Abstract. Diana Karen Stæcker Speciale IVA Københavns universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract. Diana Karen Stæcker Speciale IVA Københavns universitet"

Transkript

1 Abstract Kids and teenagers are spending a lot of time online, therefore this paper found that it required investigating to what is getting taught in the ability be digital literacy and use of netiquette. The paper has extracted data from a questionnaire, collected data from schools and used the two big reports, EU Kids Online and EU Kids Online II, as a background to analyze how the modern digital media culture is effecting kids and teenagers media use, and that way around seeing if digital literacy can be used to extent netiquette amongst children. To get a better understanding for how kids digital literacy and netiquette is taught there is also focus on their schools and parents to see what kind of role they play in developing kids online ability. The paper found that schools and government is focusing a lot on both digital literacy and netiquette as something they want the kids to master. But in order to do that the kids also need to spend time online learning, since not everything around netiquette and digital literacy can be taught. Some you have to develope by experience online community and try your way around yourself. Side 1 af 69

2 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metode... 5 Fremgangsmåde... 5 Afgræsning... 5 Empiri... 7 Teori Digitalisering og dannelse Dannelse Digital dannelse Digital literacy Mediekultur og bagland Spørgeskema undersøgelse Analyse Digital dannelse og webetik Børns og unges medie vaner Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 69

3 Indledning Internetadgangen i Danmark er efterhånden blevet hver mands eje. Denne større adgang betyder også at flere børn begynder at være på nettet. Dette satte, specielt i 90érne en del debatter i gang omkring børn på nettet. Diskussionen lød på om hvorvidt børn burde have fuld adgang, om hvem der skulle lære dem hvordan man passer på sig selv på nettet osv. Debatten begyndte at dø ud i 00érne igen, men debatten er stadigvæk meget relevant, endnu mere siden Smartphones indtog. De fleste børn har egen computer og med Smartphones er der endnu flere steder de kan være online med mindre muligheder for at kunne overvåge dem. Disse medier er blevet til de fleste børns eje, hvilket dermed giver dem uhindret adgang til nettet i de fleste tilfælde. I forbindelse med mit arbejde med biblioteks relateret arbejde kom det for mit øre, at biblioteket skal samarbejde med den lokale skole i forbindelse med at lærer børnene at begå sig på nettet. Skolen vælger altså at inddrage biblioteket som del aktiv del af processen omkring at finde ud af hvordan man mere konkret kan tackle dette problem. Dette valgte min nysgerrighed i forhold til emnet børnesikkerhed i forhold til it og ansvars fordeling. For når man følger diskussionerne så er alle enige om det er noget der bør diskuteres. Holdninger til hvad der bør gøres er dog, som med mange andre ting, meget spredte. Udover at man diskutere hvad der bør ske, så diskutere man også hvem der egentligt ligger inde med ansvaret. Denne diskussion er ikke blevet mindre efterhånden som børn har adgang til internet flere og flere steder, mange af dem fra deres egen lomme i form af en Smartphone. Selvom disse så skulle være uden net, hvilket i dag efterhånden er en særhed at se, så levere de fleste steder internet i mere eller mindre fri grad. Samtidigt har de fleste skoler, offentlige og private væresteder, institutioner, foreninger osv. efterhånden både fri adgang til nettet, enten via opstillede maskiner til fri brug eller fri adgang til det trådløse net. Derfor er diskussion også ved at gå helt væk fra det punkt der i sin tid måske handlede om helt, at sørge for netadgangen blev nægtet til hvordan man i stedet bør gribe det an. Side 3 af 69

4 Problemformulering Hvordan kan digital dannelse bruges til at fremme web-etik for børn og unge? Herunder vil følgende spørgsmål også søges besvaret: 1) Hvilken betydning har moderne mediekultur for børns og unges medievaner? 2) Hvilke rolle spiller skolen, biblioteket og forældrene i udviklingen af børns og unges digitale dannelse? Side 4 af 69

5 Metode For bedst muligt at kunne belyse problemstillingen er opgaven inddelt i tre kapitler. Dette medhjælper til at kunne bevare overblikket. Derfor inddeles metoden også i flere dele. Fremgangsmåde Formålet med denne opgave er at undersøge begreberne digital dannelse og webetik i forhold til børn og unge. Herunder hvad det vil sige at være digital dannet og hvordan det kan anvendes til at gøre børn bedre til at forstå og anvende webetik. I den forbindelse er børns nuværende medievaner relevante at undersøge og den kontekst den befinder sig i. Derfor der undersøgt hvad moderne mediekultur egentligt betyder i forhold til børn og unges medie vaner. For at kunne for et fuldendt overblik er det nødvendigt også at undersøge børnenes bagland for at se hvilken rolle forældre, skoler osv. har i forhold til børns online færd. Da opgaven allerede har fokus på begrebet digital dannelse så bliver det i forhold til det begreb at deres online færden bliver undersøgt. Dette gøres med udgangspunkt i tre typer af empirisk data. Dette data er fra en spørgeskema undersøgelse udført af undertegnede, online indsamlede data fra forskellige skolers egene sider samt EU Kids Online undersøgelserne. Ud fra disse redegøres der for hvordan børn og unges internetbrug og forbrug ser ud i nyere tid. Dette vil kunne give et nuaceneret opdateret billede af hvordan børn og unge anvender nettet og data omkring deres viden. Dataen fra spørgeskemaet vil kunne give et anderledes her og nu billede på hvad skolerne og forældrene faktisk gør. Dette kan så sammenholdes med dataen skolerne har sendt ud i forhold til hvad de selv skriver ud de gør. Derefter vil resultaterne relateres til teorien for at kunne se hvordan de forskellige begreber relatere sig til den reelle data. Afslutningsvis diskuteres der hvilke tiltag der er tilstede og hvilke der kunne anlægges, samt hvad dette måske kan betyde. Afgræsning Børn og it-sikkerhed er et meget bredt område, derfor er afgræsning nødvendigt. Derudover har opgaven et omfangsbegrænsning på både tid og pladsmangel. En større undersøgelse kunne have syntes meget relevant, men dette er en alt for stor opgave at indsætte i forhold til både personlig- og Side 5 af 69

6 opgavemæssig kapacitet. Valgene i forhold til afgræsningen er faldet i forhold til egne interesser, samt hvad det har været bedst muligt at kunne finde kvalificeret data til empiri fra, samt litteratur. I forhold til indsamling af data er hovedvalget faldet på spørgeskema over interviews. Interviews er en tidskrævende proces der i forhold til nærværende opgave syntes at kunne inddrive en ligeså acceptabel empiri som spørgeskemaer. Dette vil gøre undersøgelsen mere overfladisk hvilket gør at en dybere undersøgelse igen er et fravalg og dermed en del af afgræsningen. Selvom det ville være muligt at kunne få en given mængde empiri ud af interviews, vil det give et mindre bredt billede af den aktuelle situation. Det ville have været muligt at holde fokusset meget mindre og mere fokus på bestemte steder, men dette er fravalgt i denne omgang. Mere konkret i forhold til afgræsning så har der i forhold til metode sket en større afgrænsning. Det kunne have været meget relevant at udføre en undersøgelse af blandt børn udover blot lærer. Dette ville have krævet en anderledes tilgang i forhold til at indsamle empiri blandt voksne. For det første kræver det en tilstede værelse, frem for blandt de voksne, da de fleste lærer vil have en arbejds tilknyttet hvorved et spørgeskema ville kunne udsendes. I forhold til børn så et dette højest usandsynligt. Derudover ville der være større risiko for børnene havde brug for vejledning, som ville kunne understøttes af deres lærer som kunne afhjælpe dette problem. Selvsamme problem ville kræve at undersøgelsen blev udført i en skoletime, hvilket også kan syntes problematisk. Dette ville igen også kunne resultere i skolerne ville ønske at fravælge dette. Et oberservations studie ville kunne have bedre karakter i denne format i forhold til det ville kræve mindre af skolen selv. Dette ville kunne give andre komplikationer i forhold til den konkrete udførelse. Selve børnene omgang med medierne ville muligvis kunne spottes på afstand, men selve interaktionen på nettet ville bedre kunne lade sig gøre via et form for overvågnings program. Det vil være tvivlsomt hvor normalt børnene ville reagere med et fremmed individ i deres omgangskreds. Og for at vende tilbage til overvågningsprogrammet ville dette give en del information, men også en del mangler. Børnene interaktion med hinanden i forhold til mediet, når dette ikke forgår igennem mediet, ville slet ikke være tilstede. Derudover er der også et etisk problem forbundet med denne slags overvågninger, da en af diskussionerne ville være om hvorvidt børnene måtte være klar over denne elektroniske overvågning. Hvor godt dataen man ville få ud af det ville være forbundet med om de ville ændre adfærd hvis de var klar over overvågningen, hvilket der ville være gode grundlag for. Men overvågning uden deres sammentygge ville forvolde store etiske problemstillinger i forhold til privatlivets og individets fred. Ligesom med voksne havde interview med børnene også været en Side 6 af 69

7 oplagt mulighed. Men problematikken er ligesom med de voksende, at det kan være en utrolig tidskrævende proces. Derudover burde mængden af børn i forhold til voksende nok også være betydeligt større for at kunne få en nogenlunde mængde data. Dette skyldes at der er flere børn i klasserne og at det langtfra er alle børn der anvender disse medier. Derudover må man formåede læreren har en nogenlunde ide om hvorvidt skolen har en bestemt praksis, samt hvordan vedkommende selv griber det an. En andel interessant vinkel kunne have omhandlet hvorfor børnene er så interesseret i computerspil, samt hvilken leg der forgår omkring og på computeren. Jessen mener at alt for meget af de undersøgelser der forgår har fokus på computernes indvirkning på børn og unge, frem for deres omgang med computerne. Mediet er blevet for meget dømt på hvordan vi førhen har dømt andre kultur aktiviteter. Dette mener han der er en forkert måde at gå til computermediet. De gamle redskaber er ikke nær så velegnet til dette nye medie og man bør dømme mediet ud fra sine egne præmisser mener han. Med mulighed for at undersøge hvilke konkrete spil og programmer der anvendes på medierne. Empiri Til indsamling af empiri er der anvendt to metoder. Den ene består af den viden der allerede er tilstede. Altså allerede eksisterende undersøgelser og forskning. Den anden metode består af en spørgeskema undersøgelse. Begrundelse for valget af denne metode er allerede beskrevet i afgræsning mere grundigt, men kvantitativ data ville syntes bedst anvendeligt i denne sammenhæng, da EU Kids Online undersøgelserne også er kvantitative. En kvantitativ undersøgelse giver også bedre mulighed for at anvende modeller som kan give et bedre overblik. Derudover kræver det knap så meget efterarbejde i forhold til at kunne anvende det i nærværende opgave. Besparelse af tid samt nem anvendelse spiller en vigtig rolle i forhold til denne opgave, i forhold til at kunne gennemføre. Generelhed er en af de vigtige elementer i opgaven, da denne ikke fokusere på en helt bestemt case, men forsøger at anskue mere bredt. Dette gør også anvendelse af den rapport der er nævnt i indledning anvendelig. Rapporterne er resultatet af en stor og gennemgående undersøgelse og derfor ville det også syntes meget underligt at udlade dem. De har derfor fået en central rolle i forhold til empirien af flere grunde. En af de meget centrale grunde er, at undersøgelsen kun er få år gammel og dens størrelse giver den klare fordele. Aktualisering når man diskutere emner inden for digitale medier kan have meget afgørende betydning i forhold til Side 7 af 69

8 anvendeligheden af informationen. Derudover så er undersøgelses størrelse og gennemgribende grundighed også af afgørende karakter, da dette giver gode muligheder for brugbar empiri i forhold til de spørgsmål der søges at besvare. I forhold til selve undersøgelsens fremgangs måde og indhold så vil dette være at finde i teori afsnittet, samt resultat afsnittet. Derudover er der i analyse afsnittet en mere grundig gennemgang i forhånd til nøgle tal omkring børn og unges forældre og internet vaner. Grundet opgavens størrelse, tidshorisont, samt niveau så er bør en egen indsamling af empiri også være relevant. Derfor er der anvendt en kvantitativ metode til at indsamle empiri. Metoden består af spørgeskemaer der er udsendt til forskellige skoler. Selve spørgeskemaet vil blive gennemgået senere i opgave, samt selve metoden spørgeskema vil blive gennemgået i næste del i dette afsnit. Baggrunden for at indsamle mere empiri er både for at kunne aktualisere dataen i opgaven mere, samt at give et sammenlignings grundlag i forhold til den før omtalte undersøgelse. Spørgeskema metoden Når man anvender en kvantitativ metode til indsamling af empiri som spørgeskema er der mere end en metode til dette. I forhold til opbyggelsen af spørgeskemaet er Kruuse 2007 s blevet anvendt som en guideline til hvordan spørgeskemaet ser ud. Kruuse (2007) definerer to typer af spørgeskema undersøgelses metoder. I forhold til nærværende opgave er der tale om den version han kalder for en stikprøvebaserede spørgeskema frem for surveymetoden. Kruuse (2007) har flere punkter der skal overvejes i forhold til om emnet er egnet til en spørgeskema undersøgelse. Der er forskellige forudsætninger og derudover også nogle etiske overvejelser. Et af de første punkter som der bliver oplistet er, at det er vigtigt det ikke er et af de første led i undersøgelsen af emnet. Man bør altså have en vis forhåndsviden som kan gøre man bedre kan specificere præcis hvad man ønsker af sin undersøgelse, samt giver mulighed for at formulere spørgsmål som ikke fremstår som alt for uvidende. Spørgsmålene skal have karakter af nutidige overvejelser uden at være for enten fremtidsorienterede eller omhandle fortiden alt for meget. Derudover påpeger han nogle mere åbenlyse punkter såsom at det anvendte sprog skal forgår på samme sprog som respondenterne, og at de skal kunne læse og skrive. Derefter er det vigtigt at sikre sig at der er en vis motivation for respondenterne i forhold til at svare på Side 8 af 69

9 spørgeskemaet. I forhold til nærværende opgave er alle disse forudsætninger blevet opfyldt. Der har været indhentet viden, både via litteraturen men også fra en anden undersøgelse der har visse ligheder med denne, hvor denne bliver brugt til at som supplerende viden. Respondenternes motivation ligger i at kunne være med som eksperter inden for deres felt, derudover har de mulighed for at få adgang til resultaterne når de er gennembehandlet. For at bevarer deres motivation er der også bevidst forsøgt ikke at gøre spørgeskemaet for langt, kompliceret eller for den sags skyld andet der har kunnet besvære processen og få nogen til at fravælge den. Som nævnt længere oppe så er etiske overvejelser også vigtige. Dette er altid et punkt man bør nøje overveje når man arbejder med mennesker. Kruuse (2007) påpeger at man har ansvar overfor dem der deltager i ens forskning og derfor bør gennemføre denne i overensstemmelse med videnskabelig praksis (Kruuse, 2007, s. 274). Dette indbefatter en vurdering inden man sætter sin undersøgelse i gang af risikoer for om resultaterne eller forsøget kan have en negativ eller på anden vis utilsigtet effekt. I forhold til denne undersøgelse som er af meget mindre karakter end så mange videnskabelige undersøgelser, som kan formodes at være dem Kruuse har i tankerne, så er det begrænset hvor meget betydning det etiske aspekt har i denne undersøgelse. Det etiske skal ikke nedprivoteres af denne grund. Men Kruuse er inden for det psykologiske felt, hvor det etiske må sige at have en helt anden betydning, da de fleste studier har stor chance for at have mere følelse prægede og sensitive elementer end denne. Alligevel er en vis diskretion og anonymitet et vigtigt indtænkt element. Specielt når man ind tænker den nærværende opgaves hoved emne, som er sikkerhed. Teksten problemstilling bliver ikke alene besvaret ved hjælp af spørgeskemaet, men også via teorier, samt en anden gennemført undersøgelse og derfor læner spørgeskemaet op af disse udover af problemstillingen som opgaven behandler. Spørgeskemaet er tænkt som en opfølgende data indsamling til Eu undersøgelsen, da denne har nogle mangler i forhold til nærværende problemstilling. I forhold til spørgeskemaets indhold så opstiller Kruuse fire forskellige indholdsdimensioner: faktuelle spørgsmål, kognitive spørgsmål, holdnings- eller attitudespørgsmål og vurderingsspørgsmål.( Kruuse, 2007, s. 279). Disse kommer af de enten vedrøre faktiske forhold eller holdninger. Side 9 af 69

10 Faktuelle spørgsmål ligger inden for kategorien faktiske forhold. Herunder ville spørgsmål omkring aldre, køn og uddannelse høre under. Deraf kan handlinger eller adfærdsspørgsmål ledes ud af, som om adspurgte vil gøre en given ting. Kognitive spørgsmål bruges i henhold til at f.eks. at teste en persons viden. Dette kan være paratviden eller på andenvis teste vedkommendes kendskab til forskellige emner. Holdningsspørgsmål anvendes til at lave meningsmålinger eller finde adspurgtes holdning til et konkret emne. Vurderingsspørgsmål kan betragtes som en slags form for holdningsspørgsmål, i det de har samme karakter. Denne type spørgsmål kan dog være svære for en adspurgt at svare på, da disse kan kræve grundig overvejelser før de kan svare. I spørgeskemaet er der anvendt tre ud af de fire indholdsdimensioner. Den udenladte er de kognitive spørgsmål, da spørgeskemaets hovedopgave er at opsøge viden omkring flere punkter hos de adspurgte skoler. Denne viden er ukendt så derfor ville der ikke kunne testes i viden som den kognitive indholdsdimension ligger op til. Derimod er de tre andre indholdsdimension meget anvendelige i forhold til at indsamle viden til at kunne anvende. Faktuelle spørgsmål, samt holdnings og vurderingsspørgsmål vil tilsammen kunne rumme de spørgsmål som anses nødvendige for at kunne få viden. De faktuelle spørgsmål vil være med til at kunne fastslå om hvilken klassetrin der er tale om, om de er retningslinjer, hvorvidt disse bliver overholdt og lignede. Holdnings og vurderingsspørgsmålene vil kunne medhjælpe til de spørgsmål der er svære blot at svare ja eller nej til. Disse rummer blandt andet om læreren mener at det offentlige bør gøre mere i forhold til børns læring af digitale medier. I udarbejdelsen af spørgeskemaet er der igen flere overvejelser der skal træffes, idet spørgsmål kan stilles på to måder i henhold til når brugerne skal besvare dem. Kruuse (2007) benævner henholdsvis lukkede spørgsmål og åbne spørgsmål. I forhold til nærværende opgave så består spørgeskemaet både lukkede spørgsmål og åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål er når adspurgte besvarer ved allerede givne svar muligheder, også kaldet multiple choice. Ved åbne spørgsmål har den adspurgte fri mulighed for besvarelse hvilket visse steder har været nødvendigt. Baggrunden for at der at der er anvendt begge typer er beskrevet længere nede i, i dette afsnit. Side 10 af 69

11 Lukkede spørgesmåls spørgeskemaer har den store fordel, at det er nemmere for de adspurgte at svare, samt det giver gunstige muligheder for bedre at kunne opstille dataen overskuelige til vider brug. Ulempen er at det ikke giver så dybe svar som ved de åbne spørgsmåls spørgeskemaer. Derfor kan det til tider være nødvendigt at lave en miks af åbne og lukkede spørgsmål. Dette skyldes at spørgeskemaet på visse punkter kan indeholde spørgsmål hvor et konkret svar kan være påkrævet. Dette kan ses i forhold til nærværende opgave ved f.eks. være i forhold til konkrete retningslinjer i de enkelte klasser som vil være så individualiserede, at det vil syntes umuligt at få det ind i et spørgeskema. Der får de adspurgte mulighed for at udtrykke sig præcis som ønsket, samt at give mulighed for at tilføje oversete muligheder. Denne metode er også en fordel hvis man ønsker et mere personificeret og dybt brug af data sættet, frem for den bredere brug af tal til sin forskning. Spørgeskemaet der er anvendt i nærværende opgave har blandet karakter. I første omgang var spørgeskemaet tænkt med en udelukkende åbne spørgsmål hvor den adspurgte kunne nøjes med at klikke på en boks for at svare. Det gav dog nogle problemer, da udførelsen af spørgsmålene blev påbegyndt. Der erfares hurtigt at det var svært at stikke åbne spørgsmål i forhold til noget af den ønskede viden. Derfor kom valget imellem enten at have mangelfuld viden, hvilket ville gøre anvendelses mulighederne af spørgeskemaet i henhold til opgaven stærkt begrænset. Den anden mulighed var at ændre spørgeskemaet til at give mulighed for fri besvarelse hvor dette syntes nødvendigt. Valget faldt hurtigt på mulighed to, da mulighed et simpelthen ville give problemer med spørgeskemaet og det data der kom af den i en sådan grad, at anvendelses mulighederne ville være begrænset. Hvis dette problem havde været opdaget tidligere i processen kunne der måske med fordel være ændret metode til interview, da der med fri besvarelse også ligger en risiko i manglende besvarelse. På grund af denne ændring blev det derfor vigtigt at spørgeskemaet ikke blev alt for omfattende, sådan at de adspurgte ikke mistede modet undervejs eller begyndte at have mindre lyst til at svare på disse spørgsmål. Dette gjorde også at der blev taget et valg i forhold til det data der skal anvendes til opgave. Valget var at der også til analysen vil blive anvendt data der er indsamlet online via nogle skolers egne uploadede sider. Dette er gjort med henblik på at sikre et brugbart datasæt i tilfælde af manglende tilbage besvarelser fra de adspurgte. Der vil senere i opgaven blive beskrevet nærmere omkring dette online materiale der også blev anvendt i empiri indsamlingen. Side 11 af 69

12 I overstående metodeafsnit har det været nævnt nogle fordele og ulemper ved anvendelsen af spørgeskemaer. For at gøre det mere overskuelig for læseren er her en oversigt over fordele og ulemper ved spørgeskema metoden. Fordele: Systematikken i spørgeskemaerne er ikke til at komme udenom, da alle bliver præsenteret for det samme i samme rækkefølge. Derudover er der mulighed for kontrol spørgsmål for at validere besvarelserne. Ved at teste sine spørgeskemaer og lave grundige forundersøgelser giver spørgeskemaer mulighed for at være præcise og holder man sig til lukkede spørgsmål giver metoden mulighed for objektivitet, da fortolkning er unødvendigt. Spørgeskemaerne er desuden nemme at generalisere og kunne lave opstillinger så det man uden problemer kan kvantificere sit resultat. Derudover er det ikke nødvendigt med gentagelse af sit spørgeskema i forhold til at teste for foranderlighed, dette vil kun være nødvendigt hvis man ønsker at se om der sker ændring over tid. Ulemper: Spørgeskemaer er gennem tiden blevet kritiseret fra flere sider. Et af kritikpunkterne er at man via spørgeskema kun kan foretage nogle overfladiske sammenligninger, samt register information i begrænset omfang. Ved at anvende lukkede spørgsmål giver det ingen mulighed for at kunne stille supplerende spørgsmål eller få mere info end hvad spørgsmålet tillader ud fra sine svar muligheder. Et af de større kritik punkter er at spørgeskemaer er utrolige upersonlige og objektiviserende. Det er ikke en given nok måleenhed som virker livsfjern og fremmedgørende. Største delen af denne kritik kommer fra hermeneutiske forskere som langt hellere ser de kvalitative interviews som den mest fornuftige metode. En anden ulempe ved spørgeskema metoden er, at på trods at let tilgængelighed, så er frafaldet ofte større ved disse undersøgelser, da det er lettere for de adspurgte ikke at svare på dem. Side 12 af 69

13 Teori Begrebsafklaring Webetik "Netetikette (populærform netikette), der findes ingen formelle regler om opførsel på Internettet. Nettet er verdensomspændende, har ingen ejer og af samme grund er der ingen som har ansvaret for hvad som bliver bragt og som individuel bruger bør egen sunde fornuft og almene etiske regler være udslagsgivende for opførsel på nettet. Brugen af nettet spænder over et stort område som blandt andet omfatter e- mail, chat, hjemmesider, Wikipedia, VoIP, Video on demand, Online booking og andet, hvorfor netetikker bliver områdebestemt. Generelt bør man eksempelvis når man er og chatter være venlig, kortfattet, præcis og opfør dig mod andre som du selv ønsker andre opfører sig mod dig samt besvare alle rimelige henvendelser. Etikette bliver ikke altid fulgt hvilket ses af omfattende mailbombning, uforskammede mails, pornobilleder og chikaner, som må opfattes som misbrug af den givne frihed." Wikipedia.dk 20/ Begrebet webetik er et mere omstændeligt begreb at anvende, end hvad der måske syntes ved første omgang. Selve betegnelsen alene kan figurer forskelligt; Netiquette er et af de mere anvendte betegnelser, specielt på engelsk. Alligevel er begrebet mindre anvendt end man umiddelbart ville forvente i denne digitale alder. Dette kan have at gøre med nogle foretrækker at lade det hører under betegnelsen digital dannelse, som der vil blive uddybet længere nede i dette afsnit. Et af de mere interessante punkter omkring, at undersøge begrebet webetik har været den store mangel på litteratur omkring dette ellers meget udbredte begreb. Webetik er noget man vil kunne finde de fleste stedet i større eller mindre grad, men alligevel er litteraturen der diskutere dette emne utroligt begrænset. Specielt efter år 2000, hvor debatten omkring internetsikkerhed og børn døde lidt ud, har mængden af litteratur omkring dette emne været utroligt sparsomt. Man kunne forledes til, at tænke dette kunne være fordi i et så skiftende emne i disse tider ville man primært have Side 13 af 69

14 artikler som nemt kunne ændres og følge med tiden. Dette har er også hvor mest litteratur er at finde, men dette er heller ikke i så udbredt form som man kunne ønske sig. Et af de få eksemplarer der har detekteret en hel bog til dette emne er en fra før år Flere punkter i denne kan dog stadigvæk anvendes, hvilket gør dette meget interessant punkt i nærvende opgave. For nogen, er det at færdes på nettet, stadigvæk en relativ ny ting, imens set fra et barns øjne har det været hele deres liv hvilket til tider kan være et punkt nogen overser. I visse sammenhæng kaldes disse børn for "De digitale indfødte", et begreb der vil blive uddybet i senere afsnit. Så derfor kan man også diskutere om de behøver at lære sådan noget som webetik. For at vende tilbage til webetikken igen så, som nævnt før, er det et knap så omdiskuteret begreb. En stor del af de steder der anvender begrebet webetik, definere slet ikke hvad de mener med begrebet. Shea(1994) har, som nævnt, længere oppe, skrevet en hel bog dedikeret til netetik, men hun skrider meget hurtigt over hvad hun egentligt mener med betegnelsen. Hvis man ser overordnet på hvad hun har skrevet om i sin bog, så kan det koges ned til, at det er en bog omkring hvad der er god opførsel på nettet, samt nogle retnings linjer til hvordan man skal forberede sig til at agere på nettet. Når man dykker dybere ned i denne "First and only guide in Netiquette", som der står skrevet på forsiden, så har hun fortaget nogle undersøgelser af børns internetbrug på en skole, men ellers er hendes belæg for at det netop er hende der bør skrive om emnet følgende: "Q. So who died and made you Queen of Netiquette?" " Nobody. I admit it, I m making it up as I go along. I based the rules in this book on personal experience, research, existing online netiquette precedents, and common sense. Despite all efforts to the contrary, there may well be errors or omissions. If you spot one, please let me know via at the following Internet address: ms.netiquette@albion.com. Naturally, you ll follow the rules proposed in this book for letting others know when they ve erred." Shea, 1994, s. 24 Hun retfærdiggøre ret hurtigt efter at bogen har sin relevans "Despite that disclaimer, most of the rules in this book should apply in most areas of cyberspace." Shea, 1994, s23. Bogen er altså baseret en god del på hvilke erfaringer hun selv har, problemet er blot hun ikke på noget tidspunkt vælger at gå ind, beskrive, uddybe eller på anden måde validere de erfaringer, i Side 14 af 69

15 forhold til konkret tid på nettet og lignende. Det har virket lidt som om de har kigget på hvilken litteratur der har været omkring dette emne og det, at påføre sig på nettet, og dernæst tænkt de ville udgive litteratur. I forhold til dengang så var det en speciel størrelse som stadigvæk virkede fortrinsvist nyt for de fleste. Internettet er heller ikke en eksakt videnskab, så derfor kan der argumenteres for den vej igennem, at bøger som disse kan fungere i en faglig sammenhæng. Og hvis ingen andre vælger at skrive om dette begreb, Webetik, som anvendes flere steder, så kan Shea(1994) have anset sig som værende den bedste og muligvis eneste kandidat til dette. Internettets udbredelse kunne syntes for Shea for alvor at tage fart og hun kan have følt det ansvarspålæggende at lave en guide ud fra de erfaringer hun drog sig på nettet. Dette kunne måske være grundene episoder i hendes omgangkreds eller daglige online gang på nettet. Hendes føelse af at dette var nødvendigt er hun ikke alene om. "Etiquette online is not just nice to have, it is necessary." siger Preece, der med sin artikel er 10år efter Shea. Nettet er simpelthen for dynamisk i sin form bestående af mange medier, kulturer, livssyn som hver kommer til med deres helt egne måder at opfatte og gøre ting på. For slet ikke at tale om at der er alle mulige aldersgrupper imellem. Derfor er en god etikette nødvendig for at folk opfører sig ordentligt og det er til at være der. Shea (1994) anerkender, at Netetik ikke er ens over alt på nettet; " No. Online manners worldwide probably have more in common than, say, table manners. But there are local differences" Shea, 1994, s. 23 Med local mener hun ikke på verdensplan, men på forskellige steder på nettet. Dette standpunkt er Shea ikke alene om. Preece ser dog længere ud og forklare forskellige medier, eller technologier som han kalder dem kræver forskellige etikette, sproget i en instant sms er forskelligt fra det i en asynkron . Folk forventer man opføre sig anderledes, og dette kan give problemer med nye teknologier som udfordrer de normer der førhen var de accepterede. I forhold til Shea giver også på nogle punkter mening, da de fleste af hendes eksempler er fra bestemte forummer, frem for på flere medier. Disse forummer er også dem hun anbefaler, at man kan starte, samt at de er et af de bedre steder at opholde sig. Hendes forskning i forbindelse med bogen er ikke udelukkende på disse forummer, men består også i nogle interviews med forældre og børn fra en af de lokale skoler hvor der er internet adgang. Side 15 af 69

16 Dette gør hun i forbindelse med at hun ønsker et dybere kendskab til de præcise holdninger forældrene har i forhold til børnenes forhold til internettet. Børnene interviewer hun, for til dels at finde ud af hvad de bruger tiden på nettet på, samt hvilken kendskab de har til de forskellige dele af nettet. Interviewerne giver også en hel anden slags data end blot at observere hvad folk gør på nettet. Man mister noget data ved at observere på nettet, da man f.eks. kan have problemer med, at se hvilken baggrund folk kommer med. Om de f.eks. har modtaget undervisning, eller selv opsøgt viden før de har givet sig i kast med det forum der nu engang bliver undersøgt. Derudover så kan forskellige forummer tiltrække forskellige typer af personer, så man derved får en del af den samme type. Chancen når man går ud på en skole for at indsamle empiri er den samme, da der er en chance for eleverne færdes de samme steder på nettet, men chancen er der så i stedet for at man kan få et indblik i hvilke tanker de gør sig. Udover dette anvender hun også sine undersøgelser til at finde ud af hvilken politik de skoler, de pågældende elever går på har af internet regler. Disse regler konkludere hun relativt hurtigt, at eleverne har det fint med. Hun går ikke dybere ind i om dette skyldes at børnene, som kan læses i citatet nedenfor, ville blive straffet for overtrædelse. Og at det igennem denne overtrædelse for børnene måske ikke syntes videre smart, at videregive deres uenighed til en fremmed der havde tænkt sig at anvende denne information til en bog deres skole og forældre havde adgang til. Muligheden for at det var helt i orden med børnene at være på nettet på de præmisser skolen opsatte var selvfølgelig også til stede. Problematikken i forhold til nærværende opgave var blot at dette ikke var adresseret, samt udeladelse af beskrivelse af metoden omkring indsamling af data. "They re forbidden to access any USERNET newsgroup or other area of cyberspace that their parents or teachers would disapprove of. They re expected to know what kind of material that includes and to leave the area immediately if they encounter it accidentally. They re prohibited from using any form of obscene, harassing, or abusive language online. If they break these rules, they lose their these rules, they lose their school-sponsored Internet accounts" Shea, 1994, s Side 16 af 69

17 Hvis vi ser på ovenstående citat, så regner forældre og lærerne med, at børnene selv kan styrer og navigere udenom forbudte elementer. Her kommer Shea (1994) heller ikke videre ind på om børnene har fået nogen introduktion eller anden form for vejledning. I forhold til introduktion og vejledning spekuleres der både i hvilke elementer der har forbudt karakter, men også hvordan det undgås at børnene overhovedet kommer i kontakt med disse elementer. Shea (1994) kommer senere ind på, i bogen, at det at introducere børn til nettet og til hvordan man opføre sig på nettet, samt beskytter sig er en opgave der bør løftes fælles at både forældre, lærer og institutioner(s110), men hvordan det faktisk forgår i de opgældende steder hun indsamlede data står hen i det uvisse. En vigtig del af hendes forskning virker altså umiddelbart til, at være omkring viden til og hvordan man navigere rundt på nettet. Men på trods af dette, så omtaler hun ikke sine undersøgelser i en stor del af bogen. Hun udnytter heller ikke dataen til en dybere analyse, men syntes nærmest kun at bruge den til at understege punkter. Bogen virker til både at være en faglig diskussion i forhold til nogle af de emner der berøres af internettet, men samtidigt en bog med vejledning til hvordan man bør opføre sig på nettet. Det interessante er ved dette at som nævnt tidligere så er hendes undersøgelses objekter børn, men selve guidelinen til online opførsel og anbefalinger i forhold til børn er en forsvindende lille del af selve bogen. Hun opstiller ti regler i forhold til hvad hun anser som webetik. Disse regler kalder hun for " Core rules of Netiquette", de er listet herunder i forkortet version da hendes var fyldt af efterfølgende forklaringer: 1. Remember the human 2. Adhere to the same standarts of behavior online that you follow in real life. 3. Know where you are in cyberspace. 4. Respect other people s time and bandwidth 5. Make yourself look good online. 6. Share expert knowledge 7. Help keep flame wars under control. 8. Respect other people s privacy. Side 17 af 69

18 9. Don t abuse your power. 10. Be forgiving of other people s mistakes. Shea, 1994, s Reglerne ovenfor her giver for de fleste god mening, uden nødvendigvis at kræve ret meget forklaring når man går ud fra regel 2. Alligevel her en kort forklaring af de forskellige regler ud fra forklaringer fra bogen. Første regel omhandler at man skal huske at den person eller personer som man træffer online er et levende menneske som en selv. Denne tendens ses tit, da flere kan have svært ved at argere korrekt når man ikke kan se den direkte effekt på et andet menneske af ens handlinger. En af hendes hovedreglerne, som ligger i regel 2, er at hun meget tydeligt gør opmærksom på at man ikke skal gøre noget online man ikke var villig til at gøre i et rum fyldt med mennesker. Denne tanke mener hun der kan sørge for at folk generelt tænker sig om og af sig selv følger de resterende reglerne som står ovenfor. Forsætter vi videre til regel 3 så omhandler den, at man skal huske at tænke over hvor man er og frem for alt sørge for at orientere sig. Med orientering menes der, at man viser omtanke i forhold til den kontekst man er i. Dette indebærer ikke blot at følge de opsatte regler, men også have en vis forståelse for hvad der forgår her og nu. Dette leder videre til 4 som omhandler at respektere folks tid. Shea kæphest i forhold denne er ikke, som var den første opfattelse, folk der laver utroligt lange posts som enten ikke giver mening, er ude af kontekst, eller kunne fortælles på den halve skriveplads. Det er også indbefattet under denne regel, men for hende omhandler det mere når man aktivt opsøger andres tid. Dette kan være man skriver til nogen i forhold til at få hjælp til noget, uden først at have tjekket om man kan finde svar andet steds, om det er personens ansvars område og i det hele taget om man er ved at spilde vedkommendes tid for at sige det rent ud. 5 omhandler ens egen udstråling. Dette handler ikke om at sørge for ens hår sidder rigtigt på et billede på nettet. Om det overhovedet var så normalt som det er i dag at uploade billeder dengang er en hel anden sag. Denne regel hænger sammen med de andre, da det omhandler hvordan din fremføren er. Du skal sørge for, at tænke grundigt over hvad du skriver. Det fantastiske ved nettet som Shea påpeger er at man ligepræcis har tiden til at tænke som om og sørge for at det man siger Side 18 af 69

19 er så korrekt som muligt. Dette er både i formulering, stavning og at fremføre sine pointer korte og præcise. Shea vil med denne regel gerne slå et slag for, at skrivningen er i orden. Der kan diskuteres om ikke 4eren og 6eren på visse måder har en sammenhæng, da det må siges at man da respektere folk ved kun at dele relevant viden. En af de ting der fascinere og fanger Shea er deling af viden på nettet. Dette er en af de grundpiller hun mener internettet skal være opbygget omkring. Det er ikke alt viden hun mener skal deles, da vi på den måde hurtigt drukner i ligegyldig viden eller allerede eksisterende viden som havner tilbage i 4 hvor folk hurtigt spilder deres tid. Regel 6 er ikke blot en regel for Shea, men fremføres nærmest som et bud eller en slags befaling. Shea mener at man nærmest har pligt til at dele sin viden online hvis den er indenfor et område hvor denne viden mangler. I forhold til at opføre sig pænt online så har mener hun at man selv er en del af ro og orden. I forhold til bogens alder findes det i skrivende stund nødvendigt at citere hendes beskrivelse af begrebet flamewar, for at regel 7 bedre kan forståes, da begrebet i dag kan have en anden betydning. " Does Netiquette forbid flamming? Not at all. Flaming is a longstanding network tradition (and Netiquette never messes with tradition). Flames can be lots of fun, both to write and to read. And the recipients of flames sometimes deserve that heat." Shea, 1994, s. 43 Shea skriver at det kræver en vis modenhed at følge Netiquette reglerne som hun har opsat. En modenhed som ikke alle voksne kan leve op til. Det at respektere andre folks privathed giver god mening, ligeså meget som det gør uden for nettet. Her inkludere det ikke kun at holde sig fra andres computere, men også undlade at læse s osv. Med ens magt på nettet tænkes der primært på moderatorer eller andre der er stillet med en eller anden form for magt overfor andre brugere. Derfor er regel 9 mest tiltænkt dem der med til at styre det hele. Sidste skud på hendes 10 regels træ er at man skal være tilgivende overfor når folk laver fejl. Her menes der ikke at man skal tilgive alt, men at hvis folk fortryder og generelt forsøger at arde sig så skal de tilgives. Side 19 af 69

20 Selvom Shea s 10 bud er 20 år gamle så betyder det ikke at de er helt uaktuelle den dag idag, Vincent s artikel fra 2008 anvender og anerkender Shea s 10 bud som værende fornuftige, da de bygger på samme principper som den gode opførsel vi ser uden for nettet. Vincent er specielt glad for Shea s tilgang til lingvistikken på nettet, hvor de begge går ind for korrekt brug af grammatik og formuleringer. Også hos Preece er der visse af reglerne der har genlyd. Specielt dem omkring ikke at spilde andres tid og igen at anvende ens lingvistik korrekt. Hvis vi overordnet ser på hvad Sheas holdning til netetik, så mener hun at hovedaktøren i at dette sker, er en selv. Hun lægger altså hovedansvaret for god opførsel og god netetik over på brugeren selv. Her er der forskel hos Preece. Hun har undersøgt hvilke løsnings muligheder der er i forhold til etikette online. En af hendes løsninger er som Shea nævner at have et sæt regler som Preece forklare at man ofte kalder Netiquette, hvilket dermed kan give en hvis form for forklaring på hvorfor begrebet ikke dukker op så ofte. Her mener hun dog at problemet er folk der læser reglerne ofte glemmer dem igen. Hun lægger dermed sit hovedsvar hos den så at sige lovholdende del. "When upheld by moderators, community leaders, and participants they are more likely to be successful; particularly for setting standards in the early days of technology adoption or early in a community s life." Preece, 2004, s. 59 Udover man kan få forummet til at være med til at sørge for folk på en venlig måde overholder reglerne, så nævner Preece også flere muligheder for teknisk support til det. De metoder som nævnes er filter, kommunikations redskaber, søge og visualisering redskaber, samt bedømmelse og belønnings modeller. En del af, eller alle, er nogle de fleste er støt på før. Filter sørger ofte for at sortere uønskede beskeder, billeder osv. fra, men kan også blive brugt i forhold at rette sproget til en mere ønsket tone ved at fjerne ord der ikke hører hjemme på ens forum eller hjemmeside. kommunikations redskaber anvendes af moderatorer der kan gå ind og holde øje med forskellige tråde og slette dem, eller låse dem. De har også mulighed for automatiske svar hvis de ikke skulle være tilstede, det kommer an på hvilket system der anvendes. Søge og visualiserings redskabet er behjælpelige med at identificere, bedømme og belønne deltagere til en online diskussion, nogle programmer kan tilbyde mere service som f.eks. at finde mest aktive debattører osv. Bedømmelse Side 20 af 69

21 og belønnings modeller bruges meget ofte hos f.eks. salgs sider. ebay er en af de mere kendte, hvor man kan bedømme produkter og services fra 1-5 hvor sælgeren så belønnes med gode karakterer hvis vedkommende har gjort et godt job. Det anvendes også på flere forummer hvor man kan klikke på en post og her vælge imellem op til flere muligheder til at udtrykke ens mening omkring den. Hvis vi afsluttende for afsnittet omkring webetik skal vende os mod noget dansk litteratur, så kan det godt give lidt problemer, da begrebet ikke er nær så anvendt. Erkmann anvender alligevel kort begrebet i sin bog fra Børns Vilkår. Erkmann stiller til sidst i sin bog nogle spørgsmål som familien kan gennemgå som en slags guide til hvordan hele det med børn og internettet er, samt som en slags familie opgave. Et af disse spørgsmål lyder således " Hvad betyder webetik?" ( spørgsmål 33, s. 63), svaret på dette er " Uskrevne regler for, hvordan man bør opføre sig på internettet, så alle kan være der uden at blive generet" (Erkmann, 2010, s. 64) Denne bog fra 2010, laver lidt samme antagelse som Sheas bog på trods af de mange års forskel. Begge går udfra at alle har styr på hvad netetik er, da der heller ikke bliver brugt tid på at beskrive hvad netetik er, med mere end to linjer. Specielt med Erkmanns bog kan dette være problematisk, da den henvender sig som en guide til forældre der kan være nybegyndere eller uvidende. Nogle forældre har en vis forhåndsviden, imens man må kunne antage andre starter fra et stort set blankt begyndelses punkt. Og som begynder vil det være en fornuftig antagelse at visse af forældrene starter med at finde information et mere officelt udseende sted, hvis ikke de får nok information fra skolen side. Børns vilkår syntes bestemt at være et af disse steder. Derfor kan det syntes kritisabelt at Erkmann vælger at bruge et begreb der syntes ret reelevant, specielt i beskrivelsen heraf, uden at forklare dette begreb videre. Beskrivelsen "Uskrevne regler" giver et indtryk af vigtigheden, men henlægger til at det er baggrundsviden brugeren allerede burde besidde. Igennem bogen kommer Erkmann med forskellige links hvor forældrene har mulighed for enten at lære mere eller læse dybere omkring forskellige emne. Siderne er alle oprettet af staten, men ingen af dem er tilgængelige mere, blot fire år efter udgivelsen. I forhold til bogens emner er der heller ikke meget opfølgning på Børns Vilkårs egen hjemmeside. Man kunne forledes til at tro at nogen har efterlyst at der blev lavet noget materiale for nogle år tilbage og bogen er eneste tilbageværende materiale. Side 21 af 69

22 En sag fra 2012 forstærker hvorfor dette Webetik er vigtigere end den reelle rolle den får i dagens Danmark. Jakob Nørmark skriver som en del af en større sag, der vil blive uddybet længere nede i analyse afsnittet omkring en sag som fik Børnerådets formand, Lisbeth Zorning, til at ville tage Webetik i skolerne op. I forhold til den konkrete sag så er det i forhold til hvordan nettet anvendes, specielt Facebook lærer og elever imellem. Digitalisering og dannelse Dannelse " Fra nu af hører dannelse uløseligt sammen med begrebet kultur og betegner primært menneskets specifikke måde at udvikle sine naturlige anlæg og evner på. " Gadamer (2007) s. 15 Begrebet dannelse er et gammelt begreb som har været anvendt længe. Dannelse har skiftet betydning igennem tiden, ifølge Gadamer så har dannelse i starten handlet om det mere naturlige, f.eks. dannelsen af lemmer. Begrebet digital dannelse kommer som en slags videreudvikling på begrebet dannelse. Derfor er det interessant kort at kigge et blik på selve begrebet dannelse. I den forbindelse er det Gadamers udlægning der et blevet lagt fokus på. I forhold til begrebet dannelse så har Gadamer hentet en del af sin forståelse for dannelse fra andre teoretikkere. Han bruger blandt andet Kant ens pligt imod en selv. Hvor man har pligt overfor sig selv i forhold til at blive mere udviklet, Kant kalder ikke dette dannelse, men Gadamer ser helt klart nogle ligheder. Gadamer leder denne tanke videre på dette har at gøre med at danne sig selv. Gadamer laver også en slags skenen imellem kultur og dannelse. Det ligger dybere end det. Det handler om en anderledes sammensmeltning der giver en, en følelse af opnåelse. Dannelse betyder noget andet og mere end blot kultur. Det handler mere om udvikling af evner og talenter. Man kunne her fristes til at forlede sig til at tro at dannelse så bør være enhvers mål. Men Gadamer fastslår at dannelse aldrig kan være et mål i sig selv, medmindre der er tale om evaluering i pædagogisk sammenhæng. " Ganske vist gælder det også i dannelsen, at det, hvormed og hvorigennem man bliver dannet, helt gøres til ens eget." Gadamer (2007) S.16 Men dannelse er ikke et værktøj, der kan miste sine funktioner, men derimod bliver alt opbevaret og forsvinder altså ikke. Gadamer giver anerkendelse til Hegel som han mener er den der er mest præcis i hvad egentlig dannelse er; Eksistensbetingelse er dannelse. Side 22 af 69

23 "For åndens væren hænger væsensmæssigt sammen med ideen om dannelse" Gadamer, 2007, s. 17 Gadamer fokuser meget på selve den spirituelle proces i hans beskrivelse af dannelse og forsættere videre med at sige; " Den arbejdende bevidstheds selvfølelse indenholder alle de momenter, der udgør den praktiske dannelse: at lægge afstand til begærets umiddelbarhed, til personlige behov og private interesser og at påtage sig noget alment. " Gadamer, 2007, s.18 Individer der hæver sig fra deres naturmæssige til deres åndelige væsen vil være på vej til at blive dannet hele tiden igennem sprog osv. da vedkommende kan gøre dette til sit eget. Derfor kan dannelse ske hele tiden som er hvad Gadamer beskriver i ovenstående citat. Dannelsens væsen er ikke en fremmedgørelse som sådan pointere han videre, selvom denne forudsætter fremmedgørelse så er det som at vende hjem til sig selv. Dermed skal det forstås at dannelse ikke kun er den proces hvor ens sind, eller ånd, historisk hæves op til det almene, men også påvirker det element den dannede bevæger sig i. Det er altså ikke en bestemt fremgangsmåde eller en bestemt type adfærd der ligger som en forudsætning for at dannelse sker, men det er derimod om en tilblevet væren. Det hjælper altså ikke individet at forsøge at betragte et kunstværk nøjere eller forsøge et dybere studie af dette hvis ikke man har udviklet en modtagelighed for kunstværkets anderledeshed. Hvis man er i besiddelse af en dannet bevisthed så vil dette ikke kun være begrænset til et enkelt område. Det dannede sind formår også at kunne klare sig inden for flere punkter ifølge Gadamer. Den kan bevæge sig i alle retninger. Han kalder den afslutningsvis for en almen sans ( Gadamer s.22) Digital dannelse "Du opnår digital dannelse ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden. Det gør du ved at forholde dig positiv, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed." 25/ Citat kan kort koges ned til at digital dannelses hovedpunkt handler om at man skal evne sig at begå sig både socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Hjemmesiden som citatet stammer fra Side 23 af 69

24 er en af de første der kommer frem hvis man forsøger via nettet at blive klogere på begrebet digital dannelse. Derfor er det også interessant at se på hvilken fortolkning hjemmesiden anvender af digital dannelse. Det kan nemlig være en ret diffus størrelse at komme med en præcis betegnelse for. Siden henvender sig med workshops og deslige til skoler, foreninger og virksomheder og må derfor altså anse sig selv som en slags eksperter inden for dette felt. Firmaets fokus ligger på digital dannelse, men de ser digital dannelse som en del af et slags regnestykke de har sat op. "Digital færdighed + Digital dannelse = Digital kompetence" (Digital dannelse.org Hvad betyder digital dannelse). Digitale færdigheder udviser du når på mobil eller computer chatter, blogger, foretager salg eller køb, laver profiler osv. Avancerede færdigheder mener digitaldannelse.org er når man kan lave mere kompliceret indhold, så som applikationer, hjemmesider, databaser og lave forskellige typer af ændringer og manipulationer i video og billeder. Hvis man besidder både digital dannelse og digitale færdigheder, så er man det de kalder digital kompetent. Selvom man er super dygtigt til at bruge computeren med alt hvad dette kan indebærer, er man altså ikke digital kompetent før man forstår også at indgå i det sociale del af aspektet ved at færdes virtuelt. Siden nævner specielt ulovlige og uetiske formål som tydelige beviser på manglende digital dannelse. "Du har opnået digital kompetence, når du forstår både at bruge dine digitale færdigheder, så du indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig udviser digital dannelse i din ageren på internettet" 25/ Man kan på sin vis konkludere at firmaet mener, at når man besidder digitale kompetencer, så er har man hvad der skal til for at kunne være en del af nettet på bedste vis. Man kan bidrage bedre, passe bedre på sig selv og andre, imens man samtidigt gør nettet til et bedre sted at være, alt imens man får mest ud af at være online. Firmaets fokus lægger som tidligere nævnt primært på digital dannelse, da det er her de mener der er størst behov for forbedringer. Digitale færdigheder opnår de fleste igennem at forsøge sig, at bruge på nettet eller blot ved at læse manualer og lignende. Man kan så at sige at man blot anvender nettet når man anvender digitale færdigheder, imens man får en forståelse for personerne på den anden side af skærmen ved digital dannelse når man ser på den måde digitaldannelse.org anvendelser de to begreber. Begrebet digital kompetencer bliver ikke kun hos digitaldannelse.org sat i forbindelse med digital dannelse. Undervisningsministeriet anvender dem også sammen. Dette gør de i Side 24 af 69

25 forbindelse med et udspil i 2009 til folkeskolerne, som bliver betegnet "Fælles Mål It- og mediekompetencer i folkeskolen". Selve udspillet endte med at komme i 2010 til offentlig skue. Det længere citat herunder er hentet fra Undervisningsministeriets publikation Fælles mål under beskrivelse af Digital kompetence; "Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver itbrugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0- omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse. Fælles mål, 20l0, s.5 Her kommer betegnelsen ny digitale dannelse frem. Ministeriet har altså valgt at definere hvad ny digital dannelse er i deres opfattelse. Hvordan den gamle definition på digital dannelse lyder bliver ikke nævnt i sammenhæng med Fælles mål, eller Faghæfte 48 som den betegnes som visse steder. Det må antages at dem der følger med i ministeriets arbejde, og derudover er en del af dette, f.eks. lærer, må vide hvad den gamle definition lød på. Begrundelse for dette er ændrede tider, hvor man er nød til at lære sig at tilegne sig de nødvendige kompetencer til at kunne agere som medborgere og medarbejdere i det videnssamfundet vi lever i der indbefatter web 2.0 teknologier. Dette gør at man ikke længere bare kan opfatte it som et isoleret værktøj eller som en alenestående teknologi der kræver sin egen afgrænsede faglighed. Dette gør at man heller ikke længere vil kunne betegne digitale færdigheder som en evne der udelukkende omhandler det at man kan betjene it. Det har ændret i forståelsen for de kompetencer inden for informationsteknologien og it-relaterede emner, der forbindelse mere med dannelsesbegrebet. Derfor bliver det mere centralt i samfundet og dermed også et centralt begreb i skolen at tale om denne dannelse. Undervisnings ministeriet har derfor Side 25 af 69

26 anset det som nødvendigt at inddrage kompetencer i deres definition af nye digital dannelse. Det skal hjælpe med at ruste børn og unge til det fremtidige jobmarked. En anden der også kommer ind på at være digitalt kompetente er Nyboe. Ingen børn er født digital kompetente og det kræver medie oplevelser, i samarbejde med den rette vejledning eller sparring at kunne tage denne viden og omforme denne viden og kunnen til digitale kompetencer. Videre forsætter hun at de digitale medier er for børnene en slags redskaber som de anvender i udviklingen af deres sociale og kommunikative evner. Denne udvikling skal dog i følge hende hjælpes på vej for at den kan give dem de tilstrækkelige digitale færdigheder de har brug for. Denne hjælp skal komme fra de voksende, altså lærer, forældre og pædagogerne. Hun nævner her specifikt flere af de roller der er kendt i børnenes liv fra det offentlige, da hun mener det er samfundets opgave at være med til at sørge for at alle har lige muligheder for at kunne få den hjælp der skal til for at udvikle digitale færdigheder og kompetencer. I denne forbindelse snakker Nyboe om digital dannelse. Hendes fortolkning af digital dannelse er at den grundpille som der skal til for at barnet, eller den voksne er, det at have tilstrækkelige digitale færdigheder og kompetencer. Disse handler om at kunne anvende de digitale medier og værktøjer på en kreative og kritisk måde, have forståelse for både sig selv og sin omverden, og at kunne bygge broer mellem de forskellige færdighedstyper, den enkelte besidder. Det er et livslangt lærings- og udviklingsperspektiv hvor man aldrig helt bliver færdig dannet ifølge Nyboe når man snakker digital dannelse. Digital dannelse giver individet evner til at kunne begå sig i en verden der forandre sig hele tiden. Derigennem kan vedkommende udvikle brede kulturelle kompetencer i samspil med verden og kunne udvikle og forme sin egen identitet i en verden hvor de digitale medier spiller en stadig større rolle i den almindelige hverdag (Nyboe 2011). I forbindelse med de digitale mediers fremgang, og i det hele taget den mere gængse og stigende hyppige omgang med nettet, er begrebet digital dannelse fremkommet. Digital dannelse er den type dannelse der sker via nettet til at kunne forstå og klare sig på nettet. Digital literacy Digital literacy is the knowledge, skills, and behaviors used in a broad range of digital devices such as smartphones, tablets, laptops and desktop PCs, all of which are seen as network rather than computing devices. Digital literacy initially focused Side 26 af 69

27 on digital skills and stand-alone computers, but the focus has moved from stand-alone to network devices. 25/ Wikipedia.dk Begrebet figurer også på engelsk som digital literacy. Den danske version dækker mere over det at blive voksen og mere dannet, som ordet også giver en ide om. Digitale literacy dækker mere over de færdigheder man får og kan erhverve sig. Forskellen på de to betydninger kan bunde i den danske måde at fortolke begrebet dannelse. Når dannelse figurer er det typisk i forbindelse med læring på et anderledes og højere plan. Det plan hvor man ikke blot bliver klogere, men også udvikler og ændre sig. F.eks. taler man om at man igennem sin tid på gymnasiet bliver et dannet menneske. Der er altså mere tale om et helt udtryk. Imens den engelske literacy mere omhandler evner og færdigheder som bliver konkret erhvervet. Der er mere tale om enkelt dele her. Dette kunne være mere præcis om man havde lært sine geometriske færdigheder i matematik. Mediekultur og bagland Selve begrebet mediekultur kan være et meget bredt greb at anvende. Dette bliver mere klart, da ordet er en sammen sætning af de to komplekse begreber medie og kultur. Det digitale paradigmeskift har haft den konsekvens, at vi har haft behovet for at have et begreb at anvende for at beskrive forholdet imellem digitale medier og kultur. Kulturbegrebet har skiftet betydning igennem tiden, en historisk gennemgang vil blive undladt i denne opgave og fokus vil holdes på den nuværende betydning. Kultur bliver anvendt som et slags refleksivt begreb for læring, der giver dannende egenskaber og giver en sammenhængsskabelse. Et eksempel på dette er at mange anser en tur på museet som en kulturel begivenhed af dannende karakter. Derfor kan man altså se mediekultur som diskurser hvori medierne spiller en rolle i f.eks. socialisering i større eller mindre grad, også kaldet mikro- og makro niveau. Rasmussen ( 2011) antager at alle medier kan ses som vidensmedier. Medierne er kulturelle og meningsgivende ressourcer både for modtageren men også for samfundet. Hun ser ud fra et mediekulturelt perspektiv på adgangen til de digitale medier som et spørgsmål om adgang til netværksmedier med mulighed for at kunne "udtrykke sig i multimodale, audiovisuelle tegn- og kodesystemer" (Rasmussen, 2011, s. 119). Hvis vi vender tilbage til antagelsen om at alle medier kan være vidensmedier, så har de digitale medier ekstra stor potientale i forhold til Side 27 af 69

28 videnskonstruktion hos brugeren. Dette er fordi nettet tilbyder helt nye interaktions muligheder, bruger engagement og dialog. Dette blev endnu mere udbredt i forhold til Web 2.0 medierne hvor brugergenerede indhold blev sat mere i centrum. Det er blandt andet de sociale medier som der er tale om. Grænserne mellem læser/bruger og tekst brydes ned til fordel for en et nyt konvergeret rum der inkludere deltagelse og kommunikation. I forhold til andre medier kan kommunikationen gå begge veje fremfor primært at være ensrettet som f.eks. bogen. Hjemmesider som Youtube.com anses som en kulturelt ekspressiv deltagelseskultur ( Rasmussen, 2011, s. 123), der skaber nye brugerinnovaivitet hvor det bruger generede indhold i stigende grad bliver mere omdiskuteret end det professionel lavede. Denne deltagelses kultur har Picone, 2008, lavet en model over som ses herunder. Her kan der ses hvor forskellige typer af handlinger der kan gøres online placeres. Selvom dette kaldes for deltagelses kultur så mener Picone, at enhver aktiv side eller bruger der ligger i leanforward/production-feltet har behov for at der findes brugere der ligger i den passive ende som, uden nødvendigvis selv at producere. I forhold til medie delen af begrebet så er der i denne opgave fokus på de digitale medier. Derfor kan man sige det er den digitale mediekultur som der er sat fokus på i denne opgave. Med de Side 28 af 69

29 digitale medier menes der medier der kan få adgang til nettet, altså tablets, smartphones, computere m.m. Børn og unge ser de digitale medier som en del af det hele fremfor forskellige dele. De ser den globaliserede, digitale mediekultur som en kultur hvor alle mediere fungere sammen. Dette uden de svækker hinanden, men de medvirker blot til at forstærke hinandens muligheder. Det er en mediekonvergens som giver helt nye teknologiske koblinger og derfor i realiteten nye kulturelle dimensioner. Her optræder den enkelte som aktiv bruger der både producere, men også modtager. Dette i form af leg, flere forskellige sociale fællesskaber og netværks. Den digitale mediekultur er specielt relevant i forhold til børn, da børn er mere og mere med på de forskellige digitale medier. Specielt på Facebook er en stor andel børn og unge. Medierådet for børn og unge lavede en undersøgelse i 2013 som viste at 98% af de adspurgte teenagere har en social medieprofil. Et af de mest populære eksempler på et sted man kan have en social medieprofil er Facebook, som de fleste er bekendt med. I forhold til Facebook fandt undersøgelsen, at 86% af de adspurgte unge er på mindst en engang om dagen for at tjekke for opdateringer. I forhold til mere aktiv deltagelse fandt undersøgelsen at 71% af de unge kommenterede, svarede eller trykkede syntes godt som en daglig aktivitet også. En stor del af de unge føler at man er nød til at være med her for at kunne følge med i hvad der ellers forgår udenfor den tid man ses. Dette er med til at understrege den vigtige placering og indflydelse de sociale medier har i børns og unges hverdag. Hvilken relevant sammenhæng der så er at drage imellem mediekultur og børnekultur er jo så et interessant spørgsmål. Hvilke paralleller der kan drages. Børn bliver mere og mere en del af den digitale verden med lettere og lettere adgang til de forskellige medier. Den digitale mediekultur bliver altså mere og mere en del af børnenes hverdag. Dette fungere for børnene i et slags sammenspil mellem børnekultur og mediekulturen der for børnene næsten kan syntes en hormogenmasse. Børnene påvirker den digitale mediekultur og den anden vej rundt. Et bevis på dette eksemplificeres af Montgomery; "For the most part, however, the heavily promoted commercial sites, sponsored mainly by media conglomerates and toy companies, are overshadowing the educational sites. Because of the unique interactive features of the Internet, companies are able to integrate advertising and Web site content to promote "brand Side 29 af 69

30 awareness" and "brand loyalty" among children, encouraging them to become consumers beginning at a very early age" Montgomery 2000 s.145 I forbindelse med diskussionen af mediekultur kontra børnekultur er det så endvidere interessant at hvis man følger tanken om disse to går i spænd, at se på hvordan børnenes voksenkreds håndtere dette. Her tænkes der på det bagland der er nævnt i problemformuleringen. Dette er forældre, undervisere, lærer og pædagoger der danner en fast ramme omkring børnenes hverdag. Hvis vi ser på citatet fra Montgomery så er det nødvendigt at sørge for børnene har redskaberne til at håndtere disse påvirkninger der er direkte rettet imod dem. Nettet udvikler sig hele tiden og Montgomery kan påtaler at firmaer osv. hele tiden bliver bedre og bedre til at fokusere deres reklamer og anden påvirkning direkte mod den enkelte. Nyboe mener ikke dette kræver at pædagogerne og lærerne skal være eksperter inden for de den kreative medieleg og læringsproces, men det kræver et minimum kendskab til medierne. Man skal altså have en vis forståelse af håndtering sådan at man evner at guide børnene og derigennem kunne inspirrer børnene til at have lysten til nettet. Udover lysten så kan den voksne også den vej igennem guide barnet til at have en sikker adfærd og udvikle sine digitale færdigheder og kompetencer. Debatten går også på hvem der har det egentlige ansvar. Hvis det er lærer og pædagoer bør disse blive undervist i, eller på anden måde erhverve sig kompetencerne til at håndtere hele det digitale aspekt i børnenes hverdag. Nogle vil mene efterhånden som nyrer generationer kommer ud på arbejdsmarkedet og tager over, vil disse automatisk være mere kompetente. Men spørgsmålet er også hvor kompetente de bør være. Om de blot bør kende til de digitale medier, eller om de skal have en dybere indsigt i hvordan børnene bruger medierne, hvor de færdes osv. Samt om de blot bør sidde som observatører og kun gribe ind i nødvendige situationer, eller om de bør have en undervisende egenskab. Børnene "Medierne, som er en del af kulturen, bruges på forskellige måde af børnene, når de skal konstruere mening og sammenhæng i deres liv. På grund af de mange kulturelle tilbud er børn blevet vænnet til at vælge, og de vælger ud fra krav om relevans og mening i forhold til deres liv og den situation, de befinder sig i." Side 30 af 69

31 Jessen, 2001, s. 18 Når børnene er online så beskæftigede de sig med forskellige ting. En stor del handler dog om social interaktion som f.eks. det at chatte. Jessen, 2001, har undersøgt børn på et chatforum. Han kan konstatere at børnene anvender dette medie som et både - og. De fravælger altså ikke social interaktioner udenfor den digitale verden, men har interaktioner begge steder. Han kunne konkludere at børnene anvender dette univers lidt som når de leger, der bliver udforsket, prøvet identitet af og i det hele taget forgår det som en forlængelse af legen. Flere af børnene ser det dog som en fordel ved chatten at det fysiske mangler, da det gør chatten anderledes personlig og intim. Børnene lærer af sig selv at begå sig og hvordan de skal opfører sig. De lærer hvad der skal til for at gøre sig selv spænende overfor andre og hvordan man får andres opmærksomhed. Reglerne for hvordan man skal opfører sig for at være med er en del af dette. Visse børn prøver sig med slagkraftige ord i dette forum der ikke er overvåget af voksne, men bliver hurtigt afvist når de ikke syntes at have forstået hvordan man bør opfører sig. De kompetencer børnene lærer fra chattens verden er centrale i følge Jessen. Det globale og de virtuelle verdener er de nye opvæsktvilkår hvor relationen mellem det lokale og globale skaber nogle forskellige og anderledes samfundsmæssige og kultureelle kompleksiteter. Chat udvikler i høj grad kommunikation samt giver evner til at skabe "orden" i kaos - eller i det mindste at lærer dem at navigere. At navigere i kaos er måske også meget relevant med mere og mere information der flyder i en mere global verden, hvor vi hele tiden skal vide mere og kunne mere. Jensen og Trække (2013) undersøgte gymnasieelevers brug af Facebook. Gymnasieeleverne ligger lige på grænsen til at være for gamle til at hører ind under børn og unge, men tendenserne er alligevel interessante til at de medtages, da alders grænsen for visse elever vil passe med ældre teenagere. Man fandt at unge havde problemer med at regulere deres forbrug i timerne og at lærerne samtidigt var frustrerede over dette at de enten ignorede det eller valgte at forbyde brugen. Lærerne burde i stedet hjælpe eleverne med at reflektere over konsekvenserne ved bruget i forhold til prisen ved at multitaske i forhold til hukommelses- og opmærksomhedskrævende omkostninger. Her var Jensen og Trække (2013) noget overraskede over at de digitale medier i meget ringe grad blev anvendt til undervisningsbrug. Til gengæld opdagede de hvor opmærksomme de unge var på at sørge for at holde deres holde deres Facebook privat, samt utroligt opmærksomme på hvad de lagde op eller lavede på andres væg. Enhver kan være rekdatør så at sige på Facebook så derfor skal man være opmærksom på hvad man siger og gør i forhold til om det er noget der vækker folks interesse. Side 31 af 69

32 " I alle fokusgrupper var der derfor også en konsensus om at den grundregel ikke at gøre eller sige noget på egen eller andres profil, som man ikke ville gøre eller sige i fuld offentlighed, og om at indtage en principielt fornuftigforsigtig adfærd - uden dog at lade sig begrænse så meget, så det bliver en trussel mod den kommunikation, som udgør mediets berettigelse og tiltrækning" Jensen og Trække 2013, s. 124 Alle var altså opmærksomme på den effekt det kan have at gøre noget på Facebook, det kan nå længere ud end de fleste regner med og derfor har man lært at der er en konsensus om at man opfører sig pænt så at sige. De digitale indfødte Et af de større problemer i forhold til børn, nettet og deres forældre, er at denne teknologi stadigvæk syntes ny for mange. Teknologi og selve nettet er ikke et fænomen der er helt nyt længere. Mange børn er efterhånden opvokset med internettet som en del af deres hverdag og har derfor et helt naturligt forhold til dette. Nogle vælger at kalde disse børn for de digitale indfødte, specielt nogle forskere vælger at anvende dette begreb når de forsker i emnet. Begrebet anvendes også til tider på børn der udover at være opvokset med internettet også lever en stor del af sin tilværelse her. Disse børn kan typisk være dem der agere meget online. Det interessante er at det ikke nødvendigvis er den gruppe børn man umiddelbart tænker på som primært er fokusgruppen når man omtaler de digitale indfødte. Den gruppe der for eget vedkommende først lander i tankerne er de børn der altid sidder foran pcen og spiller. De børn der næsten ikke er til at trække væk fra computeren fordi de lige skal gøre det færdigt de er i gang med. Denne gruppe børn er dog langt mindre end den gruppe børn der som regel er i fokus for dette. Den reele gruppe som der ofte er fokus på i den sammenhæng er de børn der færdes mere på nettet end man umiddelbart tror. Det er de børn der f.eks. har deres egen smartphone. Disse børn tjekker telefonen og ofte online funktioner op til flere gange i timen. Der har været flere artikler omkring en begyndende afhængighed til dette medie som resultere i at nogen ikke kan gå på toilettet uden at medbringe deres smartphone. Forældre til digitale indfødte "In many families, it is the child who introduces the technology into the homes, who maintains it, and who tries to explain the new developments to the parents. Also, it is often the youngsters who become the internet adventures, exploring new corners and Side 32 af 69

33 novel capabilities while the parents rarely log in, or remain content with a little and a few favorite web sites. The knowledge the children gain during their Internet explorations is transmitted quickly to one another, but few parents may tune in. " S.246 Wallace Ovenstående citat illustrere fint hvad et af hovedproblemerne for disse forældre er. Internettet virker som dette nye ukendte område hvor forældrene kan syntes at have svært ved at bunde, alt imens deres børn stor trives derinde. Største delen af forældrene til denne generation af digitale indfødte kan få følelsen af at være magtesløse overfor dette nye sted. Wallaces beskriver at mange forældre har svært ved at have en klar holdning til internettet. Hun giver et eksempel på en sag der fik debatten til at bruse op omkring hvorvidt nettet var skadeligt. Sagen omhandlede et skoleskyderi hvor man efterfølgende opdagede at de unge der havde stået bag, havde haft internet sider hvor de udtrykte had overfor skolen, lærerne og de andre elever. På disse sider havde de fundet ligesindede der endog opildne til at de unge skulle gennemføre deres planer. Denne begyndte meget hurtigt at omhandle om internettet var det rigtige medie at lade børn og unge færdes på. I forhold til sagen begyndte selve diskussionen omkring internettet at falme hurtigt, da det kom frem at disse unge i forvejen var meget utilpassede. Derfor mente mange, derigennem flere eksperter, ikke at internettet alene bar skylden i denne tragedie. Wallace fortog i forbindelse med sine studier også en undersøgelse hvor hun kunne konstatere at forældrene også fandt at internettet havde nogle positive sider som var værd at understøtte (s 248). Som nævnt i dette afsnit er internettet et ukendt område for forældrene og derfor kan de i følge Wallace havde nogle problemer med at vurdere hvad der kan være til skade for dem og hvilke trusler der er på nettet. Derudover sker udviklingen på nettet også med en sådan hast, at nogle af de løsninger forældrene kommer på, som f.eks. at blokere bestemte sider, hurtigt kan omgåes eller erstattes af en ny. EU Kids Den første af sin slags i den størrelses orden i Europa. Rapporten er senere blevet opflugt af EU kids Online II som beskrives efter dette afsnit. EU Kids Online undersøger forskellige studier der er lavet i 21 europæiske lande i forhold til børns brug af internettet. Derudover har Eu Kids Online også undersøgt hvilke risikoer og positive muligheder som internettet tilbyder. Denne undersøgelse inkludere næsten 400 studier af børn i aldersgruppen 0 til 18år gamle. Rapporten fremhæver de Side 33 af 69

34 områder hvorpå der er lavet mest undersøgelse men også hvor der er mangle i viden. Rapportens formål og opsætning er designet med fokus på at kunne hjælpe med at videregive data til at hjælpe politik og fremtidige undersøgelser i Europa på børns internet forbrug. Mange af landene med mindre internetbrug har meget mindre data omkring børns internet forbrug i disse lande. Mange af studierne i disse lande er kun udført af forskningsinstitutter. Figur 1 Billeder til vestre er figur 6 fra Eu Kids s8 Figuren til højre er figur 7 fra side 9 Rapporten fremhæver forskellen på hvor mange underrsøgelser der er lavet af internet brug i forskellige lande i Europa, som ses på figuren over her til venstre, med Danmark som en af de højeste. Hvis vi ser på figuren til højre så viser den hvilke alders grupper der oftes studeres. Teenagere er utroligt populære som der kan ses, hvilket er også der hvor der ses flest møder med risiko emner. Rapporten har her en svaghed i, at indsamlings metoderne har været forskellige. De yngste grupper er knap så spurgte, da det kan være vanskeligt at få data ud af dem. Derudover opdagede man at undersøgelser på teenagere ofte har kvalitet af kvantitative metodevalg imens man ved de yngre børn ofte anvender kvalitative metodevalg. Den relative mangel på kvalitative metoder med ældre teenagere betyder, at resultaterne mangler kontekstualisering eller fortolkning i forhold til de erfaringer og opfattelser af disse unge selv. Rapporten evaluerer risikoer i de forskellige lande, hvor de viser at jo mere internettet er anvendt jo større er risikoerne. Disse forskellige risikoer er så fordelt i forskellige typer af risikoer og ser ind i forskellige måder de kan blive mindsket på med forskellige midler. Side 34 af 69

35 Som nævnt er EU rapporten den første af sin slags, hvilket giver den nogle begrænsninger. Rapporten har f.eks. måtte tage til takke med den data de kunne få fra forskellige steder og blot kunne håbe på dataen var valideret nok. Blandt andet fandt forskerne, at der var meget data at indhente omkring adgang og brug af nettet frem for online risikoer. Dette var tilfældet selvom risikoerne var omtalt i op mod en tredje del af alle studierne. De mest forsket emner viste sig at være børns online-adgang og brug, efterfulgt af lister over deres online interesser og aktiviteter. Få undersøgelser i hvert land overvejede børns færdigheder, frustrationer, søgestrategi, kreative aktiviteter, læring eller andre emner (EU Kids Online s.10) Man må forvente at forskerne der har lavet rapporten har sørget for der har været en vis kvalitet i dataen ved indsamling. Et af punkterne her er de steder hvor det er et forskningsinstitutet der har udført undersøgelsen, hvor man må gå ud fra dataen har en vis kvalitet, men også måske kunne mangle noget adspredelse. Dette er der så taget forbehold for i EU II rapporten. EU II rapporten EU II er en opfølgende større rapport der kom efter EU kids. Den bygger på flere lande og er baseret på en anderledes empiri indsamling. I årrækken gennemførte en række forskere fra 25 lande fra Europa en stor international undersøgelse. Den undersøgelse der var slut produktet af dette fik titlen EU Kids Online II: Enchancing Knowlegde Regarding European Children s Use, Risk and Safety Online. Empirien bag denne undersøgelse tog udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse som indbefattede børn og unge som alle var i aldersgruppen 9-16år. Udover disse børn var der også en forældre knyttet til hvert af disse børn. Danmark var en af de 25 europæiske lande hvor der blev indsamlet data fra respondenter. Hovedfokussen for undersøgelsen var at undersøge nogle bestemte emner i forbindelse med børn og unges, de 9-16årige, internetforbrug. Emnerne som ansås som hovedrisikoområder i forbindelse med færden på internettet for den aldersgruppe var pornografi, mobning, modtagelse af seksuelle beskeder, kontakt med fremmede, offline møder med online bekendte, potentielt skadeligt brugergenereret indhold, samt deling og misbrug af personlig data. Side 35 af 69

36 Baggrunden for denne undersøgelse var et ønske om at skabe et vidensgrundlag på tværs af nationer der kunne medhjælpe til, at kunne skabe love og vedtage politikker der ville kunne skabe et bedre og sikrer online miljø i Europa for børn og unge. I forbindelse med denne undersøgelse var det ikke blot hvilke risicier børn og unge møder online der blev undersøgt. Det var også følgevirkningerne i forbindelse med disse møder denne færden kunne ende i. I den forbindelse kom man frem til at mødet med disse farlige elementer ikke nødvendigvis havde skadelig virkning på børnene og de unge, men det indebar en risiko for dette. En af de åbenlyse styrker ved denne undersøgelse er dens størrelse samtidigt med at den er så er så omfattende i forhold til at indbefatte en del relevante faktorer. Der er også en svaghed her, da de for en af aldres grupperne havde ændret i hvilke spørgsmål der blev spillet. Dette var de helt yngste, de 9-10årige som var frataget her. Dette er et af problemerne med denne undersøgelse, da det virker løst hvilke undergrupper børnene og de unge er delt ind i, samt hvornår man så har delt deres resultater op. Derfor ville en dybere grad af anvendelse af kvalitiative elementer kunne have afhjulpet nogle af disse forståelsesproblemer, i forhold til præcis hvordan den kvantiative data skal forstås og hvad den indbefatter. På trods af EU Kids Online II s svaghed er den en af de bedste og største tilgængelige undersøgelser af nyere slags. Dette er også grundlaget for at dens data bliver anvendt til analyse i nærværende opgave. Resultater EU Kids Som ses i figurerne 1 oppe i litteratur afsnittet så er Danmark en af dem der bruger nettet allermest. Her i resultat afsnittet er det primært resultaterne omkring Danmark der er fokus på, men for at sætte dem i perspektiv vil der blive indhentet noget data fra andre europæiske lande. Rapporten fandt at i de lande der havde høj brug af internet forbrug, Tyskland, England og som nævnt Danmark, fandt man at der var en hel del fokus på fra mediernes side, i hvilke risikoer og sikkerhed der var i forhold til internettet. Siden Danmark ligger som en af de største og hyppigste bruger af nettet ligger vi også i en højere risiko gruppe. Dog konkludere rapporten at selvom Side 36 af 69

37 Danmark, sammen med Sverige ligger højt på børns internet forbrug så ligger deres online risiko kun på medium niveau. " More promisingly for public policy, high use may also be associated with only average risk, notably in Nordic countries where both regulation and awareness are most developed, these countries having led in internet adoption and, presumably, cultural adjustment. " s 17 Figur 2 EU Kids Online 2009 S. 17 Problemet er at der mangler data til at finde ud af præcis hvad grunden er til dette. Som ovenstående citat påpeger så kan det have at gøre med en kulturel ændring i hvordan man ser på internettet. Et andet problem EU Kids Online også er stødt ind i er, manglende konsensus og data i forhold til hvordan børnene reagere på når de så møder disse risikoer. I det hele taget har der været problemer med at finde ud af præcis hvordan man bedst kan måle den type data. Det samme gælder for data omkring børns evne til at navigere uden om disse risikoer. Rapporten nævner at drenge blandt andet ser sig mere kompetent i forhold til at kunne undgå risikoer og andet ubehageligt online, men Side 37 af 69

38 forskerne har intet kunne finde heromkring, eller kunne finde frem til en brugbar metode til at måle dette. EU Kids Online kan konkludere at børns internet kompetencer bliver bedre med alderen, selvom de har haft problemer med at undersøge dette nærmere. De har kunnet indsamle noget data der viste at der er på tværs af nationale forskelle i at klare sig, det ser ud. Børns opfattet evne til at håndtere online risiko afslører, at høj evne til at klare hævdes for børn i Østrig, Belgien, Cypern, Danmark, Frankrig, Tyskland og Storbritannien(EU Kids Online s17). Nogle af disse problemer har de så fulgt op på i EU Kids Online II som kan læses i afsnittet længere nede omkring EU Kids Online II hvor der er blevet lavet en grundigere undersøgelse af risiko påvirkning og børns sårbarhed. Udover risikoer så har rapporten også undersøgt muligheder ved nettet. Dette har de forkortet ned i forskellige kategorier hvor de har sat barnet som enten modtager, deltager eller aktør. Modellen som de har opsat ses herunder. Figur 3 EU Kids online, 2009, s. 10 Over hele Europa, på trods af nogle tværnationale variationer, fandt man ud af at for teenagere der befinder sig online så er rankordenen af risikoer meget ens. At udlevere ens personlige information er den mest typiske risikofyldt opførsel. Den er er efterfulgt af at møde pornografi online for derefter at se volddigt eller hadefuldt indhold. På en fjerde plads kommer mobning, tæt forfulgt af at Side 38 af 69

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Begynderens Guide Til Chatbots

Begynderens Guide Til Chatbots Begynderens Guide Til Chatbots Spørgsmål eller brug for hjælp? hejanton Ring på 31 56 43 21 Skriv til info@hejanton.com mere på hejanton.com Indholdsfortegnelse Side 3 - Side 9 - Side 11 - Side 12 - Hvad

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

EVALUERING AF UNDERVISNINGENS DAG 2018

EVALUERING AF UNDERVISNINGENS DAG 2018 EVALUERING AF UNDERVISNINGENS DAG 2018 SAMMENFATNING AAU Kompetenceudvikling har i løbet i maj 2018 gennemført en evaluering af Undervisningens Dag 2018. Evalueringen skal, udover at måle den generelle

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

10 Tips til bedre Facebook Annoncering

10 Tips til bedre Facebook Annoncering 10 Tips til bedre Facebook Annoncering Fra Bonzer Skrevet af Ulrich Svarrer (CEO hos Bonzer) 2 INTRODUKTION - - - - X Facebook Annoncering er med tiden blevet én af de mest anerkendte online marketing

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Rikke Heimark Coaching

Rikke Heimark Coaching Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Generation Facebook netikette for unge

Generation Facebook netikette for unge Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn & Mariagerfjord 2016 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at

Læs mere

Hvem er vi og forsøget

Hvem er vi og forsøget Hvem er vi og forsøget Bente Strange Hansen, Uddannelsesleder på hhx underviser i engelsk Charlotte Kirkegård-Aaboe, Lektor underviser i afsætning Setup 1. g klasser med studieretningerne, global business

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard.

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon 2020 Vi starter kl. 14.00. Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard. Evaluatorrollen i Horizon 2020 Lasse Wolthers law@ufm.dk

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

UNGE OG SOCIALE MEDIER

UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGE OG SOCIALE MEDIER UNGES LIV PÅ NETTET De fleste børn og unge kender ikke til et liv uden internet og mobiltelefon. De skelner ikke mellem deres online-liv og det virkelige liv - det er ofte det samme.

Læs mere

CPH:DOX* 2018: PRE-CRIME OVERVÅGNING // DEMOKRATI

CPH:DOX* 2018: PRE-CRIME OVERVÅGNING // DEMOKRATI 1 CPH:DOX* 2018: PRE-CRIME Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere