Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok - en analyse af 50 handleplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok - en analyse af 50 handleplaner"

Transkript

1 Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok - en analyse af 50 handleplaner af Klaus Henriksen og Helle Rabøl Hansen fra AMOK, AntiMObbeKonsulenter Kun hver fjerde handlingsplan mod mobning på danske skoler består et kvalitetstjek. Resten - 3 ud af 4 - er enten stærkt mangelfulde eller i værste fald rene alibier på et område, der kræver en betydelig mere ambitiøs og systematisk indsats. Det er konklusionen efter analyse af 50 tilfældigt udvalgte handlingsplaner mod mobning på danske skoler. Summary: Handlingsplanerne - der alle er tilfældigt udvalgt af AMOK på nettet - kan overordnet deles op i tre grupper. De uambitiøse, de mangelfulde og de ambitiøse. De uambitiøse (13 ud af 50) er som oftest rene alibi-planer på knap en A4-side. Det er typisk kortfattede hensigtserklæringer uden konkrete aktiviteter eller andre tegn på implementering i skolens liv. De mangelfulde (26 ud af 50) har samlet set mange gode tiltag, men enkeltvis fremstår de alt for svage og usammenhængende. De mangelfulde handlingsplaner falder igennem på meget forskellige områder. Nogle sammenblander mobning med andre udfordringer i skolen, som voksne typisk (heller) ikke kan lide: Grimt sprog, manglende disciplin og uro i timerne. Nogle målrettes ensidigt mod lærerne og glemmer forældre og især børnene som vigtige målgrupper for arbejdet. Andre har fokus på forældre og elever, men kun som objekter, der modtager information. Nogle er i deres beredskabsplaner (intervention) næsten udelukkende fokuseret på at forfølge mobberen med en lang række sanktioner. Og endelig er der en del, der præsenterer en lang række udmærkede forslag og ideer til anti-mobbeaktiviteter. Men beslutningen om og ansvaret for eventuel handling lægges meget op til den enkelte (lærer). Den sidste gruppe er de ambitiøse handlingsplaner (11 ud af 50). De er alle kendetegnet ved at have en mere sammenhængende strategi for anti-mobbearbejdet. Børnene er taget med ind i en meget aktiv rolle, der er gennemtænkte forebyggelsesog beredskabsdele, og der er stærke tegn på, at antimobbe-tænkningen præger skolens øvrige liv, rutiner og traditioner. 1

2 Gennemgangen af de 50 handlingsplaner viser i øvrigt: På minussiden: 1 Kun 2 omhandler (endda svagt) initiativer i forhold til den digitale mobning (sms, mms og chat) 2 Kun 3 forholder sig til problemstillinger vedr. mobning og børnefødselsdage. Ingen af planerne har formuleret en fælles fødselsdagspolitik for skolen 3 Kun 15 skoler nævner vigtigheden af at aktivere tilskuerne - den afgørende del af børnegruppen, hvis mobbe-mønsteret skal ændres. På plussiden: 1 Halvdelen af skolerne husker samarbejde med fritidsordningen. 2 Mange skoler har både forebyggelses- og beredskabsplaner. Baggrund for analysen Analysen er foretaget af anti-mobbekonsulenterne Helle Rabøl Hansen og Klaus Henriksen fra AMOK. AMOK er et fagligt netværk af fagpersoner med fokus på mobning, udstødelse og andre livsmodsproblemer blandt børn. Netværkets hovedaktivitet er skoleforedrag, og qua denne opgave besøger vi hvert år omtrent 100 folke- og privatskoler i hele landet. I forbindelse med disse besøg er det vores klare indtryk, at stadig flere skoler har indført en mobbepolitik. Det er et vigtigt fremskridt. Desværre er det samtidig vores indtryk, at kvaliteten af disse mobbepolitikker eller handlingsplaner er meget svingende. Med denne analyse forsøger vi mere systematisk at gøre status over kvaliteten af de danske skolers skriftlige mobbevisioner sommeren Det er vores håb, at analysen kan bidrage til, at kvaliteten af de danske skolers handlingsplaner mod mobning løftes. Undersøgelsens fremgangsmåde Vores empiriske materiale er 50 handleplaner, der alle er fundet på nettet - primært via Google. Fordelene ved denne måde at indsamle datamateriale er hurtighed og også en vis vilkårlighed, på den vis at handleplanerne ikke er indsamlet via vores skolebesøg, men er indsamlet på lige vilkår så at sige. Vi har dog sikret os, at der i undersøgelsesmaterialet er skoler fra både København, Jylland og øerne samt såvel privat- som folkeskoler. Vilkårligheden betyder dog ikke, at alle skolerne er ukendte for os. Enkelte af dem har vi rent faktisk besøgt. Svagheden ved denne metode er den begrænsning, som en netsøgning kan give. Vi ved ikke, om det er skolens senest opdaterede plan, vi får i hånden, eller om det er én plan, som blot lever og overlever på nettet. Vi kan ikke vurdere planen i en helhed med skolens samlede indsats, som kan vise sig at indeholde netop nogle af de elementer, som den skriftlige plan mangler. Vi ved heller ikke, om den googlede handleplan suppleres af andre dokumenter, der bare ikke er nettilgængelige. Omvendt kan vi heller ikke se, om handleplanerne rent faktisk bliver implementeret i det daglige arbejde eller blot er flotte ord i cyberspace. Undersøgelsen er dermed ikke - 2

3 og kan ikke være - en samlet vurdering af skolernes indsats mod mobning. Den er alene en vurdering af handleplanen som et redskab i indsatsen. Med andre ord, vi påstår ikke, at handleplanerne er en fuldstændig afspejling af skolernes visioner for arbejdet. Når det alligevel har sin berettigelse at kigge isoleret på mobbeplaners udformning, skyldes det, at planerne er skolernes vindue udadtil på den sociale mobbearena. Her er de ord, skolerne giver nye forældre og lærere i hånden. Her er ordene, den forfulgte elev kan læne sig op af eller forvente støtte fra, og her er papiret, skolen udveksler med andre skoler i kommunen eller andre skoler i det ganske land. I analysen nævnes skolerne ved navn, når vi finder elementer, der kan inspirere andre. Omvendt har vi ingen ønsker om at hænge navngivne skoler ud, når vi citerer fra handlingsplaner, som indeholder kritisable passager. Emnekategorisering og gruppering For at have komparative muligheder i analysen af handleplanerne, har vi i forbindelse med vores gennemgang foretaget en kategorisering i emner. Emnevalget er ikke tilfældigt, men følger de mobbefaglige temaer, som vi finder relevante, når skoler vil gøre op med et forholdsvis velkendt men dog komplekst socialt fænomen som mobning. Det er emner som: 1 Hvilke målgrupper for indsatsen? 2 Fokus på tilskuere? 3 Både forebyggelses- og beredskabsplaner? 4 Indsats mod digitale mobbeformer? 5 Fødselsdagpolitik? 6 Indført aldersdifferentierede tiltag? 7 Sanktioner som beredskabstiltag? 8 Implementeringsovervejelser? 9 SFO/fritidshjem inddraget? 10 Udpeget/valgt nøglepersoner? 11 Opfølgningsplaner? Vores gennemgang af materialet har inspireret til en opdeling af handlingsplanerne i tre overordnede typer fordelt efter ambitionsniveau. Herunder er der så forskellige tendenser, strømninger og særtræk, som vi vil gennemgå. Endelig har vores kategorisering givet anledning til en række interessante punkt-iagttagelser, vi til slut gennemgår. Handlingsplanernes tre ambitionsniveauer Mobbeplanerne, vi har gennemgået, kan overordnet opdeles i tre typer efter ambitionsniveau. De uambitiøse, de mangelfulde og de ambitiøse. De uambitiøse handleplaner De uambitiøse (13 handleplaner ud af 50) er primært kendetegnet ved at bestå af ganske få ord (f.eks. én halv A4 side) og holdt i meget almindelige og generelle vendinger. Der er som oftest tale om kortfattede politiske hensigtserklæringer uden 3

4 egentlig at konkretisere, hvad målsætningerne skal munde ud i. Ordene er ofte kendetegnet ved, at ingen, absolut ingen, ville være imod. Et eksempel på sådan en type handleplan består eksempelvis af tre hovedoverskrifter som: Handleplan mod mobning, definition på mobning og mål. Under hver overskrift står 3-4 linjer, om at xx-skolen arbejder for bedre trivsel mm. Ikke et ord om, hvordan målene så skal nås, hvad der konkret skal gøres, og af hvem. Handleplaner af denne art tyder på, at der enten hersker stor usikkerhed om, hvordan en brugbar strategi skal skrues sammen. Eller også er de blot formuleret så uambitiøst, fordi de nu engang skal skrives altså et alibi mod potentiel tiltale for passivitet. De mangelfulde handleplaner De mangelfulde (26 ud af 50) har samlet set mange gode tiltag, men enkeltvis fremstår de alt for svage, usammenhængende, ikke-implementerede og/eller mangler helt afgørende elementer. Det går igen i de fleste mangelfulde handleplaner, at teksten er collagepræget. Der er sakset tekster fra nettet, bøger og fra naboskoler uden at arbejde med sammenhængskraften mellem elementerne. Derfor ses ofte en noget dekorativ brug af en mobbedefinition eller mobbeafgræsning. Denne ligger typisk i toppen af handleplanen, og der bliver den liggende som "topping-pynt" uden, at den egentlig bruges til noget i resten af teksten. Det hænder endog, at definition og beredskabsstrategi taler direkte mod hinanden. Hvis en skoles definition på mobning ikke er gennemtænkt og gennemdiskuteret, risikerer skolen at overse konkrete mobbesituationer. Det kan ske, når definitionen tolkes for bogstaveligt og dermed bruges til at afvise mobbeproblemer, fordi dele af det komplekse mobbemønster ikke lige passer ind i definitionen. Vi anbefaler en mere operationel brug af en mobbeafgrænsning som inspirator for, hvilken vej arbejdet skal gå. En skole i København har valgt en god løsning, hvor de kombinerer en gængs anvendt definition med elevernes refleksioner over, hvordan mobning opleves: Når man bliver bagtalt, eller folk går fra en, når man kommer hen til dem, eller de sender blikke eller måske endda hadebreve eller nedgør en, hvis man er lidt anderledes. I de mangelfulde handlingsplaner har vi grupperet forskellige problematiske tendenser eller strømninger, som vi her kort vil gennemgå. De sanktionsprægede. En del skoler har som beredskabsplan, eller som element i beredskabet, oplistet en række sanktioner gerne i punktform. Sanktionerne - ofte straffe - er rettet mod elever, der ikke retter sig ind efter anvisninger (primært elever der mobber). Flere skoler opstiller ligefrem flertrins-raketter, for hvordan opdaget mobning skal håndteres ved hjælp af sanktioner. Eksempel fra en skole: 1) Samtale med mobberen i enrum, hvor der er to lærere tilstede, her skal mobberen afgive et løfte om, at mobningen skal stoppe. Det er vigtigt, at han/hun bliver klar over, at vi ikke vil acceptere dennes opførsel overfor NN. Der skal afholdes opfølgningsmøde i løbet af 14 dage. 4

5 2) Forældrene inddrages. Der afholdes møder mellem de to lærere, som tidligere har været involveret, og forældrene til mobberen. Lærerne skal informere om forløbet og der aftales, hvordan man i fællesskab løser problemet. 3) Mobberen udelukkes fra frikvartersaktiviteter. 4) Mobberen udelukkes fra undervisning i op til en uge. 5) Mobberen overflyttes til en anden skole. Sanktionsstraffe - som en del af skolernes erklærede mobbepolitik - tyder på en opfattelse af mobning, som værende betinget af eller tilknyttet enkeltelevers egenskaber såsom aggressivitet og manglende autoritetstro. En skole skriver ligefrem, at en af forudsætningerne for mobning er, at der skal findes nogen i klassen, som har den baggrund og den aggressive natur, som kendetegner en mobber. Problemet med denne opfattelse er, at man underkender eller overser mobning som et gruppefænomen, hvor de indbyrdes positioner over tid bliver gensidige afhængige af hinanden. Når en klasse præges af mobbekultur, er der sket et værdiskred i gruppen, der river også (socialt set) velfungerende børn med ind i mønstret. Det er derfor ikke særligt relevant eller rimeligt at gå efter skyld, som det sker ved sanktionsprægede mobbeplaner. Beskrivelsen af mobberen som værende aggressiv er også en noget ensidig fremstilling, der let kan få de voksne til at overse, at den charmerende, lattermilde og kvikke elev også kan være en mobber. Og at der kan mobbes på indirekte, usynlige eller tavse måder. En del af de sanktionsprægede handleplaner, vi er stødt på, har tendens til at dæmonisere elever, der udpeges som mobbere. Disse planer foreslår handlingsskridt, der bryder med det, man i de voksnes verden kalder for god forvaltningsskik. En skole nævner således, at mobberen indkaldes uforberedt til alvorlig samtale. Hvad ville en tillidsmand eller en HR konsulent på en voksenarbejdsplads mon sige til det? Nogle klasser oplever i øvrigt, at når mobbeaktører tages ud af klassen (mobbere eller ofre), er roen kun kortvarig. Snart falder det negativt prægede hierarki på plads igen evt. med nye navne øverst eller nederst. Sanktionen har altså ikke reelt løst problemet. Måske er sanktioner populære i handleplanerne, fordi man her kan være meget håndgribelige og konkrete. Sanktionerne får skolen til at fremstå som handlekraftig og beslutsom, når mobningen er en realitet. Det er langt mere indviklet og vanskeligt at fokusere på ujævne størrelser som klassens værdier og voksne som rollemodeller. Idékatalogerne Nogle handleplaner er knap nok planer, men snarere en opremsning af ideer, der kan tages i anvendelse, hvis problemet opstår. I planerne er der masser af gode ideer og forslag, som man (her tænkes der oftest på lærerne) kan tage fat på. Lærerne kan tage problemer op på klassemøder, kan tage en snak med forældrene eller kan inddrage eleverne i at formulere sociale spilleregler for klassen. Svagheden ved denne type af mobbeplaner er fraværet af strategi og retning. Det er i stedet lagt i hænderne på den enkelte lærer eller på den enkelte klasse frem for at være et fælles anliggende for hele skolen. Gøgeungerne En stor gruppe af de mangelfulde handleplaner kommer desværre til at 5

6 sammenblande mobning med andre problemer i skolen. Skolernes irritation over uro i klassen, manglende oprydning, grimt sprog osv. frister måske nogle skoler til at liste regler om dette ind i regler, der skal forhindre mobning. Fx. indgår følgende regler i en anti-mobbeplan: Vi skal holde orden på vores skole; rydde op, ikke ødelægge, ingen mælk og mad på gulvet. Ikke spytte, sparke, spille bold, lege eller løbe indenfor på skolen. Vi skal være klar når timen begynder. Vores frikvarterer begynder når klokken ringer. Naturligvis skal eleverne passe på deres skole, rydde op efter sig, komme til tiden m.m. Men det er svært at se, hvorfor regler om dette optræder i en anti-mobbeplan. Spørgsmålet er, om ikke eleverne gennemskuer, at skolen her har en anden agenda end at komme mobningen til livs. I hvert fald svækker sådanne gøgeunge-elementer mobbeplanernes troværdighed og dermed gennemslagskraft. Den samme tendens ses på løsningssiden, hvor mobning og konflikt sammenblandes. Som udgangspunkt er konflikt en uoverensstemmelse og alment forekommende mellem mennesker. Mobning er derimod et overgreb og en systematisk udelukkelse i et formelt fællesskab. Der er tale om to forskellige situationer i den sociale interaktion, men som af og til i deres udtryk kan ligne og overlappe hinanden. Konfliktløsning som disciplin, uddannelse af elever og lærere som mediatorer, og indførelse af girafsprog spiller uden tvivl en positiv rolle i børns udvikling og relation til hinanden. Men det kan ikke stå alene som beredskab, når mobningen er en realitet. Gruppemomentet mangler. Desværre er der tilsyneladende en del skoler, der tiltænker konfliktløsningen som et all-round vidundermiddel. Samlet set må vi påpege, at det ret uheldigt, at mobning sammenblandes med alle mulige andre problemer. Mobning er i forvejen en kompleks størrelse. Der er ingen grund til at øge kompleksiteten. De lærerfokuserede En del mobbeplaner har i uhensigtsmæssig grad et lærerperspektiv. De er tydeligvis skrevet af lærere til lærere. De omtaler en masse møder, hvor lærerne kan tage problemet op eller søge støtte hos kolleger. De foreslår forskellige løsningsmodeller, som lærerne kan tage i brug. Og enkelte af dem kommer også ind på, hvordan lærerens egen attitude kan være både en del af mobningens problem og løsning. Problemet ved disse handlingsplaner er, at de glemmer eller undervurderer betydningen af få børn og forældre som medspillere, når mobningen skal til livs. I nogle planer formuleres et ønske om elevinddragelse. For eksempel skriver en skole som et punkt i mobbeplanen, der skal gennemføres: Det behandles i elevrådet, hvordan elevrådet kommer med i handlingsplanen. Det er godt, at eleverne tænkes med. Men det bør være i omvendt rækkefølge, hvis eleverne skal føle ejerskab til og engagement i handlingsplanen. I andre planer reduceres børn og forældre udelukkende til objekter for information: Forældrene skal orienteres om skolens holdning til mobning. Og endelig er der nogle planer, hvor de to målgrupper slet ikke nævnes. I sådanne tilfælde er det svært at forstå, hvorfor mobbeplanen er lagt ud på skolens hjemmeside og ikke bare delt ud i lærernes dueslag. 6

7 De ambitiøse handlingsplaner De ambitiøse handlingsplaner (11 ud af 50) er alle kendetegnet ved at have en mere sammenhængende strategi for anti-mobbearbejdet. Planerne er generelt mere omfattende, mindre fokuserede på ét enkelt punkt (sanktioner, konfliktløsning etc.) og har mange tegn på, at de er implementerede i en helt anden grad end de uambitiøse og mangelfulde. Det er svært at opdele de ambitiøse i egentlige typer. Men man kan forsigtigt pege på forskellige tendenser i de ambitiøse handleplaner, som præger dem i forskellig grad. De forebyggelsesstærke Hvor de mangelfulde ofte var kendetegnet ved forslag eller hensigtserklæringer om, hvad man ville eller kunne gøre, er de forebyggelsesstærke mere præcise, konkrete og målbare i deres forebyggelsesplaner. Hvor det f. eks. på nogle skoler med mangelfulde handlingsplaner hedder: Læreren kan tage mobning op på forældremøder, hvis det opleves, at der er problemer i klassen, formulerer for eksempel Asaa Skole deres forventninger til lærerne mere kontant: Mobning er et fast punkt på forældremødet. Borte er vilkårligheden. På det første sted må de mobbede elever håbe, at deres lærer/e har fingeren på pulsen, og derfor tager mobningen op. På det andet sted skal emnet op hver eneste gang, uanset hvad læreren/lærerne har observeret. Og ved at gøre det til et fast punkt, kan der virkelig blive tale om reel forebyggelse, idet tilløb til uhensigtsmæssige mønstre kan tages i opløbet, før de rodfæster sig for alvor. Og det samme blik for den tilsyneladende lille detalje har Højvangskolen i deres forventninger til de spilleregler, som lærere og børn skal formulere i fællesskab. De må ikke bare gå i glemmebogen dagen efter, de er vedtaget: Det er klasselærernes ansvar i samarbejde med eleverne at udarbejde "spilleregler" for samvær i klassen. Spillereglerne skrives ned og skal være synlige (forfatternes fremhævning) i klassen. Det kan måske fremstå som en selvfølge, at reglerne skal hænges op bagefter. Men det er vores erfaring fra skolebesøg, at sociale spilleregler (og handlingsplaner for den sags skyld) desværre ofte kan leve et ret hengemt liv, når de først er vedtaget og ført til protokols. I både de ambitiøse og de mangelfulde handlingsplaner er der gode råd og opfordringer til især lærerne. Men der er stor forskel på, hvor operationelle de er. I de mangelfulde skriver en skole for eksempel: Lærerne skal fremme elevernes sociale forståelse og rummelighed. Det kan man ikke være uenig i, men hvordan har de tænkt sig, at det skal ske? Det fremgår ikke. Vammen Skoles derimod giver råd og opfordringer til lærerne, der er meget mere konkrete og dermed anvendelige: Lærere og pædagoger skal være gode eksempler for børnene og tænke over at bruge en voksen omgangsform og ikke bruge ironi Vær ærlig over for dig selv og din relation til hvert eneste barn i klassen Sørg for at eleverne får gode fællesoplevelser fx via sjove lege og rollespil Lad ikke eleverne lave (de samme) grupper, når der laves gruppearbejde Henvendelser fra elever og forældre skal tages alvorligt - lad være med at bagatellisere problemerne Endelig er de forebyggelsesstærke kendetegnet ved, at anti-mobningen ikke bare er et tema, et fokusområde eller en kampagne, der slutter eller trappes ned på et bestemt tidspunkt. Her er antimobbe-tankegangen tænkt ind i skolens faste cyklus. 7

8 Skolerne forsøger at benytte skolens faste traditioner og begivenheder (1. skoledag, skolens fødselsdagsfest, juleafslutning, forårsfest, afsked med 9. og eller 10. klasse osv) til at minde hinanden om, hvor vigtigt det er at prioritere børnenes sammenhold og venskaber som mobningens stærke modsætning. På Højvangskolen - hvor alle klasser har en venskabsklasse - arbejder elevrådet for eksempel med at gøre skolens fødselsdag til en fast venskabsklassedag. På Grindsted Skole skal de lokale fester på skolen ( Karl Åge, julefest, høstfest, fastelavn og Skt. Hans) gennemføres på en måde, som gør, at alle børnene mærker, at de er en del af fællesskabet. De elev-inddragende Et mindre antal skoler har med inspiration fra Sverige udviklet et antimobbearbejde, hvor en udvalgt elevskare klædes på til at være opsøgende over for resten af elevgruppen for at opdage og afdække mobning og isolation. På Lyshøjskolen hedder gruppen V.E.N (Venner Er Nødvendige), på Kulsvierskolen er navnet AMOR (Antimobberådet) og på Jellebakkeskolen Elevmobberådet. Fordelen ved denne elev-til-elev-metode er netop anerkendelse af, at eleverne har større føling med, hvad der foregår i egne rækker. Den mest effektive hjælp, et mobbeoffer kan få, er netop en håndsrækning fra en skolekammerat, viser studier i Børnerådet (Børnepanelrapport 1999, Om venskab, drilleri og mobning). I AMOK er det vores erfaring, at elevstrategerne (børnene i rådene) ikke alene kan løse alle udstødelsesproblematikker. De voksne skal støtte op med gode sociale praksisser, og de skal også træde til, når udstødelsesmekanismerne bliver for brutale. På de skoler, hvor eleverne er taget med på kuskesædet, suppleres den elevopsøgende del da også eksempelvis med en række andre tiltag, såsom udpegning af nøglepersoner i lærergruppen, kursusvirksomhed, forældreinddragelse mm. De flerstrengede Enkelte skoler arbejder med mange forskellige indsatser, som fungerer parallelt med eller i samspil med hinanden. Fælles for dem er, at de alle er rettet mod arenaer, hvor det sociale skoleliv på forskellige måder udspilles. På Lyshøjskolen har de både en elev-til-elev-gruppe, et antimobberåd, anerkendelsesrunder kaldt Den gode stol og en såkaldt taktil-massage (nakke- og rygmassage, som elever giver hinanden på skift). Antimobningen er den røde tråd i alle de mange forskellige aktiviteter. Massagen forklares f. eks. i handleplanen med ordene: Den man rører mobber man ikke. Af skolens handleplan fremgår det i øvrigt, at antallet af mobbeepisoder er kraftigt reduceret i de seneste par år. Om målgrupper, tilskuere, fødselsdage, fritidshjem. Hvis vi går på tværs af de tre ambitionsniveauer mod mobning, viser der sig en række helt konkrete styrker og svaghedspunkter. Mange handleplaner indeholder ord og tiltag rettet ind mod de tre centrale målgrupper: lærere, elever og forældre. Her har indsatsen bevæget sig i positiv retning, for da vi i slutningen af 1990 erne besøgte de første skoler, var det ikke velkendt at tænke i målgruppedifferentiering. 8

9 Det er tilsyneladende også lykkedes at inspirere skolerne til at tænke både i forebyggelse og beredskab altså at gå efter balancen mellem at forhindre mobning i at opstå og samtidig være klar med et beredskab, hvis det sker alligevel. Rigtig mange skoler nævner begge dele om ikke andet i overskriftsform. Myter om mobning Rundt omkring i materialet især i gruppen af de uambitiøse ses formuleringer om mobning, som mest af alt bygger på tro, fordomme og overleveringer om fænomenet. Det gælder f.eks. påstande og halve fakta er som: at mobning fortrinsvis sker i skolegården at mobning kan opstå pludseligt som lyn fra en klar himmel (akut mobning, kaldes fænomenet i en handleplan) at mobning er et udtryk for, at der findes mange enebørn at den, der mobbes, har en uhensigtsmæssig adfærd Myter kan være svære at aflive hos alle børn, forældre, lærere og pædagoger. Men de må naturligvis ikke optræde i en handleplan, så bliver de for alvor svære at få bugt med. Tilskuerne glemmes Der er fortsat for mange skoler, der slet ikke eller i meget lille målestok indtænker tilskuerne i deres antimobbearbejde. Det er en klar mangel, da denne gruppe udgør flertallet af både børn og voksne. I AMOK er det vores erfaring, at aktiveringen af tilskuerne indeholder et kolossalt potentiale. På Jellebakke skole indgår det som et godt råd til eleverne: Aftal med hinanden, hvordan I griber ind overfor mobningen. Giv hinanden gode ideer til Ridderadfærd Når der appelleres til det gode eller det ridderagtige hos tilskuerne, når de opfordres til at gribe ind og stoppe mobningen, så er tolerancen i gruppen igen sat i positiv udvikling. Digital mobning Kun to handleplaner ud af de 50 tager højde for, at en del mobning sker via de digitiale kommunikationsredskaber (mobiltelefon og chat). Børnegenerationen er meget fortrolig med digitale informationsmedier og har rykket en del af legeuniverset ud i dette elektroniske rum. De digitale værktøjer giver en masse spændende stof til aktivitet, men kan altså også misbruges, når det kører skævt i elevgruppen. Aktuelle undersøgelser viser, at hver 4. skoleelev har haft brutale chatoplevelser, og nogle af disse oplevelser har været med skolekammerater som afsender. Det kan eksempelvis være dødstrusler, hacking på personlige profildata mm. Chat, sms, netspil mm. er rykket ind i børne- og ungdomsgenerationen i et hastigt voksende tempo, og det vil derfor være helt logisk, at skolernes mobbepolitik opdateres på dette felt. Alle klasser fra 4. og opefter kan indføre klassesnak, hvor der udvikles fælles sociale færdselsregler for brug af sms, mms og chat, og emnet lægger også op til stilskrivning og emnerapport. Fødselsdagspolitik Blot tre handleplaner omtaler fødselsdagspolitik, hvilket er ekstremt få set i lyset af, at fødselsdage ofte nævnes som et af de centrale punkter, når det kommer til udstødelse og positionsmarkeringer. I en klasse med en meget snæver tolerancekultur 9

10 går der let lav- og højstatus i fødselsdagsfester. Nogle børn oplever decideret boycot af deres fødselsdagsarrangement, andre inviteres ikke med, hvis de har været meget urolige, højtråbende eller bare uønskede. Børnefødselsdage med skolekammerater er ikke en privat sag, det er et arrangement, der griber dybt ind i det fælles skoleliv. Mange skoler lader det være op til de enkelte klasser at drøfte fødselsdagsordninger, og det er i og for sig udmærket, hvis der overordnet set er gjort klart rede for skolens politik ved skoleårets start. Forældremødesnakken kan så herefter gå på, hvordan denne politik udmøntes konkret i vores klasse. Samarbejde med fritidsordningen Det er nogenlunde fifty-fifty om skolerne har indskrevet samarbejde med SFO en eller fritidshjemmet i deres planer. Det kan ses som et fremskridt, at så mange skoler efterhånden samarbejder med de vigtige fritidstilbud. Det kan også ses som en alvorlig mangel, at det kun er halvdelen. Det kommer an på øjnene, der ser. Evaluering For at sikre at indsatsen rent faktisk virker, skal handlingsplanerne naturligvis revideres løbende. Om det sker er svært at sige. I mange handlingsplaner - især i grupperne uambitiøse og mangelfulde - er handleplanen på nettet vedtaget af skolebestyrelsen eller pædagogisk Råd i perioden Der kan naturligvis være foretaget revisioner siden, som blot ikke er lagt ud på nettet. Men for at optimere chancerne for, at planen bliver revideret og justeret, er det bedre at skrive det ind i selve planen. Men det er der kun enkelte skoler, der gør. Konklusion I 1999 satte Børnerådet for alvor mobning på den offentlige dagsorden. Det skete med en storstilet kampagne, der indebar gratis mobbe-håndbog til alle skoler, inspirationskonferencer for lærere i hele landet og massiv mediedækning. Siden har opmærksomheden i offentligheden ikke været mindre. Og fra politisk hold er forventningen til skolerne da også formuleret krystalklart. Med Lov om Undervisningsmiljø fra 2001 har alle skoler pligt til at formulere en plan for, hvordan eleverne kan beskyttes mod mobning. I dag skriver vi så Hvad er rimeligt at forvente, skolerne har nået i de syv år, der er gået, siden Børnerådet for alvor fik sat fokus på problemet? Det er vores indtryk, at mange skoler i denne periode har fået formuleret en handleplan mod mobning (selv om der ikke findes præcise tal på, hvor stor en procentdel skoler, det egentlig drejer sig om). Men i denne analyses beskedne udsnit på 50 handleplaner har tre ud af fire så alvorlige mangler, at det er tvivlsomt, om de overhovedet er operationelle. Med andre ord: Vi tvivler på, at de reelt vil kunne forebygge mobning, identificere mobningen, før den for alvor får fat i en børnegruppe og endelig gribe ind over for mobningen på en måde, så børnegruppen kommer på ret køl. Ud over manglerne har nogle handleplaner yderligere elementer, som risikerer at gøre ondt værre. Her tænker vi på de planer, der har som hovedsigte at indføre sanktioner med strafindhold. Vi er overraskede over, at sanktioner (især straffe over for mobberne) spiller en så central rolle i mange af handleplanerne (17 ud af 50). Hvis 10

11 skolerne effektuerer deres sanktionsskridt - f.eks. at udelukke enkelte elever fra frikvartersaktiviteter og lege - udfører de en form for social eksklusion. Det er sandsynligvis ikke tænkt således, men herved vil skolen gentage mobningens mønster, nu blot fra voksen til elev, i stedet for fra elev til elev. En del af de foreslåede sanktioner er i øvrigt næppe forenelige med børns høringsret jfr. artikel 12 i FN-Konventionen om Barnets Rettigheder, som Danmark ratificerede i Her skal barnet have mulighed for at komme til orde, inden der træffes afgørelser. Er det mon sket i praksis på de skoler, der giver karantæne eller bortviser elever pga. mobning? I AMOK ser vi ingen problemer i at benytte irettesættelser, krav og samtaler med enkelte elever, men det skal kun være et delelement i arbejdet med børnegruppen, og det skal bygge på anerkendende virksomhed. Mobning skyldes ikke mobberne men at gruppen har udviklet en lav tolerance. Det opmuntrende islæt i analysen er de ambitiøse handlingsplaner. Her har flere skoler udviklet kreative handleplaner, hvor elever, lærere og forældre inddrages ligeværdigt, og hvor eleverne mødes med tolerant adfærd. Her er der meget inspiration at hente for øvrige skoler. Læs hele rapporten på 11

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI. Øster Farimagsgades Skole

TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI. Øster Farimagsgades Skole TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI Øster Farimagsgades Skole Indholdsfortegnelse Trivsels- og Antimobbestrategi... 3 10 gode råd til forældre:... 3 Skolens og Fritidsinstitutionens opgaver... 4 Netadfærd...

Læs mere

Al quds skoles mobbepolitik

Al quds skoles mobbepolitik Al quds skoles mobbepolitik TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK Det er afgørende, at både elever og ansatte på Al Quds Skole føler sig som en del af et trygt miljø, hvor tolerance og gensidig respekt er fremherskende.

Læs mere

På Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.

På Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning. Marstal Skoles antimobbestrategi På Marstal Skole arbejder vi for: at alle børn trives i fællesskabet. at skabe forståelse og respekt for, at vi alle er forskellige. at alle har venner i klassen og på

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO.

Antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Kundby Friskole. Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for Kundby Friskole Denne strategi gælder for alle skolens elever, både i skoletiden og i SFO. Alle parter omkring eleverne er bekendte med strategien og er ansvarlige

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Antimobbestrategi på Sulsted skole

Antimobbestrategi på Sulsted skole Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at

Læs mere

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner:

Anti-mobbeplan. For at skelne mobning fra mere uskyldige former for drilleri og konflikter bruges følgende definitioner: Anti-mobbeplan Den første sætning i skolens overordnede målsætning lyder: Hee Skole skal være et godt værested for børn og unge med trivsel og tryghed for alle. Derfor vil vi ikke tolerere mobning. Mobning

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK

VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK VIBEHOLMSKOLENS TRIVSELSPLAN - og MOBBEPOLITIK Politik og indsats Det er Vibeholmskolens mål, at alle børn skal være glade for at komme i skole og SFO hver dag. Vi vil udvikle en samværskultur, hvor børn

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger,

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Hærvejsskolen STÅR SAMMEN MOD MOBNING Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver,

Læs mere

DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser.

DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser. Dette princip er vedtaget på fællesbestyrelse møde 02.05.2018 Handleplan ved mobning, Gjessøs børn I Gjessøs Børn anser vi det for værdifuldt, og som en forudsætning for trivsel og indlæring, at alle føler

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Guldberg Skoles trivselsplan

Guldberg Skoles trivselsplan Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold

Læs mere

Retningslinjer for at arbejde med mobning

Retningslinjer for at arbejde med mobning Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning

Læs mere

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for

Læs mere

ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019

ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019 1 ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019 Dette dokument indeholder tre elementer, der tilsammen beskriver s antimobbestrategi og arbejde med at sikre et godt læringsmiljø med fokus på

Læs mere

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende

Læs mere

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi for Mobning og Sct. Ib Skole Sct. Ibs Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Som udtrykt i skolens formålsparagraf ønsker vi at danne og uddanne eleverne

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Denne handleplan er en del af Lynghøjskolens Trivselsmanual - for trivsel og inklusion på Lynghøjskolen, der arbejder for at fremme elevernes trivsel generelt. Mobning

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre. Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen

Læs mere

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning: Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Ødsted Skole anvender

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Antimobbestrategi 2018

Antimobbestrategi 2018 Antimobbestrategi 2018 Princip for mobning på Lyne Friskole På Lyne Friskole har vi nul tolerance overfor mobning. Det betyder, at når vi bliver bekendt med det, handler vi. Mobbepolitik Lyne Friskole

Læs mere

Nyager Skoles Anti-mobbepolitik

Nyager Skoles Anti-mobbepolitik R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Nyager Skoles Anti-mobbepolitik Hvad er mobning for os: En systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person

Læs mere

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3 Antimobbestrategi - forebyggende og indgribende indsats As Friskole - august 2017, v.3 Glade børn mobber ikke Mobning Definition Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt

Læs mere

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Antimobbestrategi for Thyregod Skole Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle

Læs mere

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Trivselspolitik, Østskolen

Trivselspolitik, Østskolen Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,

Læs mere

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E. Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål At sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever. Herunder forebyggelse af og strategi for mobning. Ifølge: Bekendtgørelse om foranstaltninger

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

Definition af mobning & digital mobning

Definition af mobning & digital mobning Mobbehandleplan Store Heddinge skole Store Heddinge Skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Antimobbestrategiplan for Helsingør Privatskole

Antimobbestrategiplan for Helsingør Privatskole Antimobbestrategiplan for Helsingør Privatskole I Helsingør Privatskole vægter vi at skolen er en behagelig og tryg skole for både lærere og elever, hvor fokus er rettet imod sammenhold og udvikling af

Læs mere

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. I Båring Børneunivers arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø

Læs mere

Timring Læringscenter

Timring Læringscenter Timring Læringscenter HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING? Bakkeskolen, skolebestyrelse, personale og ledelse har alle bidraget til Bakkeskolens antimobbestrategi. Alle har taget stilling til, hvordan vi vil forebygge og håndtere mobning. For at forstå mobning

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Skelgårdsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende: Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen Kastrup den 1.8.2017 Princip for trivsel og god omgangstone Antimobbestrategi INDLEDNING HVAD ER MOBNING? MÅLET MED ANTIMOBBESTRATEGIEN FOREBYGGELSE AF MOBNING HÅNDTERING AF MOBNING FORANKRING INDLEDNING

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Herstedvester Skoles trivselspolitik. Indholdsfortegnelse:

Herstedvester Skoles trivselspolitik. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Skolens holdning til trivsel, adfærd og sprog....2 3. Definition af mobning og drilleri...3 4. Målet med trivselspolitikken på Herstedvester Skole...3 5. Hvordan

Læs mere

At Toftevangskolen i sin hverdag skaber et socialt trygt miljø, der bygger på et menneskesyn, som tager afstand fra menneskelig nedværdigelse.

At Toftevangskolen i sin hverdag skaber et socialt trygt miljø, der bygger på et menneskesyn, som tager afstand fra menneskelig nedværdigelse. Mobbepolitik Denne handleplan gælder for hele Toftevangskolen, hvilket vil sige: 0 9. klasse 10. Klasseskolen SFO Myretuen SFO-klubben Den gule Drage Målsætning At Toftevangskolen i sin hverdag skaber

Læs mere

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger: Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet

Læs mere

Gadehaveskolens indsats og handleplan

Gadehaveskolens indsats og handleplan Gadehaveskolens indsats og handleplan mod mobning Paradigmeskifte Ifølge forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Helle Rabøl Hansen og Robin May Schott, er der behov for et nyt syn på begrebet

Læs mere

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan

Læs mere

Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING?

Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING? Gerbrandskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske og gentagende udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Handlingerne kan godt være

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Sejergaardsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme

Læs mere

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende

Læs mere

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Anti-mobbestrategi for Risingskolen Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Antimobbestrategi jan 2018

Antimobbestrategi jan 2018 Antimobbestrategi jan 2018 1. Værdi 2. Definition af mobning 3. Digital mobning 4. Faresignaler 5. Hvad skal man gøre, når man bliver opmærksom på, at der foregår mobning i skolen? Som elev Som forældre

Læs mere