Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 622 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 36 Tosprogsprocent på skolen 31 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 26 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,8 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 2,3 % 4

6 Skolens beskrivelse Vesterbro Ny Skole er en folkeskole beliggende i Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave i Københavns kommune. Skolen har gode faciliteter og rummer klasse, fritidshjem, ungdomsskole, 10. klasseafdeling og tandklinik. I skoleåret har skolen ca. 700 elever fordelt på klassetrin og 55 pædagogiske medarbejdere, der arbejder i årgangsteam. Klassekvotienten er 23,6. Skolen har god plads, samtlige undervisningslokaler er/bliver renoveret, og de er alle udstyret med Smartboards, og skolens pædagogiske it er tidssvarende. De tre skolegårde er opdelt efter klassetrin og forbedres løbende efter samråd med skolens elevråd og skolebestyrelsen. Vesterbro Ny Skole har i dette skoleår særligt fokus på faglig ledelse, medarbejdernes teamsamarbejde, synlig læring samt inddragelse af forældrenes ressourcer. Skolen har fokus på at opfylde to behov: På den ene side behovet for at opretholde og forandre samfundet og på den anden side at tilgodese den opvoksende generations behov for at klare sig bedst muligt i samfundet og få et godt liv. Kravene til den opvoksende generations kvalifikationer drejer sig om grundlæggende færdigheder og kundskaber og om en udvikling af personligheden; børnenes dannelse. For at opfylde disse behov har skolen fokus på at stimulere børnene til at give sig i kast med nye udfordringer og således forberede dem på livslang læring og uddannelse. Skolen vægter, at undervisningen skal bygge på faglig fordybelse, problemorientering og tværfaglighed, og undervisning, læring og dannelse skal ske gennem aktive, kreative og eksperimenterende processer, hvor nysgerrigheden udnyttes. Fritidshjem, klubber og frivillige foreninger bidrager til at opfylde behovene, fordi børn, der er aktive i deres fritid generelt trives bedre; især hvis fritidsaktiviteterne er organiserede og under voksnes ledelse. Et godt fritidsliv understøtter børnenes dagligdag, når de udfordres og får gode oplevelser i trygge rammer. Derfor er skolen også optaget af at gøre børnene fortrolige med deres egen kultur og mangfoldigheden i København, således at børnene får en følelse af også at være en del af større fællesskaber; det nationale, det nordiske, det europæiske og ikke mindst det globale fællesskab. Vesterbro Ny Skole tror på, at samhørigheden i fællesskaber bidrager til menneskers selvværd. På Vesterbro Ny Skole anvendes forskellige metoder til at højne kvaliteten af de forskellige indsatser, der i sidste ende skal understøtte en højnelse af elevernes faglige udbytte. Skolen har bl.a. med henblik på at sikre en fælles forståelse og et fælles sprog besluttet, at alle team i arbejdet med planlægning, gennemførelse og evaluering af læring benytter sig af evalueringsmodeller. Formålet med anvendelse af modellen er at sikre, at samtlige team er opmærksomme på de enkelte faser i arbejdet med læring. Skolen intensiverer i år arbejdet med observation som kvalitetsudvikling, hvor ledelsen observerer undervisning og på den baggrund afholder sparringssamtaler med den enkelte lærer. Ligeledes afholdes 5

7 tre årlige fokussamtaler med hvert team, hvor data fra f.eks. elevtrivselsundersøgelser, nationale test og/eller karakterer ligger til grund for ledelsens sparring med lærerne om elevernes faglige og sociale progression. Skolen har et fortløbende fokus på at sikre et højt fagligt niveau igennem hele skoleforløbet og fokus på faglig progression. Hertil har skolen fokus på fagteam og fagkoordinatorers mulighed for at understøtte og sikre den faglige progression. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsen er elevers og medarbejderes trivsel, som følges tæt gennem dialog med elevråd, forældre og lærere. Vesterbro Ny Skole har de seneste år som udskolingsdynamoskole arbejdet med en hel ny projektbaseret og tværgående undervisningsmodel i udskolingen. Skolen har i den forbindelse høstet en masse erfaringer og har i dette skoleår særlig fokus på at hæve de faglige resultater og på, hvordan indsatser kan videreføres efter afslutning af det formelle projekt. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 4,7 6,5 4,2 6,0 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 4,1 7,0 3,3 4,9 Dansk retskrivning 4,0 6,1 2,8 6,0 Dansk skriftlig 5,1 5,4 5,4 5,8 Dansk mundtlig 6,4 8,0 6,8 8,3 Matematiske færdigheder 4,5 6,3 4,9 6,1 Matematisk problemløsning 3,5 6,3 4,6 5,3 Engelsk mundtlig 5,5 7,6 4,0 6,6 Fysik/ kemi 5,3 5,5 2,5 6,4 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,4 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,3 Ja Vesterbro Ny Skole har over de senere år haft svingende resultater ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse. I 2015 har afgangseleverne et samlet resultat på 6 i gennemsnit, hvilket ligger næsten 2 karakterpoint over resultatet fra Fremgangen er generel i alle de bundne prøvefag. Over en treårig periode ( ) er resultaterne for Vesterbro Ny Skole 0,9 karakterpoint lavere end afgangsprøveresultaterne fra skoler med en sammenlignelig (afgangs)elevsammensætning. Forskellen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at det ikke skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er i dette lys positivt, at skolen i år har haft en fremgang til 6,0, hvilket kunne indicere, at skolen er på vej i den rigtige retning. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være 8

10 opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ja Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test er overvejende positive. Skolen har i en af de seks test, læsning i 2. klasse, nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det, og der er en positiv udvikling hen imod dette mål i fire ud af de seks test. Den positive udvikling i 2015 følger i to af de seks test efter en tilsvarende positiv udvikling fra sidste år. Ser vi på målet om at øge andelen af elever, der præsterer fremragende, er der en flerårig positiv udvikling i begge matematiktest. Andelen af elever med dårlige resultater, er i 2015 reduceret i to ud af seks test, nemlig læsning i 2. klasse og matematik i 6. klasse. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 73,7 % 88,5 % 79,4 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 74,5 % 2. klasse 70,4 % 3. klasse 75,6 % 4. klasse 82,5 % 5. klasse 83,9 % 6. klasse 67,1 % 7. klasse 87,9 % 8. klasse 97,1 % 9. klasse 96,7 % Skolen har en samlet kompetencedækning på 79,4 %, hvilket er lidt under byniveauet. På 2. og 6. klassetrin har ca. 30 % af undervisningen i skoleåret 2014/15 været varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, mens kompetencedækningen på 8. og 9. klassetrin har været tæt på 100 %. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Det viser tallene om faglighed Vesterbro Ny Skole har over de sidste år haft ganske store udsving i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, men har ved afgangsprøverne i år haft en fremgang på næsten 2 karakterpoint. Dette resultat er især positivt i betragtning af, at skolens resultater i perioden har ligget under de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning præsterede. Da forskellen i resultater er statistisk signifikant, kan den ikke tilskrives tilfældige udsving eller statistisk usikkerhed. Resultaterne i år kan pege på, at skolen er på vej i en positiv retning i denne sammenhæng. I de nationale test er billedet generelt positivt, hvilket indicerer, at der ikke blot er fremgang blandt de ældste, men også de yngre elever. Skolen har i en af testene, læsning i 2. klasse, nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i de enkelte test, og der er overvejende en positiv udvikling i forhold til dette mål, og der er også flere af testene, hvor skolen har haft succes med at øge andelen af de allerdygtigste og reducere andelen af elever med dårlige resultater. Skolens kompetencedækning i undervisningen ligger lidt under niveauet for byen samlet set, og den har ikke udviklet sig synderligt over de sidste tre år. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen bliver varetaget af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. I den forbindelse har Vesterbro Ny Skole 11

13 i lighed med byens øvrige skoler en udviklingsopgave med at øge andelen af undervisning, der varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolens vurdering og indsatser Det er tydeligt, at de år, hvor skolen har mere end én (lille) 9. klasse, opnår eleverne bedre resultater. Det skyldes især adgangen til flere og mere nuancerede faglige og sociale relationer. Antallet af elever og klasser i udskolingen øges gradvist, idet skolen vokser nedefra. I takt med dette arbejder skolen med at understøtte en nuanceret social udvikling via aldersintegreret holddeling i klasserne omkring både valgfag og lektiehjælp samt lejlighedsvis i den fagdelte og/eller understøttende undervisning. Skolen har tilført ressourcer til udskolingen ved at have etableret en faglig flyver i udskolingen, som har til hensigt at løfte de faglige resultater i især den naturfaglige undervisning. Den faglige flyver samarbejder med og støtter klassernes lærere i forbindelse med planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af den naturfaglige og matematiske undervisning. Målet med den faglige flyver er en styrkelse af det naturfaglige område i udskolingen, herunder en styrkelse af lysten til at lære. Således er et af de ambitiøse pejlemærker for indsatsen med den faglige flyver også, at ingen elev i de nuværende niende klasser skal have mindre end 02 i de naturvidenskabelige afgangsprøver. Skolen har indført, at også de frivillige nationale test gennemføres med henblik på at anvende nyeste data som understøttelse til faglige fokussamtaler, hvor elevernes progression følges. Det er ønskeligt, at data fremadrettet dels viser progression over tid og dels også rummer indikatorer for andre fag. Skolen påtænker i det kommende skoleår at øge antallet af lærere, der sendes på videreuddannelse i relevante undervisningsfag med henblik på øget faglighed. 12

14 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Vesterbro Ny Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 13

15 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,5 4,2 6,0 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 3,5 1,8 2,1 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,5 4,2 6,0 Skolen - tosprogede elever 4,2 3,5 4,0 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 73,9 % 90,9 % 83,3 % 83,3 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed De 20 % fagligt svageste har ved årets 9.-klasseprøver præsteret 0,3 karakterpoint bedre end i 2014,og resultatet er i år 2,1. Resultaterne ligger imidlertid langt fra skolens resultater for de 20 % fagligt svageste i 2013, og det er bemærkelsesværdigt, at denne gruppe elever ikke er rykket mere i år, når det samlede gennemsnit gennemsnitskarakter samtidig har rykket sig med næsten 2 karakterpoint. Det indicerer, at de svageste elevers resultater ikke bidrager til den markante stigning i det samlede gennemsnit, hvilket skolen bør være særlig opmærksom på. De tosprogede elevers resultater er bedre i 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 14

16 2015 end i 2014, men gruppen ligger med 4 i gennemsnit stadig væsentligt under de tosprogede elever på byniveau, hvor gennemsnittet er 5,4. På Vesterbro Ny Skole har man med andre ord både en ret svag bund i form af de 20 % fagligt svageste afgangselever, ligesom elevgruppen af tosprogede elever også er et vigtigt opmærksomhedspunkt. Det kan i lyset af de svageste elevers resultater ikke undre, at andelen af elever, der får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik, ikke er vokset fra sidste år til i år, til trods for at det samlede gennemsnit er gået så markant frem. Skolens vurdering og indsatser Det er skolens kultur, at alle elever går til prøve i alle deres prøvefag. Når 9. klasseårgangen består af få og små klasser, mindskes adgangen til positive rollemodeller via flere og mere nuancerede faglige og sociale relationer. Derfor arbejder skolen med aldersintegreret holddeling i klasserne omkring både valgfag og lektiehjælp samt lejlighedsvis i den fagdelte og/eller understøttende undervisning. Antallet af elever og klasser i udskolingen øges gradvist, idet skolen vokser nedefra. Skolen anerkender udfordringen og har bl.a. derfor tilført ressourcer til udskolingen ved at have etableret en faglig flyver i udskolingen, som har til hensigt at løfte de faglige resultater i især den naturfaglige undervisning. Den faglige flyver samarbejder med klassernes lærere om planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af den naturfaglige og matematiske undervisning. Skolen har desuden etableret et tæt samarbejde med fritids- og ungdomsklubben Settlementet, der arbejder opsøgende. Skolen har indført, at også de frivillige nationale test gennemføres med henblik på at anvende nyeste data som understøttelse til faglige fokussamtaler, hvor elevernes progression følges. Det er ønskeligt, at data fremadrettet dels viser progression over tid og dels også rummer indikatorer for andre fag. Skolen afholder desuden klassekonferencer med henblik på at følge elevernes faglige progression. På klassekonferencer lægges der på baggrund af diverse testresultater pædagogiske og faglige handleplaner for enkelte elever, for grupper af elever eller for hele klasser. Her holdes også øje med børn, som ligger i den laveste kategori i de nationale test. Skolen har et ambitiøst mål om, at ingen børn må ligge i denne kategori mere end to gange, uden at en handleplan iværksættes omkring eleven. Handleplaner udformes altid i samarbejde med forældre og med relevante faglige og pædagogiske vejledere samt eksterne samarbejdspartnere som f.eks. psykolog og skole-socialrådgiver. 15

17 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 16

18 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 58,8 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 23,5 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 11,8 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 23,5 % 37,5 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 5,9 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 29,4 % 37,5 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 64,7 % 50,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 5,9 % 9,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 32 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 4 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 17

19 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 71,4 % 62,5 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 7,1 % 12,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 78,6 % 75,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 16 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Vesterbro Ny Skole er der 58,8 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er lavere end gennemsnittet for København. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra skoleåret 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, primært grundet stigningen på andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse og den faldende andel af elever, som er i gang med en 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der et fald i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 75,0 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger under gennemsnittet for København. Resultatet for skolen er lavt både for eleverne fra 2012/13 og for eleverne fra 2013/14. Der er en udviklingsopgave for skolen i, at flere elever vælger en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. I den forbindelse bør skolen også arbejde for, at flere af eleverne får øjnene op for og går i gang med en erhvervsuddannelse. Nationalt er det målet, at 25 % frem mod 2020 skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Skolens vurdering og indsatser Skolen deltager i brobygningsforløb, i Copenhagen Skills og i Matematikbroen, som har til hensigt at lette overgangene mellem folkeskole og gymnasiale uddannelser. Ligeledes har skolen deltaget i kurser i forbindelse med den nye uddannelsesparathedsvurdering af 8. og 9. klasseelever. Skolen har desværre haft stor udskiftning i tilknyttede uddannelsesvejledere. 9 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 18

20 Der er etableret et øget samarbejde omkring Åben skole, og skolen arbejder innovativt med bl.a. Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Centre om lokalidentitet, iværksætteri, produktudvikling og social innovation på Vesterbro. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 3 % 27 % 71 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,4 % 4,0 % 39,3 % 56,3 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,4 % 11,7 % 61,4 % 26,5 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,0 % 28,1 % 58,9 % 8,9 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0,9 % 18,3 % 61,2 % 19,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 10,5 10,4 9,5 Det viser tallene for trivsel På Vesterbro Ny Skole er elevernes trivsel i høj grad på linje med de øvrige skoler i København. 71 % af de yngste elever (0.-3. klasse), er meget glade for deres skole, både på Vesterbro Ny Skole og i København. De ældste elever (4.-9. klasse) vurderer den sociale trivsel lidt mere positivt på Vesterbro Ny Skole end i resten af København, mens det omvendte gør sig gældende ved den faglige trivsel. På samme måde er der lidt flere, der svarer positivt, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden. Andelen af elever, der svarer negativt til spørgsmålene om støtte og inspiration i undervisningen er både høj i København som helhed (35 %) og Vesterbro Ny Skole (32,1 %). Dette Det giver anledning til at undersøge, både hvad der ligger bag de negative tal og hvad der kan gøres for at styrke denne dimension. Elevfraværet på Vesterbro Ny Skole er i 2015 på 9,5 dag i gennemsnit pr. elev. Fraværet er faldet de sidste tre år og er reduceret fra 2014 til 2015 med næsten en dag i gennemsnit pr. elev. Da gennemsnittet pr. elev på byniveau er 13,1 dag, må skolens elevfravær betegnes som rimeligt, også selvom det gennemsnitlige fravær pr. elev på byniveau er meget højt. Skolens vurdering og indsatser Det er skolens vision at være et godt sted at være det bedste sted at lære. I forbindelse med den første landsdækkende elevtrivselsundersøgelse har skolen forholdt sig til resultaterne på hhv. skole-, team- og klasseniveau. Der er på den baggrund iværksat initiativer som forøgelse af antallet af gårdvagter, etablering af lege- og trivselsgrupper, formulering af individuelle trivselsplaner, forbedring af gårdmiljøer mv. Indsatser ift. trivsel og elevfravær på individ-, klasse- og teamniveau følges af ledelsen via deltagelse i netværksmøder, på teammøder og ved afholdelse af faglige fokussamtaler. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 62,6 % 62,4 % 59,4 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 17,7 % 15,2 % 18,3 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 19,7 % 22,5 % 22,2 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen)) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 1,6 % 2,5 % 0,7 % Afgang 4,1 % 5,6 % 4,4 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 24

26 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (71 årsværk) Kort sygefravær 7,3 7,9 7,1 Langt sygefravær 5,5 4,9 7,4 Sygefravær i alt 12,8 12,7 14,5 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 4,6 5,0 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,4 5,3 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,2 4,4 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,0 5,9 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 3,9 5,2 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,3 4,0 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Søgningen til Vesterbro Ny Skole har i de sidste år ligget relativt stabilt, når det gælder skolestarterne. Andelen af forældre fra skolens grunddistrikt, der har valgt skolen til deres skolestartende børn har de sidste år ligget lidt over 60 % og er i 2015/16 på 59,4 % %. Det er meget tæt på gennemsnittet for byen samlet set. 18,3 % af forældrene i grunddistriktet valgte i skoleåret 2015/16 en anden kommunal folkeskole, mens 22,2 % valgte en fri grundskole. Andelen af elever der flytter til en anden folkeskole uden samtidigt at skifte adresse er 4,4 % i skoleåret 2014/15. Tilgangen i løbet af skoleforløbet er faldende, og også under byens niveau. Samlet set kan det derfor være hensigtsmæssigt for skolen både at rette fokus på, hvordan skolen kan blive endnu mere attraktiv for forældre til skolestartere i skolens 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 grunddistrikt og hvordan børnenes trivsel og forældrenes tillid til skolen fastholdes, så flere forældre også vælger skolen i løbet af skoletiden. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, er sygefraværet blandt medarbejderne på skolen samlet set højere end fraværet blandt medarbejderne på byens skoler samlet set. Især det lange sygefravær, er højt og stigende, mens det korte sygefravær er svagt faldende. Generelt tilkendegiver medarbejderne i trivselsmålingen fra februar 2015 at være mere tilfredse end de var i tilsvarende måling i Dette er bemærkelsesværdigt, fordi der på byniveau er sket et fald i tilfredsheden fra 2013 til 2015, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces, som medarbejderne har været i i forbindelse med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale og folkeskolereformen. Isoleret set er der en positiv udvikling på medarbejdertilfredsheden og trivslen på Vesterbro Ny Skole. Det gælder ikke bare den overordnede tilfredshed og motivation, men også oplevelsen af samarbejde med nærmeste leder og feedback på kvaliteten af arbejdet. Skolens vurdering og indsatser Skolen var inde i en positiv udvikling ift. skolestarteres naturlige valg af lokal folkeskole; optagelsesprocenten var opadgående og privatskolesøgningen var nedadgående. Det politiske udvalg valgte i 2015 imod skolebestyrelsens anbefaling at mere end halvere skolens grunddistrikt, hvilket får store konsekvenser for det fremadrettede optag. Det er bekymrende, at det tilbageværende skoledistrikt traditionelt har en højere privatskolefrekvens end de afgivne roder. Skolen har derfor intensiveret arbejdet med at tiltrække skolestartere. Skolen arbejder fagligt og socialt på at nedbringe antallet af skoleskiftere uden samtidig adresseflytning via bl.a. tidlig opsporing. Skolen arbejder desuden målrettet med nedbringelse af sygefraværet blandt medarbejdere via såvel opfølgning som udvikling af social kapital. 26