Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
|
|
- Karina Damgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning viser, at hver tredje med et fysisk belastende arbejdsmiljø har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. For gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø gælder det blot 5 pct. Den vurderede risiko for ikke at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen er ca. 6 gange større for personer med et hårdt fysisk arbejde end for personer der ikke har et hårdt fysisk arbejde, når der tages højde for faktorer såsom rygning, motion, alkohol, kost og søvn. Dette hænger tæt sammen med, at gruppen med et fysisk belastende arbejdsmiljø har et dårligere fysisk og psykisk helbred, er mere begrænsede i deres dagligdagsaktiviteter, tager mere medicin for at klare arbejdsdagen og har flere smerter i løbet af arbejdsdagen end gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø spiller således en væsentlig rolle for den enkeltes helbred. Det viser sig ligeledes ved, at et hårdt fysisk arbejde mere end fordobler risikoen for et dårligt fysisk helbred, selv når der tages højde for faktorer såsom rygning, motion, alkohol, kost og søvn. Dette billede står i stærk kontrast til den bebudede yderligere forhøjelse af pensionsalderen samt den stærkt faldende bevilling til arbejdsmiljøindsatsen. En yderligere forhøjelse af pensionsalderen vil udelukkende føre til større social skævhed, hvor flere med et belastende fysisk arbejdsmiljø kan risikere at forlade arbejdsmarkedet ufrivilligt på grund af nedslidning. LO s survey-undersøgelse Følgende analyse tager udgangspunkt i data fra LO s survey-undersøgelse fra oktober Analysebureauet Epinion har i perioden 23. september 10. oktober 2016 interviewet personer mellem 18 og 75 år vedrørende en lang række spørgsmål om sundhed, pensionsalder, arbejdsmiljø samt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen omhandler således både nuværende og tidligere lønmodtageres vilkår på arbejdsmarkedet. Nærværende analyse vil tage udgangspunkt i en afgrænset gruppe bestående af lønmodtagere, dagpengemodtagere og langtidssyge. Side 1 af 12
2 I denne gruppe udgør lønmodtagerne med eller uden personaleansvar en andel på 90 pct., hvorfor gruppen i generelle termer vil blive omtalt som lønmodtagere. Analysemetode I det følgende anvendes dels beskrivende statistik i form af krydstabuleringer og dels analytisk statistik i form af logistiske regressioner. Den beskrivende statistik benyttes med henblik på at belyse, i hvilket omfang helbredsvilkårene blandt dem med et fysisk belastende arbejdsmiljø adskiller sig fra helbredsvilkårene for dem med et almindeligt arbejdsmiljø. Den analytiske statistik (se side 10-12) bruges til at belyse, om en påvist forskel mellem dem med et fysisk hårdt arbejde og dem der ikke har et hårdt fysisk arbejde opretholdes, når der kontrolleres for andre forhold, fx rygning eller motion. Et dårligere helbred blandt personer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø kunne blandt andet hænge sammen med, at de ryger mere eller dyrker mindre motion. Men via en regressionsanalyse er det netop muligt at undersøge, hvorvidt arbejdsmiljøet har signifikant betydning for helbredet, når der kontrolleres for andre faktorer såsom fx kost, rygning, alkohol og motion. Den deskriptive analyse vil gøre brug af en opdeling af lønmodtagere i to grupper med henholdsvis et almindeligt fysisk arbejdsmiljø og et belastende fysisk arbejdsmiljø. Denne opdeling skaber et klart grundlag at undersøge og sammenligne arbejdsforhold og helbred på tværs af arbejdsmiljøforhold ud fra. Den følgende tabel viser, hvordan respondenterne fra LO s spørgeskemaundersøgelse er blevet fordelt i de to forskellige arbejdsmiljøgrupper. Side 2 af 12
3 Tabel 1. Operationalisering af hhv. almindeligt og belastende fysisk arbejdsmiljø Gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø indeholder de lønmodtagere, som har angivet ét af de følgende svar på begge spørgsmål Gruppen med et belastende fysisk arbejdsmiljø indeholder de lønmodtagere, som har angivet ét af de følgende svar på begge spørgsmål Spørgsmål: Svarkategorier: Svarkategorier: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Helt uenig Helt enig Arbejdet er fysisk hårdt. Delvist uenig Delvis enig Hverken enig eller uenig Spørgsmål: Svarkategorier: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Mit arbejde er kendetegnet ved bela- Delvis uenig Helt uenig stende arbejdsstillinger Hverken enig eller uenig Svarkategorier Helt enig Delvis enig Total Antal respondenter: 767 Antal respondenter: 431 Kilde: Epinion for LO, oktober 2016 De der er helt enige eller delvis enige i, at deres arbejde er fysisk hårdt, og som samtidigt er enige eller delvist enige i, at deres arbejde er kendetegnet ved belastende arbejdsstillinger, kategoriseres som havende et belastende fysisk arbejdsmiljø. Omvendt, de der er hverken enige eller uenige, uenige eller helt uenige i at deres arbejde er fysisk hårdt og som samtidigt er helt uenige, uenige, eller hverken enige eller uenige i, at deres arbejde er kendetegnet ved belastende arbejdsstillinger, kategoriseres som havende et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Første del af analysen (den beskrivende del) vil således være baseret på svar fra respondenter (jf. tabel 1). For at inddrage flere observationer og mere præcision i den efterfølgende regressionsanalyse (side 10-12), tages der her blot udgangspunkt i ét af spørgsmålene fra tabel 1 - nemlig om arbejdet er fysisk hårdt. Et belastende fysisk arbejdsmiljø har store konsekvenser for helbredet Ulighed i fysisk helbred Op mod hver tredje af de lønmodtagere der har et belastende fysisk arbejdsmiljø vurderer deres fysiske helbred som mindre godt eller dårligt. Det er over dobbelt så mange som blandt de lønmodtagere der har et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Blandt de som har et almindeligt fysisk arbejdsmiljø er det 13 pct., der synes, at deres fysiske helbred er mindre godt eller dårligt. Omvendt ser omkring halvdelen af lønmodtagerne med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø deres helbred som fremragende eller Side 3 af 12
4 vældig godt, mens det samme gælder for blot hver tredje at dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø (jf. figur 1). Figur 1. Egen vurdering af fysisk helbred 5 45% 35% 25% 47% 15% 33% 35% 32% 5% 13% Fremragende/vældig godt Godt Mindre godt/dårligt Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvordan synes du, at dit fysiske helbred er? Uligheden i selvvurderet fysisk helbred går igen, når det handler om begrænsninger i daglige aktiviteter. Fysisk hårdt arbejde har konsekvenser for dagligdagen Over halvdelen af de lønmodtagere der har et belastende fysisk arbejdsmiljø angiver, at de er fysisk begrænset i en eller flere af ni konkrete dagligdagsaktiviteter. Blandt personer med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø gør det samme sig gældende for hver tredje. Således oplever dem med et fysisk belastende arbejdsmiljø at være væsentligt mere begrænset i deres daglige aktiviteter end dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø (jf. figur 2). Figur 2. Begrænsninger i daglige aktiviteter % 53% 68% 47% Meget/lidt begrænset Slet ikke begrænset Side 4 af 12
5 Anm.: Spørgsmålet lyder: Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? 1) Lettere aktiviteter som at flytte et bord, støvsuge eller cykle, 2) Løfte eller bære dagligvarer, 3) Gå flere etager op ad trapper, 4) Gå én etage op ad trapper, 5) Bøje sig ned og gå i knæ, 6) Gå mere end en kilometer, 7) Gå nogle hundrede meter, 8) Gå hundrede meter, 9) Gå i bad og tage tøj på. Ulighed i psykisk helbred Men det er ikke kun på de rent fysiske helbredsparametre, at der er ulighed mellem de to arbejdsmiljøgrupper. Ser man på respondenternes vurdering af deres psykiske helbred, går uligheden igen. Næsten hver femte af dem med et fysisk belastende arbejdsmiljø har et mindre godt eller dårligt psykisk helbred, mens det samme gælder for lidt under hver tiende af dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø (jf. figur 3). Et fysisk belastende arbejdsmiljø har således ikke kun konsekvenser for ens fysiske helbred, men kan også være udslagsgivende i forhold til det mentale helbred. Figur 3. Egen vurdering af psykisk helbred % 47% 29% 35% 18% 9% Fremragende/vældig godt Godt Mindre godt/dårligt Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvordan synes du, at dit psykiske helbred er? Et belastende fysisk arbejdsmiljø fører til større medicinforbrug Medicinforbruget stiger med fysisk belastende arbejde Hver fjerde af dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø tager smertestillende medicin dagligt eller ugentligt for at klare arbejdsdagen. Blandt dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø gør det samme sig gældende for hver tiende. Der tegner sig således et billede af, at et fysisk belastende arbejdsmiljø fører til et væsentligt højere medicinforbrug (jf. figur 4). Side 5 af 12
6 Figur 4. Andel der tager smertestillende medicin % 58% 25% 17% 11% Dagligt/ugentligt Et par gange om måneden Sjældent/slet ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvor ofte tager du smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen? Smerter på jobbet rammer skævt Det skæve forbrug af smertestillende medicin hænger tæt sammen med, at dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø er stærkt prægede af smerter i dagligdagen. Godt to tredjedele af dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø oplever daglige eller ugentlige smerter i kroppen, når de arbejder. Det er over dobbelt så mange som blandt dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø, hvor det er lidt under hver tredje der oplever ugentlige eller daglige smerter i løbet af arbejdsdagen (jf. figur 5). Figur 5. Andel med smerter i løbet af arbejdsdagen % 56% 29% 15% 15% Dagligt/ugentligt Et par gange om måneden Sjældent/slet ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Hvor ofte oplever du smerter i kroppen i løbet af arbejdsdagen? Side 6 af 12
7 Et belastende fysisk arbejdsmiljø har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet Fysisk hårdt arbejde gør pensionsalderen svær at nå Op mod hver tredje af lønmodtagerne med et belastende fysisk arbejdsmiljø har svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. En tredjedel af dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø er nemlig enten delvist eller helt uenige i, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Ser man på gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø er billedet dog helt anderledes. Blandt dem, er det kun 5 pct., der ikke mener, at de kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen (jf. figur 6). Figur 6. Jeg kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen % 43% Helt enig/delvist enig 11% 18% Hverken enig eller uenig 5% Delvist uenig/helt uenig 8% 9% Ved ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Jeg kan blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen? Der tegner sig således et billede af, at gruppen med et fysisk belastende arbejdsmiljø oplever at være langt mere udfordret ift. at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen end gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Dette hænger tæt sammen med, at over halvdelen af dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø angiver, at der er forhold i deres arbejdsliv, som kan gøre det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. For dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø gælder det tilsvarende for ca. hver femte (jf. figur 7). Side 7 af 12
8 Figur 7. Arbejdsforhold gør det vanskeligt at blive til pensionsalderen % 59% 18% 16% Helt enig/delvist enig 17% Hverken enig eller uenig 22% Delvist uenig/helt uenig 7% 4% Ved ikke Anm.: Spørgsmålet lyder: Der er forhold i mit arbejdsliv, der kan gøre det vanskeligt for mig at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen? Arbejdsmiljø forklarer en stor del af uligheden i sundhed I debatten om ulighed i sundhed og arbejdsmiljø hører man ofte om de såkaldte KRAM-faktorer, som er en betegnelse der omfatter livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Introduktionen af disse faktorer foranlediger ofte at arbejdsmiljøet bliver negligeret som årsagsforklaring på ulighed i sundhed. Men som de ovenstående tal og figurer illustrerer, tegner der sig et billede af, at arbejdsmiljøet har en selvstændig betydning for lønmodtagernes sundhed på trods af, at KRAM-faktorerne også har betydning. Folk med et fysisk belastende arbejde har generelt et dårligere helbred målt på flere parametre. Forskelle i livsstil Undersøgelsen tyder på, at folk med et fysisk belastende arbejdsmiljø dyrker lidt mindre motion, spiser lidt mere usundt, ryger lidt mere og drikker mindre end folk med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Når man kigger på forskellen i de forskellige livsstilsfaktorer på tværs af det fysiske arbejdsmiljø, er forskellen dog minimal. Ser man på respondenternes kostvaner, angiver 10 pct. af dem med et fysisk belastende arbejdsmiljø, at de har usunde eller meget usunde kostvaner, mens det tilsvarende gør sig gældende for 5 pct. af dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø (jf. figur 8a). Der er således tale om en forskel på 5 pct.-point. Når det kommer til alkohol angiver 22 pct. af dem med et belastende fysisk arbejdsmiljø, at de drikker mere end syv genstande Side 8 af 12
9 ugentligt, mens det samme gør sig gældende for 28 pct. af dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø (jf. figur 8b). Figur 8a. Kostvaner 6 5 Figur 8b. Alkoholvaner % 41% 41% 49% 5 72% 78% 5% Meget sunde/sunde Hverken sunde eller usund Usunde/meget usunde 15% 14% 11% 7% 0-7 genstande 8-14 genstande 15 genstande eller over Anm.: Spørgsmålet til figur 8a lyder: Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? Spørgsmålet til figur 8b lyder: Hvor meget alkohol drikker du i gennemsnit om ugen? Ser man i stedet på rygning og motion, bliver forskellen mellem de to grupper en lille smule større. 21 pct. af dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø ryger dagligt eller af og til. Blandt dem med et fysisk belastende arbejdsmiljø gør det samme sig gældende for 31 pct. (jf. figur 9a). Der er således tale om en forskel på 10 pct.-point. Når det kommer til motionsvaner angiver 14 pct. af dem med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø, at de ikke dyrker motion, mens det samme gør sig gældende for 24 pct. af gruppen med et belastende fysisk arbejdsmiljø (jf. figur 9b). Her er der derfor ligeledes tale om en forskel mellem de to grupper på 10 pct.-point. Figur 9a. Rygevaner 6 5 Figur 9b. Motionsvaner % 25% 7% 6% 29% 27% Ja, dagligt Ja, af og til Jeg, har røget, men ryger ikke mere 49% 42% Nej, har aldrig røget 65% 53% 21% 23% 24% 14% Ja, en eller flere gange i ugen Ja, sjældnere Nej Anm.: Spørgsmålet til figur 9a lyder: Ryger du? Spørgsmålet til figur 9b lyder: Dyrker du motion? Besvarelse er blandt lønmodtagere m/u personaleansvar, dagpengemodtagere m/u aktivering og langtidssyge. Svarene viser således, at gruppen med et belastende fysisk arbejdsmiljø ryger mere, drikker mindre, spiser lidt mere usundt, og dyrker lidt mindre motion end gruppen med et almindeligt fysisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø har betydning for sundheden Analysen viser således, at der er forskelle i livsstil, men at forskellene er langt mindre end de helbredsmæssige forskelle tilsiger. Side 9 af 12
10 Med andre ord indikerer tallene, at arbejdsmiljøet også spiller en væsentlig rolle for den enkeltes helbred. Et hårdt fysisk arbejde mere end fordobler risikoen for et dårligt fysisk helbred Ser man nærmere på tallene med afsæt i en regressionsanalyse, bliver sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred endnu tydeligere. Analysen viser nemlig, at personer med et fysisk hårdt arbejde har ca. 2½ gange så stor risiko for at have et dårligt fysisk helbred som personer der ikke har et fysisk hårdt arbejde, selv når der renses for effekterne fra faktorer såsom rygning, motion, alkoholforbrug, kostvaner, arbejdsmiljø), jf. tabel 2. søvn (og endda det psykiske Tabel 2. Sandsynligheden for at have et dårligt fysisk helbred Forklarende variable Sandsynlighed for dårligt fysisk helbred (Odds ratio) Hårdt fysisk arbejde (reference: ikke hårdt fysisk arbejde) 2,55 *** Belastende psykisk arbejde (reference: Ikke belastende psykisk arbejde) Ryger (reference: ryger ikke) 1,08 - Usund kost (reference: spiser sundt) 2,12 *** Ingen motion (reference: motionerer) 1,79 *** Alkoholforbrug over anbefalinger (reference: forbrug i overensstemmelse med anbefalinger) Forstyrret søvn (reference: sover godt) 3,34 *** 1,62 Signifikans Konstant - *** Anm.: Analysen er foretaget vha. en logistisk regressionsmodel. Antal respondenter: ** indikerer at den forklarende variabel er signifikant på et 5%-signifikansniveau, mens *** indikerer at variablen er signifikant på et 1%-signifikansniveau. Variable der ikke er signifikante er markeret med en streg. Kilde: Epinion for LO, oktober 2016 Samtidig er flere af KRAM-faktorerne også signifikante, jf. tabel 2. At ikke alle KRAM-faktorerne i modellen er signifikante kan bl.a. skyldes en betydelig intern korrelation mellem disse faktorer. Med andre ord at de stjæler forklaringskraft fra hinanden. Overordnet set har KRAM-faktorerne også betydning for helbredsvurderingen ligesom det er tilfældet for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen tydeliggør dermed, at forskellige livsstilsfaktorer langt fra alene kan forklare uligheden i sundhed. Når det gælder det fysiske helbred synes både det psykiske og særligt det fysiske 1,04 arbejdsmiljø således at have markant betydning. *** - Side 10 af 12
11 Et hårdt fysisk arbejde gør det svært at holde til pensionsalderen Sammenhængen mellem et hårdt fysisk arbejde og et dårligt fysisk helbred går igen i forhold til udfordringerne ved at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Her har personer med et hårdt fysisk arbejde ca. 6 gange så stor sandsynlighed for at vurdere, at de ikke kan holde frem til pensionsalderen sammenlignet med personer, der ikke har et hårdt fysisk arbejde, jf. tabel 3. Dette resultat er ligeledes renset for rygning, kost, motion, alkoholforbrug, søvn (og et belastende psykisk arbejdsmiljø). Et hårdt fysisk arbejde synes altså at medføre en markant risiko for nedslidning, der gør det svært at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Tabel 3. Sandsynligheden for at angive, at man ikke kan holde frem til pensionsalderen Forklarende variable Sandsynlighed for dårligt fysisk helbred (Odds ratio) Hårdt fysisk arbejde (reference: ikke hårdt fysisk arbejde) 5,98 *** Belastende psykisk arbejde (reference: ikke belastende psykisk arbejde) Ryger (reference: ryger ikke) 1,13 - Usund kost (reference: spiser sundt) 1,05 - Ingen motion (reference: motionerer) 0,82 - Alkoholforbrug over anbefalinger (reference: forbrug i overensstemmelse med anbefalinger) Forstyrret søvn (reference: sover godt) 1,64 *** 1,16 Signifikans Konstant - *** Anm.: Analysen er foretaget vha. en logistisk regressionsmodel. Antal respondenter: ** indikerer at den forklarende variabel er signifikant på et 5%-signifikansniveau, mens *** indikerer at variablen er signifikant på et 1%-signifikansniveau. Variable der ikke er signifikante er markeret med en streg. Kilde: Epinion for LO, oktober 2016 Igen er søvn en signifikant faktor, ligesom alkoholvanerne også synes at være det, jf. tabel 3. Som også før nævnt kan den generelt lavere signifikans blandt KRAM-faktorerne i modellen bl.a. 1,72 skyldes en betydelig intern korrelation mellem disse faktorer. Uanset livsstilsfaktorernes betydning synes det fysiske arbejdsmiljø tydeligvis at spille en helt afgørende rolle i forhold til folks vurderede evne til at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. For en uddybende forklaring af, hvordan resultaterne i tabel 2 og 3 fortolkes, se boks 1. - *** Side 11 af 12
12 Boks 1. Logistisk regression og odds ratio Sandsynligheden for henholdsvis at have et dårligt fysisk helbred og at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen er estimeret ved at benytte en binær logistisk regressionsmodel. De afledte effekter, dvs. sandsynligheder, for at have et dårligt fysisk helbred og at kunne blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen er udtrykt ved odds ratioer (OR). Odds ratios måler for hver variabel forskellen mellem den aktuelle gruppe og referencegruppen. Hvis odds ratio er 1, er der ingen forskel mellem de to grupper. Hvis odds ratio er over 1, angiver det, at den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen har et dårligt fysisk helbred eller har sværere ved at holde frem til pensionsalderen. Hvis odds ratio er mindre end 1, betyder det, at den aktuelle gruppe i mindre grad end referencegruppen har et dårligt helbred. Kun de signifikante resultater påviser en tydelig statistisk sammenhæng. Jo tydeligere signifikans, jo mere sikker er sammenhængen. Jo større odds ratios, jo større er effekten/risikoen. Estimaterne af arbejdsmiljøets betydning i tabel 2 og tabel 3 tager højde for en række faktorer, herunder livsstilsfaktorer (KRAM) samt søvnvaner. Modellerne er derfor bedre til at præcisere effekten af arbejdsmiljøet på henholdsvis det fysiske helbred og evnen til at blive på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen end det er tilfældet ved en ren deskriptiv analyse. Der tages naturligvis forbehold for, at også andre faktorer, der ikke indgår i modellen, kan have betydning. Side 12 af 12
Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereOplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål.
Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereSpørgeskema side 1 Dato: SF-36 Spørgeskema om helbredstilstand
side 1 SF-36 om helbredstilstand Vejledning: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereDit Helbred og Velbefindende
Løbe-nummer: Opstart Afslutning Dit Helbred og Velbefindende Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereSF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereSundheds. Sender dig på rette kurs. Evalueringsrapport. Bilag 1-4
Sundheds Sender dig på rette kurs Evalueringsrapport Bilag 1-4 Bilag 1 Interviewguide - personer med relation til målgruppen. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål 1. Relation til målgruppen for sundhedskompas.dk
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs merePatient Details. Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereløbet af arbejdsdagen skal sætte et hav af tunge gipsplader op i streg, kan han godt ønske sig et mindre belastende job.
KRAM Ny undersøgelse: Hårdt arbejdsmiljø ødelægger folks helbred mere end smøger og fyraftensøl Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 26. juni 2017 Det er ikke cigaretter, flæskesteg og for lidt motion,
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereAlle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning
Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Tlf. +45 3818 7272 nnf.dk BAGGRUNDSNOTAT OM NEDSLIDNING 3 NOTAT Dokumentation
Læs mereSkema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereTabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereFTF ernes syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
NOTAT 17-0125 - MELA 09.08.2017 KONTAKT: Mette Langager - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88846 FTF ernes syn på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet En FTF-panelundersøgelse viser, at kun hver fjerde FTF er forventer
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereDette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.
Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand
Læs merePatient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset
Læs mereNOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mereDagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger. Bilag: Figurer
Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger Bilag: Figurer Figurer til Del I i hovedrapport Bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen Bilagsfigur 1: Gennemgang af færdighedsmål for studerende på
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mere