Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen"

Transkript

1 Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge indholdet i og omfanget af det velfungerende samarbejde i praksis, og hvilket udbytte samarbejdet opleves at give. Folkeskolereformen har medført nye muligheder for, hvordan pædagogerne kan indgå i undervisningen, og dermed en øget tilstedeværelse af pædagoger i skolen. Dette har samtidig sat fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger med hensyn til, både hvad det skal kunne, og hvordan man skaber et velfungerende samarbejde mellem de to faggrupper. Forskningen peger på, at følgende fem elementer er særligt kendetegnende for det velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger: Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begge gruppers faglighed og kompetencer bringes i spil. Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer undervisningen i fællesskab. Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet. Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet. Ledelsen bakker op om og leder samarbejdet. Med afsæt i forskningen stiller rapporten skarpt på det velfungerende samarbejde og på udbredelsen, indholdet og udbyttet af samarbejdet generelt. Rapporten henvender sig til lærere, pædagoger og skoleledere samt andre med interesse for skoleområdet, som ønsker viden om og inspiration til, hvordan man udvikler og understøtter lærerpædagog-samarbejdet. LÆRERE OG PÆDAGOGERS SAMARBEJDE OM UNDERVISNINGEN

2 Resultater Pædagogerne ser større værdi i samarbejdet end lærerne Undersøgelsen viser, at der er en kontrast mellem henholdsvis læreres og pædagogers generelle vurdering af, om de ser en værdi i at de skal samarbejde om undervisningen. Her ser det store flertal af pædagogerne (91 %) i høj grad eller i nogen grad en værdi i, at lærere og pædagoger skal samarbejde om undervisningen, mens kun halvdelen af lærerne vurderer det samme. Når det gælder konkrete erfaringer med samarbejdet, viser undersøgelsen samtidig, at hovedparten af dansk- og matematiklærerne vurderer, at det samarbejde de har med en pædagog er ressourceog tidsmæssigt godt givet ud i forhold til udbyttet. Samarbejdet med pædagogerne giver et væsentligt udbytte med hensyn til elevernes trivsel og læringsmiljø Dansk- og matematiklærerne ser det største udbytte med hensyn til, om samarbejdet har fremmet elevernes trivsel, et lidt mindre udbytte med hensyn til, om det har medvirket til at skabe et bedre læringsmiljø, og det mindste udbytte med hensyn til at hæve det faglige niveau i klassen. Det velfungerende samarbejde og udbytte hænger sammen Undersøgelsen viser, at der er en umiddelbar positiv sammenhæng mellem elementerne i det velfungerende samarbejde, der blev identificeret i forundersøgelsen, og lærernes vurdering af udbytte, med hensyn til både det faglige, det trivselsmæssige og læringsmiljøet. Lærere og pædagoger samarbejder mest i dansk og matematik og mest om trivselsrelaterede opgaver Lærer-pædagog-samarbejdet er mest udbredt i indskolingen, mindre udbredt på mellemtrinnet og meget lidt udbredt i udskolingen. Pædagogerne indgår primært i fagene dansk og matematik, men også i høj grad i idræt, billedkunst, natur/teknologi og musik og oftest sammen med læreren. Lærere og pædagoger samarbejder mest om klassens og de enkelte elevers trivsel samt om at håndtere uro og konflikter. Fælles forberedelse og evaluering er en udfordring I undersøgelsen giver lærere og pædagoger udtryk for, at de bruger meget lidt tid på at forberede, planlægge og evaluere undervisningen i fællesskab. Mere end 80 % af lærerne i dansk og matematik bruger under 16 minutter om ugen på henholdsvis fælles forberedelse og evaluering af undervisningen med pædagogen. Heraf bruger 45 % slet ikke tid på fælles forberedelse, og 38 % bruger slet ikke tid på fælles evaluering med pædagogen. Lærere og pædagoger oplever derudover, at deres forskellige mødetider giver udfordringer med hensyn til at kunne have fælles møder, og vi kan se, at der relativt sjældent afholdes individuelle møder mellem lærere og pædagoger, mens pædagogerne i høj grad indgår i teamsamarbejdet på skolerne. Lærere og pædagoger giver hinanden konstruktiv sparring, primært om trivsel Både lærerne og pædagogerne oplever at få konstruktiv sparring. For lærernes vedkommende er det dog primært med hensyn til arbejdet med elevernes trivsel, hvorimod lærerne ikke i nævneværdig grad oplever at få konstruktiv sparring om det faglige indhold i undervisningen. Samtidig viser de eksempler på velfungerende samarbejder, der indgår i undersøgelsen, at sparring mellem lærere og pædagoger udvikler samarbejdet og undervisningen ved at knytte det trivselsmæssige og det faglige sammen. Lærere og pædagoger oplever overordnet, at ledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde Hovedparten af dansk- og matematiklærerne og hovedparten af pædagogerne oplever, at ledelsen aktivt arbejder for et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolerne. Pædagogerne oplever det dog i lidt højere grad end lærerne. Samtidig oplever lærerne i mindre grad, at LÆRERE OG PÆDAGOGERS SAMARBEJDE OM UNDERVISNINGEN

3 ledelsen afsætter tilstrækkelig tid til samarbejdet og at ledelsen ikke prioriterer fælles kompetenceudvikling i særlig høj grad. Undersøgelsen peger også på, at det er vigtigt for det velfungerende samarbejde, at ledelsen italesætter lærer-pædagog-samarbejdet som noget væsentligt på skolen og er tydelig med hensyn til, hvordan samarbejdet skal foregå. Både læreres og pædagogers kompetencer kommer i spil, og forskellighed ses som en styrke i samarbejdet Undersøgelsen viser, at lærere og pædagoger gennemgående oplever, at deres forskellige kompetencer bliver bragt i spil i undervisningen. I de eksempler på velfungerende samarbejder, der indgår i undersøgelsen, er rollefordelingen oftest klar og aftalt på forhånd, og de fagprofessionelles forskelligheder opleves positivt og som noget, der understøtter undervisningen. Samtidig er det vigtigt, at pædagogen er engageret og gerne vil indgå i undervisningen, og tilsvarende, at læreren er åben over for pædagogens bidrag og kompetencer. Et helhedsperspektiv på eleverne understøtter deltagelse og læring De eksempler på velfungerende samarbejder, der indgår i undersøgelsen, viser, at pædagogerne bringer et andet perspektiv på eleverne ind i klasseværelset, og sammen med lærerens indsigt kan man opnå et bredere og mere nuanceret helhedsperspektiv på eleverne. Derigennem får man nye muligheder for at arbejde med koblingen mellem trivsel og faglig progression. Pædagogerne kan understøtte deltagelse og læring i klasseværelset ved at arbejde med det sociale miljø i klassen og ved at skabe ro og fokus som et godt udgangspunkt for læring. Pædagogerne kan også være med til at sikre, at elever med særlige udfordringer hurtigere bliver identificeret, så deres udfordringer bliver imødegået løbende og fleksibelt med kontinuerlig kontakt til og opmærksomhed på eleverne. Undersøgelsen viser derudover, at pædagogerne kan udfordre lærernes blik på eleverne, og at lærerne samtidig værdsætter, at pædagogerne kan dække deres blinde vinkler og nuancere deres syn på eleverne. Samarbejdet skaber bedre overgang og bedre sammenspil mellem skole og klub/sfo Pædagogernes viden om og relation til eleverne fra klub og SFO bringer værdifuld viden ind i klasserummet og kan muliggøre, at der arbejdes med elever på andre måder, og give nye erkendelser. På samme måde kan en mere uformel forældrekontakt i SFO-/klub-regi styrke relationen til hjemmet og understøtte skole-hjem-samarbejdet. Om datagrundlaget Rapportens datagrundlag består af 1) en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, der underviser i dansk eller matematik i 1. til 9. klasse, gennemført af Danmarks Statistik på vegne af EVA, 2) pædagogbesvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og andet pædagogisk personale tilknyttet 0., 2., 4., 6., 8. og 9. klasse, der blev gennemført som et led i Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram i 2016, og 3) interview med ledelse, lærere, pædagoger og elever på seks skoler, der er udvalgt som eksempler (cases) på velfungerende samarbejder mellem lærere og pædagoger. Resultaterne er afrapporteret på tværs af trin. I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at der er væsentlig forskel på karakteren af lærer-pædagog-samarbejdet i indskolingen, hvor det er langt mest udbredt, i forhold til mellemtrinnet og ikke mindst udskolingen, hvor det er meget lidt udbredt. Det er også værd at bemærke, at resultaterne fra de caseeksempler på velfungerende samarbejder, der er med i undersøgelsen, stammer fra seks forskellige samarbejder, to på hvert trin. Udskolingen er således overrepræsenteret i det kvalitative datagrundlag. De kvantitative data, der udgør resten af undersøgelsens datagrundlag, har en meget lav repræsentation af udskolingen, da der som nævnt er meget lidt lærer-pædagog-samarbejde på dette trin i det hele taget. LÆRERE OG PÆDAGOGERS SAMARBEJDE OM UNDERVISNINGEN

4 Diskussion Med udgangspunkt i de resultater, der er refereret ovenfor, kan følgende punkter være væsentlige at diskutere: Fælles forberedelse og evaluering hvorfor er det så lidt udbredt? Både forskningen (fx Højholdt m.fl. 2012, Hansen m.fl. 2014, EVA 2014) og resultaterne i denne rapport peger på, at fælles forberedelse og evaluering er væsentlige elementer i det velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alligevel bruger lærere og pædagoger meget lidt tid på disse aktiviteter, og de mødes i det hele taget meget sjældent uden for teamsamarbejdet på skolerne. En del af forklaringen på dette er sandsynligvis forskellige mødetider, hvilket vil være vanskeligt at kompensere for med den nuværende organisering på skolerne. Det kunne dog være en mulighed at forsøge netop at se på organiseringen som en vej til at skabe bedre muligheder for, at lærere og pædagoger kan afholde individuelle møder inden for de enkelte samarbejder. En anden mulighed kunne være at forsøge at udnytte de eksisterende rammer bedre. Det kunne fx være, ved at ledelsen prioriterede at skabe mulighed for fælles mødetid i det tidsrum, hvor både lærere og pædagoger er på skolen, og at de fagprofessionelle sørgede for at udnytte disse rammer til netop forberedelse og evaluering. Derudover kunne det være en mulighed at tildele yderligere tid til individuelle møder, men det vil ikke i sig selv sikre, at den ekstra tid bliver brugt på fælles forberedelse og evaluering. Samtidig må det anses som en væsentlig præmis, at ledelse såvel som fagprofessionelle deler forskningens pointe om, at fælles forberedelse og evaluering i det enkelte samarbejde er meget vigtigt for samarbejdets kvalitet og for udbyttet. Det er værd at nævne, at vi på de skoler, vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen, flere steder ser tegn på, at der foregår mere fælles forberedelse og evaluering, end en spørgeskemaundersøgelse umiddelbart kan indikere. Det foregår blot mere uformelt og mere ad hoc end på deciderede møder. Det kan fx være via sms, eller it-systemer eller blot efter behov over en kop kaffe, når de støder på hinanden. En tolkning af dette kunne være, at lærere og pædagoger i det velfungerende samarbejde finder veje til at få gjort noget af den forberedelse og evaluering, der ideelt set burde foregå på mere formaliserede individuelle møder. De finder dermed måder at samarbejde på, der kan fungere i det daglige, men som øjensynligt ikke er optimale som en permanent løsning, hurtigt kan slå fejl og er meget personafhængige. Et andet element i udfordringen med hensyn til tid til fælles forberedelse og evaluering kan være, at lærere og pædagoger som faggrupper og som fagkulturer kan være meget adskilte på skolerne, særligt på mellemtrinnet og i udskolingen. Dvs. at de to faggrupper ikke interagerer i bred forstand i samme grad, som fx lærerne gør med hinanden. Ud over de forskellige mødetider kan det handle om forskelle med hensyn til samarbejdskultur de to faggrupper imellem og om, at pædagogernes øgede tilstedeværelse på skolen, ikke mindst i undervisningen, er et relativt nyt fænomen. Dermed kan man forestille sig en vis reaktion på, at en ny faggruppe (pædagogerne) kommer ind på et allerede etableret domæne med hensyn til både faglighed og arbejdspladskultur. I hvert fald viser erfaringer fra de eksempler på velfungerende samarbejder, der indgår undersøgelsen, at det er meget forskelligt, i hvilken grad lærere og pædagoger fx spiser frokost sammen eller har andet socialt eller kollegialt samvær. Disse faktorer kan også tænkes at påvirke mødeaktiviteten og den fælles planlægning og evaluering såvel som samarbejdet generelt. Hvorfor er der ikke flere pædagoger i udskolingen? Undersøgelsen viser, at lærer-pædagog-samarbejdet stadig fylder relativt lidt i udskolingen, men hvorfor egentlig det? En del af forklaringen er sandsynligvis forskelle med hensyn til fag og aktiviteter på tværs af trin, og dermed også med hensyn til de kontekster, som pædagogerne typisk indgår i i løbet af den længere og mere varierede skoledag. Samtidig har pædagogerne typisk også timer i SFO og klub, og derfor er det mere oplagt, at de er knyttet til indskolingen og mellemtrinnet. På den baggrund fremstår den lave grad af pædagogtilstedeværelse i udskolingen i udgangspunktet ikke overraskende. Men ser man på den faglighed og de kompetencer inden for LÆRERE OG PÆDAGOGERS SAMARBEJDE OM UNDERVISNINGEN

5 det trivselsrelaterede arbejde, som pædagogerne kan bidrage med i skolen, kunne det være relevant at se nærmere på, om der er et uudnyttet potentiale med hensyn til et mere omfattende lærer-pædagog-samarbejde om netop trivsel i udskolingen særligt da de nationale trivselsmålinger viser, at eleverne om end de overordnet trives relativt godt i hele skoleforløbet på en række parametre ikke trives i helt samme grad i udskolingen (MBUL 2016). Desuden kan nogle af de trivselsrelaterede udfordringer, som ældre elever kan have, være tungere og kræve mere kontinuerlig opmærksomhed. Man kunne derfor antage, at det, at pædagogerne nu i højere grad end tidligere kan understøtte og bidrage til undervisningen i skolen, også kunne udnyttes på konstruktiv vis i udskolingen. Hvorfor ser pædagogerne mere værdi i samarbejdet? Undersøgelsen viser, at pædagogerne i højere grad end lærerne overordnet ser en værdi i, at de skal samarbejde om undervisningen. Dette på trods af at lærerne i dansk og matematik oplever et væsentligt udbytte af samarbejdet, i særdeleshed i forhold til trivsel, og at hovedparten af lærerne oplever, at samarbejdet tids- og ressourcemæssigt er givet godt ud. Det kan der være flere grunde til. Den mest umiddelbare er, at det netop er undervisningen, man spørger ind til i spørgeskemaundersøgelsen, og at undervisningen i klasserummet for det første er lærernes domæne, hvor pædagogerne er kommet til en allerede etableret praksis, og for det andet, at lærerne forstår spørgsmålet som omhandlende alt, hvad der foregår i og omkring undervisningen herunder det faglige indhold, hvor de, jf. undersøgelsens resultater, ikke har oplevet et lige så stort udbytte af samarbejdet. Omvendt forstår pædagogerne måske spørgsmålet mere afgrænset med hensyn til brugen af deres faglighed i klasserummet, altså afgrænset til det relationelle og trivselsmæssige og den værdi, de kan bidrage med fra det udgangspunkt, frem for med hensyn til det fagdidaktiske. En anden væsentlig grund kan være, at der er forskellige potentielle statusændringer forbundet med den øgede tilstedeværelse af pædagoger i skolen og undervisningen. Det bør dog nævnes, at det ikke umiddelbart er det, vi har oplevet på de skoler, som vi har besøgt i forbindelse med undersøgelsen, men det kan skyldes, at de var udvalgt som cases om velfungerende samarbejder, og at det kan være anderledes på skoler, hvor samarbejdet er mindre velfungerende. Klarhed og omskiftelighed i samarbejdet En anden udfordring ved samarbejdet er, at det stadig er uklart, præcis hvilket formål samarbejdet helt overordnet har. Samarbejdet organiseres, forstås og håndteres forskelligt ude på skolerne, og rammerne og betingelserne for samarbejdet er meget omskiftelige. Det betyder, at de vilkår, som lærere og pædagoger samarbejder under i det ene skoleår, kan være væsentlig anderledes i det næste, hvilket må antages at besværliggøre etableringen og udviklingen af en fast praksis. Samtidig gør det det vanskeligt at identificere fordele og ulemper ved forskellige måder at indrette samarbejdet på. På trods af dette er det måske værd at pege på, at forskningen og undersøgelsens resultater med hensyn til de mere velfungerende samarbejder kan bruges som indikation på, hvor man som skoleledelse, eller lærer og pædagog kan lede efter tegn på, hvorfor et samarbejde fungerer mindre godt. Opmærksomhedspunkter fremover I det følgende afsnit præsenteres en række centrale pointer, som skoleledere såvel som fagprofessionelle med fordel kan tage med sig, reflektere over og være opmærksomme på i det videre arbejde med lærer-pædagog-samarbejdet ude på skolerne. Lærer-pædagog-samarbejdet er ikke et mål i sig selv Fremadrettet er det vigtigt at fokusere på formålet med og udbyttet af lærer-pædagog-samarbejdet. Samarbejdet er ikke en selvfølge, men et politisk valg og noget, der bruges væsentlige ressourcer på, og det er derfor vigtigt løbende at stille skarpt på, hvordan samarbejdet kan bidrage til at styrke elevernes læring og trivsel, og ikke blot på, hvordan og inden for hvilke rammer samarbejdet fungerer. Denne undersøgelse bidrager med en række eksempler på samarbejder, hvor LÆRERE OG PÆDAGOGERS SAMARBEJDE OM UNDERVISNINGEN

6 lærere og pædagoger oplever et positivt udbytte med hensyn til elevernes læring og trivsel, men også med hensyn til udvikling af undervisningen. Der er dog andre steder, hvor samarbejdet sandsynligvis er langt mindre velfungerende og ikke giver det samme udbytte. Og det vil givetvis være omkostningsfuldt at udbygge og understøtte samarbejdet, fx ved at tilføje mere fælles forberedelses-, evaluerings- og mødetid. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man fremover i højere grad forsøger at konkretisere, hvordan samarbejdet skal foregå og med hvilket formål, og hvordan det skal virke til elevernes bedste, herunder om samarbejdet foregår der, hvor der er mest brug for det, og om det har det rette omfang. Arbejdet mod et mere velfungerende samarbejde Denne undersøgelse bidrager med viden om en række elementer, som det kan være værd at fokusere på, hvis man vil udvikle lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen og potentielt fremme et velfungerende samarbejde. Disse elementers betydning blev også bekræftet på de skoler, som vi besøgte i forbindelse med undersøgelsen. Derfor ser vi et potentiale for de skoler, der oplever udfordringer ved samarbejdet, i at bruge disse elementer ikke som rettesnor, men som en måde, hvorpå man kan fokusere indsatser og identificere en del af årsagen til de udfordringer, som man oplever. Fx kunne man, inspireret af rapportens indhold, se på, om begge faggruppers kompetencer bliver bragt i spil, og om lærere og pædagoger giver hinanden sparring, om lærerne er åbne og giver pædagogerne plads til at komme ind i klasserummet, samt om pædagogerne søger plads og engagerer sig i deres udvidede roller. Derudover bør det endnu en gang nævnes, at meget tyder på, at det er af stor betydning, at man organiserer sig på en sådan måde, at lærere og pædagoger mødes individuelt og planlægger og evaluerer undervisningen. I den sammenhæng spiller ledelsen en vigtig rolle. Tydelig rollefordeling må ikke føre til rigid arbejdsdeling Om end undersøgelsen og forskningen peger på, at en tydelig rollefordeling mellem lærere og pædagoger i undervisningen er vigtig og befordrende for samarbejdet, må det ikke forveksles med en begrænsende arbejdsdeling, da rollerne og opgaverne i klasserummet hænger sammen og overlapper hinanden, og man må kunne skifte fleksibelt mellem forskellige roller og opgaver. Rollefordelingen er således et udgangspunkt og ikke et ufravigeligt regelsæt. Lærere og pædagoger fortæller i undersøgelsen om styrken ved, at pædagoger kan noget særligt med hensyn til trivsel, og at lærerne har kompetencer med hensyn til faglig læring. Samtidig fortæller de om styrken ved et helhedsperspektiv, og ved at de to faggrupper kan supplere hinanden, også når de overlapper kompetence- og opgavemæssigt. Derudover har det faglige indhold i undervisningen betydning for trivslen, ligesom trivslen har betydning for det faglige indhold. De to aspekter kan altså ikke skilles ad og varetages hver for sig, og læreren har derfor fortsat et ansvar for trivsel i klassen og må se det faglige arbejde som bidragende hertil. Det er derfor vigtigt, at lærere og pædagoger formulerer en fælles opgave med hensyn til arbejdet med undervisningen, og at ambitionen om en klar rollefordeling ikke i yderste konsekvens fører til en rigid arbejdsdeling, der ikke er til fordel for elevernes læring. Afslutningsvis stiller rapportens resultater skarpt på en række forhold i lærer-pædagog-samarbejdet, der giver aktuel viden om status på samarbejdet, der peger på en række områder, hvor samarbejdet viser potentiale med hensyn til at styrke elevernes læring og trivsel, og som samtidig peger på en række udfordringer, der synes at udgøre barrierer i forbindelse med udviklingen af det velfungerende samarbejde. Fremadrettet vil man med fordel kunne dykke dybere ned i de temaer og elementer, der belyses og fremhæves i rapporten, med det formål at udvikle konkrete modeller for samarbejdet om undervisningen mellem lærere og pædagoger modeller, der inkorporerer eller i hvert fald lader sig inspirere af og tager højde for de fund, der fremgår af rapportens resultater. LÆRERE OG PÆDAGOGERS SAMARBEJDE OM UNDERVISNINGEN

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk H www.eva.dk Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Bilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet

Bilag 10 Lærer- og pædagogsamarbejdet Opsamling fra dialogmøde mellem forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, skoleledere og Børne- og Familieudvalget Baggrund Børne- og Familieudvalget mødtes den 19. oktober 2015 til et dialogmøde med

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere