Anlægsgartner i 100 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anlægsgartner i 100 år"

Transkript

1 De store fælles haveanlæg ved etagehuser og haveanlæggene ved rækkehusene er ved at blive den virkelig store arbejdsopgave for anlægsgartnerstanden, men området er endnu så nyt at det er vanskeligt at vise resultater igennem fotografier. Ovenstående tegning fra Fortunbyen (havearkitekt Georg Boye) ved København, vil dog give et godt indtryk af, hvor smukt man kan samarbejde enfamiliehuse og etagehuse i forbindelse med frie grønne områder. Eigil Kiær, Anlægsgartner i 100 år For omkring 100 år siden var faget i sin vorden og de første foreninger så dagens lys. Danske Anlægsgartneres tidligste forgænger er fra februar Tiden er inde til et tilbageblik... Af Søren Holgersen 29

2 Som fag har anlægsgartnerialtid været der for så vidt der altid har eksisteret haver og parker. De arbejdsopgaver som anlægsgartnere udfører i dag har århundrede lange aner hvor herregårdsgartneren og brolæggeren indtager nøgleroller. Men som profession er faget kun godt 100 år, og det er 100 år siden den første arbejdsgiver- og brancheforening blev oprettet. Det erhvervsmæssige udgangspunkt var byernes nye velhavende villakvarterer hvor anlægsgartnere var professionelle havemænd. Først senere sprang de over havegærdet i takt med at byerne og samfundet udviklede sig. Jubilæet er ikke kun et jubilæum for anlægsgartnervirksomhedernes forening Danske Anlægsgartnere, men for en bredere del af faget. Ikke mindst Danske Landskabsarkitekter som med næsten samme historisk ret kan ønske sig selv til lykke med de 100 år. Faget havde ikke de grænser og opdelinger der siden opstod. Februar 1902 De tre københavnske anlægsgartnere Ludvig Poulsen, Fritz Bagger og V. Fabricius Hansen indkaldte til møde den 5. februar 1902, og selv om der kun mødte otte op valgte man at stifte en forening. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 17. februar. Som det fremgik af de første vedtægter, var det formålet at samle alle gartnere, som befatter sig med anlægsgartneri, til fælles organisation, for at varetage faglige interesser, at søge indført ensartede priser på arbejde og varer, indførelse af schemaer til brug ved tilbud o.lign., samt at søge opkommende uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og arbejdere indenfor fagets områder bilagt, og hvis det ikke lykkes, da at søge tilvejebragt en ensartet optræden af samtlige foreningens medlemmer. Årskontingentet blev fastsat til 2 kr. foruden et indskud på 3 kr. Siger vedtægterne ikke klart hvad foreningens primære formål er, gør navnet det. Der skulle forhandles overenskomster og prisaftaler, en opgave der har været central lige siden. Og anledningen var dels at anlægsgartneriet var ved at udspalte sig som et selvstændigt fag, dels at man blev konfronteret med krav fra de nye fagforeninger. Et selvstændigt fag Byerne havde dengang mange handelsgartnerier med ofte blandet produktion og salg af frugt, grønt, blomster og planteskoleprodukter. Og blandt dem der solgte planteskolevarer var der også nogle der tilbød selv at plante deres træer og buske. Og efterhånden også anlagde hele haver og anlæg. Disse specialiserede gartnere hed anlægsgartnere - et ord der har fulgt faget siden. Og det var dem der dannede den nye forening. Specialiseringen skyldtes at der var opstået et marked, nemlig villaejerne. Villabyer skød op i de større byers kanter, og de mere velhavende villaejere hyrede folk til at anlægge og måske også holde haven. Udviklingen skete først i Københavns nordlige del, der i mange år gik under tilnavnet Gartnernes Paradis. Efterhånden som der opstod villabyer rundt omkring spredte faget Første side af foreningens første love. Til formålene hørte bl.a. at prøve at få indført ensartede priser på arbejde og varer, bl.a. ved hjælp af priskuranter. Et sådant åbenlyst formål ville Konkurrencestyrelsen næppe acceptere i dag. Dengang var det naturligt og i historisk forlængelse af de århundredgamle laugstraditioner. 30 Anlægsgartnere i arbejdstøjet: Axel Bech (til højre) og hans senere formand Sorte Jakob på den store strandvejsvilla Sølyst hvor begge var ansat. Året er Axel Bech opretter eget firma i 1921, et firma som sønnen Sven Bech siden overtager og er med i lige til Virksomheden er landets ældste endnu aktive anlægsgartneri.

3 Kongens Nytorv engang i det første årti efter Industrialismen er slået igennem og der er økonomisk vækst. Infrastrukturen er i voldsom udvikling, men transporten på gader og veje er endnu helt domineret af hestevogne. Det er et samfund præget af optimisme. I hvert fald hvad angår de bedre stillede der var de nye anlægsgartneres kunder. Dem bliver der flere og flere af, og de bygger villaer med haver - som de naturligvis ikke selv skal anlægge endsige holde. De mindre velstillede kunne tage direkte til Amerika med, f.eks. med Skandinavien - Amerika Linie ovre på Nyhavnshjørnet. Eller blive gartner for 2-4 kr. om dagen. Brolægningen, som folk går på kryds og tværs hen over, er i øvrigt af gadebrosten sat i lige skifter. (Arkivbillede) sig geografisk - og foreningen fulgte med. Markedet blev hjulpet godt på vej af skattelovgivningen der sikrede at anlægsgartnerens regninger kunne trækkes fra i skat. Gartnere var i forvejen organiseret i interesseforeningen Almindelig Dansk Gartnerforening der blev oprettet i 1887 og i arbejdsgiverforeninger som f.eks. Foreningen for arbejdsgivende Handelsgartnere. Det var en turbulent tid på arbejdsmarkedet hvor fag- og arbejdsgiverforeninger skød op som paddehatte. Den første fagforening for gartnere opstod i København i Det blev i 1899 til den landsdækkende Dansk Gartnerforbund der lagde hårdt ud. Først forsøgte man at forhandle sig til at hæve daglønnen fra 2,50 til 3 kr. Uden held. Og så strejkede man. Efter seks ugers konflikt kom resultatet: en lønstigning på 40% til 3,50 kr. om dagen, dog 3,30 kr. om vinteren. Allerede året efter prøvede man igen, men nu uden resultat. Uden strejker fik man dog i marts 1902 hele 4 kr. efter forhandling med den helt nye anlægsgartnerforening. Overenskomstsager og fagretlige sager var der konstant mange af fra begyndelsen af samtidig med at faget red på en bølge af gunstige konjunkturer. Håndværk med planter Det centrale i branchens første årtier var planterne og plantekendskabet, og villahaverne var det altdominerende arbejdsområde. Branchen var efter vor tids begreber mest en branche af havemænd, men med alle de klassiske gartnerkvalifikationer i behold. Anlægsgartnerne blev rekrutteret fra gartnerstanden, og ikke fra andre faggrupper som i dag ligger lige så tæt: entreprenørerne, brolæggerne og vejfolkene. I samme periode blev mange herregårdsgartnerier indskrænket, og mange herregårdsgartnere er uden tvivl søgt direkte over i anlægsgartneriet. Faget var et håndværk med håndværktøj hentet fra herregårdsgartneren. Men forholdene var mindre i haverne end i på herregårdene, og normalt var det ikke muligt at bruge heste og markredskaber. Arbejdet måtte mest foregå med spade, rive og trillebør. Kravet til præcision gjorde dog at man måtte anvende moderne afsætningsudstyr som vinkelspejl, landmålerstokke og nivelleringsinstrument. Det var ikke nok at ridse op i jorden med en stok som landskabsgartnerne før havde for vane. Mindre jordarbejder på foregik med bør, mens transport og større jordarbejder foregik med hest og vogn. Kapaciteten var stærkt begrænset set i forhold til de muligheder der findes i dag. Til gengæld led man ikke under den svøbe vi har i dag, jordkomprimering. En af de virksomheder der startede i 20 erne var Axel Bech der dengang havde 5-6 Fra et herregårdsgartneri ca. 1912, her Gartneriet Klosterhaven ved Vemmetofte adelige Jomfrukloster. Der er mange ældre folk imellem. De blev ofte overflyttet til gartneriet fra mark og skov hvor arbejdet var mere fysisk krævende. Det blandede herregårdsgartneri, der også omfattede parker og alléer, var i høj grad forløberen for anlægsgartneriet hvis første arbejdspladser var de store villahaver. Foto fra Arbejdsmandens historie i 100 år. 2 31

4 32

5 Gravearbejde i en københavnsk park i 1890 erne. Det vil vi også i dag kalde anlægsgartnerarbejde. Det var det næppe dengang. Fra Arbejdsmandens historie i 100 år. 3 Brolægningssjak ved en landevej omkring Brolægning var ikke da en del af anlægsgartnerarbejdet, hvad det siden blev. Teknikken er stort set uforandret i dag. Billede fra Arbejdsmandens historie i 100 år.3 Stødningen af belægningsoverflader udførtes dengang overalt med brolæggerjomfru. Det gør man trods alt ikke mere. Stødning var arbejdsmandsarbejde, mens selve brolægningen udførtes af uddannede brolæggere. Her er fire mand klar til at støde jomfruen foran Ceres bryggeriet i Århus. Ca Fra Arbejdsmandens historie i 100 år. 3 Til venstre foreningens første priskurant. Den fyldte fire små sider der her er sat sammen i to spalter. Den giver et godt billede af hvad anlægsgartnerarbejde dengang bestod af. Det var haver og planter det drejede sig om. Belægninger er synonymt med gangstigrus. ansatte, godt øvede i sirligt havearbejde. Hans søn, Sven Bech, fortæller i : Da far startede rådede ånden fra Herskab og Tjenestefolk. Til kunderne i telefonen talte man i tredje person: Synes herr direktøren ikke? og Kan det passe herr grossereren at vi starter i denne uge? Anlægsgartneren kørte ydmygt rundt på cykel med sit værktøj bundet på cyklen. Dagene var lange. Når far kom hjem, træt af arbejde, lagde han sig på sofaen og mor spurgte ham hvad han brugt af materialer til regnskabet som hun forestod. Med hakke, skovl og trillebør sled man, f.eks. med i jordarbejde, men det var kvalitetsarbejde, finplanering af jord som trukket efter en line. Traditionen var at de ansatte gartnere selv skulle lægge spade og beskærersaks til, mens arbejdsmændene skulle lægge skovl. Grejet blev bundet på cyklerne så man knap kunne køre på dem. Vognmænd med hestevogn sørgede for at hente affald og køre sten og grus til. Arbejdstøjet: Pænt - gerne med løsthængende urkæde og høj flip som blev hængt op i nærmeste træ under hårdt arbejde. Konjunkturer op - og ned Anlægsgartnerne nød godt af den ekspanderende middelklasse i århundredets første del. De gode konjunkturer fortsatte under 1. verdenskrig hvor gullasch-baronerne personificerede den økonomiske fordel det neutrale Danmark fik. Mange velhavende folk gav meget arbejde til anlægsgartnere. Mange offentlige parker og kirkegårde er også fra denne periode. I 1917, hvor medlemstallet er steget til 46, var der problemer med at skaffe arbejdskraft nok. Så fulgte pludseligt faldende konkunkturer i kølvandet på slutningen af 1. verdenskrig. Det ramte anlægsgartneriet der var meget afhængig af købekraften i den bedre middelklasse. Året 1920 blev det første nøgleår for branchen hvor vilkårene ændrede sig markant. Branchens muligheder rettede sig i takt med de forbedrede konjunkturer i løbet af 20 erne. Siden fulgte et nyt tilbageslag med depressionen fra omkring 1930 og almindelige stagnation og arbejdsløshed i 30 erne. Med det sociale boligbyggeris fødsel opstod dog et nyt marked for anlægsgartneren, og i krigsårene steg villahavearbejdet da forbrugsmulighederne var begrænsede. Næste nøgleår var 1950 hvor de nye økonomiske og teknologiske forudsætninger slog igennem. En porøs branche Faget havde oprindeligt ikke den struktur vi kender i dag. Der var flydende grænser mellem anlægsgartneren og havearkitekten. Ofte havde samme person begge funktioner. En tegning var normalt ikke meget mere end en skitse som havearkitekten selv var med til 33

6 at afsætte i marken. Endnu før var det almindeligt at haverne blev tegnet direkte på arealet med en tegnestok. Også mellem den private og offentlige sektor var der porøse grænser; et træk man kan finde langt op i tiden. Foreningens første formand var V. Fabricius Hansen der i forbindelse med sin afgang som formand i 1908 blev stadsgartner i København. Den tredje formand var I.P. Andersen der var en af sin tids mest anerkendte havearkitekter. Det var I.P. Andersen der ihærdigt kæmpede for at skabe det første tidsskrift for faget. Det lykkedes i 1920 under navnet Havekunst der ikke var et nyhedspræget brancheblad, men et fagligt magasin. Det er et blad der i dag udgives af Danske Landskabsarkitekter under navnet Landskab. Siden begyndte de forskellige sider af faget at markere sig mere selvstændigt. Der optrådte gradvist en spaltning mellem dem der mest var anlægsgartnere, og dem der mest var havearkitekter. Den kom til udtryk på foreningsplan allerede i Navnene som indikator Foreningen har skiftet navne flere gange i historien, og navneskiftene kan ses som en indikator for historiens forløb. Den konkrete anledning til foreningens fødsel, fagforeningerne, gav stødet til navnet Foreningen af Arbejdsgivende Anlægsgartnere svarende til allerede eksisterende Foreningen af Arbejdsgivende Handelsgartnere. I 1917 skiftede foreningen navn til Dansk Anlægsgartnerforening. Arbejdsgivende blev strøget. Det gamle navn var i forvejen dobbeltkonfekt da anlægsgartner dengang kun blev brugt om mester. Ansatte var gartnermedhjælpere. Umiddelbart efter blev navnet justeret til Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening. Næste ændring var i 1931, og baggrunden var netop at havearkitekterne oprettede deres egen Dansk Havearkitektforening, mens anlægsgartnerne tog deres gamle navn. Opdelingen er siden anset som meget principiel, men i samtiden blev den ikke tillagt en særlig væsentlig betydning. Økonomisk uafhængige Havearkitekt Georg Boye skriver i om opdelingen at der var ikke tale om om udløsning af en indre spænding, måske knapt nok en almindelig erkendelse af et faktisk modsætningsforhold. De medlemmer, der virkede som havearkitekter havde blot indset at de under visse omstændigheder stod stærkere alene. I en artikel i Havekunst argumenterede C. Th. Sørensen: Det må nu engang give en vidt forskellig indstilling om man beskæftiger sig med kunstnerisk eller forretningsmæssig virksomhed, og det er overordentligt svært at forlige disse to ting... Trædning af en græsplæne før såning - et arbejde, som vanskeligt kan mekaniseres, skrev anlægsgartner Victor Hansen i I 1930 ernes arbejdsløshed blev der givet tilskud til nødhjælpsarbejder. Da arbejdsgiverne ikke måtte tjene på dem, kom de mest til at omfatte vejarbejder, anlæg af sportspladser, naturfredningsopgaver og lignende. Her en reguleringsopgave i Risskov, Århus, Fra Arbejdsmandens historie gennem 100 år. 2 Havearkitekterne går solo. Fra referatet af den ekstraordinære generalforsamling 19. december 1931 i Dansk Anlægsgarter- og Havearkitektforening. Ud over et punkt med opsigelse af en overenskomst skal der behandles et forslag til ændring af foreningens love - og det forklares i Erstad Jørgensens meddelelse om at der er dannet en havearkitektforening. 34

7 En lejlighedssang fra 40 års jubilæet i 1942 hvor man ser tilbage på dengang foreningen blev dannet. Motiverne skæres ud i pap. Stiftelsen er stadig i nogenlunde frisk erindring blandt fagets ældste udøvere og foreningens stifter hyldes behørigt. Anlægsgartnerne og havearkitekterne var en og samme branche. Her eksemplificeret med firmaet Harald Kjær & Søn Havearkitekt & Anlægsgartner. Billedet er fra firmaets stand på blomsterudstillingen 1930 i Forum. Standen får dog ikke den bedste karakter af havearkitekten I.P. Andersen som i Havekunst skriver: Kjær & Søn udstillede et dekorativt Flise- og Stenanlæg. Et sydlandsk præget Parti, der ved sit teatermæssige Præg ikke undlod at at gøre sin Virkning paa det jævnere Publikum. Som Udtryk for en Vinterhavedekoration var det maaske ikke saa ringe... Blomsterudstillingerne i Forum i 20 erne og 30 erne var i øvrigt et tydeligt tegn på at markedsføringen hurtigt blev en væsentlig del af faget. Denne holdning blev imødegået af havearkitekt Erstad- Jørgensen 5 der slog på at især de intime privathaver kunne indeholde enkeltheder der ikke lod sig fastlægge i en plan eller beskrivelse eller egnede sig til udbud. C.Th. Sørensen mente derimod at udførelsen ikke var et problem hvis anlægsgartneren var dygtig og samvittighedsfuld. Georg Boye vurderede i 1952 at udviklingen gav C.Th. Sørensen ret 1. Han understregede den principielle fordel ved at havearkitekten er bygherrens tillidsmand og er uden økonomiske mellemværende med anlægsgartneren. Det var et forhold der havde fået stigende betydning i takt med at socialt boligbyggeri og andre offentlige arbejder havde udvidet arbejdsområdet. Trods spaltningen i to foreningen fortsatte et nært samarbejde, bl.a. om tidsskriftet Havekunst. Først med anlægsgartnerne som udgiver, og efter 1939 med havearkitekterne. Samarbejdet blev først endelig afbrudt i 1947 da Dansk Anlægsgartnerforening startede sit eget Maanedblad for Anlægsgartneri. I artiklen fra 1935 gjorde C. Th. Sørensen status for erhvervet: Vi har nu tre slags havearkitekter. De der lever af projekteringsarbejde, havearkitekter som driver anlægsgartneri (man kan også sige anlægsgartnere, som kalder sig havearkitekter) og havearkitekter som hovedsagelig eller delvis lever af et embede eller et andet erhverv. Første kategori vurderede C. Th. Sørensen som yderst tyndt repræsenteret og han mente kun at der kunne blive projekteringsarbejde til 5-15 stykker. Spådommens kunst er svær! Foreningens struktur Medlemsskaren i foreningen voksede hurtigt fra de otte der var startet i Tiderne var gode. Med byudviklingen begyndte også en geografisk spredning af branchen. Spredningen gjorde at der dannedes lokale foreninger hvoraf nogle fusionerede med Foreningen for Arbejdsgivende Anlægsgartnere. I forbindelse med at Foreningen for Arbejdsgivende Anlægsgartnere i Aarhus søgte om optagelse i 1919, vedtog man at opdele foreningen i lokale kredse. Man forudså ikke at konjunkturene dykkede lige efter med strejker, faldende arbejdsopgaver og medlemsfrafald. Kredsene blev stillet frit og ledelsen samlet i én bestyrelse. Nogle kredse dannede selvstændige foreninger, og parallelle foreninger er et træk der kan følges frem til Med de bedre år i sidste del af 1920 erne steg medlemstallet igen og kredsstrukturen blev genindført. Man kunne oprette en kreds når man i et område syntes man var nok til 35

8 Under de mindre forhold i haver var der sjældent ordentlig plads til heste og markredskaber. Jordarbejder måtte udføres med trillebøre. Jordflytning med trillebør vil blive brugt længe endnu under mindre forhold, lyder teksten til dette billede fra Dansk Anlægsgartnerforening udgivet i netop Trillebørene er for længst erstattet af motordumpere hvoraf de mindste kaldes motoriserede trillebøre med skyldig reference til det historiske ophav. det - og bare man var mindst fem. Ellers kunne man bare være individuelt medlem. Kredsene dækkede geografisk mindre områder end i dag. Omkring 1950 var der seks kredse foruden individuelle medlemmer i tyndt besatte områder. I Midtjylland var der slet ingen kredse. Her havde foreningen Dansk Provinsanlægsgartnerforening en væsentlig tilslutning. I Københavns nordlige forstæder valgte en del virksomheder samtidig alternativet Københavns og Omegns Anlægsgartnerforening dannet i Een kreds havde slet ingen geografisk tilknytning. Det var den tilknyttede Foreningen for private kirkegårdsgartnere der stadig eksisterede i 60 erne. Kirkegårdens drift var i vid udstrækning udliciteret til private virksomheder; en ordning der først uddøde i 1970 erne. Nye opgaver i 30 erne I 30 erne udviklede arbejdsområdet sig, især på grund af de sociale boligbyggerier. Desuden var det moderne byggeri af en anden karakter end de gamle, nemlig parkbebyggelser. Her fik anlægsgartnerne en helt anden arbejdsplads med store arealer og helt andre jordmængder. Victor Hansen fremhæver i jordflytningen som det længe uløste problem: Spaden og trillebøren slår ikke rigtigt til, man forsøger sig endnu en gang med heste og markredskaber, dog suppleret med brugen af lastbiler inden for anlægsområdet. Heste 36 blev bl.a. monteret den tids dumpere, gumper opkaldt efter den tohjulede passagervogn jumpen med kusken stående bagpå. Traktoren er ved dukke frem, men den er endnu for klodset og uhåndterlig, fortsætter Victor Hansen. Han beklager samtidig at jordflytningen for en meget stor del er gledet over til entreprenører hvilket er til stor skade for den gartneriske behandling af jorden, idet entreprenøren ikke kan have samme faglige indsigt som anlægsgartneren. Sådan hører vi også i dag. På andre måder gik det lettere: På de store græsarealer kan den gamle håndmaskine ikke anvendes med udbytte, og forbavsende hurtigt udvikler motorplæneklipperen sig et nyttigt og brugeligt mekanisk redskab, skriver Victor Hansen. Med de nye opgaver udviklede der sig enkelte større virksomheder og kendte indehavere som Jørgen Olsen, Valdemar Hansen, Poul Rasmussen, H.H. Sørensen og Niels Nørgaard. Med de nye opgaver gjorde branchen sig mindre sårbar over for det private og ellers dominerende villahavemarked. Oprustning efter krigen Tiden omkring 1950 markereder et vendepunkt i fagets historie. På dette tidspunkt var branchen stadig præget af villahaverne der gav brød til en sværm af småfirmaer. Så sent som i 1950 havde de tre anlægsgarterforeninger sammen ca. 500 medlemmer, over det dobbelte af i dag. Laurits Jørgensen skrev i at det endda kun var omkring 2/5 af dem man kunne registrere i telefonbøgerne. Han vurderede den gennemsnitlige omsætning blandt medlemmerne til ca kr. hvoraf 35% var løn. Der var næppe over 1-2 ansatte i gennemsnit. Men omkring 1950 var samfundet ved at få hjulene i gang efter krigen. Samfundet var i hastig forandring og byggeriet i vækst samtidig med at krigen havde skabt et teknologispring. Vægten i opgaverne begyndte at forskyde sig, og anlægsgartneren sprang med på vognen. Victor Hansen i : Den anden verdenskrig giver den maskinelle udvikling et kolossalt skub fremad, således at anlægsgartnerens besværligheder fra før krigen med at finde de egnede maskintyper ikke eksisterer mere, lyder det optimistisk. Jordfræsere, traktorer, bulldozere og motorsprøjter, alle kommer de på markedet i et tempo der næsten tager pusten fra en. Anlægsgartneren står pludselig over for en helt ny arbejdsmetode der kræver både teknisk indsigt og sidst, men ikke mindst, større kapitalinvestering. De store maskiner blev introduceret i anlægsgartneriet i 1949 ved bebyggelsen af Bellahøj, der samtidig var den første højhusbebyggelse i landet. Anlægsgartner Ingemann Hansen købte selv i England en maskine som Victor Hansen beskriver som en stor gummiged med hydraulisk frontlæsser. Kort efter kom bulldozeren der med tanks som ophav var udviklet til at bygge flyvepladser under krigen. Mekaniseringen begyndte at tage fart efter krigen. Her er et læsseaggregat monteret på Farmall-traktor. En traktorgravko kaldes maskinen i Maanedsblad for Anlægsgartneri april 1948 hvor billedet er fra. Maskinen tilhørte Ingemann Hansen som året efter købte en gummiged i England. Den blev brugt under opførelse af højhusbebyggelsen Bellahøj der blev debuten for de tunge maskiner i anlægsgartneriet.

9 Igen fra Bellahøj, denne gang fra det store friluftsteater der er under anlæg engang i 1950 erne. Nu er det ikke blot sociale boligbyggerier, men en række andre helog halvoffentlige anlæg der præger anlægsgartnernes arbejde. Amfiteatret bygges op med stødtrin af fliser. Det eksisterer stadig, og er fuldt funktionsdygtigt selv der generelt er sket en vis sætning i jorden og fliserne ikke står så ensartet som her. De store maskiner til jordarbejder bliver i 60 erne almindelige i anlægsgartneriet som selv påtager sig en væsentlig del af de store jordarbejder, og i hvert fald muldafrømning og -pålægning. Her er en læssemaskine på larvebånd, en såkaldt traxcavator, igang med med at læsse muld i I dag er det meste jordarbejde overladt til specialiserede jordentreprenører. Jordmaskinerne er blevet meget dyre og skal kunne køre hele tiden for at kunne forrente sig. Mekaniseringen blev kickstartet fordi tilbudene på jordarbejdet blev regnet ud efter trillebørspriser. Med nye maskiner kunne jordarbejdet klares til den halve pris, fortæller Victor Hansen: Havde vi godt arbejde til omkring en million kroner, var maskinerne betalt når arbejdet var færdiggjort. Det var heldigt at forholdene var sådan, for hvis ikke anlægsgartnerne havde taget maskinerne i brug havde det været entreprenørerne der havde løbet med det hele. Boom ga da bom Det gjorde entreprenørerne ikke. Med det økonomiske boom, den eksploderende byudvikling, lave energipriser og en meget byggevenlig boligpolitik opstod der mange store anlægsgartnervirksomheder. Sven Bech, der havde firmaet efter sin far Axel Bech, fortæller i om hvordan virksomhedens første traktor blev betalt efter en tolver i tips. Hvorefter det gik slag i slag: Vi fik flere traktorer, efterhånden et par og tyve plus bulldozere og gummiged. Vi havde mange store arbejder, bl.a. Albertslund, ca. tre fjerdedele af Danmarks Tekniske højskole, Topsikring i Ballerup, Rank Xerox, Siemens, Kundedata, Toms Fabrikker, Sparekassens Datacentral og Nygårdsparken i Rødovre. Vi havde meget at gøre med boligselskaberne. Vi tjente mange penge - det var gullaschtider, og vi fik noget for arbejdet. Næsten alt blev lavet i akkordarbejde. Om vinteren lavede vi beskæring i villahaver. Fra 5-6 cyklende medarbejdere i 30 erne var virksomheden i 60 erne kommet op på tungt bevæbnede mænd der tog del den voldsomme byudvikling der fandt sted i byranden: boligbyggeri, erhvervsbyggeri og institutionsbyggeri. Villahaver var reduceret til bibeskæftigelse. Der var som nu også mange mindre virksomheder der var orienteret mod de mindre opgaver. Men egentlig havepasning var en opgave på vej ud, og jord- og belægningsarbejde fyldte mere end plantning og pleje. En ting var dog fortsat uforandret: arbejdet udførtes i akkord. Allerede fra 1902 var priskuranter til akkord en væsentlig foreningsaktivitet, og den fik ny luft med det stigende belægningsarbejde der er relativt nemt at beregne akkorder ud fra. I 70 erne faldt omfanget af akkordarbejde, og i dag er det næsten væk, selv om Danske Anlægsgartne- 37

10 Samfundets politisk-økonomiske udvikling Stabil fremgang. Industrialisering. Byudvikling. Fagforeninger og arbejdsgiverforeninger dannes Fremgangen fortsætter under 1. verdenskrig hvor Danmark er neutral. Brat konjunkturnedgang efter 1920, gradvis forbedring i 1920 erne. Stagnation i 30 erne og 40 erne. Statslig regulering. Marked og arbejdsopgaver Villahaver Sociale boligbyggerier kommer til, men villahaver dominerer fortsat Erhvervsstruktur Teknologien Mange små virksomheder. Håndværktøj, trillebør, heste og vogn. Cykel. Større virksomheder opstår Uddannelse Privat mesterlære og private gartnerskoler. Herregårdsgartnerier. Specifikke anlægsgartnerkurser som efteruddannelse. Gartneruddannelse under lærlingelov, men uden anlægsgartneri. Foreningens navn Foreningen for Arbejdsgivende Anlægsgartnere Dansk Anlægsgartnerog Havearkitektforening Dansk Anlægsgartnerforening Med det tiltagende byggeri fra slutningen af 1940 erne opstod gradvist flere specialprodukter. Betonindustrien introducerede specialsten og -fliser hvoraf denne sekskantede Bellahøjflise var en af de første. Parcelhusbyggeriet var en del af den voldsomme byudvikling i 60 erne. Her er anlægsgartneren gået i gang med jordbehandlingen med tidens traditionelle landbrugsredskaber: en fjedertandsharve med strigle trukket af en Massey Ferguson 135. Fra re og SiD troligt reviderer akkordtidskuranten hver gang der forhandles overenskomst. Tilbageslag I 1960 erne og 1970 erne gik det jo i olie, der gik simpelthen for nemt. Endnu et citat fra Sven Bech 4 der antyder hvilken vej det begyndte at gå. I tiden omkring oliekrisen i 1973 gik byggeriet voldsomt tilbage. I anlægsgartneriet var krisen af gode grunde mest mærkbar i de store virksomheder der havde satset på de store anlægsopgaver. Anlægsgartnermester Niels Arne Rasmussen fortæller i : Det var en stor fejl ved anlægsgartneriet at hver eneste mester selv kunne præsentere en stor maskinpark som der ikke var behov for. Tre fjerdedele af året var der ikke noget at lave. Samtidig begyndte de gamle gartnerværdier at smuldre: Det store opsving med maskinerne kom fordi man skulle tjene penge i en fart, og så skete der blandt andet det at vedligeholdelsesarbejder kom i miskredit. Folkene ville ikke ret gerne have med det arbejde at gøre. Det gav flere penge at lægge fliser på akkord end at hakke ukrudt. Også det var et tilbageslag, siger Niels Arne Rasmussen. Han suppleres af anlægsgartner Albert Sabransky 4 : Somme tider gik man til yderligheder med maskinerne. Det var sådan at man næsten glemte at der var noget der hed en trillebør. Foreningen føler med Dansk Anlægsgartnerforening fulgte med nye tider. Man oprettede allerede i 1948 et mekaniseringsudvalg og diskuterede hvordan man skulle blive et rigtigt fag med egne uddannelser. Samtidig overvejelser man foreningernes struktur og sammenlægning. En følge blev at Dansk Anlægsgartnerforening i 1950 blev lagt sammen med Dansk Provinsanlægsgartnerforening og København og Omegns Anlægsgartnerforening under navnet De Samvirkende Danske Anlægsgartnerforeninger. Den nye forening havde dog karakter af en paraply hvorunder de gamle strukturer fortsat eksisterede i store træk. Det ændrede sig i 1957 da en fælles landsdækkende forening blev stiftet med den nuværende kredsinddeling. Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere blev det nye navn der understregede at der kun var én forening der til gengæld dækker hele landet. Sammenlægningen var bundet i ønsket om at få en mere slagkraftig forening og rationalisere ressourceforbruget. De tre medlemsblade der var opstået siden samarbejdet med Havekunst ophørte, var allerede slået sammen under navnet Anlægsgartneren i Efter foreningernes fusion i 1957 fulgte oprettelsen

11 ? Så småt økonomisk fremgang. Politisk stabilitet. Færre villahaver, flere boligbyggerier og andre hel- og halvoffentlige opgaver Økonomisk boom. Heftig byudvikling. Politisk stabilitet fortsætter. Boligbyggerier samt helog halvoffentlige opgaver dominerer. Mange jordog belægningsarbejder. Oliekrise. Stagnering. Politisk ustabilitet. Byggeriet aftager. Afmatning i opgavemængde. Politisk stabilitet. Svag økonomisk vækst. Stigende fokus på miljøet. Stigende opgavemængde. Mere vejplantning og andre miljøprægede opgaver. Forbigående konjunkturnedgang i starten af 90 erne. Derefter stigende økonomisk vækst. Politisk stabilitet. Fokus på miljøet. Villahaver er igen en betydende del af markedet. Fortsat miljøprægede arbejder. Store jordarbejder forsvinder. Gradvis færre, men større virksomheder Stabil, uændret erhvervsstruktur Entreprenørmaskiner og traktorer overtager jordarbejdet. Anlægsgartneri med i lærlingeuddannelsen. Selvstændig anlægsgartneruddannelse som anlægsgartner. Ny efteruddannelse. EFG og specialarbejderkurser. EU-uddannelse og AMU-kurser De Samvirkende Danske Anlægsgartnerforeninger Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Danske Anlægsgartnere af et sekretariat. Det skete i 1958 med ansættelsen af Poul Frøling der skulle komme til at sidde lige til Sekretariatet udviklede sig og flyttede flere gange for at få mere plads, bl.a. for at huse en konsulenttjeneste fra For at styrke den erhvervspolitiske indsats blev foreningen i 1965 medlem af Håndværksrådet, et medlemsskab der er fortsat til i dag hvor Håndværksrådet også varetager en del af foreningens juridiske sagsbehandling. Tilslutning til en hovedorganisation på overenskomstsiden måtte vente helt til 1987 da foreningen efter årtiers diskussion meldtes ind i Sammenslutningen af Landbrugs Arbejdsgiverforeninger (SALA). Navnet fra 1957 løb snart ind i det problem at anlægsgartner ikke længere var forbeholdt mester. I takt med at uddannelsen blev formaliseret kaldte alle uddannede sig for anlægsgartner. Fra 1967 ændredes betegnelsen på næringsbrevet samtidig fra anlægsgartner til anlægsgartnermester. Det førte otte år efter til det justerede navn Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre. Det foreløbigt sidste navneskifte fandt sted i 2001 hvor foreningen efter et par års tilløb fik moderniseret sit navn til Danske Anlægsgartnere. Det korte, mundrette navn afspejler at faktorer som profilering, markedsføring og image V. Fabricius Hansen, primus motor bag foreningens fødsel og første formand. Senere stadsgartner i København. Landsformænd V. Fabricius Hansen Ludvig Poulsen I.P. Andersen P.N. Klougart Valdemar Hansen Lauritz Jørgensen Ingemann Hansen H.P. Samuelsen J. Schou Nielsen Johannes Kortegaard Carlo Nielsen Ove Nedergaard K. Flemming Jacobsen Poul Malmos Frode Westh Lars Aarup Med det sociale boligbyggeri i 1930 erne får anlægsgartnerne en opgave ved siden af villahaverne. Det er en opgave som siden skulle blive meget betydningsfuld. Opgaverne er startsskuddet til de større virksomheder der ikke længere er professionelle havemænd, men grønne entreprenører. Gravemaskinerne blev almindelige i 50 erne. På billedet, der fra midten af årtiet, graves der ud til boligblok. Foto fra Arbejdsmandens historie gennem 100 år. Lars Aarup, foreningens nuværende og 16. formand. Om tre år når han den gennemsnitlige formandstid. 39

12 har fået større vægt. Næsten samme argumentation lå pudsigt nok bag det første navneskifte. Betegnelsen mester er i dag ikke afgørende længere, bl.a. fordi mange virksomheder ikke længere er mestervirksomheder, men selskaber. Desuden kan grønne afdelinger i store entreprenørvirksomheder bliver medlemmer. Ofte tales der om Danske Anlægsgartnere som både arbejdsgiverforening, brancheforening og håndværkerforening. Med det sidste tænkes mest på det sociale islæt som ganske rigtigt altid har været fremtrædende. Billedet er fra en kammeratskabsaften i 1982 hvor herren til venstre, Poul Erik Leegaard, blev keglekonge. Foreningens allerførste specialudvalg var et fornøjelsesudvalg fra Første arrangement var en tur til Hamburg i august samme år - men den blev aflyst som følge af 1. verdenskrig der udbrød i samme måned. Fra første færd har overenskomster og fagretlige sager været en central aktivitet i foreningen. Her forhandler SiD s Svend Aage Laursen (til venstre) og Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestres Johannes Kortegaard i Datoen er præcist mandag den 13. januar som kalenderen i baggrunden viser. Efteruddannelseskursus i sten- og flisearbejde. Sønderborg Udviklingen til i dag Oliekrisen markerede slutning på det økonomiske boom. Efter en vis tilpasningsperiode har anlægsgartnerfaget siden haft ret stabile vilkår. Det spiller en væsentlig rolle at opgavemængden er blevet mere varieret end før. Byggeriet har haft et jævnt, omend til tider ustabilt niveau, og har løbende kastet opgaver af sig. Hertil er kommet flere opgaver knyttet til gadebeplantning, pleje og andre miljøprægede opgaver. Udlicitering af offentlig drift har været det store erhvervspolitiske diskussionsemne de sidste 15 år og har betydet mere arbejde for de private firmaer, selv om omfanget efter deres mening lader en del tilbage at ønske. Desuden er der kommet mange flere opgaver knyttet til byfornyelse. Især i de sidste ti år er villahaverne også kommet tilbage som en væsentlig opgave, bl.a. i kraft af hjemmeserviceordningen. Der har dog også været opgaver der er blevet mindre af. Det gælder først og fremmest de mere entreprenørprægede opgaver som større jordarbejder og ledningsarbejder der er overtaget af entreprenørvirksomhederne. Det hænger i vid udstrækning sammen med den teknologiske udvikling der har medført stadig større, bedre og dyrere maskiner som de mindre anlægsgartnerfirmaer har problemer med at forrente. Til gengæld har anlægssgartnerne fået mange mindre maskiner der ikke mindst er velegnede til opgaver i byfornyelsen. Opgavespredningen har været medvirkende til at anlægsgartneriet som fag har haft en lang stabil periode, hvor periodevise nedgange i byggeriet ikke er slået nær så hårdt igennem som i andre byggefag. En vis krise kunne anes i begyn- 40

13 delse af 90 erne i tilknytning til kartoffelkuren, men i et større perspektiv var det kun en krusning. Udviklingen i 60 erne og 70 erne betød at mange små firmaer lukkede og at andre firmaer blev meget større. Fra 500 medlemmer i starten af 50 erne sank medlemsantallet i foreningen til et stykke under 200 omkring Det skyldtes dog ikke kun tiderne, men også foreningens tiltrækningskraft. Da foreningsarbejdet blev styrket stegmedlemstallet igen og har siden holdt sig omkring eller lidt over 200. I dag er medlemstallet 215. Fagets uddannelser Gartneruddannelsernes tidligste historie er knyttet til slotsog herregårdshaverne som også var de næsten eneste arbejdspladser for faglærte gartnere. Både uddannelsen og arbejdet var alsidigt og omfattede hele det spektrum der i dag varetages af forskellige gartnerlinier. Første formelle undervisningsplan fra 1811 omfattede både køkken- og frugthave, blomsterdrift, landskabsgartneri og havebygningskunst. Allerede i 1833 skelnede man dog mellem almindelige gartnere, d.v.s. håndværkere og kunstgartnere der skulle være i besiddelse af en vis grad af videnskabelig dannelse. Uddannelsen var knyttet til den såkaldte gartnerlæreanstalt ved Rosenborg Slotshave der i 1850 blev lovfæstet ved lov og opretholdt til Med erhvervsgartneriets og anlægsgartneriets udvikling kom private gartnerskoler på banen, Havebrugshøjskolen Vilvorde i 1876 og Beder Gartnerskole i Igen var det blandede uddannelser hvor anlægsgartneri højst indgik som specialfag. På grund af vilkårene oprettede Dansk Anlægsgartner- og Havearkitektforening derfor i 1917 fagskole for anlægsgartnere i samarbejde med Teknologisk Institut. Her blev der i vintermånederne undervist i specielle anlægsgartnerdicipliner med stor søgning. Fra og med arbejdsløshedsperioden sidst i 20 erne kom der også dagkurser for ledige i samarbejde med Dansk Gartnerfor- Havekunst nr. 1, Det første nummer af Havekunst som formanden I.P. Andersen var en stærk fortaler for. Det var et fagligt magasin med et enkelt klassisk layout. Efter at anlægsgartnere og havearkitekter organisatorisk gik hver til sit i 1931 forblev Havekunst et fælles projekt ind til 1947, først med anlægsgartnerne som udgiver, siden med havearkitekterne. I dag eksisterer bladet som Danske Landskabsarkitekters blad Landskab. Grønt Miljø nr. 1, Anlægsgartneren blev i 1983 til to blade: et uprætentiøst nyhedsbrev (LDA- Nyt der i dag hedder Danske Anlægsgartneres Nyhedsbrev) og Grønt Miljø. Det udkom først med fire årlige numre i lille format og et begrænset antal sider. Nu er bladets omfang flerdoblet, layoutet forandret og formatet forstørret. Det formidler viden inden for den mere tekniske del af anlægsgartneriet, og orienterer kun ret overfladisk inden for tilgrænsende discipliner. Anlægsgartneren nr. 1, Efter at forladt samarbejdet med Havekunst dannede Dansk Anlægsgartnerforening i 1947 Maanedsblad for Anlægsgartneri ligesom to søstrerforeninger fik deres blade. I forbindelse med fusionen lavede man det fælles blad Anlægsgartneren opkaldt efter det ene af bladene. Første nummer ses her. Det var et medlemsblad med både foreningsstof, kammeratskabsstof og fagstof. Redaktionen har fejlagtigt anført 5. årgang. Landskab nr. 8, Formelt er Landskab den direkte arvtager til Havekunst. Bladet orienterer primært om projektarbejder. På den måde supplerer Landskab og Grønt Miljø hinanden. Men næppe optimalt. Der synes især at mangle anlægstekniske beskrivelser og vurderinger af projekter. Desuden er dækningen af by- og landskabsplanlægningen noget tilfældig. Det er ikke en kritik af Landskab, men en konstatering af at nogle stofområder falder ned mellem bladene. 41

14 Fra A-dagen i 1975 på Vilvorde hvor træpleje var temaet. Til højre foredragsholderne: fra venstre fagkonsulent Poul Pedersen, Niels Hvass, Jørgen Mosegaard og A. Yde Andersen. A-dagen, der betød de anlægsgartneriske fags dag var i 60 erne og 70 erne en fast tilbagevendende faglig konference i en tid hvor kurser og konferencer ikke var hverdagskost. I 80 erne døde den ud. Havebrugshøjskolen Vilvorde blev oprettet som en privat anlægsgartnerskole i 1876 af Stephan Nyeland. Indtil 1980 lå skolen i Ordrup ved København hvor den blev et fagligt og socialt midtpunkt. Vilvorde flyttede til Tølløse og gik konkurs i Navnet er bevaret som en afdeling på Roskilde Tekniske Skole og i vejnavnet Vilvordevej. Kurserne på Teknologisk Institut var fagets faste efteruddannelse i 40 år. Øverst er der øvelser i tegnesalen. Nederst strækkes musklerne. De unge Gartnere i fuldt sving med Morgengymnastikken. Efter en Times skrappe Øvelser en varm og kold bruser, og saa er man klar til Dagens Arbejde med friskt Humør, hedder det i Maanedsblad for Anlægsgartneri i august bund. Kurserne fortsatte i samme regi til op i 50 erne hvor de blev udhulet af den nye lærlingeuddannelse. Men ikke ret længe. Med ny lovgivning om efteruddannelse af faglærte indledtes i 1966 en ny efteruddannelse af anlægsgartnere. Partnerne var nu de gamle fra før foruden Arbejdsministeriet og havebrugshøjskolerne. Initiativet blev senere til Gartnerfagenes Efteruddannelse hvor også de andre gartnerfag var med. I lyset af 60 ernes voldsomme behov for arbejdskraft og manglen på faglærte blev kurserne efterhånden mere rettet mod ufaglærte. I 1973 blev de til specialarbejderkurser, de senere AMU-kurser, som stadig er meget talrige inden for anlægsgartneriet. Gartnerfaget blev længe holdt uden for lærlingeloven med henvisning til at gartneri var et frit erhverv hvor uddannelse var et rent privat anliggende. Det lykkedes dog i 1937 at komme under lærlingeloven - dog stadig uden anlægsgartneri. Anlægsgartneri blev først et defineret læreområde i gartneruddannelsen i 1948, og i de første 20 år endda kun som halvdelen af uddannelsen der skulle omfatte to læreområder. Det var en mesterlære med aftenskole, men fra 1964 var der krav om dagskole, enten 2x6 uger eller et sammenhængende halvt år. Anlægsgartneriet var det første gartnerfag der gik helt over den nye efg-uddannelse i 1975, en uddannelse der i 1991 blev til erhvervsuddannelsen (EU) som anlægsgartner med skoleperioder spredt ud over den i dag 3 år og 10 måneder lange uddannelse. Uddannelsen har i søgning nu fuldstændigt distanceret de andre gartneruddannelser. Man kan i dag blive anlægsgartner på fire skoler, mens flere andre alene tilbyder grundforløbet. Uddannelsen som anlægsgartnertekniker begyndte i 1973 som en to-årig overbygning. Først på flere skoler i en rotationsordning, men snart efter kun på Vilvorde. I dag kan uddannelsen tages på de to skoler Selandia (før Teknisk Skole Slagelse) og Dansk Center for Jordbrugsuddannelse (før Beder Gartnerskole). Uddannelsens navn har skiftet flere gange og kaldes i dag jordbrugsteknolog med spe-

15 Sankt Knuds Vej fotograferet i Året efter opførtes det hus som i dag rummer Danske Anlægsgartneres sekretariat. Det blev bygget på grunden mellem de to huse til højre hvoraf det nærmeste landstedagtige hus forlængst er erstattet af etagehuse. Nærmest til venstre blev der siden bygget en karré hvor foreningens første selvstændige domicil havde til huse i en nedlagt cigarbutik. Kvarteret var det først villakvarter i landet hvor velhavere flyttede ud til fra det sammenpakkede København kun halvanden kilometer væk. Bemærk vejbelægningen af makadam uden toplag, de nyplantede gadetræer og gaslygterne. Foto fra København Før og nu. ciale i enten landskab og anlæg eller natur og miljø. Hertil kan nævnes den tidligere skovteknikeruddannelse, som under sit nye navn skovog landskabsingeniøruddannelsen har nærmet sig anlægsgartnerområdet. På samme måde har have, landskab og skov generelt nærmet sig hinanden. For dem der søgte en højere uddannelse har Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole siden 1905 undervist i anlægsgartneri, oprindeligt som led i uddannelsen som havebrugskandidat. I 1919 oprettedes et lektorat i faget, men først i 1960 blev faget en selvstændig 5-årig uddannelse, først som hortonomuddannelsens linie for have og landskab, siden som den helt selvstændige landskabsarkitektuddannelse. Der har desuden i tidens løb været en række andre uddannelser. En af dem var anlægsgartnerskolen i Det Kongelige Selskabs Have der blev oprettet i delvis protest mod den beskedne undervisning i anlægsgartneri på Landbohøjskolen. Den virkede fra 1947 til 1963 og kan bedst sammenlignes med den senere uddannelse som anlægstekniker. I sine sidste år var skolen dog reduceret til en forskole for dem der skulle begynde havearkitektuddannelsen. ikke de første 56 år hvor foreningens medlemmer selv gjorde hvad der skulle gøres. Men skal foreningen begynde at varetage faste, daglige administrative opgaver, erhvervspolitisk virksomhed og konsulenttjeneste er der normalt ingen vej uden om. I 1950 erne var den økonomiske vækst ved at komme godt i gang efter krigsårene. Byggeriet var i hastig vækst. I Dansk Anlægsgartnerforening, hvor man som andre steder mærkede hvad der var i gære, diskuteredes hvordan man skulle forholde sig til fremtiden. Et af resultaterne blev den organisatoriske samling der blev fuldbyrdet i Et andet resultat blev etableringen af et sekretariat i Det var absolut i det små. Den første - og i to år eneste - ansatte var Poul Frøling der til gengæld holdt i 26 år. Han fik et lille lokale hos den daværende landsformand Ingemann Hansen, og Poul Frøling fortæller at det første møblement der blev købt i foreningens navn bestod af gamle appelsinkasser fra Brugsen. Senere fik sekretariatet egen adresse. Dem har der været fire af i tidens løb med en særlig forkærlighed for Frederiksberg. I 1960 lejede foreningen sig ind i en nedlagt cigarbutik på Niels Ebbesensvej 18B, kun få skridt fra det nuværende sekretariat. Her residerede Poul Frøling assisteret fra 1964 af en kontordame. Fra 1965 til 1973 var sekretariatet henlagt til lejekasernen Nordre Fasanvej i ét stort rum hvor Frøling nu omgav sig af to kontordamer. Og fra 1971 også med den første fagkonsulent, Poul Pedersen. Der skulle mere plads til. Det førte til købet af villaen Linde Allé 16 i Vanløse - i øvrigt købt for den nette sum af kr. af Dansk Gartnerforbund der året før var blevet en del af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejdeforbund, idag SiD. Der var plads til ekspansion som også kom da foreningen omkring 1980 sadlede om efter nogle år med faldende medlemstal. Under anførsel af Sekretariatet En forening behøver naturligvis ikke noget sekretariat med ansatte. Anlægsgartnerens foreningen havde det heller Poul Frøling (til højre) var foreningens første ansatte og fik senere titel af direktør. Han nåede at holde 25 års jubilæum før han i 1983 blev afløst af Jens Raunkjær (til venstre). Billedet er fra 1. august 1988 da Raunkjær selv blev afløst af den hidtidige fagkonsulent Michael Nielsen (i midten). Efter Michael Nielsen ( ) fulgte Jens Klarskov ( ) og Stephan Falsner fra

16 44 FORENINGERNE MED DERES NAVNE SOM HISTORISK INDIKATOR 1660: Brolæggerlauget Suverænt ældste forening af dem der i dag er knyttet til de grønne områder og mindre befæstelser. Lauget godkendes som et traditionelt håndværkslaug den 6. august 1660 og lever indtil 1782 som et københavnsk laug. I 1886 genopstår lauget som Foreningen for Brolægnings-Entrepreneurer i København. Det gamle navn antages igen i Foreningen bliver en del af Entreprenørforeningen, nu Danske Entreprenører, i 1964 og dermed landsdækkende. I alle år er foreningen en arbejdsgiver- og brancheforening. 1894: Gartnerforbundet af 1894 Efter nogle år med mere selskabelige foreninger dannes den første fagforening, primært københavnsk. Efter dannelse af Gartnermedhjælpernes Fagforening i Århus og Gartnerforbundet i Odense opstår i 1899 Dansk Gartnerforbund som fællesforening, også for medhjælpere. Den bliver straks en del af De Samvirkende Fagforbund, det senere LO. Dansk Gartnerforbund bliver i 1973 en del af Dansk Arbejdsmand- og Specialarbejderforbund og danner Gartneri-, Landbrugsog Skovbrugsgruppen. Året efter skifter forbundet navn til det mere ambitiøse Specialarbejderforbundet i Danmark. 1887: Almindelig Dansk Gartnerforening Dannes ved sammenlægning af to andre foreninger dannet få år før. Var principielt ikke arbejdsgiverforening, men faglig interesseforening. Det er den nu under navnet Dansk Erhvervsgartnerforening. 1898: Dansk Planteskoleejerforening Dannes som en arbejdsgiverforening i ly af Almindelig Dansk Gartnerforening. Opretter sekretariat i I 1990 integreres sekretariat og konsulenttjeneste med Dansk Erhvervsgartnerforening. 1902: Forening for Arbejdsgivende Anlægsgartnere Stiftes efter at faget så småt er opstået på baggrund af villahavekulturen og krav fra fagforeninger. Både anlægsgartner- og havearkitektfirmaer er medlemmer, mens skilles i 30 erne hvor faget samtidig kryber over havegærdet. Navnet fra 1918, Danske Anlægsgartner- og Havearkitektforening reduceres til Dansk Anlægsgartnerforening. Parallelle foreninger samles i 1950 i De samvirkende Danske Anlægsgartnerforeninger. Mens samfundsøkonomien boomer ændrer faget sig fra professionelle havemænd til grønne entreprenører. Navneskift i 1957 til Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere med den nuværende kredsstruktur. Sekretariat i Navneskift til Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre i 1975 for at understrege arbejdsgiverdelen, og til Danske Anlægsgartnere i 2001 af PR-mæssige grunde erne: Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Interesseforening for ledere af større offentligt ejede og drevne bykirkegårde. Næsten samtidig stiftes den mere tværgående Foreningen for Kirkegårdskultur. 1931: Dansk Havearkitektforening Økonomisk modsætningsforhold til anlægsgartnerne fører til stiftelsen. Foreningen er lille og præges frem til 70 erne af selvstændigt praktiserende medlemmer. Fra 1960 erne udvikles uddannelsen og opgaverne hånd i hånd med samfundets voldsomme udvikling og urbanisering. Det fører også i 1968 til det nye navn Foreningen af Danske Landskabsarkitekter. Fraktionsdannelser for ansatte og arbejdsgivere ender i 1984 med at foreningen bliver en ren interesseforening. I 1997 skiftes navn til Danske Landskabsarkitekter. 1954: Stads- og Kommunegartnerforeningen Dannes efter at stadsgartnerembedet har eksisteret i de større kommuner gennem flere årtier. Foreningen er fra begyndelsen både en interesse- og fagforening, men fagforeningssiden overgår siden til et fælles forbund for jordbrugskandidater. De første mange år er foreningen for egentlige stadsgartnere og man skal være i en vis lønklasse for at være medlem. I dag er foreningen for alle kommunalt ansatte med lederbeføjelser. 1974: Gartnernes Landsklub Interesseforening for ansatte anlægsgartnere. Dannet som sammenlægning af tre lokale foreninger dannet to år før og 1984: Praktiserende Landskabsarkitekters Råd Opstår i 1969 som en arbejdsgiverfraktion i Foreningen af Danske Landskabsarkitekter der består af både ansatte og arbejdsgivere. Arbejdsgiverfraktionen bliver selvstændig arbejdsgiverforening i forbindelse med at landskabsarkitektforeningen definerer sig selv som ren interesseforening. 1987: Dansk Træplejeforening Stigende interesse for bytræer og problemer med bytræers vækst er baggrunden for en skandinavisk afdeling af International Society of Arboriculture. Senere får hvert land sin afdeling og det nuværende navn er fra Foreningen er en personlig interesseforening med blandet medlemskreds. 1988: Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer Stigende brug af planter i indendørs miljøer er baggrunden for en række specialiserede gartnerfirmaer der danner deres egen lille brancheforening. den nye direktør Jens Raunkjær blev aktivitetsniveau, kontingent og medlemshvervning skruet i vejret. Huset blev fyldt med 7-9 medarbejdere, et tal som har holdt sig siden når man ser bort fra studenter og løsere tilknyttede folk. Med forbigående dårlige konjunkturer og udsigt til en større renovering overvejede foreningen midt i 90 erne at sælge huset og leje sig ind et nyt sted, men bedre økonomi og stemning førte i stedet i 1997 til købet af den større ejendom Sankt Knuds Vej 25 med plads til mere vækst - og siden blev nabobaghuset også købt til bl.a. kurser. Huset er fra 1869 og er en del af det første egentlige villakvarter i landet dannet af velhavere der flyttede ud fra det tætbebyggede København med piger, heste og kuske. Lige så livfuldt der dengang må have været, er der i dag. Sekretariatet består i dag af ni medarbejdere plus studenter og folk fra De Grønne Uddannelser og Have & Landskabsrådet der lejer sig ind. CITEREDE KILDER 1) Kiær, Eigil (red.) (1952): Dansk Anlægsgartnerforening Anlægsgartneriet i Danmark gennem 50 år. 2) Grelle, Henning, Hansen, Anette Eklund (1986): Gartneri, land- og skovbrug. Arbejdsmandens historie gennem 100 år, bind 4. Fremad. 3) Andresen, Carl Erik (1984): Bygge og anlæg. Arbejdsmandens historie gennem 100 år, bind 2. Fremad. 4) Rasmussen, Jens Ove (1987): De byggede grønt - træk af anlægsgartneriets historie. Grønt Miljø. 5) C.Th. Sørensen med replik af E. Erstad-Jørgensen: Uddannelse af anlægsgartnere og havearkitekter. Havekunst ØVRIGE KILDER Sohn, Ole (1994): Gartner i 100 år. Specialarbejderforbundet i Danmark og Gartnernes Landsklub. Helge, Finn (red.) (1998): Dansk Planteskoleejerforening Dansk Planteskoleejerforening. Hounsgaard, Ole Dybkjær og Rasmussen, Søren (1986): Brolæggerlaugenes historie. Brolæggerlauget.. 96 sider. Aakjær, Svend, Lebech, Mogens, Norn, Otto (red.) (1950): København Før og nu. Bind VI. Alfred G. Hassings Forlag. Havekunst Maanedsblad for Anlægsgartneri Anlægsgartneren Grønt Miljø Danske Anlægsgartneres arkiv.

1921-2011 90-ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT

1921-2011 90-ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 1921-2011 90-ÅRS JUBILÆUMSSKRIFT 90 ÅR MED JORD OG PLANTER Den 1. april 2011 er det 90 år siden, Axel Bech etablerede sin anlægsgartnerforretning i Ordrup. Der er sket meget siden da. Branchen har gennemgået

Læs mere

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009 Sekretariatet. Kokholm 3C. 6000 Kolding. Tlf.: 3927 0087. Fax: 3917 8955. E-mail: ml@maskinlev.dk 2 Indholdsfortegnelse VELKOMST... 3 BRANCHEN I 2009... 3

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Entrepriserne vokser hos Christoffersen & Knudsen. Vækst i vvs-branchen: Læs også: PROFESSIONELLE BESTYRELSER SIKRER VÆRDIFULDE INPUT Side 32

Entrepriserne vokser hos Christoffersen & Knudsen. Vækst i vvs-branchen: Læs også: PROFESSIONELLE BESTYRELSER SIKRER VÆRDIFULDE INPUT Side 32 TEKNIQs MAGASIN FOR VVS-INSTALLATØRER # 3 2017 Læs også: PROFESSIONELLE BESTYRELSER SIKRER VÆRDIFULDE INPUT Side 32 VVS-VIRKSOM- HEDERNE UDDANNER FLERE LÆRLINGE Vækst i vvs-branchen: Entrepriserne vokser

Læs mere

Den bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området.

Den bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området. TIL LYKKE MED DE FYRRE ÅR Ovenfor ses kopi af en efterlysning i det nu ophørte blad Hvem forsker hvad, årgang 1976. Heri kunne slægtsforskere efterlyse anesammenfald hos andre læsere, idet man opgav, hvad

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007 (ref. fra ekstraordinær generalforsamling 16/4 nederst i dette referat) Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 husstande (16 personer inkl.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand

Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand Anlægsafdeling Forsyningsafdeling Anlægsgartner- og brolæggerafdeling 2 Firmahistorie og profil Dan Jord A/S er stiftet i december 1984 ved køb af anlægsaktiviteterne

Læs mere

Vision og mål for MSE mod 2020

Vision og mål for MSE mod 2020 M S E S t r a t e g i p r o c e s 2 0 1 3 Vision og mål for MSE mod 2020 Strategi i MSE Som nævnt på MSE dagen 2012 er vi på vej op i Superligaen! Vi er fortsat den største entreprenør på Lolland Falster,

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

Udlicitering i den almene boligsektor

Udlicitering i den almene boligsektor 1 Udlicitering i den almene boligsektor Den almene boligsektor - Struktur Boligselskabernes Landsforening (BL) 700 boligselskaber (boligorganisationer) 8.000 boligafdelinger (økonomisk enhed) 541.000 boliger

Læs mere

Din lokale totalleverandør

Din lokale totalleverandør Din lokale totalleverandør Landbrug Industri Privat Bejstrup Maskinstation A/S Per Kold Kristiansen, Bejstrup Maskinstation Finn Jensen, Bejstrup Vognmandsforretning Bejstrup Maskinstation A/S er rygraden

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

1 stk. hjerne efterlyses!

1 stk. hjerne efterlyses! Danmarks mest læste taxiblad KAT-Bladet nr. 8. 2011. John Lindbom Den Almægtige! Fader vor. Nye tider i 4x35. Den daglige bøn. 1 stk. hjerne efterlyses! Sidste nyt! Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Nye

Læs mere

Reform af tilskuddet til høreapparater

Reform af tilskuddet til høreapparater Socialudvalget 2010-11 L 28 Bilag 18 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Socialudvalg den 18. november 2010 ved direktør Niels Lodman

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Stenlændernes Spejdermuseum 2013

Stenlændernes Spejdermuseum 2013 Stenlændernes Spejdermuseum 2013 v. 2.0/25.09.2013 Stenlændernes Spejdermuseum Kære alle. Så er tiden atter kommet til hyggeligt og udbytterigt samvær spejdermuseerne imellem. Det er tiden til at gøre

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer

Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer Juni 2015 Velkommen Bestyrelsen vil med denne skrivelse, efter en vinter, ønske alle velkommen til et nyt år. På generalforsamlingen blev det

Læs mere

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling.

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Beretning Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Regnskab Faktiske udgifter for 2013 Arbejdsplan 2014 for Snedker- Tømrernes Brancheklub

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Indledning. Bestyrelsen havde forventet, at generalforsamlingen i 2014 skulle tage stilling til foreningens

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i GF Annebergparken 6. oktober 2015

Referat fra bestyrelsesmøde i GF Annebergparken 6. oktober 2015 Referat fra bestyrelsesmøde i GF Annebergparken 6. oktober 2015 Til stede: Hans Raunsø, Lars Kristensen, Per Jørn Olsen, Ken Hjelm, Thure Jørgensen (referent). Afbud: Helle Bergmann, Jesper Thers 1. Seneste

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere