Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Transkript

1 Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet jtl@sam.sdu.dk 1

2 Udfordringen Danmark er et økonomisk og socialt meget lige land Danmark har fri og lige adgang til sundhed og behandling Alligevel har vi en meget høj social ulighed i sundhed. Dvs.: Formel retssikkerhed for udsatte borgere er ikke det samme som reel retssikkerhed Reelle (såvel personlige som systemiske) barrierer for udsatte borgere findes i social- og sundhedsvæsen Knytter sig især til den multi-sektorale natur af social ulighed i sundhed og indsatser mod samme De 12 væsentligste determinanter for social ulighed i sundhed er multi-sektorale og karakteriserede ved barrierer Indsatser skal derfor være multi-sektorale og adressere barrierer 2

3 De 12 væsentligste determinanter for social ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang og ungdomsuddannelse 3. Bolig og nærmiljø 4. Indkomst 5. Arbejdsløshed 6. Social belastning 7. Fysisk miljø 8. Arbejdsmiljø 9. Sundhedsadfærd og livsstil 10. Tab af funktionsevne 11. Sundhedsvæsenets rolle 12. Arbejdsmarkedets rolle 3

4 Determinant 1. Børns tidlige udvikling Indsatser til socialt udsatte gravide og udsatte familier med små børn Sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige tilbud Forebyggende så vel som opfølgende indsatser Læge, sundhedsplejerske, daginstitution, socialforvaltning 4

5 Determinant 2. Skolegang og ungdomsuddannelse Inklusion af socialt udsatte elever Reducere konsekvenser af social udsathed, herunder sikre gennemførelse af uddannelse Særlige tilbud målrettet til svage elever Skole-hjem samarbejde Målrettet vejledning om videre uddannelse og job Indskoling, skole, sociale myndigheder 5

6 Determinant 3. Bolig og nærmiljø Variation i levetid fra rige til fattige kvarterer Selv efter kontrol for uddannelse etc. Dvs. nærmiljø er en faktor i sig selv pga. segregation Reducere / forebygge segregation Gennem aktiv boligpolitik (fordeling af boliger / spredning af sociale boliger) Via daginstitutioner, skoler og fritidstilbud førskole, skole, sociale myndigheder, boligselskaber 6

7 Determinant 4. Indkomst Klare indkomstmæssige gradienter i sundhed Skyldes såvel fravær af muligheder som incitamenter hos fattige Modvirke / reducere ulighed i indkomst Især sikre at bunden i fordelingen fastholdes / løftes Supplere med sundhedstilbud målrettet fattige Især med sigte på børn og unge Tidlig opsporing af kronikere Førskole, skole, sociale myndigheder, arbejdsmarked, 7

8 Determinant 5. Arbejdsløshed Klar effekt på sundhed især psykisk Især langvarig ledighed er farlig Fastholde fleksibelt arbejdsmarked Let at komme ud men også ind Heltid / deltid Tilbud til ledige Sigte mod tilbagevending til arbejdsmarked Men også vigtigt at sikre midlertidige tilbud (uden nødvendigvis at tilstræbe tilbagevending) Sundhedstilbud til ansatte som er i farezonen Coaching / psykolog Stress, familieproblemer, usund levevis Fokus på børn / unge i ledighedsramte familier sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, 8

9 Determinant 6. Social belastning Defineres som samspil mellem faktorer Manglende uddannelse, permanent ledighed, segregering, livsstil, sygdom, Opsporing (især tidlig) vigtig Kombineret med vifte af forebyggende / behandlende tilbud Vejledning, hjemmebesøg, boligtilbud, aktivering, Tilbud til børn / unge i familier vigtige sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, boligforeninger, politi 9

10 Determinant 7. Fysisk miljø Forurening, trafik, fysiske nærområde Socialt udsatte mere eksponerede Pga manglende viden og risikoadfærd Socialt målrettede indsatser mod risikoadfærd i trafikken Kvarterløft aktiverende og bedre nærmiljø sociale myndigheder, boligforeninger, politi, 10

11 Determinant 8. Arbejdsmiljø Indlysende social gradient Målrettet, forebyggende indsats nødvendig Gennemgang af fysisk og psykisk arbejdsmiljø på udsatte arbejdspladser Information, instruktion og træning som forebygger dårlige arbejdsvaner Forebygge sygdom, nedslidning, ulykker Træning og instruktion af ledelse Hurtig indsats mod begyndende problemer Sundhedstjek, adgang til terapeut Arbejdsmarked, sundhedsvæsen, tilsyn, 11

12 Determinant 9. Sundhedsadfærd og livsstil Stærk social gradient i usund adfærd Målrettet information til socialt udsatte Herunder tilbud om hjælp til ændret adfærd Rygestop, fritidsaktivitet, Målrettet brug af afgifter Med overvejelse af sociale konsekvenser Målrettet brug af lovgivning Forbud Reguleret adgang til usundt forbrug Målrettede tilbud til børn og unge Gennem skoler Til familier Sundhedspolitikker på arbejdspladser og skoler Involverer mange sektorer Lovgivning. sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, 12

13 Determinant 10. Tab af funktionsevne Rammer tidligere og hårdere blandt socialt udsatte ældre Pga. manglende netværk og støtte Pga. manglende incitament for at være aktiv Fokus på enlige / udsatte ældre Især de der for nylig har haft betydelige hændelser Tab af ægtefælle, ledighed, kronisk sygdom, Tidlig opsporing og indsats nødvendig Forebyggende hjemmebesøg til alle ældre Vifte af tilbud (social aktivitet, motion, tandpleje, ) sociale myndigheder, sundhedsvæsen, kultursektor, boligforeninger, 13

14 Determinant 11. Sundhedsvæsenets rolle Formelt lige adgang til sundhedsydelser Men mange barrierer hindrer lige forbrug Brugerbetaling Geografi Manglende viden / motivation / incitament / gennemslagskraft hos socialt udsatte Herunder svagt socialt / familiemæssigt netværk Sundhedspersonale mangler viden om sociale forhold og problemer Og ditto socialt personale om sundhedsproblemer Problemerne forstærkes ved overgange mellem flere sektorer Flere indsatser påkrævet Kompetenceløft til personale i diverse sektorer Involvering af uafhængige ambassadører, som virker på tværs af sektorer Tidlig opsporing blandt socialt udsatte Målrettede tilbud om genoptræning Vigtigt at fokusere på komorbiditet hos socialt udsatte sociale myndigheder, sundhedsvæsen, 14

15 Determinant 12. Arbejdsmarkedets rolle Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, men også ekskluderende Let at komme både ind og ud af jobs Fordelagtigt for de der har viden og kompetencer Men tendens til eksklusion af lavtuddannede, socialt udsatte og syge Vifte af målrettede tilbud nødvendig Uddannelse / efteruddannelse Vejledning om karriere- og jobmuligheder Tilbud og vejledning ved begyndende problemer Helbredsproblemer, usund adfærd, familie- og sociale problemer,.. Særlig fokus på udslusning af ældre / kronisk syge Lovgivning, sociale myndigheder, arbejdsmarked, sundhedsvæsen, 15

16 Litteratur: - kan frit googles og downloades 16

17 Spørgsmål til bordene (ad libitum) Udpeg og begrund de (for jer) tre vigtigste af de 12 determinanter? Hvilke effekter har sektorovergange på disse? Hvilke indsatser kan gøres for at reducere effekter af sektorovergange? 17

18 Tak for opmærksomheden 18