Oversigt over projekternes indhold

Transkript

1 Oversigt over projekternes indhold I nedenstående oversigt er det for hver skole opgjort, hvilke hovedprincipper projektet/projekterne knytter an til. Derudover er det for hvert projekt kort beskrevet, hvad projektets indhold er. Opgørelsen/beskrivelserne har til hensigt at skabe overblik over rummelighedsprojekternes indhold, og skulle gerne give den enkelte skole mulighed for at søge inspiration til egne projekter. Klik på titlen for at se den enkelte projektbeskrivelses hele indhold Skoler Nr. Hovedprincipper Projekttitel/projektbeskrivelse Byplanvejen Skole A F L Undervisningens tilrettelæggelse Gennem fokus på undervisningsdifferentiering arbejdes der på, at den enkelte elev opnår en styrkelse af sine faglige, sociale og personlige kompetencer, og at den enkelte bevidstgøres om egne og andres potentialer. Kompetencecenter Der arbejdes på at etablere kompetencecentret som en rådgivende funktion, således at skolens indsats over for børn med særlige behov bliver et fælles anliggende for hele skolen. Arbejdsmiljø Der gennemføres en APV. Med udgangspunkt heri findes der strategier for, hvordan det eksisterende arbejdsmiljø kan forbedres. Ellidshøj Skole C E J KvIR kvalitet i rummeligheden Projektets mål er bl.a. at skabe samarbejde og dialog med forældrene omkring børnenes sociale fællesskab, at børnene viser respekt for hinandens forskellighed og at det enkelte barn udvikler sine faglige og menneskelige ressourcer. Ferslev Skole B C D E Synlighed og tilstedeværelse Der arbejdes på øget anvendelse af holddannelse. Derudover sættes der fokus på relationen mellem skole og hjem, bl.a. ved aktivt at anvende logbøger som dialogskabende middel, og der sættes yderligere fokus på de sociale relationer mellem børnene. Filstedvejens Skole A F (B) (G) En skole for alle Der udarbejdes læringsprofiler for samtlige elever og tilrettelægges undervisningsforløb med udgangspunkt heri. Kompetencecentret inddrages som en aktiv medspiller i forhold til udarbejdelse af handleplaner/læringsprofiler. Frejlev Skole B C D F Skolen med rum til de mange I projektet fokuseres på fire hovedområder. Tilrettelæggelse af undervisning med udgangspunkt i børns forskellige læringsstile. At inddrage forældrene som aktive samarbejdspartnere i.f.t. opstilling af faglige, sociale og personlige mål. At give eleverne mulighed for at udvikle sine kompetencer til at indgå i sociale sammenhænge. At kompetencecentret bliver et sted, hvor man kan hente råd og vejledning. Gistrup Skole E Udvikling af sociale kompetencer Der skal i det kommende skoleår arbejde med sociale kompetencer, herunder udarbejdelse af trivselsundersøgelse og indførelse af klasseregler. Gl. Hasseris Skole C F I Forældreinddragelse og ansvar Bevidst arbejde med at fortælle forældrene om, hvad der sker i klassen, således at deres forståelse for lærernes dispositioner øges. Etablering af kompetencecenter Kompetencecentret skal gøres til en synlig og integreret del af skolens liv. Det betyder bl.a. at kompetencecentrets personale er sparringspartner for det øvrige personale, at de arbejder konsultativt, osv. Fysiske rammer Det undersøges, hvordan skolens fysiske rammer kan gøres mere spændende. I den forbindelse sættes der fokus på det fysiske rums betydning for læring og trivsel, og der aftales fælles retningslinier for indretning, herunder interiør og farvevalg. Gl. Lindholm Skole A B Selvstyrende årgangsteam Der arbejdes videre med at etablere selvstyrende teams. Det betyder bl.a., 1

2 03-13 L K Grindsted Skole C E at specialundervisningstimerne lægges ud i teamene, således at en mere fleksibel specialundervisning kan tilbydes. Derudover arbejdes der med undervisningsdifferentiering bl.a. ved at tilbyde holddeling, temaundervisning o.a. Arbejdsglæde for personalet Formålet er at sikre arbejdsglæden hos personalet, så der kan ses en direkte afsmittende virkning på børnene. Det betyder bl.a., at nyuddannede lærere skal støttes i den første tid på skolen, og at arrangementer af social karakter prioriteres højere. Forældreinddragelse Formålet er at få forældrene til at involvere sig aktivt og positivt i samarbejdet omkring hele klassens trivsel. I projektet arbejdes der på at få de professionelle til at blive bedre i stand til at formidle til og inddrage forældrene. Handleplan til forebyggelse af mobning Det er projektets ambition at udvikle en mobbehandleplan, som træder i kraft, når det erfares, at et barn bliver mobbet. Gug Skole A B I F C Det fleksible læringsmiljø Målet er at børn skal undervises ud fra deres forudsætninger og kompetencer i sociale sammenhænge. Dette gøres bl.a. ved at styrke teamsamarbejdet og derved udnytte de ressourcer og kompetencer, som de implicerede parter har. Der arbejdes ligeledes på at skabe mere fleksible rammer, og på at inddrage forældrene aktivt i forhold til den rummelige skole. Herningvejen Skole B F L Øget rummelighed på Herningvej Skole Projektet indbefatter tiltag til fremme af undervisningsdifferentiering (herunder holddeling), etablering af kompetencecenter (herunder oprettelse af samarbejde mellem skole og PPR, undervisning og integration af tosprogede elever) og forældresamarbejde. Derudover indeholder projektet tiltag til fremme af medarbejdernes arbejdsmiljø, herunder medarbejderudviklingssamtaler, trivselsregler osv. Højvangskolen A B F G H A C D E F J Udvikling af pædagogikken i den afdelingsopdelte skole Projektets formål er at videreudvikle pædagogik og organisering i relation til undervisningsdifferentiering og holddeling, samt at udvikle nogle tiltag for de elever, som er svære at rumme fuldt ud i klasserne pga faglige eller sociale forskelligeheder ift klassens normer. Social træning for alle elever ved skolestart Målet er at skabe større trivsel for den enkelte elev og for elevgruppen samlet og at tage udgangspunkt i samme sæt sociale spilleregler for alle elever. Konkret betyder det, at der i klasse arbejdes med Trin for Trin. Forældrene inddrages i dette arbejde. Klarup Skole A B C D E F I Hvordan kan rummelighedsprojektet understøtte den positive udvikling på Klarup Skole og hjælpe os med at leve op til visionerne, skolens bærende værdisætning og den dertil hørende målsætning? Og hvordan kan rummelighedsprojektet blive en hjælp til at komme i mål som selvstyrende team? Der igangsættes forskellige projekter på årgangene. Projekterne har bl.a. til formål at forbedre klassedannelserne, anvende specialundervisningstimerne fleksibelt, således at såvel stærke som svage elever får passende udfordringer, at arbejde med undervisningsdifferentiering eksempelvis ved hjælp af de fysiske rammer og børnenes forskellige læringsstile, at arbejde med regler for samvær, osv. Kærbyskolen H K L A B C L F G E B H Rummelighed som et pædagogisk begreb Projektet har til formål at debattere/definere begrebet rummelighed, samt at indarbejde begrebet i den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i arbejdet med selvstyrende team, vil vi sætte fokus på: Undervisningens tilrettelæggelse, Organisering, Forældreinddragelse og ansvar og Arbejdsmiljøet Projektet har til hensigt at fortsætte arbejdet med selvstyrende team, at arbejde med børnenes forskellige læringsstile og herunder give plads for holddeling. Derudover sigter projektet mod at afklare og synliggøre ansvars- og opgavefordelingen mellem skole, hjem og andre instanser, samt at give medarbejderne redskaber til at håndtere deres arbjde og derigennem mindske stress. Kompetencecentrets rolle i Kærbyskolens rummelighed At udvikle et kompetencecenter, der bl.a. har 2

3 til opgave at indarbejde handleplaner i undervisningen, indgå i timer på klasserne, tilbyde lektiecafé osv. Langholt Skole E G F G I J Fleksibel specialundervisning Projektets formål er at udvide kompetencecentrets funktion i forhold til at yde en indsats over for børn med særlige omsorgsbehov, samt at styrke den specialpædagogiske indsats i den normale undervisning. Overgangen mellem institutionerne Der arbejdes på at forbedre overgangen fra børnehave til skole, og derigennem sikre kendskab til børnenes særlige behov ved skolestart. Løvvangskolen A B D E G H F G Fleksibel undervisningstilrettelæggelse i fleksible læringsmiljøer byggende på elevernes mange intelligenser Projektets formål er at udvikle skolens normalundervisning og organisering således, at normalitetsbegrebet bliver bredere, og at anvende skolens specialundervisningsressourcer på en måde, som støtter normalundervisningen optimalt og fleksibelt. Kompetencecenter Løvvangskolen Projektet har til hensigt at etablere et kompetencecenter, der samler ressourcerne fra sprogcenter, støttecenter og obs-funktion med det formål at effektivisere og intensivere udnyttelsen af kompetencecentrets ressourcer, samt med det formål at udvikle et videnscenter for den almindelige undervisning, specialundervisning og undervisning af elever med dansk som andetsprog. Mellervangskolen B (A) E (C) (D) (J) (K) (L) Nye rammer og strukturer Projektets formål er at gøre teamsamarbejdet til den naturlige arbejdskultur på skolen, og at afprøve forskellige organisationsformer, herunder holddannelse både indenfor den enkelte årgang og aldersintegreret. Videreudvikling af trivselsfremmende aktiviteter i hele skolens virksomhed Der sættes fokus på udvikling af sociale kompetencer, der bl.a. skal resultere i udarbejdelse af social læseplan. Nr. Uttrup Skole L Arbejdsmiljø Projektet har til hensigt at forbedre skolens psykiske arbejdsmiljø. Derfor arbejdes der på at forbedre kommunikationen mellem skolens medarbejdere, mellem skole og hjem og mellem eleverne. Derudover arbejdes der på at forbedre skolens fysiske arbejdsmiljø. Nørholm Skole A B G H J Den nye skole pr. 1. august 2004: Ændret gruppering og organisering, Rullende skolestart, Gårdskolen, Uglen (specialundervisning) Med udgangspunkt i skolens nybyggeri muliggøres fleksibel tilrettelæggelse af undervisning og undervisning med udgangspunkt i behov. Derudover vil der blive arbejdet med overgangen fra børnehave til skole, integration af elever fra Gårdskolen ( 20.1), samt etablering af kompetencecentret Uglen. Nøvling Skole E (A) (C) (D) (L) (K) (L) F (G) (H) (K) J (H) (K) (L) Social kompetence I projektet arbejdes der på at forbedre de sociale sammenhænge børnene indgår i. Det betyder arbejde med konflikthåndtering, afskaffelse af mobning, osv. Projektet omfatter både børnehave, skole og DUS. Kompetencecenter Formålet er at opkvalificere og omstrukturere specialundervisningen, så kompetencecentret bliver mere fleksibelt og rådgivende, samt dækker et bredere felt af børn, både stærke og svage. Samarbejde DUS/Skole Der arbejdes på at skabe større sammenhæng og større forståelse mellem skole og DUS, bl.a. arbejdes der på i højere grad at gøre brug af hinandens kompetencer og skabe forståelse for det enkelte barn i forskellige sammenhænge. Seminarieskolen D H Udvikle positivt samvær og gensidig respekt mellem børn og professionelle medarbejdere Projektet igangsættes med det formål at udarbejde sociale regler for klasserne, at udvikle den teambaserede undervisning primært i indskolingen samt at udvikle en fælles holdning til at løse konflikter. Flersproglig indskoling på Seminarieskolen Der arbejdes på en bedre udnyttelse af specialundervisningsressourcer, ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog og DUS-ressourcer, således at det bliver muligt at iværksætte en målrettet indsats i forhold til elever med behov. 3

4 Skansevejen Skole C D E K L Den gode omgangsform Indfaldsvinklen for rummelighedsprojektet tager udgangspunkt i relationerne mellem personale, elever og forældre på alle niveauer. Personalet arbejder derfor med relationer, konflikthåndtering, kommunikation/ressourceorientering. Eleverne arbejder med at skabe kendskab til egne og andres styrker og på at indgå i sociale fællesskaber. Forældrene forsøges inddraget bl.a. i forhold til børnenes sprogbrug og adfærd. Sofiendalskolen A B D G I K Den fleksible skole Der sigtes mod ændring af undervisningspraksis for at tilgodese børns forskellighed, således at alle børn får det optimale udbytte, og dermed større fagligt, personligt og socialt udbytte og dermed tilfredshed med skolelivet. Stolpedalsskolen A B C D F G H Noahs Ark Der arbejdes videre på at etablere en forebyggende funktion over for AKT-elever. Denne kan bl.a. benyttes som en aktiv samarbejdspartner i forbindelse med social træning, være aktiv støtte i vanskelige forældresamarbejdssituationer, osv. Derudover arbejdes der på at udvikle en model for etablering af afdelingsopdelt skole, der bl.a. skal øge muligheden for holddannelser og på i højere grad at inddrage forældrene i faglige, personlige og sociale mål for eleverne. Sulsted Skole A F G I A F G I Hvordan tilrettelægger vi læringsmiljøet, således at børnenes alsidige evner herunder deres sociale kompetencer og læringsstile udvikles og tilgodeses? Der tilvejebringes viden om og afprøves forsøg med elevernes læringsstile herunder indretning af fleksible miljøer, og der arbejdes med elevernes sociale færdigheder. Hvordan implementeres kompetencecentrets ressourcer og muligheder i normalskolen, således skolens fysiske og psykiske arbejdsmiljø udnyttes? Projektet har bl.a. til hensigt at sikre effektiv og intensiv udnyttelse af de forskellige specialundervisningsressourcer, at sikre en samarbejdsstruktur mellem kompetencecentret og den almindelige undervisning, osv. Svenstrup Skole A B G Udvikling af børns faglige, personlige og sociale kompetencer Med udgangspunkt i børnenes individuelle kunnen arbejdes der på at udvikle arbejds- og samværsformer, der udvikler både det enkelte barn og gruppen af børn fagligt, personligt og socialt. Medarbejderne, børnene og forældrene samarbejder om at sikre børnene optimal læring og trivsel i skolen. Derudover tilknyttes en pædagog kompetencecentret, således at den generelle information, viden og rådgivning omfatter hele barnets skolehverdag. Sønderbroskolen Sønderholm Skole A B L G A B L I C E Holddeling i engelsk, matematik, fysik, tysk og dansk Faglærerne på de højere klassetrin beskriver og planlægger forløb, hvori der indgår holddeling som et centralt element. Intentionen er bl.a. at styrke elevernes faglighed, sociale relationer og bevidsthed om egen læring. Psykisk arbejdsmiljø udarbejdelse af APV Der gennemføres en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø (APV) på skolen i et samarbejde med en gruppe studerende fra AAU. På den baggrund udarbejdes forslag til handleplaner til afhjælpning eller reduktion af psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Etablering af kompetencecenter Projektets formål er at samle sprogcentret og støttecentret og DUS s faglige og menneskelige talentmasse i et kompetencecenter med vidensdeling, rådgivning og vejledning til det øvrige pædagogiske personale, samt at sætte tidligere ind på specielt AKT-området. De fysisk æstetiske rammer fleksibel indretning, der fremmer det rummelige læringsmiljø Intentionen med projektet er at få udarbejdet en overordnet plan for skolens fysiske rammer begrundet i pædagogiske/didaktiske overvejelser med inddragelse af rummelighedsproblematikken, at skabe et inspirerende miljø, der påvirker muligheden for at tilgodese elevernes forskellige læringsstile samt at skabe en arbejdsplads for børn og voksne, der understøtter arbejdsglæden og arbejdsmiljø. Rummelighed klassens sociale liv forældrene som medansvarlige Projektets ambition er at gøre forældrene bevidste om, at kvaliteten af klassens sociale liv og rummelighed er betinget af forældrene som 4

5 ressourcepersoner og medspillere. Tornhøjskolen B F G H J E Rummelighedsindsatsen på Tornhøjskolen Der er 4 overordnede formål med projektet. At danne årgangsteam, at sikre hurtig og effektiv indsats overfor AKT-elever, at fortsætte implementeringen af Godt på vej (derigennem styrke samarbejdet med distriktets børnehaver), samt at medvirke til udvikling af børnenes sociale kompetencer. Tylstrup Skole C E (A) (D) (K) Udvikling af sociale kompetencer samt det hertil knyttede forældresamarbejde Der arbejdes i projektet på at fremme det sociale klima i klasserne og blandt børnene og mellem børnene og de voksne. Der udarbejdes derfor sociale handleplaner for børn med særlige behov. Derudover arbejdes der på i højere grad at inddrage forældrene i overvejelser omkring AKT-børn. Vaarst/Fjellerad Skole G Eleverne skal forblive i den normale undervisning Der sigtes mod, at indsatsen i forhold til eleverne anvendes fleksibelt, således at ressourcerne udnyttes af både stærke og svage elever. Det betyder bl.a. at ressourcepersonen sparrer med klasseteamet, og at klassens normale lærere udfører specialundervisning i stedet for ressourcepersonen. Vadum Skole A F Undervisningens tilrettelæggelse Med projektet ønsker skolen at skabe en øget bevidsthed ved at sætte fokus på begreberne undervisningsdifferentiering, læringsstile og kompetencer, og give redskaber til at udarbejde handleplaner for den enkelte elev. Fra støttecenter til kompetencecenter Der etableres et kompetencecenter, som i kraft af de tilknyttede medarbejdere repræsenterer en række kvalifikationer som udover specialundervisningen kan danne Vejgaard Østre Skole B F G E grundlag for rådgivning og vejledning for den almindelige undervisning og det sociale samspil i klasserne. Fleksibel undervisning af elever og børn med særlige behov i den afdelings-/årgangsdelte skole Med projektet ønskes en fleksibel og effektiv anvendelse af de udmeldte kompetencecenterressourcer, der tager højde for de varierede behov skoleåret igennem. Det betyder bl.a., at kompetencecenterlærere tilknyttes årgangsteamet, og at årgangens lærere skal kunne søge råd hos kompetencecenterlærerne. Social kompetence Der er udarbejdet sociale læseplaner i skolens forskellige afdelinger. Disse skal nu implementeres. Dette bliver bl.a. gjort ved at arbejde med Trin for Trin, afholde børnemøder, lave venskabsklasser mellem små og store, tildele mange timeressourcer i begyndelsen af skoleåret med henblik på arbejdet med de sociale færdigheder, ved at inddrage DUS-personale på forældremøder, osv. Vestbjerg Skole A (E) Forskellige læringsstile og intelligenser betyder det noget for rummeligheden Der igangsættes forsøg med at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i børns forskellige læringsstile. Der sættes derfor fokus på bl.a. afdækning og synliggørelse af elevernes læringsstile, på holddeling og på at inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen bl.a. ved hjælp af flere elevsamtaler. Vesterkæret Skole A B E F G K Læringsmuligheder elevansvar Projektet sigter mod øget fokus på elevernes individuelle læringsstile. Dette stiller krav til øget fokus på børns omgangsformer og sociale kompetencer. Der arbejdes bl.a. med udarbejdelse af individuelle handleplaner, børnenes involvering i undervisningen, fleksibel organisering af børnegrupper, osv. Fra støtte/sprogcenter til kompetencecenter Der ønskes en omlægning af de specialpædagogiske funktioner. Med projektet ønskes det, at ressourcerne fra støttecenter, sprogcenter og specialpædagogiske ressourcer i DUS sammenlægges og koordineres. Kompetencecentret skal give råd og vejledning i forhold til differentieret undervisning. Desuden ønskes AKT-funktionen styrket. Vester Mariendal Skole A-L (-I) At gøre en god skole bedre Der iværksættes tiltag, der kan kvalificere skolens virksomhed bredt i forhold til at skabe vilkår for AKT-børn som en del af fællesskabet. Det betyder bl.a., at der etableres AKTteam under Kompetencecentret, og at der gennem individuelle undervisningsplaner/handleplaner i DUS tages udgangspunkt i det enkelte barns potentiale og udvikling. 5

6 Vodskov Skole A A E E Undervisningsdifferentiering i overbygningen med fokus på unge med særlige behov Der arbejdes på at skabe et bredere tilbud til de unge i overbygningen. Det betyder, at der arbejdes på at tilbyde valgfag, der stemmer overens med de unges interesser, at holddannelse muliggøres, og at praktik anvendes til de unge, der ønsker det. Undervisning af børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser i personlige og sociale emner Det er projektets hensigt at opprioritere den personlige og sociale undervisning for elevgruppen med henblik på at udvikle bedre social forståelse og mere hensigtsmæssig adfærd. Der gøres bl.a. forsøg med personlig og social undervisning, og de overordnede specialpædagogiske holdninger i kontaktafdelingen drøftes. Social træning i kl. Det overordnede mål for projektet er at udarbejde en social læseplan og at skabe fælles værdigrundlag i DUS og skole i forhold til sociale kompetencer. Der gøres bl.a. erfaringer med undervisningsmaterialerne Trin for Trin, Lions quest og der afholdes børnemøder. 6