IDA MILJØ 4. Maj 2017

Transkript

1 IDA MILJØ 4. Maj 2017

2 HVAD ER FORMÅLET MED PLASK+ Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre den samlet set mest omkostningseffektive klimatilpasningsindsats Synliggøre merværdierne og herigennem skabe styrket politisk prioritering af disse projekter -> bidrage til at sikre at der bliver gennemført projekter med merværdi, når det er fornuftigt -> sikre samfundsøkonomisk helhedsorienteret tænkning og undgå suboptimering på delområder

3 HVAD SKAL VÆRKTØJET KUNNE? Snæver samfundsøkonomisk analyse Sparede skadesomkostninger vs omkostninger ved tiltag Merværdier ved klimatilpasning Fx rekreation, biodiversitet, vandkvalitet mv. Omkostningsfordeling Fordelingseffekter for de berørte aktører

4 METODISKE VALG

5 FORANALYSE Interview af udvalgte kommuner og forsyninger Det største behov er hos kommunerne Brugervenlighed er centralt Øget synlighed omkring værktøjet og hvad det kan bruges til Kræver input for at kunne regne Skal være lettilgængeligt uden for meget merarbejde Skal ikke kræve stor teknisk indsigt Det er tidligt i processen, det kan gøre en forskel

6 HVOR KAN VÆRKTØJET SKABE VÆRDI? Screeningsværktøj, der er nemt at bruge (anvendelighed over præcision) Kan bringe nye løsninger i spil tidligt og synliggøre merværdierne Kan sammenligne forskellige alternativer til at løse samme udfordring Kan anvendes som dialogværktøj på tværs i kommunen og med forsyningerne Kan danne grundlag for beslutningsoplæg til politikere

7 UDFORMNING AF PLASK+ Bygger ovenpå det oprindelige PLASK Behandler snæver samfundsøkonomi (dvs. omkostning til tiltag overfor de sparede skadesomkostninger) for sig Behandler merværdier kvalitativt og illustrerer dem særskilt Har fokus på at sammenligne flere alternativer til samme løsning Målrettet ikke-økonomer Ikke kun et måleværktøj men også et nudging-værktøj

8 MERVÆRDIER Fire parametre for merværdier er udvalgt: Friluftsaktiviteter/rekreation By- og landskabsrum Natur og biodiversitet CO 2 Hver merværdiparameter scores på 4 indikatorer Løsninger vurderes i forhold til den nuværende situation (kan også være negativ) Vurderes som stor/moderat/lille forøgelse, uændret (negativ) via drop-down menuer

9 ILLUSTRATION MERVÆRDIER

10 NØDVENDIGE DATA OG VIDEN TIL AT ANVENDE VÆRKTØJET Skadesomkostninger (eller skadede antal m2) for 10, 20, 50 og 100 års hændelser i det valgte område Valg af ønsket sikringsniveau 1-3 klimatilpasningstiltag der kan sikre til den valgte hændelse opgjort som meter, antal mv. af forskellige tiltag eller opgjort i omkostninger Viden om friluftsliv/rekreation, natur, by- og landskabsrum - fx gennem medarbejdere fra forskellige afdelinger i kommunen

11 BACK_UP SLIDES

12 HVAD GIVER DET AF BEGRÆNSNINGER? Begrænset datagrundlag Mere kvalitative end kvantitative vurderinger af merværdier Ikke kroner og ører på merværdierne og samlet samfundsøkonomisk værdi Ikke præcis viden om de fordelingsmæssige konsekvenser Mindre velegnet til at prioritere mellem valg af indsatsområder

13 HVAD SKAL VÆRKTØJET KUNNE? Snæver samfundsøkonomisk analyse Sparede skadesomkostninger vs omkostninger ved tiltag Budgetøkonomisk analyse Fordelingseffekter for de berørte aktører Samfundsøkonomiske gevinster Merværdier ved klimatilpasning

14 OVERORDNET GREB FOR OPGAVEN Opgøre merværdier for sig i stedet for samlet samfundsøkonomisk analyse Fordi: Klarere formidling Mere gennemskueligt Stor usikkerhed ved værdisætning Mulighed for at tillægge nogle effekter særlig vægt

15 BUDGETØKONOMI Hvem vinder og taber på tiltag Direkte effekter Fx investerings- og driftsomkostninger, ændringer i gebyrer og tariffer Afledte effekter Fx lavere forsikringspræmier, øgede ejendomsværdier

16 FOKUS I OPGAVELØSNINGEN Et værktøj der understøtter beslutninger Sammenhæng med eksisterende planlægning Skabe synergier med øvrige mål i kommunen Brugervenlighed Inddragelse af brugere Forenkling af PLASK Klar formidling

17 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrierer Værktøjet kræver data og teknisk faglighed som kommunerne ofte ikke har Kommunerne er udfordrede af at alle teknikkerne sidder i forsyningerne i dag efter udskillelsen. Kommuner har i meget begrænset omfang teknikere siddende. ( ) Hver gang der skal beregnes noget rekvireres det i forsyningen. (task force) Det [skadesomkostninger] ville altid være et gæt. Man skal jo kigge på skatteforhold og alt muligt andet. Ellers skal man sætte det til den højeste værdi. Eller sætte det ens for hele kommunen. Der kan selvfølgelig være forskel mellem åbent og tæt by. Det er et godt spørgsmål hvordan man regner det ud. Jeg ville kigge på om det er dyre huse. Det er mit eneste bud. (kommune)

18 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrerier Kommuner er presset af opgaver værktøjet virker som meropgaver i stedet for en hjælp Vi kan mærke når vi er ude, selv de der vil, de står i til halsen med andre opgaver. Vi har været ude i mange arrangementer. De skal engagere sig i så meget, det her, living lab, osv. det må ikke være noget ekstra. Det skal være smooth. Det skal gøre ting lettere. (task force)

19 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrierer Forsyningerne har ikke noget incitament Forsyningen vil nok ikke bruge det de har forsyningsingeniører. Men for os som kommune kunne det være interessant at bruge i simplificeret form. (kommune) [Forsyningerne] er ikke interesseret i benefit siderne. En forsyning skal leve op til de resultatkrav. Det er firkantet. De skal bare gøre det billigst muligt (Task force) For os ville det [tiltagskataloget] ikke være en hjælp (Forsyning) Vi prøvede tiltagskataloget, men vores egne priser var meget lavere. Måske er det københavnerpriser eller odensepriser der ligger i det? (Forsyning) Som ingeniør interesser jeg mig mest for teknikken. Og måden vi måler det på, er tit i kroner og ører. Vi er ikke vant til at regne i glæde eller i hvilken oplevelse andre har. Og det gik kommunen meget op i. ( ) For mig er noget af det en lille smule fluffy. Vi fik nogle argumenter for hvorfor det var en god løsning. Kommunen stod stærkere. Vi ville kunne præsentere det mere spiseligt. Men det er ikke vores kerneopgave (Forsyning). Jeg kan ikke se ideen med sidegevinster. Jeg ved heller ikke om kommunen kan. Jeg tror det er mere hard-core ting man kigger på. (Forsyning)

20 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrerier Politikerne efterspørger det ikke manglende brændende platform Vi oplever at efterspørgslen efter den samfundsøkonomiske vurdering ikke er der. De bruger det ikke i de politiske beslutningsprocesser. De kører bare. For der står i planen at de skal gøre noget.( ) Politikerne forlanger ikke en samfundsøkonomiske analyser. De er ikke vant ilt at få dem (Task force)

21 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Hvor i processen? Der gives især udtryk for behov for: Et screeningsværktøj, der kan bruges tidligt i processen til at vurdere forskellige løsningsscenarier (kræver lavere detaljeringsgrad og mindre præcision og mindre indsats af brugeren) [Plask skal kunne bruges] helst så tidligt som muligt. Havde vi som kommune ville havet den her sø, så skal vi tidligt ind. Ellers havde de [Forsyningen] bare lavet et rørbassin (..). Få nogle nye løsninger på bane, det kunne plask også hjælpe til (Kommune) Det er ikke så vigtigt om de enkelte prise er rigtige. Jeg sidder jo med det første, skal vi gå den vej eller den vej? (Kommune). Dog også ønske om beslutningsgrundlag senere i processen (høj detaljeringsgrad, præcision og indsats hos brugeren) For os ville værdien være, at vi ville prøve at sammenligne alternative løsninger, og så hvordan ser det ud. Der er det en hjælp, at kunne regne ned i den her detalje. Det ville jeg ikke kunne gøre alene. Så det er tiltagsdelen jeg synes er spændende. Så kan jeg se, om jeg skal presse på ift. forsyningen (Kommune)

22 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Barrierer Få kender værktøjet Allerstørste hurdle er at ingen ved det [Plask] eksisterer. Mange har aldrig hørt om det. (task force) Værktøjet virker uoverskueligt at gå i gang med Det virker voldsomt og det virker afskrækkende, for man tænker: gud nej, det kan jeg ikke finde ud af (Kommune) Jeg har kigget lidt på det men det virker tungt man skal taste afsindigt mange data ind. Den trækker ikke selv noget, men skal selv taste alt. Andre værktøjer kan selv trække fra fx BBR. (Kommune) hele hurdlen er, at man skal taste alle tal ind selv. Så kunne man ligeså gøre det selv i hånden. Så er det en meget lille hjælp. Det er en begrænset hjælp, hvis jeg skal regne alle tallene frem alligevel (kommune)

23 HVAD HAR VI LÆRT AF INTERVIEW Opsummering Få (ingen?) brugere Manglende brændende platform for kommunerne Der mangler formidling af hvad værktøjet egentlig er regnemaskine og ikke en model Virker uoverskueligt mangler brugervenlighed Manglende teknisk viden hos kommunerne Målgruppen er kommunerne Mest brug for screeningsværktøj

24 HVAD BETYDER DET? Værktøjet generelt Behov for synliggørelse og kommunikation (fokus på i denne proces) Forklar hvad værktøjet kan hjælpe med og hvilken præcision det har Design værktøjet så det kan sammenligne flere løsninger til samme problem Indsæt billeder/tegninger/infographics På sigt trække data fra GIS

25 HVAD BETYDER DET? Selve PLASK Forenkling og brugervenlighed (vigtigere end præcision) Fjern unødvendige ark Omformuler tekst så det bliver mere alment tilgængeligt Vend beregningen om serviceniveau Bevar tiltagskatalog som hjælpeark