Lev livet med Det Dobbelte KRAM

Transkript

1 Lev livet med Det Dobbelte KRAM Et ressourceorienteret grundlag for vellykket aldring set i et set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD. alm. pæd. Formand i Sund By Netværkets temagruppe for mental sundhed Godkendt specialist af Danske Fysioterapeuter i Sundhedsfremme & Forebyggelse

2 SALUD! Sundhed Genese årsag til; udvikling af Salutogenese Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan? Hvad har de lært og hvordan har de lært det? Hvor har de robustheden fra? Skål, brormand... for din sundhed! Resilienceforskning; beskyttelsesfaktorer; modstandskraft

3

4 Et sundhedshistorisk perspektiv De fire sygdomsbølger i det 20. århundrede 45 milliarder kroner pr. år 3,4 % af Bruttonationalproduktet Infektionssygdomme Livsstilssygdomme - hjerte- & kar - kræft - ulykker Alderssygdomme Samsygdomme relation til - samarbejde - samliv - samfund - stress - psykiske lidelser

5 Hovedspørgsmålet Hvordan kan man fremme sundhed og trivsel for ældre mennesker, så de får en vellykket aldring? Svaret afhænger først og fremmest af, hvordan man definerer sundhed og trivsel.

6 Sundhedsbegrebets kompleksitet: Hvad er sundhed?

7 Ny bog om mental sundhed, helbred og trivsel - med et særligt fokus på, hvad der skaber og bevarer vores psykiske immunsystem Denne bog handler om at leve et sundt liv i en verden med hastige forandringer - mellem glæder og sorger, når livet lykkes, og når det udfordrer os. Med Det Dobbelte KRAM stilles der skarpt på nogle få, men helt afgørende faktorer, som har stor indflydelse på vores mentale sundhed, fysiske helbred og oplevelse af trivsel i hverdagslivet. Således giver bogen dig vigtige værktøjer og forudsætninger for, at du kan lægge år til livet samt liv til årene! Det Dobbelte KRAM beskrives og udfoldes gennem farveillustrationer og modeller. De kan anvendes som et fælles grundlag i det brede tværfaglige samarbejde omkring sundhed og trivsel for alle. Udgivet på Hans Reitzels Forlag, august 2016

8 Et julekort Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske. Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Kærlige hilsener & Knus Mormor

9 Aaron Antonovsky ( ) Professor i medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben Gurion University of Negev i Israel. PATOGENESE Årsag til og udvikling af sygdom SALUTOGENESE Årsag til og udvikling af sundhed

10 Mekanismer bag mental sundhed og mestring Delagtighed giver Meningsfuldhed At finde meningen, håbet og motivationen Følelse af sammenhæng (sense of coherence) Forudsigelighed giver Begribelighed At forstå sig selv, andre mennesker og omverdenen Belastningsbalance giver Håndterbarhed At klare det - ved at skabe balance mellem krav og ressourcer (kontrol)

11 I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred RASK Godt helbred (videreudviklet fra Jensen & Johnsen, 2002)

12 At være syg og sund på samme tid Eksistentiel sundhed USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Håb, optimisme, mestring og handlekraft SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Sygdom og lidelser RASK Godt helbred

13 Helbred er, hvordan man har det Modstandskraft er, som man ta r det Om at ha det, Kumbell, 1948 Piet Hein ( )

14 Det Dobbelte KRAM Et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel

15 En overvejelse Hvad er sundest for rygsøjlen: D-vitaminer eller selvagtelse? Thybo P (2013). Neuropædagogik Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

16 Det Dobbelte KRAM Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Mental sundhedsfremme Sundhed i et livsperspektiv hverdagslivet i fokus - evt. med sygdom/ lidelse, psyko-socialt arbejdsmiljø, mestring, socialt netværk, inklusion, muligheder, læring, håb SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv krop og livsstil i fokus, evt. sygdom/ lidelse, diagnose, fejl/mangeltilstand, behandling, fysisk arbejdsmiljø Sygdomsforebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion

17 DET DOBBELTE KRAM: Et bud på en fælles forståelsesramme for indsatser omkring sundhed og helbred - set i et salutogent perspektiv USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed At lægge liv til årene med mentalt sundhedsfremmende indsatser SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed V E L L Y K K E T SYG Dårligt helbred At lægge år til livet med fornuftig livsstil, forebyggende indsatser samt behandling og genoptræning RASK Godt helbred A L D R I N G

18 2 Af Peter Thybo Danskernes middellevetid er i de senere år gået støt fremad, og der er al mulig grund til at ranke ryggen. Det var til gengæld en tiltrængt udvikling. Efter at middellevetiden gennem de sidste 40 år har været alt for lav i forhold til det velfærdssamfund vi kender, samt de lande vi gerne sammenligner os med, så er danskerne nu på vej til at være på niveau med en række andre OECD-lande. Årsagen til den relativt lave middellevetid i Danmark har været danskernes livsstil. I den forbindelse hører man ofte om KRAM-faktorerne, der er en forkortelse af Kost Rygning Alkohol Motion. Det er fire meget vigtige faktorer for dit helbred. Det ser ud til, at bl.a. den omfattende oplysningsindsats om betydningen af fornuftig livsstil (se Faktaboks), rygeloven, kommunernes arbejde med og tilbud omkring livsstilsændringer, samt bedre behandlings- muligheder på sygehusene nu bærer frugt, for den enkelte borger, og for samfundet. KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Spis fornuftigt følg de officielle kostråd Rygning frarådes på det bestemteste Alkohol i begrænsede mængder og altid sammen med mad Motion i rigelige mængder men alt med måde, for man kan også dyrke for meget motion, og kroppen skal have sine restitueringspauser Peter Thybo er landets foreløbig eneste sundhedsinnovator ansat i Ikast-Brande Kommune. Er uddannet fysioterapeut, master i læreprocesser med speciale i kultur og læring, PD. i almen pædagogik samt godkendt specialist af Danske Fysioterapeuter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Sidder i formandsskabet for temagruppen om mental sundhed i Sund By Netværket og har udgivet talrige artikler og fagbøger. Udgiver bogen Det Dobbelte KRAM til september 2016 på Hans Reitzels Forlag LEV LIVET MED DET DOBBELTE KRAM Helbred er hvordan man har det - Modstandskraft er hvordan man ta r det, skrev Piet Hein i et Gruk. I nyere sundhedsforskning er man meget opmærksom på betydningen af de tætte sammenhænge mellem det fysiske helbred og den mentale sundhed men også, at der er en forskel. Med andre ord: Helbred drejer sig om kroppen og om du er rask eller syg modstandskraften (den mentale sundhed og robusthed) drejer sig om dine evner og forudsætninger for at finde glæden i livet samt mestre tilværelsens udfordringer. I den forbindelse præsenterer jeg i følgende et Mentalt Sundheds-KRAM (se Faktaboks), som med afsæt i ny forskning retter opmærksomhed mod andre vigtige faktorer, Kompetencer Relationer Accept Mestring, som er med til at skabe mening og sammenhæng i livet. KOMPETENCER Udvikling, styrkelse og bevarelse af personlige, positive egenskaber og af viden og kundskaber på kognitive, intellektuelle, praktiske og sociale områder. MOTION KOST HELBREDS- KRAM ALKOHOL RYGNING RELATIONER ACCEPT MESTRING De betydningsfulde og tillidsfulde menneskelige relationer i anerkendende sociale og rummelige fællesskaber, fx i familien, mellem venner, i arbejdslivet, foreningslivet mv. En indre accept af, at der er negative forhold i livet, som man ikke kan gøre noget ved, fx ulykker, pludselig opstået sygdom, dødsfald i nærmeste familie/vennekreds men der er også forhold i livet, man kan gøre noget ved, og det drejer sig om at fokusere på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv. At man magter og kan håndtere livets udfordringer, og at man magter at søge hjælp, hvis man ikke kan. MENTAL SUNDHED DER ER ET PROBLEM I DANMARK Midt i glæden er der imidlertid andre udfordringer, der rumsterer i Danmark på sundhedsområdet. Der ses desværre klare tendenser til større ulighed i sundhed, og samtidig vokser gruppen af mennesker, som har tiltagende problemer med deres mentale sundhed. Dette gælder både børn, unge, voksne og ældre (se Faktaboks). Gennem de seneste tre årtier har der været et kraftigt stigende antal mennesker i Danmark som bliver ramt af stress og psykiske lidelser som depression, angst, fobier, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd m.v. Området udgør i dag et yderst alvorligt problem, ikke blot for det menneske som rammes af stress og/eller psykisk lidelse, men også for personens familie og nære venner. Samfundsøkonomien rammes ligeledes, og i dag bruges der hvert år 45 milliarder kroner i forbindelse med psykiske lidelser det svarer til 3,4 % af bruttonationalproduktet eller to Storebæltsbroer om året (i 1988-kroner). DANMARK OG NEDSAT MENTAL SUNDHED Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020 i de vestlige lande. Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom. 31% procent af unge i alderen år har et højt stressniveau; kvinder ligger væsentlig højere end mænd. 1 ud af 10 voksne danskere får antidepressiv medicin. Hos +80-årige er det 1 ud af 4. Kun lidt over halvdelen af den ældre befolkning på 65 år og derover angiver at have en god mental sundhed. Det mentale sundheds-kram supplerer det tidligere nævnte Helbreds-KRAM. Tilsammen udgør de to sæt KRAM-faktorer et yderst stærkt og veldokumenteret fundament for oplevelsen af trivsel og sundhed i livet, hvor også beskyttende faktorer som håb, optimisme og troen på, at der kan findes en vej ud af vanskeligheder er betydningsfulde elementer. Forskellen mellem det fysiske helbred og den mentale sundhed betyder f.eks., at man kan være fysisk syg og mental sund på én og samme gang. At leve livet med Det Dobbelte KRAM giver ingen garantier for et lykkeligt liv. Så enkelt er det ikke. Helbreds-KRAM et giver dig imidlertid muligheder for at du kan lægge år til livet, så du holder dig rask og bliver ældre (og danskernes middellevetid forsat stiger). Det mentale sundheds-kram giver dig mulighed for, at du kan lægge liv til årene, så livet opleves som værd at leve også med de udfordringer der fra tid til anden kan dukke op i alle menneskers liv. Således sætter Det Dobbelte KRAM fokus på, at mental sundhed, det fysiske helbred samt trivsel er en aktiv og livslang proces mellem glæder og sorger i en verden er fuld af forandringer. MESTRING KOMPETENCER MENTALT SUNDHEDS- KRAM ACCEPT RELATIONER

19 Når diagnoser og institutionelle identiteter skygger for mennesket AF PETER THYBO, SUNDHEDSINNOVATOR ldrig før har der været så mange mennesker. der rammes af stress E og psykiske lidelser. I dag er vi stærkt nå på vei vej til at oofvlde opfylde WHO's oro- prognose om. at stress og depression bliver den største sygdomsfaktor i de vestlige lande i 2020, Måske ervi derallerede? I al fald blev 2009 et slags'tipping point", idet over halvdelen af antallet af mennesker, som blev tildelt førtidspension i Danmark. fik det med baggrund i en psykisk lidelse, Situationen udgør i dag et alvorligt problem både for den ramte person, dennes familie og for samfundsøkonomien. De offentlige systemer (især sundhedssystemet, socialsektoren og arbejdsmarkedet) har også store udfordringer, fordi lægens smertestillende piller ikke hjælper mod smerter i livet, og fordi nedsat mental sundhed over lænqere tid kan tiltrække sygdomme, som rammer helbredet, Når en person "rammes af livet", følger ofte en længere sygemelding, og situationen kan forværres af langvarige og komplicerede sagsforløb, hvor borgerens vanskeligheder, symptomer. ressourcer. kompetencer, mestringsevne, arbejdsevne m.v, skal udredes af forskellige fagprofessionelle. Det handler i vid udstrækning om at finde en diagnose, som bl.a, giver adgang til legitim hjælp i det offentlige system, Forskning viser desvaerre, at det offentlige system - igennem sin egen lovgivning og måden at håndtere sygdomsforløbene på - selv, men naturligvis helt utilsigtet, er med til at fastholde mennesker i stress samt diverse diagnoser. Dette ses både i det reqionale og kommunale system. Sprogets konstituerende kraft Denne stigmatisering kan forstærkes gennem (fag)sproget, Filosoffen Michel Foucault har i sine diskursanalyser vist, hvordan sproget og sproglige begreber former vores opfattelse af verden og vo-

20 res tanker og spejler din egen - og andres - tankevirksomhed. Sproget har en konstituerende kraft, hvilket kan have konsekvenser, Lad os tage et par eksempler fra sygehusverdenen: KOl-patienter, hjertepatienter, kræftpatientel nyrepatienter osv. Disse ofte anvendte begreber kaides for institutionelle identiteter, som peger på en bestemt kategorisering af mennesker, Det fungerer udmærket i statistiske sammenhænge, men gør desværre også mennesker til typel som defineres ud fra deres særlige situation i livet, sygdom, lidelse, begrænsninger og ikke mindst diaqnose. Med andre ord kan sprogbruget alene være med til at indskrænke muligheder for liv, identitet, personlig integritet og værdighed, Og effekten er endnu kraftigere, når det kombineres med den logik, der findes i systemverdenen, som ifølge sociologen og filosoffen Jiirgen Habermas fungerer ud fra en incitamentsstruktur båret af produktorienteret, rationel, teknisk og instrumentel tænkning. Det er langtfra nyt, når sundhedssystemet taler om "Patienten i centrum" og "Det Hele Menneske", og man møder i mange sammenhænge Søren Kierkegaards citat om hjælpekunsten: 'At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han el og begynde der". Men når diagnosen sættes foran mennesket, kan man let miste blikket for mulige udviklingspotentialer. Diagnosen skygger for mennesket bag og dennes livsverden. Det er naturligvis vigtigt, at den fagprofessionelle gennem en eventuel diagnose ved, hvad man har med at gøre, og hvordan man arbejder fagligt med dette. Pointen er imidlertid, at menneskelige relationer bygger på tillid og bør komme før faglige metoder og indsatser. Det er især vigtigt, når den fagprofessionelle ud fra empowerment-begrebet ønsker at fremme mental sundhed hos den anden, der selv skal være mest muligt aktiv i sin egen udviklingsproces i en svær og sårbar periode af livet, måske pga, alvorlig sygdom. Sundhedspædagogi complianee og eksistensfilosofi Betydningen af tillidsfulde relationer beskrives dybt og til tider smukt af filosoffer, bl.a. Knud Løgstrup, om fordringen til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger ivores hånd, og igrundige undersøgelser om betydningen af anerkendelse f.eks. fra filosoffen Axel Honneth finder vi grundlaget for vores selvagtelse, selvtillid og selvvaerd, Derfor må den fagprofessionelle først og fremmest møde den anden som "menneske til menneske" og derudfra samarbejde lyttende, empatisk og fagligt, Når tilliden er etableret, og den sundhedspædagogiske mission lykkes, er der gode forudsætninger fot at den fagprofessionelle kan opnå den eftertragtede compliance-effekt. Fagprofessionelle må derfor forholde sig kritisk til det institutionelle "setup" i den kliniske verden, som de til daglig arbejder i og formes af. Filosof og professor Uffe Juul Jensen udtrykker elegant behovet for faglig selvransagelse; "l stedet for at søge det evige lys må vi starte med at studere vor egen skygge, Refleksioner over praksis er et middel til at forstå udvikling, kontraster og mangfoldighed", Det handlerf,eks, om, hvordan fagprofessionelle med ord/begreber italesætter deres viden og faglighed, hvilke incitamentsstrukturer der bærer deres sundhedsprofessionelle indsatsel og hvilken betydning det harfor praksis, Når eksistensfilosofi f,eks, gennem Kierkegaard, Løgstrup og andre gode filosoffer omsættes ide offentlige systemen vil de med deres værdier og menneskesyn på konstruktiv vis kunne forstyrre systemverdenens logik og praksisser i mødet med den anden. Målet er at forene systemverdenens effektivitet med en samtidig oplevelse af menneskelig kvalitet, hvor fagprofessionelle først og fremmest formår at møde mennesket som -ja, menneske. FORKANT4.zO15 Z]