Argumenthåndbog. Udgivet af Den Danske Europabevægelse Bremerholm 6, 1069 København K Hjemmeside:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Argumenthåndbog. Udgivet af Den Danske Europabevægelse Bremerholm 6, 1069 København K e-mail: eubev@eubev.dk Hjemmeside: www.eubev."

Transkript

1

2 Argumenthåndbog Udgivet af Den Danske Europabevægelse Bremerholm 6, 1069 København K Hjemmeside: Ansvarshavende redaktør Rina Valeur Rasmussen Redaktion Sebastian Lang-Jensen Tryk PrintNord, Hjørring Redaktionen afsluttet April 2009

3 ARGUMENTHÅNDBOG

4 INDHOLD INTRO... 7 FORSVARS-UNDTAGELSEN YDRE SIKKERHED... 8 Pro-argumenter Forsvarsundtagelsen har konsekvenser for Danmark i FN og NATO...10 Undtagelsen forhindrer Danmark i at deltage i fredsbevarende EU-operationer...10 FN er varm tilhænger af EU s forsvarssamarbejde og udrykningsenheder...11 Danmark har ikke mulighed for at påvirke EU s rolle som sikkerhedsaktør..11 Norge med i EU s udrykningsstyrke Danmark er ikke...12 Mod-argumenter og svar EU vil blive en militær supermagt, der kan sende danske soldater i krig...12 EU vil tvinge medlemslandene til at opruste...13 EU kan tvinge medlemslandene i krig uden FN-mandat...13 EU s forsvarssamarbejde er overflødigt NATO-forsvar er nok...14 DEN RETLIGE UNDTAGELSE INDRE SIKKERHED Pro-argumenter RIA-samarbejdet står højt på EU s dagsorden den danske undtagelse er under stigende pres...17 Danmark vil stå uden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde...18 Eksempel på Europol-samarbejdet: Operation Koala (2007)...18 Eksempel på det strafferetlige samarbejde: Den europæiske arrestordre...19 Eksempel på det civilretlige samarbejde: Skilsmisseforordningen...19 Dansk politi: Politi-samarbejde bedre end grænsekontrol...20 Fælles asyl-samarbejde er fordelagtigt og nødvendigt...21 Mod-argumenter og svar EU s politisamarbejde betyder dannelsen af et europæisk FBI...21 EU s datalagring truer retssikkerheden...21 Danmark bliver tvunget til at opgive sin flygtninge- og indvandrerpolitik..23 EURO-UNDTAGELSEN Pro-argumenter Euroen er en stabil valuta, der forebygger spændinger mellem landene

5 Euroen er god mod global turbulens...26 Euro-medlemskab giver indflydelse...26 Euroen er et politisk instrument i forhold til globaliseringen...27 Europæiske fagforeninger anbefaler euroen...27 Euroen skaber økonomisk stabilitet i Europa...27 Euroen fremmer handel og investeringer...28 Modargumenter og svar Priserne stiger...29 Dansk økonomi klarer sig fint uden euroen...29 Euro fører til økonomisk stagnation...30 Vi kan ikke længere føre vores egen pengepolitik...30 Vi kan ikke længere føre vores egen finanspolitik...31 Euroen fører til Europas forenede stater...31 ØVRIGE EMNER Modargumenter og svar Danskerne har ikke nogen indflydelse i EU...33 Danskerne blev snydt for en folkeafstemning om Lissabon-traktaten...34 Vi bør genindføre grænsekontrollen for at beskytte os mod kriminalitet og illegale indvandrere...35 EU vil bekæmpe den danske arbejdsmodel og forbyde strejkeretten...36 EU sænker danske standarder på miljøområdet...37 EU sænker danske standarder på forbrugerområdet...38 EF-Domstolen tager magten fra medlemsstaterne...40 EU-systemet er korrupt og har ikke styr på regnskaberne...41 EU s landbrugspolitik er gammeldags og protektionistisk...42 Div. pro-argumenter Derfor skal du stemme til Europa-Parlamentsvalget...43 Stort dansk flertal for EU-medlemskab...45 Indre marked vigtigt for dansk økonomi...45 De åbne grænser gavner økonomien...46 Klima og energi EU går i front

6 6

7 INTRO Siden 1993 har Danmark haft fire undtagelser fra EUsamarbejdet: Danmark er ikke med i den militære del af EU s forsvarssamarbejde, vi står uden for store dele af det retlige samarbejde og vi har ikke indført euro. Derudover har Danmark en undtagelse om unionsborgerskab, som dog har mistet sin betydning. De områder hvor Danmark har undtagelser er blandt de politiske områder i EU, hvor der sker mest. De negative følger undtagelserne har for Danmark bliver altså større og større. Det var grunden til, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen efter valget til Folketinget i november 2007 ønskede, at danskerne skulle stemme om undtagelserne i denne valgperiode. De planlagte afstemninger blev aflyst da Irland stemte nej til Lissabontraktaten i juni 2008, men vigtigheden af, at få afskaffet undtagelserne er ikke blevet mindre og forhåbentlig vil danskerne få mulighed for at give deres mening til kende i løbet af de kommende år. Debatten om undtagelserne er fyldt med myter og fordomme. Denne samling af argumenter gør op med mange af disse og præsenterer samtidig en række argumenter for at afskaffe undtagelserne. Derudover rummer håndbogen argumenter fra den mere generelle EU-debat, som kan være nyttige i debatten op til valget til Europa-Parlamentet den 7. juni Argumenterne er hentet fra Europabevægelsens videns- og argumentdatabase som hele tiden opdateres med nye oplysninger og argumenter. Vidensbanken er tilgængelig for Europabevægelsens medlemmer og gode kræfter på ja-siden. Kodeordet til Bremerbank kan fås ved at sende en mail til eller ringe på tlf God fornøjelse.

8 FORSVARS-UNDTAGELSEN YDRE SIKKERHED EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) kom for alvor på dagsordenen i årene op til Maastricht-traktaten i Den sikkerhedspolitiske situation i Europa var på kort tid ændret, Sovjetunionen var opløst og der var uro på Balkan. Disse omstændigheder krævede, at EU måtte forholde sig til en række udenrigspolitiske udfordringer. For at imødegå nogle af disse udfordringer formulerede EU s ledere den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) som en del af FUSP en. Frem til 1998 var det Vestunionen (WEU) som Danmark ikke var med i der skulle udføre EU s eventuelle forsvarsopgaver. I 1998 blev EU-landenes ledere enige om, at EU fra 2003 skulle have sin egen militære kapacitet. Det førte siden til dannelsen af en række civile og militære organer og sidst til etableringen af de såkaldte udrykningsstyrker, der skal kunne rykke ud til krisesituationer i Europas nærområde med få dages varsel. Den danske undtagelse dækker kun deltagelse i den forsvarspolitiske dimension af EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark kan altså godt deltage i visse civile og politi-mæssige krisestyringsoperationer. Danmarks undtagelse dækker i Nice-traktaten artikel 13, stk. 1 (TEU) og artikel 17 (TEU) og Danmark står uden mulighed for at deltage i militære operationer. Med Lissabon-traktaten styrkes EU s forsvarspolitiske dimension, med tre nye artikler. Det øger samtidig de negative konsekvenser for den danske undtagelse overfor EU s forsvarspolitik. Undtagelsen dækker i Lissabon-traktaten artikel 13, stk. 1 (TEU) og artikel (TEU). 8

9 Blandt de EU-operationer, som Danmark ikke har deltaget i, er: Flådeoperation ved Somalias kyst fra december 2008, med kampen mod pirateri og beskyttelse af nødhjælp som hovedprioriteter. Danmark deltog i en anden international flådestyrke, hvor kampen mod pirateri var en sekundær prioritet, og hvor mandatet for operationen var for svagt til at stille piraterne til ansvar. Militæroperation i det østlige Tchad og den nordlige del af Den Centralafrikanske Republik med henblik på at håndtere krisen i Darfur-provinsen. Operationen, der forløb fra foråret 2008 og et år frem beskyttede flygtninge og FN-personel og bestod af 3700 mand fra 14 EU-lande. Det var FN, der bad EU om at tage opgaven på sig, indtil mere langsigtede internationale løsninger falder på plads. Både Sverige og Finland stiller soldater til styrken. Militæroperation i Bosnien. Her overtog EU den 2. december 2004 ansvaret for de fredsbevarende opgaver i Bosnien, som NATO indtil da havde løst. Det betød at Danmark måtte forlade den fredsbevarende styrke. Militæroperationen i Bosnien suppleres af en EU-koordineret politi-operation samt en række EU-finansierede genopbygningsprogrammer, der samlet set skal knytte Bosnien tættere til EU. Militæroperation i Makedonien, hvor EU den 1. april 2003 overtog ansvaret for NATO s fredsbevarende operation i Makedonien. Også her måtte danske soldater rejse hjem. EU s operation i Makedonien foregik under navnet Concordia (enighed) og var EU s første militære operation. Den forløb med succes fra april til december

10 Pro-argumenter Forsvarsundtagelsen har konsekvenser for Danmark i FN og NATO Danmarks undtagelse overfor EU s forsvarssamarbejde står i stigende grad i kontrast til Danmarks ambitioner om at styrke det internationale samfund. Undtagelsen forhindrer dansk militær deltagelse i internationale fredsskabende operationer, hvor Danmark normalt ville have deltaget. Forsvarsundtagelsen udelukker nemlig ikke bare Danmark fra at deltage i EU s forsvarspolitiske samarbejde, men svækker også vores indflydelse i NATO, OSCE og FN. EU s forsvarssamarbejde foregår i tæt samspil med disse organisationer, hvilket betyder, at Danmark bliver en mindre attraktiv samarbejdspartner i disse fora som følge af undtagelsen. Som eksempel kan nævnes EU-operationen i Bosnien og NATO-operationen i Kosovo, hvor EU og NATO gensidigt vil komme hinanden til undsætning, hvis det bliver nødvendigt. Den danske undtagelse på forsvarsområdet forhindrer Danmark i at være med i den ordning. Undtagelsen forhindrer Danmark i at deltage i fredsbevarende EU-operationer Danmark har en lang og stolt tradition for at deltage aktivt i fredsbevarende og humanitære aktioner. Det er et indsatsområde, der nyder stor opbakning både politisk og blandt befolkningen. Men forsvarsundtagelsen forhindrer nu Danmark i at deltage i fredsbevarende og humanitære operationer af samme art, som dem Danmark har bidraget til under FN s eller NATO s kommando. Det skyldes, at EU i stigende grad påtager sig ansvaret for operationer i Europa og i Afrika. EU har et særligt krisestyringspotentiale, idet unionen både kan trække på civile og militære redskaber. Derudover gennemføres operationerne oftest som en del af en bredere indsats, der tillige omfatter støtteprogrammer, bistand 10

11 til genopbygning, handelssamarbejde mv. Derfor er det ingen tilfældighed, at FN har udtrykt stor interesse for EU s rolle i international krisestyring. FN er varm tilhænger af EU s forsvarssamarbejde og udrykningsenheder FN kommer med opfordringen og mandatet, og EU udfører opgaven. Det har været arbejdsgangen siden den vellykkede EU-operation i Congo i 2003, hvor EU med kort varsel og på opfordring fra FN stillede en 2000 mand stor styrke til rådighed, og dermed forhindrede en truende humanitær katastrofe. Efter operationen indgik FN en aftale med EU om fremtidige krisestyringsindsatser i Afrika og på Balkan. Derfor har FN også udtrykt stor interesse for de europæiske kampgrupper og fremhævet dem som et vigtigt instrument for international krisestyring. FN s tidligere generalsekretær Kofi Annan: Vi ser EU s kapacitet til at sende tropper ud med kort varsel, der er planlagt til at være operationel i 2007, som et betydeligt bidrag til samarbejdet mellem FN og EU i krisestyringsaktiviteter. Det kan hjælpe med at holde urolige områder fredelige. (tale til Europa-Parlamentet ). Danmark har ikke mulighed for at påvirke EU s rolle som sikkerhedsaktør Gorm Rye Olsen, Institutleder og dr. scient. pol. ved Institut for Samfund og Globalisering (RUC): Denne åbenlyse mangel på solidaritet, som danske politikere må udvise på grund af undtagelsen over for forsvarssamarbejdet, har alvorlige konsekvenser for Danmarks muligheder for at øve indflydelse på EU s rolle som sikkerhedsaktør. Ganske kort og kontant er der ingen af vores EU-partnere, der finder det umagen værd at lytte til danske synspunkter og argumenter i en situation, hvor man alligevel ikke kan regne med os. (Forsvarsforbeholdet koster os indflydelse, Berlingske Tidende, ). 11

12 Norge med i EU s udrykningsstyrke Danmark er ikke Selvom Norge ikke er medlem af EU har de indset, at EU er et vigtig forsvarspolitisk forum, som man ikke bør isolere sig fra. Norge deltog derfor aktivt i den nordiske udrykningsstyrke ( Nordic Battlegroup ), som i første halvår af 2008 udgjorde den ene af de to udrykningsenheder som EU kunne sende ud med kort varsel. Norge bidrog med 150 mand, Sverige med 2300 og Finland, Estland og Irland med sammenlagt knap 400 soldater. Det danske forsvarsforbehold forhindrede dansk deltagelse i EU s udrykningsstyrke. Mod-argumenter og svar EU vil blive en militær supermagt, der kan sende danske soldater i krig Svar: Frygten for en Europa-hær ubegrundet Det vil altid være regeringen og det danske Folketing, der skal godkende Danmarks deltagelse i internationale operationer - også hvis vi afskaffer forsvarsundtagelsen. Samtidig vil Danmark uden undtagelsen kunne nedlægge veto overfor EU s militære aktioner, og dermed stoppe farlige militære eventyr. Det kan vi ikke, så længe vi står udenfor. Gorm Rye Olsen, dr. scient. pol. og institutleder ved Institut for Samfund og Globalisering (RUC): Udviklingen har vist, at frygten for en EU-hær var ubegrundet. Det enkelte medlemslands regering og parlament har som i tilfældet med NATO den endelige beslutningsret med hensyn til at stille tropper til en mission. Der sidder altså ikke en håndfuld krigsgale generaler i Bruxelles, der kan bestemme, hvorvidt EU skal sende soldater til et kriseområde. (Berlingske Tidende, ). Gert Petersen, tidl. fmd. for SF: EU bliver ikke en militær stormagt. Overalt [i traktaten], hvor aktioner har indvirk- 12

13 ning på forsvarsområdet gælder enstemmighedsprincippet og dermed vetoretten. (Politiken, ). EU vil tvinge medlemslandene til at opruste Det fremgår af Lissabon-traktatens artikel 27, stk. 3 (TEU), at Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Svar: At forbedre er ikke det samme som at opruste At EU-landene forbedrer kapaciteterne, er ikke det samme som at landene opruster. Europas samlede forsvarsevner kan blive forbedret blot ved at koordinere investeringer i og anskaffelse af forsvarsmateriel. Dermed kan man undgå akutte mangler såvel som ressourcespild, når landene i fællesskab skal stille kapaciteter til rådighed for en fælles operation. Europa har også stor mangel på moderne udstyr. General Joseph Ralston, tidligere øverstbefalende i NATO (Supreme Allied Commander), og General Klaus Naumann, tidligere chef for den tyske hær, mener, at vi ved at samarbejde kan løse problemet og forbedre Europas samlede forsvarsevner uden at øge militærbudgetterne. EU kan tvinge medlemslandene i krig uden FN-mandat Det er ikke et krav i traktaten, at EU s operationer skal have FN-mandat. Dermed kan EU iværksætte ulovlige operationer afhængig af egne interesser. Svar 1: EU s fælles udenrigs- og forsvarspolitik udøves i overenstemmelse med FN s principper EU s forpligtelse til at arbejde i overensstemmelse med FN s principper er nævnt flere steder i EU s traktater. I Lissabon-traktatens art. 3, stk. 5 (TEU) hedder det således at Unionen vil sikre nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt. I forbindelse med militære opgaver fremgår det af art. 27, stk. 1 (TEU), at EU kan 13

14 anvende militære midler...med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. Svar 2: FN kan ikke altid give mandat til fredsbevarende aktioner Hvis EU anerkender FN som eneste legitime mandatgiver for fredsbevarende militære aktioner, bliver muligheden for at gribe ind i tilfælde af folkemord eller etnisk udrensning deponeret i FN s Sikkerhedsråd, hvor Rusland eller Kina har mulighed for at blokere beslutninger på grund af snævre nationale interesser. Som det blev illustreret i forbindelse med serbernes etniske udrensninger i Kosovo i 1999, er det ikke sikkert, at FN kan give mandat til militære operationer - heller ikke i tilfælde af at overgreb uomtvisteligt finder sted. Derfor skal EU ikke deponere sine muligheder for at agere militært i Sikkerhedsrådet. EU s forsvarssamarbejde er overflødigt NATO-forsvar er nok Vi behøver ikke et EU-forsvar, fordi forsvaret af Danmark fortsat kan finde sted gennem NATO, mens fredsbevarende aktioner kan foregå i FN. Svar 1: EU s prioriteter er ikke altid de samme som NATO s Formålet med EU s forsvarssamarbejde er ikke at duplikere eksisterende organisationers kompetencer. Mens NATO s oprindelige formål blev formuleret under den kolde krig mod den daværende trussel, er den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) formuleret efter den kolde krig med henblik på at håndtere de kriser der, opstår i dag. NATO vil stadigvæk være den primære organisation i forhold til at varetage det kollektive forsvar af medlemslandene, men bliver stadig tættere knyttet til ESFP. I flere tilfælde har EU overtaget operationer fra NATO, da EU har haft en betydelig interesse i at opera- 14

15 tionerne fortsatte. Det gjaldt i Makedonien i 2003 og i Bosnien i 2004, hvor de danske NATO-soldater i øvrigt måtte tage hjem, da EU overtog operationen. Svar 2: EU s forsvarssamarbejde er en del af flere krisestyringsmekanismer EU s forsvarssamarbejde er blot et af flere udenrigspolitiske instrumenter. Hertil kommer den civile krisestyring, politi-operationer, udviklings- og genopbygningsprogrammer, handelssamarbejde og politisk dialog. Det giver samlet set EU nogle unikke muligheder for at føre en fredsskabende og stabiliserende udenrigspolitik. NATO s kapaciteter og mekaniser er udelukkende af sikkerhedsmæssig art. 15

16 DEN RETLIGE UNDTAGELSE INDRE SIKKERHED EU s samarbejde om retlige og indre anliggender (RIA) har udviklet sig i takt med den fri bevægelighed inden for EU. Når varer og personer kan bevæge sig frit over landegrænser, følger der et naturligt krav om et samarbejde mellem myndighederne i disse lande. Samtidig handler samarbejdet om en fælles politik overfor EU s ydre grænser, eftersom disse netop har fungeret på vegne af alle medlemslandene. RIA-samarbejdet er blevet udviklet i takt med de udfordringer, som EU har stået overfor, og udgør i dag et af EU s mest dynamiske samarbejdsområder. Helt overordnet omfatter samarbejdet følgende: grænsekontrol, asyl og indvandring samarbejde om civilretlige og handelsretlige spørgsmål politi- og strafferetligt samarbejde Ifølge Edinburgh-aftalen deltager Danmark fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre anliggender, så længe det finder sted på mellemstatsligt plan, men ikke når det finder sted på overstatsligt plan. Eftersom hele RIAområdet via Maastricht-traktaten i 1992 blev placeret i den mellemstatslige søjle III (TEU afsnit VI), trådte den danske undtagelse ikke i kraft i første omgang. Med Amsterdam-traktaten blev det besluttet at gøre dele af det mellemstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender til overstatsligt samarbejde. Det gjaldt bestemmelserne om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer, der dermed blev flyttet over i EF-traktaten (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61-69). Dermed blev den danske undtagelse aktiveret, og Danmark har siden stået uden for knap 200 EU-tiltag på disse områder. I nogle tilfælde 16

17 har Danmark efterfølgende indgået parallelaftaler. Med Lissabon-traktaten nedlægges den mellemstatslige søjle III. Dermed flyttes resten af RIA-områderne til den overstatslige del af EU-samarbejdet, hvilket vil betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i disse dele af samarbejdet. Det drejer sig om det strafferetlige og politimæssige samarbejde, herunder samarbejdet mellem EU-landenes politimyndigheder (EUROPOL) og samarbejdet mellem landenes anklagemyndigheder (EUROJUST). Disse områder tilføjes afsnit IV i TEUF (tidligere TEF) og overgår dermed, for det meste, til almindelig lovgivningsprocedure. Tilvalgsordningen / opt-in Under forhandlingerne om Forfatningstraktaten fik den danske regering forhandlet igennem, at den oprindelige undtagelse kan omdannes til en såkaldt opt-in -undtagelse, som også gælder for Storbritannien og Irland. Det betyder, at et simpelt flertal i Folketinget skal afgøre, om Danmark skal deltage i RIA-tiltaget eller ej. Når Folketinget har besluttet at deltage i de fælles regler, bliver tilslutningen overstatslig og irreversibel. Pro-argumenter RIA-samarbejdet står højt på EU s dagsorden den danske undtagelse er under stigende pres RIA-samarbejdet om EU som et område for Frihed, sikkerhed og retfærdighed, står højt på den europæiske dagsorden i disse år. Det skyldes dels nogle synlige udfordringer, som kræver stærkt internationalt samarbejde; migration og illegal indvandring, grænseoverskridende kriminalitet og terror, retsgarantier på tværs af grænser i det indre marked mv. Alene menneskehandel på tværs af EU s landegrænser formodes at nå op i et omfang på personer om året. Derudover skyldes dynamikken på området, at EU-landene efterhånden har opbygget en gensidig tillid til hinandens retlige myndigheder. Det øger 17

18 samlet set motivationen for fælles EU-tiltag på området. I 2005 omhandlede 17 pct. af alle lovforslag fra Europa- Kommissionen retlige og indre anliggender, og tendensen er stigende. Ifølge Politiken (080108) kan over 30 pct. af al EU-lovgivning pr. januar 2008 relateres til RIA-området. Danmark vil stå uden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde EU s politimæssige og strafferetlige samarbejde er vigtige instrumenter i indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, som menneskesmugling, narkohandel, pædofilinetværk og terror. Hvis den retlige undtagelse ikke afskaffes inden Lissabon-traktaten træder i kraft, må Danmark forlade hele det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Dermed mister Danmark muligheden for at deltage i en fælles europæisk indsats mod alvorlige udfordringer. Jakob Scharf, nuværende PET-chef: Jeg kan kun sige, at det europæiske politisamarbejde har meget stor betydning for dansk politi og for vores evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet. Eksempel på Europol-samarbejdet: Operation Koala (2007) Den 5. november 2007 greb europæisk politi til anholdelser mod et omfattende pædofili-netværk med over 2500 brugere. Operation Koala tog fart, da Europol og Eurojust indledte en koordineret indsats med deltagelse af 19 landes juridiske myndigheder. Eurojust-medlemmerne indsamlede effektivt oplysninger i deres respektive hjemlande og fulgte de operationelle tidspunkter, som var blevet planlagt i Eurojust/Europol-regi. Det lagde grunden til den succesfulde operation med mange samtidige anholdelser i otte lande. 18

19 Eksempel på det strafferetlige samarbejde: Den europæiske arrestordre Med den europæiske arrestordre blev det muligt at få udleveret udenlandske statsborgere til retsforfølgelse, hvis de har begået alvorlig kriminalitet i Danmark. Hidtil har mange lande nægtet at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i udlandet, hvilket har betydet, at retfærdigheden ikke altid kan ske fyldest. Efter dens ikrafttræden 1. januar 2004 har danske myndigheder flittigt brugt arrestordren, som frem til medio juli 2005 har ført til udleveringen af 17 personer fra andre EU-lande, mens 12 personer er blevet udleveret til retsforfølgelse fra Danmark. Den fælles europæiske arrestordre har effektiviseret udleveringen af kriminelle. Udleveringstiden er faldet fra mere end ni måneder til ca. 43 dage. I tilfælde hvor den sigtede indvilger i udlevering, er udleveringstiden ca. 13 dage. Eksempel på det civilretlige samarbejde: Skilsmisseforordningen Borgernes øgede mobilitet inden for EU har som naturlig konsekvens medført et stigende antal par, hvor ægtefæller har forskellige nationaliteter, og hvor de bor i forskellige medlemslande. I tilfælde af skilsmisser blev disse internationale ægtepar tidligere udsat for omfattende og uensartet bureaukrati samt langvarig sagsbehandling om forældremyndighed og samværsret, hvilket bl.a. kunne gå ud over de skilsmisseramte børn. På den baggrund vedtog EU i november 2003 en forordning (2201/2003), der sikrede anerkendelse af skilsmisseafgørelser på tværs af EU-landenes grænser. Men på grund af det danske forbehold kom skilsmisseforordningen ikke danske børn til gode. Kommissionen har nemlig afvist, at Danmark kan blive tilsluttet forordningen på trods af, at et flertal i Folketinget ønskede dansk tilslutning til forordningen. ( Børn betaler for EU-forbehold, Politiken ). 19

20 Tidligere formand for Børnerådet, Klaus Wilmann: Vi har ingen holdning til forbeholdene. Men vi har en klar holdning om, at børnenes tarv er en kort og enkel sagsbehandling, og det er netop formålet med EU-ordningen. Dansk politi: Politi-samarbejde bedre end grænsekontrol Dansk politi har svært ved at se ulemperne ved et Europa med færre grænser. Schengen-samarbejdet skaber nemlig nye og bedre muligheder for grænseroverskridende politisamarbejde som kompensation for ophævelsen af grænsekontrollen. Det kommer bl.a. til udtryk i form af Schengen Informationssystem (SIS), en fælles database, hvor de nationale politimyndigheder kan registrere personer eller genstande. Samarbejdets muligheder blev styrket yderligere den 20. december 2007, hvor ni nye lande kom med i samarbejdet (Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Malta). Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC): Jeg er tryg ved det, fordi den gammeldags kontrol bliver erstattet af en række muligheder for samarbejde mellem politi i de tidligere østlande og os andre. Den fysiske kontrol bliver erstattet af efterretninger, så vi kan agere tidligere. (...) Kriminaliteten er i forvejen grænseoverskridende. Nu får vi mulighed for at øge kvaliteten i politiarbejdet i de lande, hvorfra en del af denne kriminalitet kommer, fordi disse lande nu er forpligtet af Schengenaftalen. (Politiken, ). Palle Linné, grænsebetjent i Padborg: Det betyder, at vi får bedre adgang til tidlig og vigtig information om kriminalitet på vej mod Danmark. Og lettere adgang til at få tyvekoster tilbage, som er stjålet i Danmark men bliver fundet i Polen. Det er svært af se ulemperne. (Politiken, ). 20

21 Fælles asyl-samarbejde er fordelagtigt og nødvendigt EU s asylsamarbejde forhindrer, at flygtninge bliver kastebolde. Det er ikke kun til fordel for medlemslandene, men også for asylansøgerne, at asylansøgninger kun behandles én gang og efter de samme principper i hele EU. Asylansøgerne undgår på den måde, at de bliver kastebold mellem landene og skulle gerne få en hurtigere afklaring af deres retsstilling. Fælles regler sikrer også, at landene ikke sætter gang i en stramningsspiral, hvor landene forsøger at tørre flygtningebyrden af på nabolandene. En ukoordineret indsats kan medføre en udvikling, hvor et lands stramninger fører til stramninger i andre lande pga. frygten for forøget tilstrømning af flygtninge. Resultatet af ukoordinerede regler fører nemt til, at landene strammer mere end egentlig tiltænkt til stor ulempe for asylansøgerne. Mod-argumenter EU s politisamarbejde betyder dannelsen af et europæisk FBI Svar: Europol koordinerer nationale politikorps udfører opgaverne Europol fungerer som et forum for koordination og udveksling af informationer i forhold til international kriminalitet. Europol kan videresende relevante oplysninger fra et EU-land til et andet EU-land eller selv foretage analyser, men har ingen selvstændige operationelle beføjelser. Når der skal foretages en fælles aktion, f.eks. overfor internationale børneporno-ringe, koordineres aktionen i Europol, men udføres af de nationale politikorps i de enkelte lande. Derfor kan man ikke sammenligne Europol med det amerikanske FBI. 21

22 EU s datalagring truer retssikkerheden Den 14. december 2005 vedtog Europa-Parlamentet et omstridt direktiv om lagring af elektronisk data, der er blevet kritiseret fra flere sider for at true retssikkerheden. Datalagringsdirektivet indebærer, at teleselskaberne skal registrere og gemme alle telefonsamtaler, internettelefoni (IP-telefoni), internettrafik og s. Svar 1: Informationerne er ikke tilgængelige for hvem som helst I kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme udgør registreringen af elektronisk data et vigtigt instrument. Det er dog vigtigt at understrege, at datalagringsdirektivet kun kræver, at opkaldstidspunkt, sted, afsender og modtager registreres ikke indholdet. Det skal desuden pointeres, at det ikke er hvem som helst, der får adgang til informationerne. Ifølge direktivets artikel 3, stk. 2 skal medlemsstaterne sørge for, at de data, der gemmes, kun bliver udleveret til de kompetente nationale myndigheder i særlige sager, og at det sker i overensstemmelse med national lovgivning. Kun med en dommerkendelse kan politiet få adgang til informationerne. Denne procedure adskiller sig ikke væsentligt fra, hvordan det hidtil har fungeret. Forskellen med datalagringsdirektivet er, at mængden af informationer bliver større, da registreringen dækker alle, men det ændrer ikke ved, at data kun udleveres under bestemte omstændigheder. Svar 2: Der er fastsat en tidsramme for datalagring Den tidsramme, som direktivet lægger op til, indebærer, at medlemslandene skal gemme oplysningerne i minimum seks måneder og maksimum to år. At nogle lande, som f.eks Polen, overvejer at lagre oplysningerne længere, er noget, der bliver besluttet på nationalt plan. 22

23 Danmark bliver tvunget til at opgive sin flygtninge- og indvandrerpolitik Selv om Danmark får en tilvalgsordning ( opt-in-model ), vil en stadig større del af EU s lovgivning blive implementeret i Danmark. Det undergraver bid for bid muligheden for at føre vores egen flygtninge- og indvandrerpolitik. Svar: Et folketingsflertal må respekteres Med tilvalgsordningen er det et flertal i Folketinget, der afgør, om Danmark skal deltage i en EU-lovgivning eller ej. Vælger et flertal i Folketinget at deltage i et EU-initiativ inden for RIA-området, bør man af demokratiske grunde respektere, at Danmark deltager, uanset om man er uenig i forslaget. 23

24 24

25 EURO-UNDTAGELSEN Helt grundlæggende er den fælles valuta en naturlig forlængelse af det indre marked. Stabile og sammenlignelige priser på tværs af landegrænser gør det nemt for både forbrugere og virksomheder at handle på tværs af landegrænser. Danmark deltog som de øvrige EU-lande i ØMU ens første og anden fase, der løb frem til 1999, hvor den tredje fase blev indledt. Denne fase deltager Danmark ikke i. Det betyder i praksis, at vi overholder reglerne i den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, men at vi ikke kan blive straffet for at overtræde dem. Ifølge pagten må et land ikke have mere end tre pct. underskud på de offentlige budgetter og den samlede offentlige gæld må ikke overstige 60 pct. af BNP i det pågældende land. Hensigten med disse regler er at forhindre, at ét land gennem udstedelse af en uholdbar stor mængde statsobligationer skal presse renteniveauet op for hele møntunionen. Derudover handler det helt generelt om at holde en vis disciplin med statens finanser. Danmark har med succes ført fastskurspolitik siden Først overfor den tyske D-mark og siden 1999 overfor euroen. Siden 1999 sker samarbejdet inden for rammerne af det såkaldte ERM2-samarbejde (Exchange Rate Mechanism). Det betyder, at den danske krone ikke må svinge mere end 2,25 pct. til hver side af centralkursen på 7,46 kr. pr. euro. I praksis har det betydet, at den danske nationalbank i mere end 25 år har fulgt renteændringerne fra Frankfurt minutiøst og dermed at Danmark ikke har ført selvstændig pengepolitik. I hele denne periode har Danmark haft et større eller mindre rentespænd i forhold til renten på D-mark/ euro, hvilket har gjort, at den danske rente altid har været højere end den tyske/europæiske. ERM2-samarbejdet er afgørende for den danske krones stabilitet, 25

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776)

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776) Om DIIS, mandat og metode OM (DIIS): DIIS blev oprettet som en selvejende og uafhængig forskningsinstitution ved lov af 29. maj 2002. Instituttets aktiviteter startede 1. januar 2003. DIIS er en selvstændig

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Kapitel 7. Konklusion

Kapitel 7. Konklusion Kapitel 7. Konklusion 7.1 Indledning Siden 1993 har Danmark haft en særstilling i forhold til samarbejdet i den Europæiske Union. Selvom Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, har Danmark en række undtagelser,

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner

Jens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?

ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver)

Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver) P6_TA(2008)0230 EU-USA forhandlinger vedrørende visa Europa-Parlamentets beslutning af 22. maj 2008 om forhandlinger mellem EU og USA om undtagelser fra visumregler (visa waiver) Europa-Parlamentet, -

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 260 endelig 2007/0093 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af 23.10.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2015 C(2015) 7100 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 23.10.2015 om hvorvidt Tysklands og Østrigs genindførelse af kontrol ved de indre grænser er nødvendig og

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Dette bilag indeholder en liste over de retsgrundlag, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure som

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere