FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER"

Transkript

1 FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER Hvad er? A-kasser (arbejdsløshedskasser) A-kasser er institutioner, hvis historie strækker sig tilbage til den danske models etableringsperiode. De nye fagforbund begyndte i årene omkring 1900 at oprette a-kasser med det formål at hjælpe arbejdsløse medlemmer økonomisk både i forbindelse med almindelig arbejdsløshed og under konflikter. Da det var økonomisk umuligt for fagforbundene at bære omkostningerne, lykkedes det i 1907 at få gennemført en lov om statsanerkendte a-kasser og dermed opnå statstilskud. Til gengæld måtte a-kasserne afstå fra støtte under strejke og lockout, hvilket var i tråd med den samtidig opbygning af det fagretlige system, der begrænsede anvendelsen af konfliktmidler. Loven fastslog det grundlæggende princip, at a-kasser skulle være fagligt funderede. Dermed blev der fastsat grænser, der svarede til de eksisterende fagforbund, og som gav forbundene monopol på a-kassevirksomhed. Selv om loven fastslog, at man godt kunne melde sig i en a-kasse uden samtidig at melde sig i fagforbundet, blev der i praksis et sammenfald mellem medlemskab i a-kasse og forbund. Det kaldes Gent-effekten efter den belgiske by, hvor der først blev etableret et arbejdsløshedsforsikringssystem efter de principper, som hurtigt efter blev fastslået i den første danske lovgivning. Resultatet er blevet en ekstraordinær høj organisationsgrad, fordi det største incitament til indmeldelse er forsikring mod arbejdsløshed. Den effekt fremgår tydelig ved at sammenligne med Norge, der ikke har forbundskontrollerede a-kasser, men et statsligt administreret forsikringssystem. Organisationsgraden i Norge har i årtier ligget under 55 %, hvor den i Danmark har været mere end 20 procentpoint højere. I de første årtier var den økonomiske støtte begrænset og relativ kortvarig, men efter 2. verdenskrig og opbygningen af velfærdsstaten blev dagpengeniveauet og længden af dagpengene væsentligt forhøjet. Sammenhængen mellem størrelsen på medlemmernes kontingenter og dagpenge-udbetalingen blev til gengæld fjernet, da staten med en reform omk overtog den marginale risiko. Arbejdsløshedsforsikringen skiftede på den måde fra fortrinsvis at være en privat forsikringsordning til at blive en generel statsfinansieret velfærdsordning. Den medlemsgenererende effekt af de tætte forbindelser mellem forbund og a-kasser blev yderligere styrket med indførelsen af Efterløn i 1979, hvor der blev stillet krav om mangeårigt a-kassemedlemskab som forudsætning for at blive omfattet af denne tilbagetrækningsordning. Da den nytiltrådte VK-regering i 2002 gav generel mulighed for at oprette tværfaglige a-kasser, blev de hidtidige a-kassers og de dertil knyttede forbunds monopol fjernet. Det har minimeret Gent-effekten og medvirket til de alternative gule organisationers vækst. Med den stærke begrænsning i efterlønsordningen i 2012 er Gent-effekten blevet yderligere svækket. Arbejdsgiverforeninger De danske arbejdsgiverforeninger har rødder tilbage til de gamle mesterlaug-traditioner fra 1800-tallet. Arbejdsgiverforeningerne varetager arbejdsgivernes interesser og er kendetegnet ved at: de repræsenterer arbejdsgivere over for det politiske system og andre interesseorganisationer de er typisk opdelt efter brancher de indgår overenskomster med fagforeninger de leverer services i form af rådgivning til medlemmerne de går ind for kollektive kampskridt som lockout og blokade (som et svar på strejker) de anerkender lønmodtagernes ret til at lade sig organisere og repræsentere kollektivt Arbejdsgiverforeningerne betragter således fagforeningerne som legitime forhandlingsparter, som de kan forhandle og indgå overenskomster med på såvel centralt plan som på de enkelte arbejdspladser. Arbejdsgiverforeningerne fordeler sig på to hovedorganisationer på det private område og tre arbejdsgiversammenslutninger i den offentlige sektor. I den private sektor er det Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). I den offentlige sektor er det Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Finansministeriet. På det offentlige område er alle arbejdsgivere medlem af enten KL, Danske Regioner eller underlagt Finansministeriet de dækker knap hver tredje af de beskæftigede på hele arbejdsmarkedet. På det private arbejdsmarked er lidt mere end halvdelen af arbejdsgiverne medlem af en arbejdsgiverforening. Det er således ikke alle arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Selv om en arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan der alligevel godt indgås overenskomst en såkaldt tiltrædelsesoverenskomst. 1

2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarked er den betegnelse, der bruges til at definere den samlede handel med arbejdskraft i et samfund, hvor prisen på arbejdskraft afgøres af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen efter arbejdskraft kommer til udtryk via de jobs, arbejdsgiverne slår op. Udbuddet af arbejdskraft kommer til udtryk via den arbejdstid, arbejdstagerne stiller til rådighed for disse jobs mod betaling. Som udgangspunkt er forestillingen, at alle jobs og alle arbejdstagernes arbejdstid konstant indgår i dette marked og påvirker prisen på arbejdskraft. I virkelighedens verden er arbejdsmarkedet dog en langt mere kompleks størrelse: For det første er det langt fra alle jobs eller arbejdstagere, der er i spil hele tiden. Udskiftning af medarbejdere eller jobskift involverer omkostninger og usikkerhed for henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. Selv om der i Danmark både nedlægges og skabes langt over jobs hvert år, så udgør dette derfor kun en lille del af de i alt ca. 2,6-2,8 mio. jobs, der findes her i landet. For det andet kræver mange af de udbudte jobs bestemte kvalifikationer, hvilket betyder, at kun en lille del af arbejdstagerne faktisk kan tilbyde relevant arbejdskraft. Dertil kommer geografiske afstande, som kan gøre det svært at matche efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, ligesom information om jobs løber gennem netværk, der i praksis påvirker hvilke jobs og arbejdstagere, der finder sammen. For det tredje er arbejdskraft ikke en almindelig vare: Der følger mennesker med, som ofte har forestillinger om, hvilket liv de gerne vil leve. Arbejdstagere ønsker således sjældent at arbejde 24 timer i døgnet, uanset hvor god betalingen er. Ligeledes vil arbejdstagere ofte have krav til løn- og arbejdsvilkår, der tager udgangspunkt i det omgivende samfund, og ikke kun deres arbejdskrafts værdi. For det fjerde findes der i de fleste samfund en række formaliserede institutioner, som indebærer, at prisdannelsen omkring arbejdskraft ikke kun styres af udbud og efterspørgsel. I Danmark kan nævnes både de kollektive overenskomster og arbejdsmarkedslovgivning, som vigtige reguleringsinstrumenter. De fire nævnte faktorer er nogle af dem, der er afgørende for, hvordan et arbejdsmarked fungerer i praksis. I et komparativt perspektiv kan de variere ganske meget. Derfor kan arbejdsmarkeder også fungere meget forskelligt i forskellige lande. Arbejdsmiljørepræsentanten (AMU) Arbejdsmiljøet er overordnet set arbejdsgiverens ansvar, men det er også et bærende princip i arbejdsmiljøloven, at fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer på den enkelte virksomhed skal løses i samarbejde mellem arbejdsgiveren og de ansatte. Arbejdsmiljøloven fastlægger nærmere rammer for, hvorledes dette samarbejde skal organiseres. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal det foregå i en arbejdsmiljøorganisation, og de ansatte vælger en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter til at indgå i samarbejdet med en eller flere arbejdsledere. En arbejdsmiljørepræsentant (tidligere sikkerhedsrepræsentant ) vælges af og blandt de ansatte i virksomheden, i den pågældende del af virksomheden, som arbejdsmiljø-repræsentanten dækker. I forhold til valgbarhed og valgenes gyldighed gælder regler for valg af tillidsrepræsentant inden for det pågældende eller tilsvarende overenskomst-område. Arbejdsmiljørepræsentanten kan vælges blandt alle ansatte; han eller hun skal således ikke nødvendigvis være medlem af en fagforening. Valgperioden er 2 år, men kan ved forudgående aftale forlænges indtil 4 år. Genvalg kan finde sted. En arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for pågældende eller tilsvarende faglige område. En arbejdsmiljørepræsentant må ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet. Uoverensstemmelser om valg, valgbarhed, valgenes gyldighed, beskyttelse og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling. En arbejdsmiljørepræsentant skal gennemgå en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på tre dage og har ret til to dages supplerende uddannelse mere inden for det første år. Herefter har en arbejdsmiljørepræsentant ret til supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 1½ dag pr. år. I modsætning til tillidsrepræsentanten repræsenterer en arbejdsmiljørepræsentant alle ansatte inden for sit område, uanset om de er medlemmer af en faglig organisation (fagforening), og uanset hvilken personalegruppe 2

3 de tilhører. En arbejdsmiljørepræsentant kan ikke væltes af kollegerne og kan heller ikke forlade posten i valgperioden. Hvervet bortfalder dog, hvis arbejdsmiljørepræsentantens ansættelse ophører. I 1990 erne og 2000 erne er der forhandlet rammeaftaler på det offentlige og private arbejdsmarked, som gør det muligt at sammenlægge arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg på den enkelte arbejdsplads. Dette gælder eksempelvis MED-aftalen på det kommunale område. Sammenlægningen betyder, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter kan samarbejde om at løse lokale arbejdsmiljøproblemer. Samarbejdet er særligt relevant vedrørende psykisk arbejdsmiljø, som ofte hænger sammen med de emner, der behandles i samarbejdsudvalgene (arbejdsorganisation, ledelse, strukturforandringer osv.). Dagpengesystemet Dagpengesystemet udgøres af arbejdsløshedsdagpenge, der er en statssubsidieret forsikringsordning mod ledighed, og sygedagpenge, der en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste som følge af sygdom. Dagpengesystemet tænkes oftest som en del af den danske flexicurity-model. Den første arbejdsløshedslov blev vedtaget i 1907 med inspiration fra bl.a. det belgiske Gent-system. Der blev valgt en model med selvstyrende, fagligt afgrænsede arbejdsløshedskasser tilknyttet fagforeningerne, men under offentligt opsyn og med et loft over det samlede offentlige tilskud fra kommuner og stat på makismalt 50 procent af de samlede udgifter. En større reform af arbejdsløshedsunderstøttelsen kom først i 1967/1969. Reformen gjorde det bl.a. muligt for deltidsansatte at forsikre sig. Også det stadigt gældende princip om, at dagpengene maximalt udgør 90 procent af den hidtidige indtægt, stammer fra disse lovændringer. Endvidere betød reformen, at staten overtog den marginale risiko ved ledighedsstigninger, dvs. at staten fremover skulle betale merudgifterne ved stigende ledighed. Dermed blev forsikringselementet i arbejdsløshedsunderstøttelsen mindre. De forsikrede finansierer ca. en tredjedel af de samlede udgifter. Lovændringerne indebar også, at den statslige arbejdsformidling, AF, blev oprettet. Arbejdsformidlingen overtog samtidig rollen med at formidle ledige job og ledig arbejdskraft fra bl.a. a- kasserne. Senere har a-kasserne dog igen fået en væsentlig rolle i arbejdsformidling og aktivering. Fra 1990 erne blev dagpengesystemet i stigende grad samtænkt med den aktive arbejdsmarkedspolitik. Flere reformer forkortede den maksimale dagpengeperiode, der med dagpengereformen i 2010 kom ned på to år, samtidig med at også kravene for at modtage arbejdsløshedsdagpenge blev strammet. Kravene, som de er i dag, er, at den ledige: er registreret som arbejdssøgende, står til rådighed for arbejdsmarkedet og ugentligt bekræfter sin jobsøgning har været medlem af en a-kasse i mindst ét år har været beskæftiget som lønmodtager i mindst 52 uger inden for de sidste tre år for fuldtidsforsikrede og 34 uger inden for de sidste tre år for deltidsforsikrede eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode Den højeste dagpengesats ligger i 2013 på kr. om ugen, for deltidsforsikrede kr. Kompensationsraten, dvs. værdien af dagpengene ift. tidligere lønindtægt, har siden 1990 erne været faldende, hvilket har sat spørgsmålstegn ved dagpengesystemets funktion i flexicurity-modellen. Har en ledig opbrugt retten til dagpenge, er der under visse betingelser mulighed for at modtage kontanthjælp fra kommunen. Hvis en forsikret person bliver syg og ikke får fuld løn under sygdom, er ledig og bliver syg, eller er selvstændig og bliver syg, så har vedkommende ret til sygedagpenge, hvis en række betingelser opfyldes. Sygedagpengene udgør i 2013 højst kr. pr. uge og højst 108,24 kr. pr. time. De gule fagforeninger (forretninger) De gule fagforeninger også kaldet ideologisk alternative fagforeninger er lønmodtagerorganisationer, som står uden for de traditionelle hovedorganisationer, LO, FTF og AC. Typisk adskiller de sig fra de traditionelle fagforeninger ved ikke at anerkende en grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager og ved at have ingen eller meget få overenskomster, samt ikke at være demokratisk opbyggede.. De gule fagforeninger er Det Faglige Hus, Kristelig Fagforening (Krifa), De Frie Funktionærer og Jobtryghed. Ud over ideologisk at benægte et fundamentalt modsætningsforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, går fx Kristelig Fagforening ikke ind for strejkeretten. De gule organisationer har stort set ingen overenskomster indgået, og de har ikke tillidsvalgte på nær nogle få undtagelser (fx har Kristelig Fagforening enkelte tillidsvalgte, og de har også indgået enkelte overenskomster med bl.a. Kristelig Arbejdsgiverforening). I deres servicering af medlemmerne er de gule organisationers udgangspunkt de overenskomster, som de traditionelle fagforeninger og arbejdsgiverne har forhandlet på plads. Endelig er de gule organisationer historisk kendt for at være politisk uafhængige det vil sige, at de ikke støtter politiske partier. Eksempelvis Krifa forfægter et kristeligt livssyn som et fundament for foreningens arbejde. Endelig er medlemskab af de gule betydeligt billigere end medlemskab hos de traditionelle fagforeninger. 3

4 En væsentlig årsag til prisdifferencen er, at de gule fagforeninger ikke i særlig høj grad bidrager til den danske aftalemodel eller er en del af den. De skal således ikke forhandle overenskomster eller udbrede overenskomstdækningen og de skal ikke opretholde konfliktløsningssystemet, der ligger hos de traditionelle organisationer. De gule fagforeninger har især fra midten af 1990 erne oplevet en kraftig medlemsfremgang. Samlet set havde de i medlemmer, svarende til lige under 9 procent af de beskæftigede. Kritikere påpeger, at de gule fagforeninger er gratister på de traditionelle fagforeningers arbejde med at forhandle og administrere overenskomsterne i Danmark. Derudover påpeges det, at lønmodtagerne står svagere, hvis en fagforening ikke er parat til at tage kampskridt over for arbejdsgiverne. Endelig kan det give problemer på arbejdspladsen, når tillidsvalgte skal forsøge at repræsentere medarbejderne både gule, uorganiserede og medlemmerne af den overenskomstbærende fagforening. Den Danske model Den danske model er betegnelsen for det særlige danske system for regulering af løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet gennem kollektive aftaler. Det afgørende element er, at organisationerne har en høj grad af selvregulering, således at lovgivningen spiller en begrænset og fortrinsvis understøttende rolle. Aftalesystemet er funderet i Septemberforliget af 1899 den første hovedaftale mellem LO og DA samt den efterfølgende udvikling af det fagretlige system i 1910 på baggrund af arbejdet i Augustudvalget af Man kan med Septemberforliget og Augustudvalgets arbejde tale om arbejdskonflikternes civilisering. Det betød, at parternes modstridende interesser kunne løses med den minimale anvendelse af konflikt. Den danske model bygger således på enighed mellem parterne om at håndtere uenighed en respekt for de gensidigt konfliktende interesser, som må løses gennem kompromiser. Den danske model har udviklet sig kontinuerligt siden etableringen for mere end 100 år siden, og den er ikke mindst kendetegnet af parternes evne til at tilpasse aftalesystemet til omverdenens skiftende krav. Men følgende seks punkter kan siges i større eller mindre omfang at have karakteriseret den danske model: Høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning som forudsætning for at fastholde et reguleringssystem med kollektive aftaler. Nationalt samordnede overenskomstforhandlinger med skiftende niveauer og med Forligsinstitutionen i central rolle. Sammenhængende system med flere niveauer og med partsinstitutioner både lokalt og centralt. Konfliktløsningssystem med kompromisbaserede løsninger mellem parterne ud fra gensidig erkendelse af divergerende interesser. Et system baseret på frivillighed og præget af parternes selvregulering og begrænset lovgivning. Kontinuerligt samspil mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, hvor parternes indflydelse maksimeres i det omfang, de kan nå til enighed om nødvendige foranstaltninger i aktuelle situationer det såkaldte konsensusprincip. I de seneste årtier er der sket en øget regulering af velfærdsspørgsmål som uddannelse, barselsorlov og pension gennem de kollektive overenskomster. Da der som regel også er lovgivning om sådanne spørgsmål, er en stigende grad af dobbeltregulering blevet resultatet. Det giver parterne mulighed for større politisk indflydelse, men også de politiske aktører legitim ret til at blande sig i overenskomster. Denne dobbeltregulering presser parternes selvregulering. Den danske model er derudover presset af EUregulering og emigration af arbejdskraft, ligesom det faldende medlemstal i de organisationer, der indgår overenskomster, og den samtidige stigning i de gule organisationer med et meget begrænset omfang af kollektive aftaler, er en langsigtet trussel mod den danske model. En sådan udvikling vil betyde lavere organisationsgrader og overenskomstdækning. Jo flere der kommer til at stå udenfor, jo større vil incitamentet være for at gå over til en reguleringsmodel med en større grad af lovgivning, som er udbredt i mange andre lande. Fagforeninger En traditionel fagforening er en sammenslutning af lønmodtagere, oprettet med det formål at varetage deres individuelle løn- og arbejdsmæssige interesser via kollektive overenskomster. Fagforeninger opstod på det private arbejdsmarked i Danmark fra 1870 erne som lokale foreninger, der siden sluttede sig sammen i landsdækkende fagforbund. Fagforeningerne og fagforbundene under ét bliver i Danmark ofte betegnet som fagbevægelsen. I slutningen af 1890 erne dannede forbundene en fælles hovedorganisation: De samvirkende Fagforbund (DsF i dag LO). 4

5 Fælles for de traditionelle fagforeninger er, at de har rødder tilbage i den relativt svage industrialisering i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Det stærke håndværkspræg betød, at de fleste organisationer byggede på faglige grænser med murerne for sig og tømrerne for sig. Der opstod i begrænset udstrækning industriforbund, hvor arbejdere i samme virksomhed stod i samme organisation. De ufaglærte blev holdt uden for de faglærtes foreninger og måtte derfor danne deres egne organisationer på tværs af faggrænser såkaldte general unions, hvor der igen var en opdeling på mænd og kvinder. Forbundene i LO organiserede fortrinsvis faglærte og ufaglærte i den private sektor samt lavere uddannede grupper på det offentlige arbejdsmarked. Med udviklingen af den private og offentlige servicesektor opstod selvstændige fagforeninger og forbund for mellem- og højtuddannede lønmodtagere. De har samlet sig i hovedorganisationerne FTF og AC, der i højere grad kan ses som et supplement end som et alternativ til LO. Forbundene under FTF, AC og LO er villige til at anvende kollektive kampskridt for at varetage medlemmernes interesser. Deres udgangspunkt er interesseforskelle mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. De forskellige interesser repræsenteres i forhandlinger, og som oftest indgås et kompromis i overenskomstsystemet. De traditionelle fagforeninger og fagforbund er anerkendt af arbejdsgiverorganisationerne som legitim forhandlingspart det vil sige, at det er dem, som forhandler og indgår kollektive overenskomster med arbejdsgiverne på såvel centralt plan som på den enkelte arbejdsplads. Derimod anerkendes de ideologisk alternative fagforeninger ofte kaldt de gule fagforeninger kun af ganske få arbejdsgiverorganisationer. Dette til trods for, at de gule har en mere harmonipræget opfattelse af forholdet til arbejdsgiverne. Fx er Kristelig Fagforening imod anvendelsen af konfliktmidler. De gule organisationer taler om kunder og ikke om medlemmer, mens de traditionelle fagforeninger er del af en social bevægelse, dvs. demokratiske enheder, hvor medlemmerne vælger de lokale fagforeningsbestyrelser og tillidsrepræsentanterne på virksomhederne. Det første århundrede voksede antallet af fagforeninger og fagforbund markant. I de seneste årtier er antallet af fagforbund ikke mindst på LO-området blevet stærkt reduceret gennem fusioner og sammenlægninger som regel med det formål at effektivisere interessevaretagelsen og skabe større styrke og legitimitet i overenskomstforhandlinger. Fusionerne er også blevet fremmet af, at fagforbundene i LO efter en næsten ubrudt medlemsfremgang ind til midten af 1990 erne i de seneste årtier har haft en stærk tilbagegang i medlemstallet. Konflikt Konflikt (strejke og lockout) kan opstå, når en overenskomst udløber, og indtil en ny overenskomst er på plads. Hvis parterne ikke bliver enige om en ny overenskomst, kan Forligsinstitutionen mægle. Mens overenskomsten løber, er der fredspligt - det vil sige, at parterne har forpligtet sig til ikke at strejke eller lockoute. De fleste sektoroverenskomster forhandles typisk hvert andet eller tredje år. Hvis overenskomsten brydes af en af parterne, eller hvis parterne er uenige om fortolkning af overenskomsten, behandles konflikten ved parternes eget fagretlige system - det vil sige henholdsvis Faglig Voldgift ved fortolkningsstrid og Arbejdsretten i tilfælde af brud. Det er grundregler, som blev besluttet for mere end 100 år siden med Septemberforliget og Augustudvalget, og som man siden har fulgt på det danske arbejdsmarked. I de tilfælde, hvor parterne ikke selv har kunnet nå til enighed, og hvor Forligsinstitutionens mægling har været forgæves, er der siden første halvdel af 1930 erne opstået en praksis for politisk indgreb, der standser en truende konflikt. Typisk har det været i form af at ophøje det forslag, som Forligsinstitutionen har fremlagt, til lov. Tillidsrepræsentant (TR) Tillidsrepræsentant er betegnelsen for medarbejdernes repræsentant på arbejdspladsen. Tillidsrepræsentantens pligt er at fremme og vedligeholde et roligt og godt samarbejde på virksomheden. Typisk gælder det, at når en arbejdsplads har fem eller flere ansatte inden for samme faggruppe, kan der vælges en tillidsrepræsentant blandt de anerkendte, dygtige medarbejdere. I nogle overenskomster er der tillige krav om en vis anciennitet på arbejdspladsen. Den tillidsvalgte skal være medlem af en overenskomstbærende 5

6 organisation. Som hovedregel har alle medarbejdere stemmeret, også de, der ikke er medlem af en fagforening. Den enkelte tillidsrepræsentant repræsenterer de medarbejdere, som udgør valggrundlaget. Ifølge de fleste overenskomster er tillidsrepræsentanten kun forpligtet til at forelægge forslag, henstillinger og klager for ledelsen fra medarbejdere, der er medlem af et forbund under en overenskomstbærende organisation. Der er dog mange tillidsrepræsentanter, der også vælger at repræsentere 'gule' og uorganiserede over for ledelsen. Og nogle overenskomster forpligter tillidsrepræsentanten til at repræsentere alle medarbejdere i forhandlinger om løn og arbejdsvilkår, uanset fagforeningstilhørsforhold. Tillidsrepræsentantens stilling som medarbejder må ikke forringes, blot fordi personen er tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten er ikke beskyttet mod afskedigelse men betingelserne for at afskedige en tillidsrepræsentant er væsentligt skærpet i forhold til de øvrige medarbejdere. Det gælder således, at der skal være tvingende omstændigheder det betyder i praksis typisk, at der skal være mangel på arbejde, eller at det ikke er muligt i forhold til de forskellige funktioner, som medarbejderne har, at afskedige en anden medarbejder. Ofte prøves en afskedigelsessag i det fagretlige system. Det gælder desuden, at tillidsrepræsentanter har væsentligt længere opsigelsesvarsler end de øvrige medarbejdere inden for Industriens Overenskomst er opsigelsesvarslet således fem måneder for tillidsvalgte, mens det for øvrige medarbejdere er mellem 14 dage (hvis man har været ansat i seks måneder) og 70 dage (efter seks års ansættelse). På virksomheder, hvor der er flere tillidsrepræsentanter inden for samme overenskomstgruppe, kan tillidsrepræsentanterne vælge en fællestillidsrepræsentant. Fællestillidsrepræsentanten kan være samtlige medarbejderes repræsentant i fællesspørgsmål fx arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende. Tillidsrepræsentanten er en afgørende krumtap i den danske model. Tillidsrepræsentanten er medarbejdernes talerør og forhandler i forhold til ledelsen, men er også fagforeningens forlængede arm på arbejdspladsen. Det betyder blandt andet, at tillidsrepræsentanten er det vigtigste middel til, at fagforeningerne kan skaffe sig viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. Ofte vil tillidsrepræsentanten også være afgørende i formidling af ledelsens budskaber til medarbejderne og i forbindelse med organisationsændringer. Trepartssamarbejdet Trepartssamarbejde er samarbejde mellem offentlige myndigheder, faglige organisationer og arbejdsgiverforeninger om løsning af samfundsmæssige opgaver. Trepartssamarbejde er ligesom overenskomstforhandlinger hvor kun arbejdsgivere og faglige organisationer deltager en vigtig reguleringsmekanismer i den danske model. Trepartssamarbejde handler i bund og grund om, at deltagerne kan bruge hinanden. Regeringen kan få opbakning til reformer. Desuden kan parterne besidde vigtig information, inddragelsen af dem kan gøre reguleringen mere fleksibel, og parterne kan bidrage til finansieringen af reformer. Endelig kan der ud fra et deltagerdemokratisk ideal argumenteres for, at det er rimeligt, at de direkte berørte parter inddrages. For arbejdsmarkedets parter handler trepartssamarbejde bl.a. om at få indflydelse på politik og om at få finansieret tiltag. Men trepartssamarbejde kan også bruges til at blokere for tiltag. Endvidere kan det give parterne legitimitet ved at vise, at man er villig til at påtage sig ansvar for at løfte samfundsopgaver. Der er mange forskellige former for trepartssamarbejde: For det første kan der sondres mellem trepartsforhandlinger og trepartsdrøftelser, hvor slutproduktet af sidstnævnte ikke nødvendigvis er bindende aftaler, men kan være hensigtserklæringer. Et væsentligt dansk eksempel på førstnævnte er Fælleserklæringen fra 1987, hvor der blev skabt enighed om løntilbageholdenhed og grundlaget blev lagt for udviklingen af arbejdsmarkedspensionerne. En anden vigtig distinktion er, om samarbejdet er nationalt eller regionalt-lokalt. Nationalt trepartssamarbejde kan handle om såvel nye politiktiltag (politikformulering) som gennemførsel af love (politikimplementering) - fx EU-direktiver i Beskæftigelses-ministeriets implementeringsudvalg. Regionalt-lokalt trepartssamarbejde, der bl.a. foregår i de Lokale Beskæftigelsesråd, drejer sig derimod altid om implementering. En tredje skelnen går på, om samarbejdet foregår uformelt eller formelt sidstnævnte i råd, nævn og udvalg eller ved officiel indbydelse fra regering. I praksis er denne distinktion dog flydende, og et formelt samarbejde er ofte en forudsætning for uformelt samarbejde og vice versa. En fjerde distinktion er, om trepartssamarbejdet er permanent, dvs. foregår fortløbende i fora som fx Arbejdsmiljørådet, eller det er ad hoc og forbundet til en given lejlighed som fx de kuldsejlede trepartsforhandlinger fra 2012, der knyttede sig til et regeringsprogram. En femte sondring er, om trepartssamarbejdet er tværgående altså går på tværs af politikområder eller om det er specifikt i den forstand, at det primært knytter sig til ét område. 6

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ET GODT ARBEJDSMILJØ ET VIGTIGT VALG Når der er valg til arbejdsmiljørepræsentant, giver det mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø. Denne folder

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar. DIT HVERV SOM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANT Arbejdsmiljøarbejdet giver resultater, når både ledelsen og dine kolleger

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Afsnit Tillidsmand. a. Samarbejdet. b. Anmeldelsesskema afsnit 12

Afsnit Tillidsmand. a. Samarbejdet. b. Anmeldelsesskema afsnit 12 Afsnit 12 1. Tillidsmand a. Samarbejdet b. Anmeldelsesskema 68 Tillidsmandsregler Hvor vælges tillidsmand 1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011 Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

1 Formål og hjemsted 2 Samarbejde 3 Medlemskab 4 Kontingent

1 Formål og hjemsted 2 Samarbejde 3 Medlemskab 4 Kontingent Vedtægter for Danske A-kasser 1 Formål og hjemsted Stk. 1. Danske A-kasser er brancheorganisationen for de statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark. Stk. 2. Danske A-kassers formål er: at styrke

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 48 - Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat til ministeren ang. lovforslag om ændring af funktionærloven (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste hus- og serviceassistenter i den offentlige sektor er medlem af FOA. Mange lignende grupper vælger det samme.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere