Bloddonorerne i Danmark

Transkript

1 Bloddonorerne i Danmark Årsberetning 2005/2006

2 International Bloddonordag Den 14. juni 2005 markeredes Den internationale Bloddonordag. I Danmark foregik det bl.a. på stationerne i de store byer. Her delte frivillige fra landets bloddonorkorps materiale ud til forbipasserende. Dagen blev ikke kun markeret i Danmark, men over hele verden og det blev gjort på mange forskellige måder. I Mauritius bad en bloddonororganisation skoleelever på over 17 år om at skrive et essay om betydningen af blod og bloddonation. I Norge valgte Røde Kors at uddele røde roser til donorer, der blev tappet den 14. juni. I Libanon og i Mexico sendte man beskeder per mobiltelefon for at markere dagen. Så der var mange måder, hvorpå det blev markeret, hvilken betydning blodets gave har - uanset hvor i verden man kommer fra. Dagen har opbakning fra et stigende antal lande over hele verden. I 2004 deltog 76 lande og i 2005 var antallet endnu højere: 92 lande tog sidste år del i fejringen. Den internationale Bloddonordag bliver netop markeret den 14. juni, da det er lægen Karl Landsteiners fødselsdag. Landsteiner opdagede blandt andet AB0-blodtypesystemet, som omfatter alle folk i verden. På kan man læse mere om de aktiviteter, der fandt sted kloden rundt. Donorundersøgelse: Flere yngre donorer! Landsmøde med havudsigt Bloddonorernes landsmøde blev afholdt den 24. september på Middelfart Kursuscenter/Dansk Folkeferie. 176 aktive fra korps og blodbanker over hele landet deltog i mødet. Uden for var blodbussen fra Fyn stillet op, så mødedeltagerne kunne se bussen indvendigt og høre om, hvordan mobile tapninger foregår. Under landsmødet aflagde formand Børge Stjernholm beretning herunder om landsorganisationens nye vedtægter. Efter møder i de fem nye regioner fortalte to unge informatører, Mikkel Dybtved Andersen og Johan Gad, om de unges integration i donorkorpsenes arbejde, og lederen af Rigshospitalets Blodbank, Morten Bagge Hansen, berettede om fortidens og fremtidens blodforbrug og blodforsyning i Danmark. I forbindelse med udgivelsen af Donor Nyt 79 i juni måned gennemførtes en landsdækkende donorundersøgelse skemaer blev sendt af sted, og 1023 udfyldte skemaer kom retur, hvilket er en usædvanlig flot besvarelsesprocent. Undersøgelsen har bl.a. vist, at antallet af danske donorer under 39 år er stigende, mens antallet af donorer over 50 år er faldende. Det er en meget positiv udvikling, at gennemsnitsalderen falder. Udviklingen vil være med til at sikre en fortsat sikker og stabil blodforsyning. Indlæggene, afviklingen af mødet og den efterfølgende landsmødefest fik stor ros i deltagernes evalueringer.

3 Nye vedtægter På landskomitémødet den 25. september stemte alle 25 tilstedeværende landskomitémedlemmer for formandens forslag til nye vedtægter. Vedtægterne skal gøre Bloddonorerne klar til den nye regionale struktur på hospitalsområdet, idet de regionale donororganisationer skal indgå aftale med Regionsrådene for de fem regioner om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod fra 1. januar De nye vedtægter indebærer også indførelse af valgfrie landsmøder og et øget antal donorrepræsentanter i landskomitéen, som fortsat vil være BiDs øverste ledelse. Landskomitéen vil fremover bestå af syv repræsentanter fra hver af donorernes regionsbestyrelser, som skal være valgt på regionsmøder senest 1. april. Herudover er de fire grundlæggende organisationer og to blodbanklæger repræsenteret i landskomitéen. På det ekstraordinære landskomitémøde den 4. november 2005 blev vedtægterne endeligt vedtaget af en enstemmig landskomité. Bloddonorernes nye organisationsstruktur I konsekvens af ændringerne i den offentlige struktur med nedlæggelse af amterne og etablering af de fem regioner er også Bloddonorernes struktur ændret: De lokale bloddonorkorps I Danmark findes medio donorkorps, der arbejder med at skaffe frivillige donorer og varetager donorernes interesser. Korpsenes formål er at sikre, at der til stadighed er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Fra amtet (efter 1. januar 2007: Regionen) modtager korpset et gebyr pr. tapning til arbejdet med rekruttering, information, donormotivation o.s.v. Regionsbestyrelserne De lokale bloddonorkorps i en region arbejder sammen i en regionsbestyrelse. Regionsbestyrelsens opgaver er at forhandle med sygehusmyndighederne og at varetage korpsenes fælles interesser samt iværksætte regionsdækkende hvervekampagner. Der er nu etableret fem regionsbestyrelser, som "matcher" de offentlige regioner fra 1. januar Landsorganisationen De 77 lokale donorkorps er alle tilsluttet Bloddonorerne i Danmark. Landsorganisationen støtter korpsene med vejledning og informationsmateriale, varetager donorernes interesser og repræsenterer de danske donorer internationalt. Landskomitéen Den øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark er landskomitéen, hvor der sidder 41 personer fra hele landet. De lokale donorkorps er repræsenteret med 7 medlemmer fra hver region. Resten af landskomitéens medlemmer kommer fra organisationer, der arbejder inden for blodområdet, og fra organisationer, der var med til at stifte Bloddonorerne i Danmark. Landsmødet Efter behov afholdes der landsmøder, hvor repræsentanter fra alle landets donorkorps kan deltage. Forretningsudvalget og landskontoret Regionsbestyrelserne vælger hver to medlemmer til et forretningsudvalg. Et medlem udpeges af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, som er blodbanklægernes organisation. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer en (lands)formand og en næstformand, begge for to år ad gangen. Forretningsudvalget varetager landsorganisationens løbende drift og ansætter en generalsekretær, der sammen med landskontorets øvrige medarbejdere udfører landsorganisationens opgaver efter landskomitéens og forretningsudvalgets beslutninger. De fem regioner har valgt følgende medlemmer af det nye forretningsudvalg: Hovedstaden: Ethly Bech og Maria Schleimann Sjælland: Valdemar Riis Søndergaard og Christian Wilken-Jensen Syddanmark: Henning Karlby og Helge Jacobsen Midtjylland: Mikkel Dybtved Andersen og Martin Svenningsen Nordjylland: Jan Østergaard og Bo Essenbæk Herudover har DSKI valgt Morten Bagge-Hansen til BiD s forretningsudvalg. Bloddonorernes Forretningsudvalg valgte den 28. april 2006 Valdemar Riis Søndergaard til ny landsformand og Mikkel Dybtved Andersen til ny næstformand.

4 Blodbankerne Arbejdet med blodtapning, analyser, fordeling af det tappede blod m.m. sker fortsat gennem blodbankerne, som er en sygehusafdeling, der kan tappe og udføre de nødvendige undersøgelser. Herudover er der en række steder rundt om i landet, hvor der kun udføres tapning. Der bliver også tappet på skoler, arbejdspladser m.v. af mobile tappehold, der leverer det tappede blod til en blodbank. Uanset hvor tapningen foregår, er ALLE donorer tilknyttet et lokalt donorkorps. Det første møde i den ny landskomité Bloddonorernes nyvalgte landskomité mødtes lørdag den 20. maj i Odense. Det var første gang de nye medlemmer af komitéen fik lejlighed til at hilse på hinanden og skabe kontakter (Den nye landskomité har vedtaget nærværende beretning i mødet den 20. maj 2006). Østersø-konference i Norge Årets Østersø-konference blev afholdt den 30. september - 2. oktober 2005 i Haraldvangen i Norge. I løbet af de tre dage fik de deltagende delegationer fra Baltikum, de nordiske lande og Polen lejlighed til at udveksle erfaringer og lytte til oplæg om donorpleje, rekruttering og decentral blodindsamling. Codan-fonden tildeler Bloddonorerne kr. I foråret ansøgte Bloddonorerne Codan-fonden om støtte til arbejdet med opbygningen af en donororganisation i Letland. Efter at have vurderet ansøgningen besluttede fonden at bidrage til indsatsen i vores baltiske naboland med kr. Tak for håndsrækningen! Lempelse af regel om karantæne efter længere ophold i Storbritannien Den 1. januar 2004 indførte blodbankerne en karantæneregel afstedkommet af udbruddet af kogalskab i Storbritannien, der betød, at længerevarende ophold i Storbritannien medførte tappepause. Denne regel er nu lempet, så reglen i dag lyder: En person, som i perioden fra 1. januar 1980 til 31. december 1996 har opholdt sig i Storbritannien (England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne) i sammenlagt mere end et år, må afstå fra bloddonation indtil videre. Hvis donors samlede ophold i Storbritannien i det nævnte tidsrum ikke har varet mere end et år, opfordres han/hun derfor til snarest belejligt at ringe til sin blodbank med henblik på at aftale en genoptagelse af donorvirksomheden. Nye kampagneartikler I løbet af beretningsperioden har landskontoret kunnet tilbyde en række nye kampagneartikler: nye kuglepenne med bloddonor.dk trykt på siden nye hvide brochureholdere med bloddråbe på to materialeserier til hvervning (Brug hjertet og Du er lige min type). Begge serier består af plakater, pjecer og klistermærker nye røde Cocoonvaser med smukt sandblæst donorlogo i bunden en revideret udgave af pjecen Jern i kosten ny taskeparaply i hvid med mørkerøde bloddråberny konferencetaske nye røde bloddonor-armbånd med teksten bloddonor.dk nye hvervekort med hjertemotiv

5 Ny hjemmeside for unge Tappetallet faldt i 2005 Landskontoret har lanceret en ny hjemmeside. Siden hedder Ungbloddonor og kan besøges på adressen (klik på fanebladet Ungbloddonor). Ungbloddonor er for alle unge, der har lyst til at vide mere om blod og bloddonation og som kunne have lyst til at gøre en frivillig indsats. Den nye hjemmeside giver oplysninger om, hvordan unge kan være med til at sikre, at der også i fremtiden er blod nok til dem, der har brug for det. Som del af et landsdækkende netværk af frivillige informatører kan unge over hele landet være med til at gøre en forskel for Danmarks blodforsyning. Et diskussionsforum på Ungbloddonor gør det lettere for unge frivillige at komme i kontakt med hinanden. Man kan også læse om aktiviteter (både tidligere og kommende), hente informationsmateriale og sende e-postkort fra Ungbloddonorsiden. Nærmere information om den nye hjemmeside og om netværket af informatører kan fås ved henvendelse til landskontoret. I løbet af 2005 faldt tappetallet med 2,4%, hvilket landskontoret ser som en positiv udvikling. I Danmark er forbruget af blod traditionelt højt sammenlignet med i andre lande. Faldet i antallet af tapninger betyder derfor, at vi er blevet bedre til at anvende de kostbare dråber. Det er især i forbindelse med operationer, at blodforbruget er faldende. Forskellige måder, hvorpå det i dag er muligt at genbruge patientens eget blod, er blevet mere udbredte, og præparater som EPO, der styrker kroppens blodproduktion, anvendes også oftere. Tappefrekvensen det gennemsnitlige antal gange, en bloddonor bliver tappet om året var i 2005 lige under 1,6. Denne frekvens er faldet en smule i forhold til Der er både international og national enighed om, at tappefrekvensen helst skal ligge på 1,5. Nyt skolemateriale To informatører har lavet et flot, nyt materiale om bloddonation som en præsentation til skolebrug. Materialet indeholder bl.a. information om, hvad blodet bruges til, hvad blodet testes for og hvem, der kan blive bloddonor. Skolematerialet findes i PowerPoint og som overhead-slides og kan bestilles hos malou@bloddonor.dk. Ungdomskonference i Estland Stort fremmøde til kursus for unge Den 28. januar blev der afholdt informatørkursus på Slagelse Centralsygehus. 29 unge deltog i kurset, som handlede om, hvordan man som ung kan gøre en positiv forskel for bloddonorsagen. I løbet af dagen blev der bl.a. snakket nærmere om, hvad det vil sige at være informatør, og om, hvordan de yngre generationer til eksempel er blevet inddraget i Næstveds lokale arbejde. Der blev også tid til en rundvisning i blodbanken. Her fortalte Theis Bacher, Anne Pedersen og Dorrit Krøll hjemmevante om deres arbejde og blodbankens forskellige funktioner. Den august afholdtes I.S.B.s årlige internationale konference for unge frivillige udenfor Estlands hovedstad, Tallinn. Dagene forløb med workshops, præsentationer og diskussioner. På afrejsedagen var der rundvisning i Tallinns gamle bydel. Formålet med den årlige ungdomskonference er at give unge frivillige mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af grænserne og at skabe øget engagement i bloddonorsagen. Den efterfølgende evaluering af kurset viste, at deltagerne fik en masse med sig fra en god og lang dag i Slagelse, der bød på både sne og sol.

6 Stor opbakning til konkurrence om donorernes viden Der var tre vindere af konkurrencen i Donor Nyt nr. 78, som testede donorernes viden om en række Bloddonorspørgsmål. Gevinsten var et weekendophold ved et af Dansk Folke- Feries feriecentre, og vinderne blev Carsten Rønn fra Risskov, Birger S. Nielsen fra Allerød og Christina Christensen fra Randers. På billedet til højre er det Christina fra Randers (t.v.), Verdens bloddonorer hædres der - foruden gavebeviset - har fået overrakt to flasker vin med blodbankens egen etiket samt en T-shirt. Dagen efter at Christina havde fået overrakt sin gevinst, var der kræmmermarked i byen. Her var pigerne fra blodbanken ude og snakke med folk, hvilket betød 35 aftaler med markedsgæster om at komme til prøvetapning i Randers Blodbank. Flot klaret! Donor Nyt nr. 79 fortalte om det internationale samarbejde blandt verdens bloddonororganisationer. Der samarbejdes for at øge tilliden til de nationale blodforsyninger, gerne ved hjælp af fælles høje standarder for sikkerhed, inspektion og lignende. Med de verdensomspændende aktiviteter på Den internationale Bloddonordag ønsker verdens bloddonororganisationer at vise, at det kan være sjovt og festligt at være donor - og at alle mennesker kan være med i den Unge frivillige gør en forskel Donor Nyts 80. udgave havde særligt fokus på unge donorer og unge frivillige: Hvad er en informatør? Hvor mange unge i Danmark er donorer? Hvad laver en bioanalytikerstuderende? Donor Nyt fortalte også om en 24-årig knoglemarvsdonor fra Odsherred; om en blodpladedonor, der bruger en time hver uge på at hjælpe bl.a. nyfødte børn; og om årets bloddonor, der har gjort donorsagen til en livsstil. Donor Nyt 80 kan også læses på Rundt i landet Christina Christensen sammen med Hannah gode sags tjeneste både som donorer og som frivillige rekruttører. Men først og fremmest er Den internationale Bloddonordag anledningen til at fejre verdens frivillige bloddonorer, som hvert år fylder godt 80 millioner poser med livgivende blod. Hvem får dit blod? Donorblod anvendes til behandling af patienter. Når blodet er tappet, bliver det centrifugeret og adskilt i dets forskellige bestanddele. På denne måde bruges én portion blod til at hjælpe flere patienter. Donor Nyt nr. 81 handlede om blodets mange anvendelsesmuligheder og kunne bl.a. fortælle nogle meget personlige historier om tidligere kræftpatienter. I den forbindelse benyttede Arne Rolighed, direktøren for Kræftens Bekæmpelse, lejligheden til at takke landets donorer for deres offervilje og gave. Fælles Regionsblodbank på Næstved sygehus Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter tager nu skridt til at etablere en fælles blodbank på Næstved sygehus. Her skal blodet fra alle tre amter samles til screening, analyser og viderebehandling. Blodet vil fortsat blive indsamlet fra de tappesteder, hvor donorerne er vant til at give blod, men der er planer om at anskaffe en mobil blodbus, så man i fremtiden vil kunne tilbyde donorerne i de tre amter endnu flere tappesteder. Der vil formentlig gå et til to år, før de tre amters nye fælles blodbank er helt på plads. Trailer til tapning af donorer ved Viborg Viborg Sygehus har udbudt en trailer i EU-licitation. Traileren skal benyttes som mobil tappeenhed ved tapning af bloddonorer, der ikke har mulighed for at besøge blodbanken. Kommunalvalget gav mange nye donorer En række donorkorps havde ved kommunalvalget havde stor succes med at hverve nye donorer. Cirka 100 nye tilmeldinger blev det f.eks. til i Herning. Der er sikkert mange forklaringer på den gode bloddonortilslutning fra vælgerne i Herning og omegn, men tre af dem har givetvis heddet Tanja, Hanne og Henrik. Det er de tre informatører, der hjalp til i Herning på valgdagen. Tanja og Henrik er også optaget i bestyrelsen, og Herningkorpset drøfter allerede nye initiativer med de unge.

7 Odder får ny blodbank På Odder Sygehus er der ved at blive lavet en helt ny blodbank. Blodbanken vil få en ny supermoderne tappecentral, og det ventes, at byggeriet vil kunne indvies i slutningen af januar. Forskningsfonden Forskningsfondens formue blev skænket af Danmarks Frivillige Bloddonorer, og i årenes løb er fondens afkast kommet over halvanden hundrede velkvalificerede og spændende projekter til gode. Ansøgningsfristen er hvert år 1. september, og der søges på et skema, som indhentes og afleveres på landskontoret. Kriteriet for tildeling af legatmidler er, at forskernes projekter har væsentlig betydning for anvendelse af blod eller bloderstatningsmidler i sygdomsbekæmpende øjemed. I 2006 besluttede bestyrelsen for Bloddonorernes Forskningsfond at støtte følgende forskningsprojekter med i alt kr: Morten Hanefeld Dziegiel, H:S Blodbanken RH. Kejsersnit er kendt for at kunne forårsage blødning fra barn til moder. Det rummer risikoen for at moderen udvikler antistoffer, som kan skade fostrene i efterfølgende graviditeter. Projektet undersøger, hvor stor risikoen for blødning reelt er. Ved at undersøge en blodprøve fra moderen kan det konstateres, om der har været en blødning fra fostret efter kejsersnittet. Fonden bevilgede kr. til projektet. Mette Christiansen, Klinisk Immunologisk Afd. Skejby. Projektet analyserer arvematerialet fra fostre i blodprøver fra gravide for at bestemme fostrenes Kell-blodtype. Projektet udføres med henblik på at kunne afgøre, om proteiner i den gravides immunsystem kan medføre blodmangel hos fostret. Fonden bevilgede kr. til projektet. Frederik Banch Clausen, Rigshospitalet KI afd./h:s Blodbank. Forskellige blodtyper hos en gravid kvinde og hendes foster kan under graviditeten resultere i livstruende komplikationer hos fostret. Projektets formål er at udvikle analyser til forudsigelse af et fosters blodtype i andre blodtypesystemer end Rhesus, så behørige foranstaltninger kan iværksættes. Fonden bevilgede kr. til projektet. Tommie Mynster, Kirurgisk Gastroenterologisk Levertransplantation Afd. C. RH. Blodtransfusion kan påvirke immunsystemet, hvilket kan have indflydelse på følelsen af træthed. Projektet undersøger, om der er forskel på at få friskt blod eller blod, der har været opbevaret i over tre uger. Der måles på selvvurderet træthed samt på immunfunktion i blodprøver på patienter med blodmangel som følge af blødning fra tarmsystemet. Fonden bevilgede kr. til projektet. Legatmodtagerne blev inviteret til landskomitémødet lørdag den 20. maj 2006 i Odense, hvor de fik lejlighed til at give Bloddonorernes landskomité et indblik i deres forskning. Sikringsfondens virksomhed Sikringsfonden er et supplement til de offentlige erstatningsordninger. Fonden giver hurtig økonomisk hjælp og vejledning, når en donor er kommet til skade. Vi føler os forpligtede til at informere om, at der er en risiko for uheld ved tapning, men at den er meget lille for hver ca tapninger, sker der ét uheld. I 2005 modtog fonden 113 skadesanmeldelser fra donorer, der havde fået gener efter en tapning. Af disse anmeldelser er 78 behandlet og afsluttet i årets løb, og de fleste gener har heldigvis været forbigående eller har fortaget sig efter behandling. Der er tale om et fald i antallet af anmeldelser i forhold til 2004, hvor sikringsfonden modtog 132 sager. Skadesanmeldelserne behandles umiddelbart af landskontoret, som undersøger behovet for omgående økonomisk hjælp til donor, og som bistår donor ved en eventuel indbringelse af skaden for Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet. Men det er fortsat blodbankerne, som har ansvaret for, at donor bliver undersøgt og kommer i den nødvendige behandling. De fleste af donorskaderne er kortvarige ildebefindender, stikskader eller mindre blødninger/hævelser, der læges hurtigt. Men enkelte skader er så alvorlige, at donor får livsvarigt mén. I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at Sikringsfonden kan bistå den uheldige donor.

8 Ny landsformand for Bloddonorerne i Danmark Kære venner i Bloddonorerne i Danmark På et eller andet tidspunkt skal man slutte - det gælder også formænd, som bør træde tilbage og lade en ny kvinde eller mand komme til, gerne én med nye ideer og mange kræfter, som kan sikre, at sagen stortrives til gavn for de danske patienter. Jeg blev senest genvalgt i maj 2005 for en to-årig periode og jeg erkender, at det for så vidt er i utide, jeg forlader min post. Når jeg alligevel vælger at gøre det, har min beslutning sammenhæng med vor nye struktur. Jeg finder det naturligst, at den "nye" landskomite og det "nye" forretningsudvalg, der skal være valgt den 1. april 2006, også træder i virksomhed i foråret 2006 og således i god tid inden 1. januar 2007 gør de "gamle" ledelsesorganer overflødige. Dette gælder altså også formanden. Det nye forretnings-udvalg vil formentlig konstituere sig inden udgangen af april, og det er derfor en ny formand, der kan lede landskomitemødet i maj 2006, føre organisationen igennem de offentlige strukturændringer og forberede 75 års-jubilæet i Jeg synes, at der er sket en masse i mine snart syv år som landsformand - blandt andet har vi to gange fået nye blodlove, der er vedtaget hele fire EU-direktiver på blodområdet, landskontoret er flyttet (og er blevet mere synligt - ikke kun som følge af flytningen) vores generalsekretær er blevet præsident for verdens-organisationen - og vi har netop vedtaget en ny struktur, så vi kan matche det offentlige system. Det vigtigste er imidlertid, at vores organisation - i hvert fald i nogen grad - er blevet "genopfundet" som en ungdomsbevægelse ("vi gamle" kan jo ikke blive ved - alle vore gode hensigter til trods). Det lover godt for fremtiden. Tak for godt med- og modspil og for en masse gode oplevelser. Hvor er det simpelthen fantastisk, at vi har et så velfungerende bloddonorsystem! Med venlig hilsen Børge Stjernholm afgående landsformand En organisation i forandring Den 1. april trådte Børge Stjernholm tilbage som Bloddonorernes landsformand, og han efterlader sig en organisation i fremgang, men også i forandring. Det har primært to årsager: For det første bliver vi flere og flere unge, og for det andet er vi på vej mod en ny og mere tidssvarende organisationsstruktur. En af den tidligere formands vigtigste bedrifter har været, at Bloddonorerne er vendt tilbage til sine rødder som ungdomsbevægelse. Da Børge trådte til som landsformand i 1999 havde hverken korpsbestyrelser, landskomité eller forretningsudvalg medlemmer under 30 år. Ved hans fratrædelse har alle tre ledelsesorganer deltagelse af medlemmer, der endnu er i 20erne. Derudover har bloddonorernes alderssammensætning også ændret sig, så andelen af unge donorer i dag er stigende. Det voksende unge islæt giver associationer til organisationens begyndelse som ungdomsbevægelse for snart 75 år siden. Denne foryngelse af organisationen påbegyndte min forgænger, og den lover godt for fremtiden. Når Børge valgte at træde tilbage, skyldes det imidlertid ikke pres fra de unge. Årsagen er den anden væsentlige forandring, som vores organisation i øjeblikket forbereder sig på: Tilpasningen til de offentlige strukturændringer. Efter næsten syv år som landsformand fandt Børge det naturligst, hvis en ny formand fører organisationen igennem den kommende tid en tid, som vil medføre følgende vigtige ændringer i vores organisation: De 14 amtskomitéer erstattes af fem regionsbestyrelser, hver på mindst syv medlemmer Landskomitéens medlemmer (landsformanden, 13 amtskomitéformænd, 16 udpegede, to læger og ni fra andre organisationer) erstattes af syv medlemmer fra hver region, to læger og fire fra andre organisationer Forretningsudvalgets otte medlemmer erstattes af to medlemmer fra hver region samt en læge Landsmødet hvert andet år erstattes af valgfrie landsmøder efter indstilling Ændringerne trådte i kraft den 1. april 2006, og de gamle amtskomitéer holder op med fungere senest den 1. januar Som ny landsformand betragter jeg det som én af mine væsentligste opgaver at fortsætte den forandringsproces, som Børge indledte. Det vil jeg forsøge at gøre med samme ildhu og fremsyn som min forgænger udviste, for hans positive eksempel forpligter. Men der er andre og lige så vigtige opgaver, der venter på at blive løst. Derfor ser jeg frem til en tid som formand for Bloddonorerne med mange nye og spændende udfordringer, og jeg glæder mig enormt til samarbejdet med jer frivilligt aktive donorer, sundhedspersonale og øvrigt involverede i bloddonorsagen. Med venlig hilsen Valdemar Riis Søndergaard Landsformand

9 Landskomiteens udvalg Den afgående Landskomité havde nedsat tre faste udvalg: Forretningsudvalget, Det Internationale Udvalg og Markedsføringsudvalget. Bloddonorernes forretningsudvalg varetager BiDs løbende forretninger, og udvalget var fra 2005 indtil 1. april 2006 sammensat som følger (stedfortrædere anført i parentes): Børge Stjernholm, landsformand Henning Karlby, næstformand Morten Bagge Hansen (Jan Jørgensen) Christian Wilken-Jensen (Kjeld Vinter) Den afgående landskomité ved sit sidste møde. Per Hemmingsen (Erik E. Pedersen) Jan Østergaard (Viktor Rasmussen) Valdemar Riis Søndergaard (Poul Erik H. Petersen) Det Internationale Udvalg arbejder med udvikling af donor-organisationer i de baltiske lande, den Internationale Sammenslutning af bloddonororganisationer, EU-spørgsmål med mere. Markedsføringsudvalget forestår blandt andet landsorganisationens kampagner, reklamer, deltagelse i festivaler, forslag til kampagneartikler, kurser med mere. Landskontoret i perioden Generalsekretær Niels Mikkelsen er daglig leder af landskontoret. Øvrige medarbejdere er Lone Frederiksen, Malou Rode, Elsebeth Krag-Jensen og Mads Peter Aagaard Madsen. Endvidere har Morten Mjøen Raben-Skov, Ditte Bertram Hansen, Kasper Kock og Michael Bach Ipsen bidraget til arbejdet på landskontoret i beretningsperioden. Tak Landskomiteen bringer hermed sin tak for et flot udført arbejde til personalet i blodbankerne og på tappestederne over hele landet; til alle de frivillige i donorkorpsene og i amtskomitéerne; til landskontorets personale, samt ikke mindst til vore godt frivillige og ubetalte bloddonorer. Af og til bliver man så optaget af mødereferater, vedtægtsændringer, strukturoplæg o.s.v., at man glemmer, at der er patienter af kød og blod "i den anden ende", og at disse håber på og ser frem til helbredelse. Det er derfor både tankevækkende og rørende at modtage en tak fra en patient - følgende er et af mange eksempler, modtaget på landskontoret: Før jeg blev nyresyg i 2000, skænkede jeg det aldrig en tanke, at der rent faktisk er mennesker, som frivilligt er med til at redde andres liv. Jeg har siden da - flere gange - på egen krop mærket betydningen af jeres indsats. Det synes jeg bare, I skal have en stor og ubetinget tak for! Tak for livet! Mange hilsner Gitte Salomon Hansen, Holbæk Vesterbrogade Frederiksberg C Tlf.: Fax: bloddonor.dk Web: Vil du modtage nyhedsbrevet elektronisk, så skriv til bloddonor.dk.