Maskinhandleren i år Scenarier for fremtidens maskinhandlere i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskinhandleren i år 2020. Scenarier for fremtidens maskinhandlere i Danmark"

Transkript

1 Maskinhandleren i år 2020 Scenarier for fremtidens maskinhandlere i Danmark

2 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 EXECUTIVE SUMMARY... 6 METODE OG DATAGRUNDLAG DETAGERNE I DM-TÆNKETANK FORTÆLLER BRANCHENØGLETAL FOR LANDBRUGSMASKINMARKEDET FREM MOD Robot eller fjernstyrede maskiner og Smart Farming LANDBRUGET LIGE NU OG FREM MOD Værdien af landbrugs- og fødevareeksport og prognose/mål frem mod Fordeling af areal og bedriftsstørrelser i Danmark Fremskrivning af bedriftsstrukturen i Danmark Hvordan ser fremtidens landbrug ud? Oversigt over segmenter LANDMAND ÅR Klar til alternativer Maskinhandleren skal forstå kundebehov og processer i fremtiden MOD 2050 DER BLIVER ET YNDIGT LAND ud af 10 danskere bor i byer Vores boliger bruger 50 % mindre energi MASKINHANDLER HVAD GØR VI NU? De største udfordringer Branchens attraktivitet og indtjeningspotentiale Anbefaling: Tilpas forretningens størrelse til de mærker (brands) som forhandles Anbefaling: Nedbring kompleksiteten Anbefaling: Konsolidér og bliv markedsleder eller find din niche Anbefaling: Hold fokus på generationsskifte Anbefaling: Vælg kædedrift eller ét udsalgssted Anbefaling: Definér en ny værdikæde De største udfordringer grupperet (eksempel) Sådan håndteres de Must-win battles (eksempel) Afrunding DEN LILLE MASKINHANDLER (omsætning under 30 mio.) Konsoliderer opad Samarbejde med en større maskinhandler Find en niche Samarbejde mellem flere mindre forretninger DEN MELLEMSTORE MASKINHANDLER (omsætning fra 30 til 90 mio.) Konsoliderer opad eller fusion Find en niche indenfor landbruget Find en niche udenfor landbruget Strategisk samarbejde i en klynge... 48

3 3 Opkøb DEN STORE MASKINHANDLER (omsætning over 90 mio.) Fokus på driftsoptimering Konsoliderer opad Overtage importfunktionen Global udviklingsstrategi Ekstern ledelse Samlet oversigt over muligheder DEL 2 - STRATEGI OG VÆRKTØJER Formål Strategi og den røde tråd Den røde tråd i strategi-arbejdet Hvornår har vi en vinderstrategi? Five forces modellen Konkurrentoversigt Krav til kundedrevet udvikling De 7 S er Kernekompetencer SWOT og trafiklys Positionering Forretningsmodel Afrunding KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING UDVIKLINGEN I LANDBRUGSMASKINBRANCHEN BILAG 1 DETAGERNE I DM-TÆNKETANK FORTÆLLER... 69

4 4 INDLEDNING Denne rapport omhandler maskinhandlerens fremtid. Den tager sit udgangspunkt i de udfordringer, der vil møde maskinhandleren frem mod år 2020 og hvad virksomhederne kan gøre for at tilpasse sig for at komme til at stå styrket frem mod år Til at beskrive fremtidens udfordringer og muligheder, har Dansk Maskinhandlerforening (DM) haft nedsat en tænketank bestående af DM-fremtidsudvalg og DM-bestyrelse samt formænd og bestyrelsesmedlemmer i mærkeforeningerne i Danmark. I DM-tænketank har følgende deltaget: fra DM-bestyrelsen: Formand Jens-Aage Jensen (MJV Maskiner A/S) Næstformand Lars Møller Andersen (Møller Andersen ApS) Bestyrelsesmedlem Lars Søndergaard, (O. Søndergaard & Sønner A/S) Bestyrelsesmedlem Helle Nielsen (Nic. Nielsen A/S) fra DM-fremtidsudvalg: Hans Jørgen Madsen (BMH A/S), Lars Holst Sørensen (Brdr. Holst Sørensen A/S) Carsten Nielsen (Nic. Nielsen A/S) Anders Søndergaard (O. Søndergaard & Sønner A/S) Det har været godt for processen, at vi har formået at få næsten alle de store traktor- og mejetærsker-mærkeforeninger repræsenteret i arbejdet med rapporten. Følgende har deltaget: Salgschef Flemming Tandrup (VALTRA mærkeforening) Direktør/ejer Anders Vester (AGCO mærkeforening) Direktør/ejer Børge Vestergaard (CLAAS mærkeforening) Direktør/ejer Søren Holst Sørensen (CASE/IH mærkeforening) Direktør/ejer Keld Andersen (John Deere repræsentant) Direktør/ejer John Pedersen (New Holland mærkeforening) Arbejdet med rapporten er sket i et tæt samarbejde mellem direktøren for Dansk Maskinhandlerforening Michael Husfeldt samt forfatter og strategiekspert Mikael Vest og hans kolleger fra Vinderstrategi A/S. Desuden har journalist Niels Damgaard, ndhtxtfoto deltaget aktivt i arbejdet både som rejseleder på turen til USA og gennemført interviews med tænketankens deltagere. Det er nødvendigvis ikke alle deltagere, som skal stå til regnskab for denne rapports indhold og delkonklusioner, men vi har prøvet at finde konsensus på en lang række af de væsentligste strategiske områder og anbefalinger. Vi håber denne rapport kan give vores medlemmer og branchens aktører inspiration og pejlemærker for fremtidens maskinhandel i Danmark. Det vil glæde os, hvis rapporten både kan give bestyrelser, ledelser og medarbejdere i vores medlemsvirksomheder ideer og inspiration til at udarbejde en holdbar strategi for den forretning, de har ansvaret for og ikke mindst få fokus på udvikling af vedholdende og bæredygtige konkurrencefordele til gavn for virksomhedens indtjening og forretningens fremtidige grundlag det er vores virksomhed og det er medarbejderens fremtidige arbejdsplads.

5 5 For ikke at efterlade læserne i et tomrum efter at have læst første del i rapporten, kommer der i anden del en række værktøjer og metoder til det videre arbejde med virksomhedens placering i fremtidens maskinbranche. Vi håber, at rapporten vil give vores medlemmer nogle strategiske input til at finde vejen ind i fremtiden. Med et citat fra Casey Stengel kan det siges således: If you dont t know where you re going, you might end up somewhere else. Rigtig god læsning - og husk det er svært at spå om fremtiden men det er nyttigt! Lars Møller Andersen Formand DM-fremtidsudvalg Dansk Maskinhandlerforening Michael Husfeldt Direktør Dansk Maskinhandlerforening Dansk Maskinhandlerforening er officiel brancheforening og arbejdsgiverforening for landbrugsmaskinforretninger i Danmark. Medlemskredsen omfatter 134 hovedforretninger med i alt 190 udsalgssteder fordelt over hele landet. Medlemmerne omsatte i 2011 for ca. 8,0 mia. kr. fordelt på nyt og brugt materiel samt reservedele og reparationer. Medlemmerne beskæftigede i medarbejdere indenfor service, reservedele, salg og administration.

6 6 EXECUTIVE SUMMARY Denne rapport handler om at give en række pejlemærker til landbrugsmaskinbranchen og alle aktører i branchen frem mod år Rapporten har primært haft fokus på ændringer i distribution af produkter og serviceydelser. Den røde tråd igennem rapporten har været, at branchen er drevet af forandringer, som kommer ude fra i en kombination af ændringer i producenternes distributionsstrategi og ændringer i kundebehov. Rapporten Maskinhandleren 2020 har overordnet arbejdet med en hypotese om, at branchen skal finde en ny vej mod 2020 via konsolidering eller ved at finde en niche. Endvidere indeholder rapporten en række anbefalinger til den lille, mellemstore og store forretning, om hvilke strategiske overvejelser ledelsen kunne arbejde med de kommende 7 år frem mod I et forsigtigt skøn omkring branchens udvikling frem mod 2020 kan følgende scenarie opstilles ud fra det markedskort rapporten har arbejdet med: Kilde: Vinderstrategi A/S og DM Note: Det nuværende antal forretninger som er indsat i de tre kategorier er kun skønsmæssigt vurderet. Ca. 35 maskinhandlere har fundet en plads i kategorien Niche. De har specialiseret sig indenfor et smalt produktområde med fx.: Have & Park, redskabsspecialist med få mærker, kartoffelmaskinspecialist, sprøjteteknik, traktorspecialist med et enkelt mærke, servicespecialist, brugte maskiner, lette entreprenørmaskiner, golfmaskiner, rengøringsmaskiner til industrien, eget importagentur, skovudstyr og maskiner, gyllespecialist m.m.

7 7 Ca. 35 maskinhandlere har valgt en plads i kategorien Forfølgere. Det er her man mere eller mindre vil sælge alt til alle kundesegmenter. De bedste i kategorien vil formentlig med en god forretningsmodel kunne skabe en fornuftig indtjening og resten vil levere et middelmådigt resultat år efter år. Ca. 30 maskinhandlere vil være i kategorien Markedsleder. Det er her vi vil finde de 5 full liner, hvor alle som minimum har traktorer og høstmaskiner i produktpaletten. Et godt skøn kunne være, at de dækker Danmark med 6 hovedforretninger og med 6 filialer eller servicepartnere for at dække forretningens udkantsområder. Der er i dag ca. 135 forretninger i DM med 55 filialer. Det betyder, at såfremt ovennævnte scenarie bliver en realitet mod år 2020, vil branchen de næste 7 år via opkøb, fusioner og lukninger blive reduceret med ca. 35 hovedforretninger og ca. 25 filialer. Andelen af DM-virksomhedsejere, der er over 60 år, udgør ca. 30 % af alle medlemsvirksomheder. Det betyder, at inden år 2020 skal næsten 1/3 af alle medlemsvirksomheder formentlig generationsskiftes, sælges eller lukkes. Dette forhold kan bevirke forskellige lokale konkurrenceforskydninger og sammenlægninger, opkøb og fusioner mange steder frem mod Det forventes, at branchens totalomsætning indenfor salg, service og reservedele vil have vækst og der vil være begrænsede ændringer af beskæftigelsen i branchen indenfor de timelønnede medarbejdere. Der må forventes en større reduktion af funktionær ansatte medarbejdere indenfor administration, reservedele og salg. Den industri, som vi er en del af, vil komme til at opleve en udvikling, der vil være kendetegnet ved følgende trends mod 2020 Totalproduktionen i enheder (uændret eller lidt faldende) Antal af kunder (faldende) Service koncepter (stigende) Ny teknologi (stigende) Værdi af industrien (stigende) Bæredygtighed i produktionen (stigende) Investerings muligheder og interesse (stigende) Branchen bliver formentligt påvirket af en stigende efterspørgsel af fødevarer og deraf stigende priser på de varer vores landbrugskunder skal afsætte. Det forventes frem mod 2020, at verdenen får 70 mio. nye borgere hvert år. Maskin- og redskabsleverandørerne kommer sikkert til at nytænke deres distributionskanaler de får muligvis ikke mange hyldemeter i de store full liner forretninger i De vil skulle finde deres distribution i niche-forretningen eller i forfølger-forretningen. Branchen står overfor at skulle løse både strukturelle og driftsmæssige udfordringer frem mod De strukturelle udfordringer bliver placering af maskinhandlere på Danmarkskortet indenfor samme full line mærker Hvad skal reaktionstiden på service være? Maskinhandlernes forretninger inden for samme mærke har i dag en indbyrdes afstand på cirka 50 km. Den bliver i perioden fremover øget til det dobbelte - og afstanden mellem forretningerne vil komme op på km afhængig af områdets vejnet og antal landmænd.

8 8 Maskinhandlerne, som følger de store full line mærker, skal være villige til at forfølge målene, som er udstukket af producenten. Desuden skal de: Have samme udvalg af produkter i alle deres forretninger Anvende skiltning og øvrig indretning på linje med producentens krav og gå efter at blive de bedste ved: o at have brancheviden o at tjene penge o have effektive, velkendte og beskrevne arbejdsprocesser o at have et godt image o at give kunderne den forventede service o at kunne dokumentere høj kundetilfredshed fra kundeundersøgelser o at opfylde producentens mål for markedsandele Endvidere vil følgende elementer indgå: Kunderne skal have mulighed for at få leveret dele hjemme hos sig selv Der skal være service- og værkstedsvogne, som kan klare reparationer hos kunden Moderne teknologi skal tages i brug og anvendes aktivt til kundesupporten Hvis kundeundersøgelserne viser punkter, hvor forbedringer er påkrævet, skal disse forbedringer iværksættes hurtigst muligt Producenten kommer fremover til at yde meget mere assistance til sine maskinhandlere. Den kendte adfærd, hvor producent og maskinhandler er modpoler, skal afløses af et tæt samarbejde med fællesnævneren partnerskab Markedet for landbrugsmaskiner frem mod 2020 vil være præget af: Samme eller faldende volumen Færre kunder Krav om endnu bedre service Stadig mere avanceret teknologi Krav om øget bæredygtighed Værdien af de solgte enheder og ydelser bliver højere Branchen bliver mere interessant som investeringsobjekt For maskinhandlerne gælder det i fremtiden, at: Service bliver vigtigste faktor Øget fokus på professionel service er påkrævet Maskinhandlerne skal have stærk økonomi for at klare kravene Tættere samarbejde mellem producent og maskinhandler er en forudsætning Kunderne vil fremover forvente: At kunne købe højteknologiske produkter, som er nemme at bruge, er pålidelige og har høj komfort for brugerne Høj produktivitet fra maskinerne, der har lave omkostninger via teknologiske løsninger som online fjernovervågning på mange planer inklusiv autostyring m.m. At kende driftsomkostningerne via faste aftaler om køb, leje og leasing inklusiv løbende service, reparationer m.m.

9 9 Fleksible løsninger, der også indeholder service, oplæring og finansiering Gennemskuelig livstids produktcyklus såvel miljømæssigt som økonomisk Professionel håndtering af alle typer kunder lige fra de store professionelle til hobbybrugerne At kommunikationen til dem tilpasses deres aktuelle behov Stadig øget brug af IT Hos mange store maskinhandlere vil lederen i 2020 være en koncernchef frem for en maskinhandler. Der vil være en professionel bestyrelse og aktionærer, som har forventninger til ledelse og indtjening. Hele branchen står overfor store opgaver omkring at udvikle en forretningsmodel med fokus på indtjening. Branchen har i gennemsnit en combined ratio på 98,5, hvilket betyder at der kun er tjent 1,50 kroner (2011 tal), når der er omsat for 100 kroner. Selv en forkert strategi bør ikke kunne føre til et så dårligt resultat. Både indtjeningen på salg og service skal øges. Desuden er en væsentlig reduktion i kapitalbindingen af reservedelslagere nødvendigt via samarbejde og mere effektiv udnyttelse af distributions muligheder. Branchen har et varelager af reservedele på knap 3. mia. kroner (i bruttopriser), hvoraf knap 600 mio. kroner er indsat som realisationsvarer omsætningshastigheden er skønsmæssige i gennemsnit under 2. Alene kapitalomkostninger til at finansiere varelagerne af reservedele er med til at trække en væsentlig indtjeningsmulighed ud af branchen. Med en gennemsnitlig overskudsprocent i branchen på 1,5 % før skat i 2011 (i ,32 % og i 2009 minus 0,73 %) står hele branchen med ryggen mod muren det eneste positive man her kan sige er, at det vil afholde mange fra at gå ind i eller starte op i branchen. Modsat kan det måske friste nogen til at gå ind i branchen med den forudsætning, at det må kunne gøres bedre med en ny konkurrencedygtig forretningsmodel. Citat: Branchedirektør Michael Husfeldt

10 10 METODE OG DATAGRUNDLAG De analyser og fremtidsscenarier, du kan læse om på de kommende sider, er baseret på vidensdeling i tænketanken samt indlæg og interview med en række aktører i og omkring branchen. Rapporten er afgrænset til primært at omhandle landbrugsmaskinmarkedet og landbrugets udvikling, da det for mange forretninger lige nu er her den største omsætning hentes hjem indenfor salg, service og reservedele. Rapporten har ikke umiddelbart forholdt sig til alle de andre kundesegmenter, som mange medlemsvirksomheder også opererer i med salg, service og reservedele. Her kan nævnes rigtig mange segmenter som f.eks. maskinstationer, skoventreprenører, privatmarkedet, have og park, boligselskab, kommuner, regioner, stat, forsvaret, bygge- og entreprenørvirksomheder, anlægsgartnere, samt fritid, jagt og fiskeri, m.fl. Medlemmer DM-tænketank havde det første møde i juni måned 2012 på Fyn, med drøftelser om arbejdet og målet med tænketanken. På mødet havde vi et indlæg fra direktør Otto Freiesleben, Nellemann Agro. Efter en lang karriere i landbrugsmaskinbranchen har Otto Freiesleben om nogen været med til at præge branchen og sætte dagsordenen omkring maskinhandlerudvikling, og arbejdet i feltet mellem producentens og maskinhandlerens forventninger til fremtiden. Otto Freiesleben fortalte sin historie om sit virke og udfordringer og ikke mindst, hvordan han ser fremtiden. Næste møde holdt vi i december 2012 med indlæg og debat med forfatter og strategiekspert Mikael Vest, formand Johanne Marie Laursen, Landboungdom og afdelingsleder Svend Friis Bak fra Landbrug og Fødevarer. I starten af marts måned var en del af gruppen i DM-tænketank på studietur til USA med besøg og møder hos CNH (Case IH) i Burr Ridge og Deere & Company globale hovedkontor i Moline. Foto: Fra studieturen til USA Foto: Fra første møde i DM- tænketank på Fyn Endvidere besøgte gruppen John Deere maskinhandleren Barker Implement i Knoxville i Iowa, entreprenør og landbrugsmaskinforretning Ziegler Cat i North Mankato i Minnesota og Titan Machinery (Case IH og New Holland maskinhandler) i Fargo i North Dakota og RDO Equipment (John Deere maskinhandler) i Moorhead, North Dakota. Turen har bidraget til en større forståelse for de nødvendige forandringer som branchen vil gennemgå frem mod år 2020.

11 11 På turen blev der afviklet tre møder i DM-tænketank med refleksion efter besøg og møder, samt debat og dialog til det videre arbejde med rapporten. Det sidste møde i DM-tænketanken blev afholdt i april måned med et indlæg ved direktør Per Stjernqvist, VOLVO Entreprenør Maskiner A/S i Danmark. DM-tænketank arbejdsproces igennem et år: Juni 2012 Møde 1 December 2012 Møde 2 Februar 2013 Sekretariatet skriver udkast til rapporten Marts 2013 Møde 3 - studietur til USA April 2013 Møde 4 Sekretariatet og Vinderstrategi skriver færdigt udkast Maj 2013 Præsentation på DMchefmøder 2013 Kilde: DM Michael Husfeldt har under processen gennemført en række anonyme interviews med personer i medlemsvirksomheder, importørvirksomheder og salgsselskaber. Fælles for disse interviews er, at personerne er blevet forelagt forskellige udviklingsscenarier for branchen, som de efterfølgende har givet deres kommentarer og synspunkter til. De er ikke blevet citeret for noget i rapporten og har kunnet tale frit. DETAGERNE I DM-TÆNKETANK FORTÆLLER Der er lavet 8 anonyme interviews med udvalgte deltagere i DM-tænketank, disse findes i rapportens bilag 1. Her kommer nogle korte udsagn fra interviewene: Målet er en forretning, der er gearet til at blive overtaget af en anden til en fornuftig pris inden for de næste 5-10 år, eller som indgår i fusion eller strategisk alliance. Nuværende model holder ikke. En forretningsmodel med familien som eneejer er efter vores opfattelse ikke holdbar fremover. Det kan sagtens være muligt, at familien indgår personalemæssigt eller som en del af ejerkredsen i en fremtidig virksomhed. I 2020 er der på den baggrund ikke forventninger om at have en virksomhed, der er som nutidens virksomhed.

12 12 Vi ønsker gode forhandlinger, der genererer overskud. Det behøver ikke nødvendigvis at være af selvkørende maskiner. Vi har nemlig for længst indset, at det ikke er muligt at betjene alle segmenter og ej heller sælge og servicere et bredt program af maskiner. Fordelen ved at øge størrelsen på virksomheden betragteligt er, at der bliver mulighed for at ansætte medarbejdere, der kan fokusere helt på områder som markedsføring, personaleledelse, organisering af arbejdsgange med videre. Hvis det ikke er muligt at vokse sig større, er den eneste vej frem at specialisere sig inden for en niche. Det er vores egen erfaring. Efter vores opfattelse ser fremtiden fornuftig ud, men der bliver plads til færre maskinhandlere end i dag. Der vil være det halve antal ejere tilbage i 2020, men der vil være næsten det samme antal udsalgssteder som nu. Mit indtryk er, at maskinhandlerne ikke selv giver op, men skal presses ud, dog mest på grund af dårlig økonomi. Manglende muligheder for generationsskifte vil også få mange forretninger til at lukke eller blive overtaget af andre. Vi skal selv blive dygtigere og få mere styr på personalets kvalifikationer og kompetencer på alle områder. Det vil sige salg, reservedele og værksted. Fokus skal være mere snæver, og som ejer er det vigtigt at turde uddelegere til medarbejderne, der vil og kan tage ansvar mod at rapportere om deres område regelmæssigt. Med 110 procent fokus inden for eget ansvarsområde, vil det blive mere profitabelt at være maskinhandler end i dag, hvor der spildes for mange resurser på at være med i det hele. Vi har nu en størrelse, hvor vi enten kan blive større ved organisk vækst, ved at fusionere med andre eller ved at opkøbe andre maskinforretninger. Alternativet er at blive en lille nichemaskinhandler. Vi er nødt til at være stærke i fremtiden, fordi kunderne bliver store og vil indgå i store handler med dyrt brugt, som efterfølgende skal finansieres. Jeg kan godt forestille mig hele Danmark samlet under en maskinhandlers paraply med hovedkontor og afdelinger placeret med passende afstand. Mener, at mange af de nuværende store danske maskinhandlere er for små til at være store, fordi de ikke kan specialisere medarbejderne og have dedikerede medarbejdere til stabsfunktionerne. Leverandørerne skal være mere ambitiøse på vores og egne vegne. De bør også fokusere mere på at have økonomisk sunde maskinhandlere end at kapre markedsandele. De familieejede maskinforretninger bør hente eksterne resurser ind i deres bestyrelser, hvis branchen ikke bliver mere professionel og formår at tilpasse sig fremtiden, ender den som perlegrus-mekanikere. Drømmen er en omsætning på mindst 100 mio. kroner og et overskud på fem mio. kroner For at nå det skal medarbejderne være medansvarlige for den daglige drift og optimering. Branchen har gode medarbejdere, som skal uddannes til at blive endnu bedre.

13 13 Jeg tror på, at vores egen forretning vil have et større geografisk område i fremtiden. Der er mange måder at opnå en sådan vækst på. Det kan være ved at fusionere eller ved organisk vækst, hvor vi venter på, at andre ophører. Hvis der sker fusion med andre, vil det være nødvendigt med nye moderne bygninger. Problemet er, at eksisterende ejendom ikke er meget værd, når den ikke anvendes til nuværende formål. Det kan blive vanskeligt at finansiere nybyggeri. Jeg vurderer dog fremtidens muligheder som positive og vil stadig være i branchen om 10 år. Vi snakker for meget og gør for lidt. For eksempel skal udfordringen med at omsætte brugt løses - det koster for meget at istandsætte brugte maskiner. Min frihed og uafhængighed tæller mest i mit liv som maskinhandler. Eliten af maskinhandlere vil sætte sig på de store mærker inden for traktorer og andre selvkørende maskiner, fordi maskinerne bliver mere og mere teknologisk avancerede. Der skal være 100 procent fokus på det, man er god til. Det er forudsætningen for at opnå overskud og omsætning. Det kan blive nødvendigt at skippe forhandlinger for at nå det mål. At udviklingen frem mod 2020 fordrer, at flere går sammen for at danne en maskinhandel, der har et betragteligt større område end nu. Den kan eventuelt have flere traktormærker. Det er farligt at investere i en tid, hvor det er uvist, hvad de store mærker kan finde på at kræve af sit fremtidige maskinhandlernet. Jeg forudser, at der på producentsiden kan ske opkøb og fusioner, der kan give kraftige forandringer i vores virkelighed som maskinhandlere. Måske er det en god ide at lave et outlet sammen med andre maskinhandlere, så de brugte maskiner hurtigere kan omsættes. Især vil det være en god idé at placere maskiner der, som ikke er i egen forhandling. Jeg tror, at producenterne af maskinerne finder det fornuftigt, at også maskinhandlerne har en god indtjening. For at nå dertil må det forventes, at producenterne af selvkørende maskiner vil kræve indsigt i virksomhedernes regnskaber og øvrige nøglefaktorer. Jeg ser lyst på fremtiden, og jeg kan sagtens se for mig, at en dansk maskinhandel bliver så stor, at den kan have medarbejdere i stabsfunktioner som servicechef, brugtchef, HR-medarbejder med flere. Lige nu er det dog sådan, at mange danske maskinhandlere er for små til at være store og for store til at være små. De står i et vadested.

14 14 BRANCHENØGLETAL FOR 2012 For at anskueliggøre branchens udfordringer og udviklingsmuligheder har vi lavet et udtræk af regnskabsnøgletal for medlemmer i Dansk Maskinhandlerforening. Analysen bygger på regnskabstal fra følgende antal medlemsvirksomheder i 2009, 2010 og 2011: Antal Omsætning Først kigger vi på, hvor mange medlemsvirksomheder der har haft overskud i perioden. Det er gruppen fra 0-30 mio. kroner i omsætning i 2011, der har den største andel af virksomheder (knap 40 %) som ikke har leveret et økonomisk resultat, der har givet overskud før skat. I gruppen fra mio. kroner har godt 80 % generet et overskud på bundlinjen i 2011, og gruppen med en omsætning på mere end 90 mio. kroner har ca. 90 % et overskud i Kilde: DM egne beregninger Når vi kigger på afkast af den investerede kapital har gruppen med en omsætning på mere end 90 mio. kroner leveret langt det bedste resultat med ca. 6,5 % i afkast alle 3 grupper har i perioden forbedret resultatet væsentligt.

15 15 Kilde: DM egne beregninger Forrentningen af virksomhedernes egenkapital har de senest år udviklet sig positivt i alle grupper. Kilde: DM egne beregninger Andelen af virksomheder med positiv egenkapital er støt stigende i gruppen 0-30 mio. kroner hvorimod gruppen mio. kroner er gået tilbage i perioden 2010 til Gruppen med en omsætning på mere end 90. mio. kroner har i hele perioden haft en positiv egenkapital.

16 16 Kilde: DM egne beregninger I hele perioden er soliditetsgraden størst i gruppen mio.. Gruppen mio. er faldende og er nu under 25 %. Kilde: DM egne beregninger

17 17 Omsætningsfordelingen blandt DM medlemmer viser, at den største gruppe (i alt 15 virksomheder) ligger i omsætningsintervallet mellem mio. kroner. 13 virksomheder har haft en omsætning der er større end 250 mio. kroner i perioden. Kilde: DM egne beregninger Andelen af DM virksomhedsejere, der er over 60 år udgør ca. 30 % af alle medlemsvirksomheder. Det betyder at inden år 2020 skal 1/3 af alle medlemsvirksomheder formentlig generationsskiftes, sælges eller lukkes. Dette forhold kan frem mod 2020 bevirke forskellige lokale konkurrenceforskydninger og sammenlægninger, opkøb og fusioner. Kilde: DM egne beregninger

18 18 Total omsætningen i branchen (kun DM-medlemmer) blev i 2011 ca. 8 mia. kroner mod ca. 7,3 mia. kroner i 2010 (omsætningen = salg af nye og brugte maskiner, traktorer, service og reservedele) frem mod 2020 forventes en stigende omsætning til ca. 10,5 mia. kroner med baggrund i prisstigninger, lave renteomkostninger og løbende behov for investering i udskiftning og ny teknologi. (røde søjler = prognose frem mod 2020) Kilde: DM En række af positive og negative forhold som kan få indflydelse på branchens udvikling og struktur. Positive effekter Stigende population = flere fødevarer Nye produkter brancheglidning Internationalisering Øget salg af brugt i udlandet Øget timepriser Salg af viden/rådgivning Salg af service Bedre konjunkturer Negative effekter Politiske redaktioner Dyrevelfærd Mangel på medarbejdere Internationalisering udenlandske forhandlere i DK Stigende omkostninger / mindre konkurrencekraft Global gennemsigtighed på priser Finansieringsforhold for landbruget i DK Strukturudvikling i DK færre landbrug Brancheglidning nye aktører i maskinbranchen Producenter overtager detailledet i maskinbranchen Kilde: DM

19 19 Branchens omsætning kan nogenlunde fordels således (gennemsnit ud fra 2011 omsætningen) Kilde: DM Vi har udtaget en stikprøve på 105 regnskaber på DM-medlemmer ud af 137 mulige. Disse 105 medlemsvirksomheder havde i 2011 en samlet omsætning på 6,4 mia. kroner dvs. en gennemsnitlig omsætning på ca. 61 mio. kroner. Disse 105 medlemsvirksomheder lavede et samlet overskud før skat på ca. 100 mio. kroner det svarer til 1,5 % før skat. I 2010 omsatte samme gruppe for ca. 5,6 mia. kroner med et overskud før skat på ca. 18 mio. kroner (0,32 % før skat) og i 2009 var omsætningen i samme gruppe 5,8 mia. kroner med et minus på ca. 42 mio. kroner (-0,73 %). Med en gennemsnitlig overskudsprocent i branchen på 1,5 % før skat i 2011 (i ,32 % og i 2009 minus 0,73 %) står hele branchen med ryggen mod muren det eneste positive man her kan sige er, at det vil afholde mange fra at gå ind i eller starte op i branchen. Modsat kan det måske friste nogen til at gå ind i branchen med den forudsætning, at det må kunne gøres bedre med en ny konkurrencedygtig forretningsmodel. Citat: Branchedirektør Michael Husfeldt

20 20 LANDBRUGSMASKINMARKEDET FREM MOD 2020 Robot eller fjernstyrede maskiner og Smart Farming Kilde: Blue River Technology Teknologien findes i dag, hvor der allerede bl.a. i frugtplantager kører førerløse robotmaskiner og klarer simple sprøjteopgaver i rækkeafgrøder. I følge engelske og svenske artikler vil disse selvkørende robotter formentligt være taget mere i brug i 2020, også til i højere grad at styre maskinerne fra et andet sted end fra en førerkabine. GPS, RTK, GOOGLE-Earth bruges til, at styre maskinernes funktioner, holde retningen inden for meget få centimeter på marken, automatisk at åbne og lukke dyser enkeltvis, registrere alle handlinger, det være sig såmængde, gødningsmængde, sprøjtemiddel og mængde, høstudbytte, fugtighed, tørstofindhold, tidsstyring af alle opgaver. Det hele kan registreres helt nøjagtigt på GPS/RTK/GOOGLE position, og derved kan man sammen med vejrdata om temperatur, nedbørs- og vandingsmængde beregne mulighederne for at optimere udbyttet på det enkelte jordlod. Maskinhandleren kan samtidig holde øje med traktoren eller maskinen, via online kontakt, hvor der genereres informationer om motorens, transmissionens og andre systemers effektivitet. Disse informationer lagres og kan danne grundlag for planlægning af næste serviceeftersyn med hensyn til tidspunkt og hvornår der er en montør i nærheden. Dette kan være med til, at minimere maskinhandlerens omkostninger i forbindelse med indgåede servicekontrakter. Alternativt kan landmanden have lejet sine maskiner ved maskinhandleren? Informationer indsamles, og bruges til Smart Farming - et udtryk for, at alle funktioner overvåges og samles i et program, som giver mulighed for at analysere og bearbejde data, for bedre optimering af f.eks. kornvognens placering inden næste tømning af mejetærskeren. Det giver mulighed for at udbygge og bruge informationerne til mere bløde værdier så som rådgivning fra såvel maskinhandleren som af andre konsulenter. Der vil også være mulighed for at sammenligne tre forskellige chaufførers/maskiners effektivitet og forbrug, ved det samme type arbejde. Tilsvarende kan der laves Smart Farming på bedriften, hvor det er foderet og medicinen, der kan overvåges på hvert enkelt dyr, det giver mulighed for optimering og sporbarhed.

21 21 Større maskiner Store maskiner kan være en logisk løsning til at optimere, dog er der grænser for hvor store maskiner man lovligt kan komme rundt med på vejnettet. Samtidigt vejer store maskiner ofte også mere og dette kan betyde, at man beskadiger marken. Vælger man at bruge faste kørespor, så begrænses skaderne til disse bestemte kørespor. Dette stiller krav til maskinbredden da sporvidden på traktor og vogn skal passe til mejetærskerens sporvidde. Droner med kamera og GPS/RTK/GOOGLE påmonteret kan flyve over afgrøden, hvorved man kan bestemme, hvor på marken der findes ukrudtsplanter og hvilke. Sprøjtens enkelte dyser kan styres af informationerne fra markkortet, så man derved kun pletbehandler, hvor det er nødvendigt. Gevinsten er mindre pesticidforbrug og mindre kørsel i marken. Krav til maskinerne Bredere maskiner med flere funktioner for derved at undgå flere overkørsler, som er tidskrævende, dyre og belaster jorden og miljøet kraftoverføringsaksler og hydrauliske systemer er tunge og effektkrævende, så derfor arbejder flere maskin- og traktorfabrikanter på, at udvikle maskiner, der drives af elektriske motorer og derved opnå at maskinerne bliver slanket. Elektriciteten skal produceres af traktoren, da man ikke kan lagre så meget på et batteri, derfor produceres der traktorer, som kan producere el (380 Volt) og som har en sammenkobling til redskaberne. El og styringen af forskellige maskiner, stiller krav til kommunikationen fra og til traktoren, hvilket ISOBUS gerne skal medvirke til. Mange maskiner har allerede indkodet forskellige grundindstillinger til diverse afgrøder, disse kan bruges som de er, men kan finjusteres efter behov, viden, erfaring, vind og vejr. Yderligere krav Al denne teknologi kræver særlig uddannelse af såvel chaufføren som af diverse mekanikere. Chaufføren skal som minimum kunne finde ud af at betjene mindste program, som er forprogrammeret til diverse arbejdsopgaver desværre bruger de fleste typisk kun de simple forprogrammerede funktioner, og får derfor ikke fuldt udbytte af de funktioner og værdier som de har købt. GPS/RTK styringer, antenner og kalibreringer, computere som kommunikerer, justerer og beregner automatisk kræver viden inden for automatik, styringer og programmering. 380 Volt elektriske kabler, stik og el-motorer stiller i højere grad nogle udfordringer til mekanikeren. El-motoren, som skal udføre justeringerne via ordrer fra computeren, eller via ind programmeringer fra chaufføren, skal fungere meget præcist, og er dette ikke tilfældet, skal mekanikeren kunne finde og måle hvor fejlen ligger. Rekrutteringen, uddannelsen, efteruddannelsen og fastholdelse af personel bliver mere og mere vigtigt, at prioritere og videreudvikle på, da specialviden er alfa og omega. Skal man være mærkeforhandler for at kunne servicere, fejlfinde og slette fejl? Indtil videre har der ikke været så stor konkurrence på dette område, da markedet ikke har været så stort, men efterhånden som der kommer computere på alt, er behovet for at kunne kommunikere med andre mærker, end dem man selv sælger, blevet større. Derved er der ved at være et attraktivt marked inden for landbrugsmaskinerne, på samme måde som der har været i auto- og lastvognsbrancherne i flere år. Der findes nu udbydere af computertestere, der kan kommunikere med de fleste mærker og modeller inden for landbrugs- og entreprenørmaskiner. Disse bliver efter eget udsagn opdateret næsten lige så hurtigt som de gør fra mærkeleverandørerne. Der kan være

22 22 nogle ting de ikke kan, men det mest almindelige mener de at kunne, og det vil derfor betyde, at man ikke nødvendigvis behøver at være mærkeleverandør, for at servicere, fejlfinde og slette fejl. Nye brændstoftyper Der er flere alternativer til fossile brændstoffer. I Danmark har vi i dag to mindre anden generations biodieselanlæg, der kan lave henholdsvis Griesel, som laves af affald fra slagterierne, og biodiesel lavet på andre affaldsprodukter (flis, halm etc.), hvor halm er en af hovedingredienserne, altså biodiesel som ikke er baseret på fødevarer. Samtidigt kører der nogle forsøg med at fremstille brændstof af alger, og der er fremstillet køretøjer, der kan køre på brint. Det afhænger meget af økonomien, om de bliver ført ud i større skala. For at køre på ren biodiesel kræver det at motoren er specielt indrettet. Den danske energistrategi Med strategien fremlægger regeringen en række energipolitiske tiltag, der allerede på kort sigt vil mindske afhængigheden af fossile brændsler markant. Alene i perioden frem til 2020 vil strategien reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 % set i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi til 33 % i 2020 og sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 % i forhold til 2006 som følge af et markant fokus på energieffektivisering. Biogas Ifølge Brancheforeningen for biogas i Danmark er der planer omkring opbygning af flere anlæg fra Til forskel fra de tyske anlæg, vil man ikke producere biogas på fødevarer, men i stedet satse på at producere på organisk affald fra forskellige produktionsformer, herunder gylle, dybstrøelse, slagteriaffald, husholdningsaffald, halm m.m. Planen er desuden at flere køretøjer i fremtiden skal til at køre på biogas. Denne plan kræver specielt indrettede motorer, der kan køre på biogassen. Den afgassede gylle, som er mere tyndtflydende efter afgasningen, vil efterfølgende kunne udbringes med slangebom på markerne som gødning. Den tyndtflydende gylle trækker nemmere og hurtigere ned i jorden, hvor planterne bedre kan optage den, og der vil derfor være mindre lugtgener, pga. lugten mindskes når det er afgasset, men også fordi det trænger hurtigere ned. Samtidigt vil der være mindre energiforbrug når gyllen ikke behøver, at blive nedfældet, lige som der er mulighed for bedre udnyttelse i forskellige etablerede afgrøder, som har det lidt svært med den tyktflydende gylle og nedfældning vi kender i dag. Bioolie Et forskerhold på Aalborg og Aarhus universiteter har fundet en metode til fremstilling af et råolielignende produkt, som også er fremstillet af de samme råvarer, altså gylle og organisk affald. Metoden kaldes HTL. HTL-metoden har været kendt siden 1930'erne uden rigtig at slå an. Men nu har universiteterne og firmaet sammen fundet frem til en ny måde at gøre tingene på. Biomassen bliver omdannet til et råolielignende produkt, en række vandopløselige biprodukter i form af mindre organiske molekyler hvilke og hvor mange afhænger af hvilken type biomasse man bruger og endelig lidt aske som bundfald. Bioolien minder så tilpas meget om fossil råolie, at man på oliebranchens nuværende anlæg vil kunne forarbejde bioolien videre til diesel, benzin og endda brændstof til fly. Den rå olie fra processen kan bruges som fuelolie i skibe.

23 23 Til forskel fra fx. bioethanol, behøver man ikke at omstille eller skifte motor eller blande biobrændstoffet op med benzin. Jetmotorer kan fx ikke bruge bioethanol. Den nye slags bioolie har det, man i transportbranchen kalder for gode drop-inegenskaber. Det betyder, at den forholdsvist let kan kobles ind i vores samfunds eksisterende teknologi. Nu bliver det, vi i dag kender som affaldsprodukter, til en efterspurgt råvare, vil der så være gylle nok? Er der nok organisk affald? Kan den afgassede gylle forsætte over i HTL anlægget? Under alle omstændigheder skal såvel konventionelle landmænd (ikke økologer) som maskinhandlerne i 2020 sikkert regne med, at udkørsel med såvel gylle som møg og dybstrøelse på markerne, formentligt næsten vil ophøre, fordi det fremover vil være en råvare med en vis værdi ud over almindelig gødnings værdi. Foto: DM LANDBRUGET LIGE NU OG FREM MOD 2020 Landbrugsproduktionen i Danmark er mangfoldig, og omfatter mange forskellige produktionsgrene, lige fra produktion af svinekød, oksekød, fjerkræ og mælk, til produktion af kartoffelmel, græsfrø og minkskind. Produktionsværdien af landbrugsprodukter, når de forlader landmanden udgør knap 80 mia. kroner. Produktionen er ca. 0,15 mio. tons oksekød, 4,88 mio. tons mælk, 8,79 mio. tons korn, 2,01 mio. tons svinekød, 0,22 mio. tons fjerkræ og ca. 15 mio. stk. minkskind. Fødevareerhvervet yder et betydeligt bidrag til opretholdelsen af det danske velfærdssamfund. Det sker blandet andet ved en betydelig beskæftigelse ikke mindst i yderområderne i Danmark. De mange arbejdspladser skaber økonomisk vækst. Derudover betaler fødevareerhvervet en lang række skatter og afgifter, som også er med til at finansiere det danske samfund. Der er ca jobs fordelt på knap arbejdspladser i landbruget og fødevareindustrien og resten som følgejobs. Ca. 60 % af overskuddet fra handelsbalancen kommer fra fødevareerhvervet og produktionsværdien udgør ca. 148 mia. kroner. Den danske landbrugs- og fødevaresektor er den tredjestørste fødevareklynge i verden. Eksplosiv vækst i Asiens middelklasse vil give den danske eksport mange muligheder.

24 24 Værdien af landbrugs- og fødevareeksport og prognose/mål frem mod 2016 Kilde: Landbrug og Fødevarer Landbrugets indtjening har de seneste år været presset af lave priser på visse landbrugsvarer, samt høje priser på inputfaktorer. Men landbruget er i den kommende periode på vej mod en markant øget indtjening. EU forudser netop i en ny rapport og prognose, at frem mod 2022 vil der konstant være en stigende efterspørgsel efter planteprodukter og mælk. Der er dog et paradoks i Danmark, der er masser af langsigtede muligheder, men mange vanskelige kortsigtede udfordringer, med et konstant pres fra nye skatter, afgifter og ekstra regler om fx. dyrevelfærd og miljø. Og en kreditklemme, som stadig hindrer mange nye investeringer. Siden 1990 har der pågået en voldsom strukturudvikling i dansk landbrug antallet af bedrifter over 10 ha er nu nede på ca , hvoraf ca kan betegnes som heltidsbrug. Antal bedrifter over 10 ha, stk. Kilde: Danmarks Statistik

25 25 Fordeling af areal og bedriftsstørrelser i Danmark Kilde: Landbrug & Fødevarer - Fakta om erhvervet 2012 Fremskrivning af bedriftsstrukturen i Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Fødevareøkonomisk Institut og egne beregninger fra Landbrug og Fødevarer - Note: Fremskrivning fra 2007/08 Det skal bemærkes, at ovenævnte er et meget forsigtigt skøn for 2020 men nok det mest realistiske skøn vi kan forholde os til i denne rapport. Vi vurderer, at prognosen for antal bedrifter i Danmark 2020 er meget sandsynlig og bør indgår i vores arbejde med fremtidens maskinforretning.

26 26 Hvordan ser fremtidens landbrug ud? Landbrugstyper I (en form) Industrialiseret husdyrbrug - vækstvirksomhed med dyreenheder Mange husdyrbrug drives i selskabsform Ejes af både landmænd, institutionelle investorer og lokale mindre investorer Forrest i udviklingen af landdistrikterne Store planteavler Arealgrundlag er både ejet og forpagtet jord Virksomhedens forretningsgrundlag er stordrift af højværdiafgrøder Herudover vil virksomheden dyrke nye nicher med fx medico Landbrugstyper II (en form) Nicheproducent Forretningsgrundlag er bygget på at skabe oplevelser og merværdi på produkter Stor rolle som naturforvalter Andet erhverv på landet Turisme, rideskoler, små fødevarevirksomheder, energiproduktion Innovativ - ønsker at omsætte ny teknologi og viden til produkter og resultater Landmanden fungerer i højere grad som investor og kapitalforvalter Deltidslandmand Dyrker jorden, men primær beskæftigelse udenfor erhvervet Lille gældsætning, robust landbrug Liv på landet og sikring af mangfoldigheden Oversigt over segmenter Kilde: DM

27 27 LANDMAND ÅR 2020 For ikke ret mange år siden blev mange landmænd nærmest født til at overtage den fædrene gård, men det er nok ved at være fortid i dag ser vi, at flere af dem, der går ind i landbruget, selv har valgt sin uddannelse og fremtid, men kigger man i ind i fremtiden, vil de som skal lede og drive landbrugsvirksomheder blive udvalgt til jobbet, som leder eller direktør ligesom i mange andre brancher. Fremtidens landmænd vil blive færre og have mange kompetencer, stor viden og et unikt drive. Det bliver mere forretningsmanden og familien adskilles fra bedriften. Forskellen vokser - gårde ligges sammen og forskellen vokser mellem meget små bedrifter og mega store med fokus på stordrift, flere ansatte, færre ejere og mere samarbejde. Ejerformen vil både være selveje og lejer-/forpagtermodellen. Finansiering vil komme både fra realkreditter, pensionskasser, andre landmænd og virksomheder. Unge landmænd og større bedrifter er klar til at overveje andre modeller for driften. Landmænd og landbrugselever vil allerhelst selv eje deres gård. De kommende landmænd er dog i høj grad villige til at overveje andre ejerformer. Danske landmænd, både de etablerede og den næste generation, der er i gang med uddannelsen foretrækker, at det også i fremtiden er dem selv, der personligt ejer gården. Det viser en spørgeundersøgelse om holdning til ejerformer og finansiering blandt over landmænd og landbrugsstuderende foretaget af Videncentret for Landbrug. Klar til alternativer I øjeblikket er over 90 % af de danske landbrug drevet som klassisk selveje. Og står det til landmænd, unge som mere modne, så skal det altså også være sådan i fremtiden. Således foretrækker ni ud af ti af de etablerede landmænd selveje som den foretrukne ejerform. Blandt de landbrugsstuderende gælder det otte ud af ti. Undersøgelsen afslører også, at de unge landmænd og de store bedrifter, trods forkærlighed for selveje, er klar til at overveje andre modeller for driften. Fire ud af fem studerende kan godt forestille sig at drive landbrug efter andre modeller, hvis selveje ikke er muligt. Til gengæld kan kun under halvdelen af de etablerede landmænd acceptere det. Indflydelse er vigtig. Således er kun 18 % af de studerende interesseret i at drive landbrug, hvis de ikke sidder med den bestemmende indflydelse i virksomheden. For de etablerede landmænd er tanken om ikke at sidde for bordenden helt uspiselig. Kun en ud af tyve er indstillet på at arbejde som landmand i en model, hvor de ikke selv har den bestemmende indflydelse. Undersøgelsen demonstrerer også, at landmændene med de største bedrifter er mere åbne for nye ejerformer, end ejere af mindre landbrug. Selv blandt de største landbrug med omsætninger på over 10 mio. kroner om året foretrækker otte ud af ti dog stadig selvejet. Kom der en bagudrettet integration i landbruget hvor fx fødevareindustrien ejer eller driver landbrug kunne det godt give store perspektiver men også en konfliktfyldt vej. På den ene side kan man løse finansielle, størrelsesøkonomiske og forsyningsmæssige udfordringer, men på den anden side kommer det let til et opgør med den hidtidige ejer- og ledelsesstruktur i primærlandbruget. Bagudrettet integration er i betydelig vækst flere steder i verden. Flere store amerikanske agro- og fødevarevirksomheder har således som direkte mål at opkøbe landbrug for at sikre råvareforsyninger. Kilde: Tidsskrift for landøkonomi

28 28 Maskinhandleren skal forstå kundebehov og processer i fremtiden Et moderne landbrug består i dag af mange komplekse ledelses- og arbejdsprocesser, som bl.a. består af ledelse og planlægning, maskinindkøb, markarbejde, foderhåndtering, vedligeholdelse af maskiner, opfølgning og tilbagemelding eller evaluering. Det er her maskinhandleren skal medvirke til at forbedre effektiviteten i produktionen, det er i det felt maskinhandleren kan arbejde med stærke kunderelationer og professionel rådgivning og sparring. Foto: DM MOD 2050 DER BLIVER ET YNDIGT LAND Kan man forudsige, hvordan det danske samfund vil se ud om 4 årtier? Svaret er NEJ, det kan man ikke. Til gengæld kan man lære en masse ved at gøre forsøget skriver Realdania i deres rapport 2050 Der bliver et yndigt land At tegne konturer af fremtiden er en effektiv og nyttig måde at analysere nutiden på. Det skaber en forståelse for, hvordan vores samfund udvikler sig, og hvordan vi kan realisere samfundsmæssige målsætninger. Planlæg fremtiden du skal tilbringe resten af dit liv i den (citat Mark Twains) I år 2050 har Danmark måske kun storlandbrug, 20 agroindustrielle klynger og 3 højteknologiske bioraffinaderier. 9 ud af 10 danskere bor i byer 1.5 mio. danskere bor i det østjyske bybælte fra Randers til Kolding 4,5 mio. indbyggere bor i byregionen København/Malmö københavnere er flyttet ind i den grønne bydel Nordhavn København har flere indbyggere Danmark har storlandbrug, 20 agroindustrielle klynger og 3 højteknologiske bioraffinaderier 80 % af al transport sker på elektricitet Vores boliger bruger 50 % mindre energi Næsten 100 % af vores boliger er koblet på fjernvarme og fjernkøling 40 % af vores fødevarer er økologiske

29 29 Horsens har 25 % flere borgere, Aarhus 16 % flere og København 21 % flere Det koster 4 gange så meget at bruge el kl som kl Over 50 % af al persontransport er kollektiv 100 % af vores energi og el kommer fra vedvarende energikilder Kilde: RealDanias Rapport 2050 MASKINHANDLER HVAD GØR VI NU? De største udfordringer I forbindelse med tænketankens studietur til USA i uge 10, 2013 drøftede tænketanken de største strategiske udfordringer. I vilkårlig rækkefølge kom DM-tænketank frem til følgende udfordringer: 1. Risiko for at nye store konkurrenter trænger sig ind i markedet 2. Ændringer og skærpede krav hos mærkerne som fx John Deeres Dealer of Tomorrow 3. Generel økonomisk situation bl.a. med hensyn til indtjening, soliditet og finansiering 4. Fremadrettet behov for veluddannet personale, teamudvikling og sikring af at de rette resurser er til stede 5. Store lagre af brugte produkter 6. Behov for volumen og kritisk masse 7. Bedre kundeservice og kundeforståelse 8. Ledelseskompetencer hos indehaverne og behov for at tænke mere i fra maskinhandler til koncernchef 9. Fastlåst marked omkring fusion, opkøb og generationsskifte 10. Indsigt i nye teknologier 11. Den fremadrettede strategi og særligt behovet for at skabe en profitabel forretningsmodel 12. Importører og producenters forhandlingskraft 13. Det stigende antal større kunder giver mere konkurrence og mindre indtjening, og samtidig efterspørges videns tunge ydelser 14. Mindre differentiering i markedet hvor alle ligner alle 15. Kompleksitet i sammensætning af de enkelte forretninger 16. Nedbringe afhængighed af andre og øge andres afhængighed af én Baseret på de overordnede forhold som tænketanken har fundet frem til beskriver vi i det følgende de vigtigste overvejelser, som den enkelte maskinhandler kan gøre for, at imødegå og/eller udnytte ovenstående. Der vil samtidig være fokus på en række umiddelbare anbefalinger ud fra ovenstående. Det skal dog bemærkes, at når vi skriver anbefaling kan det sidestilles med, at vi skriver at det bør overvejes at se på disse forhold. Årsagen er, at vi ikke kan give konkrete anbefalinger til hver enkelt, da dette er et generelt notat for branchen. Endelig vil der afslutningsvist være en række værktøjer, som den enkelte maskinhandler med fordel kan arbejde med.

Maskinhandleren i år 2020 ML sommermøde 21. august Scenarier for fremtidens maskinhandlere i Danmark

Maskinhandleren i år 2020 ML sommermøde 21. august Scenarier for fremtidens maskinhandlere i Danmark Maskinhandleren i år 2020 ML sommermøde 21. august 2013 Scenarier for fremtidens maskinhandlere i Danmark Indledning Denne rapport omhandler maskinhandlerens fremtid. Den tager sit udgangspunkt i de udfordringer,

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014

Fra selveje til selskabsjordbrug. Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Fra selveje til selskabsjordbrug Politikseminar i Oslo 2. september 2014 Hovedpunkter Hvem er Landbrug & Fødevarer Strukturudvikling i primærjordbruget Ejerformer Finansiering Landbrug & Fødevarer Danmarks

Læs mere

Orientering fra DM-branche Tlf.: Fax:

Orientering fra DM-branche Tlf.: Fax: Kære Kolleger Det må kunne gøres bedre i det nye år Nr. 1 Januar 2012 Den 1. januar 2012 Formandens nytårsudtalelse Vi har nu oplevet en jul og et nytår med storm og regnvejr i det meste af landet, der

Læs mere

Forretningsudvikling i praksis. - v. Mikael Vest, partner, Vinderstrategi A/S

Forretningsudvikling i praksis. - v. Mikael Vest, partner, Vinderstrategi A/S Forretningsudvikling i praksis - v. Mikael Vest, partner, Vinderstrategi A/S Om Vinderstrategi A/S Vinderstrategi A/S eksistensgrundlag er at tilbyde større virksomheder og vækstvirksomheder en skarpere

Læs mere

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche?

Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013. Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Danske prydplanter Temadag, den 13. november 2013 Hvordan skabes guldkalve i den danske gartneribranche? Vision Vinderstrategi er kendt for at være større virksomheder og vækstvirksomhedersmest attraktive

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

FORRETNINGSUDVIKLING (i et strategisk perspektiv)

FORRETNINGSUDVIKLING (i et strategisk perspektiv) FORRETNINGSUDVIKLING (i et strategisk perspektiv) Mærkeforeningsmøde Middelfart, 19. februar 2013 INDHOLD Resumé 26.11.2012 Udfordringer de næste 3 år Forretningsudvikling Mulige løsninger Og hvad så nu?

Læs mere

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]

Læs mere

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER En bog til håndværkeren der er klar til at tage det digitale skridt og dermed optimere sin dagligdag. Koster det at skippe digitaliseringen? Flere og flere virksomheder

Læs mere

Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA

Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Agenda Køb af landbrugsvirksomhed Hvad er de overordnede vilkår og hvilke muligheder er der i erhvervet? Ejendomsmarkedet

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

06. juni 2007 København. Ejerleder 2016

06. juni 2007 København. Ejerleder 2016 06. juni 2007 København Ejerleder 2016 Kort om analysen Nykredit Ejerlederanalyse gennemføres hvert andet år blandt ca. 1.000 ejerledere. Ejerledere er i denne sammenhæng defineret som en person, der både

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Erhvervsservice Vækst og udvikling

Erhvervsservice Vækst og udvikling Erhvervsservice Vækst og udvikling Hvem er jeg? Erhvervskonsulent Danske Fysioterapeuter Uddannet Cand. Merc. 22 år selvstændig ledelses- og erhvervskonsulent Primære arbejdsopgaver i dag: Rådgivning af

Læs mere

Orientering fra DM-branche - Passiv Tlf.: Fax:

Orientering fra DM-branche - Passiv Tlf.: Fax: Nr. 16 November 2011 Danmark behøver stadig landbruget Den grønne smiley med teksten Danmark behøver landbruget var et led i en kampagne, som Dansk Maskinhandlerforening og Maskinbladet lancerede i 2009.

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Tema 2: Udfordringer

Tema 2: Udfordringer Analyse af danske virksomheders investeringer Fordele og udfordringer ved at investere i Danmark Tema 2: Udfordringer - Virksomhederne vurderer Danmarks attraktivitet som investeringsland med et gennemsnit

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under

Læs mere

Omsætning. 900 Omsætning

Omsætning. 900 Omsætning Analyse SP Group A/S En anden aktie vi har taget en større position i er en aktie der de seneste 3 4 år har foretaget en rigtig turn around, og nu ser ud til at være på rette spor mod fremtidige gevinster.

Læs mere

Svineproduktion med ekstern investor v. Esben og Roald Thing, Lars Jørgen Andersen og Morten Dahl Thomsen. Rammegård A/S fra drøm til virkelighed

Svineproduktion med ekstern investor v. Esben og Roald Thing, Lars Jørgen Andersen og Morten Dahl Thomsen. Rammegård A/S fra drøm til virkelighed Svineproduktion med ekstern investor v. Esben og Roald Thing, Lars Jørgen Andersen og Morten Dahl Thomsen Rammegård A/S fra drøm til virkelighed Agenda 1. Kort om Rammegård og hvorfor køb i selskabsform

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Medlemsmøde 11. juni 2012

Medlemsmøde 11. juni 2012 Medlemsmøde 11. juni 2012 Indhold 1.Mål 2.Fakta om Landbrug & Fødevarer 3.Politisk interessevaretagelse/rådgivning nationalt 4.Politisk interessevaretagelse/rådgivning internationalt 5.Netværk 6.Ansættelse

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING

LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Kommunernes Landsforening 9. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING 214-222 14 12 1 8 6 4 2 LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Landbrugsbedrifters antal og størrelse

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Danske Halmleverandører

Danske Halmleverandører 4. marts 2014 Referat årsmøde Danske Halmleverandører 2014 Mandag den 3. marts 2014 fra 9.45 til 15 hos Maskinhandler Indkøbsringen Amba, Soldalen 1, 7100 Vejle Dagsorden 1. Valg af stemmetællere og dirigent

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Maskininvesteringer nye ejerformer

Maskininvesteringer nye ejerformer Maskininvesteringer nye ejerformer Vækst i landbruget kan understøttes af nye ejerformer indenfor maskininvesteringer, finansieringslyst og cirkulær økonomi Direktør i Nykredit Leasing Mik Kristensen Agenda

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

E-handelspanelet foråret 2018

E-handelspanelet foråret 2018 Konsulent Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 77 4844 JUNI 218 E-handelspanelet foråret 218 6 pct. af medlemmer i DI Handel har digitalt salg og virksomhederne har højere forventninger til den digitaleomsætning

Læs mere

SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER

SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER 2 Glamsbjerg Maskin Center VELKOMMEN TIL GLAMSBJERG MASKIN CENTER Finn Banke, Indehaver Uddannet maskiningeniør, og har mere end 25 års erfaring med landbrugsmaskiner.

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Jacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering

Jacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering Jacob Kjeldsen Motivation for Internationalisering Agenda 1. Udviklingen i dansk eksport til "de nye markeder" 2. Typiske motiver for internationalisering 3. Indledende (danske) overvejelser 4. Etableringsformer

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg

Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg Referat fra DM Fremtidsværksted, den 16. 17. juni 2009, Hovborg Deltagere i flg. deltagerliste. Formål: At identificere og klarlægge branchens muligheder og trusler i fremtiden. At identificere og synliggøre

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel Forsyningsvirksomheder opruster for at klare klimaudfordringer

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011 Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Resume... 1 3. Konjunkturvurdering... 2 4. Hvad gjorde virksomhederne konkret det foregående halve

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Introduktion til vores nye 2021-strategi

Introduktion til vores nye 2021-strategi Introduktion til vores nye 2021-strategi Indhold Introduktion 1 Vejen mod 2021 Vores udgangspunkt 3 Syv spor Sådan når vi vores mål 2 For enden af vejen Vores målsætninger 4 Ballast til rejsen Kapitaludvidelse

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods

Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods Generelle spørgsmål omkring konceptet: 1. Hvad er grunden til i valgte, at implementere Tættere på naturen

Læs mere

DLG. v. Torben Thomsen

DLG. v. Torben Thomsen DLG v. Torben Thomsen Overblik Blandt Europas største landbrugsselskaber Aktiviteter i mere end 20 lande Blandt de største eksportører af maltbyg, sædekorn, foderog brødkorn samt raps i EU Fakta om DLG

Læs mere

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer

Læs mere

Regionens virksomheder kender deres kunder

Regionens virksomheder kender deres kunder 15. oktober 2011 Regionens virksomheder kender deres kunder Kunder. Otte ud af ti af de midtjyske små og mellemstore virksomheder har et godt overblik over, hvem deres kunder er om to år. Om to år forventer

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

ZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark

ZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark ZA89 Flash Eurobarometer (Innobarometer 0 - The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark FL Innobarometer - DK STILLES TIL ALLE Jeg vil gerne starte med nogle få generelle spørgsmål

Læs mere

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI Erhvervsudviklingsdøgn 14. maj 2014 Brands4kids A/S, Erik Andreæ 1 AGENDA 4Brands4kids A/S 4Fra drøm til virkelighed.! 4Et strategisk valg 4Innovation i tøjbranchen findes

Læs mere

Program Rådgivning af Vækstlandbrug

Program Rådgivning af Vækstlandbrug Program Rådgivning af Vækstlandbrug Introduktion Vækstlandbrug og deres udvikling Video med 3 vækstlandmænd Introduktion til workshop Workshop i grupper Opsamling i plenum Rådgivning af Vækstlandbrug Økonomikonferencen

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

3/2017. Østjylland. Agro Food Park viser vejen til vækst. Kommunalvalg 2017: Fire politikeres holdninger til fødevarebranchen

3/2017. Østjylland. Agro Food Park viser vejen til vækst. Kommunalvalg 2017: Fire politikeres holdninger til fødevarebranchen 3/2017 Østjylland Agro Food Park viser vejen til vækst Kommunalvalg 2017: Fire politikeres holdninger til fødevarebranchen Flemmings leder Tjen op til ferie og hold den med det samme! I slutningen af august

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere