NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT"

Transkript

1 2010 For Fagligt Ansvar Økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT Fagligt Ansvar, Netværk for en bedre fremtid er et tværfagligt netværk af fagforeninger og forbund. Formålet er at bidrage til aktiviteter på arbejdsplader og i fagforeninger, der kan føre frem til et samlet alternativ til den borgerlige politik. Nyt fra Fagligt Ansvar udsendes til alle fagforeninger og forbund og alle interesserede i øvrigt. Tilmelding/framelding foregår på se også Kapitel: 0BRESUME. 1

2 2 / Indholdsfortegnelse RESUME INDLEDNING DEL: NULVÆKST INDHOLD, BEGRUN-DELSER OG KONSEKVENSER REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM Sparekravene betydeligt større end angivet HOLDER BEGRUNDELSERNE FOR NULVÆKST? EFFEKTEN AF NULVÆKST Nulvækst er også besparelser Offentlig beskæftigelse forringes Og velfærden forringes REGERING VIL OMPRIORITERE FOR 10 MIA HVAD SKAL DER SPARES I KOMMUNERNE? EFFEKTIVISERING, UDLICITERING OG BRUGERBETALING ET ALTERNATIV? Kan effektivisering give besparelserne? Kan udlicitering og new public management løse problemerne? Er brugerbetaling et alternativ til besparelser? ÅRSAGER TIL KRISEN Krisen Regeringens medansvar for statsunderskuddet Arbejdsløsheden VÆKST - OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK Vi kan ikke spare os ud af krisen Elementer i en beskæftigelsesstrategi Efterløns og dagpengeindgreb virker ikke

3 HVORDAN SÆTTER VI GANG I PRODUKTIVITET OG VÆKST? HVOR KOMMER PENGENE FRA? Skattestop må rulles tilbage Annuller skattelettelser til de højere indkomster Opsparing og virksomheder bør beskattes kraftigere AF SAMME FORFATTER

4 4 RESUME. VK regeringen vil med henvisning til EU s konvergenskrav og sin egen 2015 plans mål gennemføre nulvækst på de offentlige budgetter fra 2011 til De offentlige budgetter må højst pris- og lønreguleres, men ikke opleve nogen realvækst. De offentlige udgifter 2011 til 2013 skal herved opleve en mindrevækst på 24 mia. kr. og yderligere 7 mia. kr til 2015, heraf lidt under 2/3 på offentligt forbrug til serviceydelser og resten på øvrige offentlige udgifter, herunder navnlig indkomstoverførsler. Hertil kommer, at der 2014 til 2015 skal gennemføres strukturreformer med øget beskæftigelse til godt 7 mia. kr. Besparelserne vil 2011 til 2013 årligt gennemsnitligt udgøre omkring 8 mia. kr. i forhold til den planlagte realvækst i de offentlige budgetter i 2015 planen, heraf godt 4,5 mia. på offentligt forbrug til serviceydelser Men offentlige udgifter er hidtil steget mere end planlagt af regeringen. Medregnes denne mervækst vil der være tale om besparelser på årligt op mod 13 mia. kr. Regeringen har begrundet nulvæksten med statsunderskuddet. Men regeringen vælger her at se bort fra egen udhuling af de offentlige finanser. VKO s hele skattestop og skattelettelser har til dato i 2010 kostet det offentlige op mod 60 mia. kr. i mistet skatteprovenu. Regeringen har om nulvæksten for det første formildende forklaret, at de offentlige budgetter kun vil få aflyst realvæksten, men stadig vil blive pris- og lønreguleret og dermed bevare deres købekraft i forhold til i dag. Dermed antyder regeringen, at der ikke er tale om regulære besparelser. For det andet har regeringen fremført, at offentlig beskæftigelse ikke ville blive forringet, da man hermed samlet kunne beskæftige uændret antal offentligt ansatte i forhold til i dag. Og endelig har statsministeren for det tredje igen og igen afvist, at der ville blive tale om forringelse af velfærden. Men regeringens første påstand om, at nulvækst ikke er rigtige besparelser er ikke rigtig. For de kommende år vil det være nødvendigt med en realvækst i det offentlige forbrug, hvis ikke servicen for den enkelte bruger slet og ret skal forringes. Det skyldes, at der frem til 2015 bliver mange flere ældre på pension, Hertil kommer, at der også på andre områder, fx det sociale område, erfaringsmæssigt er et løbende behov for tilførsel af øgede ressourcer på grund af øgede behov. Tilmed underdriver regeringen omfanget af disse besparelser som følge af nulvæksten. I konvergensprogrammet opgør regeringen nemlig sparekravet som følge af selve nulvæksten i forhold til det planlagte dvs. i forhold til den afsatte ramme i 2015 planen, som for 2011 til 2013 udgør 0,9 pct. årlig realvækst i offentligt forbrug. Dette løber frem til 2013 op i 13,5 mia. i mindrevækst på offentligt forbrug. Men - som også gjort opmærksom på af

5 5 Nationalbanken - har den faktiske årlige realvækst i det offentlige forbrug siden 2002 været 1,6 1,7 pct. Dette udgiftspres vil som ovenfor nævnt fortsætte fremover pga. flere ældre og stigende behov. Mindrevæksten på offentligt forbrug er således frem til 2013 reelt over 20 mia. kr. Den anden påstand om, at offentlig beskæftigelse ikke vil blive forringet, er heller ikke rigtig. Offentlig beskæftigelse forringes kraftigt relativt set. Når realvæksten i det offentlige forbrug nedsættes til nul, indebærer det i sig selv betydelige personalebesparelser i forhold til, hvad stigende antal brugere og stigende behov ville have krævet også på løn. Forudsættes at en forholdsmæssig del af den i Konvergensprogrammet varslede besparelse i offentligt forbrug fordeles på løn, svarer det til en samlet offentlig lønbesparelse til 2013 på 9 mia. kr. i forhold til det planlagte udgiftsforløb, hvilket igen svarer til omkring stillinger. Men i forhold til faktisk udgiftsvækst/-udgiftspres, vil den samlede offentlige besparelse løbe op i 13,5 mia. kr. over de 3 år, svarende til op mod stillinger. Endelig er ikke mindst den tredje påstand fra regeringen om, at velfærden ikke forringes, ikke korrekt. Når antallet af varme hænder pr. bruger forringes i forhold det påkrævede de næste 3 år for at sikre uændret servicestandard pr. bruger, er det også selvklart, at velfærden forringes på trods af regeringens påstand om det modsatte. Oven i købet vil velfærden blive markant forringet bedømt ud fra de personalebesparelser som nulvæksten svarer til. Hertil kommer yderligere nedskæringer i stat og kommuner som følge af den såkaldte omprioritering på 10 mia. kr. Det handler om, at regeringen vil friholde regionernes sundhedsudgifter for kravet om nulvækst. Men prisen betales af yderligere nedskæringer oven i nulvæksten i stat og kommuner, helt op til stillinger, som i mange tilfælde vil resultere i fyringer. Og de gamle og børnene kommer til at betale til sygehusenes drift. EU bruges af regeringen som begrundelse for disse besparelser. Men det er en dårlig begrundelse al den stund næsten alle EU lande har underskud og næsten alle betydeligt større end Danmark. Da Danmark på ingen /måde heller står i nogen økonomisk afgrund, vil der være mulighed for at Danmark nedbringer underskuddet i egen takt og herunder tager hensyn til at vi ikke bringer opsvinget i fare gennem voldsomme besparelser at bringe opsvinget i fare og øget arbejdsløshed, hvilket tværtimod vil forøge statsunderskuddet. Også statsunderskuddet bruges af regeringen som begrundelse. Og det vil da også være vigtigt at nedbringe dette. Men regeringens besparelser risikerer at sætte opsvinget i stå og dermed at forværre de offentlige finanser yderligere. I stedet for at Danmark skal spare sig ud af statsunderskuddet, må vi vokse os ud af det. Løsning af statsunderskud og arbejdsløshed går hånd i hånd. Kan vi øge beskæftigelsen, vil det også reducere statsunderskuddet.

6 6 Offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse kan øges for omkring 45 mia. kr., hvilket tilsammen kan give en reduktion af ledigheden på mellem 50 og personer. Endvidere bør en betydelig del af VKO s skattelettelser tilbageføres. De skattelettelser, der gives, prioriteres til lavere indkomster med en højere forbrugskvote. Herudover skal der gennemføres en selektiv forsknings - og erhvervspolitik, der kombinerer efterspørgselspolitik med et samarbejde mellem forskningen (staten) og virksomhederne. Endvidere skal arbejdskraftens bidrag til øget produktivitet og vækst udbygges gennem en anderledes slagkraftig uddannelsespolitik. Endelig kan arbejdsmarkedet tilføres et øget arbejdsudbud gennem bedre fastholdelse, reduceret udstødning og bedre integration af indvandrere og efterkommet. Men vækst gennem øget produktivitet vil være jobløst. Derfor skal den gennem væksten forøgede velstand investeres i jobskabelse og øget beskæftigelse udover ud over i nedbringelse af statsunderskuddet. Der skal skabes jobs indenfor miljø-, energi- og klima og beskæftigelsen skal øges gennem nye offentlige investeringer og fornyelse af velfærdsydelserne. Afskaffelse af efterlønnen vil kun flytte efterlønsmodtagerne over i arbejdsløshedskøen og øge statsunderskuddet. Og dagpengeforringelser vil ikke skabe flere jobs. Statsunderskuddet skal også reduceres gennem, at skattelettelserne til de økonomisk velstående må tilbageføres og skattestoppet stilles i bero. Formueskatten genindføres og afkast af opsparing og fast ejendom beskattes mere. Endelig bør selskabsskatteprocenten hæves samtidig med, at der i øget udstrækning gives fradrag for dokumenterede investeringer. Og ikke mindst beskatningen af finansielle institutioner skal skærpes og der skal ryddes op i statslige tilskud til erhvervslivet på 24 mia. kr.

7 7 INDLEDNING. Det følgende er baggrundsmateriale for Fagligt Ansvars kampagne 1. halvår 2010 om centrale faglige og politiske temaer. Notatet er opbygget i to dele: I første del vil først blive set på indholdet og konsekvenserne af regeringens plan om nulvækst i de kommende år. Der redegøres for indholdet af regeringens Konvergensprogram samt for regeringens seneste Omprioriteringsplan til 10 mia. kr. og begrundelserne for nulvækst og omprioriteringsplan diskuteres. Endvidere ses på konsekvenserne for offentligt ansatte, kommunerne og velfærden. Endelig diskuteres det, om effektivisering, udlicitering og brugerbetaling kan erstatte besparelserne? I notatets anden del diskuteres veje ud af krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Der redegøres for arbejdsløsheden og for en vækst - og beskæftigelsesstrategi og elementer heri, herunder beskæftigelsesforslag fra fagbevægelsen. Endvidere diskuteres, hvorledes der sættes gang i produktivitet og vækst. Endelig diskuteres, hvor pengene skal komme fra til at reducere arbejdsløshed og statsunderskud.

8 8 1. DEL: NULVÆKST INDHOLD, BEGRUN- DELSER OG KONSEKVENSER REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM. Fra 201 til 2013 vil VK regeringen af hensyn til statsunderskuddet dekretere nulvækst i den offentlige sektor. Brutto skal der ifølge regeringen spares 24 mia. kr. på de offentlige budgetter frem til 2013 og yderligere 7 mia. kr til 15 1 dvs. i alt 31 milliarder. Herudover er yderligere 7 milliarder besparelser gemt væk til senere indfrielse gennem såkaldte strukturreformer. VK begrunder besparelserne med hensyn til EU s såkaldte konvergenskrav, der bl.a. siger, at statsunderskuddet i et EU land max må udgør 3 pct. af BNP. Aktuelt udgør statsunderskuddet i 2010 imidlertid godt 5,5 pct. af BNP, om end det i 2011 forventes at falde lidt til omkring 4,5 pct., jf. nedenstående figur, hvor det ses hvorledes vi på få år er gået fra et meget stort statsoverskud i 2007 og 08 til et meget stort statsunderskud i 2010 og 11. Figur: Overskud/underskud på offentlige finanser 2007 til (mia. kr.) ,6 59, ,3-94, Overskud (+)/underskud (-)på offentlige finanser (mia. kr.) Derfor vil regeringen nedbringe statsunderskuddet ved at spare på det offentlige forbrug gennem nulvækst i det reale offentlige forbrug. Nulvækst betyder. at offentlige budgetter nok reguleres for løn og prisstigninger, men ikke for stigende befolkningstal, stigende udgifter eller nye behov. 1 ) Jf. Regeringen: Danmarks Konvergensprogram ) Kilde: Økonomisk redegørelse dec. 09, s 176.

9 9 Sparekravene betydeligt større end angivet. Men regeringens sparekrav går for det første videre end EU s, som betyder besparelser frem til 2013 på 24.5 mia. kr. Regeringen bruger anledningen til at indføre sin egen målsætning fra dens plan om at bringe det offentlige forbrug ned på 26,5 pct. af BNP. Aktuelt udgør det offentlige forbrug 28 pct. af BNP og der skal derfor frem til 2015 ifølge regeringen spares 31,5 mia. kr. eller godt 7 mia. kr. mere end i henhold til konvergenskravene. Hertil kommer imidlertid for det andet, at regeringens sparekrav er formuleret i forhold til det, som regeringen hidtil ifølge 2015 planen ville have tilladt, hvilket for perioden 2011 til 2015 var en årlig gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på omkring 0,9 pct. Men den faktiske årlige gennemsnitlige realvækst fra 2002 og frem til i dag har været betydeligt større, nemlig 1,6 pct. Denne ekstra vækst i det reale offentlige forbrug på årligt omkring 0,7 pct. udover de hidtil planlagte 0,9 pct. skal naturligvis også aflyses, jf. nedenstående figur, hvor den røde søjle er regeringens nye nulvækstplan, den gule søjle den i 2015 planen planlagte vækst og den grønne søjle er den faktiske hidtidige vækst i det offentlige realforbrug. Figur: Årlig realvækst i offentligt forbrug ifølge hidtidig faktisk vækst, ifølge 2015 planen og ifølge regeringens nye nulvækstplan. 1,6 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0,9 Årlig realvækst i offentlige forbrug Faktisk Planlagt i 2015 planen Ny 2020 plan Dette betyder, at der ikke blot som angivet af regeringen skal spares 8 mia. kr. årligt i gennemsnit mellem 2011 og 2013, men adskillige milliarder mere, jf. nedenstående tabel, hvoraf det ses, at der fra 2011 til 2013 skal spares mere end 50 procent mere end angivet af regeringen.

10 10 Tabel: Besparelse på samlede offentlige udgifter 2011 til 2015 i forhold til planlagt realvækst respektive i forhold til hidtidigt faktisk realvækst Besparelse ift. planlagt realvækst i offentlige udgifter Yderligere besparelse ift. faktisk realvækst i offentlige udgifter ,5 3, I ALT ,5 8,5 Af den samlede besparelse i forhold til det planlagte på 24 mia. kr. fra 2011 til 2013 eller 8 mia. kr. om året forudsættes op mod 60 pct. sparet på offentligt forbrug. Set i forhold til planlagt vækst udgør det frem til 2013 i alt 13,5 mia. kr. eller 4,5 mia. kr. om året, men i forhold til faktisk vækst næsten 40 mia. kr. frem til 2013 eller årligt i gennemsnit omkring 13 mia. (Se søjle 1 i nedenstående figur) mens de resterende 10,5 mia. kr. frem til 2013 i forhold til det planlagte således forventes sparet på øvrige offentlige udgifter, herunder navnlig indkomstoverførsler. Af de offentlige udgifter til forbrug dvs. altså fraregnet indkomstoverførsler mv. falder op mod 2/3 heraf på løn. Den årlige gennemsnitlige besparelse fra 2011 til 2013 alene på offentligt forbrug til serviceydelser, dvs. på velfærdsydelserne, udgør heraf 4,5 mia. kr. om året, hvis der kun ses i forhold til planlagt forbrug, men 7 mia. kr. i forhold til faktisk udgiftspres, jf. søjle 2. Lægges til grund, at løn udgør omkring 2/3 i gennemsnit af udgiften til velfærdsydelserne og antages en forholdsmæssig del af besparelsen lagt herpå betyder den en samlet årlig gennemsnitlig offentlig lønbesparelse fra 2011 til 2013 på mellem 3 og 4,5 mia. kr. jf. søjle 3. 3 I Kilde Lund, Henrik Herløv: REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM : Effekt, begrundelser og alternativer vedr. nulvækst. 4. reviderede udgave.

11 11 Figur: Årlige gennemsnitlige besparelser i realvæksten på samlede offentlige udgifter, på offentligt forbrug til serviceydelser samt herunder igen på løn ift. Planlagt vækst Yderligere ift realiseret vækst , Samlet årlig offentlig besparelse Heraf på samlet offentligt forbrug Heraf på løn 1.2. HOLDER BEGRUNDELSERNE FOR NULVÆKST? Regeringen begrunder for det første sine spareplaner med, at de vil være nødvendige på grund af EU. Det er imidlertid en meget tvivlsom begrundelse, for det danske underskud hører absolut til i småtingsafdelingen i EU-sammenhæng, som nedenstående figur for det varige strukturelle statsunderskud viser. Der er derfor både tid og råd til, at Danmark afvikler underskuddet i vores egen takt og under hensyntagen til økonomien, selvom det skulle tage lidt længere tid (se figuren på næste side).

12 12 Figur: Varigt strukturelt underskud i 2010 i 14 EU lande 4. For det andet begrunder regeringen sparekravene med, at det offentlige forbrug udgør for stor en andel af økonomien. Men det skyldes ikke, at det offentlige forbrug målt i kroner og øre er steget uforholdsmæssigt meget og har slugt ressourcerne fra den private sektor, således som regeringen antyder. Det skyldes derimod, at den private sektor pga. krisen er skrumpet voldsomt og hermed hele nationalproduktet, som er faldet over 8 pct. de seneste to år. Det er kun på grund af tilbagegangen i den private sektor, at det ser ud som om den offentlige er ekspanderet. Og det er da en besynderlig bagvendt logik, at fordi den private sektor er blevet fattigere, så skal den offentlige også gøres det. Endelig begrunder VK for det tredje besparelserne med statsunderskuddet og at der skal være balance mellem indtægter og udgifter i det offentlige. Men det er en fejlagtig bogholderiagtig opfattelse af det offentliges økonomiske rolle. I krisetider skal det offentlige tværtimod holde hånden under økonomien og beskæftigelsen og forhindre krisen og arbejdsløsheden i at bide sig fast. Men regeringens spareplaner vil have den stik modsatte effekt. De vil koste fyringer og øge arbejdsløsheden, hvilket truer det spinkle økonomiske opsving. Og det vil i sig selv igen forværre de offentlige finanser og reducere væksten og velstanden. Regeringens økonomiske begrundelser for nulvækst holder således ikke. I realiteten handler sparekravene om ideologi frem for økonomi, om at regeringen benytter anledningen med statsunderskuddet til at gennemføre endnu en etape i tilbagerulningen af velfærdsstaten. 4 ) Kilde: Madsen, Martin og Jeppe Druedahl: Regeringen misbruger EU henstilling som undskyldning for hestekur i AE, 2010.

13 EFFEKTEN AF NULVÆKST. Regeringen er selvfølgelig ganske opmærksom på, at der vil være tale om en hård nyser for både befolkningen og de offentlige ansatte. Regeringen har i forbindelse med nulvæksten derfor fremført en række formildende påstande. For det første har VK fremført, at det jo kun drejede sig om at aflyse (en begrænset) realvækst, men at det offentlige ville få sine budgetter pris og lønreguleret dvs. ville bevare uændret købekraft i forhold til i dag. - Underforstået: Der er ikke tale om regulære besparelser, hvor man skærer budgetterne ned. For det andet har regeringen anført, at offentlig beskæftigelse ikke ville blive forringet i og med, at der ville kunne være samme antal offentligt ansatte som i dag. Og endelig har statsministeren for det tredje gentaget igen og igen, at velfærden heller ikke ville blive forringet. Ingen af disse bortforklaringer holder imidlertid vand. Nulvækst er også besparelser. For de kommende år vil det være nødvendigt med en realvækst i det offentlige forbrug, hvis ikke servicen for den enkelte bruger slet og ret skal forringes. Det skyldes først og fremmest, at der frem til 2015 bliver mange flere ældre på pension, hvilket i sig selv kræver en betydelig realvækst i det offentlige forbrug på mellem 0,9 og 1,2 pct. årligt i gennemsnit, hvis ikke antallet af offentligt ansatte pr bruger skal reduceres og dermed serviceniveauet. Hertil kommer, at der også på andre områder, fx det sociale område, erfaringsmæssigt er et løbende behov for tilførsel af øgede ressourcer på grund af øgede behov. Kommunerne kan ikke bare aflyse udgiftsvæksten. Udgiftsvæksten repræsenterer en tilgang af borgere med legitime krav på velfærdsydelser. Når regeringen nedsætter den realvækst i offentlige forbrug til nul i forhold til, hvad der er nødvendigt for at sikre uændret standard og uændret antal offentligt ansatte pr bruger, repræsenterer dette i sig selv dermed betydelige besparelser i serviceniveauet - UDOVER førnævnte 10 mia.kr. Tilmed underdriver regeringen som anført omfanget af disse besparelser som følge af nulvæksten. Når regeringen i Konvergensprogrammet har opgjort sparekravet for offentligt forbrug til 13,5 mia. kr. til 2013, repræsenterer det hermed et absolut minimum. I forhold til det faktiske udgiftsbehov hidtil og fremover vil besparelserne på offentligt forbrug i realiteten vil løbe op i over 20 mia. kr. frem til 2013 altså betydeligt mere end regeringen har fremlagt.

14 14 Offentlig beskæftigelse forringes. Heller ikke den anden påstand holder om, at offentlig beskæftigelse ikke vil blive forringet. Det er selvfølgelig korrekt, at når de offentlige budgetter pris- og lønreguleres, vil man kunne beskæftige det samme antal offentligt ansatte som i dag. Men offentlig beskæftigelse forringes jo kraftigt relativt set. Når realvæksten i det offentlige forbrug nedsættes ned til nul, indebærer det i sig selv betydelige personalebesparelser i forhold til, hvad stigende antal brugere og stigende behov ville have krævet også på løn. Forudsættes, at en forholdsmæssig del af den i Konvergensprogrammet varslede besparelse i offentligt forbrug fordeles på løn, svarer det til en samlet offentlig lønbesparelse til 2013 på 9 mia. kr. i forhold til det planlagte udgiftsforløb, hvilket igen svarer til omkring stillinger. Men i forhold til faktisk udgiftsvækst/-udgiftspres, vil den samlede offentlige besparelse løbe op i 13,5 mia. kr. over de 3 år, svarende til op mod stillinger. Hertil kommer, at personalebesparelser som følge af nulvæksten, kan risikere at medføre fyringer. Disse besparelser kan nemlig enten gennemføres ved standarden pr bruger nedsættes navnlig indenfor ældrerelateret service. I det tilfælde oprettes der ikke stillinger til flere brugere - eller besparelserne kan gennemføres på andre velfærdsområder for at skaffe flere ressourcer til navnlig de flere ældre brugere. I det sidste tilfælde nedlægges stillinger regulært formentlig indenfor daginstitutioner og skole. Nulvækst indebærer altså forringelse af offentlig beskæftigelse og tilmed i betydeligt omfang. Og velfærden forringes. Mindst troværdig er statsministerens postulat om, at velfærden ikke vil blive forringet. Velfærden har i forvejen længe af VK regeringen været nedprioriteret i forhold til det private forbrug. Det har ideologiske grunde, idet regeringen ud fra sit nyliberalistiske grundlag ønsker at fremme privat forbrug og sektor i forhold til offentligt ditto. Det fremgår af nedenstående figur, hvor det private forbrug (de røde søjler) i alle årene i gennemsnit har ligget højere end det offentlige forbrug (de grønne søjler) og navnlig i perioden 2002 til (Se figuren næste side).

15 15 Figur: Årlig realvækst i pct. i privat kontra offentligt forbrug 5. Velfærden har herved kun lige kunnet holde skinnet på næsen dvs. lige kunnet opretholde standarden med den givne demografiske udvikling og den løbende fordyrelse på de eksisterende ydelser. Når antallet af varme hænder pr bruger forringes i forhold det påkrævede de næste 3 år for at sikre uændret servicestandard pr bruger, er det også selvklart, at velfærden forringes på trods af regeringens påstand om det modsatte. Oven i købet vil velfærden blive markant forringet bedømt ud fra de personalebesparelser som nulvæksten svarer til. Nulvækst betyder således ikke blot udgiftsstop, men betyder reelt nedskæring af velfærden i ganske massivt omfang. Regeringen underdriver således systematisk omfanget af besparelser, af personalebesparelser og af velfærdsnedskæring REGERING VIL OMPRIORITERE FOR 10 MIA. Til besparelserne i Konvergensprogrammet har regeringen føjet en såkaldt omprioriteringsplan. Regeringen ønsker at undtage nogle få udvalgte sektorer fra sin tidligere bebudede nulvækst, først og fremmest sundhedsområdet og dermed regionerne. Indenfor disse områder skal udgifterne de næste 3 år have lov til at stige med i alt 10 mia. kr. Sundhedsområdet skal have 5 mia. kr. ekstra frem til 2013, mens uddannelse af unge skal have 2 mia. kr. og der skal afsættes 3 mia. kr. til svage og udsatte. Men da der samlet fortsat skal herske nulvækst for de offentlige udgifter fra 2011 til 2013, skal andre - stat og kommuner finde kompenserende budgetforbedringer dvs. opveje denne ekstra uddeling med ekstra besparelser. Da regionerne i et omfang friholdes for nulvæksten, bliver det stat og kommuner, der til gengæld skal spare ekstra: 6 mia. kr. skal spares i staten og 4 mia. kr. i kommunerne. Det sidste har 5 ) Ibid.

16 16 regeringen vedgået vil koste op til stillinger. Da sundhed skal skånes, bliver det hermed daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje, som skal holde for. De gamle og børnene kommer til at betale til sygehusenes drift. Regeringen har gerne villet fremstille det som om dette var de totale besparelser. Men det er på ingen måde tilfældet. De besparelser på 10 mia. kr., som regeringen nu aktuelt har annonceret i stat og kommuner - kommer OVENI de besparelser, som VK tidligere har fremlagt i det såkaldte Konvergensprogram. Hertil kommer, at statsministeren ikke har kunnet udelukke fyringer i forbindelse med, at kommunerne som nævnt indledningsvis skal frigøre 4 mia. kr. og reducere med stillinger. Det forbehold er nok ganske klogt, for der kan næppe undgås fyringer. Og hvis kommunerne bliver nødt til at fyre i den forbindelse, vil det i hvert tilfælde koste det offentlige dagpengeudgifter og mistede skatteindtægter. Antages, at 50 pct. fyres, kan det derfor for at opnå samme nettobesparelse stiger omfanget af stillingsnedlæggelser til frem til Hertil kommer, at også den statslige andel af ekstrabesparelserne på 6 mia. kr. må forventes at munde ud i stillingsnedlæggelser, hvilket indtil nu ikke er omtalt af regeringen. Her må nok en mindre del end i kommunerne forventes at falde på løn, men antages det, at blot en tredjedel af den statslige besparelse på 6 mia. kr. skal spares gennem stillingsreduktion, skal der nedlægges omkring 4000 stillinger frem til 2013 Alene de samlede besparelser i kommuner og stat blot som følge af omprioriteringsplanen på 10 mia. kr. kan altså løbe op i nedlæggelse af op til stillinger HVAD SKAL DER SPARES I KOMMUNERNE? Mere end 2/3 af det offentlige forbrug til serviceydelser afholdes i kommuner og regioner, der således bliver hovedmål for besparelserne. Det bliver imidlertid som fremgået især kommunerne, som kommer til at stå for skud, idet sundhedsudgifterne og dermed regionerne som anført ifølge regeringen i et opfang er undtaget fra nulvæksten 6. Alene som følge af nulvæksten skal kommunerne årligt på drift og serviceudgifterne minimum skulle spare omkring 3 kr. Og herudover skulle sørge for at bremse deres andel i den opdrift i udgifterne, der har indtil nu har været 2 mia. kr. yderligere. (Se tabel næste side). 6 ) Jf. Regeringen: Danmarks Konvergensprogram 2010.

17 17 Tabel: Besparelse i kommuner 2011 til 2013 (mia. kr.) Kommunernes andel af besparelse ift. planlagt realvækst i offentligt forbrug Kommunernes andel af yderligere besparelse ift. faktisk realvækst i offentligt forbrug Hertil kommer så de godt 1,5 mia. der skal spares årligt frem til 2013 som følge af omprioriteringsplanen. Det er samlet set meget betydeligt besparelser, som ikke vil kunne indfries gennem effektivisering, jf. længere fremme. Så betydelige besparelser svarer til omfattende personalebesparelser, jf. nedenstående figur, og betyder dermed massiv forringelse af de borgerrettede velfærdsydelser. Alene nulvækst i forhold til planlagt vækst i 2015 planen vil svare til et mindsket personaleforbrug på personer årligt, mens det i forhold til faktisk vækst løber op i personer årligt. Bliver det i et omfang tale om fyringer på ikke-ældrerelaterede områder, jf. foran, vil det svare til henholdsvis respektive Tabel: Årlig gennemsnitlig minimums - og maksimumseffekt på samlet kommunal + regional beskæftigelse 2011 til 2013 af nulvækst 8. Minimumsreduktion Maksimumsreduktion Reduktion i kommunalt personaleforbrug i forhold til planlagt vækst Yderligere reduktion i kommunalt personaleforbrug i forhold til faktisk vækst ) Kilde Lund, Henrik Herløv: REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM : Effekt, begrundelser og alternativer vedr. nulvækst. 4. reviderede udgave. 8 ) Kilde: Egen beregning på basis af Danmarks Statistik samt Madsen, Martin: Kommunal nulvækst i to år vil koste job. AE, 29/

18 EFFEKTIVISERING, UDLICITERING OG BRUGERBETALING ET ALTERNATIV? Kan effektivisering give besparelserne? Ifølge regeringen behøver de omfattende besparelser imidlertid ikke at føre til velfærdsforringelser, idet kommunerne kan rationalisere sig til besparelser på mindst 10 mia. kr., hvis i hvert fald skal tro på et katalog over sparemulighederne i kommunerne fremlagt af regeringen. Kataloget peger på følgende sparemuligheder: Digitalisering af dokumenter: op til 1,1 mia. kr. Koordinering af indkøb: mindst 800 mio. kr. Nedbringelse af sygefravær: 400 mio. kr. Administrative effektiviseringer: 1,9 mia. kr. Samling af administrative opgaver: Spar 300 mio. kr. Børnepasning: 2,3 mia. kr. Folkeskole: 1,3 mia. kr. Ældreområdet: 2,5 mia. kr. Der er i høj grad tale om et opkog af regeringens tilsvarende effektiviseringsplan fra samt regeringens såkaldte afbureaukratiseringsplan fra og som efterfølgende har været indarbejdet i kommuneaftalerne for 2009 og Selvfølgelig kan der effektiviseres i kommunerne. Men der er ikke meget nyt i regeringens seneste effektiviseringskatalog og forslagene omhandler i vid udstrækning rationaliseringstiltag, som kommunerne længe har været i gang med, fx indkøbsaftaler, digitalisering og indførelse af IT teknologi samt nedbringelse af sygefravær. Og de lavthængende frugter er for længst høstet, fx på det administrative område. Yderligere effektiviseringsgevinster vil kræve et langt sejt træk og tilmed yderligere investeringer på fx energi og IT området. Det forekommer derfor helt urealistisk, at man over en kort årrække skulle kunne trække adskillige milliarder yderligere hjem i besparelser herigennem. Og hvad angår de godt 6 mia. kr., som regeringen mener kommunerne kan spare på børnepasning, folkeskole og ældrepleje gennem benchmarking dvs. ved at lære af de mest effektive og billigste kommuner, så har disse kommuner ofte lavere udgifter i kraft af borgere med nemmere behov og/eller i kraft af lav service. Skal kommuner med større arbejdsløshed og/eller flere sociale problemer og/eller flere indvandrere tilpasse sig sådanne minimumstandarder, handler det derfor reelt ikke om effektivisering, men om serviceforringelser i milliardklassen. 9 ) Regeringen: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service. Juni ) Regeringen: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm VKO

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRISEN, ARBEJDSLØSHEDEN

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET.

NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET. 1 NOTAT: VI HAR IKKE RÅD TIL (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET. RESUME: Det Radikale Venstre (DRV)tegner efter alt at dømme til at indgå en reaktionært og for oppositionen højst uheldigt efterlønsforlig med

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISK ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere