NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT"

Transkript

1 2010 For Fagligt Ansvar Økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund NOTAT OM NULVÆKST, VELFÆRD, BESKÆFTIGELSE OG SKAT Fagligt Ansvar, Netværk for en bedre fremtid er et tværfagligt netværk af fagforeninger og forbund. Formålet er at bidrage til aktiviteter på arbejdsplader og i fagforeninger, der kan føre frem til et samlet alternativ til den borgerlige politik. Nyt fra Fagligt Ansvar udsendes til alle fagforeninger og forbund og alle interesserede i øvrigt. Tilmelding/framelding foregår på se også Kapitel: 0BRESUME. 1

2 2 / Indholdsfortegnelse RESUME INDLEDNING DEL: NULVÆKST INDHOLD, BEGRUN-DELSER OG KONSEKVENSER REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM Sparekravene betydeligt større end angivet HOLDER BEGRUNDELSERNE FOR NULVÆKST? EFFEKTEN AF NULVÆKST Nulvækst er også besparelser Offentlig beskæftigelse forringes Og velfærden forringes REGERING VIL OMPRIORITERE FOR 10 MIA HVAD SKAL DER SPARES I KOMMUNERNE? EFFEKTIVISERING, UDLICITERING OG BRUGERBETALING ET ALTERNATIV? Kan effektivisering give besparelserne? Kan udlicitering og new public management løse problemerne? Er brugerbetaling et alternativ til besparelser? ÅRSAGER TIL KRISEN Krisen Regeringens medansvar for statsunderskuddet Arbejdsløsheden VÆKST - OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK Vi kan ikke spare os ud af krisen Elementer i en beskæftigelsesstrategi Efterløns og dagpengeindgreb virker ikke

3 HVORDAN SÆTTER VI GANG I PRODUKTIVITET OG VÆKST? HVOR KOMMER PENGENE FRA? Skattestop må rulles tilbage Annuller skattelettelser til de højere indkomster Opsparing og virksomheder bør beskattes kraftigere AF SAMME FORFATTER

4 4 RESUME. VK regeringen vil med henvisning til EU s konvergenskrav og sin egen 2015 plans mål gennemføre nulvækst på de offentlige budgetter fra 2011 til De offentlige budgetter må højst pris- og lønreguleres, men ikke opleve nogen realvækst. De offentlige udgifter 2011 til 2013 skal herved opleve en mindrevækst på 24 mia. kr. og yderligere 7 mia. kr til 2015, heraf lidt under 2/3 på offentligt forbrug til serviceydelser og resten på øvrige offentlige udgifter, herunder navnlig indkomstoverførsler. Hertil kommer, at der 2014 til 2015 skal gennemføres strukturreformer med øget beskæftigelse til godt 7 mia. kr. Besparelserne vil 2011 til 2013 årligt gennemsnitligt udgøre omkring 8 mia. kr. i forhold til den planlagte realvækst i de offentlige budgetter i 2015 planen, heraf godt 4,5 mia. på offentligt forbrug til serviceydelser Men offentlige udgifter er hidtil steget mere end planlagt af regeringen. Medregnes denne mervækst vil der være tale om besparelser på årligt op mod 13 mia. kr. Regeringen har begrundet nulvæksten med statsunderskuddet. Men regeringen vælger her at se bort fra egen udhuling af de offentlige finanser. VKO s hele skattestop og skattelettelser har til dato i 2010 kostet det offentlige op mod 60 mia. kr. i mistet skatteprovenu. Regeringen har om nulvæksten for det første formildende forklaret, at de offentlige budgetter kun vil få aflyst realvæksten, men stadig vil blive pris- og lønreguleret og dermed bevare deres købekraft i forhold til i dag. Dermed antyder regeringen, at der ikke er tale om regulære besparelser. For det andet har regeringen fremført, at offentlig beskæftigelse ikke ville blive forringet, da man hermed samlet kunne beskæftige uændret antal offentligt ansatte i forhold til i dag. Og endelig har statsministeren for det tredje igen og igen afvist, at der ville blive tale om forringelse af velfærden. Men regeringens første påstand om, at nulvækst ikke er rigtige besparelser er ikke rigtig. For de kommende år vil det være nødvendigt med en realvækst i det offentlige forbrug, hvis ikke servicen for den enkelte bruger slet og ret skal forringes. Det skyldes, at der frem til 2015 bliver mange flere ældre på pension, Hertil kommer, at der også på andre områder, fx det sociale område, erfaringsmæssigt er et løbende behov for tilførsel af øgede ressourcer på grund af øgede behov. Tilmed underdriver regeringen omfanget af disse besparelser som følge af nulvæksten. I konvergensprogrammet opgør regeringen nemlig sparekravet som følge af selve nulvæksten i forhold til det planlagte dvs. i forhold til den afsatte ramme i 2015 planen, som for 2011 til 2013 udgør 0,9 pct. årlig realvækst i offentligt forbrug. Dette løber frem til 2013 op i 13,5 mia. i mindrevækst på offentligt forbrug. Men - som også gjort opmærksom på af

5 5 Nationalbanken - har den faktiske årlige realvækst i det offentlige forbrug siden 2002 været 1,6 1,7 pct. Dette udgiftspres vil som ovenfor nævnt fortsætte fremover pga. flere ældre og stigende behov. Mindrevæksten på offentligt forbrug er således frem til 2013 reelt over 20 mia. kr. Den anden påstand om, at offentlig beskæftigelse ikke vil blive forringet, er heller ikke rigtig. Offentlig beskæftigelse forringes kraftigt relativt set. Når realvæksten i det offentlige forbrug nedsættes til nul, indebærer det i sig selv betydelige personalebesparelser i forhold til, hvad stigende antal brugere og stigende behov ville have krævet også på løn. Forudsættes at en forholdsmæssig del af den i Konvergensprogrammet varslede besparelse i offentligt forbrug fordeles på løn, svarer det til en samlet offentlig lønbesparelse til 2013 på 9 mia. kr. i forhold til det planlagte udgiftsforløb, hvilket igen svarer til omkring stillinger. Men i forhold til faktisk udgiftsvækst/-udgiftspres, vil den samlede offentlige besparelse løbe op i 13,5 mia. kr. over de 3 år, svarende til op mod stillinger. Endelig er ikke mindst den tredje påstand fra regeringen om, at velfærden ikke forringes, ikke korrekt. Når antallet af varme hænder pr. bruger forringes i forhold det påkrævede de næste 3 år for at sikre uændret servicestandard pr. bruger, er det også selvklart, at velfærden forringes på trods af regeringens påstand om det modsatte. Oven i købet vil velfærden blive markant forringet bedømt ud fra de personalebesparelser som nulvæksten svarer til. Hertil kommer yderligere nedskæringer i stat og kommuner som følge af den såkaldte omprioritering på 10 mia. kr. Det handler om, at regeringen vil friholde regionernes sundhedsudgifter for kravet om nulvækst. Men prisen betales af yderligere nedskæringer oven i nulvæksten i stat og kommuner, helt op til stillinger, som i mange tilfælde vil resultere i fyringer. Og de gamle og børnene kommer til at betale til sygehusenes drift. EU bruges af regeringen som begrundelse for disse besparelser. Men det er en dårlig begrundelse al den stund næsten alle EU lande har underskud og næsten alle betydeligt større end Danmark. Da Danmark på ingen /måde heller står i nogen økonomisk afgrund, vil der være mulighed for at Danmark nedbringer underskuddet i egen takt og herunder tager hensyn til at vi ikke bringer opsvinget i fare gennem voldsomme besparelser at bringe opsvinget i fare og øget arbejdsløshed, hvilket tværtimod vil forøge statsunderskuddet. Også statsunderskuddet bruges af regeringen som begrundelse. Og det vil da også være vigtigt at nedbringe dette. Men regeringens besparelser risikerer at sætte opsvinget i stå og dermed at forværre de offentlige finanser yderligere. I stedet for at Danmark skal spare sig ud af statsunderskuddet, må vi vokse os ud af det. Løsning af statsunderskud og arbejdsløshed går hånd i hånd. Kan vi øge beskæftigelsen, vil det også reducere statsunderskuddet.

6 6 Offentlige investeringer og offentlig beskæftigelse kan øges for omkring 45 mia. kr., hvilket tilsammen kan give en reduktion af ledigheden på mellem 50 og personer. Endvidere bør en betydelig del af VKO s skattelettelser tilbageføres. De skattelettelser, der gives, prioriteres til lavere indkomster med en højere forbrugskvote. Herudover skal der gennemføres en selektiv forsknings - og erhvervspolitik, der kombinerer efterspørgselspolitik med et samarbejde mellem forskningen (staten) og virksomhederne. Endvidere skal arbejdskraftens bidrag til øget produktivitet og vækst udbygges gennem en anderledes slagkraftig uddannelsespolitik. Endelig kan arbejdsmarkedet tilføres et øget arbejdsudbud gennem bedre fastholdelse, reduceret udstødning og bedre integration af indvandrere og efterkommet. Men vækst gennem øget produktivitet vil være jobløst. Derfor skal den gennem væksten forøgede velstand investeres i jobskabelse og øget beskæftigelse udover ud over i nedbringelse af statsunderskuddet. Der skal skabes jobs indenfor miljø-, energi- og klima og beskæftigelsen skal øges gennem nye offentlige investeringer og fornyelse af velfærdsydelserne. Afskaffelse af efterlønnen vil kun flytte efterlønsmodtagerne over i arbejdsløshedskøen og øge statsunderskuddet. Og dagpengeforringelser vil ikke skabe flere jobs. Statsunderskuddet skal også reduceres gennem, at skattelettelserne til de økonomisk velstående må tilbageføres og skattestoppet stilles i bero. Formueskatten genindføres og afkast af opsparing og fast ejendom beskattes mere. Endelig bør selskabsskatteprocenten hæves samtidig med, at der i øget udstrækning gives fradrag for dokumenterede investeringer. Og ikke mindst beskatningen af finansielle institutioner skal skærpes og der skal ryddes op i statslige tilskud til erhvervslivet på 24 mia. kr.

7 7 INDLEDNING. Det følgende er baggrundsmateriale for Fagligt Ansvars kampagne 1. halvår 2010 om centrale faglige og politiske temaer. Notatet er opbygget i to dele: I første del vil først blive set på indholdet og konsekvenserne af regeringens plan om nulvækst i de kommende år. Der redegøres for indholdet af regeringens Konvergensprogram samt for regeringens seneste Omprioriteringsplan til 10 mia. kr. og begrundelserne for nulvækst og omprioriteringsplan diskuteres. Endvidere ses på konsekvenserne for offentligt ansatte, kommunerne og velfærden. Endelig diskuteres det, om effektivisering, udlicitering og brugerbetaling kan erstatte besparelserne? I notatets anden del diskuteres veje ud af krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Der redegøres for arbejdsløsheden og for en vækst - og beskæftigelsesstrategi og elementer heri, herunder beskæftigelsesforslag fra fagbevægelsen. Endvidere diskuteres, hvorledes der sættes gang i produktivitet og vækst. Endelig diskuteres, hvor pengene skal komme fra til at reducere arbejdsløshed og statsunderskud.

8 8 1. DEL: NULVÆKST INDHOLD, BEGRUN- DELSER OG KONSEKVENSER REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM. Fra 201 til 2013 vil VK regeringen af hensyn til statsunderskuddet dekretere nulvækst i den offentlige sektor. Brutto skal der ifølge regeringen spares 24 mia. kr. på de offentlige budgetter frem til 2013 og yderligere 7 mia. kr til 15 1 dvs. i alt 31 milliarder. Herudover er yderligere 7 milliarder besparelser gemt væk til senere indfrielse gennem såkaldte strukturreformer. VK begrunder besparelserne med hensyn til EU s såkaldte konvergenskrav, der bl.a. siger, at statsunderskuddet i et EU land max må udgør 3 pct. af BNP. Aktuelt udgør statsunderskuddet i 2010 imidlertid godt 5,5 pct. af BNP, om end det i 2011 forventes at falde lidt til omkring 4,5 pct., jf. nedenstående figur, hvor det ses hvorledes vi på få år er gået fra et meget stort statsoverskud i 2007 og 08 til et meget stort statsunderskud i 2010 og 11. Figur: Overskud/underskud på offentlige finanser 2007 til (mia. kr.) ,6 59, ,3-94, Overskud (+)/underskud (-)på offentlige finanser (mia. kr.) Derfor vil regeringen nedbringe statsunderskuddet ved at spare på det offentlige forbrug gennem nulvækst i det reale offentlige forbrug. Nulvækst betyder. at offentlige budgetter nok reguleres for løn og prisstigninger, men ikke for stigende befolkningstal, stigende udgifter eller nye behov. 1 ) Jf. Regeringen: Danmarks Konvergensprogram ) Kilde: Økonomisk redegørelse dec. 09, s 176.

9 9 Sparekravene betydeligt større end angivet. Men regeringens sparekrav går for det første videre end EU s, som betyder besparelser frem til 2013 på 24.5 mia. kr. Regeringen bruger anledningen til at indføre sin egen målsætning fra dens plan om at bringe det offentlige forbrug ned på 26,5 pct. af BNP. Aktuelt udgør det offentlige forbrug 28 pct. af BNP og der skal derfor frem til 2015 ifølge regeringen spares 31,5 mia. kr. eller godt 7 mia. kr. mere end i henhold til konvergenskravene. Hertil kommer imidlertid for det andet, at regeringens sparekrav er formuleret i forhold til det, som regeringen hidtil ifølge 2015 planen ville have tilladt, hvilket for perioden 2011 til 2015 var en årlig gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på omkring 0,9 pct. Men den faktiske årlige gennemsnitlige realvækst fra 2002 og frem til i dag har været betydeligt større, nemlig 1,6 pct. Denne ekstra vækst i det reale offentlige forbrug på årligt omkring 0,7 pct. udover de hidtil planlagte 0,9 pct. skal naturligvis også aflyses, jf. nedenstående figur, hvor den røde søjle er regeringens nye nulvækstplan, den gule søjle den i 2015 planen planlagte vækst og den grønne søjle er den faktiske hidtidige vækst i det offentlige realforbrug. Figur: Årlig realvækst i offentligt forbrug ifølge hidtidig faktisk vækst, ifølge 2015 planen og ifølge regeringens nye nulvækstplan. 1,6 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0,9 Årlig realvækst i offentlige forbrug Faktisk Planlagt i 2015 planen Ny 2020 plan Dette betyder, at der ikke blot som angivet af regeringen skal spares 8 mia. kr. årligt i gennemsnit mellem 2011 og 2013, men adskillige milliarder mere, jf. nedenstående tabel, hvoraf det ses, at der fra 2011 til 2013 skal spares mere end 50 procent mere end angivet af regeringen.

10 10 Tabel: Besparelse på samlede offentlige udgifter 2011 til 2015 i forhold til planlagt realvækst respektive i forhold til hidtidigt faktisk realvækst Besparelse ift. planlagt realvækst i offentlige udgifter Yderligere besparelse ift. faktisk realvækst i offentlige udgifter ,5 3, I ALT ,5 8,5 Af den samlede besparelse i forhold til det planlagte på 24 mia. kr. fra 2011 til 2013 eller 8 mia. kr. om året forudsættes op mod 60 pct. sparet på offentligt forbrug. Set i forhold til planlagt vækst udgør det frem til 2013 i alt 13,5 mia. kr. eller 4,5 mia. kr. om året, men i forhold til faktisk vækst næsten 40 mia. kr. frem til 2013 eller årligt i gennemsnit omkring 13 mia. (Se søjle 1 i nedenstående figur) mens de resterende 10,5 mia. kr. frem til 2013 i forhold til det planlagte således forventes sparet på øvrige offentlige udgifter, herunder navnlig indkomstoverførsler. Af de offentlige udgifter til forbrug dvs. altså fraregnet indkomstoverførsler mv. falder op mod 2/3 heraf på løn. Den årlige gennemsnitlige besparelse fra 2011 til 2013 alene på offentligt forbrug til serviceydelser, dvs. på velfærdsydelserne, udgør heraf 4,5 mia. kr. om året, hvis der kun ses i forhold til planlagt forbrug, men 7 mia. kr. i forhold til faktisk udgiftspres, jf. søjle 2. Lægges til grund, at løn udgør omkring 2/3 i gennemsnit af udgiften til velfærdsydelserne og antages en forholdsmæssig del af besparelsen lagt herpå betyder den en samlet årlig gennemsnitlig offentlig lønbesparelse fra 2011 til 2013 på mellem 3 og 4,5 mia. kr. jf. søjle 3. 3 I Kilde Lund, Henrik Herløv: REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM : Effekt, begrundelser og alternativer vedr. nulvækst. 4. reviderede udgave.

11 11 Figur: Årlige gennemsnitlige besparelser i realvæksten på samlede offentlige udgifter, på offentligt forbrug til serviceydelser samt herunder igen på løn ift. Planlagt vækst Yderligere ift realiseret vækst , Samlet årlig offentlig besparelse Heraf på samlet offentligt forbrug Heraf på løn 1.2. HOLDER BEGRUNDELSERNE FOR NULVÆKST? Regeringen begrunder for det første sine spareplaner med, at de vil være nødvendige på grund af EU. Det er imidlertid en meget tvivlsom begrundelse, for det danske underskud hører absolut til i småtingsafdelingen i EU-sammenhæng, som nedenstående figur for det varige strukturelle statsunderskud viser. Der er derfor både tid og råd til, at Danmark afvikler underskuddet i vores egen takt og under hensyntagen til økonomien, selvom det skulle tage lidt længere tid (se figuren på næste side).

12 12 Figur: Varigt strukturelt underskud i 2010 i 14 EU lande 4. For det andet begrunder regeringen sparekravene med, at det offentlige forbrug udgør for stor en andel af økonomien. Men det skyldes ikke, at det offentlige forbrug målt i kroner og øre er steget uforholdsmæssigt meget og har slugt ressourcerne fra den private sektor, således som regeringen antyder. Det skyldes derimod, at den private sektor pga. krisen er skrumpet voldsomt og hermed hele nationalproduktet, som er faldet over 8 pct. de seneste to år. Det er kun på grund af tilbagegangen i den private sektor, at det ser ud som om den offentlige er ekspanderet. Og det er da en besynderlig bagvendt logik, at fordi den private sektor er blevet fattigere, så skal den offentlige også gøres det. Endelig begrunder VK for det tredje besparelserne med statsunderskuddet og at der skal være balance mellem indtægter og udgifter i det offentlige. Men det er en fejlagtig bogholderiagtig opfattelse af det offentliges økonomiske rolle. I krisetider skal det offentlige tværtimod holde hånden under økonomien og beskæftigelsen og forhindre krisen og arbejdsløsheden i at bide sig fast. Men regeringens spareplaner vil have den stik modsatte effekt. De vil koste fyringer og øge arbejdsløsheden, hvilket truer det spinkle økonomiske opsving. Og det vil i sig selv igen forværre de offentlige finanser og reducere væksten og velstanden. Regeringens økonomiske begrundelser for nulvækst holder således ikke. I realiteten handler sparekravene om ideologi frem for økonomi, om at regeringen benytter anledningen med statsunderskuddet til at gennemføre endnu en etape i tilbagerulningen af velfærdsstaten. 4 ) Kilde: Madsen, Martin og Jeppe Druedahl: Regeringen misbruger EU henstilling som undskyldning for hestekur i AE, 2010.

13 EFFEKTEN AF NULVÆKST. Regeringen er selvfølgelig ganske opmærksom på, at der vil være tale om en hård nyser for både befolkningen og de offentlige ansatte. Regeringen har i forbindelse med nulvæksten derfor fremført en række formildende påstande. For det første har VK fremført, at det jo kun drejede sig om at aflyse (en begrænset) realvækst, men at det offentlige ville få sine budgetter pris og lønreguleret dvs. ville bevare uændret købekraft i forhold til i dag. - Underforstået: Der er ikke tale om regulære besparelser, hvor man skærer budgetterne ned. For det andet har regeringen anført, at offentlig beskæftigelse ikke ville blive forringet i og med, at der ville kunne være samme antal offentligt ansatte som i dag. Og endelig har statsministeren for det tredje gentaget igen og igen, at velfærden heller ikke ville blive forringet. Ingen af disse bortforklaringer holder imidlertid vand. Nulvækst er også besparelser. For de kommende år vil det være nødvendigt med en realvækst i det offentlige forbrug, hvis ikke servicen for den enkelte bruger slet og ret skal forringes. Det skyldes først og fremmest, at der frem til 2015 bliver mange flere ældre på pension, hvilket i sig selv kræver en betydelig realvækst i det offentlige forbrug på mellem 0,9 og 1,2 pct. årligt i gennemsnit, hvis ikke antallet af offentligt ansatte pr bruger skal reduceres og dermed serviceniveauet. Hertil kommer, at der også på andre områder, fx det sociale område, erfaringsmæssigt er et løbende behov for tilførsel af øgede ressourcer på grund af øgede behov. Kommunerne kan ikke bare aflyse udgiftsvæksten. Udgiftsvæksten repræsenterer en tilgang af borgere med legitime krav på velfærdsydelser. Når regeringen nedsætter den realvækst i offentlige forbrug til nul i forhold til, hvad der er nødvendigt for at sikre uændret standard og uændret antal offentligt ansatte pr bruger, repræsenterer dette i sig selv dermed betydelige besparelser i serviceniveauet - UDOVER førnævnte 10 mia.kr. Tilmed underdriver regeringen som anført omfanget af disse besparelser som følge af nulvæksten. Når regeringen i Konvergensprogrammet har opgjort sparekravet for offentligt forbrug til 13,5 mia. kr. til 2013, repræsenterer det hermed et absolut minimum. I forhold til det faktiske udgiftsbehov hidtil og fremover vil besparelserne på offentligt forbrug i realiteten vil løbe op i over 20 mia. kr. frem til 2013 altså betydeligt mere end regeringen har fremlagt.

14 14 Offentlig beskæftigelse forringes. Heller ikke den anden påstand holder om, at offentlig beskæftigelse ikke vil blive forringet. Det er selvfølgelig korrekt, at når de offentlige budgetter pris- og lønreguleres, vil man kunne beskæftige det samme antal offentligt ansatte som i dag. Men offentlig beskæftigelse forringes jo kraftigt relativt set. Når realvæksten i det offentlige forbrug nedsættes ned til nul, indebærer det i sig selv betydelige personalebesparelser i forhold til, hvad stigende antal brugere og stigende behov ville have krævet også på løn. Forudsættes, at en forholdsmæssig del af den i Konvergensprogrammet varslede besparelse i offentligt forbrug fordeles på løn, svarer det til en samlet offentlig lønbesparelse til 2013 på 9 mia. kr. i forhold til det planlagte udgiftsforløb, hvilket igen svarer til omkring stillinger. Men i forhold til faktisk udgiftsvækst/-udgiftspres, vil den samlede offentlige besparelse løbe op i 13,5 mia. kr. over de 3 år, svarende til op mod stillinger. Hertil kommer, at personalebesparelser som følge af nulvæksten, kan risikere at medføre fyringer. Disse besparelser kan nemlig enten gennemføres ved standarden pr bruger nedsættes navnlig indenfor ældrerelateret service. I det tilfælde oprettes der ikke stillinger til flere brugere - eller besparelserne kan gennemføres på andre velfærdsområder for at skaffe flere ressourcer til navnlig de flere ældre brugere. I det sidste tilfælde nedlægges stillinger regulært formentlig indenfor daginstitutioner og skole. Nulvækst indebærer altså forringelse af offentlig beskæftigelse og tilmed i betydeligt omfang. Og velfærden forringes. Mindst troværdig er statsministerens postulat om, at velfærden ikke vil blive forringet. Velfærden har i forvejen længe af VK regeringen været nedprioriteret i forhold til det private forbrug. Det har ideologiske grunde, idet regeringen ud fra sit nyliberalistiske grundlag ønsker at fremme privat forbrug og sektor i forhold til offentligt ditto. Det fremgår af nedenstående figur, hvor det private forbrug (de røde søjler) i alle årene i gennemsnit har ligget højere end det offentlige forbrug (de grønne søjler) og navnlig i perioden 2002 til (Se figuren næste side).

15 15 Figur: Årlig realvækst i pct. i privat kontra offentligt forbrug 5. Velfærden har herved kun lige kunnet holde skinnet på næsen dvs. lige kunnet opretholde standarden med den givne demografiske udvikling og den løbende fordyrelse på de eksisterende ydelser. Når antallet af varme hænder pr bruger forringes i forhold det påkrævede de næste 3 år for at sikre uændret servicestandard pr bruger, er det også selvklart, at velfærden forringes på trods af regeringens påstand om det modsatte. Oven i købet vil velfærden blive markant forringet bedømt ud fra de personalebesparelser som nulvæksten svarer til. Nulvækst betyder således ikke blot udgiftsstop, men betyder reelt nedskæring af velfærden i ganske massivt omfang. Regeringen underdriver således systematisk omfanget af besparelser, af personalebesparelser og af velfærdsnedskæring REGERING VIL OMPRIORITERE FOR 10 MIA. Til besparelserne i Konvergensprogrammet har regeringen føjet en såkaldt omprioriteringsplan. Regeringen ønsker at undtage nogle få udvalgte sektorer fra sin tidligere bebudede nulvækst, først og fremmest sundhedsområdet og dermed regionerne. Indenfor disse områder skal udgifterne de næste 3 år have lov til at stige med i alt 10 mia. kr. Sundhedsområdet skal have 5 mia. kr. ekstra frem til 2013, mens uddannelse af unge skal have 2 mia. kr. og der skal afsættes 3 mia. kr. til svage og udsatte. Men da der samlet fortsat skal herske nulvækst for de offentlige udgifter fra 2011 til 2013, skal andre - stat og kommuner finde kompenserende budgetforbedringer dvs. opveje denne ekstra uddeling med ekstra besparelser. Da regionerne i et omfang friholdes for nulvæksten, bliver det stat og kommuner, der til gengæld skal spare ekstra: 6 mia. kr. skal spares i staten og 4 mia. kr. i kommunerne. Det sidste har 5 ) Ibid.

16 16 regeringen vedgået vil koste op til stillinger. Da sundhed skal skånes, bliver det hermed daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje, som skal holde for. De gamle og børnene kommer til at betale til sygehusenes drift. Regeringen har gerne villet fremstille det som om dette var de totale besparelser. Men det er på ingen måde tilfældet. De besparelser på 10 mia. kr., som regeringen nu aktuelt har annonceret i stat og kommuner - kommer OVENI de besparelser, som VK tidligere har fremlagt i det såkaldte Konvergensprogram. Hertil kommer, at statsministeren ikke har kunnet udelukke fyringer i forbindelse med, at kommunerne som nævnt indledningsvis skal frigøre 4 mia. kr. og reducere med stillinger. Det forbehold er nok ganske klogt, for der kan næppe undgås fyringer. Og hvis kommunerne bliver nødt til at fyre i den forbindelse, vil det i hvert tilfælde koste det offentlige dagpengeudgifter og mistede skatteindtægter. Antages, at 50 pct. fyres, kan det derfor for at opnå samme nettobesparelse stiger omfanget af stillingsnedlæggelser til frem til Hertil kommer, at også den statslige andel af ekstrabesparelserne på 6 mia. kr. må forventes at munde ud i stillingsnedlæggelser, hvilket indtil nu ikke er omtalt af regeringen. Her må nok en mindre del end i kommunerne forventes at falde på løn, men antages det, at blot en tredjedel af den statslige besparelse på 6 mia. kr. skal spares gennem stillingsreduktion, skal der nedlægges omkring 4000 stillinger frem til 2013 Alene de samlede besparelser i kommuner og stat blot som følge af omprioriteringsplanen på 10 mia. kr. kan altså løbe op i nedlæggelse af op til stillinger HVAD SKAL DER SPARES I KOMMUNERNE? Mere end 2/3 af det offentlige forbrug til serviceydelser afholdes i kommuner og regioner, der således bliver hovedmål for besparelserne. Det bliver imidlertid som fremgået især kommunerne, som kommer til at stå for skud, idet sundhedsudgifterne og dermed regionerne som anført ifølge regeringen i et opfang er undtaget fra nulvæksten 6. Alene som følge af nulvæksten skal kommunerne årligt på drift og serviceudgifterne minimum skulle spare omkring 3 kr. Og herudover skulle sørge for at bremse deres andel i den opdrift i udgifterne, der har indtil nu har været 2 mia. kr. yderligere. (Se tabel næste side). 6 ) Jf. Regeringen: Danmarks Konvergensprogram 2010.

17 17 Tabel: Besparelse i kommuner 2011 til 2013 (mia. kr.) Kommunernes andel af besparelse ift. planlagt realvækst i offentligt forbrug Kommunernes andel af yderligere besparelse ift. faktisk realvækst i offentligt forbrug Hertil kommer så de godt 1,5 mia. der skal spares årligt frem til 2013 som følge af omprioriteringsplanen. Det er samlet set meget betydeligt besparelser, som ikke vil kunne indfries gennem effektivisering, jf. længere fremme. Så betydelige besparelser svarer til omfattende personalebesparelser, jf. nedenstående figur, og betyder dermed massiv forringelse af de borgerrettede velfærdsydelser. Alene nulvækst i forhold til planlagt vækst i 2015 planen vil svare til et mindsket personaleforbrug på personer årligt, mens det i forhold til faktisk vækst løber op i personer årligt. Bliver det i et omfang tale om fyringer på ikke-ældrerelaterede områder, jf. foran, vil det svare til henholdsvis respektive Tabel: Årlig gennemsnitlig minimums - og maksimumseffekt på samlet kommunal + regional beskæftigelse 2011 til 2013 af nulvækst 8. Minimumsreduktion Maksimumsreduktion Reduktion i kommunalt personaleforbrug i forhold til planlagt vækst Yderligere reduktion i kommunalt personaleforbrug i forhold til faktisk vækst ) Kilde Lund, Henrik Herløv: REGERINGENS KONVERGENSPROGRAM : Effekt, begrundelser og alternativer vedr. nulvækst. 4. reviderede udgave. 8 ) Kilde: Egen beregning på basis af Danmarks Statistik samt Madsen, Martin: Kommunal nulvækst i to år vil koste job. AE, 29/

18 EFFEKTIVISERING, UDLICITERING OG BRUGERBETALING ET ALTERNATIV? Kan effektivisering give besparelserne? Ifølge regeringen behøver de omfattende besparelser imidlertid ikke at føre til velfærdsforringelser, idet kommunerne kan rationalisere sig til besparelser på mindst 10 mia. kr., hvis i hvert fald skal tro på et katalog over sparemulighederne i kommunerne fremlagt af regeringen. Kataloget peger på følgende sparemuligheder: Digitalisering af dokumenter: op til 1,1 mia. kr. Koordinering af indkøb: mindst 800 mio. kr. Nedbringelse af sygefravær: 400 mio. kr. Administrative effektiviseringer: 1,9 mia. kr. Samling af administrative opgaver: Spar 300 mio. kr. Børnepasning: 2,3 mia. kr. Folkeskole: 1,3 mia. kr. Ældreområdet: 2,5 mia. kr. Der er i høj grad tale om et opkog af regeringens tilsvarende effektiviseringsplan fra samt regeringens såkaldte afbureaukratiseringsplan fra og som efterfølgende har været indarbejdet i kommuneaftalerne for 2009 og Selvfølgelig kan der effektiviseres i kommunerne. Men der er ikke meget nyt i regeringens seneste effektiviseringskatalog og forslagene omhandler i vid udstrækning rationaliseringstiltag, som kommunerne længe har været i gang med, fx indkøbsaftaler, digitalisering og indførelse af IT teknologi samt nedbringelse af sygefravær. Og de lavthængende frugter er for længst høstet, fx på det administrative område. Yderligere effektiviseringsgevinster vil kræve et langt sejt træk og tilmed yderligere investeringer på fx energi og IT området. Det forekommer derfor helt urealistisk, at man over en kort årrække skulle kunne trække adskillige milliarder yderligere hjem i besparelser herigennem. Og hvad angår de godt 6 mia. kr., som regeringen mener kommunerne kan spare på børnepasning, folkeskole og ældrepleje gennem benchmarking dvs. ved at lære af de mest effektive og billigste kommuner, så har disse kommuner ofte lavere udgifter i kraft af borgere med nemmere behov og/eller i kraft af lav service. Skal kommuner med større arbejdsløshed og/eller flere sociale problemer og/eller flere indvandrere tilpasse sig sådanne minimumstandarder, handler det derfor reelt ikke om effektivisering, men om serviceforringelser i milliardklassen. 9 ) Regeringen: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service. Juni ) Regeringen: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Myter og realiteter om det offentlige forbrug

Myter og realiteter om det offentlige forbrug En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,  NOTAT: 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG

MYTER OG REALITETER. cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb. nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm DET OFFENTLIGE FORBRUG Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER:

KRITISKE ANALYSER. Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: 1 KRITISKE ANALYSER Notat STORT HUL I STATSKASSEN EFTER VKO S U OG UNDERFINANSIEREDE SKATTELETTELSER: Skal besparelser på velfærd og på samfundets svageste fylde det? 1. udgave medio marts 2012 Af økonom,

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre

Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre En artikel fra KRITISK DEBAT Langsom nedsmeltning af velfærden og det kommunale selvstyre Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 01. juni 2008 I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte

Læs mere