TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

Transkript

1 Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014

2 Indhold 1. Baggrund Metode Konklusioner Transport til skole Trafiksikkerhed på skolevejen Tryghed Kommunens arbejde med trafiksikkerhed Ansvar for sikker skolevej Trafikpolitik Trafikundervisning Rollemodeller OPERATE A/S 2

3 1. Baggrund Rådet for Sikker Trafik fik i 2009 gennemført en undersøgelse af forældres oplevelse af trafiksikkerhed omkring deres børns skole. Undersøgelsen satte samtidig fokus på ønsker og forventninger til kommunens og skolens arbejde med at skabe sikker skoletrafik. Undersøgelsen er nu i slutningen af 2013 og starten af 2014 blevet gentaget med få ændringer og enkelte tilføjede spørgsmål. Samtidig er der indsamlet ekstra svar fra tre udvalgte kommuner, som er meget langt fremme i forhold til at arbejde med de elementer, Rådet for Sikker Trafik anbefaler kommunerne at fokusere på i arbejdet med at skabe sikker skoletrafik. Formålet er at undersøge, om dette afspejler sig i forældres oplevelse af trygheden, og i hvordan skoleeleverne kommer til skole i foregangskommunerne sammenlignet med landsgennemsnittet. Denne rapport formidler resultaterne af undersøgelsen fra 2013/14, udviklingen fra 2009 samt sammenligningen af de udvalgte kommuner med landsgennemsnittet. OPERATE A/S BAGGRUND 3

4 2. Metode Landsdækkende undersøgelse Den landsdækkende undersøgelse er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse på internettet med udgangspunkt i analysevirksomheden You- Govs Danmarkspanel. I alt 1410 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Alle respondenterne er forældre til skolebørn i alderen 5-16 år. Der er i denne undersøgelse arbejdet med repræsentativitet ved at sørge for en ligelig fordeling på de børn, forældrene svarer på baggrund af. Med stikprøven på svar kan vi generalisere til hele befolkningens svar med en usikkerhedsmargen på 5 %. Dermed er der 95 % sandsynlighed for, at konklusionen afspejler virkeligheden. Respondenterne er som vist nedenfor nogenlunde ligeligt fordelt i forhold til deres børns alder. Alder Antal Hver respondent indgår kun i en af aldersgrupperne. Har respondenten børn i flere aldersgrupper, er der tilfældigt udvalgt en aldersgruppe. Alle respondenter har altså gennem hele spørgeskemaet udelukkende svaret på baggrund af ét barn, selvom de måtte have flere børn inden for aldersgruppen 5-16 år. I den landsdækkende undersøgelse med respondenter er der for kommunerne med de fire største byer så mange respondenter, at det er validt at udtrække data for disse separat. Derudover er der medtaget data, hvor kommunerne i de fem regioner er lagt sammen, så det kan ses, om enkelte regioner skiller sig særligt ud. Undersøgelse blandt foregangskommuner 272 forældre fra tre udvalgte foregangskommuner har svaret på spørgeskemaet. Det er sket i en kombination af spørgeskemaer på nettet og telefoninterview. De udvalgte foregangskommuner er Helsingør, Hørsholm og Aabenraa. Det har dog ikke været muligt at indsamle tilstrækkelig med interview fra Hørsholm til at kunne konkludere noget uden en anselig statistisk usikkerhed der er indsamlet i alt 42 interview. Det gør vi derfor ikke. Til gengæld indgår interviewene fra Hørsholm, når vi puljer alle tre foregangskommuner og ser på foregangskommunerne over for den landsdækkende undersøgelse. For Helsingør og Aabenraa er der nok interview til at kunne undersøge, om de to kommuner skiller sig ud i forhold til landsgen- OPERATE A/S METODE 4

5 nemsnittet. Der er gennemført 134 interview i Helsingør Kommune og 96 i Aabenraa Kommune. Også blandt de udvalgte kommuner er der opereret med en usikkerhedsmargen på 5 %. Dermed er der 95 % sandsynlighed for, at konklusionen afspejler virkeligheden. Ligesom i den landsdækkende undersøgelse er respondenterne nogenlunde ligeligt fordelt i forhold til deres børns alder. Dog er der for Aabenraa en mindre vridning, i og med at den yngste aldersgruppe er en smule underrepræsenteret og den midterste aldersgruppe en smule overrepræsenteret. Alder Foregangskommuner 29 % 35 % 36 % Aabenraa 21 % 42 % 38 % Helsingør 34 % 34 % 33 % Sammenligningen mellem foregangskommunerne og landsgennemsnittet beskrives for hvert spørgsmål. Undersøgelsens temaer Spørgeskemaet er opdelt i en række temaer: - Transport til skole - Tryghed - Kommunens arbejde med trafiksikkerhed - Ansvar for sikker skolevej - Trafikpolitik - Trafikundervisning - Rollemodeller. OPERATE A/S METODE 5

6 3. Konklusioner Transport til skole - 43 % af respondenterne svarer, at barnet selv cykler til skole. (I 2009 var svarede 58 % at barnet kom til skole på cykel. Men svarmulighederne var i 2009 ikke så detaljerede som i De 58 % dækker både over dem, der cykler selv, sidder bagpå og sidder i ladcykel eller anhænger) % svarer, at deres barn cykler til skole i sommerhalvåret. I vinterhalvåret cykler 31 % af børnene i skole. (Denne sondring var ikke med i undersøgelsen i 2009). - Langt de fleste har cykelhjelm på, når de cykler til skole 78 %. Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2009). Trafiksikkerhed på skolevejen - 36 % svarer, at vejen til barnets skole er enten usikker eller delvis usikker. (33 % i 2009). Tryghed - 27 % af forældrene er ikke trygge ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. (25 % i 2009). - Det er i høj grad bilerne, der gør respondenterne utrygge ved barnets skolevej. 58 % svarer, at der er for mange biler, og 56 % mener, at bilerne kører for stærkt. (I 2009 svarer 61 % at der er for mange biler og ligeledes 61 % at de kører for stærkt). - De fleste er trygge ved, at deres barn færdes alene i lokalområdet efter skoletid 74 %. (71 % i 2009) % af respondenterne svarer, at deres barn inden for de sidste to måneder har oplevet en trafiksituation, der gjorde dem utrygge. (13 % i 2009). - Blandt de, der svarer, at de i nogen grad eller i høj grad er trygge ved at lade deres barn transportere sig selv, er der alligevel 46 %, hvis børn typisk kommer til skole i bil. 24 % af dem, der i nogen grad er trygge ved at lade deres barn transporterer sig selv, kører deres barn i bil, og 22 % af dem, der i høj grad er trygge ved at lade deres barn transportere sig selv. Det lader altså ikke til at være utryghed, der gør, at forældrene kører deres barn. Billedet var stort set det samme i Her var det 27 % af dem, der i nogen grad var trygge ved at lade deres barn transporterer sig selv, der kørte deres barn i bil, og 22 % af dem, der i høj grad var trygge ved at lade deres barn transportere sig selv. OPERATE A/S KONKLUSIONER 6

7 Kommunernes arbejde med trafiksikkerhed - 33 % mener slet ikke eller i mindre grad, at kommunen gør nok for at skabe sikre trafikforhold til børn og unge. (40 % i 2009). Kun 13 % mener, at kommunen i høj grad gør nok for at skabe sikker trafikforhold for børn og unge. (10 % i 2009) % svarer, at de ikke er bekendt med, hvad kommunen gør for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. (67 % i 2009). - Ifølge respondenterne, er det forældrene og kommunen, der har det overordnede ansvar for, at man trygt kan sende sine børn alene ud i trafikken på skolevejen. (Det samme i 2009). Trafikpolitik - 88 % mener, at det er en god ide, at skolerne har en skolepolitik. (93 % i 2009). - Ca. halvdelen 49 % er ikke bekendte med, om deres barns skole har en trafikpolitik. (47 % i 2009) % mener, at deres barns skole bør have regler for, hvordan morgentrafikken omkring skolen skal afvikles, så trafikkaos undgås. (70 % i 2009). Undervisning - 38 % svarer, at deres barn ikke er blevet undervist i trafiksikkerhed, og 18 % ved ikke om deres barn har modtaget undervisning i trafiksikkerhed og færdselslære i det seneste år. (Spørgsmålet var anderledes formuleret i 2009, så svarene er ikke sammenlignelige) % er i nogen eller i høj grad tilfreds med skolens generelle fokus på trafiksikkerhed. (71 % i 2009) - 73 % er i høj eller nogen grad tilfredse med skolens generelle fokus på sikkerhed. (71 % i 2009). Blandt de utilfredse respondenter mener flest, at barnets skole bør fokusere på mere samarbejde mellem skolen og kommunen. - De forældre, hvis barn har modtaget undervisning inden for det seneste år, er langt mere tilfredse med skolens generelle fokus på trafiksikkerhed. Hvor 28 % af alle forældrene i høj grad er tilfredse med skolens fokus, så gælder det 40 % af dem, hvis barn er blevet undervist. OPERATE A/S KONKLUSIONER 7

8 Rollemodeller - 67 % mener, at barnets skole i nogen eller i høj grad er med til at lære barnet gode trafikvaner. (65 % i 2009). - Langt størstedelen af respondenterne mener, at de er gode rollemodeller for deres barn. Kun 3 % mener ikke, at de er en god rollemodel for deres barn. (Ligeledes 3 % i 2009) % mener i nogen grad, at andre forældre på barnets skole børn er gode rollemodeller. (Også 64 % i 2009) % svarer, at lærerne på barnets skole aktivt bør tænke på at være gode rollemodeller for, hvordan eleverne skal færdes i trafikken. (86 % i 2009). Foregangskommuner De tre foregangskommuner Aabenraa, Helsingør og Hørsholm skiller sig på en lang række spørgsmål ud fra landsgennemsnittet. Der er flere børn, der cykler til skole. Forældrene oplever at deres barns skolevej er mere sikker, og de er mere trygge ved at lade deres barn transportere sig selv uden følge af en voksen. Forældrene er også mere tilfredse med kommunens indsats, og de ved mere om kommunens initiativer på trafiksikkerhedsområdet. Langt flere svarer, at deres barns skole har en trafikpolitik, at deres barns skole har regler for morgentrafikken, og at skolen er med til at lære eleverne gode trafikvaner. Ikke mere trygge siden 2009 Generelt er forældre i 2013 ikke mere trygge end i På trods af, at kommunerne har gennemført mange trafiksikkerhedstiltag. Potentiale for kommunerne Men, som undersøgelsen også viser, så er der et potentiale for kommunerne i at kommunikere, hvad de gør. Undersøgelsen viser, at forældrene har begrænset viden om, hvad kommunerne gør på området. Men de forældre, der rent faktisk kender til de kommunale tiltag, er mere tilfredse med deres kommunens generelle fokus. Til sammenligning så viser undersøgelsen, at I de tre foregangskommuner, hvor borgerne har viden om kommunens tiltag, er forældrene mere trygge. OPERATE A/S KONKLUSIONER 8

9 4. Transport til skole På spørgsmålet Hvordan kommer dit barn typisk i skole? ser svarfordelingen blandt de forældre således ud. Når det giver mere end 100 %, er det, fordi respondenterne har kunnet afgive flere svar. Der kan være faste dage, hvor barnet bliver kørt og andre dage, hvor barnet tager bussen. Hvis det er et delebarn, er der også mulighed for, at der er to scenarier, der er typiske. Ca. en fjerdedel har givet mere end ét svar. Figur 1 Hvordan kommer dit barn typisk i skole? n= % 45% 43% 40% 35% 33% 30% 25% 20% 15% 13% 11% 10% 8% 7% 5% 5% 5% 4% 1% 0% 0% OPERATE A/S TRANSPORT TIL SKOLE 9

10 Som det ses af figur 1, cykler 43 % af børnene selv til skole, mens 33 % bliver kørt i bil. Antallet af børn, der bliver kørt i bil til skole, er steget en smule i forhold til Her svarede 29 %, at deres barn blev kørt til skole. Region Midtjylland er den region, hvor flest børn cykler til skole 46 %. Og Region Nordjylland er den, region hvor færrest cykler til skole 38 %. Blandt de store kommuner ligger Københavns Kommune nederst med 31 %, der cykler til skole. Til gengæld er kommunen stærkt overrepræsenteret på børn, der går til skole enten alene eller ifølge med en voksen. Kigger man på aldersgrupperne, er det især de yngste elever, der bliver kørt 54 % af de 5-8-årige. Men blandt de to ældre aldersgrupper er der også en del, der køres i bil til skole. 26 % af de 9-12-årige, og 11 % af de årige. Det betyder selvfølgelig, at det især er de ældre aldersgrupper, der selv cykler. 24 % af de 5-8-årige cykler til skole, 55 % af de 9-12-årige og 50 % af de årige. 10 % af de årige angiver andet og for de 16 årige alene er det hele 18 %, der svarer andet. For en stor dels vedkommende handler det om at barnet er på efterskole og derfor ikke har nogen transport til skole. Resten af svarene i andet går enten på at barnet kører på løbehjul, skateboard, rulleskøjter eller knallert. Og så er der også dem, der kører med taxa, fordi barnet har nogle fysiske begrænsninger. Foregangskommuner På tværs af de tre foregangskommuner er der 52 %, der typisk selv cykler til skole, men stadig 28 %, der bliver kørt i bil. Aabenraa skiller sig mest ud fra landsgennemsnittet 55 % cykler selv til skole, og 22 % køres i bil. Det skal dog sammenholdes med, at forældre til den yngste aldersgruppe er underrepræsenteret i undersøgelsen. Sommer og vinter Regn, slud, sne og kulde har også betydning for, om forældrene vælger at køre deres barn til skole. Som det fremgår af figur 2, starter 32 % af respondenterne bilen for at køre deres barn i skole i vinterhalvåret, mens tallet i sommermånederne falder til 20 %. OPERATE A/S TRANSPORT TIL SKOLE 10

11 Figur 2 60% Hvordan kommer dit barn typisk i skole i sommer- og vinterhalvåret? 50% 48% 40% 30% 32% 31% 20% 20% 19% 16% 10% 0% 9% 8% 5% 6% 1% 0% 0% 0% 3% 3% I sommerhalvåret I vinterhalvåret Det betyder, at hvor der er 48 % af børnene, der cykler til skole om vinteren, så er det kun 31 % i vinterhalvåret. Foregangskommuner De tre foregangskommuner er overrepræsenterede, hvad angår elever der cykler til skole både i sommer- og vinterhalvåret. 56 % cykler til skole i vinterhalvåret, og 38 % i vinterhalvåret. OPERATE A/S TRANSPORT TIL SKOLE 11

12 De fleste børn cykler med cykelhjelm De fleste børn bruger cykelhjelm. Som det fremgår af figur 3, svarer 79 %, at barnet har cykelhjelm på, når barnet selv cykler til skole. Figur 3 Benytter dit barn som regel cykelhjelm, når det er på cykel? Ja Nej 21% 79% Ser vi på regionerne separat, er der i alle regioner flere børn, der benytter cykelhjelm, end børn, der ikke gør. Region Sjælland ligger lavest og Region Hovedstaden ligger højst. Region Hovedstaden: 84 % af børnene kører med cykelhjelm. Region Sjælland: 67 % af børnene kører med cykelhjelm. Region Syddanmark: 79 % af børnene kører med cykelhjelm. Region Midtjylland: 80 % af børnene kører med cykelhjelm. Region Nordjylland: 77 % af børnene kører med cykelhjelm. København er den kommune, hvor flest børn bruger cykelhjelm 86 %. Foregangskommuner De tre foregangskommuner skiller sig ikke ud 79 % bruger cykelhjelm. Fordelingen ligger på 81 % i Helsingør og 77 % i Aabenraa. OPERATE A/S TRANSPORT TIL SKOLE 12

13 5. Trafiksikkerhed på skolevejen 63 % af respondenterne mener, at trafiksikkerheden på barnets skolevej er helt eller delvis sikker. 14 % svarer, at vejen til barnets skole er meget usikker, og 22 % svarer, at den er delvis usikker. Det er 3 %-point flere, der vurderer skolevejen enten usikker eller delvis usikker, end i Her svarede 33 % af respondenterne, at vejen til barnets skole var usikker eller delvis usikker. Figur 4 50% 40% Hvordan vurderer du trafiksikkerheden på dit barns skolevej (med "skolevej" menes vejen fra jeres hjem til skolen)? 43% 39% 30% 20% 10% 14% 10% 23% 22% 24% 24% % Meget usikker Delvist usikker Delvist sikker Meget sikker n=1410 (2013), n= 1017 (2009) Mødrene vurderer skolevejen mere usikker en fædrene. 40 % af kvinderne vurderer, at skolevejen er meget eller delvist usikker, hvor det for fædrenes vedkommende er 28 %. 1 For mødrene er det en stigning på 5 %-point i forhold til Her mente 35 % af mødrene, at skolevejen var meget eller delvist usikker. Fædrenes oplevelse af sikkerheden på skolevejen er uændret i og med, at det i 2009 drejede sig om 29 %. I de enkelte regioner er der ikke store udsving i vurderingen af trafiksikkerheden. Her mener mellem 61 % og 66 % af respondenterne i regionerne, at skolevejen er enten delvist eller meget sikker. 1 Af respondenterne i undersøgelsen er 61 % kvinder og 39 % mænd. OPERATE A/S TRAFIKSIKKERHED PÅ SKOLEVEJEN 13

14 Blandt de store kommuner ligger Københavns Kommune væsentligt under gennemsnittet, da kun 49 % svarer, at de vurderer skolevejen enten delvis eller meget sikker. Aalborg ligger til gengæld over gennemsnittet, da 73 % vurderer skolevejen sikker. Odense er den kommune hvor flest vurderer skolevejen meget sikker 30 %. Og kun 9 % svarer, at skolevejen er meget usikker. I København og Århus er forældrene mindre trygge ved skolevejen. Henholdsvis 19 % og 15 % vurderer trafiksikkerheden som meget usikker. Foregangskommuner De tre foregangskommuner ligger 11 %-point over landsgennemsnittet. I alt 74 % vurderer, at skolevejen er enten delvist eller meget sikker. Det fordeler sig med 27 %, der vurderer skolevejen meget sikker, og 47 %, der vurderer den delvist sikker. For Helsingør og Aabenraa er det henholdsvis 71 % og 74 %, der overvejende vurderer skolevejen sikker. OPERATE A/S TRAFIKSIKKERHED PÅ SKOLEVEJEN 14

15 6. Tryghed Langt de fleste er overvejende trygge ved, at deres barn transporterer sig selv til skole. Som det fremgår af figur 5, er 73 % i nogen eller høj grad trygge, mens 27 % slet ikke eller i mindre grad er trygge ved at lade deres barn transportere sig selv. Dette er 2 %-point flere end i 2009, hvor 25 % slet ikke eller i mindre grad var trygge ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. Figur 5 I hvilken grad vil du være tryg ved at lade dit barn transportere sig selv til skole (dvs. uden følge af en voksen)? 60% 50% 51% 51% 40% 30% 20% 10% 14% 14% 11% 13% 24% 22% % Slet ikke [1] I mindre grad [2] I nogen grad [3] I høj grad [4] n= 1410 (2013), n= 1017 (2009) De fleste af dem, der er utrygge, er forældre til børn i den yngste kategori 5-8 år. Her svarer 31 %, at de slet ikke ville være trygge, og 23 % svarer, at de i mindre grad ville være trygge ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. Dette er meget forventeligt børnenes alder taget i betragtning. Utrygheden falder således også i takt med, at barnet bliver ældre. For forældre med et barn i alderen 9-12 år ville 8 % slet ikke og 10 % i mindre grad være trygge ved at lade barnet transportere sig selv til skole uden følge af en voksen. For de årige er det 2 % der slet ikke ville være trygge og 5 %, der i mindre grad ville være trygge. Ser vi regionerne adskilt, er der ikke store udsving i, hvor trygge respondenterne er ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. Midtjyderne er de mest trygge 79 % vil i nogen eller høj grad være trygge ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. Og nordjyderne er med 68 % de mindst trygge ved skolevejen. OPERATE A/S TRYGHED 15

16 Foregangskommuner De tre foregangskommuner ligger 7 %-point over landsgennemsnittet, da 81 % af forældrene i overvejende grad ville være trygge ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. 59 % vil I høj grad være trygge, og 22 % vil i nogen grad være trygge ved at lade deres barn transportere sig selv til skole. For Helsingør Kommune er det 78 %, der ovevejende er trygge og for Aabenraa er tallet 86 %. Dog skal der igen tages højde for, at forældre til de yngste elever er underrepræsenterede i undersøgelsen. Biler gør forældrene utrygge Det er i høj grad bilerne, der gør respondenterne utrygge ved barnets skolevej. 58 % svarer, at der er for mange biler, og 56 % mener, at bilerne kører for stærkt. Der er også en stor del af respondenterne, der mener, at børnene ikke er klar til at færdes i trafikken, og at det er det, der gør dem utrygge. Der er ikke sket en ændring på, hvad der gør forældrene utrygge. I undersøgelsen fra 2009 var det også bilerne, der gjorde flest utrygge. Når man kigger på aldersgrupperne, er det som forventet især forældrene til de yngste børn mellem 5-8, der ikke vurderer, at deres barn er parat til at færdes i trafikken 53 %. Men der er også forældre til børn i de to ældre aldersgrupper, der ikke vurderer, at deres barn er parat til at færdes i trafikken. Det gælder for 16 % af forældrene til børn i alderen 9-12 år, og for 9 % af forældrene til børn i alderen år. Dog skal det bemærkes, at det kun er de forældre, der ovevejende er utrygge ved trafikken, der har fået dette spørgsmål. Der er derfor kun 372 respondenter og mange svarmuligheder, og derfor skal resultatet ses i lyset af, at der er en anselig statistisk usikkerhed. Procentsatserne skal ikke betragtes som præcise, men som retningsvisende. Prøver vi alligevel at se lidt på de tre aldersgrupper for sig, så er bilerne i alle tre aldersgrupper det, der gør forældrene mest utrygge. Blandt forældrene til de 5-8-årige svarer 58 % at der er mange biler og 49 % at bilerne kører stærkt. Blandt forældrene til de 9-12-årige svarer 57 %, at der er mange biler, og 74 %, at bilerne kører stærkt. Blandt forældrene til de årige svarer 67 % at der er mange biler og 64 %, at bilerne kører stærkt. Her skal man holde sig for øje, at der er væsentlig flere forældre til de mindste børn, der får dette spørgsmål i alt 258. Der er 81 respondenter med børn i alderen 9-12 år og 33 respondenter med børn i alderen år. Også manglende cykelstier, trafikerede kryds og kryds uden signalregulering gør forældrene utrygge ved skolevejen. Og det gælder alle tre aldersgrupper. Mængden af cyklister og cyklister, der ikke viser hensyn, gør især de yngste børns forældre utrygge henholdsvis 12 og 11 %. For de næste to aldersgrupper ligger de to faktorer på 5-7 %. OPERATE A/S TRYGHED 16

17 Figur 6 Hvad gør, at du ikke er tryg ved trafikken på dit barns skolevej? n= 372 Ved ikke Andet, noter venligst: Mit barn er ikke parat til at færdes i Der er mange knallerter Knallertkørerne viser ikke nok hensyn Der er mange cyklister Cyklisterne viser ikke nok hensyn Der er ingen fodgængerfelter Der er ingen skolepatrulje Der er ikke signalregulerede kryds Der er trafikerede kryds Der er ikke cykelstier Bilisterne viser ikke nok hensyn Bilerne kører for stærkt Der er mange biler 1% 19% 6% 9% 10% 10% 15% 15% 22% 41% 37% 37% 42% 56% 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% OPERATE A/S TRYGHED 17

18 Hvad gør, at du ikke er tryg ved trafikken på dit barns skolevej? (5-8 år) n=258 Ved ikke 1% Andet, noter venligst: 14% Mit barn er ikke parat til at færdes i 53% Der er mange knallerter 5% Knallertkørerne viser ikke nok hensyn 9% Der er mange cyklister 12% Cyklisterne viser ikke nok hensyn 11% Der er ingen fodgængerfelter 14% Der er ingen skolepatrulje 15% Der er ikke signalregulerede kryds 19% Der er trafikerede kryds 38% Der er ikke cykelstier 33% Bilisterne viser ikke nok hensyn 38% Bilerne kører for stærkt 49% Der er mange biler 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvad gør, at du ikke er tryg ved trafikken på dit barns skolevej? (9-12 år) n=81 Ved ikke Andet, noter venligst: Mit barn er ikke parat til at færdes i trafikken Der er mange knallerter Knallertkørerne viser ikke nok hensyn Der er mange cyklister Cyklisterne viser ikke nok hensyn Der er ingen fodgængerfelter Der er ingen skolepatrulje Der er ikke signalregulerede kryds Der er trafikerede kryds Der er ikke cykelstier Bilisterne viser ikke nok hensyn Bilerne kører for stærkt Der er mange biler 0 16% 11% 10% 5% 7% 17% 15% 30% 27% 33% 47% 51% 57% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% OPERATE A/S TRYGHED 18

19 Hvad gør, at du ikke er tryg ved trafikken på dit barns skolevej? (13-16 år) n=33 Ved ikke Andet, noter venligst: Mit barn er ikke parat til at færdes i Der er mange knallerter Knallertkørerne viser ikke nok hensyn Der er mange cyklister Cyklisterne viser ikke nok hensyn Der er ingen fodgængerfelter Der er ingen skolepatrulje Der er ikke signalregulerede kryds Der er trafikerede kryds Der er ikke cykelstier Bilisterne viser ikke nok hensyn Bilerne kører for stærkt Der er mange biler 0 9% 9% 9% 6% 6% 9% 15% 27% 24% 36% 45% 48% 64% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Hvad dækker andet Blandt de, der svarer Andet angiver en stor del, at de bor på landet med lang vej til skole ad smalle landeveje med mange sving og både høj fart og tung trafik. De fulde svar lyder som følger: - Mange lastbiler der ofte presser hende ud i rabatten, hvor hun også er væltet flere gange - Aspergers syndrom - Hun er for lille til at transportere sig selv - Der er rundkørsler som er usikre - Smalle veje og bakker der ikke er lette af orientere sig ved - Ikke cykelsti det første stykke - Smal landevej med 80 km./t. Og tung lastbiltrafik - Lang mørk landevej - Han har 8 km i skole - Der er Inter fortov på store dele af skolevejen - Mit barn har autisme og kan ikke overskue trafikken godt nok - Der er for langt at gå og at cykle selv kræver at han er bedre til at orientere sig. Derfor cykler vi stadig med ham - På vej til skolen findes en rundkørsel hvor 25% af bilisterne ikke ser sig for men bare kører ud uden at overholde vigepligt OPERATE A/S TRYGHED 19

20 - Kun farlig landevej - Vejene er meget smalle og sving er skarpe - Ca. 4 km og meget kort "grøn tid" på trafikreguleringerne - Meget lang og hårdt trafikeret vej - Der er 25 kilometer - Hun skal igennem 4 rundkørsler - Vi har lang vej, der er ret trafikeret og jeg mener, min datter er for lille til at cykle så langt selv - Der er mange kryds med højre vigepligt og ikke alle overholder dem - Der er mange traktorer og store maskiner - Ødelagte cykelstier - Der er ingen gangsti - Der 12 km - 5 km. Langs små landeveje - Kørsel over bro med lastbiler passerende tæt forbi - Der kører mange lastbiler - Hun er tør ikke selv gå alene i skole - Der er 13 km fra hjem ti skole - Der er 9 km på motortrafikvej - Der er langt - Smalt og bakket - Lang skolevej 15km - Han går i skole i en anden by - Der er for langt og jeg synes ikkehun er gammel nok til turen endnu - Svingende smal landevej - Vi bor på landet og den første kilometer er en krum landevej med niveauforskelle og intet udsyn rundt i kurver. Desuden er den smal. - Om vinteren bliver der ikke ryddet og der er bælgmørkt. Hun har 5 km i skole, men bussen kører ikke ud til os. - Vi har relativt langt (8km), tager bus og går et stykke - Vi ligger uden for skoledistriktet og skal køre på 2 forskellige landeveje - Vi bor på landet, langt fra skolen - Der er 7 km med bl.a. stærkt trafikeredes veje - Der er delvist ingen cykelsti på vej hjem - Der er ikke cykelsti hele vejen og så er der en strækning hvor der kører HT busser - Min søn er psykisk handicappet - Meget tung trafik - Krydser en meget farlig vej - Ikke trafikrelaterede faremomenter (ubehagelige personer) - Der er for langt (13 km) - Han skal krydse en større vej. - Dårlig asfalt og ingen belysning - Cyklisterne overholder ikke loven. OPERATE A/S TRYGHED 20

21 - Vi bor for langt væk - Hun er for lille til at tage det ansvar endnu - Der er megen tung trafik på smal landevej uden fortov eller cykelsti - 10 km til skole ad hovedvej uden cykelsti - Der er langt og jeg skal samme vej både ud og hjem - Det er en stærk trafikeret vej. - Hun skal krydse en hovedvej hvor fartgrænsen er 80, - hun er 5 år - Der er langt - Der er meget lang vej - Smal landevej - Bilerne køre omkring 100 hvor man må køre 60 og der er ingen cykelstig ikke engang afstribning - De har 12 km til skole og skal over flere tungt trafikerede landeveje uden lysregulering og uden cykelstier - Det er en meget trafikeret hovedfærdselsåre på landet - For langt - Vi bor på landet og har 5 km til skole. Det er for langt og usikkert for et barn på 7 år. - En smal bivej med meget trafik; er meget farlig at cykle på - Små smalle veje m dårlig sigtbarhed Foregangskommuner Fordi det udelukkende er de forældre, der slet ikke eller i mindre grad tryg ved at lade barnet transportere sig selv til skole, som får spørgsmålet om, hvad der gør dem utrygge ved skolevejen, er basen for lille (i alt 46 interview) til at kunne sige noget validt ud fra for de tre foregangskommuner. Barnet kommer oftest selv til skole Som det fremgår af figur 7, transporterer 61 % af alle børn sig selv til skole uden følge af en voksen. Der er ikke sket en ændring siden undersøgelsen i Når disse tal sammenholdes med figur 1, kan man se, at forældrene svarer ret konsekvent, hvilket ikke altid er tilfældet ved denne type undersøgelser. I figur 1 svarer 31 %, at barnet køres i bil, 8 % svarer, at barnet går sammen med en voksen, og 1 % svarer, at barnet transporteres i ladcykel eller lignende. Altså i alt 39 %, der følges med en voksen. Som det fremgår af figuren nedenfor, svarer 39 %, at barnet enten er for lille til at transportere sig selv, at der er for langt til skole eller, at der er en anden årsag til, at barnet ikke følges af eller med en anden. OPERATE A/S TRYGHED 21

22 Figur 7 Transporterer dit barn oftest sig selv til skole (dvs. uden følge af en voksen)? Ja 20% Nej, mit barn er for lille til at transportere sig selv til skole 61% 39% 11% 9% Nej, der er for langt til at mit barn kan transportere sig selv til skole Nej, andet, noter venligst: 80% 60% 40% 20% Transporterer dit barn oftest sig selv til skole (dvs. uden følge af en voksen)? 62% 61% 38% 39% % Ja Nej n= 1410 (2013), n=1017 (2009) OPERATE A/S TRYGHED 22

23 De 9 %, der følges med en voksen, men hvor det ikke handler om barnets alder eller om længden på skolevejen, dækker over de forældre, der synes det er nemmest at aflevere deres barn i bil fx fordi der er små søskende, der bliver kørt. Derudover er der respondenter, der svarer, at skolevejen er for usikker pga. manglende belysning eller cykelsti. Og desuden er der flere, der svarer, at det skyldes et særligt forhold hos deres barn som fx en sygdom eller et handicap. Der er et lille udsving mellem regionerne. Region Hovedstaden ligger under gennemsnittet, da kun 56 % svarer, at deres barn transporterer sig selv til skole uden følge af en voksen, og Region Midtjylland ligger over gennemsnittet. Her transporterer 66 % sig selv til skole uden følge af en voksen. Selvfølgelig er barnets alder afgørende for, hvor mange procent der transporterer sig selv. Fordelingen ser ud som vist nedenfor. Der sker mere end en fordobling fra 6 til 7 år og igen fra 7 til 8 år. Antal procent af aldersgruppen, der transporterer sig selv uden følge af en voksen: Alder Ja (%) Foregangskommuner Foregangskommunerne ligger 5 %-point over landsgennemsnittet, da 65 % svarer, at deres barn transporterer sig selv uden følge af en voksen. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at fx Helsingør er under landsgennemsnittet med 57 %, der ikke følges med en voksen, da der er overrepræsentation af børnefamilier, hvor forældrene vurderer barnet til at være for lille 28 %. Aabenraa ligger 16 %-point over, og har omvendt langt færre forældre, der svarer, at deres barn er for lille til at kunne transportere sig selv til skole 8 %. Igen skal der tages højde for, at de yngste børn fra Aabenraa Kommune er underrepræsenterede. Barnet kører oftest selv Over halvdelen af alle børn følges ikke med andre børn, når de transporterer sig selv til skole. Som det fremgår af figur 8 foregår tranporten alene for 69 % af alle børn. OPERATE A/S TRYGHED 23

24 Figur 8 Kører/går dit barn alene i skole, eller følges det med andre børn? n=864 Følges med andre børn 31% Alene 69% Foregangskommuner Helsingør Kommune ligger på linje med landsgennemsnittet med 34 %, der følges med andre børn. I Aabenraa Kommune er det til gengæld 52 %, der følges med andre børn. Dette kan både skyldes, at børnene fra 8-16 år er overrepræsenterede i undersøgelsen for Aabenraa, men det kan også være et resultat af evt. særlige indsatser. Også de trygge forældre kører deres børn i skole i bil Sammenholder man forældrenes oplevelse af tryghed med transportform, kan vi se, at det ikke kun er tryghed, der er afgørende for, hvor mange der fx bliver kørt til skole i bil. Blandt de, der svarer, at de i nogen grad eller i høj grad er trygge ved at lade deres barn transportere sig selv, er der alligevel 46 %, hvis børn typisk kommer til skole i bil. 24 % af dem, der i nogen grad er trygge ved at lade deres barn transporterer sig selv, kører deres barn i bil, og 22 % af dem, der i høj grad er trygge ved at lade deres barn transportere sig selv. Det lader altså ikke til at være utryghed, der gør, at forældrene kører deres barn. Det er formentlig et udtryk for, at det er nemt og bekvemt for forældrene at sætte børnene i bilen, fremfor at cykle eller gå sammen med dem. gen grad var trygge ved at lade deres barn transporterer sig selv, der kørte deres barn i bil, og 22 % af dem, der i høj grad var trygge ved at lade deres barn transportere sig selv. OPERATE A/S TRYGHED 24

25 Alder har betydning for transportform Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor gamle børnene er, når de første gang får lov til at transportere sig selv til skole. Tallene er procentangivelser. Og når det ikke samlet giver 100 %, er det, fordi det ikke er relevant for alle fx at tage bus til skole. I forhold til at gå alene til skole sker det store spring fra 5 til 6 år. Kun 3 % af dem der går til skole er 5 år, når de første gang går alene, mens 14 % er 6 år. Blandt de cyklende er kun 8 % 6 år, når de første gang får lov at tage cyklen selv de fleste venter til de er 7 år (16 %), 8 år (19 %), 9 år (16 %) eller 10 år (15 %). År Til fods Cykel Bus/tog skolebus Må barnet transportere sig selv til skole? n= Alder Til fods Cykel OPERATE A/S TRYGHED 25

26 Nedenfor er vist gennemsnitsalderen, som et barn har, når det første gang får lov at transportere sig selv til skole: Til fods: Cykel: Bus/Tog: Skolebus: 7,78 år 8,65 år 10,06 år 8,40 år På dette spørgsmål er der hverken regioner eller kommuner, der adskiller sig væsentligt fra det samlede billede. Foregangskommuner De tre foregangskommuner adskiller sig ikke signifikant fra, hvor gammel børnene i den landsdækkende undersøgelse er, når de første gang henholdsvis går, cykler, tager bus eller tog eller tager skolebus til skole. Trafikken i lokalområdet er tryg De fleste forældre er trygge ved, at deres barn færdes alene i trafikken efter skoletid. Som det fremgår af figur 9 svarer 75 %, at de i nogen eller i høj grad er trygge, når barnet færdes selv. Det er stort set den samme procentandel, som der var overvejende trygge ved at lade barnet transportere sig selv til skole (74 %). Dog er fordelingen lidt anderledes. Hvor 52 % i høj grad er trygge ved at lade barnet transportere sig selv til skole, er det 39 %, der i høj grad er trygge ved at lade barnet færdes alene i lokalområdet. Figur 9 50% 40% 30% 20% 10% I hvilken grad er du tryg ved at lade dit barn færdes alene i trafikken i lokalområdet efter skoletid (ikke i forbindelse med skolevej)? 8% 9% 17% 13% 43% 35% 28% 39% % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad n= 1410 (2013), n= 1017 (2009) OPERATE A/S TRYGHED 26

27 Blandt regionerne ligger Region Hovedstaden lavest kun 68 % er i overvejende grad trygge ved at lade deres barn færdes alene i lokalområdet efter skoletid. Region Midtjylland ligger højst her er 80 % overvejende trygge ved trafikken i lokalområdet. Blandt de store kommuner skiller København sig ud, ved at kun 25 % i høj grad er trygge ved at lade deres barn færdes alene i trafikken i lokalområdet efter skoletid. Foregangskommuner De tre foregangskommuner ligger helt på linje med landsgennemsnittet. Utrygge situationer 11 % af respondenterne svarer, at deres barn inden for de sidste to måneder har oplevet en trafiksituation, der gjorde dem utrygge. I undersøgelsen fra 2009 havde 13 % oplevet en situation inden for de sidste to måneder, der gjorde dem utrygge. På dette svar er der stort set ikke forskel aldersgrupperne imellem. Det gælder fx 12 % af både de 5-8-årige og de 9-12, og det gælder 8 % af årige. De 7-årige er den aldersgruppe, hvor flest har oplevet en utryg situation (14 %), og de 14-årige er den aldersgruppe, hvor færrest har oplevet en utryg situation 6 %. Figur 10 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har dit barn inden for de seneste to måneder oplevet en trafiksituation, der gjorde dig eller dit barn utryg på skolevejen? 13% 11% n= 1410 (2013), n= 1017 (2009) 80% 83% 7% 7% Ja Nej Ved ikke OPERATE A/S TRYGHED 27

28 Billedet i regionerne er stort set det samme. De ligger alle sammen mellem 8 og 14 %, der har oplevet en utryg situation. Blandt de store byer skiller Københavns Kommune sig ud ved, at 22 % af forældrene svarer, at deres barn inden for de seneste to måneder har oplevet en situation, der gjorde dem utrygge. Da der i alt er 94 respondenter fra København dækker de 22 % i alt 16 børn, der har oplevet en utryg situation. De 16 børn fordeler sig således aldersmæssigt: Én 5-årig, fire 7-årige, én 9-årig, én 10-årig, fire 12-årige, to 13-årige, én 14- årig og to 15-årige. OPERATE A/S TRYGHED 28

29 7. Kommunens arbejde med trafiksikkerhed I dette afsnit ser vi nærmere på kommunernes arbejde med at øge oplevelsen af trafiksikkerheden. Jævn tilfredshed med kommunens indsats Som det fremgår af figur 11, er 61 % af forældrene i nogen eller høj grad tilfredse med kommunens arbejde. Dette er en lille forbedring i forhold til 2009, hvor det var 55 %, der i nogen eller høj grad var tilfredse med kommunens indsats for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. Figur 11 I hvilken grad synes du, at kommunen gør nok for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge? 60% 50% 45% 48% 40% 30% 20% 10% 10% 9% 30% 24% 10% 13% 5% 6% % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke n=1410 (2013), n=1017 (2009) Forældre til de yngste børn er de mindst tilfredse med kommunens indsats. 54 % af respondenterne til de 5-8-årige er i nogen eller høj grad tilfredse med deres kommunes indsats for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. Blandt forældrene til de årige er det 71 %. Men faktisk er det primært forældrene til de 5-årige der trækker ned her svarer 40 %, at de er tilfredse med kommunens indsats. Bland forældre til børn på de næste alderstrin fra 6-10 år er stort set lige mange tilfredse. OPERATE A/S KOMMUNENS ARBEJDE MED TRAFIKSIKKERHED 29

30 100% 80% 60% 40% I hvilken grad synes du, at kommunen gør nok for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge? (svar fodelt på alder) 40% 56% 54% 62% 55% 57% 63% 61% 62% 71% 69% n= % 20% 0% I høj grad/i nogen grad Region Sjælland skiller sig ud ved at være den region, hvor flest slet ikke synes, kommunen gør nok for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge 14 %. For alle frem regioner ser tallene således ud: Region Hovedstaden: 32 % synes slet ikke eller i mindre grad, at kommunen gør nok. Region Sjælland: 41 % synes slet ikke eller i mindre grad, at kommunen gør nok. Region Syddanmark: 31 % synes slet ikke eller i mindre grad, at kommunen gør nok. Region Midtjylland: 34 % synes slet ikke eller i mindre grad, at kommunen gør nok. Region Nordjylland: 26 % synes slet ikke eller i mindre grad, at kommunen gør nok. Blandt de store kommuner ligger København lavt. Kun 46 % er overvejende tilfredse med kommunens indsats. Og det er kun 7 %, der i høj grad synes, kommunen gør nok for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. Foregangskommuner Respondenterne i de tre foregangskommuner er mere tilfredse med deres kommunes indsats end landsgennemsnittet. Samlet set er 69 % generelt tilfredse med deres kommunes indsats. Aabenraa er den kommune, hvor flest synes, kommunen gør nok 71 %. OPERATE A/S KOMMUNENS ARBEJDE MED TRAFIKSIKKERHED 30

31 Kendskabet er lavt til kommunens arbejde Kun 37 % af respondenterne er bekendt med, hvad kommunen konkret gør for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. Det fremgår af figur 12 nedenfor. Der er dog sket en lille stigning fra Her lå kendskabet på 33 %. Figur 12 80% 60% Er du bekendt med, hvad kommunen konkret gør for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge? 67% 63% 40% 33% 37% % % Ja n=1410 (2013), n=1017 (2009) Nej Forældrene til de ældste børn mellem 13 og 16 ved mest om kommunens indsats. Af dem ved 41 %, hvad kommunen gør for skabe sikre trafikforhold. Forældre til de to øvrige aldersgrupper ligger nogenlunde lige med henholdsvis 35 % for de 5-8-årige og 34 % for de 9-12-årige. De femåriges forældre ved mindst om kommunens indsatser. Der er ingen udsving regionerne imellem. Og stort set heller ikke mellem de store byer. København ligger dog lavest med kun 26 %, der er bekendt med, hvad kommunen konkret gør for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. Foregangskommuner Foregangskommunerne ligger 4 %-point over landsgennemsnittet med 41 %, der svarer, at de er bekendt med, hvad kommunen konkret gør for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. Hørsholm Kommune trækker gennemsnittet op, Helsingør ligger på landsgennemsnittet med 37 %, og Aabenraa ligger på 41 %. Også i foregangskommunerne ved forældrene til de yngste børn mindst om, hvad kommunen konkret gør. OPERATE A/S KOMMUNENS ARBEJDE MED TRAFIKSIKKERHED 31

32 De mest tilfredse kender til kommunens tiltag Blandt dem, der svarer, at de er bekendte med, hvad kommunen gør for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge, er der langt større tilfredshed med kommunens indsats. Blandt alle respondenter, mente 13 % i høj grad, at kommunen gør nok for at skabe sikre forhold for børn og unge. Men blandt de, der kender til kommunens tiltag, er 23 % i høj grad tilfredse med kommunens indsats. Og omvendt er det kun 8 % af dem, der ikke er bekendt med, hvad kommunen konkret gør, der i høj grad synes kommunen gør nok for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. OPERATE A/S KOMMUNENS ARBEJDE MED TRAFIKSIKKERHED 32

33 8. Ansvar for sikker skolevej Dette afsnit handler om forældrenes syn på, hvem der har ansvaret for at skabe en sikker skolevej for barnet. Af figur 13 fremgår det, at stort set alle mener, at enten kommunen (46 %) eller forældrene (48 %) er dem, der har det største ansvar for at skabe sikker skolevej. Både skolen, politiet og børnene selv optræder på flere af forældrenes 2.plads med henholdsvis 13 %, 16 % og 12 %. Figur 13 Du bedes prioritere de tre, du mener, har det overordnede ansvar for, at man trygt og sikkert kan sende sine børn alene ud i trafikken på skolevejen? n= prioritet 14% 24% 24% 18% 18% Kommunen 2. prioritet 32% 13% 16% 25% 12% Skolen Politiet Forældrene 1. prioritet 45% 2% 2% 48% 1% Børnene 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Mødrene mener i højere grad end fædrene, at det er kommunens ansvar 48 % mod 42 %. Til gengæld mener flere af fædrene, at det er forældrenes ansvar 51 % mod 46 %. OPERATE A/S ANSVAR FOR SIKKER SKOLEVEJ 33

34 Du bedes prioritere de tre, du mener, har det overordnede ansvar for, at man trygt og sikkert kan sende sine børn alene ud i trafikken på skolevejen? (5-8 år) n= prioritet 14% 27% 23% 19% 14% Kommunen 2. prioritet 32% 18% 15% 23% 9% Skolen Politiet Forældrene 1. prioritet 44% 3% 2% 48% 0% Børnene 0% 20% 40% 60% 80% 100% Du bedes prioritere de tre, du mener, har det overordnede ansvar for, at man trygt og sikkert kan sende sine børn alene ud i trafikken på skolevejen? (9-12 år) n= prioritet 14% 23% 26% 17% 19% Kommunen 2. prioritet 30% 12% 16% 28% 12% Skolen Politiet Forældrene 1. prioritet 48% 3% 2% 45% 1% Børnene 0% 20% 40% 60% 80% 100% OPERATE A/S ANSVAR FOR SIKKER SKOLEVEJ 34

35 Du bedes prioritere de tre, du mener, har det overordnede ansvar for, at man trygt og sikkert kan sende sine børn alene ud i trafikken på skolevejen? (13-16 år) n= prioritet 14% 21% 23% 19% 22% Kommunen 2. prioritet 33% 8% 17% 25% 15% Skolen Politiet Forældrene 1. prioritet 45% 2% 1% 50% 1% Børnene 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen sammenhæng mellem kendskab til tiltag og prioritering af kommunen Der er ingen forskel på, om man kender til kommunens tiltag eller ej. 46 % peger på kommunen som den, der først og fremmest har det overordnede ansvar for, at man trygt kan sende sine børn ud i trafikken på skolevejen. Og det er også 46 % af både dem der svarer ja til, at de kender kommunens tiltag og for dem, der svarer nej til, at de er bekendt med kommunens tiltag for at skabe sikre trafikforhold på skolevejen. OPERATE A/S ANSVAR FOR SIKKER SKOLEVEJ 35

36 9. Trafikpolitik Dette afsnit handler om skolernes trafikpolitik. Afsnittet beskriver forælderens vurdering og viden om skolens trafikpolitik. 88 % mener, at det er en god ide, at skoler laver en trafikpolitik. I undersøgelsen fra 2009 var tallet 93 %, hvilket betyder, at der er tale om et lille fald. Der er dog kun 4 %, der direkte er imod en trafikpolitik for skolen. (I 2009 angav 2 %, at de var imod trafikpolitik, og 5 % svarede ved ikke ). Figur % 80% Synes du, det er en god ide, at skoler laver en trafikpolitik? 93% 89% 60% 40% % 0% 2% 4% 5% 8% Ja Nej Ved ikke n= 1410 (2013), n= 1017 (2009) Der er stort set ingen forskel regionerne imellem og heller ikke på tværs af de store byer. Heller ikke på tværs af barnets alder er der de store forskelle. Og de forskelle, der er, tegner ikke et bestemt billede. Forældrene til børn i alderen 5, 8 og 15 år er mest tilhængere af trafikpolitik for skolen henholdsvis 95 %, 95 % og 93 %. Og forældre til børn i alderen 10 og 14 er dem, hvor færrest svarer ja til, at trafikpolitik er en god ide 83 % for begge aldersgrupper. Foregangskommuner Samlet set ligger de tre foregangskommuner 6 %-point over landsgennemsnittet, da 94 % af forældrene synes det er en god ide, at skolen har en trafikpolitik. For Helsingør er det 93 % og hele 97 % for Aabenraa. OPERATE A/S TRAFIKPOLITIK 36

37 En tredjedel ved, at skolen har en trafikpolitik 30 % svarer ja til, at deres barns skole har en trafikpolitik, og 21 % svarer nej. Ca. halvdelen er i tvivl. I 2009 var det 27 %, der kunne bekræfte at deres barns skole har en trafikpolitik. Figur 15 60% 50% Har dit barns skole allerede en trafikpolitik? 47% 49% 40% 30% 20% 30% 27% 26% 21% % 0% n= 1410 (2013), n=1017 (2009) Ja Nej Ved ikke Forældrene til de ældste børn kan i højere grad bekræfte, at deres barns skole har en trafikpolitik. Det handler formentlig om, at de har haft flere år som forældre til skolebørn og dermed flere år til at lære politikken at kende. Derudover handler det også om, at jo ældre børnene er, desto større er sandsynligheden for, at respondenterne har flere børn i skolen, hvilket styrker tilknytningen til skolen og øger chancen for at kende til skolens trafiksikkerhedstiltag. Blandt de store byer ligger København lavest med 12 %, der ved, at skolen har en trafikpolitik, og hele 36 % der svarer, at skolen ikke har en trafikpolitik. I Aarhus er det 35 %, Odense 33 % og i Aalborg 40 %, der bekræfter at deres barns skole har en trafikpolitik. Foregangskommuner Foregangskommunerne ligger 11 %-point over landsgennemsnittet, da 41 % svarer, at deres barns skole har en trafikpolitik. For Helsingør er det 35 %, der svarer ja, 14 % nej og 51 % ved ikke. I Aabenraa svarer 45 % ja, 13 % nej og 43 % ved ikke. OPERATE A/S TRAFIKPOLITIK 37

38 Skolen bør have regler for afvikling af morgentrafik Som det fremgår af figur 16, mener 67 %, at barnets skole bør have regler for, hvordan morgentrafikken omkring skolen skal afvikles, så trafikkaos undgås. 15 % svarer, at skolen allerede har regler. I forhold til 2009 er der et lille fald, da 70 % dengang svarede, at skolen bude have regler for afvikling af morgentrafikken. Og dengang svarede 17 %, at barnets skole allerede havde regler for morgentrafikken. Figur 16 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Synes du, dit barns skole bør have regler for, hvordan morgentrafikken omkring skolen skal afvikles, så trafikkaos undgås? 70% 67% 5% n= 1410 (2013), n=1017 (2009) 8% 9% 9% 17% 15% Ja Nej Ved ikke Det er der allerede Der er stort set ingen forskel mellem kønnene. Aldersmæssigt er der en lille forskel. Blandt forældrene i aldersgruppen 50+ er 72 % fortalere for regler for afvikling af morgentrafikken, hvor det blandt forældrene i aldersgruppen er 63 %. Region Nordjylland skiller sig ud, ved at 25 % af forældrene svarer, at der allerede er regler. I de øvrige regioner er det mellem 12 og 17 %. De store byer ligger alle nogenlunde på linje. Mellem 65 og 72 % mener, at det er en god ide at have regler for morgentrafikken. Københavns Kommune skiller sig ud på svaret om, at der allerede er regler. Kun 6 % af forældrene i Københavns Kommune svarer, at der allerede er regler. I Aarhus er det 15 %, Odense 19 % og Aalborg 24 %. OPERATE A/S TRAFIKPOLITIK 38

39 Foregangskommuner De tre foregangskommuner ligger på linje med landsgennemsnittet 67 % mener, at deres barns skole bør have regler for afvikling af morgentrafikken. 22 % svarer, at der allerede er den slags regler, hvilket er 7 %-point over landsgennemsnittet. Aabenraa skiller sig ud, i og med at 28 % svarer, at skolen allerede har regler for afvikling af morgentrafikken. OPERATE A/S TRAFIKPOLITIK 39

40 10. Trafikundervisning Dette afsnit handler om skolernes trafikundervisning. Som det fremgår af figur 17, svarer 44 %, at deres barn er blevet undervist i trafiksikkerhed og færdselslære det seneste år. I 2009 var formuleringen anderledes i svarkategorierne. Dengang svarede 16 %, at deres barn slet ikke var blevet undervist, 25 % svarede, at barnet i mindre grad var blevet undervist, 36 % svarede, at barnet i nogen grad var blevet undervist, og 12 %, at barnet i høj grad var blevet undervist. 38 % svarer i 2013, at deres barn ikke er blevet undervist. Figur 17 Er dit barn på skolen blevet undervist i trafiksikkerhed og færdselslære det seneste år? n=1410 Ved ikke 18% Ja 44% Nej 38% Ser man på barnets alder, har aldersgruppen på 9-12 fået mere undervisning end børn på 5-8 åg og år. 50 % i aldersgruppen 9-12 har fået undervisning, mens det for de 5-8-årige er 48 %, og for de årige er 33 %. OPERATE A/S TRAFIKUNDERVISNING 40

41 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Er dit barn på skolen blevet undervist i trafiksikkerhed og færdselslære det seneste år? 50% 48% 33% 37% 30% 48% 15% 20% 19% Ja Nej Ved ikke 5-8 (NET) 9-12 (NET) (NET) I 2009 svarede 45 % af forældrene til de 5-8-årige, at deres barn i nogen eller i høj grad var blevet undervist i færdselslære inden for det seneste år. for forældrene til de 9-12-årige gjaldt det 53 %, og for forældre til de årige gjaldt det 46 %. Der er ikke store udsving mellem de enkelte regioner. Da forholdsvis mange respondenter svarer ved ikke til dette spørgsmål, er der for få respondenter til at sige noget validt om de store byer. 18 % svarer ved ikke 16 % af kvinderne og 21 % af mændene. Respondenter over 50 år er overrepræsenterede 24 % ved ikke om deres barn er blevet undervist i færdselslære. De øvrige aldersgrupper år, og ligger alle på 16 eller 17 %, der svarer ved ikke. Dette er modsat i forhold til viden om, hvorvidt skolen har en trafikpolitik. Her var der flest i aldersgruppen år, der svarede ved ikke. Foregangskommuner 49 % af forældrene i de tre foregangskommuner svarer, at deres barn på skolen er blevet undervist i trafiksikkerhed og færdselslære indenfor det seneste år. For Helsingør specifikt er det ligeledes 49 %. Blandt forældrene i Aabenraa svarer for mange ved ikke, til at vi kan sige noget validt for denne kommune specifikt. Tilfredshed med skolens fokus på trafiksikkerhed Som det fremgår af figur 18, er 74 % i nogen eller høj grad tilfredse med barnets skoles generelle fokus på trafiksikkerhed. Dette er en lille stigning fra 2009, hvor tallet var 71 %. OPERATE A/S TRAFIKUNDERVISNING 41