Arbejderliv. Working life

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderliv. Working life"

Transkript

1 Arbejderliv - Tekstilarbejdere i Herning Working life - Textile workers in Herning Aarhus Universitet Institut for Historie og Områdestudier 2007 Rikke Mosegaard Jørgensen Årskortnr.: Vejleder: Søren Bitsch Christensen 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Introduktion 1. 1 Indholdsfortegnelse s Indledning s Problemformulering s Anvendt materiale s Faglitteratur s Folketællinger s Arkivmateriale s Fagforeningsforhandlingsprotokoller s Fagforeningskorrespondance s Erhvervsarkivalier s Aviser og fagblade s Afgrænsninger s Herning - hedens hovedstad s Tekstilindustriens udvikling i Herning s. 15 Kapitel 2. Karakteristik af tekstilarbejderne i Herning s Afgrænsninger og præmisser bag analysen af folketællingerne s Erhvervsbetegnelser s Kønsarbejdsdeling i tekstilindustrien s Karakteristik af tekstilarbejderne : De første tekstilarbejdere s : Tekstilarbejderne i det nye århundrede s : Nye ansigter s : Kendte ansigter s Kønsarbejdsdelingen i Hernings tekstilindustri s Delkonklusion s. 36 Kapitel 3. Arbejdsforholdene på Hernings tekstilfabrikker s Arbejdsdagen s Arbejdsdagen i Herning s Arbejdsdagen i Herning s Lønudviklingen for tekstilarbejderne i Herning s. 45 2

3 3. 5 Arbejdsmiljøets udvikling s Arbejdsmiljøet på tekstilfabrikker i Herning s Hjemmearbejdere s Delkonklusion s. 56 Kapitel 4. Tekstilarbejderne og deres fagforening s Den danske fagbevægelse s Faglig organisation blandt tekstilarbejderne i Herning s Kvindernes organisering og repræsentation i afdelingen s Fagforeningens opgaver s Fagforeningens betydning i arbejdernes hverdag s Tekstilarbejdernes motiver bag medlemskabet i Dansk Tekstilarbejderforbund s Faglig interesse s Økonomisk understøttelse s Socialt samvær s Agitation s Resultater og goder s Karakteristik af de mest engagerede personer inden for Dansk Tekstilarbejderforbunds afdeling i Herning s Dansk Tekstilarbejderforbund. Forholdet mellem afdeling og forbund s Afdelingen i Herning set i forhold til andre afdelinger s Delkonklusion s Konklusion s English summary s Anvendte kilder og litteratur s. 102 Bilag I Bilag II Bilag III Bilag IV Bilag V s. I s. II s. III s. IV s. VI 3

4 Kapitel 1. Introduktion 1.2 Indledning Byen hvor trådene knyttes sådan stod der i mange år på Hernings byskilt. Og dette motto er bestemt ikke tilfældigt valgt, tværtimod. For Herning har i mange årtier været stedet, hvor trådene knyttedes i form af den store tekstilindustri, der udviklede sig her og i dag har gjort byen til et tekstilcentrum, ikke længere på produktionsområdet, men på design, uddannelse og produktudvikling. Byen har dog ikke altid været centrum for tekstilindustrien. Den første tekstilfabrik i Herning grundlagdes først i 1876 og var de første mange år en beskeden fabrik. Den virkelige ekspansion af tekstilindustri foregik først i 1920erne og 1930erne, hvilket giver en periode på år, hvor industriens første generationer af tekstilarbejdere banede vejen for de kommende ved at opbygge et solidt fundament, der kunne arbejdes videre på. Problemet har dog ofte været, at skildringen af tekstilindustrien er sket ud fra fabrikanternes synsvinkel og ikke arbejdernes. Ønsket med dette speciale har derfor været at skildre forskellige vinkler af de tidligste tekstilarbejderes arbejderliv, hvorfor fabrikanterne blot bliver bipersoner, mens arbejderne selv får hovedrollen. Arbejderne og fabrikanterne kæmpede i begyndelsen af perioden alene mod hinanden, men i slutningen af 1880erne og 1890erne blev de repræsenteret af hvert sit forbund. Dansk Tekstilarbejderforbund 1 oprettedes i 1885 og bestod oprindeligt af Tekstilarbejdernes Fagforening af 1873 i København samt to afdelinger i Horsens og Odense. Forbundet understregede, at det var et industriforbund, der skulle optage alle arbejdere på tekstilfabrikkerne uanset uddannelse og arbejdsfunktion. 2 Efterhånden voksede medlemstallet, og flere afdelinger oprettedes under forbundet, bl.a. afdelingen i Herning. Modstykket til Dansk Tekstilarbejderforbund var Tekstilfabrikantforeningen, der oprettedes i 1895 som et resultat af Dansk Tekstilarbejderforbunds oprettelse. Foreningen skulle være et værn for fabrikanternes fælles 1 Dansk Tekstilarbejderforbund vekslede mellem de to stavemåder tekstil og textil, tilsyneladende uden nogen form for systematik. Her benyttes den nutidige stavemåde tekstil, dog ikke i citater, hvor den originale stavemåde er bevaret. Det samme gælder Tekstilfabrikantforeningen. 2 Møller, 1924, s

5 interesser med særlig hensyn til arbejderforholdene og fungere som en modvægt mod overgreb fra fagforeningernes side. 3 Specialet er inddelt i 4 kapitler, der præsenteres mere uddybende i den følgende problemformulering. Første kapitel er en introduktion, hvor materiale, problemformulering og Hernings tekstilindustri præsenteres. Andet kapitel er en karakteristik af tekstilarbejderne i perioden , mens tredje kapitel undersøger arbejdsforholdene for tekstilarbejderne i Herning. Endelig omhandler fjerde kapitel tekstilarbejderne og deres fagforening. 1.3 Problemformulering Tekstilindustri generelt har været et yndet emne for opgaveskrivere, journalister o.a., men den historie, der hidtil er skrevet om tekstilindustrien omhandler mest fabrikanten og hans familie. Sjældent er historien om tekstilindustrien blevet behandlet nedefra fra arbejdernes synspunkt. Dette er derfor målet med dette speciale: En undersøgelse af arbejderlivet i tekstilindustrien. Arbejderliv skal i denne henseende forstås som de forhold, hvorom arbejdernes liv på dette tidspunkt drejede sig. Livet for en arbejder bestod ikke blot af arbejde og hjemmeliv. Mange andre forhold var en lige så stor del af det liv, en arbejder på dette tidspunkt levede. Det er umuligt at inddrage alle forhold, hvorfor aspekter som fx boligforhold, levevilkår og fritid er udeladt, mens der i stedet fokuseres på arbejdsforhold og fagforeningen. Til dette formål har det været oplagt at vælge Herning, da området gennem sidste århundrede udviklede sig til Danmarks største tekstilregion med Herning som hovedby. Udviklingen i Herning-området er blevet kaldt ikke mindre end et tekstileventyr. Men uden arbejderne ville eventyret aldrig være gået i opfyldelse. Derfor skal dette speciale omhandle Hernings første tekstilarbejdere i perioden En undersøgelse af tekstilarbejderne omfatter brugen af folketællinger, der indeholder oplysninger på individniveau, hvorved arbejderne bag tekstilindustrien kan fremdrages. Ved at finde disse frem er det muligt at undersøge tekstilarbejdernes baggrund, herunder deres alder, civilstand, fødested, erhvervsbetegnelse samt år for tilflytning til byen. Folketællinger fra 1880, 1890, 1901, 1911 og 1921 er medtaget i undersøgelsen, hvorved det samtidig skal 3 Christensen, 1945, s

6 undersøges, hvorvidt der skete en udvikling i tekstilarbejdernes baggrund fra de første få arbejdere i 1880 til de mange hundreder i Denne undersøgelse munder ud i en analyse af arbejdsdelingen mellem kønnene, der for det første skal afsøge en evt. sammenhæng mellem en øget mekanisering på tekstilfabrikkerne og en øget tilgang af kvindelig arbejdskraft. For det andet kan folketællingerne fortælle, om der i denne forbindelse overhovedet forekom en vækst i antallet af kvindelige arbejdere. Og for det tredje kan undersøgelsen påvise, hvorvidt der var tale om en arbejdsdeling mellem kønnene på tekstilfabrikkerne i Herning. En del af arbejderlivet foregik på arbejdspladsen, hvor arbejdsvilkårene undergik betydelige forandringer i perioden. Af den grund kommer man ikke uden om en undersøgelse af arbejdsforholdene for tekstilarbejderne i Herning, der bl.a. belyses gennem lønningsbøger og overenskomster. Gennem den faglige kamp blev der gradvis tilkæmpet en lang række forbedringer samtidig med, at også den teknologiske udvikling og mekaniseringen i sig selv ændrede arbejdsvilkårene væsentligt. Arbejdstiden blev forkortet og lønnen gradvist forbedret, mens der i arbejdsmiljøet ligeledes skete en udvikling med fx bedre sikkerhed, lys, luft og opvarmede lokaler. I dette kapitel fremdrages specifikt ansættelsesforholdene for arbejderne på Brdr. Lunds Fabrik, da det har vist sig, at en del af disse var ansat under tyendeloven helt op til 1902, hvilket var en unik situation for fabriksarbejdere i byen. Arbejdsforholdene hang tæt sammen med fagforeningen, som ligeledes var en del af udviklingen i denne periode. Gennem denne fik arbejderne i samlet flok hjælp til at forsøge at forandre deres arbejdsforhold. Én mand kunne intet stille op over for fabrikanterne, men sammen kunne man i det mindste forsøge. Fagforeningen har på dette tidspunkt haft en stor betydning for mange tekstilarbejdere i kampen for et bedre liv, og derfor skal denne organisation ligeledes undersøges. Men igen lægges vægten på arbejderne. Af den grund analyseres og diskuteres arbejdernes motiver bag indmeldelsen i fagforeningen, og der gives en karakteristisk af de personer, der engagerede sig mest i foreningen. Fagforeningen blev en del af tekstilarbejdernes hverdag, men kampen for anerkendelse har været hård i en hverdag, der i forvejen var en daglig kamp. Hvad var baggrunden for at bruge sin kostbare fritid på dette og samtidig risikere jobbet ved at være med i en fagforening? Hvilken betydning fik fagforeningen for arbejderne? Til denne problemstilling består kildematerialet primært af Dansk Tekstilarbejderforbunds forhandlingsprotokol fra Herning-afdelingen samt den 6

7 bevarede korrespondance mellem afdelingen og hovedforbundet af Dansk Tekstilarbejderforbund i København. 1.4 Anvendt materiale Til belysning af specialets problemstillinger er anvendt materiale af forskellig karakter. Dette vil i det følgende blive gennemgået, herunder vil der blive redegjort for de problemer, der kan opstå i tilknytning til anvendelsen heraf. De her nævnte typer af materiale udgør hovedgrundlaget for nærværende undersøgelse, men herudover er der benyttet en række andre værker, som der henvises til gennem undersøgelsen. Disse vil alle være at finde i litteraturlisten Faglitteratur Den historiske forskning om emnet er meget begrænset. Der findes brede fremstillinger af fx Dansk Tekstilarbejderforbund og arbejderbevægelsens historie, men disse rummer kun kort eller ingen omtale af Herning. Den mangelfulde forskning kan skyldes de sparsomme oplysninger og forholdsvis få kilder, der foreligger, men grunden er formentlig også, at Herning i perioden frem til ca egentlig ikke var nogen fremstående tekstilby og derfor ikke havde nogen speciel betydning for andre end lokalbefolkningen. Først i perioden efter 1930 udviklede Herning sig til et tekstilcentrum i Danmark, hvilket bl.a. ses på den betydelig større forskning, der findes om den senere periode. Den foreliggende litteratur omhandlende Hernings tekstilarbejdere i perioden op til 1930 kan inddeles i tre kategorier: forskningslitteratur, ikke forskningslitteratur og jubilæumsskrifter/bymonografier. Den første kategori er meget smal, og jeg har kun gjort brug af en enkelt bog herfra, da der reelt ikke findes meget forskningslitteratur omhandlende perioden eller emnet. Ulla Thyrring har skrevet artiklen Tekstilindustrien på Herning-egnen indtil 1930 erne, hvori der ganske kort diskuteres nogle overordnede aspekter ved tekstilindustrien i området. 7

8 Den anden og større kategori er ikke skrevet af forskere, hvilket betyder, at noteapparat og litteraturliste er meget begrænset eller ikke eksisterende, hvorved det ofte er svært at gennemskue, hvorfra forfatterne har deres oplysninger. Det har dog været svært at undgå denne litteratur, da der ikke findes bedre bidrag om emnet. Her kan nævnes Arbejdernes textileventyr af Jacob Christensen, der selv var tekstilarbejder, Efter hosebinderne af Laurids Knudsen, der var oplært trikotagevæver og senere startede egen fabrik, samt Hundrede års Herning-spind af Gunnar Jespersen, der er tidligere direktør på Herning Klædefabrik (det tidligere Brdr. Lunds Fabrik). Denne litteratur har især fungeret som oversigtsværker for hele perioden. Den tredje kategori er jubilæumsskrifter og bymonografier. Her kan nævnes Textilarbejdere gennem hundrede år udgivet af Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbunds afdeling i Herning, Herning Købstad Aar 1913 udgivet i forbindelse med byens udnævnelse til købstad og Derude vestpå hvor byen endte udgivet af Kolorittens lokalhistorie-gruppe. Den første har udelukkende været brugt i begyndelsesfasen, som inspiration til indgangsvinkler, mens de andre har været brugt til at berette om Herning bys udvikling samt belyse visse forhold på byens første fabrikker, der ikke har kunnet belyses vha. andre kilder. En del af specialet omhandler en karakteristik af tekstilarbejderne i perioden Denne karakteristik anvendes bl.a. til en nærmere undersøgelse af kønsarbejdsdelingen i tekstilindustrien. Den vigtigste litteratur til dette er Marianne Rostgaard, der har skrevet om kvindearbejde og kønsarbejdsdeling. Hendes undersøgelser findes bl.a. i afhandlingen Teknologiudvikling og kønsarbejdsdeling indenfor tekstilindustrien i Danmark ca Hvordan kvinders arbejde blev til kvindearbejde fra 1991 samt en række artikler: Konstruktion af en kønsarbejdsdeling i dansk tekstilindustri (1994) og Fagbevægelsen og de kvindelige industriarbejdere (1997), hvori materialet især er hentet fra Odense. Slutteligt gøres der brug af en bred vifte af litteratur omhandlende fagbevægelsens historie. For det første standardværket fra 1938 af Henry Bruun: Den faglige Arbejderbevægelse i Danmark indtil Aar 1900 samt Arbejderorganisation og arbejderkaar i Danmark fra 1848 til nutiden af Even Marstrand fra For det andet de to nyere værker: Arbejdskonflikternes historie i Danmark - arbejdskampe og arbejderbevægelse af Knud Knudsen fra 1999 og Fremad og atter fremad -: LOs historie af Henning Tjørnehøj fra Og for det tredje gør jeg brug af Niels Finn Christiansens værk Arbejderbevægelsens 8

9 forhistorie: Træk af den tidlige danske arbejderbevægelses politiske og sociale udvikling fra 1986 til en gennemgang af tiden op til den egentlige arbejderbevægelses opståen Folketællinger De danske folketællinger er gennemført og nedskrevet nogenlunde regelmæssigt fra 1769, og indtil det centrale personregister (CPR) blev etableret i Folketællingerne indeholder optællinger af Danmarks befolkning, dog med svingende oplysninger. I den første folketælling fra 1769 oplystes der navn, alder, bopæl, stilling i familien, ægteskabelig stilling, titel og erhverv, mens der senere er kommet andre oplysninger til som fx fødested, indkomstog formueforhold, årstal for tilflytning og arbejdsløshed. 4 Folketællingerne vil i kapitel 2 blive brugt til en karakteristik af de folk, der arbejdede inden for tekstilindustrien i Herning. Ved brug af folketællinger er det muligt at undersøge, hvem arbejdsstyrken var. De varierende oplysninger, som folketællingerne giver, betyder, at nogle år er mere informative end andre, fx oplyses år for tilflytning til Herning ikke i tællinger før Brugen af folketællinger betyder visse problemer. For det første kan der opstå spørgsmål vedrørende skrift og stavning. Blækket kan på visse sider i folketællingslisterne være udtværet eller forsvundet, hvilket gør det meget svært at læse. Ligeledes er stavningen af især navne og stednavne til tider anderledes, end vi kender det i dag. For det første på grund af en anderledes retskrivning, og for det andet kan nedskriveren have fundet en meget kreativ måde at stave sognet eller bynavnet på, hvis han ikke selv har kendt stedet. Vedkommende kan ligeledes have misforstået stednavne, hvis pågældende ikke har været stedkendt og derved have noteret forkert. Dette betyder, at der i min udvælgelse af personer fra folketællingerne kan ske fejl, idet enkelte personer, som ikke arbejdede inden for tekstilindustrien måske medtages og omvendt, at andre, der gjorde ikke medtages. Undersøgelsen skal derfor ikke anses for værende fuldstændig dækkende, men derimod betragtes som et forsøg på at inddæmme de personer i Herning, der har haft deres gang i tekstilindustrien og forsøge at udfærdige en bredere og mere overordnet undersøgelse af, hvem de var. 4 Degn, 1991, s. 5ff. 9

10 Jeg har i min gennemgang af folketællinger dog kunnet komme mere sikkert omkring de fleste af disse generelle usikkerheder. For det første har tællingerne overordnet været meget velbevaret. Der har kun været få sider, hvor blækket ikke længere kunne læses, og for det andet stammer langt de fleste af de personer, som jeg har undersøgt fra området omkring Herning, hvilket ikke giver så stor en usikkerhed i forbindelse med afskrivernes eventuelt manglende kendskab til området, da det må formodes, at afskriverne har været kendt i Herning-området og derfor ikke har noteret forkert. Jeg har valgt at inddrage folketællingerne som kilde af den grund, at de, når alt tages i betragtning, er den eneste kilde, jeg har, som kan give fortløbende oplysninger om tekstilarbejdernes baggrund gennem hele perioden. Muligheden for at undersøge en lønningsbog fra Brdr. Lunds fabrik er naturligvis til stede, da sådanne eksisterer (se afsnit , s. 11). Ved brug af disse kunne jeg se nøjagtig, hvem der arbejdede i en specifik afdeling på Brdr. Lunds Fabrik og derefter finde disse i folketællingerne, hvorved jeg ikke ville få for mange eller for få arbejdere med i min analyse. Problemet ved dette er, at for de år, hvor jeg har en lønningsbog, har jeg ingen folketælling, hvorved jeg alligevel ikke ville kunne få samtlige arbejdere med i undersøgelsen, da nogle arbejdere vil være forsvundet fra fabrikken, og nye være kommet til. For det andet kan lønningslisterne kun oplyse mig navnene på personer, der arbejdede på én fabrik, hvorved min undersøgelse vil blive meget snæver og langt fra inddrage hele arbejdsstyrken inden for tekstilindustrien Arkivmateriale Fagforeningsforhandlingsprotokoller De organisatoriske forhold inden for tekstilindustrien er først og fremmest belyst gennem fagforeningens forhandlingsprotokoller. Jeg har gjort brug af forhandlingsprotokoller fra Dansk Tekstilarbejderforbunds kongresser fra perioden (trykte udgaver) samt en forhandlingsprotokol fra lokalafdelingen i Herning. For denne eksisterer desværre ikke længere et fuldt dækkende materiale, da den første forhandlingsprotokol fra 1896 til 1905 er gået tabt. Derimod er protokollen fra bevaret, hvorfor hovedvægten er lagt på denne periode. 10

11 Forhandlingsprotokollen fra afdelingen i Herning refererer generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og interne møder mellem fagforeningen og arbejderne på forskellige fabrikker. Protokollen er indtil midten af 1920erne forholdsvis informativ, men herefter refereres møderne meget kort uden større fordybelse i de udtalelser og diskussioner, der er foregået på møderne. Dette er til dels forståeligt, da den sidste del af perioden var en rolig periode for fagforeningen uden store strejker eller lockouter. Forhandlingsprotokollernes (både fra kongresser og afdeling) pålidelighed må anses for værende meget stor, da sekretæren som et fast punkt oplæste referatet fra forrige møde, som forsamlingen derefter skulle godkende. Denne procedure var ikke blot en formalitet, hvilket fremgår af tilføjelser i forbindelse med godkendelser, hvor nogle medlemmer har været utilfreds med referatet og derefter fået det ændret. Det betyder, at forhandlingsprotokollerne indeholder de ting og diskussioner, som sekretæren og medlemmerne har fundet vigtigst, hvormed noget er udeladt. Ved forsamlingerne har der været en del diskussioner, som nedskriveren ikke har kunnet nå at få med, hvorved det har været op til den enkelte sekretær at afgøre, hvilke dele af diskussionen, der skulle nedskrives. Det medfører, at protokollerne kan være mangelfulde mht. uddybende oplysninger. Men i og med, at medlemmerne ved hvert møde har godkendt referatet, må det betyde, at de vigtigste aspekter af mødet er medtaget, hvorved forhandlingsprotokollerne anses for værende en pålidelig kilde til tekstilarbejderne og deres forhold til fagforeningen. Den lokale forhandlingsprotokol giver ligeledes mulighed for at se, hvilke funktioner og opgaver fagforeningen har varetaget gennem perioden, og hvordan disse blev vægtet i forhold til hinanden. Samtidig fremtræder også virksomhedsplanet i afdelingens protokol, hvilket kan skildre de lokale arbejdsforhold. Derimod ses det i kongresprotokollerne og den bevarede korrespondance mellem forbundet og afdelingen, hvorledes afdelingen og forbundet hver især har ageret i forskellige situationer, hvorved eventuelle forskelle eller uoverensstemmelser imellem de to parter kan fremdrages Fagforeningskorrespondance En anden vigtig kilde til undersøgelsen af tekstilarbejderne og deres fagforening er den bevarede korrespondance mellem afdelingen i Herning og hovedforbundet i København, der 11

12 findes på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Her findes korrespondance bevaret fra perioden, dog er ikke al korrespondance bevaret, hvilket bemærkes ved en systematisk gennemlæsning, der viser, at nogle sager ikke afsluttes, hvorved vi må formode, at enkelte breve aldrig er blevet arkiveret eller på et tidspunkt er gået tabt fx i forbindelse med arkivflytning. Dette har for mit vedkommende dog ikke haft den store betydning, da de enkelte sagers resultat sjældent har nogen større betydning for min undersøgelse. Korrespondancen giver mulighed for at undersøge forholdet mellem forbund og afdeling og kan afdække eventuelle forskelligheder i holdninger, samarbejde, politik m.v. Samtidig er den med til at understøtte forhandlingsprotokollen i de tilfælde, hvor denne ikke er uddybende nok, hvormed korrespondancen ligeledes giver et billede af hvilke sager, der er blevet vægtet af afdelingen, og hvilke synspunkter denne har haft til de sager og den udvikling, der har fundet sted Erhvervsarkivalier Fastlæggelsen af tekstilarbejdernes lønindtægt sker bedst gennem lønningsbøger, da disse viser specifikke lønninger til hver enkelt arbejder. Desværre er meget få bevaret fra fabrikkerne i Herning. Der findes dog en række lønningsbøger bevaret fra Brdr. Lunds Fabrik fra årene 1917, 1918, 1920, 1922 og Disse viser den udbetalte løn til ansatte i 3 afdelinger på fabrikken. For spinderiet findes lønningsbøger for både 1917, 1918, 1920 og 1925, mens udbetalinger til væveriets ansatte findes for 1922 og For appreturen 5 foreligger kun en lønningsbog for Disse er de eneste lønningsbøger, det har været muligt at finde fra fabrikkerne i perioden. De bevarede lønningsbøger fungerer som en god kilde i undersøgelsen af arbejdsforholdene. Bøgerne viser ikke blot den udbetalte løn til hver arbejder, men også hvor mange timers arbejde, det har taget at indtjene lønnen. Desværre er det beklageligt, at de kun eksisterer for en enkelt fabrik, da lønningerne ikke har været den samme på alle fabrikker, eftersom Brdr. Lund som de eneste i byen indtil 1919 var medlem af Tekstilfabrikantforeningen 6 og dermed stod under de på landsplan vedtagne overenskomster. Derfor er det ligeledes ikke muligt at undersøge arbejdsforholdene på de uorganiserede 5 Se afsnit 2.2, s Christensen, 1945, bilag 4. 12

13 fabrikker, der givetvis har været anderledes end på de organiserede fabrikker. Men sammen med de foreliggende overenskomster mellem Dansk Tekstilarbejderforbund og Tekstilfabrikantforeningen er det bestemt muligt at give et billede af lønudviklingen blandt de organiserede tekstilarbejdere i Herning. Endvidere har jeg undersøgt Tekstilfabrikantforeningens, Dansk Tarifforenings, Industrifagenes og Dansk Arbejdsgiverforenings arkiver. Disse har jeg dog kun i meget lille omfang kunnet gøre brug af, da Herning stort set ikke omtales. Hertil kommer Arbejdstilsynets korrespondancesager, hvori jeg håbede at finde omtale af brugen af børn og arbejdsulykker på tekstilfabrikker i Herning, men en gennemlæsning viste desværre intet Aviser og fagblade På grund af det begrænsede materiale, der forefindes for perioden, har det været nødvendigt også at inddrage aviser og fagblade. Her har jeg for det første gjort brug af to af de lokale aviser fra Herning: Herning Folkeblad og Herning Social-Demokrat. Herning Folkeblad udkom første gang i 1869 og bekendte sig til en stærk grundtvigiansk holdning modsat Herning Social-Demokrat, der udkom fra 1905 og frem til 1950, og som navnet fortæller, havde en socialdemokratisk tilgang til stoffet. Jeg har systematisk gennemlæst Herning Social-Demokrat fra , mens der for Herning Folkeblads vedkommende findes registraturer på Herning lokalhistorisk arkiv med overskrifterne fra avisen i perioden , som ligeledes systematisk er gennemlæst. Gennemlæsningerne viser, at Herning Social-Demokrat langt oftere bragte artikler om tekstilarbejderne i Herning på trods af, at avisens dækning af lokalstoffet ofte var forbeholdt nogle få spalter, mens Herning Folkeblad langt fra altid bragte artikler om arbejdernes situation i byen. I efteråret 1896 hører vi fx intet til oprettelsen af en fagforening blandt tekstilarbejderne i byen. Derimod bragte avisen ofte artikler om fabrikanternes situation. I de tilfælde, hvor Herning Folkeblad derfor har bragt artikler om tekstilarbejderne, må det have betydet, at hændelsen eller situationen har haft en betydning i byen. Jeg har anvendt avismaterialet i forbindelse med undersøgelsen af arbejdsforholdene i den tidlige periode, hvor der endnu ingen fagforening fandtes. På trods af at Herning Folkeblad sjældent bragte artikler om tekstilarbejderne, så findes der nogle få artikler om 13

14 arbejdsforholdene fra den tidlige periode. Herning Social-Demokrat udkom desværre først fra Denne ville højst sandsynligt have berettet mere uddybende om forholdene pga. dens socialdemokratiske baggrund og dens dermed større interesse for arbejderne. For det andet har jeg gjort brug af tekstilarbejdernes eget fagblad. Dette udkom kvartalsvis fra og herefter månedsvis. I 1910 skiftede det navn fra Dansk Textilarbejderforbunds Fagblad til Textilarbejderen. Bladet er gennemgået systematisk fra Det blev udgivet af Dansk Tekstilarbejderforbund og beskæftigede sig med udviklingen på landsplan, men bragte i hvert nummer samtidig artikler om udviklingen i udlandet. Det var gennem denne, at den enkelte tekstilarbejder fik mulighed for at læse sig til, hvad der foregik mht. kongresser, forhandlinger, strejker m.v. Fagbladet har en tydelig tendens til fordel for arbejderne og mod fabrikanterne, men den udkom regelmæssigt og giver derved et fortløbende billede af perioden og de situationer, der forekom, og så længe man i brugen er sig bevidst om tendensen, kan den let benyttes som kilde. Den er her anvendt til yderligere at belyse tekstilarbejdernes arbejderliv enten til understregning af det væsentlige eller i de tilfælde og perioder, hvor det øvrige materiale ikke har vist sig tilstrækkeligt. 1.5 Afgrænsninger Under udarbejdelsen af det foreliggende speciale er der foretaget en geografisk afgrænsning såvel som en tidsmæssig, for at undersøgelsen kunne holde sig inden for de afgivne formelle regler. Geografisk er Herning udvalgt pga. byens store betydning inden for tekstilindustri i det 20. århundrede, og pga. at tekstilarbejderne her er blevet glemt i forskningen og historieskrivningen. I almindelighed har litteraturen omhandlende Hernings tekstilindustri været en ensidig beskrivelse, der stort set kun har behandlet industrien set fra fabrikantens øjne. Derfor er det på høje tid med en historieskrivning, der tilgodeser tekstilarbejderne og deres arbejderliv i Herning, da de første generationer af tekstilarbejdere var med til at bane vejen på mange områder for de senere arbejdere og dermed har haft en stor betydning. Den tidsmæssige afgrænsning er sat til perioden for at undersøge netop de første generationer af tekstilarbejdere og deres arbejderliv. I 1876 grundlagdes Hernings 14

15 første tekstilfabrik; uldspinderiet, der senere blev til Brdr. Lunds Fabrik. Her beskæftigedes byens første tekstilarbejdere. Periodens afslutning er sat til 1930 af flere grunde. For det første eftersom det er byens første generationer af tekstilarbejdere, der har undersøgelsens interesse, og for det andet eftersom byens tekstilindustri for alvor begyndte at accelerere fra ca. 1930, hvorved en ny epoke startede med oprettelsen af langt flere tekstilfabrikker i byen og ved den verdensomspændende krise, der for alvor satte ind på dette tidspunkt. Perioden strækker sig derved over 54 år. Det er mange år, der skal belyses, men det er nødvendigt i forsøget på at undersøge tekstilarbejdernes arbejderliv og udviklingen her. Desuden har kildematerialet ikke været så omfattende, at jeg udelukkende kunne undersøge den første generation af tekstilarbejdere i den tidligste industri, hvilket har betydet, at jeg har udvidet perioden til Af den grund har kildematerialet været en vigtig faktor i specialets tidsmæssige afgrænsning. Jeg har gennem processen haft en række ideer og vinkler, som jeg har været nødt til at opgive, eftersom materialet ikke har været tilstrækkeligt. Derfor er især mine afsnit om karakteristikken af tekstilarbejderne og deres forhold til fagforeningen blevet større end egentlig beregnet, idet materialet viste sig at være meget fyldestgørende i forhold til andre tilgange, jeg ellers havde i begyndelsen, hvorfor afsnittet om arbejdsforholdene modsat er mindre omfangsrigt, da materialet til dette afsnit vidste sig at være nærmest ikke eksisterende for den tidlige periode og forholdsvis begrænset til den resterende periode. 1.6 Herning - hedens hovedstad Herning by har ikke altid været kendt som hedens hovedstad. Nærmest tværtimod. Indtil 1862, hvor landevejen blev anlagt fra Herning over Brande til Vejle, førte byen en beskeden tilværelse. Og selv med landevejens komme og det store Lundemarked, der i 1868 flyttede til byen, var Herning i 1870 fortsat en beskeden landsby. Ved folketællingen dette år havde den blot 246 indbyggere. Byen bestod af ganske lidt bebyggelse og var på dette tidspunkt ikke hovedbyen i det daværende Hammerum Herred. 7 Afstanden til andre og større byer var stor, og landevejen var den eneste forbindelse, byen havde med omverdenen. Kirken lå afsides, og 7 Se bilag I. 15

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk Arbejdermuseet Opgave projekt om industrialiseringen Praktik i andre skoleformer Eva Björk Løn og ligestilling Nedenunder finder du en tavle over hvad en kvinde, mand og barn tjente i gennemsnittet i timen.

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra hånd til maskine - håndværkets udvikling fra oldtid til nutid 3. 6. klassetrin. Formålet med temaet er at give eleverne viden om og forståelse for:

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Forløbet giver eleverne en forståelse af 1800-tallets industrialisering. Hvilke ændringer i samfundet handler industrialiseringen om, og hvilke konsekvenser fik

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere