Sclerosebehandlingsregistret

Transkript

1 Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport Version 4 Februar 2015

2 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker perioden , er udgået fra Sclerosebehandlingsregistret beliggende på Rigshospitalet. Registret er oprettet i 1996 af Dansk Multipel Sclerose Gruppe, som er et netværk af læger på alle danske neurologiske afdelinger, der administrerer sygdomsmodificerende behandling mod multipel sklerose (MS). Sclerosebehandlingsregisterets kontaktpersoner: Overlæge, Ph.d. Melinda Magyari melinda_magyari@dadlnet.dk (Daglig leder) Overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, (koch-henriksen@stofanet.dk) Rapportens indikator analyser og epidemiologiske kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik, Nord (KCEB-Nord). Kontaktperson for databasen i KCEB-Nord er overlæge, ph.d. Mette Nørgaard, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N, Tlf.: mn@clin.au.dk. Biostatistiske analyser er foretaget af programmør Gurli Pilgaard Perto Kontaktpersonsfunktionen for databasen i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP), Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik Vest, varetages af Katrine Abildtrup Nielsen Katrine.Nielsen@stab.rm.dk 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 4 OVERSIGTSTABEL OVER SAMLEDE INDIKATORRESULTATER... 5 Indikator Indikator Indikator Indikator 4a...21 Indikator 4b...26 Indikator 5.a...31 Indikator 5b...36 BESKRIVELSE AF SYGDOMSOMRÅDET OG MÅLING AF BEHANDLINGSKVALITET OVERSIGT OVER ALLE INDIKATORER DATAGRUNDLAG KVALITETSINDIKATORER FOR DET DANSKE SCLEROSEBEHANDLINGSREGISTER STYREGRUPPENS MEDLEMMER APPENDIKS REGIONALE KOMMENTARER

4 Konklusioner og anbefalinger I forhold til foregående år er de indikatorer, der vedrørte forholdene omkring neutraliserende antistoffer mod interferon-beta, blevet fjernet, da deres betydning er aftaget i takt med, at væsentligt færre patienter behandles med disse midler. Registreringen heraf fortsætter dog. For de øvrige indikatorer gælder, at opfyldelsen har været svigtende. I landet som helhed opfyldes kun indikator 1 (antal kontroller af anti-jc virus antistof-prøver taget gennem de seneste 14 måneder) og indikator 4b (andelen af patienter i immunmodulerende andetvalgsbehandling, der har fået noteret deres neurologiske status inden for det seneste år). For alle øvrige indikatorer ligger landets samlede øverste statistiske stikprøvegrænse under de vedtagne standarder. Der er imidlertid store forskelle regioner og sygehuse imellem, og flere af enhederne har formået at opfylde indikatorerne statistisk, mens andre ligger bagud. De afdelinger, der som helhed har klaret sig bedst, er afdelingerne i Roskilde, Esbjerg, Sønderborg, Vejle og Holstebro. Medvirkende årsagerne til den lave opfyldelsesgrad af flere af indikatorernes er omstændigheder, som de enkelte afdelinger kun har begrænset indflydelse på, f.eks. kapacitetsproblemer i eget ambulatorium pga. ophobning af et stærkt stigende antal patienter, flere nye sygdomsmodificerede præparater og derved flere ressourcekrævende behandlingskift og monitorering, samt lange ventetider på f.eks. MR-scanning. Også forsinket rapportering eller forglemmelse af at registrere foretagne undersøgelser er i væsentlig grad medvirkende. I foråret 2015 går Sclerosebehandlingsregistret over til et nyt databasesystem, COMPOS. Det er væsentligt mere brugervenligt end det eksisterende, og giver den behandlende læge et komplet og hurtigt overblik i den enkelte patients forløb. Det vil både styrke kompletheden af rapporteringen og patientsikkerheden og dermed også opfyldelse af standarderne for de forskellige indikatorer. 4

5 Oversigtstabel over samlede indikatorresultater Indikator 1: Antallet af kontrol af anti- JC-virus antistoffer hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri per år 2: Kontrol af anti-tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders Tysabri behandling 3: Årlig kontrol MR-skanning under andet-valgsbehandling 4a: Andelen af patienter i immunmodulerende førstevalgsbehandling med EDSSscoring mindst en gang indenfor det seneste år. 4b: Andelen af patienter i immunmodulerende andetvalgsbehandling med EDSSscoring mindst en gang indenfor det seneste år 5a: Andel af patienter der startede immunmodulerende andet-valgsbehandling som fik MR skanning højst 3 måneder før start 5b: Andel af patienter der startede immunmodulerende andet-valgsbehandling som fik rutineblodprøver taget højst 3 måneder før start Mindst 1.8 per år Mindst 85 % Mindst 95 % Mindst 90 % Mindst 90 % Mindst 90 % Mindst 90 % Standard ,7 (1,5-1,8) 61 (52-69) 69 (66-72) 74 (72-75) 93 (91-94) 81 (77-84) 64 (60-68) ,4 (1,3-1,5) 58 (50-66) 73 (70-76) 83 (82-84) 96 (94-98) 88 (85-91) 72 (68-76) ,2 (1,0-1,3) 63 (56-71) 75 (71-78) 91 (90-92) 97 (96-99) 77 (74-80) 72 (68-75) ,2 (0,7-1,8) 70 (64-77) 79 (75-82) 92 (91-93) 99 (98-100) 90 (86-94) 94 (91-97) 5

6 Indikator 1. Kontrol af anti-jc virus antistoffer hos JCV antistofnegative patienter i behandling med Tysabri indenfor de seneste 14 måneder. Standard: 1,8 målinger per observationsår Standard Opfyldt? Ja/nej Antal kontroller/antal observationsår Aktuelle år Gennemsnitligt antal Tidligere år Gennemsnitligt antal Tidligere år Gennemsnitligt antal Tidligere år Gennemsnitligt antal Danmark Ja* 590/353 1,7(1,5-1,8) 1,4(1,3-1,5) 1,2(1,0-1,3) 1,2(0,7-1,8) Hovedstaden Ja* 253/155 1,6(1,4-1,8) 1,2(1,1-1,4) 1,1(0,9-1,3) 1,2(0,7-1,9) Sjælland Ja 25/14 1,8(1,2-2,6) 1,2(0,6-2,0) 0,8(0,3-1,5) - Syddanmark Ja 136/75 1,8(1,5-2,1) 1,8(1,5-2,1) 1,3(1,0-1,6) - Midtjylland Ja* 142/86 1,7(1,4-2,0) 1,7(1,4-2,0) 1,2(0,9-1,4) 1,3(0,3-3,8) Nordjylland Ja* 34/22 1,5(1,0-2,1) 1,2(0,8-1,7) 1,3(0,9-1,8) - Hovedstaden Ja* 253/155 1,6(1,4-1,8) 1,2(1,1-1,4) 1,1(0,9-1,3) 1,2(0,7-1,9) Rigshospitalet Ja* 223/132 1,7(1,5-1,9) 1,1(1,0-1,3) 1,1(0,9-1,3) 1,2(0,7-1,9) Glostrup Hospital Ja* 30/23 1,3(0,9-1,8) 1,6(1,1-2,2) 1,3(0,3-3,2) - Sjælland Ja 25/14 1,8(1,2-2,6) 1,2(0,6-2,0) 0,8(0,3-1,5) - Roskilde Sygehus Ja 25/14 1,8(1,2-2,6) 1,2(0,6-2,0) 0,8(0,3-1,5) - Syddanmark Ja 136/75 1,8(1,5-2,1) 1,8(1,5-2,1) 1,3(1,0-1,6)) - Odense Universitetshospital Nej 34/28 1,2(0,8-1,7) 1,3(1,0-1,7) 1,3(0,9-1,8) - Sønderborg Sygehus Ja 37/14 2,7(1,9-3,7) 2,5(1,7-3,4) 1,6(0,9-2,6) - Esbjerg Sygehus Ja 40/21 1,9(1,3-2,6) 2,1(1,5-2,8) 1,2(0,6-2,3) - Vejle Sygehus Ja 25/12 2,1(1,4-3,1) 2,0(1,2-3,2) 0,6(0,1-2,3) - Midtjylland Ja* 142/86 1,7(1,4-2,0) 1,7(1,4-2,0) 1,2(0,9-1,4) 1,3(0,3-3,8) Aarhus Universitetshospital Ja* 94/62 1,5(1,2-1,8) 1,8(1,5-2,1) 1,2(0,9-1,5) - Holstebro Sygehus Ja 48/23 2,1(1,5-2,7) 1,3(0,9-1,9) 1,0(0,6-1,7) 1,3(0,3-3,8) Nordjylland Ja* 34/22 1,5(1,0-2,1) 1,2(0,8-1,7) 1,3(0,9-1,8) - Aalborg Universitetshospital Ja* 34/22 1,5(1,0-2,1) 1,2(0,8-1,7) 1,3(0,9-1,8) - 6

7 Indikator 1. Gennemsnitligt antal kontroller af anti-jc-virus antistoffer per observationsår hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden 7

8 Indikator 1 Gennemsnitligt antal kontroller af anti-jc-virus antistoffer per observationsår hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden 8

9 Indikator 1 Gennemsnitligt antal kontroller af anti-jc-virus antistoffer per patient-observationsår hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri per år i fordelt på hospitaler. Klinisk epidemiologiske kommentar Indikator 1 viser, at på nationalt plan foreligger der hos JC-virus-negative patienter i Tysabri behandling gennemsnitligt 1,7 målinger af anti-jc-virus antistoffer per år. Standarden for indikatoren er mindst 1,8 målinger per observationsår, hvorfra landsniveauet ikke afviger signifikant. 9

10 På regionsniveau er standarden opfyldt i Region Sjælland og Region Sydjylland, mens de tre øvrige regioner varierer fra 1,5 i Region Nordjylland til 1,7 i Region Midtjylland. Ingen af de tre øvrige regioner afviger dog signifikant fra standarden. Sammenlignet med de to forrige år er indikatoren på nationalt niveau steget fra 1,2 (1,0-1,3) i 2011/2012 til 1,7(1,5-1,8) i indeværende rapport. Faglig klinisk kommentar Indikatoren er meget væsentlig med hensyn til forebyggelse af progressiv multifokal encephalopati (PML), der kan ses hos patienter i længerevarende behandling med natalizumab (Tysabri ) behandling. PML er en særdeles alvorlig hjernebetændelse med risiko for død eller permanente hjerneskader. PML skyldes, at en ellers ufarlig virus, JC-virus, der huses af ca. halvdelen af befolkningen, pludseligt kan aktiveres efter nogen tids behandling med Tysabri. Sygdommen kan også ses ved AIDS eller ved immunnedsættende behandling, men ellers aldrig. I princippet kan kun personer, der huser JC-virus, udvikle PML. Det kan konstateres ved, at de i blodet har antistoffer mod JC-virus. Derfor vil man kun undtagelsesvist starte behandling hos antistof-positive personer med høj titter af antistoffer. Imidlertid kan personer, der er målt som antistof-negative, hen ad vejen udvikle antistoffer og dermed komme ind i risikozonen for PML. Meningen med antistofmåling to gange om året er at identificere Tysabri-behandlede personer, der siden begyndelsen af Tysabri behandlingen nu er kommet i risiko for PML og overveje at tage dem ud af behandlingen og informere dem om risikoen. Muligvis er ikke alle blodprøver indberettet; det kan f.eks. ske, hvis en afdelings rutiner er således, at blodprøven først tages efter at patienten har været til konsultation hos lægen. Denne har således ikke kunnet dokumentere, at blodprøven var taget. Det gælder f.eks. på Glostrup Hospital. Anbefalinger til indikator 1 Frekvensen af opfyldelse af standarden har været stigende. Det skyldes den øgede opmærksomhed om problemet gennem de senere år. Afdelingerne skal holde fast i deres gode rutiner. Det er også vigtigt, at man husker at notere i systemet, når blodprøver er taget. 10

11 Indikator 2. Kontrol af anti-tysabri antistoffer efter 3, 6 og 12 måneders Tysabri behandling Standard: 85% Standard opfyldt? Ja/nej Tæller/ nævner Aktuelle år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Danmark Nej 72/119 61(52-69) 58(50-66) 63(56-71) 70(64-77) Hovedstaden Nej 23/46 50(36-64) 56(45-68) 63(52-75) 67(56-77) Sjælland Ja* 5/7 71(29-96) 75(19-99) 67(22-96) 86(42-100) Syddanmark Nej 18/29 62(42-79) 62(23-54) 30(12-54) 48(29-68) Midtjylland Ja* 26/35 74(60-89) 78(66-90) 81(70-93) 88(79-98) Nordjylland Nej 0/2 0(0-84) 0(0-84) 50(16-84) 73(39-94) Hovedstaden Nej 23/46 50(36-64) 56(45-68) 63(52-75) 67(56-77) Rigshospitalet Nej 17/33 52(34-69) 60(47-72) 61(49-73) 65(55-76) Glostrup Hospital Nej 6/13 46(19-75) 43(18-71) 100(40-100) 100(29-100) Sjælland Ja* 5/7 71(29-96) 75(19-99) 67(22-96) 86(42-100) Roskilde Sygehus Ja* 5/7 71(29-96) 75(19-99) 67(22-96) 86(42-100) Syddanmark Nej 18/29 62(42-79) 62(23-54) 30(12-54) 48(29-68) Odense Universitetshospital Nej 1/6 17(0-64) 17(0-64) 29(4-71) 50(26-74) Sønderborg Sygehus Ja* 5/6 Esbjerg Sygehus Ja* 9/12 Vejle Sygehus Ja* 3/5 83(36-100) 83(36-100) 50(7-93) 50(1-99) 75(43-95) 75(43-95) 25(1-99) 50(12-88) 60(15-95) 60(15-95) 20(1-72) 0(0-98) Midtjylland Ja* 26/35 74(60-89) 74(60-89) 81(70-93) 88(79-98) Aarhus Universitetshospital Ja* 18/26 69(48-86) 82(70-95) 84(73-96) 86(75-98) Holstebro Sygehus Ja 8/9 89(52-100) 67(35-90) 60(15-95) 100(79-98) Viborg Sygehus (3-100) Nordjylland Nej 0/2 0(0-84) 0(0-84) 50(16-84) 73(39-94) Aalborg Universitetshospital Nej 0/2 0(0-84) 0(0-84) 50(16-84) 73(39-94) 11

12 Indikator 2. Andel af patienter startet i Tysabri behandling, som får kontrol af anti-tysabri antistof efter 3, 6 og12 måneders behandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden 12

13 Indikator 2. Andel af patienter startet i Tysabri behandling, som får kontrol af anti-tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders behandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 13

14 Indikator 2. Andel af patienter startet i Tysabri behandling, som får kontrol af anti-tysabri antistof efter 3,6 og 12 måneders behandling fra , fordelt på hospitaler Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Andelen af patienter, hvis 12 måneders kontrol efter start på Tysabri behandling faldt indenfor observationsperioden, og som inden observationsperiodens slutning fik målt anti-tysabri antistoffer 3 gange (evt. kun 1 eller 2 gange, hvis der kom en positiv test) var på landsplan 61% mod en standard på mindst 85%. Ingen af de 5 regioner opfyldte standard, men pga. måleusikkerhed afviger Region Sjælland og Region Midtjylland ikke signifikant fra standarden. Kun et hospital (Holstebro Sygehus) opfyldte med en indikator værdi på 89% standarden. Der var ikke nogen stigende tendens i indikatorniveauet. 14

15 Faglig klinisk kommentar Ca. 9 % af patienter i Tysabri-behandling udvikler neutraliserende antistoffer, hvilket vil gøre behandlingen virkningsløs, hvorfor den skal standses. For at konstatere dette tages blodprøver efter 3, 6 og 12 måneders behandling. Hvis en patient konstateres positiv, og behandlingen dermed standses, er der ikke grund til at tage flere prøver. Indikatoren er målt ved, at data fra det centrale neuroimmunologiske laboratorium på Rigshospitalet er overført til Sclerosebehandlingsregistret, og de lavere tal for opfyldelsen af standarden kan derfor ikke i sig selv forklares ved mangelfuld udfyldelse af skemaet ved kontrolbesøg. Anbefalinger til indikator 2 De behandlende afdelinger, der falder under standarden, anbefales at indføre rutiner og instrukser, der minimerer bortfaldet af tests for dermed at undgå, at patienterne fortsætter i en uvirksom behandling. 15

16 Indikator 3 Årlig kontrol MR skannning hos patienter i andet-valgsbehandling Standard: 95% Tabel Standard opfyldt? ja/nej Tæller/ nævner Aktuelle år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Danmark Nej 728/ (66-72) 73(70-76) 75(71-78) 79(75-82) Hovedstaden Nej 349/434 80(77-84) 77(72-81) 67(62-73) 73(67-79) Sjælland Nej 12/48 25(13-37) 39(22-56) 65(38-86) 91(59-100) Syddanmark Nej 199/261 76(71-81) 73(67-80) 79(72-87) 79(72-87) Midtjylland Nej 133/231 58(51-64) 75(68-82) 83(76-89) 83(76-89) Nordjylland Nej 35/80 44(33-55) 60(48-72) 84(73-95) 92(84-100) Hovedstaden Nej 349/434 80(77-84) 77(72-81) 67(62-73) 73(67-79) Rigshospitalet Nej 292/357 82(78-86) 77(72-81) 66(61-72) 73(67-79) Glostrup Hospital Nej 57/77 74(64-84) 75(55-89) 100(63-100) 67( 9-99) Sjælland Nej 12/48 25(13-37) 39(22-56) 65(38-86) 91(59-100) Roskilde Sygehus Nej 12/48 25(13-37) 39(22-56) 65(38-86) 91(59-100) Syddanmark Nej 199/261 76(71-81) 73(67-80) 79(72-87) 79(72-87) Odense Universitetshospital Nej 52/90 58(48-68) 77(67-87) 76(65-86) 78(68-89) Sønderborg Sygehus Ja* 54/58 93(87-100) 83(71-94) 94(73-100) 94(73-100) Esbjerg Sygehus Nej 48/62 77(67-88) 63(48-77) 65(38-86) 78(52-94) Vejle Sygehus Ja* 45/51 88(79-97) 64(43-82) 93(66-100) 69(39-92) Midtjylland Nej 133/231 58(51-64) 75(68-82) 83(76-89) 83(76-89) Aarhus Universitetshospital Nej 83/171 49(41-56) 73(65-80) 80( (78-93) Holstebro Sygehus Nej 50/60 83(74-93) 87(75-99) 92(74-99) 72(52-88) Viborg Sygehus (3-100) - Nordjylland Nej 35/80 44(33-55) 60(48-72) 84(73-95) 92(84-100) Aalborg Universitetshospital Nej 35/80 44(33-55) 60(48-72) 84(73-95) 92(84-100) 16

17 Indikator 3. Andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år med 95% konfidensinterval fordelt på regionsniveau. Lodrette linie markerer standarden. 17

18 Indikator 3. Andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år med 95% konfidensinterval fordelt på hospitalsniveau. Lodrette linie markerer standarden. 18

19 Indikator 3 Andel af patienter i andet-valgsbehandling med MR skanning indenfor det seneste år for perioden fordelt på hospitaler Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering Patienter i behandling med andet-valgspræparater for attakvis MS defineres som patienter i behandling med Tysabri, fingolimod (Gilenya) og alemtuzumab (Lemtrada). Indikatoren udtrykker den andel af patienter som er i andet-valgsbehandling, der indenfor 14 måneder før deres seneste kontrolbesøg i indeværende periode ( ) fik foretaget MR skanning. På landsplan blev dette foretaget hos 69% af de behandlede patienter mod en standard på mindst 95%. Ingen regioner eller sygehuse opfyldte indikatoren. Dog afveg Sønderborg og 19

20 Vejle Sygehuse ikke signifikant fra indikatorværdien. Udviklingen over tid antyder en på landsplan faldende tendens i andelen der får foretaget kontrol MR skanninger. Faglig klinisk kommentering MR-scanninger er nødvendige for at følge evt. subklinisk sygdomsaktivitet under behandlingen. For de patienter i Tysabri-behandling, hvor man har valgt at fortsætte behandlingen trods forekomsten af JC-virus antistoffer (f.eks. ved meget udtalt sygdomsaktivitet), tjener MR-scanningen også som frisk basis til sammenligning med en ny MR scanning, hvis der måtte opstå mistanke om PML. Anbefalinger til indikator 3 At indføre eller forstærke rutiner, der sørger for, at patienterne bliver rettidigt henvist til MRscanning. Problemer med ventetider på MR-scanning pga. kapacitetsproblemer har sandsynligvis deres væsentlige medansvar for den lave hyppighed af opfyldelse af indikatoren. 20

21 Indikator 4a EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling Standard: 90% Standard opfyldt? Ja/nej Tæller/ nævner Aktuelle år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Danmark Nej 2107/ (72-75) 83(82-84) 91(90-92) 92(91-93) Hovedstaden Nej 734/ (70-75) 82(79-84) 90(88-92) 90(87-92) Sjælland Nej 300/370 81(77-85) 91(88-94) 100(99-100) 98(96-100) Syddanmark Nej 582/720 81(78-84) 89(86-91) 86(83-88) 96(94-98) Midtjylland Nej 328/470 70(66-74) 83(79-87) 95(93-98) 92(89-94) Nordjylland Nej 163/286 57(51-63) 62(56-68) 91(87-95) 83(78-88) Hovedstaden Nej 734/ (70-75) 82(79-84) 90(88-92) 90(87-92) Rigshospitalet Nej 276/473 58(53-64) 77(73-81) 84(80-88) 80(76-84)) Glostrup Hospital Nej 300/358 84(80-88) 81(78-85) 91(88-94) 96(94-98) Herlev Sygehus Nej 33/46 72(59-85) 88(78-98) 97(92-102) 94(86-100) Hillerød Sygehus Ja 125/135 93(88-97) 94(90-98) 98(96-101) 99(97-100) Sjælland Nej 300/370 81(77-85) 91(88-94) 100(99-100) 98(96-100) Roskilde Sygehus Ja* 193/227 85(80-90) 93(89-96) 99(98-100) 98(96-100) Holbæk Sygehus Nej 17/39 44(28-59) 82(69-94) 100( ) 94(86-100) Næstved Sygehus Ja* 90/104 87(80-93) 93(86-99) 100( ) 100( ) Syddanmark Nej 582/720 81(78-84) 89(86-91) 86(83-88) 96(94-98) Odense Universitetshospital Nej 124/241 51(45-58) 73(67-79) 60(53-67) 89(84-93) Sønderborg Sygehus Ja 121/122 99(98-100) 97(94-100) 97(94-100) 99(97-100) Esbjerg Sygehus Ja 110/118 93(89-98) 97(94-100) 99(97-100) 98(96-100) Vejle Sygehus Ja 227/239 95(92-98) 97(94-99) 97(95-99) 99(98-100) Midtjylland Nej 328/470 70(66-74) 83(79-87) 95(93-98) 92(89-94) Aarhus Universitetshospital Nej 121/204 59(53-66) 82(76-88) 92(88-96) 87(82-92)) Holstebro Sygehus Ja* 96/115 83(77-90) 90(84-96) 99(97-100) 100( ) Viborg Sygehus Nej 111/151 74(66-81) 79(73-86) 97(94-100) 91(86-95) Nordjylland Nej 163/286 57(51-63) 62(56-68) 91(87-95) 83(78-88) Aalborg Universitetshospital Nej 163/286 57(51-63) 62(56-68) 91(87-95) 83(78-88) 21

22 Indikator 4.a. EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 22

23 Indikator 4a. EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 23

24 Indikator 4a. EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende første-valgsbehandling fordelt på årstal og hospital. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering Andelen af patienter i immunmodulerende første-valgs-behandling, som mindst en gang indenfor det seneste år er blevet EDSS-scoret, var på nationalt plan 74% mod en indikatorværdi på mindst 90%. Ingen af de 5 regioner opfylder således indikatoren. På hospitalsniveau opfylder fire hospitaler indikatoren (Hillerød, Sønderborg, Esbjerg og Vejle), mens tre andre hospitaler ikke afveg signifikant fra indikatorniveauet. 24

25 Faglig klinisk kommentering Kontrol af EDSS er en væsentlig kilde til konstatering af, om en patient er kommet ind i en sekunder progressiv fase, hvor den fortsatte behandling bør tages op til revision. Den forholdsvise lave opfyldelse af standarden skyldes kapacitetsproblemer, der kan henføres til det store antal patienter, der er kumuleret gennem årene og et større udvalg af nye præparater, som muliggør behandlingsskift ved sygdomsgennembrud. Det er derfor naturligt, at man udskyder kontrollen af patienter med et roligt eller inaktivt sygdomsforløb for at give hurtigere plads til nye patienter og patienter med mere aggressiv sygdom. Anbefalinger til indikator 4a Så vidt mulig at gennemføre EDSS-måling ved hvert fremmøde til kontrol. 25

26 Indikator 4b EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år, for alle patienter i immunmodulerende andet-valgsbehandling Standard: 90% Standard opfyldt? Ja/nej Tæller/ nævner Aktuelle år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Danmark Ja 1188/ (91-94) 96(94-98) 97(96-99) 99(98-100) Hovedstaden Ja* 506/575 88(85-91) 96(93-99) 97(94-99) 99(97-100) Sjælland Ja 56/59 95(89-100) 93(66-100) 100(63-100) 100(96-100) Syddanmark Ja 281/294 96(93-98) 90(84-97) 97(93-100) 100( ) Midtjylland Ja 267/269 99(98-100) 100( ) 99(97-100) 99(97-100) Nordjylland Ja 78/82 95(90-100) 98(93-100) 100( ) 100(85-100) Hovedstaden Ja* 506/575 88(85-91) 96(93-99) 97(94-99) 99(97-100) Rigshospitalet Nej 418/486 86(83-89) 96(93-100) 97(94-99) 99(97-100) Glostrup Hospital Ja 88/89 99(97-100) 100(59-100) 100(29-100) 100(16-100) Sjælland Ja 56/59 95(89-100) 93(66-100) 100(63-100) 100(96-100) Roskilde Sygehus Ja 56/59 95(89-100) 93(66-100) 100(63-100) 100(96-100) Syddanmark Ja 281/294 96(93-98) 90(84-97) 97(93-100) 100( ) Odense Universitetshospital Ja 98/108 91(85-96) 88(80-96) 95(89-100) 100( ) Sønderborg Sygehus Ja 62/63 98(95-100) 100(59-100) 100(66-100) 100(74-100) Esbjerg Sygehus Ja 63/64 98(95-100) 100(66-100) 100(77-100) 100(74-100) Vejle Sygehus Ja 58/59 98(95-100) 86(42-100) 100(54-100) 100(74-100) Midtjylland Ja 267/269 99(98-100) 100( ) 99(97-100) 99(97-100) Aarhus Universitetshospital Ja 197/198 99(99-100) 100( ) 100( ) 99(97-100) Holstebro Sygehus Ja 70/71 99(96-100) 100(79-100) 95(75-100) 100(78-100) Nordjylland Ja 78/82 95(90-100) 98(93-100) 100( ) 100(85-100) Aalborg Universitetshospital Ja 78/82 95(90-100) 98(93-100) 100( ) 100(85-100) 26

27 Indikator 4b. EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende andet-valgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 27

28 Indikator 4b. EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende andet-valgs-behandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 28

29 Indikator 4b EDSS-scoring mindst en gang indenfor det seneste år for alle patienter i immunmodulerende andet-valgs-behandling fordelt på årstal og hospital. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering Andelen af patienter i immunmodulerende andet-valgsbehandling, som mindst en gang indenfor det seneste år er blevet EDSS-scoret var på nationalt plan 93% mod en indikator værdi på mindst 90%. Alle regioner opfylder indikatoren, bortset fra Region Hovedstaden, som dog ikke afviger signifikant fra standarden. Alle hospitaler undtagen Rigshospitalet opfylder ligeledes standard. 29

30 Faglig klinisk kommentering Begrundelsen for denne indikator er den samme som for indikator 4a. Den højere grad af opfyldelse af standarden tyder på en relevant høj prioritering af disse patienter Anbefalinger til indikator 4b Ingen 30

31 Indikator 5.a. MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling Standard: 90% Tabel Standard opfyldt? Ja/nej Tæller/ nævner Aktuelle år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Danmark Nej 408/505 81(77-84) 88(85-91) 77(74-80) 90(86-94) Hovedstaden Nej 167/204 82(77-87) 85(81-90) 78(73-83) 86(80-92) Sjælland Ja 27/27 100(87-100) 91(81-100) 96(90-100) 86(42-100) Syddanmark Ja* 84/96 88(81-94) 94(91-98) 89(84-94) 100( ) Midtjylland Nej 109/146 75(68-82) 85(79-90) 56(48-64) 90(82-98) Nordjylland Nej 21/32 66(49-82) 95(77-100) 86(67-96) 88(64-99) Hovedstaden Nej 167/204 82(77-87) 85(81-90) 78(73-83) 86(80-92) Rigshospitalet Nej 87/122 71(63-79) 81(75-87) 70(64-77) 85(79-92) Glostrup Hospital Ja 80/82 98(94-100) 100( ) 95(90-100) 100(40-100) Sjælland Ja 27/27 100(87-100) 91(81-100)) 96(90-100) 86(42-100) Roskilde Sygehus Ja 27/27 100(87-100) 91(81-100)) 96(90-100) 86(42-100) Syddanmark Ja* 84/96 88(81-94) 94(91-98) 89(84-94) 100( ) Odense Universitetshospital Ja* 19/22 86(65-97) 96(90-100) 94(85-100) 100(77-100) Sønderborg Sygehus Ja 18/20 90(68-99) 96(79-100) 90(80-100) 100(83-100) Esbjerg Sygehus Ja* 20/23 87(66-97) 100( ) 78(66-90) 100(63-100) Vejle Sygehus Ja* 27/31 87(75-99) 87(76-98) 100( ) 100(72-100) Midtjylland Nej 109/146 75(68-82) 85(79-90) 56(48-64) 90(82-98) Aarhus Universitetshospital Nej 77/106 73(64-81) 82(76-89) 50(41-60) 89(80-98) Holstebro Sygehus Ja* 32/40 80(68-92) 92(84/100) 73(59-87) 100(54-100) Viborg Sygehus Nej (3-100) - - Nordjylland Nej 21/32 66(49-82) 95(77-100) 86(67-96) 88(64-99) Aalborg Universitetshospital Nej 21/32 66(49-82) 95(77-100) 86(67-96) 88(64-99) 31

32 Indikator 5.a. MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 32

33 Indikator 5.a. MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 33

34 Indikator 5a. MR skanning højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling fordelt årstal og hospital Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering Andelen af patienter, der fik foretaget MR-scanning indenfor 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling var på landsplan 81% mod en standard på mindst 90%. Region Sjælland var eneste region, som opfyldte indikatoren, mens Region Syddanmark med 88% ikke afveg signifikant fra standarden. På hospitalsniveau opfyldte tre hospitaler standarden (Roskilde, Glostrup og Sønderborg). 34

35 Faglig klinisk kommentering Indikatoren er vigtig for at have et friskt sammenligningsgrundlag, hvis der under behandlingen skulle fremkomme nye symptomer. Den for visse afdelingers vedkommende mangelfulde opfyldelse af standarden skyldes, at der kan være længere ventetid på en scanning, og når den er foretaget, kan der være lidt længere ventetid til behandlingsstart. Derfor vil nogle patienter falde uden for 3-måneders grænsen. Også manglende registrering af rettidige MRscanninger kan være årsagen, hvis ikke beskrivelsen foreligger ved behandlingsstart. Anbefalinger til indikator 5a Ingen 35

36 Indikator 5b Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling Standard: 90% Standard opfyldt? Ja/nej Tæller/ nævner Aktuelle år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Tidligere år Procentdel Danmark Nej 324/505 64(60-68) 72(68-76) 72(68-75) 94(91-97) Hovedstaden Nej 120/204 59(52-66) 65(59-72) 64(58-70) 93(88-97) Sjælland Ja 25/27 93(76-99) 91(81-100) 98(94-100) 100(59-100) Syddanmark Nej 59/96 61(52-71) 63(56-71) 62(54-70) 91(83-98) Midtjylland Nej 99/146 68(60-75) 81(75-87) 81(75-88) 100( ) Nordjylland Nej 21/32 66(49-82) 95(77-100) 93(77-99) 94(71-100) Hovedstaden Nej 120/204 59(52-66) 65(59-72) 64(58-70) 93(88-97) Rigshospitalet Nej 98/122 80(73-87) 77(70-83) 76(70-82) 92(87-97) Glostrup Hospital Nej 22/82 27(17-36) 25(14-37) 37(26-48) 100(40-100) Sjælland Ja 25/27 93(76-99) 91(81-100) 98(94-100) 100(59-100) Roskilde Sygehus Ja 25/27 93(76-99) 91(81-100) 98(94-100) 100(59-100) Syddanmark Nej 59/96 61(52-71) 63(56-71) 62(54-70) 91(83-98) Odense Universitetshospital Nej 22/82 73(50-89) 83(72-94) 81(67-95) 100(77-100) Sønderborg Sygehus Nej 11/20 55(32-77) 58(37-78) 61(44-78) 100(83-100) Esbjerg Sygehus Ja* 20/23 87(66-97) 95(87-100) 87(77-97) 50(16-84) Vejle Sygehus Nej 12/31 39(22-56) 13(2-24) 10(1-20) 91(59-100) Midtjylland Nej 99/146 68(60-75) 81(75-87) 81(75-88) 100( ) Aarhus Universitetshospital Nej 84/106 79(72-87) 86(80-92) 85(78-92) 100( ) Holstebro Sygehus Nej 15/40 38(23-53) 64(49-79) 70(56-85) 100(54-100) Viborg Sygehus Nej (3-100) - - Nordjylland Nej 21/32 66(49-82) 95(77-100) 86(67-96) 88(64-99) Aalborg Universitetshospital Nej 21/32 66(49-82) 95(77-100) 86(67-96) 88(64-99) 36

37 Indikator 5.b. Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling fordelt på regioner med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 37

38 Indikator 5b. Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling fordelt på hospitaler med 95% konfidensinterval. Lodrette linie markerer standarden. 38

39 Indikator 5b Rutineprøver taget højst 3 måneder før start på immunmodulerende andetvalgsbehandling fordelt på årstal og hospital. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentering Andelen af patienter der fik taget rutine blodprøver indenfor 3 måneder før start på immunmodulerende andet-valgsbehandling var på landsplan 64% mod en standard på mindst 90%. Region Sjælland var eneste region og Roskilde sygehus eneste hospital som opfyldte indikatoren. 39

40 Faglig klinisk kommentering Prøverne skal tages, men de har sjældent betydning for start af behandlingen. Manglende registrering af prøverne er sandsynligvis den væsentligste årsag til mangelfuld opfyldelse af standarden. Anbefalinger til indikator 5 Ingen 40

41 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Multipel sklerose er en immunsygdom, der medfører skader på centralnervesystemet med deraf følgende risiko for neurologiske og kognitive funktionsforstyrrelser. Det er en kronisk sygdom, der ikke kan helbredes. Man rammes typisk mellem 25 og 45 år, men den kan begynde ned i teenageårene, endda i barndommen (meget sjældent). Omvendt ses ligeledes sjældent sygdomsstart helt op til omkring 60-års alderen. Sygdommen forkorter levetiden med i gennemsnit 10 år, og 10 år efter sygdomsstart er sandsynligheden for at være førtidspensioneret 50% imod mindre end 10% i en aldersmæssigt tilsvarende baggrundsbefolkningen. Der er ca patienter med MS i Danmark, og der diagnosticeres årligt mere end 400. Incidensen af sygdommen er over 40 år fordoblet hos kvinder og svagt stigende hos mænd. Sygdommen har to hovedfaser: 1) Attakfasen, bestående af gentagne pludselige sygdomsangreb med forskellige neurologiske forstyrrelser af ugers til måneders varighed og med ofte - års mellemrum med stabil tilstand, og 2) den sekundære progressive fase, der typisk starter efter års sygdom, og hvorunder der sker gradvis forværring. Til enhver tid befinder anslået 1/3 af alle patienterne sig i en ren attakvis fase, og ved sygdomsstart er det 85%. Behandlingerne nedsætter beviseligt antal attakker med mellem 1/3 og 2/3 og udsætter måske også tidspunktet for overgang til den sekundære progressive fase. Det er patienter i attakfasen, der har gavn af de sygdomsmodificerende behandlinger. Virkningerne af behandlingerne er ikke vist i den sekundære progressive fase, hvis der ikke også samtidigt er attakker, eller hos de ca. 15%, hvor sygdommen blot starter gradvist uden attakker (de primære progressive). Det første præparat til sygdomsmodificerende behandling blev i Danmark taget i anvendelse i 1996, og i den forbindelse blev Sclerosebehandlingsregistret oprettet. Siden er adskilligt flere præparater kommet til. Per 10. november 2014 er i alt 8369 patienter registreret i Sclerosebehandlingsregistret som havende startet immunmodulerende behandling, og i alt 5664 var fortsat i behandling. Behandlingskvaliteten måles i procesindikatorerne og resultat indikatorerne, men det er vigtigt at erkende, at kvaliteten - herunder patientens oplevelse af denne - i høj grad også beror på adskillige andre faktorer, der ikke kan kvantificeres eller rapporteres. 41

42 Oversigt over alle indikatorer Der henvises til tabel 1, hvor alle indikatorer er beskrevet i skemaform (sammen med landsresultaterne). Indikatorsættet er netop blevet revideret, men der arbejdes på yderligere to mulige indikatorer, som i indeværende rapport præsenteres som supplerende tabeller i appendiks. Datagrundlag Datagrundlaget er indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via KMS. Denne indrapportering finder sted på de enkelte klinikker af de læger, der ser patienterne til undersøgelse eller kontrol. Det kan dreje sig om læger med stor erfaring i behandling af MS, men også om yngre læger, der uddannelsesmæssigt er passanter i MS-klinikkerne. Dette kan naturligvis give en vis variation af den måde, skemaerne udfyldes på. Der er i analyserne og opgørelserne ikke gjort rede for antallet af uoplyste værdier for indikatorer. Det skyldes databasens særlige konstruktion, hvor alle variabler findes i databasen, også sådanne, der kun er relevante for særlige behandlinger og forløb, og disse ville ellers henstå som missing selvom skemaer er udfyldt korrekt. Det er planen, at de neurologiske afdelinger fremover skal overgå til en anden inddateringsplatform end KMS. Det system, der ønskes taget i anvendelse, er meget brugervenligt og vil til enhver tid give en hurtig oversigt over den enkelte patients forløb til stor hjælp under konsultationen og til optimering af den faglige kvalitet af behandlingen. Derfor vil indtastning være en mere integreret i konsultationen og ikke blot noget, der skal gøres ekstra efter endt konsultation eller ambulatoriedag. Det vil utvivlsomt øge kompletheden af indberetningerne. 42

43 Kvalitetsindikatorer for Det Danske Sclerosebehandlingsregister 2014 Procesindikatorer Nogle af indikatorerne har vi defineret som begivenhedsorienterede i steder for patientorienterede, dvs. hvor mange gange en begivenhed har fundet sted i opgørelsesperioden divideret med summen af patientobservationsår i perioden. Det er hensigtsmæssigt, fordi en patients observationstermin kan ligge på et hvilket som helst tidspunkt i opgørelsesperioden og er særligt nødvendigt ved opgørelse af gentagne begivenheder 1. Halvårlig kontrol af anti-jc-virus antistoffer hos JCV antistof-negative patienter i behandling med Tysabri. Tæller: Summen af blodprøvetagninger mhp anti-jc-virus antistoffer inden for 14 måneder før opgørelsesdatoen blandt patienter, der indgår i nævneren. Nævner: Summen af patientobservationsår gennem 14 måneder inden opgørelsesdatoen hos alle, der ved seneste test før opservationsperioden var JCvnegative. Patienterne indgår i populationen, når de starter Tysabri-behandling og fortsætter frem til sidste kontrolskema i perioden eller hvis der foreligger en tidligere slutdato på et slutskema. Standard: Kontrol af anti-tysabri antistof efter 3, 6 og 12 måneders behandling. Tæller: antal patienter, hvis 12-måneders kontrol faldt inden for observationsperioden og som inden dennes slutning have fået foretaget enten mindst tre negative eller en positiv antistofmåling. Nævner: Antal patienter, som er startet Tysabribehandling, hvis dato for 12- måneders behandlingskontrol faldt inden for observationsperioden. Standard: Årlig kontrol MR-skanning under andet-valgsbehandling til sammenligning ved mistanke om udvikling af PML og til kontrol af evt. subklinisk sygdomsaktivitet. Andet-valgspræparater for behandling af attakvis MS er natalizumab(tysabri), fingolimod(gilenya) og alemtuzumab(lemtrada). Tæller: Antal patienter i andet-valgsbehandling som indenfor 14. måneder før seneste kontrolbesøg i opgørelsesperioden har fået foretaget mindst en MRskanning. Nævner: Antal patienter i andet-valgsbehandling, som har et registreret kontrolbesøg i opgørelsesperioden. Standard: 95%. 4. Halvårlig eller årlig EDSS scoring og for alle i immunmodulerende behandling. Standard 90%. Da patienter i første-valgsbehandling, der har været stabile i to 43

44 år, kan overgå til årlig kontrol vil sikring af en årlig EDSS scoring være tilstrækkelig. Tæller: Antal patienter, der har været til kontrol mindst 1 gang i 14. måneder før observationsperiodens ophør med anførelse af FS og EDSS på kontrolskemaet. Nævner: Antal patienter, som havde startet behandling mindst 14 måneder inden observationsperiodens ophør, og som ikke har stoppet behandlingen (i givet fald markeret ved indsendt stopskema). 5a. MR-scanning højst 3 måneder inden start af andet-valgsbehandling (standard mindst 90 %). Tæller: antal patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden og som har fået foretaget MR-scanning højst tre måneder inden behandlingsstart. Nævner: Alle patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden. 5b. Rutine-prøver højst 3 måneder inden start af andet-valgsbehandling (standard mindst 90 %). Tæller: antal patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden og som har fået foretaget safety-prøver højst tre måneder inden behandlingsstart. Nævner: Alle patienter der startede 2-valgsbehandling i observationsperioden. Supplerende tabeller (kan evt fremover erstatte tidligere resultatindikatorer) Disse er rent observationelle, og der kan ikke fastsættes standarder. 1. Kumuleret sandsynlighed for at nå EDSS 4.0 under 5 års behandling, hvis EDSS var mindre 4.0 ved starten af behandling. Beregnes ved hjælp af Kaplan-Meyer metode. Endepunktet er datoen for det kontrolskema hvor EDSS 4.0 første gang konstateres. Patienterne censureres ved seneste observationstidspunkt for patienter, der endnu ikke har nået EDSS Procentdel af patienter <65 år i erhvervsarbejde (opgjort selvstændigt for første- og andet-valgsbehandlinger). Denne indikator skal primært omhandle ændringer i forhold til niveauet ved behandlingsstart, og sygdomsvarigheden. 44

45 Styregruppens medlemmer Professor, overlæge, dr.med. Per Soelberg Sørensen, Rigshospitalet (Formand) Professor, overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Melinda Magyari, Scleroseregistret og Rigshospitalet (Daglig leder) Overlæge, dr.med. Nils Koch-Henriksen, Scleroseregistret Professor, overlæge, dr.med. Jette Frederiksen, Glostrup Hospital Overlæge, ph.d. Lars Storr, Roskilde Sygehus Professor, overlæge Egon Stenager, Sønderborg Sygehus og Syddansk Universitet Overlæge, dr.med. Thor Petersen, Aarhus Universitetshospital Afdelingslæge, ph.d. Claudia Pfleger, Aalborg Universitetshospital. 45

46 Appendiks Supplerende tabeller Tabel A1. Kumuleret sandsynlighed for at nå EDSS 4.0 under 5 års behandling, hvis EDSS var mindre end 4.0 ved starten af behandlingen (Kaplan-Meier) Events i seneste periode Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed (%) Sandsynlighed (%) (95% CI Sandsynlighed (%) (95% CI Behandlingsstart fra: Followup: Behandlingsstart fra: Followup: Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed (%) Danmark (65-77) 56(48-64) 49(41-57) 22(12-32) Hovedstaden (71-87) 63(49-77) 54(44-64) 14(0-32) Sjælland 43 47(22-72) 43(25-61) 42(22-62) 9(0-31) Syddanmark (62-82) 40(24-56) 35(10-60) 24(6-42) Midtjylland 85 70(54-86) 69(61-77) 53(41-65) 34(10-58) Nordjylland 24 69(45-93) 70(58-82) 59(43-75) 45(23-67) Hovedstaden (71-87) 63(49-77) 54(44-64) 14(0-32) Rigshospitalet 82 78(72-84) 66(58-74) 46(32-60) 19(0-41) Glostrup Hospital 40 76(58-94) 59(30-88) 74(64-84) 0(0-0) Hillerød Hospital 3 94(88-100) 68(44-92) 22(0-73) 12(0-43) Sjælland 43 47(22-72) 43(25-61) 42(22-62) 9(13-31) Roskilde Sygehus 43 47(22-72) 43(25-61) 42(22-62) 9(13-31) Syddanmark (62-82) 40(24-56) 35(10-60) 24(6-42) Odense Universitetshospital 28 51(10-92) 63(49-77) 14(-17-45) 13(0-35) Sønderborg Sygehus 24 80(72-88) 29(0-64) 44(11-77) 27(0-60) Esbjerg Sygehus 36 69(59-79) 14(0-47) 56(40-72) 42(15-69) Vejle Sygehus 21 82(74-90) 42(15-69) 52(28-76) 19(0-64) Midtjylland 85 70(54-86) 69(61-77) 53(41-65) 34(10-58) Aarhus Universitetshospital 57 56(23-89) 72(60-84) 62(46-78) 27(0-66) Holstebro Sygehus 12 88(80-96) 74(58-90) 48(23-73) 25(0-54) Viborg Sygehus 16 76(64-88) 56(40-72) 34(12-56) 46(24-68) Nordjylland 24 69(45-93) 70(58-82) 59(43-75) 45(23-67) Aalborg Universitetshospital 24 69(45-93) 70(58-82) 59(43-75) 45(23-67) 46

47 Kommentar: Tabellen viser sandsynlighed for efter 5 års behandling at have nået EDSS 4.0 for de, der var under EDSS 4.0 ved behandlingens begyndelse. Patienter, der har startet en behandlingsserie inden for de sidste 5 år inden follow-up datoen er inkluderet med startdato som startpunkt og registrering af EDSS 4,0 som endepunkt. Censorering finder sted ved followup tidspunktet, hvis begivenheden ikke er indtrådt forinden. Der er anvendt venstre-trunkeret Kaplan-Meyer analyse. 47

48 Tabel A2 Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, ikke mere er fuldtidsbeskæftigede ved behandlingsophør eller ophør af follow-up fordelt på regioner og hospitaler beregnet som Kaplan-Meier estimater med 95% CI. For patienter i første-valgsbehandling Ophør i seneste periode Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed %(95% CI Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed %(95% CI Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed % Danmark (40-60) 52(42-62) 18(0-59) 19(0-62) Hovedstaden 50 21(0-68) 23(0-76) 24(0-79) 29(0-94) Sjælland 21 40(18-62) 40(18-62) 37(15-59) 30(6-54) Syddanmark 33 62(44-80) 62(44-80) 64(46-82) 60(40-80) Midtjylland 36 34(12-56) 35(13-57) 40(15-65) 44(17-71) Nordjylland 20 34(10-58) 35(11-59) 38(11-65) 46(13-79) Hovedstaden 50 21(0-68) 23(0-76) 24(0-79) 29(0-94) Rigshospitalet 17 20(10-58) 22(0-73) 23(0-79) 31(0-100) Glostrup Hospital 29 59(43-75) 65(47-85) 72(52-92) 77(53-100) Herlev Hospital 1 90(72-100) 88(66-100) 80(45-100) 100( ) Hillerød Sygehus 3 79(55-100) 88(66-100) 100( ) 100( ) Sjælland 21 40(18-62) 40(18-62) 37(15-59) 30(6-54) Roskilde Sygehus 20 28(6-50) 27(5-49) 24(4-44) 19(0-41) Holbæk Sygehus 0 100( ) 100( ) 100( ) 100( ) Næstved Sygehus 1 89(69-100) 88(66-100) 100( ) 100( ) Syddanmark 33 62(44-80) 62(44-80) 64(46-82) 60(40-80) Odense Universitetshospital 4 83(67-99) 85(69-100) 80(60-100) 67(36-98) Sønderborg Sygehus 14 62(44-80) 64(44-84) 72(50-94) 70(43-97) Esbjerg Sygehus 5 77(59-95) 76(58-94) 79(57-100) 83(54-100) Vejle Sygehus 10 43(6-80) 43(6-80) 43(6-80) 41(4-78) Midtjylland 36 34(12-56) 35(13-57) 40(15-65) 44(17-71) Aarhus Universitetshospital 19 22(2-86) 23(0-48) 25(0-52) 25(0-54) Holstebro Sygehus 10 63(43-83) 64(44-84) 78(56-100) 71(38-100) Viborg Sygehus 7 60(35-85) 62(35-89) 63(30-96) 100( ) Nordjylland 20 34(10-58) 35(11-59) 38(11-65) 46(13-79) 48

49 Aalborg Universitetshospital 20 34(10-58) 35(11-59) 38(11-65) 46(13-79) Tabel A3 Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, der ikke mere er fuldtidsbeskæftigede ved ophør af behandlingen eller follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater fordelt på regioner og hospitaler med 95% konfidensintervaller (CI). For patienter i andet-valgsbehandling Ophør i seneste periode Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed % Danmark 67 55(39-71) 54(38-70) 57(39-75) 59(37-81) Hovedstaden 35 45(18-72) 44(17-71) 44(17-71) 39(10-68) Sjælland 5 42(7-77) 41(6-76) 48(7-89) - Syddanmark 8 68(44-92) 68(44-92) 70(43-97) 67(28-100) Midtjylland 15 67(53-81) 65(49-81) 71(49-93) 100( ) Nordjylland 4 67(53-81) 72(45-99) 100( ) 100( ) Hovedstaden 35 45(18-72) 44(17-71) 44(17-71) 39(10-68) Rigshospitalet 23 44(13-75) 44(13-75) 44(13-75) 39(10-68) Glostrup Hospital 12 54(32-76) 48(26-70) 51(24-78) 50(0-100) Sjælland 5 42(7-77) 41(6-76) 48(7-89) - Roskilde Sygehus 5 42(7-77) 41(6-76) 48(7-89) - Syddanmark 8 68(44-92) 68(44-92) 70(43-97) 67(28-100) Odense Universitetshospital 4 58(27-89) 65(34-96) 80(45-100) 100( ) Sønderborg Sygehus 2 84(62-100) 82(58-100) 76(47-100) 75(32-100) Esbjerg Sygehus 2 0(0-0) 0(0-0) 100( ) 100( ) Midtjylland 15 67(53-81) 65(49-81) 71(49-93) 100( ) Aarhus Universitetshospital 14 63(47-79) 72(45-99) 67(43-91) 100( ) Holstebro Sygehus 1 88(66-100) 85(58-100) 100( ) - Nordjylland 4 67(53-81) 72(45-99) 100( ) 100( ) Aalborg Universitetshospital 4 67(53-81) 72(45-99) 100( ) 100( ) 49

50 Tabel A4 Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart, ophører med erhvervsarbejde inden ophør af follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater fordelt på regioner og hospitaler med 95% konfidensinterval (CI). For patienter i første-valgsbehandling Ophør i seneste periode Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed % Behandlingsstart: Followup: Sandsynlighed % Danmark 75 53(22-84) 47(20-74) 57(24-90) 57(24-90) Hovedstaden 26 27(0-90) 78(68-88) 30(0-99) 30(0-99) Sjælland 9 62(29-95) 48(15-81) 61(28-94) 53(22-84) Syddanmark 12 83(67-99) 67(45-89) 86(70-100) 82(64-100) Midtjylland 18 55(31-79) 53(29-77) 62(37-87) 67(40-94) Nordjylland 10 21(0-70) 18(0-61) 23(0-76) 26(0-85) Hovedstaden 26 27(0-90) 78(68-88) 30(0-99) 30(0-99) Rigshospitalet 10 81(69-93) 73(55-91) 86(72-100) 92(78-100) Glostrup Hospital 15 80(70-90) 78(66-90) 92(82-100) 85(65-100) Herlev Sygehus 0 100( ) 88(66-100) 100( ) 100( ) Hillerød Sygehus 1 88(66-100) 88(66-100) 100( ) 100( ) Sjælland 9 62(29-95) 48(15-81) 61(28-94) 53(22-84) Roskilde Sygehus 9 54(17-91) 35(0-72) 53(16-90) 46(11-81) Holbæk Sygehus 0 100( ) 100( ) 100( ) 100( ) Næstved Sygehus 0 100( ) 100( ) 100( ) 100( ) Syddanmark 12 83(67-99) 67(45-89) 86(70-100) 82(64-100) Odense Universitetshospital 1 96(88-100) 96(88-100) 100( ) 100( ) Sønderborg Sygehus 7 83(71-95) 72(52-92) 90(76-100) 80(55-100) Esbjerg Sygehus 1 96(88-100) 45(0-100) 93(79-100) 83(54-100) Vejle Sygehus 3 70(33-100) 57(18-96) 72(35-100) 71(34-100) Midtjylland 18 55(31-79) 53(29-77) 62(37-87) 67(40-94) Aarhus Universitetshospital 12 41(12-70) 39(10-68) 46(13-79) 49(14-84) Holstebro Sygehus 3 87(73-100) 79(59-99) 100( ) 100( ) Viborg Sygehus 3 77(52-100) 80(55-100) 86(61-100) 100( ) Nordjylland 10 21(0-70) 18(0-61) 23(0-76) 26(0-85) 50

51 Aalborg Universitetshospital 10 21(0-70) 18(0-61) 23(0-76) 26(0-85) Tabel A5 Kumuleret sandsynlighed for at patienter i fuldtidsbeskæftigelse ved behandlingsstart ophører med erhvervsarbejde inden ophør af follow-up beregnet som Kaplan-Meier estimater fordelt på regioner med 95% konfidensintervaller (CI). For patienter i andet-valgsbehandling Ophør i seneste periode Sandsynlighed % Sandsynlighed % Sandsynlighed % Behandlingsstart fra: Followup: Behandlingsstart fra: Followup: Behandlingsstart fra: Followup: Behandlingsstart fra: Followup: Sandsynlighed % Danmark 22 70(50-90) 57(37-77) 73(53-93) 69(47-91) Hovedstaden 14 58(27-89) 46(15-77) 59(28-90) 52(21-83) Sjælland 0 100( ) 100( ) 100( ) - Syddanmark 2 79(54-100) 65(38-92) 79(54-100) 82(51-100) Midtjylland 4 96(90-100) 79(65-93) 100( ) 100( ) Nordjylland 2 81(57-100) 60(29-91) 100( ) 100( ) 51

52 Regionale kommentarer 52