Værdigrundlag og læreplan

Transkript

1

2 Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster sammen er ofte en udfordring. Men for os har det været en gave! Vi har været igennem en lang proces, hvor fagligheden skulle udfordres og italesættes på en helt ny måde. For hvorfor er det lige, vi gør, som vi gør? Hvor meget skal ensrettes og hvor meget plads skal der være til forskelligheder? Hvilke debatter skaber dynamik og glæde i personalegruppen, og hvornår er der behov for at være enige? Vi tog udgangspunkt i Københavns kommunes fire værdibegreber - respekt, ligeværd, dialog og tillid - og diskuterede dem helt igennem. Derefter satte vi fokus på aktiviteter inden for de seks læreplanstemaer: Barnets personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, og kulturelle udtryksformer og værdier. Vi var enige om, at det ikke skulle være hvilke som helst aktiviteter: Det nytter ikke noget, at vi lægger engagementet i ture og arrangementer ude af huset, hvis måltider, flyverdragter og snotnæser så degraderes til fabriksarbejde. Derfor fokuserer denne læreplan på dagligdagens faste rutiner og på de aktiviteter, vi har lavet hundredevis af gange. Læreplanen er ment som et levende arbejdsredskab, som skal kunne inspirere både nye og garvede medarbejdere. Den er et øjebliksbillede af vores fokusområder netop nu og tegner et billede af, hvor vi står i vores proces. Vi er stolte af, hvor langt vi er kommet i processen, og vi er fulde af begejstring over, hvor vi er på vej hen i fællesskab! Denne pjece indeholder den korte udgave af læreplanen. Vi ønsker, at du også læser den lange udgave, som du kan finde den på hjemmesiden og i institutionen. God læselyst! 2

3 Værdigrundlag Respekt Vi respekterer det enkelte barn, og vi vil gå langt for at imødekomme barnet og dets behov. Vi respekterer børnene ved at give os god tid til at lytte til det de siger, og forsøge at tilpasse os deres behov så vidt muligt. Det er vigtigt, at vi som kolleger støtter hinanden og har tillid til hinandens praksis. Her i Fuglereden skælder vi ikke ud, men af respekt for barnet sætter vi en tydelig grænse og siger jeg vil ikke have, at du slår, mens vi udstråler alvor. Vi viser respekt for det enkelte barn ved at inddrage al den viden, vi har om barnet, dets generelle situation, dets bagland og dets humør på dagen, når vi handler. Vi skal handle ud fra børnenes behov og hvor de er i deres udvikling (og ikke kun efter deres alder). Vi søger at forstå bevæggrundlaget for børnenes handlinger, for at reaktionen ikke bliver forudindtaget. Vi øger kravet til, at børnene skal kunne handle hensigtsmæssigt under hensyn til fællesskabet, i takt med at børnene bliver ældre og mere modne. Vi har et ansvar for, at de så vidt muligt er rustede til at indgå i skolesammenhænge, inden de går ud som 6-årige. Ligeværd Voksen/barn-relationen er ikke jævnbyrdig (i og med at det er os som voksne, der bestemmer), men den er ligeværdig. At vi respekterer barnet, er en forudsætning for en ligeværdig relation. Vi målretter vores arbejde med barnet efter dets udviklingstrin og lader barnet være medbestemmende i højst mulig grad. Det er vigtigt, at vi er tydelige voksne, der holder, hvad vi lover. Vi sætter ord på det vi gør, og vi gør det vi siger. Det er også vigtigt, at vi har tillid til det, barnet fortæller os, og at vi er parate til at afvige fra vores personlige dagsorden, hvis et barn argumenterer i en anden retning. Vi bestræber os på at sidde i børnehøjde, når vi har en dialog med et barn jo mere tid, vi tilbringer i børnehøjde, des større forståelse opnår vi for deres udgangspunkt, samtidig med at vi er tilgængelige. Det er vores ansvar, at de forskelle der er på børn ikke fører til mindreværd, uanset om det omhandler evner, færdigheder eller udseende. Vi skal med 3

4 vores handlinger og ord sikre ligeværd. Det er vores ansvar at skabe win/winsituationer og fokus er at øge deres selvværd. Dialog Vi vægter højt, at dialogen i huset er respektfuld. Vi er aktivt lyttende og har tillid til det, børnene fortæller os. Vi er nysgerrige på det, barnet har lyst til at fortælle os. Vi sætter ord på det, vi gør, og på barnets handlinger i særlig høj grad i vuggestuen. Dialogen med barnet skal være på barnets niveau og med barnets ordforråd som udgangspunkt. I dialogen handler det ikke om at få ret, men om at opnå gensidig forståelse. Her i Fuglereden tager vi barnet alvorligt. Vi giver os tid til at lytte til hvert enkelt barn. Vi tror på, at der er en mening bag det, barnet gør og siger, og at barnet har gode intentioner. Vi er troværdige voksne, der nysgerrigt spørger ind til dette. Tillid Vi skaber tillid blandt børnene ved at være troværdige og tydelige voksne. Vi har tillid til de gode intentioner bag børnenes handlinger, og vi handler ud fra den tillid. Det skaber gensidig tillid, at vi lever op til vores løfter. Vi viser et barn tillid ved at give det ansvar. Hvis man spørger et barn om noget, så er det vigtigt at vente på svar. Børnene skal have tillid til, at vi ser og hører dem. Det øger barnets tillid til os, at vi er en stabil og imødekommende personalegruppe. Forudsigelighed og tydelighed skaber tillid. Hele vores selvhjulpenhedsprincip er også et spørgsmål om at vise børnene tillid til, at de kan selv og at vi tror på dem. At servicere børnene er at gøre dem en bjørnetjeneste Fuglereden er deres univers, og det er vores ansvar at ruste dem til at navigere i det. At vise dem denne tillid øger deres tro på sig selv. Vi voksne er forbilleder for børnene, og den respektfulde og ligeværdige dialog mellem os er også et af vores fokuspunkter. Når vi stiller spørgsmål til hinandens praksis, er det vigtigt, at vi har tillid til hinanden. Vi spørger for at blive klogere og for at få indsigt. En stærk personalegruppe skaber i høj grad også tillid i forældregruppen. Vi vægter forældresamarbejdet højt, da kendskab til barnets bagland giver os de bedste forudsætninger for at handle mest hensigtsmæssigt omkring barnet. Det gælder både de faste samtaler, spontane trivselssamtaler og 4

5 den daglige snak i døren. Dette skaber tillid til vores arbejde, mens det øger vores indsigt. Fugleredens overordnede mål for arbejdet med børnene kredser om selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed. Det er vores fælles ansvar at hjælpe hinanden med at huske DE TRE S ER! Læreplanstemaer Når vi i personalegruppen debatterer de seks læreplanstemaer, er der mange forskellige aktiviteter, der bliver nævnt under hvert tema. Men en særlig aktivitet, der på én og samme tid sætter fokus på alle seks temaer og udvikler børnenes selvhjulpenhed, er vores daglige frokostmåltid og måltidspædagogik. Vores læreplanstemaer er derfor i denne pjece formuleret ud fra dette, men kunne også være beskrevet ud fra et andet tema. Barnets personlige udvikling Børnene skiftes til at være med i køkkenet og dække vognen med mad og service. De er medansvarlige for, at der fx bliver talt knive og gafler, og hører Sanne eller Sonja fortælle om den mad, de har lavet. På stuerne fortæller dagens to udvalgte børn deres venner om maden. Børnene dækker selv bord og øser op, bærer ud og rydder op de vælger selv til og fra, og vi viser tillid til deres valg: Vi kræver på ingen måde, at de skal smage. Den høje grad af medindflydelse og medansvar øger deres selvtillid og selvværd. Vores tilgang til maden og måltidet har givet os gode erfaringer med at udvikle børnenes madmod - deres lyst til at smage nye ting. Er et barn meget kræsent, kan vi sætte særligt ind ved fx at have det pågældende barn med i køkkenet for at lave og smage maden til. Barnet ser børn og voksne smage og nyde maden og får på den måde mere lyst og mod på selv at smage, uden at barnet føler sig presset til det. Når vi går tur Rytmik Samling Aldersopdelte aktiviteter Oprydning Når vi tager tøj af og på 5

6 Sociale kompetencer Når dagens to hjælpere skal vælges, er der forskellige måder at gøre det på. Nogle stuer trækker navne fra en kuvert, mens børnene laver en trommehvirvel. Man er noget særligt den dag. Under måltidet tager børnene hensyn til hinandens behov og sørger for andre såvel som sig selv. Børnene beder selv om de ting, de vil have, og rækker fadene mellem hinanden (i kontrast til bare at få øst op). De hjælper hinanden og hører hinanden. Vi er meget opmærksomme på, at måltidet skal bruges til at snakke med børnene og lytte til hinanden. Det er en social aktivitet, som alle sætter stor pris på. Aldersopdelte aktiviteter Gåture i nærmiljøet Samling og måltider Fredagssang Rytmik Fri leg Sprog Vi taler meget om maden, hvordan den ser ud, dufter og smager. Flere stuer har plancher, der illustrerer, hvor maden kommer fra, og hvor børnene er med til at få placeret dagens råvarer. Måltidet er en stor del af vores sprogarbejde. Vi varierer vores arbejde efter det enkelte barns udviklingstrin, men som udgangspunkt er det vigtigt, at barnet lærer at mærke efter, hvad det har brug for, og beder om det. At vi fx ikke bare hælder vand op til et barn, fordi dets kop er tom, men at barnet mærker, at det er tørstig, og beder om vandet. At de ser, hvem der sidder tæt på det de har lyst til, og siger Mads, vil du række mig kartoflerne. At hjælpe børnene for meget er at gøre dem en bjørnetjeneste, og her er sproget og det at sætte ord på både deres og vores handlinger et meget vigtigt element. Weekendkufferten Guide til selvhjulpenhed Benævnelser og tydelighed Sange TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) Sprogarbejde Verbal og nonverbal kommunikation 6

7 Krop og bevægelse Måltidet er en sanseoplevelse for alle aldersgrupper. De mærker og føler på maden, oplever forskellen på rå og tilberedte råvarer, smager og fornemmer forskelle i konsistens. Selvhjulpenheden før, under og efter måltidet er med til at stimulere den motoriske udvikling. For vuggestuebørnene er det vigtigt, at de får lov til at mærke maden mellem fingrene, dyppe brødet i mælken og spilde mad og vand, når de øser op og hælder selv. Når de bliver lidt ældre, begynder de at bruge bestik, og finmotorikken stimuleres. De skal sidde relativt stille på stole og taburetter for ikke at falde ned, hvilket er sværere end man skulle tro, og det kræver ligeledes en del balance at bære tallerken, glas og bestik tilbage på vognen. Vores inspiration fra Klar, parat, Husum Leg i salen Rytmik Balancebaner Trapper, stiger og stole Boldrum Legeplads Kreativitet Morgengymnastik Gåture og sanseoplevelser i naturen Af- og påklædning Natur og naturfænomener Børnene har mulighed for at besøge køkkenerne i begge afdelinger, samt hjælpe med madlavningen i børnehaven og se måltidet blive til. Alle børnene er interesserede i, hvad dagens ret er, og de er opmærksomme på dufte fra køkkenet. De hører om råvarerne og om madens vej fra jord til bord og på stuerne snakker de om, hvor de forskellige ting kommer fra. Der laves mad på bål i børnehaven ca. en gang om måneden, og på Kobbelvænget er der årlige projekter med udendørs madlavning. Gåture og længere ture Legepladsen i al slags vejr 7

8 Lege med naturen indendørs Bålmad Plante blomster og bær Kulturelle udtryksformer og værdier I børnehaven har vi gang i et projekt, hvor der laves mad fra alle de lande, vi har repræsenteret. Det er en pædagog, barnets forældre og køkkendamen, der er fælles om måltidet, og der er fokus på særlige grøntsager eller krydderier. Der sættes efterfølgende billeder op med landets flag, barnet og af retten. Derudover har vi flere børn, der kun spiser halaslagtet kød, hvilket også lægger op til samtaler om ritualer og traditioner i forbindelse med måltidet. Derudover er måltidet også et oplagt tidspunkt at sætte fokus på dansk kultur, hvordan vi spiser og hvordan man opfører sig omkring et måltid. Vi hyggesnakker ved bordene, lytter til hinanden og hjælper hinanden. I takt med børnene bliver ældre, stiller vi højere krav til fx at kunne sætte fjollehumøret på pause, holde sig for munden når man bøvser, ikke råbe prut hen over bordet osv. Læse bøger Årlige ture til museer og teatre Mad fra andre lande Danske højtider Madkultur og samlingskultur Smørumvej 197, 2700 Brønshøj, Tlf: , fuglereden@mail.dk, 8