Håndbog i Praktikuddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i Praktikuddannelsen"

Transkript

1 Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013

2 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At læring... 5 Læringsmiljø... 5 Læringsrum... 6 Læringsstile... 6 Metoder til læring i praktikken og hvordan du knytter praktik og teori... 7 Eksempler på læringsredskaber... 8 Refleksionscirklen... 8 Logbog... 9 Holdningsdiskussioner... 9 Læringsplaner... 9 Sidemandsoplæring Vejledningssamtaler Sam praktikvejledere Den daglige praktikvejleder Den ansvarlige/koordinerende praktikvejleder Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige Introduktionsdag i kommunen Fastlagte samtaler Forventningssamtalen Midtvejsevaluering Slutevaluering Prøvetidserklæring Arbejde med mål i praktikken Dine egne papirer i praktikuddannelsen Trin 1 Januar 2013 Side 2

3 Praktikuddannelsen Borgere og de pårørende Social- og sundhedshjælperelev Praktikvejleder/personalegruppe Tværfaglige samarbejdspartnere Du vil i praktikuddannelsen møde borgere og pårørende, der i kortere eller længere tid i deres liv har brug for en professionel social- og sundhedsfaglig indsats fra de ansatte, bl.a. social- og sundhedshjælperen. Praktikuddannelsen er opdelt i to perioder på hver ca. 14 uger, indenfor hjemmepleje og/eller plejecenter. I de to praktikperioder vil du møde borgerne enten på plejecentre, i hjemmeplejen og/eller på daghjem/dagcentre. Du må forvente, at det tager nogle uger at falde til i en ny afdeling. Yderligere tager det tid, før du selvstændigt kan løse opgaver. Trin 1 Januar 2013 Side 3

4 Du skal være opmærksom på, at arbejdsopgaverne i praktikken skal udføres hele døgnet, hvorfor du skal påregne, at der kan/vil være arbejde på skiftende tidspunkter døgnet igennem, herunder aften- og nattevagt samt weekender og helligdage. En praktikuddannelsesuge består af 37 timer, jf. overenskomst for social- og sundhedspersonale. Din tjenestetid planlægges i sam praktikstedet, så læringsmulighederne udnyttes bedst muligt. Trin 1 Januar 2013 Side 4

5 Læring i uddannelsen Din læring er i fokus i din uddannelse, både i skole- og praktikperioderne. Skoleundervisningen skal styrke din forståelse af sammenhænge og helhed i uddannelsen og bidrage til udviklingen af din professionelle tilgang til social- og sundhedsområdet. Praktikuddannelsen og vejledningen skal tilrettelægges, så den understøtter dit målene for den praktiske og teoretiske undervisning. Dette gør du ved at udføre og reflektere over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. De forskellige læringsmiljøer giver dig mulighed for at kunne nå kompetencemålene for uddannelsen ved uddannelsens afslutning. I udviklingen af dine kompetencer vil du have mulighed for at kompetencemålene i forskellige sammenhænge. Eksempelvis vil du i skolen skulle arbejde sammen med dine elevkammerater og lærerne. I praktikken skal du arbejde sammen med borgere, pårørende, kolleger, vejledere, tværfaglige samarbejdspartnere og de uddannelsesansvarlige. I samarbejdet er det vigtigt at have fokus på at: Være motiveret for at skabe kontakt Udvise empati og evne til omsorg, også i forhold til dig selv Indgå i professionelt samspil og kommunikation med borgere/patienter, pårørende, personale og tværfaglige samarbejdspartnere Være opsøgende overfor teoretisk viden og anvende denne i praktikken Arbejde på en etisk forsvarlig og respektfuld måde Udvise professionel ansvarlighed indenfor dit ansvars- og kompetenceområde Dine praktikvejledere/personalet vil vejlede dig i at udvælge de borgere/patienter, situationer og opgaver, som kan skabe god læring for dig i forhold til praktikmålene. At læring Læring finder sted i mellem mennesker og i relation til opgaveløsning. Det er i samspillet med andre, at vi bliver udfordret, tager stilling samt justerer og kvalificerer vores handlinger. Derigennem lærer og udvikler vi os. Læring opstår i et dynamisk samspil mellem personer. Der er forskellige faktorer, der gør sig gældende, når du skal lære i dine praktikperioder. Her skal nævnes læringsmiljø, læringsrum og læringsstile. Læringsmiljø Alle arbejdspladser har et læringsmiljø. Et positivt læringsmiljø vil stimulere til, at du udfolder dig, eksperimenterer, får ansvar, deler viden med andre og vokser med opgaven. Trin 1 Januar 2013 Side 5

6 Læringsmiljøet er de fysiske rammer, den pædagogiske praksis og organiseringen af læringen på praktikstedet. Det vil sige, at det er de aktiviteter, der vil have fokus på at udvikle din erhvervsfaglige kompetence. Læringsrum Et læringsrum beskriver de muligheder, som du har for at lære i det daglige arbejde. Det vil sige de aktiviteter, som finder sted, og det samspil, du har med dine vejledere og kolleger omkring selve varetagelsen af opgaveløsningen. Læringsstile Læringsstil er en måde, du (bedst) lærer på. Hvis du er opmærksom på dine læringsstile, vil du bedre kunne øge din handlekompetence. Herved bliver dine muligheder for at opnå en frugtbar læringsproces større. Man kan inddele læringsstile i 4 hovedgrupper: Praktikeren: De mennesker, der begriber det, som sker gennem en konkret oplevelse, er praktikere og lærer bedst ved konkrete handlinger. De kan lide at være involveret i en oplevelse og lægger vægt på følelser og fornemmelser. De vil helst være sammen med andre og er gode til at samarbejde. De stiller ikke så mange teoretiske spørgsmål og har brug for mål og rammer. Forslag til, hvordan du kan fremme den praktiske læringsstil: Finde frem til praktiske teknikker på forskellige områder Afprøve ting for at se, hvordan de virker i praksis Bruge tjekliste Den reflekterende: De mennesker, der omdanner det, som sker, ved refleksion, lærer bedst ved at tænke sig om og stille spørgsmål til det, de oplever. De har brug for at kunne se en sammenhæng i tingene og lægger vægt på forståelse. For dem er det vigtigt, at de har mulighed for at overveje situationen og forskellige muligheder. De er meget optaget af processen og arbejder gerne sammen med andre. Det er vigtigt for dem, at de har nogle at drøfte tingene med. Forslag til, hvordan du kan fremme den reflekterende læringsstil: Træne dig til at observere og udarbejde beskrivelser af det observerende Skaffe dig viden om andres synspunkter Udtænke alternative fremgangsmåder Teoretikeren: De mennesker, der begriber det, som sker, gennem abstrakt begrebsliggørelse, er teoretikere. De lærer bedst ved først at tilegne sig viden for dernæst at opstille teorier og modeller. De har en videnskabelig tilgang til problemer og arbejder logisk trin for trin og tænker rationelt. De arbejder gerne alene og er glade for bøger og pensum. Forslag til, hvordan du kan fremme den teoretiske læringsstil: Trin 1 Januar 2013 Side 6

7 Opsøge forskellige teorier om et bestemt emne Stille undersøgende spørgsmål - og besvare dem Lede efter svagheder i andres argumentation Den eksperimenterende: De mennesker, der omdanner det, som sker, ved aktivt at eksperimentere, lærer bedst ved selv at prøve. De elsker at kaste sig ud i nye opgaver, og de har det fint med ikke altid at vide, hvor det hele ender. De kan godt lide selv at tingene og prøve teorierne af i praksis. Forslag til, hvordan du kan fremme den eksperimenterende læringsstil: Gøre noget hurtigt og uden at tænke på fejl Handle uden at spørge andre først Gøre noget, som ikke er prøvet før. Kilde: Praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne af Anette Perrild, Ingrid Schmidt, Anne Vinter Schmidt side 36-46, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag Udover at vælge den indgang til stoffet, der passer dig bedst, vil det være hensigtsmæssigt at alle læringsstile. Den optimale læring forekommer der, hvor alle de fire læringsstile bliver benyttet, idet du således kommer hele vejen rundt om stoffet. Udover de nævnte læringsstile findes der også nogle læringsøvelser og redskaber, der kan være med til at udvide og udbygge din læring. Metoder til læring i praktikken og hvordan du knytter praktik og teori I praktikken vil du få mange forskellige indtryk og oplevelser både personligt og fagligt. For at disse oplevelser kan give dig brugbar læring, er det vigtigt, at du kan reflektere. I praktikken vil der derfor blive afsat tid til fordybelse. Flere læringsredskaber vil kunne understøtte denne læring. Eksempler på læringsredskaber finder du på de næste sider. Trin 1 Januar 2013 Side 7

8 Eksempler på læringsredskaber Refleksionscirklen Formålet med refleksion er: at bearbejde situationen for at lære noget, der kan anvendes i en kommende plejesituation. Ordet refleksion kommer af det latinske ord reflectere, der betyder tilbagekastning. I forbindelse med læring i praksis betyder det at kaste blikket, tankerne tilbage på noget, der er sket. Når vi reflekterer over f.eks. en plejesituation, betyder det, at vi tænker en bestemt situation igennem, relaterer den til vores viden og dermed bliver klogere på, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres bedre i situationen. Refleksion er også et redskab til at kunne forbinde/koble teori/viden og dermed kvalificere vores handling og læring. Refleksionscirklen Hvordan? Hvad skal der ske nu? Beskriv en konkret oplevelse/ situation i praktikken. Hvad kunne jeg gøre anderledes eller bevare i en tilsvarende situation? Uddyb: Hvad tænkte jeg? Hvad følte jeg? Hvad gjorde jeg? Hvordan kan jeg anvende teorien/erfaringen? Hvilke begreber eller teorier kan hjælpe dig med at forstå situationen/problemet? Hvad var godt/mindre godt? Hvorfor? Hvordan reagerede borgeren/ patienten? Hvordan var borgerens/ patientens kropssprog? Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Refleksion kan foregå både med enkeltpersoner og i grupper. Trin 1 Januar 2013 Side 8

9 Logbog Formålet med at skrive logbog er: at give dig mulighed for at få bearbejdet dine oplevelser og erfaringer. Ved at nedskrive dine tanker, får du mulighed for at vende tilbage, videreudvikle og anvende dem som grundlag for en mere nuanceret tænkning. Logbogen er et læringsredskab mellem dig og dine vejledere. Du opfordres til at tage din logbog med til dine vejledningssamtaler. Logbogen giver dig øvelse i: At betragte din løsning af opgaverne fra et andet perspektiv At formulere dig skriftligt At udtrykke din undren ved f. eks at stille spørgsmålene: Hvad, hvordan og hvorfor At dokumentere Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Holdningsdiskussioner Formålet med holdningsdiskussioner er: at kunne deltage i en drøftelse af personalets professionelle overvejelser om eksempelvis en situation eller en borger. I praktikken skal du deltage i disse diskussioner i såvel plejeteamet som med andre samarbejdspartnere ved at: Kunne lytte opmærksomt Stille spørgsmål Give tilbagemelding Uddrage det væsentlige af diskussionen og nedskrive i notatform i logbogen Formidle eller præsentere en borgers situation eller problemstilling for personalegruppen, f.eks. ved et oplæg Læringsplaner Formålet med læringsplaner er: at en konkret problemstilling. Læringsplaner er et arbejdsredskab til at strukturere og fastholde læringssituationen og til at kunne gå i dybden med et emne. Læringsfokus vil her være på de direkte faglige færdighedskvalifikationer. Trin 1 Januar 2013 Side 9

10 Sidemandsoplæring Formålet med sidemandsoplæring er: at drage direkte læring af en rollemodel. Sidemandsoplæring opfattes som en særlig form for praksislæring, der henviser til den læring, som finder sted i direkte tilknytning til handlingerne på praktikstedet. Sidemandsoplæring forstås derfor som en udveksling af viden og færdigheder, der sker som en integreret del af den daglige opgaveløsning sammen med vejlederne. Her vil du være helt tæt på opgaverne. Vejlederen vil være rollemodellen. Som rollemodel vil din vejleder få mulighed for at vise dig, hvordan de forskellige arbejdsopgaver og de forskellige faglige procedurer omkring borgeren/ patienten skal udføres. Vejledningssamtaler Formålet med vejledningssamtaler er: at du og vejlederen drøfter den professionelle tilgang til opgaveløsningen. Du og vejlederen kan eksempelvis drøfte: Borgerens/patientens helhedssituation Teorier Faglige vurderinger Etiske overvejelser Læringsmiljø Arbejdsmiljø Metoderne er mangfoldige og kan på hver sin måde være med til at skabe læring i uddannelsen. Læring er en stor og omfattende proces, og når man har lært noget, har man udviklet sig. Læring er forandring. Trin 1 Januar 2013 Side 10

11 Sam praktikvejledere I din praktikuddannelse vil hele personalegruppen deltage i dit uddannelsesforløb. Du vil på de forskellige praktiksteder få tildelt en daglig/ansvarlig/koordinerende praktikvejleder. Den daglige praktikvejleder Støtter og vejleder dig i dit daglige arbejde, så du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt og sikre, at din uddannelsesplan løbende justeres Deltager i forventnings-, midtvejs- og slutevalueringssamtaler med afgivelse af praktikerklæring Udvælger borgere med arbejdsopgaver, der giver dig mulighed for at målene for praktikperioden og din personlige uddannelsesplan Afholder ugentlige vejledningssamtaler, hvor du har mulighed for at reflektere/undre dig over arbejdsopgaver og problemstillinger/dilemmaer Samarbejder med den ansvarlige vejleder, uddannelseskonsulenten samt din kontaktlærer, specielt ved komplekse elevforløb Evaluerer dig og din uddannelse løbende og giver dig tilbagemelding Er bekendt med materialet på SOSU C s hjemmeside og har deltaget i et praktikvejlederkursus Den ansvarlige/koordinerende praktikvejleder Er med til at udarbejde et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i din uddannelsesplan samt sikrer, at arbejdsopgaverne tilgodeser praktikmålene Er med til at tilrettelægge og afvikle forventnings-, midtvejs- og slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring sammen med din daglige praktikvejleder Samarbejder med uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige og din kontaktlærer ved komplekse elevforløb og ved eventuelle samtaler Er orienteret om din faglige og personlige udvikling ved løbende evaluering og faglige drøftelser og er med til at sikre, at din uddannelsesplan løbende justeres Sikrer, at du har opgaver, der tilgodeser din uddannelsesplan og praktikmålene Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige Sikrer et godt og udviklende samarbejde mellem skole og praktiksted Sikrer, at du får tilbudt et praktiksted, der tilgodeser din personlige uddannelsesplan Sikrer, at du tilknyttes en ansvarlig/daglig/koordinerende praktikvejleder Deltager eventuelt i samtaler sammen med kontaktlærer og dine vejledere Sikrer, at dit praktiksted opfylder de lovmæssige forpligtelser, herunder også udvikling af viden om uddannelsen og praktikvejlederfunktionen Uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige på praktikstedet har det overordnede ansvar for din uddannelse i kommunen/regionen. Uddannelseskonsulenten, i den kommune/region du er ansat i, er din arbejdsgiver, jf. pjece om uddannelse og arbejdsvilkår. Trin 1 Januar 2013 Side 11

12 Introduktionsdag i kommunen Den første dag i uddannelsen foregår i den kommune, som du er ansat i. Formålet med introduktionsdagen er At du får kendskab til kommunens opbygning, og hvor du hører til i kommunen At du bliver bevidst om ansættelsesstedets rolle og ansvar i forhold til din uddannelse Du vil på introduktionsdagen møde den uddannelsesansvarlige, som vil introducere dig til uddannelsen og redegøre for praktiske oplysninger. Introduktionsdagen forventes at indeholde Social- og sundhedshjælperens ansættelses- og uddannelsesvilkår Social- og sundhedshjælperens funktionsområde Social- og sundhedsforvaltningens opbygning Kommunens ældrepolitik Oversigt over kommunens praktikmuligheder Ferie- og sygefraværsregler Tavshedspligt og oplysningspligt Fastlagte samtaler I praktikuddannelsen er der følgende fastlagte samtaler i både praktik 1 og praktik 2: Forventningssamtale Midtvejsevaluering Slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring, der indeholder vejledende standpunktsbedømmelse godkendt/ikke godkendt i praktik 1 Slutevaluering med afgivelse af praktikerklæring, der indeholder afsluttende standpunktsbedømmelse godkendt/ikke godkendt i praktik 2 Forventningssamtalen Inden for de 2 første uger i begge praktikperioder skal der afholdes en gensidig forventningssamtale mellem dig, din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt evt. din kontaktlærer og/eller uddannelseskonsulenten. Samtalen skal med udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan og praktikmålene omhandle gensidige forventninger mellem dig, den daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt andre samarbejdspartnere. Du skal medbringe mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog til samtalen, da denne danner grundlag for planlægningen af din videre udvikling. Forventninger til dig At du skriftligt har forberedt dig til forventningssamtalen Trin 1 Januar 2013 Side 12

13 At du er ansvarlig og tager aktiv del i samtalen At du er åben og modtagelig for vejledning At du fortæller, hvis der er noget, du ikke trives med At du fortæller, hvis der er noget, du synes er svært, og som praktikstedet skal vide At du fortæller, hvad dine forventninger til praktikperioden er At du fortæller, hvis der er områder fra tidligere, som er vigtige for dig at arbejde videre med At du fortæller, hvordan du lærer bedst Ved samtalen aftaler du og din vejleder en plan for din læring frem til midtvejssamtalen. Du skriver en konklusion, som vejlederen godkender. Konklusionen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan. Inspiration til din forberedelse til forventningssamtalen Læs målene for praktikken og din personlige uddannelsesplan grundigt igennem og skriv med dette som baggrund noget om: Hvem er du fagligt og personligt? Fortæl f.eks. om tidligere skolegang, anden uddannelse, beskæftigelse, fritidsinteresser, tidligere praktikforløb Specielle hensyn ordblindhed, sprogvanskeligheder eller andet? Hvad har du lært på skolen? Hvad havde du let ved, og hvad havde du svært ved? Hvordan er det gået for dig i dine tidligere praktikker? Hvad havde du let ved, og hvad var svært for dig? Hvad forventer du at lære, og hvordan lærer du bedst? Har du specielle personlige eller faglige fokusområder? Hvordan vil du bruge din logbog? Hvordan vil du bruge dine vejledere? Hvordan aftaler vi at løse eventuelle konflikter i forhold til vejledere, borgere og kolleger? Er der nogen personlige forhold, der kan have indflydelse på din praktik? Hvilke opgaver kunne du specielt godt tænke dig at i din praktik? Midtvejsevaluering Midtvejs i hver praktikperiode afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/ koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige, og din kontaktlærer fra skolen deltager. Udgangspunktet for midtvejsevalueringen er Praktikmålene for uddannelsesperioden Din personlige uddannelsesplan Din præstation indtil samtalen Midtvejsevalueringen er en aktuel status på din præstation indtil nu. Den skal være skriftlig og udarbejdes af praktikvejlederen før samtalen. Trin 1 Januar 2013 Side 13

14 Du skriver en konklusion af samtalen, herunder hvad du skal arbejde videre med i den næste periode. Konklusionen godkendes af vejlederen. Du og din praktikvejleder udarbejder i fællesskab en handlingsplan for den resterende del af din praktikperiode. Både midtvejsevalueringen, konklusionen og handlingsplanen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Inspiration til din forberedelse til midtvejssamtalen Hvordan har du det i praktikken? Hvordan fungerer samarbejdet mellem dig og dine vejledere, andre kolleger samt borgere? Hvor langt er du i forhold til opfyldelse af målene for praktikperioden? Hvilke opgaver har du været igennem og på hvilken måde? Hvilke opgaver mangler du at arbejde videre med, og hvordan kan det planlægges og hvordan skal det foregå? Hvordan går det med afholdelse af vejledningssamtaler? Er aftalerne, der blev indgået til forventningssamtalen, blevet overholdt? Slutevaluering Ved afslutningen af praktik 1 afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige og din kontaktlærer deltager. Praktikstedet udarbejder en skriftlig praktikerklæring, der beskriver, hvor langt du er i din faglige og personlige udvikling i forhold til praktikmålene, og hvad du med fordel kan arbejde videre med. Denne vejledende praktikerklæring vurderes godkendt/ikke godkendt, og den er således et arbejdsredskab og skal bruges som udgangspunkt for det videre uddannelsesforløb. Det er ikke et krav, at praktik 1 vurderes godkendt. Hvis det ved en vejledende praktikerklæring vurderes, dit praktikforløb ikke kan godkendes, skal der holdes en samtale med henblik at planlægge dit eventuelle videre forløb. Originalen af den vejledende praktikerklæring sendes til skolen, og du skal selv sørge for at tage en kopi af den, inden den sendes. Kopien sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog. Praktikerklæringen tager udgangspunkt i praktikmålene for perioden i forhold til din præstation. Ved afslutningen af praktik 2 afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder, eventuelt uddannelsesansvarlige samt eventuelt din kontaktlærer deltager. Praktikstedet udarbejder en skriftlig praktikerklæring, der beskriver, hvor langt du er i din faglige og personlige udvikling i forhold til praktikmålene, og hvad du med fordel kan arbejde videre med. Trin 1 Januar 2013 Side 14

15 Praktikperioden skal bedømmes godkendt, for at du kan fortsætte på skoleperiode 3 og gå til de afsluttende eksamener. Originalen af praktikerklæringen sendes til skolen, og du skal selv sørge for at tage en kopi, inden den sendes. Kopien sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan/ uddannelsesbog. Yderligere praktikforløb kan aftales individuelt, hvis du har fået standpunktsbedømmelse ikke godkendt i praktik 2. Praktikerklæringen tager udgangspunkt i praktikmålene for perioden i forhold til din præstation. Prøvetidserklæring I din første praktik er du i prøvetid. Der kan blive udarbejdet en prøvetidserklæring i løbet af denne periode. Trin 1 Januar 2013 Side 15

16 Arbejde med mål i praktikken Præstationsstandarder i forhold til de faglige og personlige kompetencer i praktikken. Niveauet Personlige kompetencer Hjælpeord Begynder Kendt situation Kompliceret aktivitet under vejledning Fundamentale kundskabsog færdighedsområder Udvikler ansvarlighed Udvikler grundlag for fortsat læring Grundlægger selvstændighed i opgaveløsning Kende Kan udføre under vejledning Kan beskrive Kan gengive Kan forklare Har kendskab til Har viden om Viser interesse Viser evne til samarbejde Rutineret Rutinemæssig eller kendt situation Alene og i samarbejde Planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet Løse et problem Selvstændigt sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger Viser fleksibilitet og omstillingsevne Vejledes til Kan udføre med en vis sikkerhed Kan udføre i rutinerede situationer Kan planlægge Kan redegøre for Kan anvende Er opsøgende Avanceret Ikke-rutinesituationer Alene eller i samarbejde Vurdere et problem Planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet Løse et problem Tage selvstændigt ansvar Viser initiativ Lægger vægt på kvalitetssans og kreativitet Beherske Kan udføre selvstændigt Kan udføre sikkert Kan udføre kreativt Kan anvende teori i praksis Kan omsætte praksis til teori Kan redegøre for Kan reflektere Kan overskue Kan vurdere Kan analysere Tager ansvar for Er bevidst om Trin 1 Januar 2013 Side 16

17 Mål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. Aktindsigt Tavshedspligt Utilsigtede hændelser Kommunens kvalitetsstandarder Tværfagligt samarbejde Være opsøgende om aktindsigt Overholde tavshedspligt Kende retningslinjer for utilsigtede hændelser Arbejde i relation til kommunens kvalitetsstandarder Indgå i tværfagligt samarbejde Anvende din viden om aktindsigt Kunne retningslinjer for aktindsigt Overholde tavshedspligten Anvende din viden om utilsigtede hændelser Anvende din viden om kommunens kvalitetsstandarder Indgå i tværfagligt samarbejde og kende samarbejdspartnernes arbejdsområde Kunne skelne mellem tavshedspligt og indberetningspligt Kunne indberette utilsigtede hændelser under vejledning Kunne arbejde ud fra kommunens fastlagte kvalitetsstandarder Kunne anvende og opsøge tværfaglige samarbejdspartnere i relation til borgerens situation og behov Trin 1 Januar 2013 Side 17

18 Mål 2 Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Etik Respektfuld og anerkendende tilgang Faglige begrundelser Refleksion over egen rolle Arbejde i relation til praktikstedets værdier Arbejde på en anerkendende måde Koble teori og praktik Reflektere over egen rolle i mødet med andre mennesker Skrive i din logbog, hvilke overvejelser du gør i mødet med dine kolleger, borgere og pårørende Udføre opgaverne ud fra praktikstedets værdier med en vis sikkerhed Udføre opgaverne ud fra praktikstedets værdier sikkert Blive klar over sammenhængen mellem teori og praktik Kunne anvende din teori i praksis bevidst Trin 1 Januar 2013 Side 18

19 Mål 3 Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver. Serviceloven Sundhedsloven Delegering Arbejde ud fra Serviceloven Kende praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver (Sundhedsloven) Arbejde ud fra social- og sundhedshjælperens ansvars- og kompetenceområde Arbejde ud fra kommunens kvalitetsstandarder Kunne skelne mellem opgaver du udfører efter Serviceloven eller efter Sundhedsloven med en vis sikkerhed Kunne skelne mellem opgaver du udfører efter Serviceloven eller efter Sundhedsloven med sikkerhed Kende til og forklare eget ansvars- og kompetenceområde Arbejde bevidst om, og bedømme, egne arbejdsopgaver Trin 1 Januar 2013 Side 19

20 Mål 4 Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre. Sengeredning Personlig pleje Omsorg Hygiejniske principper Skifte linned og udføre sengeredning Udføre personlig pleje med omsorg og respekt for den enkelte borger Overholde hygiejniske principper Udføre sengeredning og personlig pleje og omsorg selvstændigt hos udvalgte borgere Kunne anvende de hygiejniske principper i det daglige arbejde Udføre sengeredning og personlig pleje og omsorg selvstændigt hos borgerne Anvende de hygiejniske principper og forebygge smittespredning sikkert og selvstændigt Trin 1 Januar 2013 Side 20

21 Mål 5 Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. Personlig hjælp Praktisk hjælp Livsudfoldelse og livskvalitet Livshistorie Maslows behovspyramide Arbejde med at tilrettelægge og udføre personlig og praktisk hjælp med udgangspunkt i de visiterede ydelser Tage udgangspunkt i den enkelte borgers vaner, ønsker og behov Tage udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie Inddrage Maslows behovspyramide Planlægge de visiterede opgaver i sam borgeren med en vis sikkerhed Forholde sig fagligt til de visiterede ydelser og reagere ved ændringer i borgerens situation Udføre personlig hjælp* hos udvalgte borgere med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov Udføre praktisk hjælp* hos udvalgte borgere med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov Udføre personlig hjælp med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov Udføre praktisk hjælp med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov *Personlig hjælp: personlig pleje, påklædning, toiletbesøg og hjælp til måltider *Praktisk hjælp: rengøring, indkøb og tøjvask Trin 1 Januar 2013 Side 21

22 Mål 6 Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. Kroppens opbygning og funktioner Aldringsproces Sygdomsforebyggelse Sundhedstilstand Arbejde med at observere borgerens almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion Arbejde med at observere den fysiske, psykiske og sociale aldringsproces Reagere på observationer herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd Anvende korrekt håndhygiejne og hygiejniske principper Observere og reagere på fysiske, psykiske og sociale forandringer hos udvalgte borgere med sikkerhed Observere og reagere på fysiske, psykiske og sociale forandringer hos borgerne med sikkerhed Arbejde sygdomsforebyggende under vejledning Arbejde sygdomsforebyggende hos udvalgte borgere selvstændigt Trin 1 Januar 2013 Side 22

23 Mål 7 Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. Kost Ernæringslære Kost og aktivitet Tallerkenmodellen De 8 kostråd Arbejde med borgerens ernæringsbehov Have fokus på kost til borgere med særlige behov Kende kommunens madordninger Beregne borgerens BMI og hofte-/taljemål Reagere på ændringer i borgerens vægt, BMI og tandstatus Arbejde med det pædagogiske måltid Have fokus på anretning og tilberedning af måltidet Hjælpe borgeren med indtagelse af kost og væske Anvende kost- og væskeskemaer Kende hjælpemidler i forhold til indtagelse af kost og væske Vurdere, planlægge og evaluere borgerens behov for kost Vurdere, planlægge og evaluere borgerens behov for særlig kost selvstændigt Vejlede udvalgte borgere til en sufficient kost med en vis sikkerhed Videregive observationer om udvalgte borgeres ernæringstilstand med sikkerhed Vejlede borgeren til en sufficient kost selvstændigt Videregive observationer om borgernes ernæringstilstand med sikkerhed Trin 1 Januar 2013 Side 23

24 Mål 8 Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. Social- og sundhedshjælperens ansvars- og kompetenceområde Refleksion over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde Kendskab til tværprofessionelle samarbejdspartners arbejdsområde Indgå i tværprofessionelt sam delopgaver i komplekse borgerforløb* Arbejde alene og i sam andre omkring ikke komplekse forløb, jævnfør den enkelte kommunes kvalitetsstandarder Opsøge og indgå i tværprofessionelt samarbejde Tage ansvar i tværprofessionelt samarbejde Arbejde i ikke komplekse forløb med en vis selvstændighed Arbejde i ikke komplekse forløb selvstændigt *Komplekse borgerforløb er situationer, hvor den enkelte borger har mange behov, og hvor behovene ofte ændrer sig og kan være uforudsigelige. Delopgaver i komplekse borgerforløb kan varetages af social- og sundhedshjælpereleven. Trin 1 Januar 2013 Side 24

25 Mål 9 Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. Hverdagsrehabilitering og rehabilitering Refleksionscirklen Teori om samarbejde Motivationsteorier Aktivitetsanalyse Arbejde ud fra den enkelte kommunes indsatsområder Støtte den enkelte borger i at følge planlagte træningsforløb Reflektere over egen professionelle rolle i samarbejdet Støtte borgeren i at nå målene med udgangspunkt i borgerens tilstand og træningsplan, dette med en vis sikkerhed Støtte borgeren i at nå målene med udgangspunkt i borgerens tilstand og træningsplan, dette med sikkerhed Støtte og motivere udvalgte borgere i planlagte træningsforløb Støtte og motivere borgere i planlagte træningsforløb Trin 1 Januar 2013 Side 25

26 Mål 10 Eleven kan under hensynstagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst mulige omfang. Selvbestemmelsesret Rehabilitering Hverdagsrehabilitering Egenomsorg Motivationsteorier Respektere borgernes selvbestemmelsesret Beskrive og anvende den enkelte borgers ressourcer Arbejde støttende og vejledende i forhold til borgerens ressourcer Tilrettelægge hverdagsrehabiliteringen ud fra borgerens evne til egenomsorg og med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder Tage udgangspunkt i dine tildelte borgeres ressourcer Arbejde bevidst ud fra borgerens ressourcer Beskrive og anvende dine udvalgte borgeres funktionsevne Arbejde med egenomsorgsprincippet hos udvalgte borgere Arbejde bevidst med borgerens funktionsevne Arbejde bevidst med egenomsorgsprincippet Arbejde bevidst med motivationsteorier Trin 1 Januar 2013 Side 26

27 Mål 11 Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. Aktiviteter/aktivitetsanalyse Mestringsstrategier Livshistorie Motivationsteorier Arbejde aktiverende hos borgere i eget hjem, inddrage aktivitetsanalyse Arbejde med udgangspunkt i borgerens livshistorie Kende den enkelte kommunes aktivitetstilbud Kende til frivilligt arbejde i kommunerne Kende til patientforeninger Arbejde aktiverende hos udvalgte borgere med en vis sikkerhed Igangsætte aktiviteter hos udvalgte borgere med en vis sikkerhed Arbejde kreativt og bevidst med at aktivere borgerne Arbejde kreativt og bevidst med at igangsætte aktiviteter hos grupper af borgere Trin 1 Januar 2013 Side 27

28 Mål 12 Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. Motivationsteorier Sundhedsfremme Forebyggelse Livsstil/KRAM Livsvilkår/levekår Livskvalitet Arbejde ud fra borgernes livshistorie Arbejde ud fra borgerens livsstil og livsvilkår Arbejde med at motivere borgerne Arbejde ud fra kommunens kvalitetsstandarder Kende til kommunens tilbud om sundhedsfremmende tiltag Kende til kommunens sundhedspolitik Arbejde forebyggende i forhold til KRAM (kost/rygning/alkohol/motion) Arbejde sundhedsfremmende og forebyggende hos udvalgte borgere Arbejde sundhedsfremmende og forebyggende hos borgerne bevidst Trin 1 Januar 2013 Side 28

29 Mål 13 Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i plejeog/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. Dokumentation og notatpligt Aktindsigt Handleplaner Anvende det elektroniske dokumentationssystem som benyttes på praktikstedet Anvende det skriftlige fagsprog Arbejde med dokumentation ud fra praktikstedets retningslinjer Dokumentere den planlagte og gennemførte pleje Dokumentere ændringer i borgerens almene tilstand Dokumentere om borgerne under vejledning Dokumentere om borgerne selvstændigt Trin 1 Januar 2013 Side 29

30 Mål 14 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Professionel kommunikation Fagsprog Arbejde med fagsproget Diskutere faglige problemstillinger på praktikstedet Arbejde ud fra social- og sundhedshjælperens kompetenceområde Anvende fagsprog* både mundtligt og skriftligt med en vis sikkerhed Anvende fagsprog* både mundtligt og skriftligt bevidst og sikkert *Fagsprog: cystitis, dehydrering, decubitus, immobilitet og obstipation m.m. Trin 1 Januar 2013 Side 30

31 Mål 15 Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Kommunikation Aktiv lytning Anerkendende kommunikation Benytte verbal og nonverbal kommunikation Anvende aktiv lytning Anvende ligeværdig kommunikation Anvende en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og samarbejdspartner Udvise situationsfornemmelse Anvende verbal og nonverbal kommunikation med en vis sikkerhed Anvende verbal og non verbal kommunikation bevidst og sikkert Anvende aktiv lytning med en vis sikkerhed Anvende aktiv lytning bevidst og sikkert Anvende ligeværdig kommunikation med en vis sikkerhed Tage ansvar for at kommunikere professionelt herunder anvende ligeværdig kommunikation bevidst og sikkert Trin 1 Januar 2013 Side 31

32 Mål 16 Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed. Håndtering af konflikter Ikke voldelig kommunikation/professionelt girafsprog Det psykiske arbejdsmiljø Udvise respekt Anvende verbal og nonverbal kommunikation Kende praktikstedets politik om vold, mobning og chikane Anvende ligeværdig kommunikation Anvende en anerkendende tilgang Anvende professionelt girafsprog Bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø Anvende professionelt girafsprog med en vis sikkerhed Anvende professionelt girafsprog med selvstændighed Trin 1 Januar 2013 Side 32

33 Mål 17 Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi. Forflytningsteknik/arbejdsstillinger Principper for lejring Hjælpemidler Velfærdsteknologi Arbejde ud fra dit praktiksteds regler om forflytningsteknik Arbejde ud fra de ergonomiske principper i forbindelse med personlig og praktisk hjælp Anvende praktikstedets velfærdsteknologi Arbejde ud fra praktikstedets forflytningsteknik med en vis sikkerhed Arbejde ud fra praktikstedets forflytningsteknik bevidst og sikkert Trin 1 Januar 2013 Side 33

34 Mål 18 Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab. Love og regler for arbejdsmiljø Voldpolitik Kriseberedskab/kriseplan Kende dit praktiksteds regler om arbejdsmiljøet Kende det enkelte hjems APV Kende arbejdspladsens APV Kende dit praktiksteds regler om voldpolitik Kende dit praktiksteds kriseberedskab/kriseplan Kende til praktikstedets retningslinjer for arbejdsmiljø Kunne gengive praktikstedets retningslinjer for arbejdsmiljø Kende til praktikstedets retningslinjer om voldspolitik Kunne gengive praktikstedets retningslinjer om voldspolitik Kende til praktikstedets kriseberedskab/kriseplaner Kunne gengive praktikstedets kriseberedskab/kriseplaner Trin 1 Januar 2013 Side 34

35 Mål 19 Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde. Motivation Læringsstile Refleksion Samarbejde Kommunikation Reflektere i din logbog Reflektere over din læreproces Reflektere over din personlige og faglige udvikling Reflektere over dit sam borgere, pårørende og kolleger Reflektere sammen med din vejleder Beskrive i logbogen, hvordan du viser interesse og tager initiativer i forhold til udvalgte borgere Beskrive i logbogen, hvordan du viser interesse og tager initiativer i forhold til borgerne Beskrive i logbogen, hvordan du samarbejder med udvalgte borgere Beskrive i logbogen, hvordan du samarbejder med borgerne og pårørende Beskrive i logbogen, hvordan du samarbejder med dine kolleger Trin 1 Januar 2013 Side 35

36 Dine egne papirer i praktikuddannelsen Trin 1 Januar 2013 Side 36

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udfyldes af praktikvejleder hver gang eleven midtvejs- og

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper Vejledende praktikerklæring udstedet af praktikvejlederen og den praktikansvarlige

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen Elev navn: Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d. Cpr : Hold : SSH Praktik 1B: d. Praktik 2: d. Praktikstedets/afdelingens navn:

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Bilag - Praktikmål trin 1

Bilag - Praktikmål trin 1 Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, januar 2013 Udgave: August 2016 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring...

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 6-8 Tiltag ved behov for særlig indsats side

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 1, oktober 2012 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring... 5 Læringsmiljø...

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2017 Udgave: Januar 2017 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 4 At læring... 4 Talentspor... 4 Metoder

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 6-8 Tiltag ved behov for særlig indsats side

Læs mere

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen Skole Skole Praktik Elevnavn: Holdnavn: Sidst revideret d. 1marts 2017 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør

Læs mere

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, du som elev skal opnå, omfatter såvel viden og færdigheder, samt evnen til at omsætte og anvende disse ansvarsfuldt

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Praktikuddannelsen. for Social-og sundhedshjælperelever. i Ballerup Kommune. Elevens navn

Praktikuddannelsen. for Social-og sundhedshjælperelever. i Ballerup Kommune. Elevens navn Praktikuddannelsen for Social-og sundhedshjælperelever i Ballerup Kommune Elevens navn Uddannelseskonsulent Vivi Abben, februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Generelt om praktikuddannelsen side 3 Introduktion

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43

SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43 Webside SOSU FVH SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Særlig version til SSA1408-optaget Tillæg vedr. overgangssamtaler og læringspraktik kommer efterfølgende Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 Udgave: August 2016 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Den pædagogiske assistents fagprofil... 5 Læring i uddannelsen...

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring... 5 Læringsmiljø...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN Den erhvervsfaglige kompetence, som eleven skal opnå, omfatter såvel viden, færdigheder som evnen til at omsætte og anvende disse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 Udgave: September 2017 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Den pædagogiske assistents fagprofil... 5 Læring i uddannelsen...

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:

Læs mere

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 2. oktober 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017 LÆRINGSAKTIVITETER TIL PRAKTIKMÅL Læringsaktiviteterne skal hjælpe dig til at opfylde dine praktikmål. Når du opfylder praktikmålene, har du fået erhvervsfaglige

Læs mere

Samlede praktikøvelser

Samlede praktikøvelser Samlede praktikøvelser ud fra praktikmål for social- og sundhedshjælpere Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1 1. praktikperiode Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært?

1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 3. Er der noget der er særligt svært? Vurdering af eleven 2 Korte møder 1. Hvilke erfaringer har I med vurderinger? 2. Hvilke erfaringer har I med praktikerklæringer? 3. Er der noget der er særligt svært? 3 Grundlaget for vurdering af kompetenceniveau

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Almen pædagogisk Special pædagogisk Andet

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013 Udgave: August 2016 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring...

Læs mere

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever SSA Elevmateriale - TRIN 2/PRAKTIK 3 Dok. 149704-15 - Nov. 2015 1 af 20 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Gældende fra marts 2014. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1. Gældende fra marts 201 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 8 uger Skoleperiode 1. Områdefag og grundfag Social - og sundhedssektoren I alt

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Gældende for hold startet efter 1. januar 2017 Indhold 1. KOMPETENCEMÅL...

Læs mere

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN RAMMEAFTALE - PRAKTIKUDDANNELSEN SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Udarbejdet og godkendt af LUU januar 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE... 4 3 ELEVEN... 6 4 SKOLEN...

Læs mere

Social - og Sundhedsuddannelsen Trin 2

Social - og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Social - og Sundhedsuddannelsen Trin 2 Side 1 af 26 Til social- og sundhedsassistentelever... 4 Praktikmappen - formål... 5 Mål for 3. uddannelsesperiode personlige kompetencer... 6 Obligatoriske samtaler...

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen Skole Skole Praktik Elevnavn: Holdnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev.

Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale. Materialet skal du bruge i din praktik. Det vedlagte materiale

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSEN 3 SOMATIKPERIODEN 4 PSYKIATRIPERIODEN 6 PRIMÆR SUNDHEDSTJENESTE

Læs mere

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives. Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens første praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, september 2012 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Læring i uddannelsen... 5 At arbejde med læring... 5 Læringsmiljø...

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen Skole Skole Praktik Elevnavn: Holdnavn: Sidst revideret d. 1 marts 2017 1 Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem

Læs mere

ret april 2013 Første udgav e redige ret april 2013 Praktikmappe for Social & Sundhedshjælperelever Tilhører

ret april 2013 Første udgav e redige ret april 2013 Praktikmappe for Social & Sundhedshjælperelever Tilhører ret april 2013 Første udgav e redige ret april 2013 Praktikmappe for Social & Sundhedshjælperelever Tilhører 0 Kære SSH elev Hermed en praktikmappe for Social og Sundhedshjælperelever. Den er blevet til

Læs mere

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune April 2015 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale.

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal April 2014 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale. Materialet

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. social og sundhedselever. Hovedprincipperne for den fremtidige procedure for

Læs mere

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens anden praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål

Læs mere