Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock
|
|
- Lotte Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teater / Teori Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv I bystaten Athen, et samfund under opbygning, udvikling og ekspansion, opstod tragedie- og komedieforestillingerne som en aktiv og uundværlig del af alt det nye de var medskabere af en ny verden. Med afsæt i gamle traditioner, var tragedie og komedieforestillingerne selv en nyskabelse: teatret. I både det græske og romerske er teatrets verden overleveret ikke kun i form af skrifter med hele og stumper af tragedier, men også i form af andre materielle levn: der er vaser med billeder af komedier; der er relieffer, statuetter og farverige mosaikker; selv teatret arkitekturen og rummet hvor tragedierne og komedierne fandt sted er bevaret. Og disse materielle levn viser os at teateret gav mening og var en del af menneskenes hverdagsliv, politik og religion. Teater ikke kun ord Meningen med teater er ikke kun at finde i teksten, i det sproglige og det sagte. Teater er performance optræden: ord, men også rum, skuespillere, kulisser, rekvisitter, tilskuere og relationerne imellem disse. Teater er også ting og non-verbal mening. Det har forskningen i klassisk teater ofte set bort fra ved primært at koncentrere sig om teksterne, men meningen med fx klassisk græsk teater er ikke kun til stede i overleverede litterære tekster af tragedie- og komedieforfattere som Aiskylos, Sofokles, Euripides og Aristofanes. Heller ikke andre tekster af historisk art om samtidens oplevelser og opfattelser, kan fortælle alt om teatrets forskellige aspekter. Så selv om forskningen i græsk og romersk teater alene ud fra det skrevne kan komme langt også hvad angår rum, skuespillere og tilskuere må de materielle levn indgå i fortolkningen. Hvilket dog ikke i sig selv betyder at der kommer opmærksomhed på teatrets nonverbale mening. Det er nemlig ikke udelukkende de anvendte kilder tekst og/eller ting der er problemet for teater-forskningen. Problemet ligger også i den sprogbaserede teoretiske indfaldsvinkel der ser på de non-verbale aspekter som om de var tegn, sprog og tekst (non-verbale tegn, non-verbalt sprog og non-verbal tekst). Problemet lyder velkendt! Noget non-verbalt der alligevel bliver sat ind i verbale rammer. Det er et paradoks som også flere postprocessuelle arkæologer i de seneste år har fornemmet. Den sproglige vending med dens sprogbaserede teori har været vældig inspirerende for postprocesuelle arkæologer der ønskede at finde meningerne i de materielle levn, men nu forsøger flere at udvikle en egen teori om tingenes non-verbale mening". Det teoretiske problem er åbenbart ikke arkæologernes alene. Arkæologer og teaterteoretikere har et fælles interesseområde i nonverbale aspekter, og de kan sikkert hente tankegods og inspiration hos hinanden i forsøgene på at udvikle alternative teorier om det non-verbale og mening. Publiceret (i amputeret udgave) i Essaysamlingen Fra Vandkunsten til Vestpynten
2 Teaters oprindelse og udvikling helligt og profant Arkæologer og historikere har traditionelt interesseret sig for oprindelse og udvikling. Tanken bag har bl.a. været at det er i oprindelsen at sagens egentlige kerne og essens findes. Forskningen i græsk teater adskiller sig ikke på dette punkt især den litterære forskning, som primært benytter de skrevne historiske og litterære kilder, har været fokuseret på oprindelse og udvikling; og det har den traditionelle arkæologiske forskning også været. Forskningen i græsk teater skal altså i nogen grad ses i sammenhæng med et ønske om at forstå hvad teater er hvad meningen med teater er. Her vil jeg ikke gå nærmere ind på de forskellige teorier omkring teatrets oprindelse og udvikling, men blot opsummerende sige at der nok er flere kilder og genrer til de græske tragediers og komediers (teatrets) opkomst: både gude- og heltesagn; hymner, sange og danse; samt religiøse ritualer og dramaer. Det generelle indtryk er at alle de græske dramatiske former, herunder tragedien og komedien, i sidste ende oprinder af religiøse ritualer. Men giver det os noget svar på hvad teater er? Er teater dermed noget religiøst? Er tragedierne og komedierne selv religiøse? Tragedie- og komedieforestillingerne fandt ofte sted i forbindelse med religiøse festligheder i hvert fald i Athen i 500- og 400-tallet, hvor der var en sammenhæng mellem tragedie- og komedieopførelserne og bystatens festligheder for guden Dionysos. Teaterforestillingerne selv fandt sted nedenfor Akropolis ved Dionysostemplet, så også arkæologisk ser vi således med Dionysosteatret en relation til det religiøse. Nogle forskere foreslår derfor at de store Disonysosfestligheder og de dertil hørende tragedie- og komedieforestillinger skal forstås som en form for overgangsritual for bystaten der påbegyndte et nyt år. Andre forskere placerer tragedien og komedien (også kaldet litterære dramaer, i modsætning til religiøse rituelle dramaer) i en politisk og social kontekst som en integreret del af det græske polis samfund. Det litterære dramas teatrets opkomst og udvikling synes at hænge snævert sammen med bystatens udvikling og definering af sig selv. Mange vil derfor konkludere at det græske teaters opkomst og udvikling er en slags de-ritualisering. Dog ligger der i denne måde at se problematikken på ligesom et ønske om et enten-eller: enten religiøst eller profant. Måske er selve oprindelsen alligevel ikke den eneste indfaldsvinkel til at forstå hvad teater er for en størrelse hvad meningen med teater er? Performanceteori Frem for at søge svar på problematikken vertikalt som oprindelse og udvikling fra det ene til det andet; fra helligt til profant; fra ritualer, sange, danse og spil til teater har flere forskere inden for teatervidenskab og antropologi valgt at se på problematikken horisontalt. Teater, ritualer, sange, danse, spil og sport er alle aktiviteter der indebærer performance. Performance er aktiviteter foretaget af individer eller grupper i tilstedeværelse af og for andre individer eller grupper performanceaktiviteten skal have et publikum. For at kunne tale om performance skal der altså være en relation og interaktion mellem performer og publikum. Performance har, med andre ord, en social dimension den er en social handling, en (non-verbal) aktivitet og ageren der kommunikerer mening. 2
3 Så selv om performanceteori især definerer performance ved hjælp af de to kategorier performer og publikum (afsender og modtager), er det ikke modsætningsforholdet (enten-eller), men relationen og interaktionen (både-og) man interesserer sig for. Performanceteori forsøger i det hele taget at overvinde den almindelige (strukturalistiske) kategorisering i binære oppositioner: helligt-profant, mundtligt-skriftligt, handling-tænkning og afsender-modtager. Performance indgår i hvad man enten kan se som en sammenhængende vifte af genrer, eller som et dynamisk net af relationer mellem genrer. Genrerne (fx teater, dans og ritual) selv har ikke faste grænser, og deres relationer går på kryds og tværs. Performanceteori, og begrebet performance, er en teoretisk tilgang til genrerne/aktiviteterne ikke definitionen på de enkelte aktiviteter. En fiks og færdig definition på hvad teater er, og hvad meningen er, får man altså ikke. Performanceteori tager på en måde opmærksomheden væk fra teater alene som teater, men i og med at teater ses på som performance og derfor sammenlignes og sammenstilles med andre aktiviteter der også inkluderer performance gives der helt nye dimensioner til teateret. Det bliver ikke fx primært et enten-eller spørgsmål om helligt ritual kontra profant teater, men i stedet et spørgsmål om både-og. Det viser sig at der er en masse ligheder og kombinationer mellem ritual og teater. Fx indgår der i teater, ligesom i et overgangsritual, elementer af transformation. Hverken skuespillere eller tilskuere der kom til teatret, er helt de samme når de forlader det igen: De har delt en oplevelse, noget er blevet vendt måske helt på hovedet; Verdenen er en anden måske ny transformeret. På en lignende måde bliver kombinationen af religiøse ritualer, underholdning og politik i fx romersk teater, gladiatorkampe og væddeløb forståelig set i lyset af performanceteorien. Marcellusteatret, Colosseum og Cirkus Maximus er steder hvor ideer og meninger kommunikeres samtidig med at de sociale relationer produceres og reproduceres. Om man kalder en performance "ritual" eller "teater" afhænger af kontekst og funktion. Performance bliver kaldt teater eller ritual alt efter hvor, af hvem og under hvilke omstændigheder performancen foregår. En performance vil blive kaldt ritual hvis dens hensigt er transformation, mens den vil blive kaldt teater hvis dens hensigt hovedsagelig er underholdning men ingen performance er enten-eller. Ritual/transformation og teater/underholdning er i mere eller mindre grad til stede i enhver performance. Historisk ser det i hovedtræk ud til at performancen svinger mellem yderpunkterne mest rituelt/transformation og mest teater/underholdning: før det 5. århundrede f.v.t. var hensigten med performancen mest religiøs rituel/transformation, derefter i hele den klassiske græske og romerske periode var det primært det underholdende der var hensigten med teater-performancen, for derefter i middelalderen at svinge tilbage til det religiøst transformative i den kristne kirkes rituelle dramaer, mens det igen i renæssancen er teater som underholdning der dominerer. Dermed ikke sagt at der i tider (århundreder) hvor det dominerende fx er teater/underholdning ikke også foregår rituel performance. 3
4 Performer-tilskuer relationen set som rumlig non-verbal mening Interessant og tankevækkende er det at det netop har været i tider hvor teater/underholdning er det dominerende at vi ser bygning af permanente teatre et rum hvor relationen mellem performer og tilskuer er sat materielt i system. Måske fordi arkæologer kender "resultatet" teaterbygningen leder vi, når vi leder efter teatre, faktisk efter det materielle udtryk for de samme kategorier som performanceteoretikere bygger deres definition af performance på, nemlig: performer og tilskuer. Når vi leder efter stedet for teaterhandlingen, leder vi efter et rum primært opdelt i to dele: et areal (helst afgrænset og markeret) hvor nogle har kunnet optræde samt et dertil stødende areal (og alligevel separat areal) hvorfra man har haft godt udsyn over det andet visibiliteten, relationen, mellem de to dele skal være til stede. Denne definition på teaterrummet er ikke speciel god da definitionen også passer på rum primært brugt til andre ting der måske nok er performance, men ikke at betragte som teater (fx den kristne kirke eller et auditorium på Københavns Universitet), og da det ikke kan udelukkes at teaterperformance kan foregå i rum af en anden struktur (?). En bedre definition finder vi næppe her vil jeg i hvert fald ikke fordybe mig yderligere i problemet. Jeg vil i stedet se på hvorledes performer-tilskuer relationen materielt viser sig i den klassisk græske teaterarkitektur over tid eksemplificeret ved Dionysosteatret i Athen. Det klassisk græske teaterrum er under åben himmel. Rummet er i sit udgangspunkt opdelt i flere dele: et areal med tilskuerbænke sat i halvcirkelform og nedenfor et areal til de optrædende (orkestra) det var to dele! Men der er et tredje areal: landskabet med Dionysostemplet. Fra tilskuerbænkene kan man således se ned dels på orkestra og dels til Dionysostemplet med landskab. Fra orkestra kan de optrædende se op på tilskuerne på bænkene, og hvis de drejer 180 grader, kan de ligesom tilskuerne se Dionysostemplet og det omgivende landskab. For både tilskuere og skuespillere foregår performancen ved Dionysostemplet. Tempel, området omkring og det bagvedliggende landskab giver mening til performancen en synlig del af performancen som ingen glemmer. Op gennem det 5. århundrede og især i løbet af det 4. århundrede bliver både tilskuerpladserne og orkestra stadig mere permanent bygget eksempelvis stenbyggede siddepladser. Adskillelsen og forskellen mellem de to dele bliver ekstra synlig også til hverdag hvor der ikke spilles hvorved de to arealer sandsynligvis i folks bevidsthed fremstår mere naturgivne og ubrydelige. Desuden bliver der med tiden bygget stadig større scenebygninger hvor skuespillerne bliver hævet (3-4 meter) op over koret der opholder sig (nede) på orkestra. Rummet får altså stadig mere fast struktur, og relationerne mellem de involverede parter, (skuespillere, kor og tilskuere) bliver samtidig formaliseret og hierarkiseret rummet materialiserer de involveredes betydning og rolle. I den stadige udbygning af rammerne om skuespillere og tilskuere sker der samtidig en rumlig adskillelse fra Dionysostemplet som i hele det 5. århundrede havde været synligt for skuespillere og for tilskuere udsynet både til Dionyssostemplet og til det omgivende landskab bliver stadig minimeret. Dionysostemplets betydning ikke kun som tilflugtssted for tilskuerens evt. manglende 4
5 koncentration under de daglange tragedieforestillinger, men også som del af forestillingen forsvinder. Det religiøse aspekt er ude af syne. Fokus bliver rettet mod scenebygningen med scenemalerier m.v. og mod skuespillerne. Den nutidige forståelse af teaterrummet et rum delt i to primære dele svarende til kategorierne performer og tilskuer er skabt. Der er dog et lille "men". For er det egentlig kun skuespillerne på scenen der performer? I det klassiske græske teater hvor tilskuerpladserne er placeret i halvcirkelform og forestillingerne er blevet opført i dagslys, har tilskuerne kunnet se hinanden. Selv har de altså både performet og været tilskuere til mere end dramaer og komedier de er blevet set på, de har set og indset! Teater / teori Teatret er stedet hvor ting bliver set. Det ligger i ordet selv. Det græske ord for teater, theatron, kommer nemlig, ligesom ordet teori, af det græske verbum theoria der betyder " at se". I de skriftlige kilder forekommer ordet theatron først i det 5. århundrede. På dette tidspunkt blev det dog kun anvendt som betegnelse for stedet hvorfra der ses: tilskuerpladserne. Teatron som betegnelse for hele teaterkomplekset, kan først med sikkerhed påvises i de skriftlige kilder efter midten af det 4. århundrede hvilket svarer fint til at det er på dette tidspunkt at der i landskabet bliver etableret specielle og permanente rum, teatre, til tragedie og komedieopførelser. På tilskuerpladserne sad hoi theatrai dem som ser på: tilskuerne. Og blandt dem sad også teoretikeren. Den sproglige forbindelse i det græsk verbum theoria er nemlig ikke den eneste forbindelse der er mellem teater og teori. En teoretiker var betegnelsen for en mand udsendt af sin bystat, der rejste rundt i det græske fra festlighed til festlighed på udkig efter gode ideer, kunstnere og nyt han kunne hente hjem til bystaten. Måske kan også en arkæolog hente gode ideer og teorier i teatret. Litteratur Fortier, M Nielsen, Inge 2002 Schechner, Richard 1977 (1988) Theory/Theatre. An Introduction, Routledge: London, Cultic Theatres and Ritual Drama. A Study in Regional Development and Religious Interchange between East and West in Antiquity, Aarhus Universitet Press Performance Theory, Routledge: New York and London,
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereTEATRET I KALYDON ET ARKITEKTURHISTORISK MISSING LINK
32 5 TEATRET I KALYDON ET ARKITEKTURHISTORISK MISSING LINK Af RUNE FREDERIKSEN DIREKTØR, PH.D., DET DANSKE INSTITUT I ATHEN. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET TEATRET I KALYDON Teatret i Kalydon er et af de
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereLæseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereGob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009
Gob Squad: Gob Squad s Kitchen 16. - 18. maj 2009 Gob Squad s Kitchen tager udgangspunkt i en af Andy Warhol s film, Kitchen. Der sker næsten intet i filmen, men alligevel indfanger den 60 ernes hedonistiske
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereSkole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180
Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Ung Scene er et uddannelsesprogram for elever i 7. til 10.klasse, som har til hensigt
Læs mere5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereThe Personification of Tragedy Originalt fragment af en af de skulpturer der stod ved Dionysus teatret ved Akropolis
Rapport fra ophold i 2013 I april 2013 var jeg på en måneds ophold i instituttets gæstelejlighed i Parthenonos. De første uger duftede gaderne helt eventyrligt af appelsinblomster, det var noget alle i
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereDET DRAMATISKE MÅSKE:
DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereKort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks
Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereVejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016
Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Undersøgelsen vedrører sæsonen 2015/2016. Det betyder, at indberetningen skal omfatte aktiviteter i perioden 1.7-2015 til 30.6-2016. Formålet
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereVALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017
VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret 2016 2017 Et tilbud til 7.-9. klasser på: Hendriksholm Skole, Rødovre Skole, Nyager Skole, Tinderhøj Skole og Islev Skole. Valgfag i Ungdomsskolen Alle, der går i 7.,
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereDen urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Anne Birgitte Richard
Den urimelige kunst Om tragediens former og de tragiske følelser Anne Birgitte Richard Anne Birgitte Richard Den urimelige kunst Om tragediens former og de tragiske følelser Roskilde Universitetsforlag
Læs mereCarola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007
Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereDer indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.
NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 2015-2016 HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.
EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereREMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER
REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer
Læs mereProjektforløb i oldtidskundskab
Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDe antikke teaterbygningers form og funktion. Af Rune Frederiksen 1
De antikke teaterbygningers form og funktion Af Rune Frederiksen 1 Introduktion Teaterbygningen undergik en omfattende arkitektonisk udvikling igennem antikken. Teatrets arkitektur er på flere måder et
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereTekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt
Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereTonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang
Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereRapport for ophold på Det danske institut i Athen i november 2016
Rapport for forskningsophold fra, ph.d. Litteraturvidenskab, Københavns Universitet Rapport for ophold på Det danske institut i Athen i november 2016 Først vil jeg sige tak for nogle gode uger i instituttets
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSort/Hvid åbner NOMA på trods af brand
Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid er brændt, men det stopper ikke teatrets planlagte forestilling. Nu åbner NOMA på Kunsthal Charlottenborg i en forlænget periode fra den 31. januar 28.
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mere1% er bosat i udlandet. 3% er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse RETHINK REFORMATION FESTIVAL AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF RETHINK REFORMATION FESTIVAL Meget positiv 70% Delvist positiv 2 Neutral 5% Delvist negativ 3% Meget negativ
Læs mereKOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS
KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS HOLBÆK DRAMA COLLEGE BRUG DIT TALENT DEL din gymnasietid med andre, der brænder for det samme som dig. UDVIKL dit talent sammen med professionelle
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereBodrum vest for Sankt Petersborg
Kapitel 1: Byen Bodrum beskriver på de første 10 sider selve byen i korte træk. Bodrum vest for Sankt Petersborg Vest for borgen omkranses marinaen af den nyere og mere mondæne del af Bodrum. Her er restauranter,
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereLæseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER
UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det
Læs mereIndhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse...
Indhold Andre fag... 2 Definition... 2 Formål... 2 Fortælling... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Valgfag:... 4 Beskrivelse... 4 Temaundervisning:... 5 Drama:... 6 Beskrivelse... 6 Del- og slutmål...
Læs mereVisuel Identitet til Teater MAKværk
Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereJeg præsenterer her skemaets forskellige punkter, og kommer med nogle uddybende kommentarer undervejs:
Kjetil Sandvik: En computerspilsanalytisk værktøjskasse (bearbejdet efter Patrice Pavis teatersemiotiske skema) Patrice Pavis er fransk teatersemiotiker og hans skema fra artiklen Theatre Analysis: Some
Læs mereLørdag den 30. august 2014 kl byder Hvidovre Kulturråd velkommen til
Lørdag den 30. august 2014 kl. 12.00-17.30 byder Hvidovre Kulturråd velkommen til Denne dag vil børn og voksne få mulighed for at opleve, hvad der rører sig i Hvidovres teaterliv... Hvidovre Teaterforening
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereAugusta Atla. Det Danske Institut i Athen. Feb - Maj Athen, GR. Visual Artist (DK)
Augusta Atla Visual Artist (DK) www.atla.dk Feb - Maj 2011 Det Danske Institut i Athen Athen, GR A. Studier af den græske folke dragt, 1) komposition af farver, 2) historiske billeder af kvinden og hendes
Læs mereSOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION
SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION Sofokles' Antigone er på mange måder et polyfont værk, og dette er en omstændighed, der gør værket egnet som udgangspunkt for et forløb i AT-innovation. Tragediens polyfoni
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereKRISTENDOM OG BILLEDKUNST
KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres
Læs mereUndervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:
Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereDet Københavnske Teatersamarbejde (KbhT) ønsker med dette notat at sammenligne nøgletal for teatrene i KbhT med landsdelsscenerne.
Benchmark af nøgletal for Det Københavnske Teatersamarbejde mod landsdelsscenerne for perioden 2009/10 2016/17 Version: 5. februar 2018 NOTAT s. 1/ 15 Baggrund, generelle bemærkninger og kilder Det Københavnske
Læs mereSkole-kirkeprojekter 2014-2015
Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor
Læs mereInspirations pixi. Tween Sing
Inspirations pixi Tween Sing Du sidder med en pixibog der indeholder inspiration til Tween Sing aktiviteter målrettet børn, der går i 3.-6. klasse. Tween Sing kan bruges som en del af en eksisterende klub
Læs mereGold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)
Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs merePublikumsundersøgelse af Befri Gudstjenesten
Publikumsundersøgelse af Befri Gudstjenesten rethinkimpacts 2017, Aarhus Universitet, gennemførte en kvantitativ publikumsundersøgelse af fuldmåne eventen Befri Gudstjenesten produceret af Teatret Svalegangen
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereSlotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i
Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mere7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mere