Værktøjskassen. Værsgo. - så er der serveret, fru Jørgensen! Samarbejde på tværs af faggrænser med beboeren og måltidet i centrum

Transkript

1 Værsgo Værktøjskassen - så er der serveret, fru Jørgensen! Samarbejde på tværs af faggrænser med beboeren og måltidet i centrum

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Formål med projekt Fru Jørgensen Forandringsprocessen Fokusgruppe interviewrammer Servicerammen servering af mad til køkkenets kunder Funktionsbeskrivelse for køkkenpersonale ved servering af mad på afdelingen Superbruger service og servering Kompetenceprofil for en superbruger i service og servering Kompetenceprofil for en medarbejder i service og servering Kompetenceudvikling Kursusprogram De 10 bud jeg vil i møde med kollegaer og borgeren Program for tværfaglig temadag Eksempel på uddannelsesplan superbruger Ernæringstræf - et gå-hjem-møde

3 Introduktion Værktøjskassen er en samling af de redskaber, som er udviklet i projektet Værsgo - Så er der serveret Fru Jørgensen. Værktøjskassens redskaber kan tjene som inspiration for andre, som vil i gang med en lignende proces, hvor man ønsker et tættere samarbejde mellem køkken og plejepersonale og samtidig ønsker at skærpe den køkkenfaglige profil. Projektet er blevet støttet med ca kr. af Velfærdsministeriets pulje til Bedre Ældrepleje. Projektet er gennemført i samarbejde mellem KRAM madservice, VIFFOS og Uddannelsescentret i Roskilde. Kontakt Hanne Østergaard, KRAM-Madservice, for yderligere oplysninger på han@kram-madservice.dk. KRAM-Madservice er primært leverandør af mad til sygehuse, plejecentre, leve/bo miljøer og borgere i eget hjem på store dele af Sjælland. VIFFOS, Videncenter for Fødevarer og Sundhed, er et nationalt videncenter, der indsamler viden og udvikler nye kompetencer i samarbejde med forskellige aktører inden for fødevare- og sundhedsområdet. Kontakt centerleder Gitte Gross for yderligere oplysninger på gg.viffos@ ucr.dk eller Uddannelsescentret i Roskilde gennemfører grund- og efteruddannelse indenfor bl.a. kost og ernæringsområdet for både køkken og plejepersonale. Kontakt kursuskonsulent Maj-Britt Duus, md@ucr.dk tlf for yderligere oplysninger.

4 Formål med projekt Fru Jørgensen Projektet Projektet tager udgangspunkt i allerede eksisterende viden om ældres dårlige ernæringstilstand på plejecentre. Formålene med projektet er at: forbedre forholdene ved måltiderne for plejecenterets beboere skabe forståelse hos køkkenpersonalet for deres vigtige rolle i arbejdet med at forbedre de ældres ernæringstilstand via et velfungerende socialt miljø ved måltiderne fremme det tværfaglige samarbejde udvikle konceptet for et forum, hvor pleje- og køkkenpersonale drøfter spørgsmål om mad, måltider og ernæring afprøve om en superbruger i service og servering hos køkkenpersonalet kan fastholde og styrke arbejdet med måltiderne at formidle resultaterne af projektet til andre Dette sker gennem: en afklaring af de nuværende forhold omkring måltiderne gennem fokusgruppeinterviews et kompetenceudviklingsforløb for køkkenpersonalet på plejecentret øget fokus på samarbejdet på tværs af faggrænser, via dialog og temadag fælles temadag for pleje- og køkkenpersonale

5 Forandringsprocessen Figuren viser den samlede oversigt over forandringsprocessen, som den forløb i projektet. I værktøjskassen findes de redskaber, som er udviklet til hver af aktiviteterne i processen. Informationsmøde Fokusgruppeinterview Udarbejdelse af serviceramme Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for køkkenpersonale ved anretning og servering på afdelingen Udarbejdelse af kompetenceprofil for superbruger og køkkenpersonale Kursusforløb (kommunikation, service, konflikthåndtering, ældres ernæring og aldring) Tværfaglig temadag Uddannelsesplan til superbruger Afholde ernæringstræf årligt

6 Fokusgruppeinterview Som opstart på projektet blev der i alt gennemført fem fokusgruppeinterview. De interviewede var: Køkkenpersonale i modtagerkøkken på plejehjem Lederen på modtagerkøkken på plejehjem Afdelingslederen på plejehjemmet Plejepersonale på plejehjemmet Lederen af centralkøkkenet Interviewrammerne på de efterfølgende sider blev anvendt til interviewene.

7 Interviewramme - Køkkenpersonale i modtagerkøkken på plejehjem Fortæl hvad der sker på en almindelig arbejdsdag? Hvilke afvigelser fra en almindelig arbejdsdag møder I? Hvad er det der gør en arbejdsdag god? Hvordan viser det sig? Hvad er vigtigt for jer? 2. Identitet Hvor længe har I været her. Hvor langt væk bor I? Uddannelsesbaggrund/perspektivbyttet: Hvorfor er I i køkkenet og ikke i plejen? Fleksibilitetspotentiale: kunnne plejer være en mulighed for dig begge områder beskæftiger ufaglærte? Faglighed: Har I viden om maden? 3. Samarbejdet i køkkenet Hvor mange arbejder sammen ad gangen i køkkenet? Er der gode opgaver og kedelige opgaver i køkkenet? Har I hver især faste opgaver eller er der fleksibel bemanding - hvem bestemmer hvem der gør hvad? Hvad taler I om på jobbet? Arbejdet (produktionen/produktet/samarbejdet/arbejdsmetoder) - samarbejdet med plejen?

8 Interviewramme - Køkkenpersonale i modtagerkøkken på plejehjem - 2 Taler I sammen om hvad der kunne gøres bedre? (er I enige eller har I forskellige synspunkter?) Taler I sammen om hvad der gør en forskel for de ældre? Er der modsatrettede forventninger til jer? - Hvordan løser I det så? 5. Samarbejdet med plejepersonalet Hvordan samarbejder I med plejepersonalet omkring måltidet? Bliver måltidet en del af plejen? Bliver der taget tilstrækkeligt hensyn til de ernæringsmæssige forhold? Lytter plejepersonalet efter jer, hvis I prøver at vejlede dem om maden? Kunne der være behov for fælles møder mellem plejepersonalet og køkkenpersonalet? Giver plejepersonalet respons (positiv og negativ)? Visionen Hvis I skulle bestemme, hvordan skulle måltiderne så tilrettelægges?

9 Interviewramme Køkkenleder (leder af modtagerkøkken) Arbejdsgange i mødet mellem køkken og pleje - kritiske hændelser Fortælle om den daglige arbejdsgang i forbindelse med køkkenpersonalets arbejde. I hvilke situationer samarbejder køkkenpersonalet direkte med plejepersonalet? I hvilke situationer er der ikke direkte samarbejde men en gensidig afhængighed mellem køkkenpersonalet og plejepersonalet (evt kritiske hændelser når den ene part bliver forsinket osv) Dit råderum som køkkenleder i forhold til centralkøkkenet udmeldte arbejdsgange procedurer, service- og kvalitetsudvikling relateret til konkrete ressourcer og fysiske faciliteter Er der gode job og kedelige job i køkkenet har køkkenpersonalet faste jobfunktioner eller er der fleksibel bemanding hvem bestemmer? 2. Informationsflow bruges frontpersonalets viden og erfaringer til udvikling og ejerskab Hvordan formidles køkkenets informationer til plejepersonalet (menuer, overvejelserne bag, nyheder) - (mundtligt/skriftligt)? Hvordan formidles plejens informationer tilbage til dig/køkkenpersonalet/(den øvrige virksomhed).

10 Interviewramme Køkkenleder (leder af modtagerkøkken) Fra spisesituation til måltid Er der faglig viden, du ikke synes kommer i spil i det daglige arbejde med de ældres ernæring? (f.eks. om diabetes kost, konsistensændringer til dysfagipatienter mm.) Hvor kunne spisesituationen udvikles til et MÅLTID (med alle de sociale og eksistentielle forhold) så den bliver mere integreret i beboernes liv? Er der forhold (f.eks. personalemæssige, holdningsmæssige eller organisatoriske) hos køkkenpersonalet, plejepersonalet eller ledelsen, der begrænser køkkenpersonalets muligheder for at bruge deres viden mere synligt? 4. Kunne der være behov for mere systematisk erfaringsopsamling og vidensdeling mellem plejen og køkkenet om måltid og ernæring? Ledelsesopgave mellem køkken- og afdelingsleder på plejehjemmet? Kompetenceudvikling/vidensdeling mellem køkken- og plejepersonale? Har du andre bud på hvordan vidensdeling mellem køkken og plejen kan udvikles og skabe større trivsel for beboerne og arbejdsglæde for personalet? Giver det pejlemærker for hvad evt. kompetenceudviklingen for køkkenpersonalet kunne indeholde? (faglige og personlige/sociale - f.eks. kommunikative/samarbejdsmæssige/selvtidllid)

11 Interviewramme - Afdelingsleder på plejehjemmet Arbejdsgange i mødet mellem pleje og køkken De daglige arbejdsgange i tilknytning til måltiderne Hvornår arbejder plejen direkte sammen med køkkenet? Hvornår er der ikke direkte samarbejde men gensidig afhængighed? Kritiske hændelser Gode eksempler på hvornår samarbejdet giver bedre kvalitet Hvad er råderummet i forhold til organisering af måltiderne i forhold til plejeledelsen og i forhold til kontrakten med køkkenvirksomheden som ekstern leverandør? 2. Informationsflow vedr. faglighed og ejerskab Hvordan får plejepersonalet informationer om maden? (menuer næringsindhold overvejelser om konsistens, næringsindhold) Mundtligt/skriftligt - formelt/uformelt - via køkkenleder/via personalet Kommer plejepersonalet til dig vedr. maden og samarbejdet med køkkenet? Kan problemstillinger vedrørende kost, måltider og samarbejdet med køkkenet tages op på tværs i plejeledelsen? Hvordan formidles plejens/plejeledelsens ønsker om ændringer til køkkenet (via medarbejdere til medarbejder eller via plejehjemledelsen til køkkenledelsen)?

12 Interviewramme - Afdelingsleder på plejehjemmet Fra ernæringsbehov til måltid Hvordan indgår borgernes ernæringsbehov og -forudsætninger i plejeplanen Udarbejdes der en ernæringscreening af den enkelte borger ved indflytning som grundlag for en individuel kostplan - er det baseret på objektive sundhedsfagligt begrundede ernæringsbehov (undervægt/diabetes/ tygge-synkebesvær)? Hvilken vægt lægges på den enkelte borgers kostpræferencer? Er der økonomiske incitamenter som hæmmer udviklingen af måltidet (personale, afregningsforhold osv.)? Er der kompetencemæssige forhold (viden/holdninger)? 4. Er der behov for mere systematisk erfaringsopsamling og vidensdeling mellem plejen og køkkenet om måltid og ernæring? Behov for kompetenceudvikling hos køkkenpersonalet Behov for kompetenceudvikling hos plejepersonalet om ernæring Behov for systematisk erfaringsudvikling/vidensdeling mellem pleje og køkkenpersonalet Kunne et ernæringstræf mellem personalet i køkken og pleje være en løsning? Visionen Hvis du blev den der skulle implementere kvalitetsreformen her på plejehjemmet hvordan skulle det så afspejle sig i måltidet og ernæringen med det nuværende beboersammensætning?

13 Interviewramme Plejepersonale Identitet Hvor længe har I været her? Hvad har I arbejdet med før uddannelsesbaggrund? Hvor langt væk bor I? Perspektivbyttet: Hvorfor ansat i plejen kunne du være i køkkenet? 2. Selve arbejdet/arbejdsgangene omkring måltiderne Fortæl om hvilke opgaver der er for plejepersonalet i forbindelse med måltiderne? Udleveres medicin sammen med maden? Hvor meget af jeres daglige arbejdstid har noget med måltid og ernæring at gøre? Forløber måltidet ens hver dag eller er der forskelle i forløbet? - hvad skyldes det? Går opgaverne på skift mellem jer, og er der opgaver, som altid udføres af den samme? Har I eksempler på hvordan måltidet bliver en god oplevelse (for jer/for borgeren)? Hvis I får en god ide vedr. mad eller måltidet hvordan kommer den så videre? Er der noget vedr. måltider, maden og køkkenet, I undrer jer over?

14 Interviewramme Plejepersonale Fra ernæring til spisesituation til måltid Hvad betyder måltidet og maden for de ældre? Hvordan ser borgeren maden når den kommer? Hvordan sker valget mellem retter? Hvor lang tid tager et måltid? er det tilstrækkeligt? Hvad skal der tages hensyn til for den enkelte? Indgår der oplysninger om kost og ernæring i den enkelte borgerens journal - hvilke oplysninger objektive forhold - præferencer? Er det noget som alle i plejen ved og tar hensyn til? Hvor mange spiser alene og hvor mange spiser sammen? Anrettes maden på fade eller på tallerkener? Kan borgerne få en ekstra portion? Ville I selv spise de retter, som I serverer for borgerne? 4. Samarbejde mellem køkken og pleje omkring måltidet Taler I sammen med kolleger om maden? Taler I sammen med køkkenpersonalet om maden? (udseende, variation eller andet?) Ved I nok om maden i forhold til jeres kendskab til den enkelte borgers ernæringsbehov. Ville I gerne vide mere om maden, f.eks. proteinrig kost, fedt, sukker? Taler I med hinanden om, hvad det kunne blive bedre? (primært om måltiderne og rammen omkring måltidet) Er I enige om, hvad der kunne gøres bedre - eller er der forskellige synspunkter? Taler I om det på personalemøderne?

15 Interviewramme Plejepersonale Barrierer Er der forskellige forventninger omkring måltidet hvordan viser det sig? Hvordan løser I det så? Taler I med jeres egen ledelse eller køkkenpersonalet om det? 6. Kompetenceudvikling og vidensdeling Har I brug for mere viden om ernæring og måltider? Hvorfor/hvorfor ikke? Visionen Hvis I skulle bestemme hvordan kunne måltidet for borgerne så tilrettelægges?

16 Interviewramme - ansvarshavende leder af centralkøkkenet Efter de første 4 interviews er der nogle afklarende spørgsmål til dig som leder. De handler om virksomhedens holdninger og beslutninger på forskellige områder. 1. Spørgsmål vedr. kontrakt og logistik? Hvilket råderum har den enkelte køkkenleder i forhold til centralkøkkenet arbejdsgange procedurer og standarder? Hvilket råderum har køkkenlederen i forhold til den komplekse logistik, som plejehjemskøkkenet indgår i forhold til samtlige kunder? Kan forslag fra plejen/plejeledelsen på plejehjemmet vedr. arbejdsgange med konsekvenser for køkkenet og eksterne kunder sættes på dagsordenen? Kan køkkenlederen tilrettelægge køkkenpersonalets mødetider anderledes? 2. Hvilket serviceniveau ønsker centralkøkkenet ude på plejehjemmet? Hvordan forklarer du service hvad er det? Er serviceniveauet beskrevet? Hvor går grænserne for service? - Kan køkkenpersonalet hjælpe med andet end udportionering i spisestuen? - Kan man være flexible over for den enkelte borger/borgergruppe, kan de f.eks. ønske særlige typer pålæg/kage mm? Hvordan ønsker du Plejehjemmet skal opleve virksomhedens personale? Er der ting, dit personale ikke skal gøre? Hvordan ser du kontrakten have indflydelse på serviceniveauet? Oplever du, at øget/bedre service er en økonomisk belastning? 3. Hvordan ser du det optimale møde mellem køkken og pleje?

17 Servicerammen - Servering af mad til køkkenets kunder Køkkenpersonalet medbringer madvognen med dagens menuer på afdelingen/cafeen. Forinden er der sikret, at den mad, der skal serveres, er med madvognen. - I enkelte af KRAMs afdelinger afhentes madvognen af plejepersonalet Præsenterer dagens menuer Anretter den menu plejepersonalet bestiller ud fra beboerens ønske på en indbydende måde I samarbejde med plejepersonalet medvirker til at beboeren tilbydes den mest optimale menu i forhold til beboerens ernæringsmæssige behov Tager beskeder fra plejepersonalet med tilbage til køkkenet Køkkenets leder tager initiativ til, at der afholdes møder med plejepersonale på henholdsvis dag- og aftenvagt med fokus på beboernes ernæringsmæssige behov og ønsker i henhold til de kontrakt- og leveringsmæssige aftaler, der er nedskrevet.

18 Funktionsbeskrivelse for køkkenpersonale ved servering af mad på afdelingen - Påklædning: skal være iført en ren uniform - Tidsrum for servering: kl Sikre, at den mad, der skal serveres, er med madvognen - Sikre sig viden om dagens menu og menu sammensætning skal kende smagen på retterne (smage på retterne) skal kende ingredienserne i retterne - Have serviceadfærd på afdelingen sige goddag ved ankomst til afdelingen præsentere dagens menuer sige velbekomme når afdelingen forlades - Sikre indbydende, korrekt og individuel anretning af dagens menu - Kunne vejlede plejepersonalet og beboerne om ernæring på køkkenets tilbud - Tage beskeder fra plejepersonalet med tilbage til køkkenet - Give tilbagemelding i køkkenet - Udføre serveringen ved at: vise omtanke for kunden være loyal omkring maden være ambitiøs være proaktiv

19 Superbruger service og servering Funktioner: Oplæring af køkkenpersonale i servering på plejeafdelingen og i betjening i caféen Fastholde serviceniveauet Vejlede sine kollegaer Kontaktperson for kollegaer i caféerne Indgå i netværk med andre KRAM superbrugere Rollemodel for service og servering

20 Kompetenceprofil for en superbruger i service og servering Faglige kompetencer: Kunne arbejde med udvikling af madens kulinariske kvalitet Skal have viden om KRAMs kostkoncept til relevante målgrupper Kan udvise serviceorienteret adfærd overfor kunder og andet personale Kan medvirke til fastholdelse og fortsat udvikling af serviceniveauet i KRAM Har viden om borgernes ernæringsmæssige behov Har viden om måltidets sociale dimension for borgerne Pædagogiske kompetencer Kan vejlede og inspirere sine kolleger til fastholdelse og udvikling af serviceniveauet og den kulinariske kvalitet i køkkenet Kommunikative kompetencer Kan medvirke til at fremme kommunikationen mellem køkkenpersonale, borgerne og andet personale Kan medvirke ved udvikling af kommunikationsveje mellem køkkenet og afdelingerne Har kendskab til kommunikationsprocessen generelt mellem mennesker Kan optræde empatisk og aktivt lyttende Tværfaglige kompetencer Skal have et udvidet kendskab til dagligdagen på afdelingerne Skal have indsigt i andre fagligheders opfattelse af sig selv og køkkenpersonalet Skal kunne optræde anerkendende og respektfuldt overfor andre fagligheder og deres til tider anderledes opfattelse af verden Skal have kendskab til hvad der karakteriserer køkkenpersonalets faglighed

21 Kompetenceprofil for en medarbejder i service og servering Faglige kompetencer Skal have viden om KRAMs kostkoncept til relevante målgrupper Kan udvise serviceorienteret adfærd overfor kunder og andet personale Kan medvirke til fastholdelse og fortsat udvikling af serviceniveauet i KRAM Har viden om borgernes ernæringsmæssige behov Har viden om måltidets sociale dimension for borgerne Kommunikative kompetencer Kan medvirke til at fremme kommunikationen mellem køkkenpersonale, borgerne og andet personale Har kendskab til kommunikationsprocessen generelt mellem mennesker Kan optræde empatisk og aktivt lyttende Tværfaglige kompetencer Skal have kendskab til dagligdagen på afdelingerne Skal have indsigt i andre fagligheders opfattelse af sig selv og køkkenpersonalet Skal kunne optræde anerkendende og respektfuldt overfor andre fagligheder og deres til tider anderledes opfattelse af verden Skal have kendskab til hvad der karakteriserer køkkenpersonalets faglighed

22 Kompetenceudvikling Et centralt element i projektet er kompetenceudviklingen af medarbejderne i køkkenet på plejehjemmet. Indholdet i forløbet er blevet til på baggrund af dels fokusgruppeinterviewene og dels udarbejdelse af serviceramme og funktionsbeskrivelser for KRAM medarbejderne, som er på afdelingen og yde service og servering. Formålet med kompetenceudviklingsforløbet Deltagerne får grundlæggende viden om kommunikation både verbal og non verbal samt bliver bevidst om kommunikationens rolle både i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen men også som værktøj i forhold til at fremme det tværfaglige samarbejde på institutionen. Deltagerne bliver bevidste om KRAMs forventning til medarbejdernes serviceadfærd i samspillet med andet personale og borgerne. Deltagerne udvikler arbejdspladsens egne fokuspunkter for god service på baggrund af KRAMs kerneværdier Deltagerne får viden om KRAMs kostkoncept og ernæring til ældre og får derigennem begyndende kompetencer til at kunne udfylde funktionen som proaktiv, omsorgsfuld og ambitiøs KRAM-medarbejder på afdelingerne. Deltagerne får viden om refleksion som redskab til i gruppen at arbejde videre med at udvikle deres kompetencer omkring serviceadfærd i det tværfaglige samarbejde. Fremtidigt AMU-kursus? På baggrund af erfaringerne i projektet har VIFFOS og Uddannelsescentret i Roskilde ansøgt om godkendelse af en ny AMU-uddannelse som har arbejdstitlen: Service og faglig formidling omkring måltidet Denne uddannelse forventes godkendt og klar til udbud i foråret 2009

23 Kursusprogram Modul Kommunikation Service mellem leverandør Mad og måltider til ældre 1. dag og kunde 2. dag 3. dag Incl. kaffepauser Velkommen! Præsentation af formål med kurset Program for kurset Logbog og refleksion Forventninger hos kursisterne til kurset Kommunikation Verbal og non verbal Aktiv lytning Opfattelsespositioner model af verden Kunden i centrum servicebegrebet serviceminded adfærd som KRAMmedarbejder i forhold til KRAMs værdier Præsentation af servicerammen og funktionsbeskrivelsen for arbejdet på afdelingerne Velkommen hvad er der sket siden sidst? opsamling på fokusområder Kommunikation i forhold til en anden faggruppe med en anerkendende tilgang Tværfagligt samarbejde forventninger og myter i det tværfaglige samarbejde Din funktion på afdelingerne Øvelser, interview og refleksioner Præsentation af menu Kommunikation med en anden faggruppe Muligheder i funktionen Interessekonflikter dilemmaer Udarbejdelse af Tingstedets 10 bud på god service Fremlæggelse for ledelsen i KRAM Mad og måltider til ældre Ernæringsmæssige behov Sociale behov Kulinariske behov KRAM s kostkoncept øvelser og refleksioner Jeg gør en forskel Film om en ernæringssuperbruger på en sengeafdeling Oplæg til fokuspunkter hvor langt er vi om 1 måned? Evaluering af kompetenceforløbet Tak for denne gang og på gensyn Oplæg til fokusområder indtil næste gang Oplæg til fokuspunkter indtil næste gang Refleksion og logbogsskrivning Refleksion og logbogsskrivning Refleksion og logbogsskrivning

24 De ti bud De ti bud At være omgivet af smilende, positive mennesker, som står til din rådighed, øger din spiselyst. Bare tænk på betydningen af et venligt og hjælpsomt personale, når du selv går på restaurant. Derfor er nærvær og god service vigtig under måltidet. KRAM Madservice har under kursusforløbet udviklet 10 bud på god service: Jeg vil i mødet med kollegaer og borgeren.. være positiv være smilende være forberedt være professionel være hjælpsom give vejledning hilse pænt på dem jeg møder være sikker på at alt er med være præsentabel vise omtanke KRAMs medarbejdere har De ti bud som en lille lamineret udgave.

25 Temadag i plejen Tværfagligt oplæg indeholdende: Projektet Værsgo - så er der serveret fru Jørgensen en forklaring Formål med Værsgo - så er der serveret fru Jørgensen Ældres ernæring Plejepersonalets rolle omkring måltidet Køkkenpersonalets rolle som fagspecialister i forhold til plejen Service Kommunikation Tværfaglighed Milepælene i Værgso - så er der serveret fru Jørgensen Flere fagligheder med fælles mål Hvem arbejder i køkkenet Hvilke kriterier anvender køkkenet i sit valg af kosten til borgeren Anbefalinger til ældre Resultat af Værsgo - så er der serveret fru Jørgensen

26 Eksempel på uddannelsesplan - superbruger Formål: At tilegne sig de kompetencer, der skal til for at kunne udføre funktionen som Superbruger service og servering. Uddannelsesplanen er udarbejdet på baggrund af samtale med superbrugeren og hendes leder. Uddannelsesplan Varighed Emne Aktivitet 3 dage Kommunikation 5 dage Kulinarisk kvalitet 2 dage Demens og mad 1½-2 timer Planlægge og afholde inspirationseftermiddag 4 5 gange 1 time Coaching AMU-kursus nr Kommunikation i teams AMU- kursus nr Sensorik kvalitet, smag og behag Superbrugeren deltager i 2 vagter i demensafdelingen - en morgenvagt og en aftenvagt Inviterer kollegaer til at give hinanden tips og ideer til madlavningen i daglig dagen Coaches mellem de enkelte elementer i uddannelsesplanen af udviklingskonsulent fra VIFFOS Kontakt kursussekretær Lene Bødker på UCR lnb@ucr.dk, tlf.: Uddannelsesplanen er udarbejdet af Dato Faglærer

27 Ernæringstræf - et Gå-hjem-møde Mål: At bidrage med viden om ernæring og mad At bidrage med viden om køkkenets koncept og tilbud At binde plejen og køkken til hinanden At give mulighed for dialog om samarbejde, ældres ernæring og mad Hvem: Plejepersonale og køkkenpersonale på plejehjem/plejecentre Hvordan: Frivilligt gå-hjem-møde med oplæg, udstilling, rundvisning og f.eks. en middag Frekvens: 1 x årligt Ansvarlig: Lederen af køkkenet Ideer til temaer: Volume / ernæring/ dagskostforslag / mellemmåltider Dysfagikost Diabetes Underernæring - fedt energiprocent De gode valg