Uddannelsesplan for social- og sundhedsassistentelever Neurokirurgisk Afdeling NSA

Transkript

1 Uddannelsesplan for social- og sundhedsassistentelever NSA Århus Universitetshospital Januar 2012 Januar 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation af Uddannelsesrelevante muligheder Afdelingens pædagogiske tilrettelæggelse Evaluering af afsnittet som klinisk undervisningssted Ansvarsfordeling mellem de involverede parter i klinisk praksis Bilag 1: Patientforløb Bilag 2: Seminar Bilag 3: Praktikmål 2

3 Præsentation af er en af Danmarks 4 Neurokirurgiske Afdelinger. Afdelingen har landsdelsfunktion for undersøgelse, behandling og pleje af patienter med sygdomme i centralnervesystemet, samt Vestdansk Center for behandling og pleje af patienter med columnafraktur kompliceret med neurolæsion. Afdelingen består af: Et intensivt afsnit, NIA, med 12 intensive pladser fordelt i to grupper og en opvågningsstue. Et stationært afsnit NSA fordelt på to etager NSA 5 (5. sal) og NSA 6 (6. sal) og et ambulatorium. På 5. sal er der også patienter med kæbekirurgiske lidelser. Et operationsafsnit, NOA. Stationært afsnit NSA Der er ansat to afdelingssygeplejersker til at varetage ledelsen i de to sengeafsnit og to koordinatorer som varetager den daglige planlægning og koordinering i afsnittet. Der er ansat to praktikvejledere som varetager vejledning af social- og sundhedsassistentelever i samarbejde med de kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Der er endvidere ansat tre klinisk vejleder som er ansvarlig for de sygeplejestuderendes kliniske undervisning i de to afsnit. Der er ansat to speciale ansvarlige sygeplejerske, som har ansvar udvikling af sygeplejen i afsnittet, og en introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske som er ansvarlig for oplæring af nyt personale. NSA er udover at være uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever også uddannelsessted for sygeplejestuderende. Der samarbejdes tværfagligt med; læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, talepædagog, neuropsykolog, bioanalytikere og relevante afdelinger. 3

4 Uddannelsesrelevante muligheder Vi har valgt at dele beskrivelsen af de uddannelsesrelevante muligheder i afdelingen op i tre: En beskrivelse af de hyppigste diagnosetyper i afdelingen, hvoraf det fremgår hvilke opgaver det forventes, at eleven varetager selvstændigt. Administrative opgaver og plejeopgaver som ikke relaterer direkte til én diagnosetype. Observationer, pleje- og behandlingstiltag, som er gennemgående i afdelingen. Hyppigste diagnosetyper i Patienter med intracranielle tumorer Eleven kan selvstændigt varetage den grundlæggende sygepleje til patienten, dvs.: - sengebad/ bad og hygiejne - forebyggelse af sengelejets komplikationer - mobilisering - indtagelse og udskillelse - kommunikation - psykosocialt, krise/ sorg - neurologiske observationer I samarbejde med sygeplejerske eller assistent kan eleven forestå: - smertebehandling Eleven kan selvstændigt udføre afdelingens specielle sygeplejeopgaver, dvs.: - drænfjernelse - væsketerapi - seponering af venflon - suturfjernelse - soignering og seponering af KAD - scanning af blæren og engangskatherisering (SIK) - observationer i relation til ovenstående Eleven deltager i det tværfaglige samarbejde med: - læge - sekretær - fysioterapeut 4

5 - ergoterapeut - socialrådgiver - logopæd - diætist I samarbejde med sygeplejerske eller assistent varetager eleven koordinering af udskrivelsen og iværksættelse af eventuelle hjælpeforanstaltninger. Patienter med lidelser i spinalkanalen - prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt Eleven kan selvstændigt varetage den grundlæggende sygepleje til patienten, dvs.: - bad og hygiejne - forebyggelse af sengelejets komplikationer - mobilisering - indtagelse og udskillelse - væsketerapi - kommunikation Eleven kan selvstændigt udføre afdelingens specielle sygeplejeopgaver, dvs.: - drænfjernelse - scanning af blæren og engangskatherisering (SIK) - pleje af cicatricen - observationer i relation til ovenstående - neurologiske observationer I samarbejde med sygeplejerske eller assistent kan eleven forestå: - smertebehandling Eleven deltager i det tværfaglige samarbejde med: - læge - sekretær - fysioterapeut - socialrådgiver - diætist Patienter med lidelser i spinalkanalen - para- eller tetraplegi I samarbejde med en sygeplejerske eller en assistent varetager eleven den grundlæggende sygepleje til patienten, dvs.: - sengebad og hygiejne 5

6 - mobilisering/ lejring - psykosocialt, krise/ sorg - kommunikation Eleven kan selvstændigt udføre afdelingens specielle sygeplejeopgaver, dvs.: - scannning af blæren og engangskatherisering - indtagelse og udskillelse - forebyggelse af sengelejets komplikationer - neurologiske observationer Eleven deltager i det tværfaglige samarbejde med: - læge - sekretær - fysioterapeut - ergoterapeut - socialrådgiver - diætist Patienter med subarchnoidalblødning Eleven kan selvstændigt varetage den grundlæggende sygepleje til patienten, dvs.: - sengebad/ bad og hygiejne - mobilisering/ lejring - indtagelse og udskillelse - neurologiske observationer - kommunikation I samarbejde med en sygeplejerske eller en assistent forestår eleven plejen af patienten, dvs.: - smertebehandling - psykosocialt Eleven kan selvstændigt udføre afdelingens specielle sygeplejeopgaver, dvs.: - drænfjernelse - væsketerapi - seponering af venflon - suturfjernelse - soignering og seponering af KAD - scanning af blæren og engangskatherisering (SIK) 6

7 - pleje af cicatricen - observationer i relation til ovenstående Eleven deltager i det tværfaglige samarbejde med: - læge - sekretær - fysioterapeut - ergoterapeut - socialrådgiver - logopæd - diætist Patienter med hydrocephalus, hygromer, subdural hæmatom (akutte forløb) Eleven kan selvstændigt varetage den grundlæggende sygepleje til patienten, dvs.: - bad og hygiejne - mobilisering - indtagelse og udskillelse - neurologiske observationer - kommunikation I samarbejde med en sygeplejerske eller en assistent varetager eleven den grundlæggende sygepleje til patienten, dvs.: - smertebehandling - psykosocialt Eleven deltager i det tværfaglige samarbejde: - læge - sekretær - fysioterapeut I samarbejde med sygeplejerske eller assistent varetager eleven koordinering af udskrivelsen. Patienter arteriografi (A-grafi) Eleven kan selvstændigt varetage følgende pleje og observationsopgaver: - indlæggelse uden forambulant undersøgelse - måling af BT og puls ifølge procedure - observation af indstikssted 7

8 - scanning af blæren og engangskatherisering (SIK) - informere Eleven deltager i det tværfaglige samarbejde: - læge - sekretær - røntgenafdelingen Administrative opgaver og plejeopgaver som ikke relaterer direkte til én diagnosetype Eleven skal være bevidst om egne og andres arbejdsstillinger og handle hensigtsmæssigt herpå, i forbindelse med sengebad/ brusebad, mobilisering/ forflytning af patienten og udførelse af specielle sygeplejeopgaver. Eleven skal være bevidst om arbejdsmiljøet i afdelingen. Dvs. indgå i samarbejde og samvær med afdelingens øvrige personale og deltage i diskussionerne i afdelingen. Holde orden omkring patienten og i hele afdelingen, således at der er optimale arbejdsforhold for alle. Eleven skal administrere den mest almindeligt anvendte medicin i afdelingen til egen patient, dvs. standardsortiment. At administrere medicin vil sige, at dosere, indgive, observere og redegøre for virkning og bivirkning af præparatet. Eleven skal have kendskab til afdelingens hyppigste eksterne samarbejdspartnere, som Rygskolen på AUH, Fælles Regional Visitation (FRV), Paraplegifunktionen i Viborg, Geriatrisk Team og lokalcentrene i Århus Kommune. Eleven skal selvstændigt kunne udarbejde en sygeplejeepikrise på egen patient og dokumenterer sine observationer og sygepleje i EPJ. Eleven skal i samarbejde med en assistent kunne bestille mad til patienterne elektronisk. Eleven skal have kendskab til labka (elektronisk bestilling af blodprøver) og intranettet på Århus Universitetshospital. Eleven skal undervise og vejlede patienter, studerende, elever og nyt personale i relevante emner. Eleven skal kunne planlægge aktiviteter for patienterne. 8

9 Observationer, pleje- og behandlingstiltag Kommunikation Anvendelse af hjælpemidler. Erfaringer med kommunikation verbal, non verbal, aktiv lytning og empati. Dokumentation i EPJ og mundtlig rapport. Dagbog til pårørende til patient med cerebrale skader og rygmarvsskader. Samarbejde med logopæd. Patientforeninger og selvhjælpsgrupper. Aktindsigt. Viden/ Udvikling Faktorer som har betydning for det at kunne udtrykke sig og for at kunne opfatte sine omgivelser. Observation af patientens muligheder og begrænsninger i forbindelse med læring og udvikling. Faktorer som har indflydelse på patientens evne til at kunne lære, opdage og udvikle sig i forhold til sund levevis. Observation og registrering af patientens behov for vejledning undervisning rådgivning i forbindelse med sygdom, sund levevis og medicinadministration. Vejlede, undervise og rådgive patienterne. Anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med læring og udvikling, herunder patientinformationspjecer. Respiration/ Cirkulation Observation af patientens respiration i forbindelse med præ- og postoperativ sygepleje. Lejring og mobilisering med henblik på forebyggelse og/ eller behandling af respirationsproblemer. Samarbejde med fysioterapeut i forbindelse med respirationsøvelser, PEEP og iltbehandling. Observation og dokumentation af patientens legemstemperatur i forbindelse med præ- og postoperativ sygepleje og hos patienter med mistanke om infektion. Måling at temperatur; rectal- og oralmåling. 9

10 Faktorer der har betydning for patientens temperaturregulering. Hygiejne og påklædning hos patienter med problemer i forbindelse med temperaturreguleringen. Faktorer der har betydning for puls og kredsløb. Måling af BT, puls, respirationsfrekvens og SAT. Ernæring Observation af patientens ernæringstilstand og udarbejdelse af ernæringsscreening, herunder udregning af BMI. Faktorer der har betydning for patientens appetit og spisesituation. Patientens kostvaner og/ eller diæt. Registrering af patientens daglige indtagelse af væske (væskeskema). Overvejelser omkring servering af mad samt made patienterne hvis behov for dette. Lejring af patienten, i forhold til indtagelse af ernæring. Peroral ernæring: kunne indgive sondeernæring og observerer i forbindelse hermed. Lejring af patienten i forbindelse med peroral ernæring. Ernæring via ventrikel- og gastronomisonde. Hygiejne i forbindelse med ventrikel- og gastrostomisonde. Peroral ernæring til patienter med spise/ synkeproblemer i samarbejde med ergoterapeuten. Intravenøs væsketerapi: kunne ophænge isotonisk NaCl og glucose. Observere og registrere i forbindelse hermed. Medicinadministration i forbindelse med kvalme og opkastning. Udskillelse Observation af patientens urin, afføring, opkastning, sekretion fra sår, sved og menstruation i forbindelse med præ- og postoperativ sygepleje. Faktorer der har betydning for patientens udskillelse forebyggelse og behandling af obstipation. Dokumentation af patientens udskillelse og mangel på samme. Patientens stilling og lejring i forbindelse med vandladning og afføring. Indsamling og forsendelser af urin og afføringsprøver og podning fra sår. 10

11 Steril intermitterende katerisation (SIK). Kateter á demeure, observation og hygiejne ved KAD og seponering af dette. Hygiejne i forbindelse med opkastning, urin- og afføringsproblemer. Seponering af dræn. Forbindingsskiftning. Medicinadministration i forbindelse med opkastning, vandladnings- og afføringsproblemer. Hud/ slimhinder Observation af patientens hud, hår, tænder og negle. Dokumentation af patientens vaner, ønsker og behov i forbindelse med personlig hygiejne. Udførelse af og assistance ved sengebad, brusebad, hårvask/ paryk, mundpleje, neglepleje, fodpleje, barbering og toiletbesøg. Hygiejniske principper præ- og postoperativt, sårpleje, forbindsskiftning, seponering af dræn og suturer. Aktivitet Observation af patientens neurologiske tilstand med henblik på lejring og mobilisering. Observation og dokumentation af postoperative udfald. Lejring og mobilisering. Evt. i samarbejde med fysio- og ergoterapeut. Hjælpemidler i forbindelse med lejring og mobilisering. Forebyggelse af decubitus, kontrakturer og tromboser. Påklædning/ klargøring i forbindelse med operation. Hygiejne i forhold til påklædning. Plejepersonalets arbejdsstillinger. ADL- træning i samarbejde med ergoterapeuten/ vurdering af kognitive funktioner. Observation og registrering af patientens behov for beskæftigelse og genoptræning. Genoptræning af patienten i samarbejde med fysioterapeut, ergoterapeut og logopæd. Faktorer der har betydning for patientens tilfredshed og anerkendelse. Pårørendes muligheder for at deltage aktivt i genoptræningen. Patientens muligheder for genoptræning efter udskrivelsen. Motivering til aktivering af patienten. 11

12 Søvn Observation af patientens behov for søvn og hvile. Faktorer, der har betydning for patientens søvn og hvile. Dokumentation af patientens behov for søvn og hvile. Døgnrytmeplan, hvor patientens behov for søvn og hvile indgår. Smerte/ Sanseindtryk Sansestimulering vha. patientens toiletsager, musik, foto mv. Glasgow Coma Score (GCS) Observation og dokumentation af patientens smerter, herunder anvendelse af NRS-skalaen. Sygepleje i forbindelse med behandling af patientens smerter. Medicinadministration i forbindelse med smerter. Seksualitet/ Reproduktion Observation og dokumentation af problemer vedrørende patientens seksualitet/ reproduktion. Menstruation. Psykosocialt Observation og dokumentation af patientens personlighed. Observation og dokumentation af patientens meninger, humør, tanker, følelser, behov og ønsker. Patientens behov for social kontakt/ kontaktmuligheder og sociale netværk. Samarbejde med socialrådgiver. Observation af patienter i krise. Faktorer som har betydning for det relationelle forhold mellem patienten og plejepersonalet, herunder patientens blufærdighed. Faktorer der har betydning for det terapeutiske miljø. Observation og registrering af patientens behov for besøg, adspredelse og underholdning. Faktorer som har betydning for adspredelse og opmuntring. Kontaktbog til patienter med cerebrale skader, hvor patientens dagligdag beskrives. Muligheder for weekendorlov og eller besøg i hjemmet. 12

13 TV og radio på afdelingen og forholdsregler i forbindelse med dette. Enestue med indretning efter individuelle behov. Underholdning og adspredelse af patienter. Muligheder og forholdsregler i samvær med pårørende og andre patienter. Forholdsregler ved konfuse og desorienterede patienter. Åndeligt / Kulturelt Observation og dokumentation af faktorer der har betydning for patientens behov i forbindelse med dennes trosretning og livsværdier. - patientens behov for diæt, faste og hviledage. - Patientens behov for særlig påklædning. - Patientens behov for præst og eller deltagelse i kirkelige handlinger og lignede. Observation og registrering af patientens vaner, ønsker og behov for påklædning. Påklædningens betydning for patienten. Blufærdighed patientens blufærdighedsgrænser. Afdelingens pædagogiske tilrettelæggelse Praktik perioden planlægges udfra patientforløb. Dvs. at eleven følger en patient - ideelt set fra indlæggelse til udskrivelse. I praksis vil det ofte blive nogle dage af patientens indlæggelse. Selve forløbet skal beskrives udfra Patientforløb. Der skal udarbejdes minimum 2 patientforløb i løbet af praktikperioden. En gang i løbet af praktikperioden afholder eleven et seminar se senere beskrivelse. Eleven bliver tilknyttet en praktikvejleder, som er uddannet social- og sundhedsassistent med videreuddannelse i pædagogik og vejledning, derudover fungerer det øvrige plejepersonale som ad hoc vejledere. Til planlægningssamtalen, midtvejsevalueringen, slutevalueringen og seminaret deltager udover praktikvejlederen, den kliniske vejleder i afsnittet eller den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i afdelingen. 13

14 Vejledning 1 tager udgangspunkt i faglig praksis. Vejledning kan beskrives som en aktiv fremadrettet proces, hvor hensigten er at hjælpe eleven til at skabe indsigt, forståelse og handlekompetence. Processen er præget af diskussion og problematisering. Det giver eleven mulighed for at erkende sine faglige og personlige forudsætninger og foretage valg, som er baseret på selvstændighed og ansvarlighed. Vejledning i klinisk praksis kan udmønte sig ved: instruktion i den direkte sygepleje med henblik på at udvikle praktiske færdigheder samtale om sygeplejeproblemer og dilemmaer fælles refleksion i forhold til sygeplejen at vejleder udfordrer elevens forståelse, faglige argumentation og faglige skøn fx ved gennemgang af praksisbeskrivelser vurdering af elevens faglighed med henblik på hvad, og hvordan der skal arbejdes med at nå målene for perioden i klinisk praksis. Denne vurdering sker gennem vejlederens observationer af, samtale med og spørgsmål til eleven, set i forhold til målene for klinisk praksis. evaluering af elevens faglige og personlige kvalifikationer i en given sygeplejesituation at eleven rådfører sig med vejlederen udfra spørgsmål og undren der dukker op at vejleder henviser til, hvordan eleven kan opsøge informationer og viden om afdelingens specielle sygepleje og behandling. Der afholdes en ugentlig vejledningssamtale med deltagelse af eleven og praktikvejleder. Eleven skal forud for samtalen have reflekteret over sine plejeforløb. Evaluering af de enkelte afsnit som klinisk undervisningssted Eleven evaluerer den givne vejledning og afsnittet som undervisningssted, såvel mundtligt som skriftligt ved afslutningen af praktikken. 1 Afsnittet om vejledning er fra Vejledning i Praksis, udarbejdet af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker på ÅKH. 14

15 Ansvarsfordeling mellem de involverede parter i klinisk praksis Eleven Det forventes at eleven forbereder sig skriftligt til planlægningssamtalen, midtvejsevalueringen, slutevalueringen og seminaret viser engagement ved at møde velforberedt og være parat til at dele sin undren og sin viden med vejlederen og det øvrige personale i afdelingen udnytter læringsmulighederne i afdelingen opsøger og udvikler sin teoretisk viden tager initiativer til at søge vejledning indgår positivt i arbejdsfællesskabet med gensidig respekt, ansvar og hensyn i forhold til de arbejdsopgaver der skal løses er ansvarlig overfor egen uddannelse og for at nå målene, dvs.: o tør træffe personlige valg angående egen uddannelse o at forholde sig kritisk og reflektere over egen sygeplejepraksis Praktikvejlederen Er ansvarlig for at skolens mål og retningslinier overholdes og gennemføres at assistenteleven introduceres til praktikstedet at der foreligger en klinisk uddannelsesplan og i samarbejde med eleven udarbejder elevens personlig uddannelsesplan at der er mulighed for at opøve praksiskompetence ud fra de opstillede mål at undervise og vejlede assistenteleven i den kliniske praksis Den kliniske vejleder/ uddannelsesansvarlig sygeplejerske samarbejder med praktikvejlederen om tilrettelæggelse og gennemførelse af assistentelevens uddannelsesforløb Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at der foreligger en uddannelsesplan 15

16 sikrer at uddannelsessamtaler kan afvikles og den kliniske uddannelse gennemføres Uddannelsesansvarlig sygeplejerske er overordnet ansvarlig for at der foreligger en uddannelsesplan, samarbejder med afdelingssygeplejersken, den kliniske vejleder og praktikvejlederen om udvikling af disse samarbejder med Social- og sundhedsskolen vedrørende forholdet mellem teori og praksis. i samarbejde med praktikvejlederen styrker det faglige og pædagogiske niveau i afdelingen vejleder og superviserer de kliniske vejledere, praktikvejlederne og ad hoc vejlederne i forhold til de pædagogiske opgaver. i samarbejde med praktikvejleder dokumenterer og evaluerer uddannelsestilbud i afdelingen i samarbejde med praktikvejleder implementerer uddannelsesinstitutionens uddannelsespolitik i klinisk praksis. 16

17 Patientforløb Bilag 1 Begrundelse for valg af patient: Overvej hvad du kan lære ved at varetage plejen af denne patient. Patientdata: fysisk, psykisk og socialt. Beskriv endvidere hvor du har data fra. Er det subjektive data, dvs. det er patientens oplevelse? Eller er det objektive data, dvs. læger, sygeplejersker, terapeuter eller assistenters beskrivelse af patienten? Er det data fra sygeplejerjournalen, lægejournalen eller dine egne observationer? Analyse af data: Med henblik på at identificere sygeplejeproblemer. Diskussion af mulige årsager til sygeplejeproblemerne. Teoretiske begrundelser og årsagssammenhænge fremdrages fra relevante fagområder til belysning af problemet. Der skal i analysen ikke indgå nye oplysninger, som ikke tidligere er nævnt. Den teori der anvendes skal begrundes i observationerne, således at det tydeligt fremgår hvorfor netop denne teori er blevet anvendt. Patienten skal være central i analysen, således at den ikke kun bliver en demonstration af teori, men viser at den også er relevant i forhold til patienten. Beskrivelse af sygeplejeproblemer: Det vil sige de sygeplejeproblemer, du er kommet frem til i din analyse. Mål for plejen: Udvælg 1-2 sygeplejeproblemer, som du opstiller mål for, evt. langsigtede og/ eller kortsigtede mål: Sygeplejehandlinger til målene: Hvordan vil du med dine handlinger, i samarbejde med patienten, opfylde de opstillede mål? Evaluering af plejen: Hvordan var processen, dvs. samarbejdet med patienten? Hvilken gavn havde patienten af plejen og blev målene opfyldt? Hvad lærte du af plejeforløbet? Beskriv patientforløbet på max. 2 sider, udfra ovenstående spørgsmål. 17

18 Seminar Bilag 2 Hvad er et seminar? Et seminar er et fagligt forum hvor elever, praktikvejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske samles nogle timer og drøfter nogle patientforløb. Oplæggene til disse drøftelser laver eleverne. Hvad skal oplægget indeholde? En grundig dataindsamling om den valgte patient Data systematiseres udfra problemområder som beskrevet på ankomststatus i sygeplejejournalen: - Data hentes fra patienten selv og evt. pårørende - Fra sygeplejejournalen - Evt. fra lægejournalen - Evt. fra samarbejdsbogen fra hjemmeplejen Præsentere 1-2 problemstillinger som oplæg til drøftelse på selve seminaret Oplægget må fylde 2-4 sider Hvordan foregår selve seminaret? Seminaret afvikles på praktikstedet og varer ca. 1 time pr. elev. Hver elev er ansvarlig for indhold på ét seminar Konkret: Du præsenterer kort patienten Du fremdrager de væsentligste punkter der skal drøftes og nogle uddybende overvejelser/begrundelser for de udvalgte problemstillinger Du giver evt. tilføjelser til historien siden opgaven er afleveret eller plejeforløbet afsluttet Rammer: Seminaret afholdes efter midtvejsevalueringen. Dit ansvar som elev er: Før seminaret: - 5 dage før seminaret at kopiere og aflevere dit oplæg til deltagerne i seminaret (alle elever, praktikvejledere samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Mail: tinakram@rm.dk ) 18

19 På seminaret: - fremlægge dit eget patientforløb - deltage aktivt under dit eget, såvel som din elevkammerats seminar - at møde velforberedt, det vil sige, at du har planlagt et oplæg til dit eget seminar, og at du har læst din elevkammerats oplæg og forberedt dig ud fra de stillede spørgsmål. Praktikvejlederens og den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes ansvar: - at være medansvarlig for gennemførelsen af seminaret, herunder sikre det faglige niveau - at udfordre elevernes faglige og personlige begrundelser og overvejelser. Alle i gruppen er medansvarlige for at seminaret foregår på en anerkendende og respektfuld måde. Som afslutning på seminaret evaluerer du eget læringsudbytte og vejlederne giver en tilbagemelding på oplæg og proces. Hvorfor holde seminar? Overordnet er formålet, at du arbejder med personlige såvel som faglige kompetencer ved at du: - øver skriftlighed i praksis - kan beskrive og fremlægge et patientforløb, præcisere væsentlige problemstillinger og fagligt argumentere for dette - kan indgå i en åben drøftelse af patientforløbet og nuancere synsvinkler på egen praksis - kan anvende og kombinere relevant teori i forhold til patientforløbet - kan indgå i en faglig debat i forhold til egen og andre elevers fremlæggelse - opøver evnen til at arbejde analyserende, reflekterende, opsøgende og undersøgende i forhold til et patientforløb. 19

20 Bilag 3 Elevens arbejde med de samlede praktikmål i social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik: Elevens navn: 1. opnår færdighed i selvstændigt at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i et samarbejde og med respekt for borgerens livsudfoldelse og livskvalitet, samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd 2. opnår færdighed i selvstændigt at observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og kunne vurdere og redegøre for observationer i forbindelse dermed 3. opnår færdighed i at identificere, vurdere tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret 4. opnår færdighed i at arbejde sundhedsfremmende og sygdoms-forebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme og institutionsinfektioner 5. opnår færdighed i at identificere uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren og under hensyntagen til arbejdsstedets miljøpolitik Begynder Rutineret Avanceret Udvikling af faglige kompetencer HVAD Udvikling af personlige kompetencer HVORDAN Udformning af faglige og personlige læringsmål Januar 2012

21 Begynder Rutineret Avanceret Udvikling af faglige kompetencer 6. opnår færdighed i selvstændigt og i samarbejde med andre samarbejdspartnere at varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration 7. opnår færdighed i at formidle informationer om såvel amtslige, kommunale som private servicetilbud herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt i at vejlede borgerne i at anvende tilbudene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret HVAD Udvikling af personlige kompetencer HVORDAN Udformning af faglige og personlige læringsmål 8. opnår færdighed i at arbejde ud fra overordnede målsætninger og lokale værdigrundlag, samt i at formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og social- og sundheds-assistentens rolle og arbejdsområde, og med den baggrund kunne vejlede borgeren/borgere 9. opnår færdighed i at anvende elektroniske kommunikations-systemer i forhold til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation 10.opnår færdighed i at planlægge, vurdere og evaluere den givne vejledning og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartere 11.opnår færdighed i at vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed 12.opnår færdighed i at indsamle, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative 21

22 Begynder Rutineret Avanceret Udvikling af faglige kompetencer aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitets-tilbud, samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren 13.opnår færdighed i selvstændigt at vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen 14.opnår færdighed i at arbejde alene og i at kunne tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejds-miljøet, og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, 15.opnår færdighed i selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre forskellige omsorgsrettede og sygeplejemæssige opgaver, herunder at udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. HVAD Udvikling af personlige kompetencer HVORDAN Udformning af faglige og personlige læringsmål 22