Educore Undervisnings Curriculum

Transkript

1 Reinhard Bauer Elmo De Angelis Kylene De Angelis Elisabeth Frankus Klavdija Kocis Stefan Kremser Bodil Mygind Madsen Niels Christian F. Vestergaard Tanja Wehr Sabine Wiemann Sabine Zauchner Educore Undervisnings Curriculum Denne udgivelse er et resultat af EduCoRe ( LLP AT-GRUNDTVIG-CMP). Projektet er støttet af EU Kommissionens Grundtvig program. Udgivelsen udtrykker udelukkende forfatternes synspunkter, og EU Kommissionen er ikke ansvarlig for brugen af de information, der er indeholdt i disse.

2 Indhold Introduktion Patientens selvevaluering Patientens uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund Patientens (medicinske) funktionsnedsættelse Personlig afklaring Personlighedstyper Motivation Håndteringsstrategier i forhold til angst Patientens læringsstil Personlig planlægning Individuelle mål Planlægning af egen uddannelsesmæssige udvikling Planlægning af udvikling af kompetencer og færdigheder Selvmotivering Udvikling af personlige og interpersonelle færdigheder og kompetencer Kommunikationsevner Verbal og nonverbal kommunikation Teamwork Adfærd under konflikter og konflikthåndtering Ansøgningsstrategier Det dynamiske arbejdsmarked Lovgivning vedr. arbejdsmarkedet for personer med funktionsnedsættelse Ansøgningsdokumenter Curriculum Vitae At forstå en jobannonce Skriftlig ansøgning Jobsøgningsstrategier Jobsamtalen Evaluering af processen Portefølje

3 Introduktion På baggrund af de interviews, der indgik i behovsanalyse var det muligt at uddrage retningslinjer for planlægningen af et forløb, der matcher de aktuelle behov. Målgruppen for EduCoRe projektet er undervisere og vejledere på europæiske medicinske rehabiliteringscentre, som møder meget forskelligartede patientgrupper i forhold til sociodemografiske karakteristika og typer af funktionsnedsættelse. Det er tydeligt, at de forskellige typer af traumer og funktionsnedsættelser hos de pågældende personer i de fleste tilfælde i høj grad påvirker såvel det sociale liv som arbejdslivet og kan skabe angst/bekymring for fremtiden. Det er derfor nødvendigt, at udbyde skræddersyet vejledning og undervisning til patienterne. EduCoRe materialet til vejledning og undervisning er derfor tilrettelagt, så det muliggør en fleksibel brug af materialet i forhold til patienternes aktuelle behov. En patient som lider af en funktionsnedsættelse efter en ulykke eller en sygdom, oplever sin livssituation som usikker under rehabiliteringsperioden. Usikkerheden knytter sig primært til selve sygdomsforløbet og muligheden for at generhverve sin fysiske funktionalitet fuldt ud, men også til den deraf følgende arbejds- og uddannelsesmæssige fremtid. Efter alvorlig ulykke/sygdom er det ofte vanskeligt at passe arbejde eller uddannelse i længere eller kortere perioder. Under disse omstændigheder er det gavnligt for vejlederen/underviseren at indsamle data om patienterne, samt at patienterne via selvevaluering fortæller deres personlige livshistorier. Planlægningen af de næste trin inkluderer opstilling af sociale og/eller arbejdsmæssige mål. Her kan det være nyttigt at kende ikke blot egen motivations- og selvstyringsstrategier, men også håndteringsstrategier i forhold til funktionsnedsættelse og begrænsninger. Det er vigtigt, at vejledere og undervisere, der forestår vejlednings- og undervisningsforløb i medicinske rehabiliteringscentre er opmærksomme på, at det kan være nødvendigt at udvikle specifikke personlige og interpersonelle kompetencer f.eks. indenfor områder som kommunikation, teamwork eller konflikthåndtering, før patienten kan begynde at søge nyt arbejde. I forbindelse med vejledning og undervisning vil forskellige ansøgningsstrategier så som udformning af ansøgning, arbejdsmarkedsdynamik samt lovgivning vedr. arbejdsmarkedet for personer med funktionsnedsættelser også blive introduceret. Der er lagt særligt fokus på ansættelsessamtalen, som ses som jobsøgningsprocessens overordnede mål. Desuden indgår evaluering i forløbet således at procesevalueringen begynder, når vejledningen indledes og stopper når forløbet afsluttes. Formålet er at evaluere patientens udvikling. EduCoRe bygger på en blended lærings strategi. Derfor er det afgørende, at både træner og vejleder (i fald dette er 2 forskellige personer) opfordrer patienterne til at bruge onlineplatformen og til at kommunikere med andre patienter og vejlederen via det eksisterende online forum. Især i begyndelsen af vejlednings- og undervisningsforløbet har patienterne behov for støtte i forhold til at benytte online-platformen. For at sikre sammenhæng mellem tilstedeværelsesundervisning og e-learning er det vigtigt, at alle vejledere og undervisere bliver undervist i at udbyde e-learning. De nationale pilotforløb, der er gennemført i Østrig, Italien, Slovenien og Tyskland, påpegede to afgørende faktorer: Underviseren bør være e-learning-underviser eller som minimum fortrolig med blended læring og brugen af Moodle-platformen. Desuden var der bedst erfaring med tilfælde, hvor undervisning og vejledning blev varetaget af samme person. Hvis undervisnings- og vejledningsopgaverne varetages af 2 personer er det vigtigt at sikre at information udveksles mellem disse indbyrdes samt mellem vejleder/underviser og de medicinske og psykologiske medarbejdere på rehabiliterings centret. I bogen, Tanken bag EduCoRe vises et praktisk eksempel på kobling af tilstedeværelsesundervisning og e-learning. De følgende 5 kapitler beskriver EduCoRe-redskabets 5 moduler: 1. Patientens selvevaluering Patienterne, som har været ude for en ulykke eller en sygdom, befinder sig oftest i en usikker situation under den medicinsk rehabilitering. Usikkerheden drejer sig ikke kun om fremtidig fysisk habitus og privatliv, men også om fremtidige erhvervsmuligheder, hvilket har afgørende betydning for såvel økonomisk sikkerhed som personlig tilfredshed. Når patienterne forlader rehabiliteringscentret er det ikke altid muligt blot at vende tilbage og genoptage tidligere job eller uddannelse. På dette tidspunkt er det meget gavnligt at skabe et samlet billede at såvel privatliv som arbejdsliv via selvevaluering. 3

4 Sammen med vejlederen/underviseren reflekterer patienten over sin tidligere, nuværende og fremtidige (private som arbejdsmæssige) situation. de umiddelbart forestiller sig. At være i stand til at vurdere og forstå sig selv er grundlaget for tilbagevenden til arbejdslivet Motivation 1.1 Patientens uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund Inden planlægningen af de næste erhvervsmæssige trin er det gavnligt for patienterne (men også for fremtidige arbejdsgivere), at skabe et overblik over den uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Der er vigtigt også at være opmærksom på perioder uden arbejde eller andre problematiske situationer i fortiden. Disse omstændigheder kan kræve uddybende forklaring. Beskrivelse af den samlede arbejdssituation gør det muligt at lave et realistisk billede af den reelle livssituation, som den enkelte nu befinder sig i. 1.2 Patientens (medicinske) funktionsnedsættelse Nogle patienter er ikke længere i stand til at varetage deres arbejde på samme måde som tidligere. At kende og kunne udtrykke sig om sin funktionsnedsættelse og de aktuelle konsekvenser heraf kan være en hjælp til at opnå et realistisk billede af de erhvervsmæssige muligheder. Det er derfor afgørende at patienterne er i stand til at tale om egne funktionsnedsættelser. 1.3 Personlig afklaring Det er generelt en stor udfordring at opnå selvindsigt og selverkendelse, men i nye livssituationer, som dem patienterne befinder sig i under og efter medicinsk rehabilitering, er denne udfordring endnu større. Derfor giver det mening ikke blot at blive bevidst om egen personlighed, men også om personlig motivation og håndteringsstrategier Personlighedstyper Dette kapitel fokuserer på at identificere og reflektere over ændringer i personligheden igennem en sammenligning af personlig adfærd før og efter en sygdom eller ulykke. Det er afgørende for patienterne at være bevidste om forskellene, inden de søger nyt arbejde, da disse forskelle kan være større end Alle mennesker motivere sig selv på forskellig vis, men ikke alle er bevidste om disse motivationsfaktorer (som f.eks. mod). I løbet af vejledningen og undervisningen på rehabiliteringscentrene får patienterne mulighed for at blive bekendte med deres personlige motivationsstil. Da forventninger fra omgivelserne ofte fejlagtigt tolkes som egen motivation, fokuserer underviseren/vejlederen på dette stadie på forskellen mellem egen motivation og andres forventninger Håndteringsstrategier i forhold til angst. Tilbagevenden til arbejdslivet er ofte angstprovokerende. Det er vigtigt for deltagerne at kunne erkende og udtrykke denne angst ud fra to synsvinkler: På den ene side for at gøre patienterne bevidste om, at alle mennesker konfronteres med forskellige former for angst på forskellige tidspunkter i livet På den anden side for at betone for deltagerne, at der er redskaber til at håndtere disse følelser, hvis de ikke bliver fortrængt. 1.4 Patientens læringsstil Socialisering, uddannelse, personlighed og lignende faktorer har betydning for måden, hvorpå et arbejde udføres, og arbejdsformen er derfor forskellig fra person til person. En ulykke eller en sygdom kan påvirke eller kræve en ændring af den enkeltes adfærd. Især i en livssituation, der kræver nye færdigheder og ny viden, er det vigtigt at være bevidst om egen læringsstil. 2. Personlig planlægning Rehabiliteringsperioden er ofte en periode med fysisk og mental inaktivitet, hvilket kan være svært at takle for patienterne. Hvis man forvandler denne periode til en periode med læring og personlig vækst, giver det patienterne muligheder for at planlægge fremtiden både i forhold til arbejde og socialt liv. Den afgørende betingelse for dette er evnen til at planlægge, hvordan og hvornår specifikke evner og kompetencer kan udvikles. Personlig planlægning afhænger ikke kun af individuelle livs- og sundhedsmæssige omstændigheder, men også af hvor 4

5 synlige og definitive, de ønskede mål er, uanset om de har en social eller erhvervsmæssig karakter. Evaluering af nødvendige ændringer og udviklingstrin efter en permanent funktionsnedsættelse kan være et følsomt område. Beslutningen om at skifte job er et vigtigt skridt, som ofte får betydning for livet i øvrigt. Særligt af denne grund ønsker de fleste patienter at beholde det samme job, som de havde før ulykken. Næsten alle patienter har, hvis deres fysiske tilstand tillader det, til hensigt at fortsætte det job, de udførte, da ulykken skete. I tilfælde af alvorligt tab af mobilitet har patienter, som er bevidste om, at der er arbejdsopgaver, de ikke længere kan udføre, ønske om at blive reintegrerede i arbejdslivet gennem nye opgaver. I disse tilfælde er det nødvendigt at skabe en ny arbejdsmæssig identitet, som muliggør en stabil og gavnlig tilbagevenden til en ny arbejdshverdag. I disse tilfælde gennemgår patienten en overgangsfase, hvor der opstår ændringer både i det arbejdsmæssige miljø (i forholdet til kolleger og ledelse), og som i privatlivet (fremadrettet reorganisering af livssituationen). 2.1 Individuelle mål For at styrke chancen for at opnå de ønskede mål er det afgørende at planlægge hvert trin, indtil resultatet er opnået. Dette betyder, at det er nødvendigt at være opmærksom på såvel tidsplanen som på forestående og fremmende faktorer, som kan påvirke processen. At definere realistiske individuelle mål kan også omfatte identificering af mulige hindringer eller vanskeligheder. Den enkeltes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund kan være afgørende for, hvordan og endda om det er muligt at nå de formulerede mål. Dette kan afhjælpes ved at tilrettelægge den uddannelsesmæssige udvikling. Ud fra de opstillede faktorer kan tilegnelsen af nye og relevante evner og kompetencer planlægges. I svære livssituationer ser patienter ofte ikke selv noget alternativ til deres tidligere arbejde. Det er derfor patienten, med hjælp fra underviseren/vejlederen udvikler job alternativer ud fra sine personlige mål. Hvad vil jeg gerne arbejde med efter min medicinske rehabilitering? Hvor ser jeg mit erhverv i fremtiden? Hvilke kompetencer har jeg brug for at nå mit erhvervsmæssige mål? Hvis jeg har brug for videreuddannelse, hvor får jeg så information om dette? Hvor finder jeg ressourcer til videreuddannelse? Osv. Det kan spare meget tid og frustration gennem hele vejlednings- og undervisningsforløbet at bruge tilstrækkelige tid og energi på at besvare disse spørgsmål i begyndelsen af processen Planlægning af udvikling af kompetencer og færdigheder Efter at have defineret det erhvervsmæssige mål og fået overblik over hvilken form for videreuddannelse, der kræves for at opnå dette mål, er udvikling af de nødvendige kompetencer og færdigheder næste skridt. Patienten foretager en sammenligning mellem egen viden og færdigheder og de krav, der optræder i jobbeskrivelsen (eller i forbindelse med andre personlige mål). På dette stadie i vejledningen og undervisningen er der fokus på de færdigheder, som den enkelte må tilegne sig. Patienten kan herefter med hjælp fra underviseren/vejlederen planlægge forløbet i sin læreproces. 2.2 Selvmotivering Måden, hvorpå den enkelte motiverer sig selv til at forfølge et mål, afhænger for det første af selve målet og for det andet af den handlende persons personlighed og autonomi. For at styrke strategier for selv-ledelse kan undervisning i tidsplanlægning, arbejds- og læringsstruktur samt definering af milepæle osv. være gavnligt for deltagerne. Der vil i undervisningen være særlig fokus på patientens selvtillid og handlekraft samt teknikker til at styrke dette Planlægning af egen uddannelsesmæssige udvikling Først og fremmest må patienterne revurdere deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige liv. På baggrund af dette er det muligt at formulere nye veje. Følgende spørgsmål kan hjælpe med at identificere nye uddannelses- og erhvervsmuligheder: 3. Udvikling af personlige og interpersonelle færdigheder og kompetencer Udover udviklingen af (videre)uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige færdigheder støtter også tilegnelsen af personlige og 5

6 interpersonelle færdigheder og kompetencer tilbagevenden til det sociale og/eller arbejdsmæssig liv. Hovedkompetencer i denne sammenhæng er kommunikation, teamwork samt adfærd i forbindelse med konflikter. Det er ikke kun vigtigt at håndtere en samtale og en relation mellem kollegaer, det er også vigtigt at være i stand til at præsentere egne evner for andre og skabe et godt arbejdsmiljø. 3.1 Kommunikationsevner At opnå specifikke kommunikative færdigheder i forhold til private og/eller erhvervsmæssige emner omfatter altid forståelse for egen position i kommunikationsprocessen samt viden om, hvordan man præsenterer sine ideer og begrunder sine valg. En af de nødvendige kompetencer for at takle og håndtere relationer i arbejdsmiljøet er evnen til at se og forstå egne potentialer og begrænsninger. Dette påvirker også samarbejdsevnen, ligesom det kan bidrage til opnåelse af virksomhedens mål samt indfrielse af egne behov. Alle disse færdigheder refererer til kommunikationsevner, der knytter sig til ansvar og samarbejde. Kommunikation kan inddeles i verbal og nonverbal kommunikation Verbal og nonverbal kommunikation Kommunikation handler om alt det, der sker, når vi meddeler os til hinanden. Der er en række faktorer, der spiller ind og har afgørende betydning for hvordan kommunikationen forløber. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på såvel den kultur/ sammenhæng/ situation, kommunikationen udspiller sig i, som relationen mellem de kommunikerende samt de kommunikerendes verbale og nonverbale sprog. Den verbale kommunikation er afgørende for patienter på rehabiliteringscentre, da de skal bruge jobsamtalen til at præsentere sig selv og om nødvendigt til at beskrive deres fysiske og mentale begrænsninger. Verbal kommunikation stopper naturligvis ikke ved jobsamtalen, men er fortsat en del af det daglige (arbejds-)liv i form af kommunikation med kollegaer, chefer, venner, familiemedlemmer m. fl. Udover den verbale kommunikation er en række nonverbale aspekter af kommunikation afgørende for en vellykket samtale. Alle sender via gestik, bevægelser, holdning, øjenkontakt ubevidst signaler til samtalepartneren. Af og til misforstås budskabet af samtalepartneren. Derfor er det vigtigt også at være er bevidst om disse aspekter af nonverbal kommunikation, da de kan påvirker en samtale-proces drastisk. Kommunikationsevner kan trænes og optimeres i løbet af den individuelle vejledning og undervisning. 3.2 Teamwork Stort set alle må samarbejde med kollegaer og chefer i teams med fælles mål. Teamwork fungerer optimalt, når målet og arbejdsmetoderne er tydelige, og når gruppen er i stand til at styre tiden, definere og respektere roller, procedurer og regler. I dag er der desuden en hastig udvikling af teamwork, som er baseret på brugen af ny teknologi(f.eks. internet) for at spare tid og plads samt for at støtte vidensdeling (F.eks. Web 2.0). I løbet af undervisningen genlærer deltagerne at integrere sig og samarbejde i et team. 3.3 Adfærd under konflikter og konflikthåndtering Afhængigt af personligheden kan svære og nye (livs)situationer anskues som udfordringer. Det kan øge det personlige konfliktniveau, at skulle takle nye omstændigheder. Da nye situationer kræver (re)definering af identiteten i forhold til det nye miljø, kan der opstå konflikter med andre personer. Adfærd under konflikter kan ændre sig i løbet af livet og især efter voldsomme hændelser som ulykke eller sygdom. Patienterne får mulighed for at arbejde med personlige strategier til konflikthåndtering samt om nødvendigt at tilegne sig nye strategier. 4. Ansøgningsstrategier Hovedmålet med EduCoRe projektet er at tilbyde patienter på rehabiliteringscentre i Europa et skræddersyet uddannelsesog erhvervsorienteret vejlednings- og undervisningsforløb, som varetages af professionelle vejledere og undervisere. Aktiviteterne er målrettede mod at reintegrere denne specifikke målgruppe såvel på arbejdsmarkedet som i samfundet i øvrigt. Udover tilegnelsen eller erkendelsen af (personlige og interpersonelle) evner lærer patienterne forskellige ansøgningsstrategier, som kan anvendes i den individuelle jobsøgningsproces. 4.1 Det dynamiske arbejdsmarked For at kunne formulere realistiske og brugbare mål er det nødvendigt at patienterne relaterer deres egne kompetencer og færdigheder til det dynamiske arbejdsmarked. Et korrekt og bevidst valg afhænger af kombinationen af forskellige faktorer: personlige ønsker, evner og kompetencer, erhvervserfaring samt de muligheder, som udbydes på arbejds- 6

7 markedet. Grundet konstante ændringer på arbejdsmarkedet og de mange uddannelses- og undervisningsmuligheder, der er tilgængelige, er det tilrådeligt, at planlægningen af et erhvervsrettet projekt sker på baggrund af en nøje gennemtænkt proces. Processen må tage højde for alle de faktorer, der kan være en støtte i forhold til at tage den bedste beslutning. Afklaring af styrker samt af de områder, der skal forbedres for at kunne opnå de fastlagte erhvervsmæssige mål, bør relateres til arbejdsmarkedets muligheder og trusler. Derfor er det vigtigt at have et overblik over arbejdsmarkedsdynamikken og en specifik viden om de sektorer, som den pågældende er interesseret i. En manglende viden om dette (nationale) arbejdsmarked giver risiko for spild af tid og ressourcer, samt for at de fastsatte mål ikke opnås Curriculum Vitae Det vigtigste redskab i ansøgningsprocessen er et curriculum vitæ (CV), idet et CV for de fleste arbejdsgivere er det afgørende grundlag for at vurdere en ansøgning. Derfor er det meget vigtigt, at alle, der søger et job har kompetence til at udarbejde et CV korrekt, så det opfylder de 3 mål: at præsentere sig selv for den fremtidige arbejdsgiver, at fokusere på den personlige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige historie samt at fremhæve individuelle kompetencer At forstå en jobannonce 4.2 Lovgivning vedr. arbejdsmarkedet for personer med funktionsnedsættelse Et vigtigt element i beskyttelsen af rettigheder for mennesker under medicinsk rehabilitering er information om lovgivning om arbejdsmarkedet med specifik reference til patienter, der har været ude for ulykker eller sygdom, som har påvirket deres fysiske eller mentale integritet. Denne type information er afgørende såvel for patienter, der kan bevare deres arbejde efter rehabiliteringen som for de, der må skifte arbejde. I førstnævnte tilfælde er det nødvendigt med viden om den lovgivning, der beskytter den ansatte. I tilfælde, hvor det er nødvendigt at påtage sig en ny opgave eller et nyt job, er det især vigtigt at vide noget om gældende love og regler, der regulerer arbejdsmarkedet særligt i forhold til mennesker med funktionsnedsættelse. Derfor vil deltagerne i vejledningen og undervisningen lære, hvor man finder den (nationale) lovgivning om arbejdsmarkedet for mennesker med funktionsnedsættelse. Det mest almindelige er at søge et job ved at besvare en jobannonce. Deltagerne i undervisningen bliver introduceret for forskellige typer af jobannoncer og lærer at læse mellem linjerne og forstå, hvad henholdsvis virksomhederne og disses HR-medarbejdere reelt kræver af en ansøger Skriftlig ansøgning Målet med den skriftlige ansøgning er (sammen med CV et) at påkalde sig arbejdsgiverens opmærksomhed og blive indkaldt til jobsamtale. Der kræves mere end blot at referere til kravene i jobannoncen. Igennem formulering og design udgør den skriftlige ansøgning desuden et personligt fingeraftryk. Derfor giver det mening ikke blot at tilpasse ansøgningen til jobannoncen og virksomheden, men også at give den et personligt præg. I den forbindelse er der forskellige retningslinjer, som må overvejes. 4.4 Jobsøgningsstrategier 4.3 Ansøgningsdokumenter Ansøgning til en ansættelse forudsætter at ansøgeren har tilgængelige ansøgningsdokumenter. Curriculum Vitæ (CV), portefølje og anbefalinger hører til de hoveddokumenter, der skal bruges. Igennem EduCoRe udformer eller opdaterer patienterne deres ansøgningsdokumenter med hjælp fra underviseren og/ eller vejledningen. Der findes forskellige jobsøgningsstrategier. Før man bruger offentlige redskaber som internettet, dagblade, opslagstavler eller andet, anbefales det at søge job igennem det sociale netværk, da de fleste job besættes via personlige kontakter. Det er derfor vigtigt, at vejledere og undervisere opfordrer patienterne til at etablere og bruge et netværk af kontakter. Det er afgørende at vide, hvordan redskaber som nyhedsbreve, sociale netværkshjemmesider og online profiler kan anvendes i onlinejobsøgningsprocessen. Derudover er aviser, blade, dagblade eller opslagstavler stadig almindelige veje til jobsøgning. 7

8 4.5 Jobsamtalen 5.1 Portefølje Jobsamtalen er det overordnede mål med ansøgningsprocessen. Derfor er det vigtigt at være velforberedt til den. Patienter, der deltager i undervisningen får kendskab til forskellige spørgsmål i jobsamtalen og til at præsentere sig selv bedst muligt. I denne fase af undervisningen opfordres deltagerne til at inddrage alle de færdigheder, de har fået igennem hele undervisnings- og vejledningsprocessen. 5 Evaluering af processen Det kan være meget brugbart og motiverende for patienterne at reflektere over den proces, de har gennemgået under vejledningen og undervisningen. Derfor skal processen evalueres. Dette inkluderer en indledende analyse i starten af vejledningen og slutter med en afsluttende evaluering ved forløbets slutning. I første omgang skal målgruppen bruge resultaterne til at få indblik i egen udvikling. Dernæst skal vejlederne og underviserne bruge resultaterne til at få feedback i forhold til deres arbejde. Et resultat af evalueringen er porteføljen, der kan ses som en samling ansøgningsdokumenter, men også som afgørende læringserfaring. Den voksende interesse for personlige kompetencer og den enkeltes viden som kilde og ressource til at håndtere ændringer i arbejdslivet er elementer, som ofte forbigås og ikke vægtes tilstrækkeligt. Mangfoldigheden i de personlige kompetencer, som den enkelte tilegner sig igennem livet, udgør en styrke, som alle kan udnytte. Udviklingen af disse specifikke evner kan illustreres i porteføljen. Det er et redskab, som gør det muligt for den enkelte at angive de uformelle kompetencer, som ikke nødvendigvis er formelt anerkendte ligesom porteføljen muliggør refleksion over tidligere erfaringer. Udtalelser fra tidligere arbejdsgivere er ligeledes en del af porteføljen. Som tilføjelse til den traditionelle portefølje findes der en e-portefølje, hvori ansøgeren samler e-dokumenter, som illustrerer hans/hendes faglige og arbejdsmæssige udvikling. Denne undervisningslæseplan indeholder fem kapitler, som er indbyrdes forbundet, samt indholdsmæssigt forbundet med e-learningsmodulerne. Denne opbygning betyder, at det ikke giver mening at skille planen eller blot vælge enkeltdele ud. 8

9