Produktivitet inden for de offentlige tjenester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitet inden for de offentlige tjenester"

Transkript

1 Introduktion Som økonomiske stramninger rammer Europa tungt, stiger presset på de offentlige tjenester til at yde mere for mindre. Det rejser spørgsmålet om den offentlige sektors produktivitet - hvad den omfatter, hvad den indebærer, og hvilken betydning den har for den offentlige sektors fagforeninger og deres medlemmer. For at imødekomme disse spørgsmål organiserede EPSU et projekt, med økonomisk støtte fra Europa-Kommissionen, der bestod af tre regionale møder mellem EPSU's tilknyttede partnere samt et gennemgang- og evalueringsmøde. Knap 70 repræsentanter fra fagforeninger i 20 lande deltog i disse drøftelser. Denne afsluttende rapport port har til formål at belyse hovedpunkterne fra disse møder. Den er skrevet af Christoph Hermann fra den østrigske research organisation FORBA og David Tarren fra Adapt International i Storbritannien, der var bestilt til at udarbejde projektet og bidrage med et antal oplæg ved projektmøderne. Dog har efterfølgende diskussioner med EPSU s tilknyttede partnere om denne rapport, samt oversatte versioner, resulteret i en del kommentarer, som det ikke har vaeret muligt at reflektere i rapporten før r projektets deadline d. 31. Oktober Derfor skal denne rapport ses som et bidrag til en fortsat debat om den offentlige sektors produktivitet, og udgør derfor slet ikke det sidste ord i debatten, hverken fra EPSU eller EPSU s tilknyttede partnerorganisationer. EPSU sekrætariatet vil derfor i 2012 fortsat arbejde paa denne rapport med henblik paa at udgive et dokument eller en artikel, der vil komplimentere denne rapport, og her vil yderligere kommentarer fra partnere blive taget til eftertragtning. Hvorfor er den offentlige sektor anderledes? En tilbagevendende kritik af den offentlige sektor på tværs af Europa lyder, at den ikke fungerer optimalt, og at der er et presserende behov for at fremme produktiviteten. Dog, snarere end at være en omkostning eller en byrde for et samfund, så skaber den offentlige sektor social velfærd og yder et stort bidrag til udviklingen og indbyggernes trivsel på tværs af Europa. Meget af kritikken af den offentlige sektors ydeevne stammer fra den misforståelse, at den offentlige sektor har samme mål som den private sektor. Men den offentlige sektor, eller mere konkret de offentlige ydelser såsom forsyningen af vand, gas og el, sundhedsvæsnet, uddannelse og andre offentlige ydelser, er fundamentalt anderledes. Den offentlige sektor har ikke til formål at skabe og maksimere profit, men handler om at opfylde basale, sociale behov på retfærdig og demokratisk vis. Der er intet galt med at stræbe efter at opnå det bedste resultat med de tilgængelige ressourcer. Men snarere end blot at overføre målemetoder fra den private sektor, så må den offentlige sektors fremgangsmåde tage højde for kvalitet så vel som tilgængelighed, ansvarlighed og overkommelighed. 1

2 Hvad er produktivitet? Problemet med udtrykket produktivitet er, at det kan have forskellig betydning afhængig af hensigten fra den pågældende, som bruger udtrykket, og i hvilken sammenhæng udtrykket bruges. Generelt henviser produktivitet til forholdet mellem input og output i en produktionsproces. Produktivitet forventes at stige, når output udvides, mens input forbliver uændret, eller når input falder, i tilfælde hvor output forbliver uændret. Input indeholder typisk kapital, arbejde og mellemleds input. Problemet med redegørelsen af output vil blive diskutteret længere nede. I forretningsverdenen er produktivitet ofte anvendt i en mere snæver betydning, der henviser til en specifik produktivitet eller præstationsindikator, der kræver forbedring. En leder kan for eksempel forlange, at rengøringspersonalet udvider det antal kvadratmeter, de skal rengøre på en arbejdstime eller i løbet af en vagt.ofte bliver produktivitet også brugt som synonym for effektivitet. Begge begreber refererer til forholdet mellem input og output. Men hvor økonomer og poliitikere ofte taler om effektiviteten af en organisation eller en institution, så er effktivitetens virkning af produktiviteten sjældent målt. Officielle statistikker viser kun data for produktivitet og oftest kun for sektoren eller på nationalt plan (almindeligvis som arbejdskraftens produktivitet se længere nede). Der er også forvirring omkring effektivitet og rentabilitet. Selv om profit typisk vokser som konsekvens af en stigende produktivitet, så kan en organisation være fuldt ud effektiv uden at generere profit. Nogle gange bruges begrebet effektivitet indeholdende selve virkningen af effektiviteten. Men der er en vigtig forskel mellem effektivitet og selve virkningen af effektiviteten: Hvor effektivitet henviser til forholdet mellem input og output, så knytter virkningen af effektivitet input sammen med udbytte. Udbytte registrerer ikke kun det umiddelbare resultat af en produktionsproces, men også i hvilken udstrækning output bidrager til at opnå et konkret socialt formål. Hvor målsætningen for leveringen af offentlige ydelser drejer sig om at tilgodese sociale behov, er det mere passende at fokusere på udbytte snarere end output for at vurdere det offentliges ydeevne. At tale om udbytte snarere end output ændrer også fokus fra det udelukkende kvantitative til det mere kvalitative aspekt af serviceydelser. Kvalitet er altafgørende, fordi det afspejler graden af hvilke output, der bidrager til udbyttet. At måle produktivitet At måle produktivitet er mere kompliceret end det kan fremstå, selv i en diskussion om produktivitet i den private sektor. Det største problem er, hvordan man måler output. Processen er forholdsvis ligetil, når produktionsprocessens output er konkrete varer, der kan tælles. Et eksempel kunne være antallet af biler eller computere, der produceres i løbet af en arbejdsdag eller uge. Når produktivitet henviser til en individuel præstationsindikator, såsom antallet af kvadratmeter der bliver rengjort per arbejdstime eller vagt, så er de målbare indikatorer anvendt som proxy for udbyttet - muligvis kan det bekræftes, at den påkrævede mængde rengøring er fuldført, men vurderingen af rengøringens kvalitet er en anden sag. Når en organisation producerer et større antal output, og når disse output ikke er materielle som det typisk er tilfældet med hensyn til serviceydelser så bliver det at måle udbyttet en endnu større udfordring. Indenfor statistik måler man ofte output som pengeværdien af de produkter og ydelser, der er skabt i en produktionsproces, eksempelvis ud fra de potentielle priser for output. Når man vælger at gøre dette, antager man, at markeder er konkurrencedygtige, og at alle varer og ydelser bliver solgt for deres reelle værdi. Tilsvarende højere priser udspringer fra et produkts eller en ydelses højere kvalitet snarere end markedskræfterne fra en producent eller en særlig salgsstrategi (eksempelvis priser afledt af de potentielle kunders købekraft). Siden dette ikke altid er tilfældet i virkeligheden, kan selv den private sektors produktivitetsmålinger være et åbent spørgsmål. 2

3 Problemstillingen er yderligere kompliceret inden for de offentlige tjenesteydelser. Her er det største problem, at output fra den offentlige sektor ikke har nogen markedsværdi. Som sagt, så leverer offentlige organisationer ydelser, der opfylder sociale behov. Snarere end at blive fordelt via markeder, hvor udbud og efterspørgsel afgør en fast markedspris, så er offentlige ydelser fordelt frit og jævnt, så hver indbygger har adgang til ydelserne uafhængig af personlig købekraft. Selv hvis brugere er nødt til at betale for ydelser, dækker salgsindtægterne kun en vis del af de reelle omkostninger. Eftersom der ikke er markedspriser, kan der ikke være tale om markedsværdi. Af denne årsag kunne officielle årsstatistikker antage, at værdien af output fra den offentlige sektor er den samme som værdien af den offentlige sektors input (kapitals-, arbejds- og mellemledsydelser). Dog betød denne tilgang, at produktiviteten af den offentlige sektor ikke kunne ændre sig. Eftersom forholdet mellem input og output forblev uændret, kunne produktiviten hverken stige eller falde. Det er forholdsvis fornylig og kun i enkelte lande, at statistikbureauer har udviklet nye metoder til at måle den offentlige sektors output. Første skridt er en opdeling af offentlige ydelser i et antal individuelle aktiviteter. Eksempelvis er politiets tjenester opdelt i konkrete forbrydelser, såsom vold mod en person, seksuelle forbrydelser, narkotikaovertrædelser, røverier, forskellige typer af tyveri og indbrud etc. Eftersom nogle af aktiviteterne er mere ressourcekrævende end andre, vægtes de forskelligt. Næste skridt er aktiviteter, der forbindes med udgifter, der har betydning for pengeværdien af det overordnede output. Denne pengeværdi forventes at kunne sidestilles værdien af ydelserne i den private sektor. Problemerne med at måle produktiviteten i den offentlige sektor På trods af stadig mere sofistikerede udregningsmetoder, så har forsøg på at måle den offentlige sektors output ikke løst det fundamentale problem med at fastslå output fra de offentlige ydelser. Mindst seks markante kritikpunkter kan rettes mod de eksisterende metoder: - Udeladelser Output indekser vil altid udelade nogle aktiviteter og aktiviteter kan forandres med tiden. Derfor giver output indekser i bedste fald et delvist eller tilnærmelsesvist billede af output. - Skøn Grundet regnskabsmæssige problemer er omkostningerne ved de individuelle aktiviteter ofte baseret på skøn snarere end præcise udregninger. - Ændringer Overførslen af aktiviteter til omkostninger og omkostninger til produktionsmængde indbyder til en mængde forskellige forandringer. - Forebyggelse Formålet med en offentlig ydelse kan være at overflødiggøre aktiviteter. Den bedste sundhedspleje er en sundhedspleje, der ikke er behov for. Men et fald i sundhedsydelser som følge af en forbedring af den overordnede sundhedstilstand i et speficikt samfund ville betyde et fald i produktivitet, ifølge standard definitionerne. - Kapacitet Output eksisterer muligvis kun som potentielle aktiviteter eksempelvis som en sundhedsydelse specialiseret i at håndtere større epidemier. Erfaringen fra Canada har for eksempel vist, at det at lukke hospitaler og nedlægge hospitalssenge kan betyde øget produktivitet, men det undergraver sundhedsvæsnets grundlag for at imødekomme en større helbredskrise, i dette tilfælde spredningen af en epidemi som SARS. På den anden side så kan en større nødsituation øge produktivitet, selv om den er meget ødelæggende for samfundet. Måske er militæret det bedste eksempel på et uudnyttet potentiale, der kan bruges til at gribe ind. Hvor man indenfor statistik måler politiets produktivitet i forhold til mængden og typen af forbrydelser varetaget af politistaben, så ville kun få måle militærets indsats i forhold til det antal krige eller krigshandlinger, der har fundet sted og er observeret inden for en vis periode. 3

4 - Kvalitet Disse målinger gælder ikke eller kun i utilstrækkelig grad for kvaliteten af ydelser. En generel svaghed ved de eksisterende målinger er et fokus på kvantitet fremfor kvalitet, eller output fremfor udbytte. Som tidligere nævnt, afhænger udbyttet af en offentlig ydelse i høj grad af kvaliteten af serviceydelser. På denne måde kan en stigning i antallet af personale i sundhedssektoren i Storbritannien efter næsten tyve års nedskæringer ( ) muligvis have øget input men også kvaliteten af ydelserne, hvilket der stadig ikke er taget tilstrækkeligt højde for i de officielle statistikker, til trods for forsøg fra ONS statistikbureau i Storbritannien på at skabe nye målinger af produktivitet. I den private sektor er kvalitet forventet at afspejles i forskellige priser for ens ydelser. Nogle modeller har tilstræbt at redegøre for kvalitet ved at omfatte kvalitetsindikatorer, efter omkostninger er beregnet og vægtet. Eksempelvis som i tilfældet med sundhedsvæsnet, så bruger ONS kvalitetsindikatorer såsom overlevelse, forbedringer i sundheden og ventetider. Dog er sådanne indikatorer næppe tilstrækkelige til at bedømme den overordnede kvalitet af ydelserne, og de få indikatorer, der findes, er diskutable (er en 30-dage dødelighedsrate nok til at bedømme resultatet af en operation?). Som nævnt, så er det optimale mål for et sundhedsvæsen at forebygge sygdom snarere end at helbrede for sygdom. Virkningen af privatisering, markedsgørelse og udlicitering Privatisering, markedsgørelse og udlicitering er ofte fremlagt som tiltag, der forbedrer produktiviteten i den offentlige sektor. Men de opnåede produktivitetsgevinster opstår sjældent som følge af introduktionen af ny teknologi eller en meget velfungerende arbejdsorganisation, eller som i tilfældet med udlicitering udnyttelsen af stordriftsfordele. Antagelige produktivitetsgevinster stammer for det meste fra jobnedskæringer og udbetalingen af lavere lønninger. Det er sandt, at lavere lønninger reducerer værdien af arbejdskraft, men det har ingen umiddelbar effekt på produktionsprocessen (den langsigtede effekt er med sikkerhed en nedgang i produktivitet, eftersom lavt betalte ansatte vil være mindre motiverede til at udføre deres job). Alligevel forbinder de fleste mennesker højere produktivitet med en mere effektiv arbejdsorganisation. Ingen betragter rengøring som en mere effektiv ydelse end lægehjælp, fordi rengøringspersonale bliver betalt lavere end læger. Derfor udmåles arbejdskraft ofte i antal af arbejdstimer snarere end lønomkostninger. Tilsvarende henviser arbejdsproduktivitet til resultatet per arbejdstime. Eftersom det samme resultat er opnået af færre ansatte, kan nedskæringer i antal af personale midlertidigt øge produktiviteten. Men i det lange løb kan personalenedskæringer føre til nedgang i kvaliteten af ydelsen. I indsatskrævende ydelser, såsom lægekonsultationer eller sygepleje, er kvaliteten af ydelsen helt og aldeles afhængig af den tid, der er nødvendig for brugeren af ydelsen. Situationen er genkendelig: hvis der ikke bliver kompenseret for personalenedskæringer via indførelse af ny teknologi eller organisatoriske fornyelser, så er det uundgåeligt, at en øget produktivitet sker på bekostning af en forringet ydelse og kvalitet. Centrale emner for fagforeninger Begræsningerne ved de eksisterende modeller til at måle produktivitet i den offentlige sektor, sætter fagforeningerne i en stærk position til at udfordre enhver påstand om lav eller faldende produktivitet i den offentlige sektor. Når debatten bevæger sig ud over statistikkerne, er der flere vigtige emner, som fagforeningerne kan fokusere på, og det er i særdeleshed kvaliteten af ydelser samt kvaliteten af ansættelses- og arbejdsbetingelser. Kan fagforeningerne rejse disse spørgsmål, kan det hjælpe til at styrke en reel argumentation, der underbygger en arbejdsgivers målsætninger for at forbedre produktiviteten, og at arbejdsgiveren ikke udelukkende har som sigte at nedsætte omkostninger. Faktisk burde et reelt tilsagn om at forbedre produktiviteten åbne muligheden 4

5 for, at det medfører en stigning i jobansættelser snarere end at antage, at jobnedskæring er nødvendig. Følgende er de centrale emner ved produktivitet, som fagforeninger skal overveje i deres drøftelser eller forhandlinger med arbejdsgivere. Definition af produktivitet Som ved enhver forhandling er udgangspunktet at opnå konsensus om emnet, og produktivitet har en bestemt betydning, som det er nødvendigt at opnå enighed om før selve forhandlingerne. Derudover er det vigtigt for fagforeninger ikke at forudsætte, at arbejdsgiverens repræsentanterne fuldt ud forstår og anerkender forskellene mellem effektivitet, produktivitet og præstation. Derfor kan repræsentanterne for fagforeningen vælge at gennemgå disse forskelle ved mødets start, så der ikke opstår grundlag for forvirring længere inde i forløbet. Arbejdsgiver rationale Arbejdsgivere kan benytte sig af produktivitetsmålinger til at fremføre beviser for og demonstrere et behov for at reducere en arbejdsstyrke, der leverer en bestemt ydelse. Det kan oven i købet være et led i forberedelsen til at udlicitere eller privatisere ydelsen, og denne proces udnyttes til at benchmarke ydelsen. Fagforeningsforhandlerne bør argumentere, at produktivitet nødvendigvis må dreje sig om langsigtede mål, der omhandler ydelsens kvalitet og hensynet til trivsel på jobbet. Som den finske case study (forneden) viser, blot at skære i antallet af ansatte kan umiddelbart virke, som om man forbedrer produktviteten, men det er et mangelfuldt tiltag, der ikke sikrer langsigtede og holdbare produktivitetsstigninger tværtimod, lige det modsatte. Udvidelse af dagsordenen Fagforeningens forhandlere bør sikre, at emner såsom de ansattes trivsel indgår i drøftelserne med arbejdsgiverne. En større udnyttelse af de ansatte kan betyde en umiddelbar øgning i produktivitet, men denne tidlige gevinst kan meget vel forsvinde igen ved de ansattes sygdomsfravær, udbrændthed og større personaleudskiftning. Stigninger i produktivitet bør være baseret på bedre og smartere udnyttelse af teknologi og indførelsen af mere velfungerende arbejdsteknikker, ikke på basis af en udnyttelse af de ansatte. Udvidelse af interessegruppen Udvid drøftelserne til også at inkludere forskellige interessenter, for eksempel brugere eller en række personalefaggrupper. At øge udvalget af interesser under forhandlingerne hjælper til at skabe et mangfoldigt og bredt udgangspunkt som vil, i dets sammensætning, udvide arbejdsgivernes fokus fra kun at være på lønomkostninger. En udvidelse af gruppen af interessenter bør ligeledes inkludere de ansatte, eftersom de vil forstå arbejdsorganistionen og ydelsen, og deres synspunkter og analyser er vigtige i den overordnede proces. Eksemplet fra Norge (forneden) viser, hvad der kan opnås gennem en trepartsforhandlingproces bestående af fagforeninger, ledelser og, som i dette tilfælde, lokale politikere. Inkludér arbejdsorganisation i drøftelserne Arbejdsorganisation er en afgørende faktor for produktivitet og bør derfor være en del af forhandlingerne mellem arbejdsgivere og fagforeninger, eller i det mindste være led i en proces af information og samråd. Gennemskuelighed De ansattes godtagelse af en forandring i arbejdetsorganisationen, eller i organisationens givne karrieremuligheder, arbejdsugens forløb eller driftsmæssige ændringer til forbedring af produktiviteten, vil kun blive opnået hvis denne proces er gennemskuelig, og den opfattes som rimelig af de ansatte, der berøres af forandringen. Fagforeningers deltagelse kan modvirke de ansattes bekymring for, at processen ikke er åben. 5

6 Mål Hvis der er behov for at fastsætte mål, bør dette ske via drøftelser mellem arbejdsgivere og fagforeninger og må være realistiske og afgrænsede inden for en konkret tidsplan. Fagforeninger har brug for at rådføre sig med sine medlemmer for at opnå en god forståelse for, hvad der er opnåeligt og forhandlet med arbejdsgivere ifølge tidsplanen. Gennemgang og evaluering af processen Uanset hvilken proces man enes om som mål for produktiviteten, bør en regelmæssig revision være en naturlig del af arbejdet. Dette vil sikre, at processen opnår dets målsætninger, og samtidig er det en yderligere mulighed for fagforeningsforhandlere at bringe emner op, som tidligere har været undtaget eller tilsidesat. Forbindelsen til anstændigt arbejde En afgørende faktor i produktivitetsdebatten er kvaliteten af ansættelses- og arbejdsbetingelser. For at nævne et eksempel, så beskyldes den offentlige sektor i Europa ofte for at have et højere sygdomsfravær end den private sektor. Håndteringen af denne problemstilling kan illustrere den vigtige forbindelse mellem anstændigt arbejde og en forbedring af produktivitet. The Association for Public Service Excellence (APSE) i Storbritannien har vist, * at det årlige personalefravær koster arbejdsgivere 598 per medarbejder. * "Workforce and Staff Absence: Maximising efficiency", APSE Briefing 10/58 (October 2010) Dette tyder på, at et fald i fravær på grund af forbedrede abejdsbetingelser samt en bedre arbejdsorganisation, kan øge produktiviteten. Desuden er det værd at notere, at den samme udgivelse viste, at personale i den offentlige sektor i Storbritannien havde tendens til at arbejde mere end en time om ugen som ubetalt overtid, og bidrog derved til kunstigt at fremme produktiviteten. Skulle medarbejdermoralen falde grundet årsager som stress, overarbejde eller svigtende loyalitet, så ville produktiviteten i Storbritanniens offentlige sektor følge en lignende tendens, og derved fremhæve vigtigheden af at rekruttere og fastholde loyale medarbejdere ved at tilbyde attraktive karrieremuligheder og et godt arbejdsmiljø. Det er også vigtigt at medtage omkostningerne til de vikarer, der bliver ansat midlertidigt til at erstatte de ansatte, der er fraværende på grund af sygdom. Disse ekstra omkostninger vil nedsætte produktiviteten, og fagforeninger bør anvende dette til at overbevise arbejdsgivere om, at produktivitetsindikatorerne bør inkludere kvaliteten af arbejdsmiljøet samt både de kvalitative og de kvantitative aspekter af ansættelser. Træning og uddannelse er også vigtige aspekter af arbejdslivet, der bør være indgå i rækken af indikatorer. Ydelser af lav kvalitet, deadlines der ikke bliver overholdt og utilfredshed blandt brugere vil nedsætte produktivitetstallene og kan blive udbedret ved at investere i træning for personalet, der er ansvarlig for de offentlige ydelser. Hvis arbejdsgivere fokusere på den kortsigtede gevinst ved at skære i budgettet til træning, så vil højere udgifter udligne disse gevinster på længere sigt og på et tidspunkt ligefrem mindske produktivitetstallene. APSE foreslår tillige, at arbejdsgivere bør overveje måder, hvorpå de kan måle og kontrollere personalefravær ved at undersøge jobtilfredshed og personalets arbejdsbyrde. Fagforeninger og de ansattes engagement Ændringer i arbejdspraksis, og eventuelt arbejdsbetingelser, kræver tillid og gennemsigtighed, og det gavner produktiviteten på lang sigt, at initiativerne reelt involerer de ansatte selv. Ansatte kender og forstår deres arbejde bedre end nogen andre, så de er værdifulde i processen, der måler og forbedrer produktivitet, og arbejdsgivere overser denne vigtige ressource. Ansatte bør bemyndiges af deres arbejdsgiver til at forbedre deres arbejdsorganisation gennem en proces, der iværksættes via en fælles enighed mellem deres repræsentanter og arbejdsgiveren. 6

7 Konklusioner Der eksisterer ikke én enkelt model til at måle produktivitet, og inden for det offentlige er det en omfattende proces, hvor der endnu ikke er helt pålidelige data til rådighed. Fagforeninger kan spille en vigtig rolle inden for dette område, hvis de vil udfordre en arbejdsgivers snævre syn på produktivitet som en omkostningsbesparende mekaniske, eller hvis de har chancen for at nå videre end dette som en del af en aftalt forhandlingsproces. Opsummering af et udvalg af punkter: - Vær konkret omkring hvad der bliver målt (effektivitet, produktivitet eller præstation) - En forbedring af produktivitet skal bygge på langsigtede og holdbare målsætninger arbejdsgivere vil måske gå efter at opnå kortsigtede gevinster gennem jobnedskæringer, men de umiddelbare gevinster kan hurtigt forsvinde igen grundet de ansattes sygdomsfravær, udbrændthed og en stigende personaleudskiftning. - Spørgsmål såsom de ansattes trivsel skal indgå i drøftelserne med arbejdsgivere. - De ansattes godkendelse af ændringer i arbejdsorganisationen, arbejdsugen samt de driftsmæssige ændringer til at øge produktiviteten, kan kun realistisk opnås, hvis de forhandles med gennemsigtighed og involverer ansatte og deres repræsentanter. - Hvis målsætninger debatteres, er det nødvendigt, at det foregår i en diskussion mellem ansatte og deres repræsentanter, og målene skal være realistiske og åbne for revision. - Udvid drøftelserne til også at indeholde en række interessenter, eksempelvis brugere, forskellige personalefaggrupper, politiske beslutningstagere etc. Eksempel: Norge trepartssamarbejde en drivkraft for demokratiske og kvalitative offentlige ydelser Dette eksempel illustrerer det, som fagforeninger kan bidrage konstruktivt med i processen for at forbedre leveringen af offentlige ydelser og involverer kommunalarbejdernes fagforening i Norge (Fagforbundet), lokale myndigheder, ansatte og lokale politikere. De deltagende parter i drøftelserne om produktivitet vurderede, at der var et uudnyttet potentiale, der kunne ændre arbejdsorganisationen og gøre mere overvejet og effektivt brug af de ansatte i den offentlige sektor, og at denne fornyelse kun kunne opnås ved samarbejde. N Fagforbundet har spillet en vigtig rolle i at udvikle denne model for et trepartssamarbejde og har nu mere end ti års erfaring med at forny og udvikle kvalitative offentlige ydelser ved at fremme og organisere aktiv deltagelse af de ansatte og fagforeningen, administrationen og politikere. Fagforeningerne var åbne for dialog og for at udvikle en fælles forståelse for udfordringerne og at opnå enighed om hvilke foranstaltninger, der var påkrævede. Samarbejdet involverede en deling af information, gennemsigtighed og en proces, der var ledet nedefra og op, som i sidste instans indebar kompromiser på begge sider. Partnerskabet udviklede derefter et nationalt regeringsprogram fra 2007 til 2010, bestående af 138 kommuner med det mål at videreudvikle metodikker. Gennem udviklingen af partnerskabet har de involverede kommuner oplevet en skalaøkonomi, en bedre udnyttelse af arbejdsstyrkens kompetencer og viden, mere attraktive arbejdspladser, øget personaletrivsel og et sundere arbejdsmiljø. Der er netop blevet igangsat et nyt nationalt program, der kopierer denne model for samarbejde med den kommunale sektor. Fagforbundet træner sine repræsentanter fra hele landet i at øge kendskabet til og forklare vigtigheden af denne model for samarbejde, og de har modtaget feedback på denne model fra deres lokale repræsentanter og medlemmerne. Dette eksempel tydeliggør, at ansatte spiller en afgørende rolle, særligt i kraft af deres kapacitet som primære tjenesteudbydere. 7

8 De lytter til problemstillingerne, som de lokale borgere rejser, og prøver at løse dem, men brugere anerkender også, at der er en grænse for, hvad der er muligt. Med basis i tanken om "at være sammen om det", opnår fagforeningen også en ekstra bonus ved en deltagelse af brugere, der skaber en følelse af ejerskab og stolthed over for nærsamfundet. Større gennemsigtighed og en deling af information skaber tillid til deres politikere såvel som til deres lokale forvaltning. Samarbejde og inddragelse har skabt et miljø, der giver alle interessenter fordele, og er det centrale princip for opbygning og bevarelse af social kapital. Det følgende link giver indblik i processen og resultaterne af treparts-samarbejdet og fagforeningens afgørende rolle i at håndtere udfordringerne i den offentlige sektor. Eksempel: Finland - udfordringen af det snævre syn på produktivitet og forhandlingen af et nyt tiltag Den offentlige sektors fagforeninger, Pardia og JHL, påbegyndte drøftelser med den finske regering efter at have indført sit eget produktivitetsprogram i Det blev hurtigt klart, at regeringen udelukkende benyttede ordningen til at skære i antallet af ansatte og derved kunstigt hæve produktiviteten, snarere end at forsøge at undersøge arbejdsmetoder og muligheden for at indføre ny teknologi og uddannelse af arbejdsstyrken. En redegørelse fra 2010 af regeringens produktivitetsprogram udført af den finske rigsrevision, fremlagde, at regeringens bestræbelser på at øge produktiviteten med 2 procent blev opnået udelukkende ved en lignende reduktion i antallet af ansatte, og at et reelt forsøg, såsom at indføre ny teknologi, forbedre adgangen til uddannelse og en omlægning af arbejdet ikke blev taget i betragtning. Desuden konkluderede en undersøgelse udført blandt de aktive medlemmer af JHL, den offentlige sektors fagforening, at tiltagene fra regeringen for at øge produktiviteten blev anset som ødelæggende for de ansattes moral og trivsel, og to trediedele af de adspurgte var enige i, at deres afdelinger var negativt påvirket af jobnedskæringer. En fælles rundbordssamtale om produktivitet, som repræsenterede en række interesser på tværs af arbejdsmarkedet, uddelte en undersøgelse blandt dets medlemmer for at vurdere deres erfaringer med at udvikle initiativer til at øge produktivitet og kvaliteten af arbejdslivet. Resultatet af den undersøgelse fremhævede forbindelsen mellem produktivitet og arbejdskvalitet, og blev derved bevismateriale for fagforeningerne i deres forhandlinger. Et af de vigtigste resultater, der kom ud af drøftelserne mellem regeringen og fagforeningerne, var udviklingen af redskaber til at måle produktivitet. Fagforeningerne havde nægtet at anerkende, at produktivitet skulle måles udelukkende i forhold til procentandele. Som et resultat af udviklingen af disse redskaber, der udvidede omfanget af målingerne til at omfatte både arbejdskvalitet og regeringens eget arbejde for bæredygtig produktivitet, nærmede parterne sig hinanden med hensyn til indikatorerne for at måle produktivitet trivsel på arbejdspladsen, kvalitet og ledelse er alle inkluderet som indikatorer. Hvad der fremstår tydeligt af denne case study er, at fagforeningernes aktive rolle udvidede mængden af indikatorer, hvormed produktivitet måles, og et fokus på forbedringen af den bæredygtig produktivitet styrkede processen. Udarbejdelsen er medfinancieret af EU-Kommissionen 8

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere.

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere. De 8 ledelsesprincipper og deres sammenhæng med kvalitetsledelse. På de følgende sider beskrives de 8 ledelsesprincipper lidt mere detaljeret for at give et genkendeligt billede i forhold til kvalitetsledelse.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 Indhold Medarbejderinddragelse 3 Hvem skal være omfattet af ordningen? 3 Kriterier for tildeling 4 Individuel eller kollektiv bonus 4 Ansættelseskontrakt 4 Ændringer af bonusaftalen

Læs mere

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere