Produktivitet inden for de offentlige tjenester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitet inden for de offentlige tjenester"

Transkript

1 Introduktion Som økonomiske stramninger rammer Europa tungt, stiger presset på de offentlige tjenester til at yde mere for mindre. Det rejser spørgsmålet om den offentlige sektors produktivitet - hvad den omfatter, hvad den indebærer, og hvilken betydning den har for den offentlige sektors fagforeninger og deres medlemmer. For at imødekomme disse spørgsmål organiserede EPSU et projekt, med økonomisk støtte fra Europa-Kommissionen, der bestod af tre regionale møder mellem EPSU's tilknyttede partnere samt et gennemgang- og evalueringsmøde. Knap 70 repræsentanter fra fagforeninger i 20 lande deltog i disse drøftelser. Denne afsluttende rapport port har til formål at belyse hovedpunkterne fra disse møder. Den er skrevet af Christoph Hermann fra den østrigske research organisation FORBA og David Tarren fra Adapt International i Storbritannien, der var bestilt til at udarbejde projektet og bidrage med et antal oplæg ved projektmøderne. Dog har efterfølgende diskussioner med EPSU s tilknyttede partnere om denne rapport, samt oversatte versioner, resulteret i en del kommentarer, som det ikke har vaeret muligt at reflektere i rapporten før r projektets deadline d. 31. Oktober Derfor skal denne rapport ses som et bidrag til en fortsat debat om den offentlige sektors produktivitet, og udgør derfor slet ikke det sidste ord i debatten, hverken fra EPSU eller EPSU s tilknyttede partnerorganisationer. EPSU sekrætariatet vil derfor i 2012 fortsat arbejde paa denne rapport med henblik paa at udgive et dokument eller en artikel, der vil komplimentere denne rapport, og her vil yderligere kommentarer fra partnere blive taget til eftertragtning. Hvorfor er den offentlige sektor anderledes? En tilbagevendende kritik af den offentlige sektor på tværs af Europa lyder, at den ikke fungerer optimalt, og at der er et presserende behov for at fremme produktiviteten. Dog, snarere end at være en omkostning eller en byrde for et samfund, så skaber den offentlige sektor social velfærd og yder et stort bidrag til udviklingen og indbyggernes trivsel på tværs af Europa. Meget af kritikken af den offentlige sektors ydeevne stammer fra den misforståelse, at den offentlige sektor har samme mål som den private sektor. Men den offentlige sektor, eller mere konkret de offentlige ydelser såsom forsyningen af vand, gas og el, sundhedsvæsnet, uddannelse og andre offentlige ydelser, er fundamentalt anderledes. Den offentlige sektor har ikke til formål at skabe og maksimere profit, men handler om at opfylde basale, sociale behov på retfærdig og demokratisk vis. Der er intet galt med at stræbe efter at opnå det bedste resultat med de tilgængelige ressourcer. Men snarere end blot at overføre målemetoder fra den private sektor, så må den offentlige sektors fremgangsmåde tage højde for kvalitet så vel som tilgængelighed, ansvarlighed og overkommelighed. 1

2 Hvad er produktivitet? Problemet med udtrykket produktivitet er, at det kan have forskellig betydning afhængig af hensigten fra den pågældende, som bruger udtrykket, og i hvilken sammenhæng udtrykket bruges. Generelt henviser produktivitet til forholdet mellem input og output i en produktionsproces. Produktivitet forventes at stige, når output udvides, mens input forbliver uændret, eller når input falder, i tilfælde hvor output forbliver uændret. Input indeholder typisk kapital, arbejde og mellemleds input. Problemet med redegørelsen af output vil blive diskutteret længere nede. I forretningsverdenen er produktivitet ofte anvendt i en mere snæver betydning, der henviser til en specifik produktivitet eller præstationsindikator, der kræver forbedring. En leder kan for eksempel forlange, at rengøringspersonalet udvider det antal kvadratmeter, de skal rengøre på en arbejdstime eller i løbet af en vagt.ofte bliver produktivitet også brugt som synonym for effektivitet. Begge begreber refererer til forholdet mellem input og output. Men hvor økonomer og poliitikere ofte taler om effektiviteten af en organisation eller en institution, så er effktivitetens virkning af produktiviteten sjældent målt. Officielle statistikker viser kun data for produktivitet og oftest kun for sektoren eller på nationalt plan (almindeligvis som arbejdskraftens produktivitet se længere nede). Der er også forvirring omkring effektivitet og rentabilitet. Selv om profit typisk vokser som konsekvens af en stigende produktivitet, så kan en organisation være fuldt ud effektiv uden at generere profit. Nogle gange bruges begrebet effektivitet indeholdende selve virkningen af effektiviteten. Men der er en vigtig forskel mellem effektivitet og selve virkningen af effektiviteten: Hvor effektivitet henviser til forholdet mellem input og output, så knytter virkningen af effektivitet input sammen med udbytte. Udbytte registrerer ikke kun det umiddelbare resultat af en produktionsproces, men også i hvilken udstrækning output bidrager til at opnå et konkret socialt formål. Hvor målsætningen for leveringen af offentlige ydelser drejer sig om at tilgodese sociale behov, er det mere passende at fokusere på udbytte snarere end output for at vurdere det offentliges ydeevne. At tale om udbytte snarere end output ændrer også fokus fra det udelukkende kvantitative til det mere kvalitative aspekt af serviceydelser. Kvalitet er altafgørende, fordi det afspejler graden af hvilke output, der bidrager til udbyttet. At måle produktivitet At måle produktivitet er mere kompliceret end det kan fremstå, selv i en diskussion om produktivitet i den private sektor. Det største problem er, hvordan man måler output. Processen er forholdsvis ligetil, når produktionsprocessens output er konkrete varer, der kan tælles. Et eksempel kunne være antallet af biler eller computere, der produceres i løbet af en arbejdsdag eller uge. Når produktivitet henviser til en individuel præstationsindikator, såsom antallet af kvadratmeter der bliver rengjort per arbejdstime eller vagt, så er de målbare indikatorer anvendt som proxy for udbyttet - muligvis kan det bekræftes, at den påkrævede mængde rengøring er fuldført, men vurderingen af rengøringens kvalitet er en anden sag. Når en organisation producerer et større antal output, og når disse output ikke er materielle som det typisk er tilfældet med hensyn til serviceydelser så bliver det at måle udbyttet en endnu større udfordring. Indenfor statistik måler man ofte output som pengeværdien af de produkter og ydelser, der er skabt i en produktionsproces, eksempelvis ud fra de potentielle priser for output. Når man vælger at gøre dette, antager man, at markeder er konkurrencedygtige, og at alle varer og ydelser bliver solgt for deres reelle værdi. Tilsvarende højere priser udspringer fra et produkts eller en ydelses højere kvalitet snarere end markedskræfterne fra en producent eller en særlig salgsstrategi (eksempelvis priser afledt af de potentielle kunders købekraft). Siden dette ikke altid er tilfældet i virkeligheden, kan selv den private sektors produktivitetsmålinger være et åbent spørgsmål. 2

3 Problemstillingen er yderligere kompliceret inden for de offentlige tjenesteydelser. Her er det største problem, at output fra den offentlige sektor ikke har nogen markedsværdi. Som sagt, så leverer offentlige organisationer ydelser, der opfylder sociale behov. Snarere end at blive fordelt via markeder, hvor udbud og efterspørgsel afgør en fast markedspris, så er offentlige ydelser fordelt frit og jævnt, så hver indbygger har adgang til ydelserne uafhængig af personlig købekraft. Selv hvis brugere er nødt til at betale for ydelser, dækker salgsindtægterne kun en vis del af de reelle omkostninger. Eftersom der ikke er markedspriser, kan der ikke være tale om markedsværdi. Af denne årsag kunne officielle årsstatistikker antage, at værdien af output fra den offentlige sektor er den samme som værdien af den offentlige sektors input (kapitals-, arbejds- og mellemledsydelser). Dog betød denne tilgang, at produktiviteten af den offentlige sektor ikke kunne ændre sig. Eftersom forholdet mellem input og output forblev uændret, kunne produktiviten hverken stige eller falde. Det er forholdsvis fornylig og kun i enkelte lande, at statistikbureauer har udviklet nye metoder til at måle den offentlige sektors output. Første skridt er en opdeling af offentlige ydelser i et antal individuelle aktiviteter. Eksempelvis er politiets tjenester opdelt i konkrete forbrydelser, såsom vold mod en person, seksuelle forbrydelser, narkotikaovertrædelser, røverier, forskellige typer af tyveri og indbrud etc. Eftersom nogle af aktiviteterne er mere ressourcekrævende end andre, vægtes de forskelligt. Næste skridt er aktiviteter, der forbindes med udgifter, der har betydning for pengeværdien af det overordnede output. Denne pengeværdi forventes at kunne sidestilles værdien af ydelserne i den private sektor. Problemerne med at måle produktiviteten i den offentlige sektor På trods af stadig mere sofistikerede udregningsmetoder, så har forsøg på at måle den offentlige sektors output ikke løst det fundamentale problem med at fastslå output fra de offentlige ydelser. Mindst seks markante kritikpunkter kan rettes mod de eksisterende metoder: - Udeladelser Output indekser vil altid udelade nogle aktiviteter og aktiviteter kan forandres med tiden. Derfor giver output indekser i bedste fald et delvist eller tilnærmelsesvist billede af output. - Skøn Grundet regnskabsmæssige problemer er omkostningerne ved de individuelle aktiviteter ofte baseret på skøn snarere end præcise udregninger. - Ændringer Overførslen af aktiviteter til omkostninger og omkostninger til produktionsmængde indbyder til en mængde forskellige forandringer. - Forebyggelse Formålet med en offentlig ydelse kan være at overflødiggøre aktiviteter. Den bedste sundhedspleje er en sundhedspleje, der ikke er behov for. Men et fald i sundhedsydelser som følge af en forbedring af den overordnede sundhedstilstand i et speficikt samfund ville betyde et fald i produktivitet, ifølge standard definitionerne. - Kapacitet Output eksisterer muligvis kun som potentielle aktiviteter eksempelvis som en sundhedsydelse specialiseret i at håndtere større epidemier. Erfaringen fra Canada har for eksempel vist, at det at lukke hospitaler og nedlægge hospitalssenge kan betyde øget produktivitet, men det undergraver sundhedsvæsnets grundlag for at imødekomme en større helbredskrise, i dette tilfælde spredningen af en epidemi som SARS. På den anden side så kan en større nødsituation øge produktivitet, selv om den er meget ødelæggende for samfundet. Måske er militæret det bedste eksempel på et uudnyttet potentiale, der kan bruges til at gribe ind. Hvor man indenfor statistik måler politiets produktivitet i forhold til mængden og typen af forbrydelser varetaget af politistaben, så ville kun få måle militærets indsats i forhold til det antal krige eller krigshandlinger, der har fundet sted og er observeret inden for en vis periode. 3

4 - Kvalitet Disse målinger gælder ikke eller kun i utilstrækkelig grad for kvaliteten af ydelser. En generel svaghed ved de eksisterende målinger er et fokus på kvantitet fremfor kvalitet, eller output fremfor udbytte. Som tidligere nævnt, afhænger udbyttet af en offentlig ydelse i høj grad af kvaliteten af serviceydelser. På denne måde kan en stigning i antallet af personale i sundhedssektoren i Storbritannien efter næsten tyve års nedskæringer ( ) muligvis have øget input men også kvaliteten af ydelserne, hvilket der stadig ikke er taget tilstrækkeligt højde for i de officielle statistikker, til trods for forsøg fra ONS statistikbureau i Storbritannien på at skabe nye målinger af produktivitet. I den private sektor er kvalitet forventet at afspejles i forskellige priser for ens ydelser. Nogle modeller har tilstræbt at redegøre for kvalitet ved at omfatte kvalitetsindikatorer, efter omkostninger er beregnet og vægtet. Eksempelvis som i tilfældet med sundhedsvæsnet, så bruger ONS kvalitetsindikatorer såsom overlevelse, forbedringer i sundheden og ventetider. Dog er sådanne indikatorer næppe tilstrækkelige til at bedømme den overordnede kvalitet af ydelserne, og de få indikatorer, der findes, er diskutable (er en 30-dage dødelighedsrate nok til at bedømme resultatet af en operation?). Som nævnt, så er det optimale mål for et sundhedsvæsen at forebygge sygdom snarere end at helbrede for sygdom. Virkningen af privatisering, markedsgørelse og udlicitering Privatisering, markedsgørelse og udlicitering er ofte fremlagt som tiltag, der forbedrer produktiviteten i den offentlige sektor. Men de opnåede produktivitetsgevinster opstår sjældent som følge af introduktionen af ny teknologi eller en meget velfungerende arbejdsorganisation, eller som i tilfældet med udlicitering udnyttelsen af stordriftsfordele. Antagelige produktivitetsgevinster stammer for det meste fra jobnedskæringer og udbetalingen af lavere lønninger. Det er sandt, at lavere lønninger reducerer værdien af arbejdskraft, men det har ingen umiddelbar effekt på produktionsprocessen (den langsigtede effekt er med sikkerhed en nedgang i produktivitet, eftersom lavt betalte ansatte vil være mindre motiverede til at udføre deres job). Alligevel forbinder de fleste mennesker højere produktivitet med en mere effektiv arbejdsorganisation. Ingen betragter rengøring som en mere effektiv ydelse end lægehjælp, fordi rengøringspersonale bliver betalt lavere end læger. Derfor udmåles arbejdskraft ofte i antal af arbejdstimer snarere end lønomkostninger. Tilsvarende henviser arbejdsproduktivitet til resultatet per arbejdstime. Eftersom det samme resultat er opnået af færre ansatte, kan nedskæringer i antal af personale midlertidigt øge produktiviteten. Men i det lange løb kan personalenedskæringer føre til nedgang i kvaliteten af ydelsen. I indsatskrævende ydelser, såsom lægekonsultationer eller sygepleje, er kvaliteten af ydelsen helt og aldeles afhængig af den tid, der er nødvendig for brugeren af ydelsen. Situationen er genkendelig: hvis der ikke bliver kompenseret for personalenedskæringer via indførelse af ny teknologi eller organisatoriske fornyelser, så er det uundgåeligt, at en øget produktivitet sker på bekostning af en forringet ydelse og kvalitet. Centrale emner for fagforeninger Begræsningerne ved de eksisterende modeller til at måle produktivitet i den offentlige sektor, sætter fagforeningerne i en stærk position til at udfordre enhver påstand om lav eller faldende produktivitet i den offentlige sektor. Når debatten bevæger sig ud over statistikkerne, er der flere vigtige emner, som fagforeningerne kan fokusere på, og det er i særdeleshed kvaliteten af ydelser samt kvaliteten af ansættelses- og arbejdsbetingelser. Kan fagforeningerne rejse disse spørgsmål, kan det hjælpe til at styrke en reel argumentation, der underbygger en arbejdsgivers målsætninger for at forbedre produktiviteten, og at arbejdsgiveren ikke udelukkende har som sigte at nedsætte omkostninger. Faktisk burde et reelt tilsagn om at forbedre produktiviteten åbne muligheden 4

5 for, at det medfører en stigning i jobansættelser snarere end at antage, at jobnedskæring er nødvendig. Følgende er de centrale emner ved produktivitet, som fagforeninger skal overveje i deres drøftelser eller forhandlinger med arbejdsgivere. Definition af produktivitet Som ved enhver forhandling er udgangspunktet at opnå konsensus om emnet, og produktivitet har en bestemt betydning, som det er nødvendigt at opnå enighed om før selve forhandlingerne. Derudover er det vigtigt for fagforeninger ikke at forudsætte, at arbejdsgiverens repræsentanterne fuldt ud forstår og anerkender forskellene mellem effektivitet, produktivitet og præstation. Derfor kan repræsentanterne for fagforeningen vælge at gennemgå disse forskelle ved mødets start, så der ikke opstår grundlag for forvirring længere inde i forløbet. Arbejdsgiver rationale Arbejdsgivere kan benytte sig af produktivitetsmålinger til at fremføre beviser for og demonstrere et behov for at reducere en arbejdsstyrke, der leverer en bestemt ydelse. Det kan oven i købet være et led i forberedelsen til at udlicitere eller privatisere ydelsen, og denne proces udnyttes til at benchmarke ydelsen. Fagforeningsforhandlerne bør argumentere, at produktivitet nødvendigvis må dreje sig om langsigtede mål, der omhandler ydelsens kvalitet og hensynet til trivsel på jobbet. Som den finske case study (forneden) viser, blot at skære i antallet af ansatte kan umiddelbart virke, som om man forbedrer produktviteten, men det er et mangelfuldt tiltag, der ikke sikrer langsigtede og holdbare produktivitetsstigninger tværtimod, lige det modsatte. Udvidelse af dagsordenen Fagforeningens forhandlere bør sikre, at emner såsom de ansattes trivsel indgår i drøftelserne med arbejdsgiverne. En større udnyttelse af de ansatte kan betyde en umiddelbar øgning i produktivitet, men denne tidlige gevinst kan meget vel forsvinde igen ved de ansattes sygdomsfravær, udbrændthed og større personaleudskiftning. Stigninger i produktivitet bør være baseret på bedre og smartere udnyttelse af teknologi og indførelsen af mere velfungerende arbejdsteknikker, ikke på basis af en udnyttelse af de ansatte. Udvidelse af interessegruppen Udvid drøftelserne til også at inkludere forskellige interessenter, for eksempel brugere eller en række personalefaggrupper. At øge udvalget af interesser under forhandlingerne hjælper til at skabe et mangfoldigt og bredt udgangspunkt som vil, i dets sammensætning, udvide arbejdsgivernes fokus fra kun at være på lønomkostninger. En udvidelse af gruppen af interessenter bør ligeledes inkludere de ansatte, eftersom de vil forstå arbejdsorganistionen og ydelsen, og deres synspunkter og analyser er vigtige i den overordnede proces. Eksemplet fra Norge (forneden) viser, hvad der kan opnås gennem en trepartsforhandlingproces bestående af fagforeninger, ledelser og, som i dette tilfælde, lokale politikere. Inkludér arbejdsorganisation i drøftelserne Arbejdsorganisation er en afgørende faktor for produktivitet og bør derfor være en del af forhandlingerne mellem arbejdsgivere og fagforeninger, eller i det mindste være led i en proces af information og samråd. Gennemskuelighed De ansattes godtagelse af en forandring i arbejdetsorganisationen, eller i organisationens givne karrieremuligheder, arbejdsugens forløb eller driftsmæssige ændringer til forbedring af produktiviteten, vil kun blive opnået hvis denne proces er gennemskuelig, og den opfattes som rimelig af de ansatte, der berøres af forandringen. Fagforeningers deltagelse kan modvirke de ansattes bekymring for, at processen ikke er åben. 5

6 Mål Hvis der er behov for at fastsætte mål, bør dette ske via drøftelser mellem arbejdsgivere og fagforeninger og må være realistiske og afgrænsede inden for en konkret tidsplan. Fagforeninger har brug for at rådføre sig med sine medlemmer for at opnå en god forståelse for, hvad der er opnåeligt og forhandlet med arbejdsgivere ifølge tidsplanen. Gennemgang og evaluering af processen Uanset hvilken proces man enes om som mål for produktiviteten, bør en regelmæssig revision være en naturlig del af arbejdet. Dette vil sikre, at processen opnår dets målsætninger, og samtidig er det en yderligere mulighed for fagforeningsforhandlere at bringe emner op, som tidligere har været undtaget eller tilsidesat. Forbindelsen til anstændigt arbejde En afgørende faktor i produktivitetsdebatten er kvaliteten af ansættelses- og arbejdsbetingelser. For at nævne et eksempel, så beskyldes den offentlige sektor i Europa ofte for at have et højere sygdomsfravær end den private sektor. Håndteringen af denne problemstilling kan illustrere den vigtige forbindelse mellem anstændigt arbejde og en forbedring af produktivitet. The Association for Public Service Excellence (APSE) i Storbritannien har vist, * at det årlige personalefravær koster arbejdsgivere 598 per medarbejder. * "Workforce and Staff Absence: Maximising efficiency", APSE Briefing 10/58 (October 2010) Dette tyder på, at et fald i fravær på grund af forbedrede abejdsbetingelser samt en bedre arbejdsorganisation, kan øge produktiviteten. Desuden er det værd at notere, at den samme udgivelse viste, at personale i den offentlige sektor i Storbritannien havde tendens til at arbejde mere end en time om ugen som ubetalt overtid, og bidrog derved til kunstigt at fremme produktiviteten. Skulle medarbejdermoralen falde grundet årsager som stress, overarbejde eller svigtende loyalitet, så ville produktiviteten i Storbritanniens offentlige sektor følge en lignende tendens, og derved fremhæve vigtigheden af at rekruttere og fastholde loyale medarbejdere ved at tilbyde attraktive karrieremuligheder og et godt arbejdsmiljø. Det er også vigtigt at medtage omkostningerne til de vikarer, der bliver ansat midlertidigt til at erstatte de ansatte, der er fraværende på grund af sygdom. Disse ekstra omkostninger vil nedsætte produktiviteten, og fagforeninger bør anvende dette til at overbevise arbejdsgivere om, at produktivitetsindikatorerne bør inkludere kvaliteten af arbejdsmiljøet samt både de kvalitative og de kvantitative aspekter af ansættelser. Træning og uddannelse er også vigtige aspekter af arbejdslivet, der bør være indgå i rækken af indikatorer. Ydelser af lav kvalitet, deadlines der ikke bliver overholdt og utilfredshed blandt brugere vil nedsætte produktivitetstallene og kan blive udbedret ved at investere i træning for personalet, der er ansvarlig for de offentlige ydelser. Hvis arbejdsgivere fokusere på den kortsigtede gevinst ved at skære i budgettet til træning, så vil højere udgifter udligne disse gevinster på længere sigt og på et tidspunkt ligefrem mindske produktivitetstallene. APSE foreslår tillige, at arbejdsgivere bør overveje måder, hvorpå de kan måle og kontrollere personalefravær ved at undersøge jobtilfredshed og personalets arbejdsbyrde. Fagforeninger og de ansattes engagement Ændringer i arbejdspraksis, og eventuelt arbejdsbetingelser, kræver tillid og gennemsigtighed, og det gavner produktiviteten på lang sigt, at initiativerne reelt involerer de ansatte selv. Ansatte kender og forstår deres arbejde bedre end nogen andre, så de er værdifulde i processen, der måler og forbedrer produktivitet, og arbejdsgivere overser denne vigtige ressource. Ansatte bør bemyndiges af deres arbejdsgiver til at forbedre deres arbejdsorganisation gennem en proces, der iværksættes via en fælles enighed mellem deres repræsentanter og arbejdsgiveren. 6

7 Konklusioner Der eksisterer ikke én enkelt model til at måle produktivitet, og inden for det offentlige er det en omfattende proces, hvor der endnu ikke er helt pålidelige data til rådighed. Fagforeninger kan spille en vigtig rolle inden for dette område, hvis de vil udfordre en arbejdsgivers snævre syn på produktivitet som en omkostningsbesparende mekaniske, eller hvis de har chancen for at nå videre end dette som en del af en aftalt forhandlingsproces. Opsummering af et udvalg af punkter: - Vær konkret omkring hvad der bliver målt (effektivitet, produktivitet eller præstation) - En forbedring af produktivitet skal bygge på langsigtede og holdbare målsætninger arbejdsgivere vil måske gå efter at opnå kortsigtede gevinster gennem jobnedskæringer, men de umiddelbare gevinster kan hurtigt forsvinde igen grundet de ansattes sygdomsfravær, udbrændthed og en stigende personaleudskiftning. - Spørgsmål såsom de ansattes trivsel skal indgå i drøftelserne med arbejdsgivere. - De ansattes godkendelse af ændringer i arbejdsorganisationen, arbejdsugen samt de driftsmæssige ændringer til at øge produktiviteten, kan kun realistisk opnås, hvis de forhandles med gennemsigtighed og involverer ansatte og deres repræsentanter. - Hvis målsætninger debatteres, er det nødvendigt, at det foregår i en diskussion mellem ansatte og deres repræsentanter, og målene skal være realistiske og åbne for revision. - Udvid drøftelserne til også at indeholde en række interessenter, eksempelvis brugere, forskellige personalefaggrupper, politiske beslutningstagere etc. Eksempel: Norge trepartssamarbejde en drivkraft for demokratiske og kvalitative offentlige ydelser Dette eksempel illustrerer det, som fagforeninger kan bidrage konstruktivt med i processen for at forbedre leveringen af offentlige ydelser og involverer kommunalarbejdernes fagforening i Norge (Fagforbundet), lokale myndigheder, ansatte og lokale politikere. De deltagende parter i drøftelserne om produktivitet vurderede, at der var et uudnyttet potentiale, der kunne ændre arbejdsorganisationen og gøre mere overvejet og effektivt brug af de ansatte i den offentlige sektor, og at denne fornyelse kun kunne opnås ved samarbejde. N Fagforbundet har spillet en vigtig rolle i at udvikle denne model for et trepartssamarbejde og har nu mere end ti års erfaring med at forny og udvikle kvalitative offentlige ydelser ved at fremme og organisere aktiv deltagelse af de ansatte og fagforeningen, administrationen og politikere. Fagforeningerne var åbne for dialog og for at udvikle en fælles forståelse for udfordringerne og at opnå enighed om hvilke foranstaltninger, der var påkrævede. Samarbejdet involverede en deling af information, gennemsigtighed og en proces, der var ledet nedefra og op, som i sidste instans indebar kompromiser på begge sider. Partnerskabet udviklede derefter et nationalt regeringsprogram fra 2007 til 2010, bestående af 138 kommuner med det mål at videreudvikle metodikker. Gennem udviklingen af partnerskabet har de involverede kommuner oplevet en skalaøkonomi, en bedre udnyttelse af arbejdsstyrkens kompetencer og viden, mere attraktive arbejdspladser, øget personaletrivsel og et sundere arbejdsmiljø. Der er netop blevet igangsat et nyt nationalt program, der kopierer denne model for samarbejde med den kommunale sektor. Fagforbundet træner sine repræsentanter fra hele landet i at øge kendskabet til og forklare vigtigheden af denne model for samarbejde, og de har modtaget feedback på denne model fra deres lokale repræsentanter og medlemmerne. Dette eksempel tydeliggør, at ansatte spiller en afgørende rolle, særligt i kraft af deres kapacitet som primære tjenesteudbydere. 7

8 De lytter til problemstillingerne, som de lokale borgere rejser, og prøver at løse dem, men brugere anerkender også, at der er en grænse for, hvad der er muligt. Med basis i tanken om "at være sammen om det", opnår fagforeningen også en ekstra bonus ved en deltagelse af brugere, der skaber en følelse af ejerskab og stolthed over for nærsamfundet. Større gennemsigtighed og en deling af information skaber tillid til deres politikere såvel som til deres lokale forvaltning. Samarbejde og inddragelse har skabt et miljø, der giver alle interessenter fordele, og er det centrale princip for opbygning og bevarelse af social kapital. Det følgende link giver indblik i processen og resultaterne af treparts-samarbejdet og fagforeningens afgørende rolle i at håndtere udfordringerne i den offentlige sektor. Eksempel: Finland - udfordringen af det snævre syn på produktivitet og forhandlingen af et nyt tiltag Den offentlige sektors fagforeninger, Pardia og JHL, påbegyndte drøftelser med den finske regering efter at have indført sit eget produktivitetsprogram i Det blev hurtigt klart, at regeringen udelukkende benyttede ordningen til at skære i antallet af ansatte og derved kunstigt hæve produktiviteten, snarere end at forsøge at undersøge arbejdsmetoder og muligheden for at indføre ny teknologi og uddannelse af arbejdsstyrken. En redegørelse fra 2010 af regeringens produktivitetsprogram udført af den finske rigsrevision, fremlagde, at regeringens bestræbelser på at øge produktiviteten med 2 procent blev opnået udelukkende ved en lignende reduktion i antallet af ansatte, og at et reelt forsøg, såsom at indføre ny teknologi, forbedre adgangen til uddannelse og en omlægning af arbejdet ikke blev taget i betragtning. Desuden konkluderede en undersøgelse udført blandt de aktive medlemmer af JHL, den offentlige sektors fagforening, at tiltagene fra regeringen for at øge produktiviteten blev anset som ødelæggende for de ansattes moral og trivsel, og to trediedele af de adspurgte var enige i, at deres afdelinger var negativt påvirket af jobnedskæringer. En fælles rundbordssamtale om produktivitet, som repræsenterede en række interesser på tværs af arbejdsmarkedet, uddelte en undersøgelse blandt dets medlemmer for at vurdere deres erfaringer med at udvikle initiativer til at øge produktivitet og kvaliteten af arbejdslivet. Resultatet af den undersøgelse fremhævede forbindelsen mellem produktivitet og arbejdskvalitet, og blev derved bevismateriale for fagforeningerne i deres forhandlinger. Et af de vigtigste resultater, der kom ud af drøftelserne mellem regeringen og fagforeningerne, var udviklingen af redskaber til at måle produktivitet. Fagforeningerne havde nægtet at anerkende, at produktivitet skulle måles udelukkende i forhold til procentandele. Som et resultat af udviklingen af disse redskaber, der udvidede omfanget af målingerne til at omfatte både arbejdskvalitet og regeringens eget arbejde for bæredygtig produktivitet, nærmede parterne sig hinanden med hensyn til indikatorerne for at måle produktivitet trivsel på arbejdspladsen, kvalitet og ledelse er alle inkluderet som indikatorer. Hvad der fremstår tydeligt af denne case study er, at fagforeningernes aktive rolle udvidede mængden af indikatorer, hvormed produktivitet måles, og et fokus på forbedringen af den bæredygtig produktivitet styrkede processen. Udarbejdelsen er medfinancieret af EU-Kommissionen 8

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre. Indkaldelse af ansøgninger

Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre. Indkaldelse af ansøgninger Sikkerhed og sundhed er godt for alle både for dig og for arbejdspladsen. Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre Fremme et bæredygtigt arbejdsliv #EUhealthyworkplaces www.healthy-workplaces.eu Prisuddeling

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde.

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. HK/Kommunal og det frivillige arbejde HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. Hovedprincipper: HK/Kommunal støtter og anerkender værdien af

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Uendelighedsprincippet (4F)

Uendelighedsprincippet (4F) Uendelighedsprincippet (4F) 1 1 Find 3 Forbedre Nu situationen Forbedringsfase 4 Fasthold 2 Fokuser 2 1 Find Hvilke metoder kan bruges til at finde potentielle effektiviseringsmuligheder? Eksempler på

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere