INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

Transkript

1 INSTITUT FOR KOMMUNIKATION Det Humanistiske Fakultet - Aalborg Universitet TITEL: Smil du er på... PROJEKT: Inf4, Foråret 2004 TEMA: Interpersonel kommunikation læring MEDLEMMER: Thomas Stenskrog Madsen VEJLEDER: Thomas Borchmann SYNOPSIS: Dette projekt omhandler interpersonel kommunikation, Projektet ser ved hjælp af verbal og non-verbale analyse teknikker næremere på hvilken indflydelse mediet har på interpersonel kommunikation i forbindelse med tv-interviews. Der udover anvendes Goffmans teater metafor til at se nærmere på om hvem der egentlig taler i interviewet. Konklusionen på rapporten er at tvinterviewet som en del af interview genren har indflydelse på bland andet turn-taking, mediet har indflydelse på mulighederne for tolkning af non-verbale træk. Og deltagerene i interviewet representerer andre end dem selv. ANTAL SIDER: 33

2 2 Forord Denne rapport er udarbejdet i projektperioden 15. juni. til 10. august 2005 på som erstatning for et ikke fuldført projekt på 6. semester informatik (INF4). i 2004 Rapporten har vejleder, censor som de primære modtagere. Litteraturhenvisninger er skrevet i formen [Forfatter(år) p. xx], hvis det er til en specifik henvisning, og [Forfatter(år)] hvis det er generel henvisning til litteraturen. Ydermere, hvis der er punktum efter henvisningen referer den til den konkrete sætning, hvorimod et punktum før henvisningen refereres til hele afsnittet. Citater skrives i kursiv, og der henvises til disse nedenunder i højre side i samme form som ovenstående.

3 Indhold 1 Introduktion indledning Projektafgrænsning Problemområde Problemformulering Case Persongalleri William Gates III Morten Flate Paulsen Andreas Quale Interview seancen Formålet med interviewet Interview Emne Opstillingen Teori Kommunikationsforståelse Verbal kommunikation Turn-taking Præsuppositioner Up- Downgraders Indexikalitet Nonverbal kommunikation Emblemer Illustratorer Goffman Performance Regions Face-work Teams Analyse af Empiri Analyse introduktion Analyse guide Transkriberingskonventioner Analyse af interview sekvens

4 4 INDHOLD Empiri Ummiddelbare forståelse Teoretisk undersøgelse Diskussion Lessons learned Konklusion 27

5 Kapitel 1 Introduktion Vi modtager hverdag informationer fra mange forskellige steder. Informationer danner baggrund for alle valg vi dagligt træffer, og vi kommunikerer de informationer til andre. Vor at forstå værdien af kommunikation er det vigtigt af forstå værdien af information, da det er den vi ønsker at formidle. 1.1 indledning Læresætningen for effektivt artilleri er: Ilden skal falde i rette tid, med rette art og rette mængde Denne grundsætning kan omsættes til at gælde informationer ved blot at udskifte ild med information. Dagligt bombarderes vi med informationer fra venner, kolleger, radio, tv, aviser, internet etc. For at informationerne skal have værdi for os, skal vi modtage den når eller inden vi skal bruge den, den skal være væsentlig og afpasset så vi får den mængde vi skal bruge hverken mere eller mindre. Danmark omtales ofte som et informationssamfund, vi modtager så mange forskellige informationer i løbet af en dag at der opstår et overflow af informationer, dette bevirker at vi ikke modtager den i rette mængde. Overflowet bevirker at vi er nød til at rubricere informationerne efter graden af væsentligheden for os sammen med tiden og arten af informationen. Sidste uges lotto tal er fx ikke væsentlige med mindre man har en kupon man ikke har kontrolleret endnu, hvorimod næste uges lotto tal ville være væsentlige at kende til. Informationer kan være mange ting fakta, følelser, Alle de informationer vi modtager kræver i større eller mindre grad bearbejdning fra vores side af. Fælles for dem alle er at de afkræver en enten ændring ændring eller fastholdelse af et nuværende adfærdsmønster. Tilbage i 2000 fremsagde en forelæser på Humanistisk Informatik: alt er en tekst, og kan analyseres som sådan 1 Jeg synes at dette var en interessant betragtning, da den indikerer at alt indeholder budskaber, lige fra det eksplicitte (direkte tale og skrift) til de ting vi omgiver os med som eksempelvis tøj, bygninger, billeder etc. Der har altid været nogen som vil fortælle noget til os med disse 1 Jeg har beklageligvis glemt hvem som sagde det og til hvilken forelæsning 5

6 6 Kapitel 1. Introduktion genstande. Denne påstand går godt i spænd med et andet postulat som jeg har taget til mig man kan ikke ikke-kommunikere. Hvilket vil sige at vi altid siger noget, selv når vi er helt stille. Som det fremgår er der kommunikation overalt, og vi modtager gennem denne kommunikation masser af informationer som er med til at forme vore handlinger og opfattelse af virkeligheden.

7 Kapitel 2 Projektafgrænsning Dette kapitel har til hensigt at beskrive rammerne for projektet, der gives indledningsvist en beskrivelse af de overordnede rammer som slutteligt munder ud i en specifik problem formulering. 2.1 Problemområde Forgående kapitel handlede meget om informationer, og om disses betydning for os. Men som nævnt har informationer ingen værdi hvis de ikke vidregives eller anvendes. Det er især vidreformidling af informationer som tillægges værdi, da dette udbreder en eventuel værdi af informationen til et større publikum. Udbredelsen af information er bedre kendt som kommunikation. Kommunikation er immidlertid en kompleks størrelse, hvorledes den foregår er meget kontekst afhænging, dvs. at det samme budskab præsenteres forskelligt afhængigt af deltagere i kommunikationen, mediet (eller fraværet af samme). Et eksempel her på er hvis A ser noget i nyhederne og vil vidrefortælle det til B, så vil ordvalget som A anvender være anderledes end det som nyhedsoplæseren anvendte ud over en masse andre faktorer. Grunden hertil er at konteksten for kommunikationen er forskellig. Det ville derfor være forkert at analysere alt kommunikation som een størrelse, da eksemplevis masse- og interpersonelt grundlæggende er meget forskellige typer af kommunikation kan disse ikke betragtes ens. På dette semester er temarammen: Interpersonel kommunikation og læring. [F-studienævnet, 2004] Hvilket hjælper en del med at afgrænse den form for kommunikation, der er relevant for projektet at se på, nemlig at det vil være interessant at se på interpersonel kommunikation. men der er er også dimensionen læring, som kan være interessant. Nedenstående citat viser hvad F-studienævnet ligger i ordene Interpersonel kommunikation og læring. 7

8 8 Kapitel 2. Projektafgrænsning Projektenheden sætter fokus på området interpersonel kommunikation. Herved forstås dels ansigt-til-ansigt kommunikation i nærsituationer (samme tid og rum) og dels interpersonel kommunikation i læringssituationer (samme tid, men ikke nødvendigvis samme rum: f.eks. fjernundervisning) [F-studienævnet, 2004] Som ovenstående citat viser er det altså interpersonel kommunikation som er i højsæde, men hvad er det mere præcist ud over ansigt til ansigt, eller samme tid men ikke rum? [Allerød and Kristiansen, 2001, 11] Vi forstår interpersonel kommunikation som ansigt til ansigt kommunikation mellem to eller flere mennesker, som er i direkte kontakt med hinanden, og som producerer og udveksler betydning. [Allerød and Kristiansen, 2001, 11] Denne definition er meget konkret i hvad skal opfattes som interpersonel kommunikation og hvad som ikke skal, dog tilbyder forfatterne en opblødning af definitionen [Allerød and Kristiansen, 2001, 14] hvor der fremsættes modifikationer af den interpersonelle kommunikation, som på trods af modifikationerne stadig kan betegnes som interpersonel kommunikation, f.eks. telefonsamtaler, en person i et andet rum, videokonferencer, tv-interview, etc. i disse situationer er nogle af aspekterne i den interpersonelle kommunikation fraværende. fx sanse indtryk etc., mens de indeholder fx intonationer etc. [Allerød and Kristiansen, 2001] angiver de nævnte eksempler som grænsetilfælde, men hvad skulle, lidt naivt spurgt, forskellen være på en optagelse af en samtale mellem to mennesker og et tv interview? Her til angives i [Allerød and Kristiansen, 2001] kort: Når man beskæftiger sig med et sådant grænsetilfælde af interpersonel kommunikation, må man på den ene side abstrahere fra medie perspektivet og se på kommunikationen mellem de implicerede i interviewsituationen. På den anden side er det nødvændigt at overveje medieperspektivet, i det øjeblik man vil vurdere kommunikationens reelle funktion. [Allerød and Kristiansen, 2001, 14] Det er meget interessant at jvf. [Allerød and Kristiansen, 2001] ligger forskellen i kommunikationens reelle funktion, men hvad med ordvalg, kropssprog etc? Jeg kan forestille mig at hvis mine udtalelser skulle offentliggøres på tv ville jeg vælge mine ord med lidt større omhu end hvis jeg skulle tale med en god ven om de samme ting. Jeg er som følge heraf nået frem til den efterfølgende problemformulering. 2.2 Problemformulering Problemformuleringen for dette projekt er som følger: Hvilken betydning har medieperspektivet for analysen af interpersonel kommunikation i et tv-interview?

9 Kapitel 3 Case For at kunne se nærmere på hvorledes man kan behandle et tvinterview som interpersonel kommunikation vil jeg anvende en case, hvor William Gates III, interviewes af to norske professorere. Dette kapitel vil beskrive de nærmere omstændigheder omkring interviewet, dvs. give en introduktion til de medvirkende i interviewet og en kort beskrivelse af interviewets emne, formål, og hvordan interviewet blev gennemført. Hensigten med kapitlet er at give en introduktion til konteksten for interviewet. 3.1 Persongalleri Der er tre deltager i interviewet som denne rapport anvender som grundlag: den interviewede William Gates III, og de to interviewere Morten Flate Paulsen og Andreas Quale William Gates III William Gates III er nok af de fleste bedre kendt som Bill Gates, hovedaktionær i og stifter af Microsoft. Bill Gates begyndte af fatte interesse for computere i en alder af tretten. Som atten årrig startede han på Harvard i 1973, hvor han udviklede en version af basic til verdens første microcomputer 1. Men Gates forlod Harvard uden endt uddannelse for at hellige sig firmaet Microsoft som han stiftede med sin barndomsven Paul Allen. Gates og Allen delte visionen om at der skulle en computer på et hvert skrivebord og de ville levere softwaren til disse. Denne vision må siges af være gået i opfyldelse for Gates, som idag er den rigeste i verden med en personlig formue vurderet til ca $46 mia. Og microsoft er verdensstørste software leverandør. Det som for alvor sparkede Microsoft afsted som en spiller på PC markedet var en aftale i 1980 med IBM, hvor Microsoft skulle hjælpe IBM med at udvikle deres første PC, en PC som microsoft dels leverede dele af specifikationerne til og dels skulle levere et styresystem til. Ovenstående er en sammenfatning af [Microsoft, 2005] og [Synergy, 2005] 1 Micro Instrumentation and Telemetry Systems (MITS) Altair 9

10 10 Kapitel 3. Case Morten Flate Paulsen Som 23 årig blev Morten F Paulsen i 1980 ingeniør ved Norwegian Institute of Technology, Department of Electrical Engineering and Computer Science. I 1987 stiftede han NKI-netskolen 2. Paulsen fik i 1998 sin doktorgrad i undervisning fra Pennsylvania State University, Department of Adult Education and Instructional Systems. Ovenstående stammer fra[paulsen, 2005] Andreas Quale Det har været svært at finde mange oplysninger om Andreas Quale, hvad jeg har kunne finde ud af er at han blev cand. real. i 1966 fra Universitetet i Oslo med speciale i matematisk fysik. I 1974 blev han Dr.philos ligeledes fra Universitetet i Oslo, hvor han i 1995 blev fast ansat. Quale har mange års erfaring i undervisning og beskæftiger sig på Universitetet i Oslo med blandt andet fjernundervisning. Ovenstående stammer fra [Quale, 2005] 3.2 Interview seancen Dette er en introduktion til selve interviewet Formålet med interviewet Interviewet blev gennemført i 1989 i Norge i forbindelse med et besøg som Gates aflagde i landet. Interviewet var et ud af seks som blev vist på lokale tv stationer og sendt ud til studerende som et led i, hvad som betegnes som Europas første netbaserede kursus. Det har ikke været muligt at finde udaf hvad opgaver der var knyttet til interviewene. Alle Interviewene var med IT eksperter som udtalte sig om forskellige IT relaterede emner Interview Emne Der var fire markante emner i interviewet af Bill Gates: 1. emne Historien om Microsofts aftale med IBM om levering af styresystem til deres første PC. 2. emne Hvordan MS-DOS blev standard styresystem, og betydningen af s- tandarder i IT-branchen 3. emne Fremtidens styresystemer. 3. emne Muligheder for norske studerende efter endt studie i IT branchen. Og gode råd til de IT studerende Opstillingen Interviewet var opstillet på som vist på figur 3.1 De to interview personer sad med håndholdte mikrofoner hvorimod mikrofonen til interview personen var skjult. 2 online læreanstalt som har til hensigt at gennemføre alt undervisningen virtuelt

11 3.2. Interview seancen 11 Figur 3.1: Bord opstillingen i forbindelse med interviewet

12

13 Kapitel 4 Teori Dette kapitel præsenterer de teorier som senere skal danne grundlag for analysen af interviewet, kort beskrevet i kapitel 3 på side 9. Kapitlet starter med en beskrivelse af den kommunikationsforståelse som ligger bag, efterfulgt af en gennemgang af de verbale og nonverbale værktøjer jeg har valgt at anvende. Afslutningsvis vil jeg beskrive Erving Goffmans syn på menneskers interaktion og hvad der er på spil i sådan en interaktion. 4.1 Kommunikationsforståelse Som nævnt i afsnit 2.1 side 7 findes der mange forskellig typer af kommunikation. Da denne rapport beskæftiger interpersonel kommunikation, vil jeg her se nærmere på hvordan denne kan tolkes. Figur 4.1 illustrerer et forsøg på at opstille en generel kommunikationsmodel [Allerød and Kristiansen, 2001, p 20] Figur 4.1: Kommunikationsmodel, der viser kommunikation gennem kanal, kode, tekst og kontekst. [Allerød and Kristiansen, 2001, p. 20] De enkelte dele i Figur 4.1 kan beskrives således: Tekst Man kan betegne tekst som det budskab en kommunikator ønsker at overføre til en anden kommunikator. Det er dette som analyserne skal forsøge at finde frem til. 13

14 14 Kapitel 4. Teori Kode For at teksten kan overføres fra een kommunikator til en anden må den først indkodes af afsender hvor efter den afkodes af modtager. koder er kort fortalt den måde vi formulerer vores budskab på, og er i høj grad kontekst afhængigt. Kodningen er både verbal og non-verbal. Kanal Når en komminikator har valgt sin tekst og indkodet den, skal det kodede budskab overføres til modtageren, hertil anvendes en kanal. kanal kan være fx tv, radio, telefon eller luft! Luften kan betegnes som kanal i interpersonel kommunikation i samme tid/rum. Kanalen vil ofte være determinerert af konteksten, hvad er muligt?. Kontekst Kontekst er et kompliceret begreb, der dækker over dels emnet, der kommunikeres om, kommunikatorernes indbyrdes forhold, den sociale sammenhæng hvori kommunikationen foregår. Indkodningen af teksten sker for 90% af kodningens vedkommende ubevidst, vi kontrollerer således kun selv de sidste 10% af kodningen se figur 4.2. Dette er medvirkende til at vi gennem vore kodninger afslører forskellige informationer, som vi eventuelt ikke ønskede at vise. Figur 4.2: Figuren som illustrer mængden af bevidst og ubevidst kommunikation[allerød and Kristiansen, 2001, p. 37] Afslørings tegnene kan være verbale (se 4.2) eller nonverbale (se 4.3). Afsløringerne af disse ubevidst valgte koder kan være med til at lære os meget mere om de relationer der mellem kommunikatorerne og hvilket budskab der egentligt ønskes at overlevere. 4.2 Verbal kommunikation Turn-taking Turn taking er et af nøglepunkterne i kommunikation, da det drejer sig om hvorledes de kommunikerende skiftes til at tale. Der er ifølge [Allerød and Kristiansen, 2001, p 12] 4 forskellige situationer, som kan opstå under kommunikation mellem to individer. de fire situationer er som følger: 1 A er interesseret i at bevare ordet, og B er ikke interesseret i at overtage det

15 4.2. Verbal kommunikation 15 2 A er interesseret i at afgive ordet, og B er interesseret i at overtage det 3 A er interesseret i at bevare ordet, og B er interesseret i at overtage det 4 A er interesseret i at afgive ordet, og B er ikke interesseret i at overtage det [Allerød and Kristiansen, 2001, p 12] Ifølge [Allerød and Kristiansen, 2001, 12] skal samtalen mellem to individer helst løbe flydende, hvilket vil sige at A og B implicit enes om turn-taking i samtalen. Som det ses kan der dog opstå konflikt såfremt situation et eller tre opstår. Konflikten vil bestå i at enten taler A og B i munden på hinanden, eller også er der ingen af dem som siger noget. Men disse situationer vil oftes løse sig selv, ved at den ene af parterne vil tie stille, hvis de taler i munden med hinanden, og omvendt vil en af dem tage ordet og føre samtalen videre, hvis den skulle gå i stå. Hvem der vælger hvad i situationen kan sige noget magt balancen mellem individerne Præsuppositioner Præsuppositioner kan defineres som: Den del af det semantiske indhold ved en ytring som afsenderen ikke meddeler, men forusætter kendt og accepteret af modtagerne. [Cramer et al., 1996, 124] Et eksempel på præsuppositioner kan være: Slår du stadig din kone? Denne korte sætning indeholder ikke færre end tre præsuppositoner: Modtageren er en mand. Modtageren har slået eller er igang med at slå sin kone. Modtageren har en kone. Hvis en afsender præsupponere noget som modtageren ikke kender eller accepterer kan dette betragtes som en præsuppositionsfejl, Skulle præsuppositionsfejl fremsættes intentionelt kan dette være et tegn på at afsenderen forsøger at manipulere med modtageren. Dog vil en intentionel præsuppositionsfejl som er ironi ikke kunne betegnes som ironi, da modtageren er bekendt med præsuppositionsfejlen Up- Downgraders Up- og downgraders bruges til henholdsvis at styrke eller nedtone et udsagn. Up- og Down graders kan udtrykkes både verbalt og nonverbalt. Upgraders Upgraders dækker over anvendelse af fx: bandeord, tillægsord, konstateringer eller assertiver. Et eksempel på en sætning som indeholder alle

16 16 Kapitel 4. Teori typerne af upgraders kan være følgende 1 : Jeg synes fan me det er et fantastisk godt stykke arbejde du har gjort. De nonverbale karakteristika ved upgraders kunne være: illustratorer (se på side 16), høj og markeret stemmeføring, kroppen vendt mod den anden, direkte øjnkontakt. Downgraders Downgraders dækker over anvendelse af fx: spørgsmål, mådesudsagnsord, hypoteser, benægtelse, biord. Eksemplet på downgraders kunne være: Skulle det mon ikke være muligt, at du gider tage dig af det? De nonverbale tegn på downgrading kan være fx: træden sig over tærerne, bortvending af kroppen, lav stemmeføring eller fravær af øjnkontakt. Oventstående beskrivelser er baseret på materielet på Quick Place (se Indexikalitet Indexikalitet er udtryk hvis værdi determineres af konteksten, indexikalitet er deiksis 2 hvilket vil sige ord til beskrivelse af tid, sted, person og brug af personlige stedord. Indexikaliteten kan altså sige noget om opfattelse af tid, sted og personer, og noget om tilhørsforhold. Eksempelvis kan en person anvende ordet vi som inkluderende og de som eskluderende når han ønsker at markere et tilhørsforhold til en gruppe. Ligeledes kan brugen af ham, hende, den, det etc. udtrykke holdninger til de pågældende individer / objekter. 4.3 Nonverbal kommunikation I kommunikation findes der udover det sagt også det usagte, det non-verbale dette er primært møntet på kropssprog, og er mest interessant i de tilfælde hvor det modsiger det talte Emblemer Emblem betyder mærke, kendetegn eller symbol, og er primært gestik med ansigt, fingre og hænder. Dette er i høj grad kulturelt bestemt Illustratorer Der findes seks typer af illustratorer: Batons: Bevægelser, der understreger eller betoner et bestemt ord. Dette kan fx være hvis en far slår i bordet mens han siger NEJ! til sit barn. Ideografer: Bevægelser, der angiver en vej eller en retning. fx. hvis en person spørger om vej, og man svarer du skal den vej (pegende i den retning personen skal) Deiktiske bevægelser: Pegende bevægelser på et bestemtobjekt. Fx. vil du tage den bog til mig (pegende på den ønskede bog) 1 upgraderne er markeret med kursiv 2 Deiksis stammer fra græsk og betyder udpegning af noget

17 4.4. Goffman 17 Spatiale bevægelser: Illustration af rumlig relation. Er fx hvis en lystfisker skal illustrere størrelsen af sin fangst. Kinetograf: Bevægelser, der illustrerer kropslig bevægelse. Dette kan fx være hvis en person skal beskrive en hastighed og samtidig laver en hurtig bevægelse med hånden. Pictograf: Bevægelser der tegner et billede af disses referent. Fx hvis en fyr skal beskrive en kvinde han har set og tegner en cola flaske 3 i luften. 4.4 Goffman Erving Goffman er kendt for sin dramaturiske teori om mennerskers face work og front- /backregion i deres indbyrdes interaktion. teorien går i grove træk ud på at vi alle indtager roller på en scene i samværet med andre, og i vores optræden på scenen tager vi forskellige masker på. Jeg har valgt at medtage dette punkt, da det er en interessant teori der kan hjælpe med at forstå hvad som foregår mellem individer i en interaktion. Ifølge Goffman er der to sider til alle personer performer og character [Goffman, 1993, ], performeren er den sande personlighed, denne personlighed kan påtage sig forskellige roller afhængigt af den sociale konstruktion hvori den indgår. Goffman giver følgende metaforer / beskrivelser af hvad der er i spil i mellem menneskelig interaktion Performance Goffman giver følgende definition af performance: A performance may be defined as all the activity of a given participant on a given occasion which serves to influence in any way any of the other participants. [Goffman, 1993, p 27] Som det ses er performance det et individ gør for at påvirke de øvrige deltagere, herunder kommunikationen Regions Goffman anvender begrebet regions, som et område defineret ud fra sanserne. En region udstrækker sig inden for vores sanse- og opfattelsesbarrierer. Han definerer front region og back region som værende de to steder, hvor en performance bliver henholdsvis udspillet og forberedt [Goffman, 1993, p. 109]. Når performeren er i front region skabes hans face i samspil med publikum. Peformeren skal forsøge at at efterleve de forventninger og normer situationen fordrer[goffman, 1993, 110] 3 Skulle efter sigende være designet efter Marily Monroes figur.

18 18 Kapitel 4. Teori Face-work Som nævnt er face den rolle som vi indtager på scenen, når vi performer, Goffman giver følgende fire faces og to måder hvor på et face kan genoprettes. Be in face Er når der er konsensus mellem performers face og publikums opfattelse af det face som projekteres, det vil sige at opførelsen stemmer overens med forventningerne. Be in wrong face Er det modsatte af Be in face, nemlig hvis performeren viser et face som ikke passer til publikums forventninger. Be out of face Er når individet handler i uoverensstemmelse med sit face. Shamefaced Den tilstand, som er resultatet af at individet er in wrong face eller out of face. Save one s face Er hvis en person forsøger at skjule at han er i wrong face eller out of face. Det kan også være at individet prøver at projektere et anderledes billede for at leve op til forventningerne i situationen. Give/Gain face Hvis publikum hjælper med at genskabe performers face. hvilket hjælper vil individet gain face Teams Goffman bruger ordet team, til at beskrive når to eller flere ønsker at projicere et bestemt billede til et publikum. Det vil altså sige at hvis der er en gruppe som har konsensus i en given sag, vil de danne front mod de øvrige deltagere i interaktionen.

19 Kapitel 5 Analyse af Empiri Dette kapitel vil anvende de forskellige teorier som er angivet kapitel 4, side 13 på det interview som blev præsenteret i kapitel 3 på side 9. Dette kapitel er opbygget ved først et afsnit om hvorledes analysen vil blive gennemført af interviewet. Efterfølgende vil der kommer der et afsnit hvor en sekvens af interviewet vil blive analyseret. 5.1 Analyse introduktion Analyse guide Først vil jeg præsenterere sekvensen, efterfulgt af den ummiddelbare opfattelse af hvad, som sker i situationen hvor efter jeg vil anvende de forskellige teorier til at be- eller afkræfte den ummiddelbare opfattelse. Den teoretiske del af analysen vil være delt op i tre, verbalt, nonverbalt og slutteligt hvad Goffmans teater metaforer kan sige om relationerne mellem de interviewede. og hvilke indtryk de ønsker at vidre bringe til det publikum som ser interviewet. Det er analysens formål at se om det er muligt at anvende de værktøjer som at givet i kapitel 4, side 13 er anvendelige i analysen af kommunikationen mellem deltagerne i interviewet. Det jeg vil søge efter i denne analyse er tegn på forholdene indbyrdes mellem interview deltagerne og disses forhold til emnet. Slutteligt kommer der et afsnit om hvad jeg føler, der mangler viden om Transkriberingskonventioner Men inden jeg tager fat på selve analysen vil jeg lige bringe en oversigt over de konventioner som transkriberingen af interviewet er lavet udfra. Personerne i interviewet vil blive forkortet således: BG: William Gates III MP: Morten Flate Paulsen AQ: Andreas Quale Verbaletræk De analysererde uddrag af interviewet er transkriberet efter konventionerne angivet i [Gregersen, 1992]. [Gregersen, 1992] angiver det som 19

20 20 Kapitel 5. Analyse af Empiri kaldes DANSK STANDARD for transkribering. Dansk standard er opdelt i DANSK STANDARD 1, som er de minimale konventioner for transkribering. og DANSK STANDARD 2, som er til mere forfinet forfinet udskrift, hvor der medtages fonetiske træk og specialnotationer af småord. DANSK STANDARD 1 og de dele af DANSK STANDARD 2, som anvendes i transkriberingen er gengivet i BILAG A. Non-verbale træk De nonverbale træk vil blive angivet således: Hånd bevægelser vil blive gengivet med HH eller VH for højre- henholdsvis venstrehånd. Peger fx BG mod AQ vil dette være angivet som BG VH AQ. Blik retning angives med BR efterfulgt af den person som vedkommende kigger på. AQ BR BG Øvrige nonverbale træk vil blive gengivet i hele sætninger. 5.2 Analyse af interview sekvens Empiri Det første spørgsmål i interviewet er Hvad er den sande historie bag Microsofts handel med IBM?, Bill Gates begynder at fortælle historie, blandt andet om hvordan han forsøgte at sende IBM til CPM for at få et operativ system til deres computer. Men der opstod nogle komplikationer mellem IBM og Digital Research, bla. var chefen 1 ikke til stede og hans kone ville ikke skrive under på aftalen med IBM som ikke ville vente. Dette gjorde at Microsoft havde muligheden for at fortryde at have sendt IBM til CPM, og de fik dermed sikret aftalen selv. Nedenstående sekvens starter med at Gates taler om hvordan Microsoft fik første version af MS-DOS, og dermed sikret aftalen med IBM. 03:22-03:45 BG: And so when we finally submitted our proposal a month later *Tøhh* we included MS-DOS øhh in fact we were very luck to find a piece of work that øhh a guy named Tim Patterson øhh who was in Seatle had already done and we hired him (uf) previous work in order to build MS-DOS in a very tight schedule øhh. (BG sidder roligt i stolen og bevæger stort set kun sit hovede idet han lader BR skrifte mellem MP og AQ) 03:45-03:50 MP: Is it true that he called his oprating system Quick and Dirty Operating System QDOS? (Non-verbal ikke synligt) 03:50-04:01 BG: Yeah actually Tim had a couple of names for the work that he had done *Tøhh* 86-DOS and QDOS were two of the names he used *Tøhh* we quickly renamed it *Tøhh* MS-DOS when we picked it up. (BG sidder med et veltilfreds smil da han nævner omdøbningen af Tim Pattersons arbejde. ellers kropssprog som før.) 04:02-04:04 MP: Ok Tøhh2. 1 Gery Kildall

21 5.2. Analyse af interview sekvens 21 04:04-04:18 AQ: I have a question *UF* Would you say that it was a accident that it was MS-DOS that won and not CPM Tøhh I mean like had Gery Kildall been there would then CPM had been the system that had been chosen and not MS-DOS? 04:18-04:55 BG: No we woul[k] we chang[k] we decided that it was a mistake to have thrown that business to Digital Research and because of our key role in the design of the hardware I mean you know I picked the characterset we picked the graphics resolution *Tøhh* and it was very tricky because we had intergrate a basic enrom the machine had to be able run without the disc and had to be able to run with the disc as well and because of the tight time frame and the fact that they hadn t actua[k] they had not done their sixteen bit version of CPM it was clear that IBM was gonna chose us first... (AQ og MP BR BG, AQ og MP nikker for at indikere interesse til BGs udsagn) Ummiddelbare forståelse Det virker ikke umiddelbart som, at de tre personer lader sig distrahere af kameraerne, ved første øjekast ligener det er en almindelig samtale mellem tre personer. Omend det er en meget kontrolleret kommunikation der er mellem dem, hvilket er meget normalt for interviews. Noget af det som springer i øjnene er fraværet af kropssprog, da der stortset intet er Teoretisk undersøgelse Verbalt Turn-taking Der er en klar rolle fordeling i turn-taking i denne sekvens. Man kan se at Bill Gates har taget rollen som interview person, ved at svar på de spørgsmål enten Andreas Quale eller Morten Paulsen stiller. Dette tydelig gøres i at Gates ikke afbryder de andre i deres tale men venter til de har stillet deres spørgsmål færdigt, først der efter svarer han. Derimod afbryder Morten Paulsen Bill Gates da han spørger ind til QDOS (03:50). Dette kan anses for at være meget naturligt, da Paulsen i kraft af at være interviewer er ansvarlig for at styre ordet. Da ordet skal skifte mellem Morten Paulsen og Andreas Quale (04:04) sker der imiddlertid noget interessant, her beder Andreas Quale eksplicit om ordet, ved at sige I have a question, denne udtalelse komme efter en tøven fra Morten Paulsen, her kan der være tale om at Andreas Quale går ind og overtager rollen som ordstyrer i forhold til Bill Gates. Som det ses her kan man altså godt sige noget om turn-taking på trods af at det er et tv-interview der udgør det for interpersonel kommunikation. Præsuppositioner Der er ingen tegn på præsuppositionsfejl i sekvensen, dette tyder på at der er konsensus om de præsuppositoner personerne fremsætter. Denne konsensus er med til at skabe en ligevægt i kommunikationen, da der ikke er nogen af dem som taler hen over hovedet på de andre. Den eneste lille kruse der kan være på dette billede er situationen hvor Morten

22 22 Kapitel 5. Analyse af Empiri Paulsen spørger ind til navnet QDOS, Dette kan indikere at han ikke er helt sikker på den præsupposition som Bill Gates har lavet. Up- Downgraders Bill Gates er dygtig til at upgrade ved hele tiden at tale i en tydelig og markant stemme. han har dog en del *Tøhhh* i sine udtalelser hvilke han kompencerer for ved at kigge interviewerne i øjnene. Bill Gates vil gerne give Morten Paulsen og Andreas Quale et indtryk af at han er en kompetent udvikler og virksomhedsleder. Dette ses ved at han beskriver det arbejde som Microsoft har løst som... was very tricky because we had... her upgrader han sværhedsgraden af den løste opgave med ordet tricky. Andreas Quale og Morten Paulsen forsøger at upgrade deres forhold til Bill Gates ved ligeledes at se ham i øjnene. Indexikalitet Der er gennem ingen brug af det inkluderende vi i sekvensen som kan indikere et sammenhold mellem de tre personer, Bill Gates bruger I (jeg) til at beskrive ting som Microsoft har lavet... I picked the characterset.... Men ellers taler han om Microsoft som we. Non-verbalt Det nonverbale i sekvensen er meget begrænset, det eneste synlige er at Bill Gates ofte laver en rullende bevægelse med begge hænder, der virker som en osv. bevægelse. Gates anvender dog denne bevægelse i andre sammenhænge end osv.. Paulsen og Quale forholder deres hænder næsten i helt ro, hvilket kan skyldes at de holder en mikrofon gennem hele sceancen. Paulsen og Quale nikker når Gates taler 04:48, deres nik virker anderkendende. Denne slags nik kan tolkes som en måde at vise den man taler med at man lytter efter og forstår det modparten siger. Emblemer De emblemer som anvendes er små nik, til at indikere enighed / forståelse. Illustratorer Som nævnt laver Gates en slags rullende bevægelse med hænderne (batons). Da Gates taler om konstruktionen af computeren... because we had intergrate a basic enrom... anvender han pictografier til at illustrere samlingen. Der er en vigtig faktor her som man ikke må negligere i ovenstående, nemlig kamerazoom og klippene. Da der kan forekomme kropssprog som ikke er fanget af kamerarene. Der fokuseres Fx. mest på Gates i interviewet, hvilket gør at man i store træk ikke kan se Paulsen og Quale. Goffman Der er i hovedtræk to roller som bliver portræteret i sekvensen, interviewede og interviewer. Man kan beskrive disse roller som standard roller, som kan spilles med forskelle, lidt lige som en helterolle. Her er angivet en nærmere beskrivelse af disse to roller. Interviewede Der er to typer af roller den interviewede kan have i et interview: personlighed og talsmand. Personlighed er når interviewet går på den interviewedes personlige oplevelser og meninger, hvorimod at som talsmand udtaler den interviewede sig på vegne af en organisation. De to

23 5.2. Analyse af interview sekvens 23 roller kan immidlertid ikke altid adskilles så let, da personlige holdninger etc. altid vil være tilstede. I denne sekvens spiller Gates rollen som talsmand for Microsoft. Dette kan ses ved at han taler om de ting som we gjorde, dog træder Gates out of face, da han siger... I picked the characterset.... Ved at Gates interviewes som talsmand, er det heller ikke hans egen character som ligger bag hans face. Interviewer Det er intervieweren, som har det største ansvar i et interview. Dette skyldes at det er ham som skal skaffe seerene, de informationer som de har brug for. Dette skal han gøre ved at styre ordet og stille de rigtigt spørgsmål. Det er en vanskelig opgave at stille de rigtige spørgsmål, da intervieweren skal stille spørgsmålene således den interviewede har lyst til at svare, men samtidigt skal intervieweren kunne stille kritiske nærgående spørgsmål for at få de informationer som seerne har brug for. Både Paulsen og Quale spiller rollen som interviewer, idet de supplerer hinanden fx da Paulsen er ved at gå i stå med et spørgsmål går Quale ind med: I have a question. Ydermere kan denne rolle være medvirkende til at Paulsen spørger ind til Gates præsupposition (03:45), for at afklare det for de dele af publikum som ikke har denne viden. Goffman taler om teams, og i denne sekvens er det klart at Paulsen og Quale danner et team mod Gates. Det virker som at de begge spiller med i rollen som interviewer, og at det som sådan kun er en samtale mellem to individer, interviewer og interviewede. Normalt vil dette give mulighed for at tryne modparten i en samtale når man er to mod en, men det virker faktisk som at Gates har overtaget i samtalen. Han smiler mens han taler til dem, han bruger sit kropssprog til at upgrade sine udsagn. Derimod sidder Paulsen og Quale nærmest som saltstøtter og bekræfter Gates udsagn. Men de er dog kritiske, hvilket ses da Quale (04:04) forsøger at presse Gates ved at spørge ind til om det blot var held at Microsoft fik aftalen med IBM.

24

25 Kapitel 6 Diskussion Nedenstående omhandler de aspekter som nærværende rapport har bidraget med til mine evner som færdig informatiker. 6.1 Lessons learned Uddannelsen til Informatiker er som bekendt en blanding af datalogi og kommunikation, hvor sigtet er at kunne fungere som binde led mellem dataloger og brugere af IT-systemer. For at kunne foretage denne kommunikation optimalt er det vigtigt at have en forståelse af hvilke mekanismer der er i spil under interpersonel kommunikation. Især i betragtning af at vi skal søge at finde frem til hvilke behov brugerne har, er det vigtigt at kunne afkode deres signaler. Jeg har mine forbehold overfor at komme til at anvende analyse af interpersonel kommunikation i en sammenhæng som denne rapport igen, men jeg mener at det er ganske givtige værktøjer at have med i rygsækken både proffesionelt og privat, da det kan hjælpe med at mindske misforståelser og højne egne evner til at kommunikere klart. En af de statements som er blevet præsenteret i denne rapport er at 90% af al kommunikation foregår ubevidst, og det er disse 90% som er de interessante, da det er her at sandheden kan findes. Dette forstået på den måde at vi mennesker altid afslører vores holdninger til et givent emne, selvom vi siger et, kan vi ved nærmere efterforskning afsløre noget andet. Eller forstærke vores holdninger ubevidst. Dette er selvsagt givtigt, da en af de ting vi har lært i forbindelse med fx usability testing er at brugere ofte er meget høflige, og ikke ønsker at såre nogen med kritik. Det ville naturligvis være lettest at tage deres udsagn for på lydnende, men det ville skabe dårlig kvalitet, og i sidste ende utilfredshed. Kan vi derimod lære at tolke brugernes signaler kan vi lettere gå i dybden og udforske ønsker og utilfredshed. 25

26

27 Kapitel 7 Konklusion Dette er måske sammen med problemformuleringen det mest spændende kapitel i rapporten, det er her jeg vil fortælle hvad jeg er kommet frem til efter min undersøgelse Problemformuleringe var for denne rapport har været: Hvilken betydning har medieperspektivet for analysen af interpersonel kommunikation i et tv-interview? Da jeg analyserede interviewet fandt jeg frem til følgende punkter hvor mediet spiller ind i forhold til den interpersonelle kommunikation: Verbalt Der er ingen ummiddelbare indikationer på at den verbale kommunikation, er anderledes i forhold til en samtale mellem to parter. Der er naturligvis nogle ting som hører til genren interview, som bevirker at fx turn-taking nemt får formen spørgsmål-respons. Non-verbalt Tv interviews er ofte klippet og zoomet på en sådan måde at man ikke kan se alle parter på een gang. Dette gør at de non-verbale træk ved kommunikationen er kraftigt beskåret af de som produceren mener at man skal se, derfor er det umuligt at afkode det non-verbale. Hvis man ønsker at kompencere for dette bør man enten overvære interviewet live eller anvende de uredigerede optagelser. Roller Hvis man ser på Goffmans teater metafor bliver det klart at det face som kommunikatoren på tager, kan ligge langt fra dennes character. Dette gør sig gældende både for interviewer og interviewede, da de repræsenterer parter der ikke selv er tilstede. Det er derfor vanskeligt at sige noget om individerne. 27

28

29 BILAG A - Dansk standard 29

30 30 Kapitel 7. Konklusion DANSK STANDARD 1 1. Teksten udskrives i normal ortografi (dvs. efter gældende Retskrivningsordbog), dog benyttes store begyndelsesbogstaver kun ved proprier. Forkortelser (som o.l. ), tal (som 17 ) og tegn (som % ) skrives ud (som og lignende, sytten og procent ). 2. Af tegnsætningstegn bruges kun punktum. Det bruges til at betegne ytringsafslutninger. Ytringsafslutninger er vanskelige at definere, idet kriterierne dels er visse lydlige parametre som tonegang og længde og dels også er af indholdsmæssig art. Man kunne kalde ytringer for funktionelle helheder, der er baseret på en kvasiobjektiv fonetisk virkelighed. 3. Ordrækkefølgen på udskriften skal være den samme som på båndet. 4. Uforståelige sekvenser og ord markeres med (uf) (for uforståelig ). 5. Sekvenser, der er vanskelige at forstå, men hvor man med et vist element af sikkerhed mener at kunne høre det sagte, skrives indenfor en parentes markeret med et? umiddelbart uden for hver side af parentesen (fx?(taxakørsel)? ). 6. Når der er flere deltagere i samtalen udskrives de på hver sin linie (som i et partitur) således at samtidig tale skrives over hinanden (kun begyndelsen markeres tilnærmelsesvis som simultan) og talerskift uden overlapning skrives efter hinanden på hver sin linie. DANSK STANDARD 2 Pauser er intervaller uden fonation. P benyttes for pauser af en hvilken som helst varighed - ved pauser af længere varighed (fx over ét sekund) kan man skrive varigheden i sekunder efter P (fx P3 ). Denne mere eksplicitte markering af pauser vil blive anvendt i transskriptionerne. Tøven er intervaller med ikke-segmentaliseret fonation uden rigtigt indhold. T anvendes for alle slags tøven, ønskes en specifikation kan man skrive Tøhm, Tmm osv. Også denne mere eksplicitte markering af tøven vil blive anvendt i transskriptionerne. Selvafbrydelser Herved forstås ord, der ikke er fuldstændige (fx eftermiddagskaffe afsnuppet efter [k]) - man skriver så meget af ordet, der blev sagt, med en bindestreg efter for at markere uafsluttetheden (fx eftermiddagsk- ). Selvrettelser er hos visse talere meget hyppige. S(Ě)S anvendes for at markere en selvrettelse, hvor parentesen indeholder både det forkerte og rettelsen (fx..s(eftermiddagsk- Tøh eftermiddagste)s...

31 BILAG B - Executive summary 31

32 32 Kapitel 7. Konklusion This summary describes a report completet during the summer of 2005, as a substitute project for a project which i did not complete on INF Problem This report is works with interpersonel communication in the context of tvinterviews, It aims to find the areas, where tv-interviews cannot, or only with some difficulties be treated as interpersonel communication. The translated version of the problem description is as follows: What significance has the media, in the analysis of interpersonel communication in a tv-interview? Means In order to answer this question i took a closer look at an interview made in Norway in 1989, when Bill Gates was interviewed by to Norvegian proffessors. I used verbal and non-verbal tecniques and the theater theorem by Erving Goffman in order to find the answer. Verbal analysis To look at the verbal aspects of the communication in the interview I looked at the turn-taking in the situation which tells about the dominating party of interpersonel communication. Presuppositions was sought out to look at which common understanding there were between the parties. Looking at Up-Down graders and indicicality told something abouth what the sender feelt about a given subject. Non-verbal analysis Looking at non-verbal features of communication is very important, because this can be tell tell signs of how the communicator experiences a given subject or situation. Erving Goffman Goffman has a very interresting way of describing the human interaction. He describes it as a theater where we put on faces as rolls, and we kan give loose them which makes us wounerable. Conclusion The conclusion of this report is that there are some aspects of interpersonel communication which needs to be taken into account: the turn-taking seems to be determinated by the genre, meaning that it is in a Q and A form. The non-verbal features of the communication that can be analysed are determined by the cutting and angeling of the interview. And last but not least, the faces that are protraied in an interview does not cover the individuals as performers but the entities the represent.

33 Litteratur [Allerød and Kristiansen, 2001] Allerød, H. and Kristiansen, M. (2001). Kan du se hvad jeg sagde? -mennesker ansigt til ansigt. Samfundslitteratur, anden edition. [Cramer et al., 1996] Cramer, J., Henriksen, L. A., Kunøe, M., Larsen, E. V., Togeby, O., and Widell, P. (1996). 699 varme termer - leksikon til sprogkundskab. Aarhus Universitetsforlag. Bacheloruddannelsen i infor- [F-studienævnet, 2004] F-studienævnet (2004). matik, Internet. [Goffman, 1993] Goffman, E. (1993). The Presentation of Self in Everyday Life. Penguin Books. [Gregersen, 1992] Gregersen, K. (1992). talesprog. SNAK. Retningslinier for udskrift af dansk [Microsoft, 2005] Microsoft (2005). Bill gates web site. Internet. [Paulsen, 2005] Paulsen, M. F. (2005). Morten flate paulsen: Professor of online education and author of e-learning books. Internet. [Quale, 2005] Quale, A. (2005). Quale, andreas. Internet. [Synergy, 2005] Synergy, T. (2005). Relationships with bill gates. Internet. 33