Kapitel 13. Miljøskader Arbejdsskader Arbejderbeskyttelse til omkring Arbejderbeskyttelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 13. Miljøskader Arbejdsskader Arbejderbeskyttelse til omkring 1975. Arbejderbeskyttelse"

Transkript

1 Kapitel 13 Miljøskader Arbejdsskader Arbejderbeskyttelse til omkring 1975 I dette og det følgende kapitel belyses primært en udvikling, der ændrede på arbejdernes kår. Da der i en lang række tilfælde er henholdsvis en direkte og indirekte sammenhæng mellem miljøskader og arbejdsskader, vil problematikken blive strejfet Emnet er omfattende og griber ind ikke blot på arbejdspladserne, men også i vort familieliv, derfor har jeg begrænset omtalen til eksempler med egne erfaringer og oplevelser som udgangspunkt. Arbejderbeskyttelse indførtes ved lov i Danmark i 1832, men er siden blevet udviklet i takt med industrialiseringen og arbejdernes ændrede stilling i virksomhederne; deres organisering i fagforeninger og dermed deres slagkraft igennem faglige kampe. De nugældende regler har deres rod i love af 1901 og 1913, men er siden 1975 omfattet af arbejdsmiljøloven. Vort samfunds bestræbelser på at forbedre sikkerheden på arbejdspladserne gennemgik flere faser, påvirket af den tekniske udvikling, den politiske situation og konjunkturerne. Erkendelsen af, at arbejdere har krav på ordentlige arbejdsforhold, stammer fra den industrielle revolutions vugge i England og Tyskland. Her var der i midten af det 19. århundrede tendenser til, at arbejderbefolkningen nærmest blev udslettet som følge af det hårde arbejde. Det førte til de første love om arbejderbeskyttelse. Love som først og fremmest blev indført for at sikre den nødvendige arbejdskraft til industrien. 245

2 De goder arbejderklassen kæmpede sig frem til kostede afsavn lidelser. Intet kom dumpende som en appelsin i en turban fra de riges veldækkede borde. Med den tids viden arbejdsgiveres vurdering af arbejdere blev de første tiltag til arbejderbeskyttelse fokuseret på børn og fysiske skader, som dødsulykker og tab af legemsdele. Altså skader man kunne iagttage umiddelbart skader man ikke bare kunne snakke sig fra. Sammenfaldende modsatte interesser. Arbejdsgivere har af hensyn til profit været interesseret i at benytte den billigste og mest effektive arbejdskraft. Tidligere kunne hvem som helst gå direkte fra gaden og ind på fabrikkerne men med den tekniske revolution stilles der krav til medarbejdernes uddannelse og kunnen hvilket kan spores i nogle arbejdsgiveres positive holdninger og bestræbelser på forbedringer af arbejdsmiljøet. Af kritikere benævnt frynsegoder uddelt i forhold til den rådende arbejdsløshed. Penge lugter ikke Når forhandlingens vej var udelukket, henvistes arbejdernes organisationer fagforeningerne til at gå den tunge og eneste vej, nemlig konfliktens arbejdskampens som andre foretrækker at benævne civil ulydighed. Fagforeninger vil generelt konsekvent bekæmpe løntrykkere. Konflikter belyses fra side 282. Karakteristisk var, at nok blev beskyttelseslove vedtaget, men de var uden øjeblikkelig indflydelse på arbejdsdagen, der skulle gå år. Årsagerne hertil var flere: Først da de tekniske fremskridt giver arbejdsgiverne besparelser på den i forvejen ringe lønudgift, investeres i maskiner og beskyttelsesforanstaltninger. Arbejdsbyrderne blev lettet, men ulykkesfrekvensen og arbejdsløsheden steg i takt med de ændrede produktionsformer. Den herskende uvidenhed og bagstræbet hos nogle arbejdere og arbejdsgivere var nogle af årsagerne. Da kvinderne kun undtagelsesvis var beskæftiget på arbejdsmarkedet var enlige mødre i en tvangssituation, og deres børn kunne som regel findes på de ringeste arbejdspladser. Allerede på dette tidlige tidspunkt gør læger opmærksom på de sundheds- og helbredsmæssige farer på en lang række virksomheder, hvilket som konsekvens får, at lokaleforhold bedres, udluftning ventilation påbydes og for visse fabrikationer forbydes børnearbejde (Fajance og akkumulatorfabrikker, blyforgiftning). 246 Arbejdskamp 132 Civil-ulydighed 26, 288

3 Der var megen modstand mod disse love, men da man kunne påvise at 250 børn fra var kommet alvorligt til skade (dræbt eller invalideret) valgte de reaktionære at holde lav profil i debatten. Folk fra Statens Fabrikstilsyn inspicerede virksomhederne og kom med påbud. Fagforeninger forsøgte ad forhandlingens vej at få ordninger i stand, men mødte oftest massiv modstand og arbejdsgiveres forsøg på at omgå både love og aftaler. Beskyttelse af børn I Danmark blev den første lov til beskyttelse af børnearbejdere vedtaget i Det skete efter at Folketinget havde vedtaget en lov om dyrebeskyttelse. Nogle medlemmer mente, at så kunne man da også lave en lov om beskyttelse af mennesker. 1. Fase: Børnearbejde: I denne fase forsøgte man at komme misbrug af børns arbejdskraft til livs. 2. Fase: Arbejdsulykker 3. Fase: Beskyttelse mod farlige maskiner: Mange maskiner forårsagede alvorlige ulykker og en lang række cirkulærer blev udstedt med forskrifter om, hvorledes maskiner skulle være konstrueret, og om hvorledes de skulle betjenes. 4. Fase: Forebyggende helbreds og sundhedsforbedrende foranstaltninger: En dr. Hornemann afslørede i 1872, at på 45 undersøgte fabrikker var 886 børn under 14 år og 134 under 10 år, ud af en arbejdsstyrke på Børnene var fordelt således på forskellige fabrikker: 76 % på cikoriefabrikker. 60 % på tændstikfabrikker 31 % på tobaksfabrikker 30 % på glasværker Børnearbejde 246,

4 32 % på fajancefabrikker 13 % på tekstilfabrikker Hertil skal lægges børn beskæftiget i landbrug, i mindre håndværksvirksomheder, med budpladser og f. eks. i vaskerier. Nogle steder arbejdede børnene en halv dag, således at de fik mulighed for nogen skolegang. Andre steder var arbejdstiden 13 timer i døgnet. Før Første Verdenskrig var børn under 15 år ude at tjene i landbruget. Vogterdrenge måtte ofte stå op kl. fire om morgenen for at klare deres arbejde, inden skolen begyndte. Det blev nu forbudt at beskæftige børn under 10 år i fabrikkerne. Børn mellem 10 og 14 år måtte højest arbejde 6½ time pr. dag, heri var ½ times hvilepause. Arbejdstiden skulle ligge mellem kl. seks morgen og otte aften. Søndagsarbejde blev forbudt. I 1873 blev Fabrikstilsynet (senere Arbejdstilsynet) oprettet og to arbejdsinspektører fik den umulige opgave at gennemføre loven. Denne ændres flere gange for endelig i 1913 helt og aldeles at forbyde børn under 12 år at arbejde, denne aldersgrænsen hæves i 1925 til 14 år. En dag for en københavnsk mælkedreng kunne i erne se således ud: Op kl. 5, fra kl. 6 til 12 ud med mælkevognen, fra 12 til 13 middagspause og «lektielæsning», fra 13 til 18 i skole og derefter «lektielæsning», hvis han da ikke havde plads som bud i en forretning til kl. 20. Denne fremstilling stemmer ikke helt overens med mine erindringer fra midten af 30. erne. I dem indfandt mælkedrengene sig kl. 8 i skolen sammen med os andre, anbragte sig på de bagerste bænke og snorkede højlydt et par timer. Lektielæsning var teori. Ingen, ej heller lærerne forstyrrede dem i deres søde søvn. Børnenes retsstilling overfor arbejdsgiverne var svag. De var forsvarsløse lus mellem mere end to negle. Efter min vurdering var børnene retsløse. Prygl flade øretæver var ikke just en mangelvare i modsætning til en kost, man i dag dårligt vil præsentere for svin. Dertil skal føjes til, at mange børn blev pålagt fysiske arbejdsbyrder på et tidspunkt, som de endnu ikke var fysisk udviklede til at klare. 248

5 Meget arbejde blev udført i mørke, snævre uopvarmede lokaler uden ventilation. Børn som cigarrullere på tobaksfabrikker kunne få åndedrætssygdomme af det støv og møg, som fløj dem om ørerne. Livsvarige arbejdsskader var børns pris for at leve op til dogmer som: Arbejde er sundt arbejde skader ikke Disse dogmer blev fremsat af de borgere, der udbyttede børnene. Argumenterne var i det store og hele, som vi møder i dag samme melodi, men et andet omkvæd. Man måtte tage hensyn til virksomhedernes muligheder for at klare sig i den hårde konkurrence. En klagesang man også hulker i året Man skulle ikke fra samfundets side blande sig i forældrenes frie ret til at beslutte og bestemme over deres børn, man sang frihedssangen fra et alter, der skjulte, at de fattige ikke havde social frihed. Hvis de ikke skulle tigge eller sulte, havde de intet andet valg end vejen til slaveanstalterne. Ved at benytte børn til fabriksarbejde o.l. holdt man voksne arbejdere familieforsørgere ude fra arbejdspladserne kort kan det udtrykkes således: De fattigste familier fik lidt krummer på bordet ved at lade deres børn slide, men i virkeligheden var det ris til egen røv, fordi børnene tvang forældrene ud i permanent arbejdsløshed. Da kvinderne kun undtagelsesvis var beskæftiget på arbejdsmarkedet var enlige mødre i en tvangssituation, og deres børn kunne som regel findes på de ringeste arbejdspladser. Allerede på dette tidlige tidspunkt gør læger opmærksom på de sundheds- og helbredsmæssige farer på en lang række virksomheder, hvilket som konsekvens får, at lokaleforhold bedres, udluftning ventilation påbydes og for visse fabrikationer forbydes børnearbejde (Fajance og akkumulatorfabrikker, blyforgiftning). Samfundets interesse i at begrænse og forbyde børnearbejde var og er primært at få det størst mulige antal familieforsørgere i arbejde, samt undgå langtidsskader på børn, dermed reduceres senere udgifter til social- og sundhedsvæsen. Endelig fratages arbejdende børn deres chance for uddannelse, blot én af flere forudsætninger for et velfærdssamfund. Børnearbejde er også i dag almindeligt i ulande. Jeg har set børn hoste støv op, når de vævede «persiske» tæpper og jeg føler lede ved de af mine medborgere, der åbenlyst praler af, hvorledes de har pruttet med prisen og gjort et røverkøb. 249

6 I Bangladesh oplevede jeg, at et barn fik en arm revet af i uafskærmet remtræk. Man kom løbende med en dreng på 10 år. Højre arm var revet af i en rismølle. Han var døden nær på grund af blødningen. Vi ydede første hjælp og fik med besvær fat i en bil og kørt ham til et hospital. Nogen tid efter spurgte jeg til ham. «Nåh ham»! sagde man, han døde, han kunne ikke underskrive indlæggelsessedlen, han var jo højrehåndet». Sandheden var, at han ikke selv kunne betale for hospitalsbehandling, ej heller havde han en kautionist, der kunne garantere for betaling. Jeg har ikke og drømmer ikke om at have fornemme «persiske» tæpper på mit gulv. Kald det boykot, om du vil. Har jeg mistanke om, at en vare er fremstillet af straffefanger eller af børn, undlader jeg at købe den, uanset hvor meget jeg kan «spare» eller jeg forlanger en kvittering, hvoraf det klart skal fremgå, at varen ikke er fremstillet af straffefanger eller børn. Prøv og du bliver overrasket over, hvor lidt du får købt ind. Sko begyndte jeg med, men opgav, da risikoen for at skulle gå barbenet blev for overvældende. På trods af love og forordninger havde langt de fleste fabrikker remtræk i loftet, som det ses her til ind i erne. Når vi under den tyske besættelse sprængte fabrikker, hvor man arbejdede for tyskerne i luften, havde vi altid alle remtræk kørende. Når de store svinghjul blev revet løs, væltede de ret meget på deres flugt op til Vorherre. 250

7 Tror du boykot kan hjælpe børn i ulande, hvis mange nok deltager i boykotten? Har du bedre forslag? Find varegrupper og lande hvor børn og straffefanger udnyttes i vore dage. Arbejdsulykker De alvorligste ulykker tiltrak sig naturligvis størst opmærksomhed og blev derfor også dem, som man i første omgang prøvede at begrænse. Indenfor landbruget skete en lang række ulykker ved tærskeværker og mejerier, men dampkedlers eksplosioner forårsaget af mangelfuld vedligeholdelse og forkert betjening krævede mange dødsofre. Eksempel: Ulykker i forbindelse med dampmaskiner dampkedler var i brug i Da arbejdet med at passe kedlerne ikke var særligt anstrengende, ansatte man gamle mænd, helt unge, eller kvinder til at passe dem. Især på mejerierne havde «kedelpasseren» mere end travlt med andre gøremål. Alt i alt var pasningen af kedlerne overladt til tilfældighedernes frie spil, især da mange blev passet af mere end fordrukne personer. Ulykkerne udeblev derfor ikke. Den første store kedel-eksplosion fandt sted i Hillerød i 1873 med 10 dræbte. I 1891 og 92 indtraf syv eksplosioner alle med tab af liv. Fra 1897 til 1904 blev seks personer dræbt ved 11 eksplosioner. Ved lov indførtes en lang række kontrolforanstaltninger, blandt andet krævede man, at kedelpasseren skulle være uddannet og have et certifikat. Tærskeværker og maskiners farlige remtræk blev påbudt afskærmet, men endog i erne mener jeg at have set meget få afskærmede remtræk. Eksempel: I 1942 kommer jeg på min læreplads til skade med mine fingre i et uafskærmet remtræk, en banal arbejdsulykke. Da jeg efter to ugers «rekreation» vender tilbage, er min første handling at fremstille en skærm af pladestumper, jeg finder i brokkassen. Udgifterne var således minimale, men mester kom straks farende, det skulle jeg ikke bruge tid på her skulle produceres. Jeg trodsede ham jeg har jo kun fem fingre på hver hånd og det, synes jeg ikke, er for meget. Skærmen kom op. 251

8 Sammenstyrtninger i udgravninger Lad min morfar, Pouls reaktion tjene som eksempel. Udgravninger blev udført med skovl, spade og hakke. Arbejdsgiverne sparede ofte på de simpleste afstivninger, hvilket bevirkede sammenstyrtninger, hvor arbejdere blev begravet og kvalt af de nedskredne jordmasser. Morfar fortalte, hvordan de gravede som rasende for at redde arbejdskammeraten, om deres angst for at smadre kammeraten, når de nærmest desperat jog spader og skovle ned i den sammenstyrtede jord. Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at min gamle ellers ret så fredelige morfar blev rasende, ja, han ligefrem kogte. Forsigtigt spurgte jeg, «reddede I ham»? «Nej! Da vi fik ham fri, var han død». «Hvad gjorde I så morfar»? Arbejderne havde holdt møde, og på det blev man hurtigt enige om at stille krav, en form for erstatning til den omkomnes familie og materialer, så lignende ulykker kunne undgås i fremtiden, men mesteren grinede bare ad dem og sagde: «Skrid. Det gjorde de så. Men det lykkedes meget hurtigt for mesteren at få ansat nye arbejdere. Min morfar og hans arbejdskammerater havde så lavet en blokade. De prøvede på at forhindre de nye, strejkebryderne i at arbejde. Skulende, med den dårlige samvittighed lysende ud af øjnene gik nogen af dem i gang. Skældsord blev dynget ned over dem, Morakkere, skruebrækkere, I stjæler vort brød osv. Mesteren kom til og truede med at tilkalde politiet. «Morder» råbte de til ham og så ringede han. Politiet kom, alt åndede fred og idyl, de strejkende var klogeligt fortrukket. Lige så snart panserbasserne var væk, var de der igen, og nu nøjedes de ikke med at råbe. De gik direkte i hovedet på skruebrækkerne og begyndte at ødelægge det arbejde, de havde udført. Skruebrækkerne gik til mesteren og fortalte, at de ville have deres løn, de ville meget gerne arbejde, men de turde ikke. Nu blev de tilbudt at arbejde under politibeskyttelse, men det turde de slet ikke. 252

9 Resultatet blev, at arbejdet stoppede, og antallet af blokadevagter var nu vokset til det dobbelte. Morfar fortalte også om, hvorledes de havde dannet de første fagforeninger og om, hvorledes de bare blev fyret, når arbejdsgiveren opdagede, at de var organiserede. Mange arbejdere var i lang tid nogle værre skiderikker, de ville ikke betale til en fagforening. Det fik de jo ikke mere ud af. Snyltere kaldte morfar dem. Efterhånden som fagforbundene fik den ene aftale forhandlet på plads efter den anden, meldte flere og flere sig dog ind. Der var stolthed i morfars stemme, når han fortalte, at man efterhånden ikke lod sig byde, hvad som helst. Arbejderne gik i strejke. Da den ikke på forhånd var varslet kaldtes den for en vild eller ulovlig strejke. Poul havde igennem lang tid meget aktivt deltaget i organisering af sin fagforening, og som tillidsmand forhandlet løn og rettigheder på sine arbejdspladser. Han var derfor ugleset og frygtet blandt arbejdsgiverne, som blacklistede ham, (arbejdsgiveres personblokade) det vil sige, man udelukkede ham fra at få arbejde ved et medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Mesterforening. Jeg oplevede aldrig at se denne flittige og dygtige mand beskæftiget hos en arbejdsgiver. Det vender vi også tilbage til. Nedstyrtninger Murerarbejdsmænd bar mursten, mørtel, og hvad murersvendene ellers skulle bruge på nakken helt op til femte sals højde ad stiger, der var sømmet sammen af lægtere. Stilladserne var af træ. Jeg har forgæves søgt at finde frem til antallet af arbejdsulykker for perioden op til Tallet har uden al tvivl været stort, især når man betragter de store tunge træsko, man balancerede rundt i. Forbedring og udvikling af arbejdsredskaber skete først, når arbejdsgiveren kunne score en øjeblikkelig gevinst. Morakker 259 Blacklistet 113, 115, 119,

10 Tunge løft Her er to stiger uden på hinanden. Hvorfor? En murerarbejdsmand bar 32 mursten til første sals højde, derefter faldt antallet med to for hver efterfølgende etage. Find en vægt og vej en mursten og gang med 32. Prøv, hvor langt du kan gå med denne byrde. Billedet er fra midt i trediverne. Bemærk hvorledes alt bjælker, mursten osv. bæres på skuldrene eller på ryggen. Det høje «tårn» er en hejs, en elevator. 254

11 Alt foregik pr. håndkraft. Arbejdslønnen var mere end beskeden. Byggeomkostninger, løn og dermed husleje var nogenlunde i overensstemmelse med hinanden. Indførelsen af moderne maskiner har nok lettet byrderne og bevirket, at nogle arbejdsskader er forsvundet. Men medaljens bagside er i dag, at nye skader er dukket op. Stress med blodpropper har sænket den gennemsnitlige levealder for mænd. Vi har fået en smid ud over højre skulder tidsalder. De opstablede mursten er gamle sten, der er skrabet rene for at blive brugt igen, det var der råd til dengang. Byggeriets kvalitet er på mange måder forringet. Byggesjusk efter få års brug er i dag almindeligt. Det er mig stadig en gåde, hvordan man kunne bevæge sig, endsige holde balancen i pløre, på fedtede brædder, på stilladser og ikke mindst de sammenflækkede stiger i de store klodsede træsko, der mest af alt minder om flydedokke. Fordelen ved træskoene var, at de beskyttede fødderne, som de særlige sikkerhedssko gør i dag, da disse har stålnæser. Akkord 257,

12 Skraldemanden har beskyttet sig med læder på ryg, skuldre og bryst, men et par handsker er der ikke til. De tunge skraldebøtter af jern blev balanceret på skulderen igennem kælderskakter og porte. På vinterdage med sne var det nærmest en livsfarlig beskæftigelse. Skader forårsaget af uheldige arbejdsstillinger gentagelse af samme bevægelse dag ud og dag ind medfører arbejdsskader. Disse er først kommet i søgelyset i forbindelse med fagforeningernes kamp for erstatninger ved slutningen af det 20. ende århundrede. Nedslidning et liv med smerter Fælles for land- og byarbejdere var i hele denne periode, at næsten alt arbejde blev udført pr. håndkraft, og at det tunge slæb gav varige arbejdsskader. Bønderkarle måtte på deres ryg bære tunge kornsække op og ned ad stejle stiger til og fra kornloftet. Prøv at sammenligne med, hvad sunde, unge stærke mænd kan bære en hel dag i vore tider. Maksimalt 50 kg. I nogle få timer. Så er det slut. Resultatet dengang var dårlige rygge invaliditet. Transporten af jord og andre materialer foregik med trillebør. Disse var af træ, store, tunge og klodsede, når man sammenligner med, hvad der findes i dag. På landet kunne man på lang afstand kende personer, der havde luget roer igennem år. De var krumryggede, nærmest skrutryggede. 256

13 Min Tante Karens forslidte skikkelse var resultatet af at gå sammenbøjet i roerækkerne. Snedkere kunne man i min barndom kende på lang afstand. De var vinde og skæve, det var de mange timer ved høvlbænken med rubankeren, en langhøvl, der havde invalideret dem. Pedersen på fjerde sal var snedker, ham kaldte vi én op og to i mente. Da de første snedkerimaskiner kom frem, var de så dårligt beskyttede, at mange maskinsnedkere mistede én eller flere fingre. Når man ser på murersvendenes arbejdsstillinger i al slags vejr, forstår man, hvorfor en murersvend dengang var slidt op, når han nåede 40 års alderen. Kulde regn sne satte sine spor på rygge, der var dårligt beskyttede, da man ikke havde de klæder, som vi har i dag. En avis på maven og én på ryggen var ofte det bedste værn mod en bidende kulde. Var vejret så dårligt, at man måtte opgive, mistede man daglønnen. Derfor fortsatte man, og resultaterne blev på længere sigt gigtsygdomme og rygskader. Man har nu i nogen grad rådet bod på dette ved, at der betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når vejret er så dårligt, at man ikke kan arbejde. Dette kaldes vejrlig. Arbejdere på akkord sætter dog noget af fortjenesten til, hvorfor vejret stadig skal være meget dårligt før de stopper. Slagteriarbejderes og kassedamers monotone ensidigt gentagne arbejde, der er præget af de samme arbejdsoperationer i hurtigt tempo medfører skader, disse viste Charlie Chaplin i filmen: Moderne tider. Akkordarbejde med priser, der er trykket i bund, har igen og igen været den indirekte årsag til, at arbejdere måtte tage chancer for at få til dagen og ad vejen, medens de håbede på, at det trods alt gik godt. Løntryk har været skyld i, at man har tilsidesat sikkerhedsreglerne endelig skal jeg ikke undlade at pege på, at druk, sjusk og dovenskab fra arbejderside har været skyld i unødvendige ulykker. Men arbejdsgiverne var i denne periode i det store og hele ikke interesseret i at gøre noget for at beskytte arbejderne, hvis ikke det gav øjeblikkelig økonomisk gevinst. At de dog havde et medansvar for arbejderne, glemte de i farten, men de snakkede ikke højt om, at de levede fedt af andres slid og slæb. Akkord

14 Akkordarbejde på godt og ondt holdninger før og nu Denne beretning er den unge smedesvends. Som smed kunne arbejdet aflønnes på to måder: Timelønnet, hvilket betød, at man selv nogenlunde havde styr på sine anstrengelsers omfang i forhold til omgivelserne mester og ridefogeder. Akkordarbejde betød, at man fik en stykpris for de stumper, der skulle fremstilles. Officielt betød det, at hvis man knoklede, kunne man tjene en mindre formue, altså holde en indtjening betydeligt højere end den ordinære timeløn. Hvem vil ikke tjene de store penge? Mange gik ind for akkordræsets velsignelser, blot ikke lille jeg. Jeg har altid opfattet min rolle som arbejdstagerens (lønslavens) dvs. en handel, hvor jeg sælger en arbejdsindsats til en aftalt pris. Denne holdning til virksomhedens ve og vel hører fortiden til. Dengang bekymrede arbejderen sig ikke om foretagendet kunne klare sig i konkurrencen. Hans medindflydelse var beskeden ofte nær nul. Den tiltagende eksport af arbejdspladser til u-lande det stigende velfærd i opgangstider, har fået arbejdere til at betragte sig som lønmodtagere på lige fod med funktionærere og som medansvarlige for virksomhedens trivsel. Baggrunden er de tre V er Villa Vovse og Volvo. Problemet er om denne holdning kan bevares, når fyresedlen i nedgangstider er en realitet Kvalitet koster penge er et af de fleste godkendt slogan. Derfor var den vare, (min arbejdskraft) jeg skulle levere, afhængig af prisen. Når en akkordpris var sat, havde arbejderne indbyrdes på forhånd aftalt et loft for indtjeningen. Dette loft skulle forhindre arbejdsgiveren i at sætte prisen ned, hvis han syntes arbejdet var en guldgrube, når nogen gik op over det vedtagne, men uofficielle loft. Arbejdsgiveren bedyrede gerne, at selv om det senere skulle vise sig, at prisen var sat for højt, ville de ikke sætte den ned. En aftale var en aftale. Med et eksempel vil jeg senere vise, at dette var en ret så hul løgn. Hvis prisen var for lav, den kunne jo være sat i forrige århundrede, eller en morakker kunne havde sprængt akkorden med følgende reduktion i prisen, var arbejdsgiveren mere end træg, han var modvillig, han var imod at genforhandle akkordprisen, når den skulle sættes op. 258

15 Definition på akkordens mysterier Akkordprisens fastsættelse Smeden udregnede den pris, han mente var den rigtige, ofte sammenlignede han arbejdet med tilsvarende opgaver. Hvis han var grundig, spurgte han sine kolleger (stak en finger i jorden). Som regel forlangtes lidt i overkanten, så der var lidt at slå af på, når studehandelen med arbejdsgiveren gik i gang. Smedens udregning var baseret på, at han ved en rimelig indsats kunne nå det indtjeningsloft, arbejderne havde fastsat. Timelønnen var for mig i 1947 kr. 1,80 kr. og loftet på akkord var 3,00 pr. time + et pristals reguleret dyrtidstillæg. Rationalisering var som megen anden dårligdom indført fra USA. Tidsstudie i «offentlighedens» søgelys Disse studier blev næsten kun foretaget på ufaglært arbejdskraft, hvor der var tale om masseproduktion. En ingeniør også kaldet tidsstudietekniker stod op og ned ad den arbejdende og tog tid med stopur i hånd. Herefter blev prisen fastsat. Kun de færreste overanstrengte sig under dette studie. Arbejdet blev gerne udført med største omhu, men ofte blev disse studier foretaget med medarbejdere, om hvem man på forhånd vidste, at de ville gøre deres yderste for tjene fædrelandet. Teknikeren kom med forslag til forbedringer, men glemte som regel, på trods af, at det var en del af overenskomsten, at der var indlagt en pause på ti minutter for hver arbejdstime. Selv en arbejder skal på lokum i et eller andet omfang i løbet af en lang arbejdsdag. Når en pris ved bistand fra en fædrelandskærlig medarbejder var sat for lavt, gav det dønninger arbejderne imellem, men kærlige sjæle vidste præcist, hvem der havde fastsat prisen, og af uransagelige årsager fik man som regel drejet skovlen således, at den tro tjener selv måtte udføre det arbejde, han havde sat prisen på. Metoden kan betegnes som praktisk pædagogik. Tidsstudier i ly af mørket På virksomheder, hvor arbejdsklimaet ikke ligefrem var blomstrende, kunne man opleve kittelklædte personer, der med den ene hånd i lommen på stopuret skjult overvågede en stakkel. Metoden kan ikke anbefales arbejdsgivere, da den medfører ret kontante tilbagemeldinger. Masseproduktion 88, 95 Morakker

16 Beskyttelse mod farlige maskiner det psykiske arbejdsmiljø Eksempel på sex-chikane I 1949 stillede jeg et åbent bukkeværktøj op i en ekscenterpresse på en radiofabrik. Pressen var et ældgammelt eksemplar, nedslidt efter at have været krigen igennem. Den kunne udløses enten med pedal for foden eller ved en to håndsudløsning. Dette betyder efter reglerne, der gjaldt dengang, at pressen kun kunne aktiveres, når begge håndtag blev slået an samtidigt. Værkføreren var en halvgammel, småliderlig karl, der yndede at sætte sig tæt op ad damer og befamle dem. De damer, der tillod ham at lade sig overrage, blev begunstiget med arbejde, hvor akkorderne var så gode, at de tillod rygerne lange lokumsture, hvor man kunne udveksle aktuelle sladderhistorier. Jeg kan ikke bedømme, om det var hans charme eller damernes sociale position, der havde indflydelse på dette spil for galleriet, men bemærkelsesværdigt var dog, at de fleste af disse kvinder var fraskilte eller på anden vis enlige mødre. En af hovedreglerne var, at når værktøjet var mere end 22 mm. åbent, skulle der bruges to håndsudløsning og en tang, således at der aldrig var kød under «hammeren.» Damen blev forsynet med tang og fik forklaret, hvorledes hun skulle arbejde. (Hvilket hun godt vidste) Jeg havde i forvejen opdaget, at to - håndsudløsningen ikke virkede efter hensigten. Blokerede man det ene håndtag, udløstes pressen alligevel, hvis det andet håndtag blev aktiveret. Da der er gået nogen tid, kan jeg se, at værkførerens kæledyr har sat en stump bræt fast i det ene håndtag, og at hun nu uden tang lystigt bevæger hele sin yndige hånd ud og ind under kødhakkeren. Da jeg er en yderst sart person, betroede jeg damen, at sandsynligheden for at dette gik godt var minimal, og at når og hvis ulykken var ude, var jeg én af dem, der skulle høre på hendes jammer og skille maskine og værktøj ad, for at stumperne af hendes hånd kunne komme med på skadestuen. Et ubehøvlet svar bevirkede, at jeg indskrænkede mine diplomatiske bestræbelser til blot at pege på et skilt, der hang frit fremme, og hvoraf det fremgik, at arbejderne havde vedtaget: 260

17 «Overtrædelse af reglerne vil medføre bortvisning.» Hun lovede nu bod og bedring. En times tid senere ser jeg, at hun velsagtens af hensyn til sin dovenskab og rygetrang har fået et tilbagefald og igen knokler med pressens håndtag blokeret. Nu betroede jeg skønheden, at jeg ville fjerne sikringerne til maskinen og i øvrigt fjerne udløsermekanismen således, at hun ikke kunne bruge pressen, og at jeg vil meddele tillidsmanden, at hun havde overtrådt reglerne. Sikringerne ville jeg skænke tillidsmanden. Da jeg står med tillidsmanden kommer charmøren (værkføreren) farende, og meget ophidset vrøvler han en masse af sig og fyrer mig på stedet. Jeg havde blandet mig i arbejdsgiverens enevældige ret til at lede og fordele arbejdet. Solen skinnede, det var sommer, stærene fløjtede, og jeg øjnede en chance for at få lov til at gå arbejdsløs et stykke tid ikke dårligt jeg holdt kæft. Tillidsmanden var tavs pludselig spurgte han værkføreren: «Har De mere, De vil betro mig?» «Næh!» Uden at sige mere gik tillidsmanden direkte til hovedafbryderne slog dem fra og der blev dødsens stille alle maskiner holdt stille. Han forkyndte blot: «Der er fagligt møde nu!» Det blev et meget kort møde, man vedtog at nedlægge arbejdet, men man ville dog blive på arbejdspladsen (Sit Down strejke) til flg. krav var opfyldt: 1. Fuld kompensation (løn) medens arbejdet var stoppet. 2. Damen skulle ud. 3. Værkføreren skulle have en påtale (skideballe) af arbejdsgiveren, medens personalet hørte på eller fyres. 4. Jeg skulle genansættes. Ved Sit Down strejke forbliver man på arbejdspladsen, men udfører intet arbejde faglige møder benævnes de i flere tilfælde. Fordelene kan være: 1. At man ofte får udbetalt kompensation (løn). 2. At Arbejdsretten kun vanskeligt kan idømme bod, da denne form for arbejdsnedlæggelse ikke er umiddelbart sammenlignelig med ulovlige strejker. Sit Down

18 Det tog kun få timer før alle krav var opfyldt, men et par uger efter blev jeg fyret med den begrundelse, at der desværre ikke var mere arbejde. Reaktionen herpå udeblev ikke. Smedenes fagforbund anviste dengang ledige smede og igennem meget lang tid, var forbundet desværre ikke i stand til at anvise ledig arbejdskraft, da man havde erfaret, at fabrikken havde fyret folk, med den begrundelse, at man ikke havde mere arbejde. Kom en ledig smedesvend og søgte arbejde på værkstedet på eget initiativ, havde kollegerne straks fat i ham og betroede ham, at man blokerede tilgangen af smede. (Blokade) han skulle finde andre græsgange. I denne periode gik bestræbelserne således primært på bekæmpelse af ulykker. Alt var i orden, men På en låsefabrik stiller jeg omkr igen et åbent værktøj op på en helt ny belgisk ekscenterpresse. Denne var udstyret med de mest moderne sikkerhedsforanstaltninger. Derfor var en tang ikke påkrævet. Alle sikkerhedsregler var overholdt til punkt og prikke, men pludselig hører jeg et skrig og en jamren. Kvinden har fået knust det meste af sin ene hånd. Hurtigt blev hun befriet og fabrikanten kørte hende straks til skadestuen i sin privatbil. Imidlertid så jeg mit snit til at ringe efter en ambulance. Unødvendigt? Synes du måske? Forklaringen er simpel. Når ambulance rekvireres, dukker politi op og dettes rapport havner pr. automatik hos fabrikstilsynet. Dagen efter dukkede to ingeniører op og beordrede pressen adskilt. Jeg deltog interesseret, men trods vor ihærdige efterforskning fandt vi ingen påviselige fejl ved pressen. Først da vi med stopure målte tidsforskellen mellem udløsningen af håndtag og pressens slag i bund, kunne vi ane fejlen. Løsningen på gåden var, at kvinden ved lang tids arbejde havde opnået en hurtighed, således at hun kunne nå ind med hånden i værktøjet før pressen. Herefter blev udløserhåndtagene forlænget og ændret, så selv den hurtigste arbejder ikke kunne nå at få fingrene knust. Kort tid senere kom der påbud fra Fabrikstilsynet til alle virksomheder om at ændre håndtagenes konstruktion. Jeg tvivler på, at dette påbud var blevet til uden tilkald af ambulance. Derfor tilkald altid en ambulance også af hensyn til en senere erstatningssag. 262

19 I begyndelsen af erne fordobledes ulykker ved brug af maskiner. 2/3 var mandlige arbejdere i deres bedste alder, 1/3 ramte børn og unge; af disse var 10 % børn under 10 år. Om årsagerne kan gisnes. Maskinernes konstruktører har givetvis fokuseret på de tekniske udfordringer ved at løse en arbejdsopgave og har som flertallet ikke skænket menneskelige hensyn en tanke. To områder kom hurtigt i forgrunden. Snedkerimaskiner og ekscenterpresser indenfor metalindustrien. Du har krav på en forklaring Efter at have deltaget i modstandskampen under Danmarks besættelse var mine holdninger til arbejdslivets glæder og velsignelser noget særprægede. Hvis du læser min bog: Vagabond i Europas ruiner; ung af alder gammel af sind, får du en forklaring. I denne efterkrigsperiode forsøgte jeg at nyde tilværelsen, og arbejdede kun når nøden meldte sig. Sommer akkorder tvangsarbejde ( ) Dengang anviste Smedeforbundet arbejde til arbejdsløse smedesvende. Til det brug havde de i København en kollega, kaldet Sorte Jørgen. Optimistisk meldte jeg mig arbejdsløs, det var en herlig sommer. Men Sorte Jørgen kendte sine pappenhejmere. Han sendte de værste ballademagere ud på de virksomheder, der underbetalte hæderlige smede. Med stort besvær undgik jeg at blive antaget to steder, hvor man skreg på smede. Det ene var Smedenes Fattiggård F.L. Smidt under besættelsen i førerfeltet blandt Danmarks største værnemagere. Men tredje gang røg jeg i fælden. Værkføreren viste mig rundt og præsenterede mig for opgaverne. Jeg kunne godt betjene en drejebænk, men desværre det arbejde, han havde, turde jeg aldeles ikke tage ansvar for, det var for stort. Mit arbejde havde hidtil nærmest været finmekanik, nærmest urmagerarbejde. Vi fortsatte uden held en halv times tid, og hele tiden meldte jeg op, jeg vil så gerne, men desværre. Godt træt af mit fis, førte han mig hen til en skruestik og spurgte: 263

20 «Kan De se den pind der? Kan De holde fast i den? Hvis ikke, skriver jeg på sedlen, at De nægter at arbejde». Det ville betyde, at understøttelsen røg sig en tur. Fælden klapper i igen I håb om, at kunne nyde sommerens glæder meldte jeg mig i 1950 arbejdsløs men Sorte Jørgen i Smedeforbundet forviste mig til Glud og Marstrand, De fingerløses Fabrik. Fabrikken havde et mildest talt dårligt image, især i mine øren. Men der var ingen kære mor. Pligtopfyldende udførte jeg i en uges tid mit arbejde på et vrag af en drejebænk, der loyalt havde betjent den tyske krigsmagt besættelsen igennem. Med brug af alle mine talenter og en slidsom arbejdsindsat dagen igennem, lykkedes det lige akkurat at holde akkorden. Næste opgave startede jeg forsigtigt på og konstaterede, at prisen måtte være et par hundrede år gammel. Tillidsmanden bad jeg gøre rede for gældende pris. Han slog op i sit private katalog og kunne meddele, at den pris firmaet havde opgivet var en gammel pris, der var genforhandlet og sat op ikke mindre end to gange. Da jeg opfattede firmaets forsøg på at underbetale mig som bedrageri, forlangte jeg, at prisen skulle genforhandles. Tillidsmanden var af den bløde slags og ikke meget for at gå til bedrageren. Men jeg betroede ham: «Gør du ikke noget ved det her og nu, vil jeg indkalde kollegerne til møde, og høre dem, hvad man kan gøre ved sådan en svindler, og om man vil tolerere din passivitet. I øvrigt vil jeg slet ikke udføre arbejdet, før vi har en ordning. Det betyder, at når et arbejde er blokeret pga. konflikt, kan kolleger heller ikke udføre arbejdet». Jeg fik en pris, langt højere end jeg havde drømt om og kunne køre med luftspåner i timevis. (Luftspån betyder, at maskinen intet bestiller, det ser blot sådan ud på passende afstand.) Mistænkt for at stjæle kaffekander Når man gik ud ad virksomheden, skulle man trykke på en knap. Viste en lampe grøn, kunne man forlade anstalten som en fri mand. Lyste den rød, styrtede en enarmet funktionær sig over tasker mapper og kunne endda finde på at kropsvisitere galejslaven. 264

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

3.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning

3.1. Opgavesæt T. FVU-læsning. 1. august - 31. december 2007. Forberedende Voksenundervisning 3.1 Opgavesæt T FVU-læsning 1. august - 31. december 2007 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere