Tema: Adoption fra Vietnam

Transkript

1 Dansk Vietnamesisk Forening Nr kvt årgang 30 kr. Tema: Adoption fra Vietnam Hospitalsudstyr til Vietnam: Containeren kom frem Kulturdag 2003: vellykket arrangement NR SIDE 1

2 Redaktion: Ole Riis (ansvarlig over for presseloven), Wilfred Gluud og Ingeborg Rasmussen. Redaktionen er afsluttet den 8. juni Oversættelser: Ingeborg Rasmussen og Morten Rasmussen. Layout: Morten Rasmussen. Deadline, nr. 3/2003: 22. august Abonnement 110 kr. årligt. Luftpost uden for Europa: 130 kr. Giro Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal 2400 København NV Kontortid: Tirs- og torsdag Tlf: (hele døgnet) Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. Kontingent (inkl. abonnement) til Dansk Vietnamesisk Forening: 195 kr. årligt. 140 kr. for unge under uddannelse og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer i samme husstand: 55 kr. 600 kr. for organisationer. Foreningen modtager gerne større beløb. Kontakt til DVF:: Jørgen Prag (formand, ), Ole Riis ( ). Annoncepriser: 5 kr. pr. spalte-mm., bagsiden og side 3: +1 kr., fast indrykning: -1 kr. ISSN-nr.: Tryk: Røde Hane, tlf Oplag: eksemplarer. Héi i h u an ViÖt Héi i h u an ViÖt më réng sù hîp t c vµ c m th«ng gi a an M¹ch vµ ViÖt Nam còng nh th¾t chæt t nh h u nghþ gi a hai d n téc t¹i an M¹ch vµ ViÖt Nam. Héi cung cêp th«ng tin vò nh ng ph t trión ë ViÖt Nam vµ giíi thiöu nh ng giao dþch vó v n ho còng nh chuyªn m«n qua nh ng h nh thøc nh ph t hµnh t¹p chý "Vietnam ajour" mçi n m 4 kú (xin liªn l¹c b»ng iön tho¹i Ó nhën sè b o thö). H»ng n m héi cóng tæ chøc nh ng buæi häp th«ng b o vó t nh h nh ph t trión míi nhêt t¹i ViÖt Nam. Nh ng ho¹t éng ng kó cña héi gåm cã ch ng tr nh quyªn gãp toµn quèc "Dông cô Y tõ cho ViÖt Nam" vµ iòu hµnh 2 dù n do Danida tµi trî víi sù hîp t c cña BÖnh viön Nhi ång 1 t¹i Sµi Gßn (TP. HCM) vµ Ph n khoa Nhi ång thuéc bönh viön Rigshospital - an M¹ch. Ó biõt thªm tin tøc xin mêi vµo internet trang cña héi. Vi søger stadig folk til redaktionen! af Ole Riis, næstformand i DVF Som tidligere nævnt her i VietNam ajour har vores mangeårige redaktører Wilfred Gluud og Morten Rasmussen nu trukket sig til et velfortjent blad-otium. Det betyder at bestyrelsen har haft ansvaret for dette nummer hvad både det redaktionelle og det layoutmæssige angår. Specielt har jeg været involveret, og det har været et spændende arbejde. Man får kontakt med mange mennesker med interesse i og viden om Vietnam. At det har været mig der har haft hovedansvaret har måske samtidig bevirket at der er forholdsvis mange indslag om adoptionsforhold og udviklingsforhold i dette nummer. Men det er jo nu engang en redaktørs privilegium at vælge blandt det tilgængelig stof. Heldigvis har Wilfred og Morten været os behjælpelige også med dette nummer, så vi ikke stod helt på bar bund hvad angår det praktiske, tekniske og idemæssige. Men alt andet lige betragter vi nærværende nummer som et overgangsnummer, og vi vil lade den nye redaktion lægge linien for fremtiden. Selvom vores blad gennem tiderne har fået megen ros, betyder det ikke, at der ikke kan være behov for redaktionelle, stilmæssige eller layoutmæssige ændringer. Og det er op til de nye folk i redaktionen at lægge linien sammen med personer fra bestyrelsen. Så går du stadig med en lille redaktør i maven, eller har du god forstand på at betjene layoutprogrammer så lad os endelig høre fra dig. Kontakt formand Jørgen Prag tlf eller næstformand Ole Riis tlf / Redaktører søges Den gamle redaktion af Vietnam ajour er stoppet. Derfor søger foreningen nye kræfter til at overtage arbejdet og føre bladet videre. Arbejdet omfatter: Planlægning af indhold: ideer til nye artikler og forfattere til at skrive dem. Dette sker i samarbejde med foreningens bestyrelse. Udvælgelse af artikler til oversættelse. Op til deadline: Kontakt til forfattere og oversættere. Efter deadline: Redigering af modtagne artikler, dvs. sproglig afpudsning, opsættelse af overskrifter, manchetter og mellemrubrikker. Layout af bladet. Bladet sættes op med foreningens edb-udstyr med programmet PageMaker. Fotos indscannes. Artikler sættes op, inklusive fotos og andre illustrationer. Kontakt til trykkeri. Vi har en fast aftale med et trykkeri, som vi har arbejdet sammen med i en årrække. Pakning af det færdigtrykte blad og aflevering til postvæsenet. Dette sker i samarbejde med kontoret. Det er altså ikke redaktionens opgave selv at skrive alle artiklerne til bladet, men at uddelegere en så stor del af stoffet som muligt. Bladet udkommer med 4 numre årligt der er således 3 blade tilbage at lave i år. Hvis du har interesse i jobbet, der er frivilligt og ulønnet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Prag (tlf ) eller Ole Riis (tlf ), evt. via foreningens kontor tlf , davifo@get2net.dk for en uforpligtende samtale om gensidige ideer og forventninger. Plakatmateriale Krigsmindemuseet (War Remnants Museum) i Ho Chi Minh City, der stod for udstillingen af børnetegninger, anmoder venligst om dansk plakatmateriale fra Vietnam-demonstrationernes tid. Medlemmer, der ligger inde med agitationsmateriale og gerne vil afhænde det til Vietnam bedes kontakte DVF, der vil formidle en hensigtsmæssig overdragelse. Udveksling Herboende udstationeret vietnamesisk familie ønsker kontakt med dansk eller dansk/vietnamesisk familie, der i skoleåret 2003/2004 kan tilbyde ophold til en 14 års dansktalende vietnamesisk dreng, der nu går på international skole i København. Den vietnamesiske familie tilbyder samtidig, evt. forskudt, et års uddannelsesophold for et ungt menneske i deres lejlighed i Ha Noi. Kontakt venligst Dansk Vietnamesisk Forening. SIDE 2 NR

3 En adoptionshistorie fra Vietnam af Ole Riis Til den vietnamesiske kulturdag havde jeg fornøjelsen af at holde et lille foredrag om vores, synes vi selv, specielle adoptionshistorie. Her skal jeg prøve at genfortælle vores historie og nogle af de tanker vi har gjort os undervejs i forløbet. Nu synes alle adoptivforældre nok at deres adoptionshistorie er lidt speciel og det er nok også rigtigt. Det ER en speciel oplevelse at få ansvaret for et barn der har et andet genetisk ophav. Det fremkalder en vis ydmyghed og opmærksomhed overfor barnet og dets udvikling som måske kan være mere udpræget for adoptivforældre end for rigtige forældre. I modsætning til rigtige forældre kan man ikke tage nogen bestemt udvikling eller karaktertræk for givet. Det er ikke noget med at barnet minder meget om den ene eller anden forælder i temperament eller udseende. Og man affinder sig som adoptivforælder måske mindre med at barnet automatisk får de negative personlige træk man måske selv har. Altså fordi faren og farfaren begge var lidt dovne eller bohemeagtige så vil der nok i rigtige familier være tendens til at lade stå til hvis lille Peter udvikler samme tendenser og det endda i et vist omfang påvirker hans personlige udvikling negativt. Jeg kan ikke sige om det er sådan i alle rigtige familier, men hos adoptivfamilier har man ikke den mulighed og står med et helt jomfrueligt projekt. Vi har to børn: En dreng, Daniel Bang født august 1998 og en pige Katrine Mai født juli Der er kun 10½ måneder mellem børnene. Vi hentede Daniel 3½ måned efter hans fødsel og Katrine 4½ måned efter hendes fødsel. Dvs. vi var i Vietnam, Hanoi i december både 1998 og Vi fik altså børnene da de var forholdsvis små og det har da været tror vi dejligt og gjort det forholdsvis nemmere at adoptere end hvis vi havde fået et større barn. Til gengæld synes vi nok, at det har været hårdt at få børnene så tæt på hinanden. Far holder den obligatoriske takketale til de vietnamesiske myndigheder i forbindelse med adoptionsceremonien. Daniel har lige fået en ny mor. Men er alligevel forholdsvis tryg ved situationen. Daniel og Katrine er biologiske søskende. 7 måneder efter at vi var kommet hjem med Daniel ringede de fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune og spurgte om vi sad godt ned. Det gjorde vi da, - ja men der var kommet meddelelse om at der var født en lillesøster til Daniel, - om vi ville have hende? Det kunne der jo ikke være to meninger om. Selv om man i situationen slet ikke lige kan overskue alt det praktiske der pludselig skal styres på plads, så sagde vi naturligvis ja. I øvrigt havde vores kontakt og udvikling med Daniel været utrolig god. Han var et meget nemt barn. Nem at trøste og altid glad, - når han endelig græd var det nemt at finde ud af årsagen og trøste ham, så det kunne vel ikke være så vanskeligt at få et mere af slagsen. Det skulle dog senere vise sig, at Katrines personlighed var noget anderledes. Selv om vi lige havde fået Daniel skulle vi jo godkendes igen. Det blev en hastegodkendelse i løbet af sommermånederne En godkendelse til barn nummer to efter den gamle adoptionslov, indebar da NR SIDE 3

4 Katrine har lige fået ny familie, og Daniel har lige fået ny lillesøster. også i praksis kun ét hjemmebesøg. Men alle relevante papirer som skatteattest, straffeattest, helbredsattest m.v. skulle jo igen trylles frem. Vores læge var på ferie så vi måtte tage til en anden læge i Vanløse hvor vi bor. Det viste sig at han var en super sportstrænet mand med interesse for sadomasochisme, hvilket han ikke lagde skjul på og som også kort blev introduceret for os under vores helbredscheck. Det endte med at min kropsbygning blev karakteriseret som velnæret i de officielle papirer, - nå men uden at det fik nogen negative konsekvenser. Selv om afslagsprocenten for nr. 2 adoption er meget lav gik vi alligevel i ca. 1½ måned og var rigtig nervøse for at et eller andet skulle gå galt og vi ikke ville blive godkendt. Det er nok en følelse kun adoptivforældre kan nikke genkendende til. Dette evt. at blive vraget som forældre, at få at vide, at man ikke har tilstrækkelige evner til at være forælder, er nok noget af det værste prædikat man kan få hæftet på sig. Så nervøsiteten fra første gang vi skulle godkendes, hvor vi blev hevet igennem en nedværdigende psykologundersøgelse, meldte sig med voldsom kraft igen. Men alt gik heldigvis godt igen og vi fik vores godkendelse og ventede på en afrejsedato. Daniel var jo kun lige blevet et år mens godkendelsesprocessen stod på, og han var kun 15 måneder da vi endelig kom af sted. Han lærte at gå lige omkring sin 1 års fødselsdag. Vi overvejede meget om vi skulle søge dispensation til at kun den ene skulle hente Katrine, og så den anden blive hjemme med Daniel. Eller at vi skulle lade ham passe i de 14 dage rejsen ville vare. Det sidste blev vi meget hurtigt enige om slet ikke kunne komme på tale. Man lader ikke et 1 år gammelt adoptivbarn passe af andre i SÅ lang tid. Vi valgte at se på afhentningen af Katrine som et projekt for hele familien og vi ville planlægge rejsen så den blev så overkommelig og god en oplevelse for hele familien og især Daniel som muligt. Det var jo meget tidligt at få barn nummer to, og vi havde meget den holdning, at Daniel som det jo gik så vældig godt med ikke skulle lide under at han nu fik en lillesøster. Så det blev til at far meget af tiden tog sig af den nye datter og moren tog sig af Daniel. Derfor blev Katrine også mere knyttet til mig end Daniel var på samme tidspunkt af deres liv. Og lad det lige være sagt. Det er rigtig hårdt at få børnene så tæt på hinanden. Det kan vel sidestilles med at få tvillinger, men ud over alt det praktiske har man med disse såkaldte pseudotvillinger også søskendejalousien. Daniel havde indtil vi fik Katrine grædt på en meget øm, trist og melankolsk måde. Lillesøster som lige fra starten da jeg fik hende overdraget ude på Hoa Binh Social Protection Centre græd på en noget mere hysterisk og aggressiv måde, fik hurtigt lært Daniel at det nok var det der skulle til for at fastholde opmærksomheden fra sine forældre. Katrine var i modsætning til Daniel meget grædende. Jeg har ladet mig fortælle at det ofte er tilfældet med toeren??? Men kan ikke rigtig få det videnskabeligt bekræftet. I hvert fald troede vi i starten at hun havde kolik. Men eftersom vi fik hende i en alder af 4½ måned burde hun være over kolikalderen. Efterhånden fik vi pejlet os ind på, at Katrine var noget mere følsom og utryg overfor forandringer end Daniel. Og hvad kan vel være en større forandring end først at blive afleveret på børnehjem og senere få nogle nye forældre, der lugter og taler helt anderledes end man er vandt til. Katrine græd meget den dag vi fik hende overdraget. Under selve overdragelsesceremonien inde på rådhuset i Hoa Binh måtte jeg gå ude på gangen med hende for at få hende til at falde til ro. Det er således at vi var tre forældrepar den dag der fik børn fra Hoa Binh Social Protection Centre, og protokollen foreskriver, at der i forbindelse med underskrivelsen af adoptionspapirerne holdes taler, dels af en fra justitsministeriet og dels af en repræsentant for forældrene. Vi havde aftalt at det var mig der skulle holde talen, men mens jeg på et tidspunkt går rundt ude på gangen i rådhuset kommer pludselig alle de vietnamesiske repræsentanter ud og siger farvel. De kunne godt se det lidt problematiske i situationen. Så vi fik slet ikke takket for Katrine. I starten når vi skulle besøge vores forældre i Jylland gik de første nætter med op til flere timers skrigeri da Katrine var lille. Denne forandring, selv om vi var der, var stadig noget der tog hårdt på hende. Så vores andet barn faldt lidt anderledes ud end vi havde pejlet os ind på ud fra erfaringerne med det første barn. Så er der alt det praktiske til daglig. Jeg beundrer de eneadoptanter der vælger at adoptere to børn. Vi oplevede at med et barn, var man selvfølgelig på, men da var det trods alt således at hvis man skulle lave noget kunne den anden forælder jo tage over. Med to så små børn er begge forældre på hele tiden, så aftenerne var besatte indtil sengetid i de første ca. 1½ år efter vi fik Katrine. De bliver 4 og 5 år her i løbet af et par måneder. Og nu kan vi se alle de fordele der er ved at have fået børnene så tæt på hinanden. De bruger hinanden rigtig meget til at lege med, og vil få rigtig meget glæde af hinanden under opvæksten. Jeg tror også det er en kæmpe fordel for dem at de ved de er biologiske søskende. Det gør at de har i hvert fald én person at spejle sig i. Vi har gjort meget ud af, lige fra de var helt små og kunne begynde at forstå tale, at fortælle dem historien om deres SIDE 4 NR

5 Hjemkommet på hotellet prøver den nybagte storebror at komme lidt i kontakt med sin lillesøster. oprindelse. At de er født i Vietnam, at de har været på et børnehjem og vi har hentet dem der. Deres adoptivmor er ikke blevet hentet på et børnehjem, og det syntes de var lidt synd for hende. Vi fortæller at de har en vietnam-mor og en vietnam-far, og at vi nok skal ned og besøge dem en dag. Lige fra starten da vi fik Daniel har vi uvilkårligt begge tænkt meget på deres biologiske familie som er en fattig landarbejderfamilie der består af en mor og en far og 6 ældre søskende. Vi har oplevet at den glæde det er at være adoptivforælder altid følges af en deltagende smerte med den biologiske familie der måtte give deres børn væk. For hvad kan næsten være mere smerteligt. Det er nogle gange som om, at jo dejligere vi har oplevet vores børn var, jo mere har medfølelsen med de biologiske forældre været. Jeg tror det er et grundvilkår ved at være adoptivforælder, som man ikke skal prøve at feje ind under gulvtæppet. Vi var nogen af dem der måtte vente næsten 2 år på at få børn i forslag. Og det var en meget lang ventetid, men vi valgte Vietnam gennem Danadopt, fordi vi godt kunne lide at det virkede som om Danadopt havde god kontakt til børnehjemmet. De havde lige finansieret en ekstra fløj til børnehjemmet. Børnene var normalt små og uden de store handicaps, da børn i det område primært blev givet væk pga. sociale og økonomiske forhold. Vi kunne godt lide at vores barn kom fra et bestemt provinsområde hvor han/hun senere kunne søge hen for at finde oplysninger om sit biologiske ophav. Det viste sig så desuden at Vietnam leverer mange baggrundsoplysninger om den biologiske familie og det synes vi er en fordel. Vi har fået rigtig mange gode oplysninger om vores børns biologiske slægt og vi har også fået lokket et billede ud af Danadopts kontakt i Vietnam. Så vi har et billede af hele familien. Inden vi fik barn tænke JEG i hvert fald meget over, om man nu kunne mærke at det var en anden persons barn, og det måske slet ikke kunne lide én. I det hele taget gjorde vi os mange tanker om hvordan det sådan ville udvikle sig på det psykiske plan. Men da først vi fik denne lille dejlige unge som bare ved sin tilstedeværelse afkræver en omsorgsfølelser, tænkte vi slet ikke på det længere. Og i det hele taget gik det op for os at fra det ene øjeblik til det andet var vores tilværelse delt ind i 3 timers intervaller. Hver tredje time skulle Daniel have mad og skiftes. Mærkeligt nok havde det været et meget perifert praktisk problem i mine tanker inden vi fik ham? Men det er mærkeligt og særegent ved det at adoptere, at du har så tæt et forhold til et barn som også deler skæbnefællesskab med helt andre personer som er så langt væk fra én geografisk og psykisk. Det at dit barn på den måde deler skæbnefællesskab med sine biologiske rødder gør jo samtidig at man også selv kommer til at gøre det. Og som tidligere nævnt går mange af vores tanker stadig til den biologiske familie. Vi tænker nogen gange på at vi har betalt ca for begge vores børn. Vi kunne jo have givet disse penge til deres biologiske forældre. For de penge kunne de have klaret sig endog særdeles godt i hele børnenes opvækstperiode. Det fører nok for langt her at diskutere denne problemstilling videre, men nævnes skal det fordi det rent faktisk var tanker vi kom til at gøre os. Det skyldes nok at vi har så mange oplysninger på vores børn og deres biologiske familie. Så det er nok både godt På besøg i Dansk Vietnamesisk Forening For nylig aflagde Daniel og Katrine besøg på foreningens kontor på Nattergalevej. Fotografen stod på spring og tog dette billede, hvor Daniel er 4 år og Katrine 3 år. Børnene var ledsaget af deres far Ole Riis, der er næstformand i foreningen., NR SIDE 5

6 og ondt at have det. Men i øvrigt tænker man slet ikke til dagligt på at ens børn er adopterede. De er bare ens børn. Vi fik som nævnt på et tidspunkt billede af vores børns biologiske familie. Vi var blevet lovet dem i et højtideligt øjeblik, da vi var nede at hente Katrine. Da vi så fik dem satte det sandelig også tankerne i gang. Daniel og Katrine har nogle større søskende der kun er ca. 2-3 år ældre. Også en dreng og en pige i samme rækkefølge. De ligner rent fysisk Daniel og Katrine utrolig meget. Men på billedet står de med et blik der vidner om håbløshed og trange kår. Det samme blik går igen på alle familiemedlemmer. Så der tænker man. kunne man da blot støtte dem. Daniel har haft svage tænder lige fra starten. og har fået boret tre gange. Det er gået fint. Men, tænker man så. Hvad med deres ældre søskende? Har de haft de samme problemer? Og i hvor høj grad lider de under det? Pungen sidder ret løst på det tidspunkt af ens overvejelser. Nu fik vi jo heldigvis to sunde børn, - både fysisk og mentalt. Men inden vi fik dem og også under hele godkendelsesprocessen havde vi ikke de store betænkeligheder ved at skulle have et barn med et handicap. Hvis det blev tilfældet. Jeg har selv en søster der er mentalt handicappet, og er derfor vokset op med det. Og personer med handicaps, - også mentale kan endog være nemmere at knytte følelsesmæssigt gode bånd til. Så vi var ikke kræsne på forhånd, og troede da også, at det var en fejl da vi fik barn i forslag i september 1998, at der stod at barnet var født i august ?? Vi troede først at det var et et år gammelt barn vi fik, men fik så først ved nærlæsningen øjnene op for at det drejede sig om et spædbarn. Nogen gange tænker man på hvordan deres liv ville have været hvis de havde levet i Vietnam, og man tænker på at det måske meget er tilfældigheder, at lige netop disse børn er blevet VORES et og alt. De kunne lige så godt have været nogle af de børn de står i vejkanten og kigger næste gang vi er i Vietnam. Noget af det samme kommer børnene sikkert til at tænke når de vokser op, - at det kunne jo lige så godt have været de andre adoptivforældre de havde fået som forældre. Men tilfældighed eller ej, - det er dejlig at være forælder og det er dejligt at være adoptivforælder. Regnskab OK Regnskabet nåede ikke at blive godkendt af revisorerne inden generalforamlingen 25. januar på grund af ferie. Den 19. marts 2003 godkendte revisorerne regnskabet for 2002 med følgende bemærkninger: Regnskabet er gennemgået og fundet i overensstemmelse med bogføringen. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. SIDE 6 När du föddes i Vietnam bogen for dit adopterede barn på svensk kan købes hos DVF Vi har nu købt et antal eksemplarer af den svenske udgave af den meget roste bog for adopterede og deres forældre: When you are born in Vietnam. Da vi har købt direkte hos det svenske forlag er prisen samtidig kommet meget langt ned: kr. 130,00 + Vietnam Landegruppen er en forening, hvis formål, det er at varetage kommende og nuværende adoptivbørn og adoptanters sociale netværk og landerelaterede interesser. Være informationskilde for nuværende og kommende adoptanter vedr. Vietnam. Hjælpe og bistå A & S samt de formidlende organisationer med informationer, erfaringer og rådgivning omkring adoption fra Vietnam. Foreningen er tilknyttet Landsforeningen Adoption og Samfund. Medlemskab af foreningen medfører dog ikke krav om medlemskab af Landsforeningen Adoption og Samfund. Rejseforedrag i Holbæk Unicef-skoler i Nordvietnam Kom til en hyggeeftermiddag i Holbæk Museum og se lysbilleder fra det nordlige Vietnam og udstilling fra forskellige lande - også Vietnam. Museumslederen Lene Floris var sidste år på rejse i Vietnam med sin mand, datter på 19 og søn på 13 år, og de besøgte skoler og satelitskoler i det nordlige Vietnam. Holbæk var sidste år Unicef by og samlede ind til disse skoler. Lene Floris fortæller lidt til lysbillederne og giver en introduktion til udstillingen. Der er åbent for Museet fra kl til 16.00, foredraget er sat til at starte ca. kl Entreen er 30 kr., og der kan købes vand, øl, kaffe, the og kage. Efter lysbillederne kan I vælge at se udstillingen og/eller få en sludder med de andre deltagere. Arrangementet er tiltænkt forældre og deres større børn samt andre interesserede. Dato og tid: 24.august 2003 senest kl Sted: Holbæk Museum, Klosterstræde 18, Holbæk Af hensyn til praktiske foranstaltninger beder jeg om tilmelding senest den 19.august 2003 til Hanne Stenmose tlf , stenmose@post11.tele.dk Vietnam-træf for adoptanter 2003 For familier med børn fra Vietnam eller som venter på barn fra Vietnam. Lørdag d.30.august fra kl.10 til kl.16. På Marielyst Skole,Gladsaxevej 198,2860 Søborg. Bus nr. 69 går til døren. Vietnamesisk mad,afslappet samvær og sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Hvis der kommer mange store børn,vil vi arrangere en skattejagt specielt for dem. Tilmelding sker ved at sende 150 kr.pr.voksen til Ole Riis konto i Sydbank. Reg.Nr.6743 kontonr Angiv ved betalingen antallet af børn og børnenes alder. Hvis I har tid og lyst til at bage en kage til eftermiddagskaffen er det fint. Ring til Nina Andersen på , hvis I bager. forsendelse. Køb den hos os og støt samtidig din forening. NR

7 Bilateral aftale mellem Danmark og Vietnam om adoption af Ole Riis Så kom endelig den bilaterale aftale på plads. Jeg tror, at selv om vi er nogen der har følt at det har taget meget lang tid, så må man rose de danske og vietnamesiske myndigheder for et i denne sammenhæng hurtigt arbejde. Dette synspunkt støttes også af det faktum, at Danmark er det første land der får en bilateral aftale om adoption på plads. Nu mangler så blot at aftalen bliver godkendt af det vietnamesiske parlament, og derefter at Danadopt og AC International Børnehjælp bliver akkrediteret af de vietnamesiske myndigheder. Danmark på sin side skal udarbejde en bekendtgørelse der i sin fulde ordlyd skal offentliggøres i Lovtidende. PRESSEMEDDELELSE FRA DEN DANSKE AMBASSADE I HANOI: VIETNAM-DANMARK UNDERSKRIVER AFTALE OM ADOPTIONSSAMARBEJDE. Den 26. maj 2003 underskrevvietnams justitsminister, Mr. Uong Chu Luu, og Danmarks ambasssadør Bjarne H. Sørensen en aftale om adoption mellem Vietnam og Danmark. Aftalen er udarbejdet i henhold til 1993 Haag Konventionen, som Danmark - men ikke Vietnam - har underskrevet. Aftalen har udstukket rammerne for dansk-vietnamesisk samarbejde på dette område og vil lette fremtidige adoptioner mellem de to lande. Danmark er det første land, der underskriver en bilateral adoptionsaftale med Vietnam efter udstedelsen af Regeringsdekret 68/2002/ND-CP af 10. juli 2002, der stiller som betingelse, at bilaterale regeringsaftaler fastsætter den juridiske basis for enhver adoption af vietnamesiske børn. Dansk Vietnamesisk Forening rejser En duft af Vietnam Ønsker du at se mere af Vietnam end blot turiststederne, og er du interesseret i danske udviklingsprojekter i Vietnam, ja så er her turen så den passer til medlemmer af Dansk Vietnamesisk Forening, samt andre der interesserer sig for landets udvikling. Turene er tilrettelagt af et af vores medlemmer, Jytte Zaar, som også følger med som dansk rejseleder. Jytte har været i landet hvert år siden 1995, mindst 1 måned om året, så hun er parat til at give os en god oplevelse. Besøg Sydvietnam rejse sep/okt Medlemsrejse til Sydvietnam 14 dage fra 27 september til 12. oktober: Vi starter med at se Ho Chi Minh-byen, hvor vi bl.a. andet besøger Dansk Vietnamesisk Forenings udviklingsprojekt på Børnehospital nr. 1. Derefter tager vi 5 dage til Mekong-deltaet, flyver til Buon Ma Thuot og er 2 dage i højlandet, for så at flyve til Danang og tage videre til den lille smukke by Hoi An, hvor vi slapper af i 3 dage. Pris: ,00 kr. Depositum 1.500, restbeløbet skal betales senest den 26.juli Interesserede bedes hurtigst muligt kontakte til Jytte Zaar, JAZ Rejser, tlf , jazrejser@mail.dk Max. antal deltagere er 20. Rejsen gennemføres ved mindst 10 deltagere. Rejse til Nord- og Midtvietnam 2/3 uger fra 6. marts 2004 Medlemsrejse til Nordvietnam fra 6. marts og 2 til 3 uger, de som ønsker 2 uger stopper i Hanoi og vi andre fortsætter til Hue - Hoi An og hjem den 27. marts Vi har besøg på danske projekter, besøg på ambassaden, vi tager toget til Sapa, kører til Halong Bay hvor vi skal sejle i bugten, besøger havnebyen Haiphong, hovedstaden Hanoi, hvor vi naturligvis besøger de kulturelle steder, Thai Binh. Den 3. uge er vi 3 dage i den gamle kejserby Hue, og tager videre til den lille smukke by Hoi An, hvor vi slapper af i 4 dage. Pris: Kr ,00. Max. antal deltagere er 20. Rejsen gennemføres ved mindst 10 deltagere. Læs dagsprogram, pris og praktiske oplysninger på Interesserede bedes henvende sig til Jytte Zaar, JAZ Rejser, tlf , jazrejser@mail.dk Dansk Vietnamesisk Forening har begrænsede muligheder for annoncering hvorfor ovenstående information venligst bedes videresendt til familie, venner eller bekendte, der kunne tænkes interesserede. Venlig hilsen J. Prag. Formand NR SIDE 7

8 IMCI i Sydvietnam Afslutningsrapport til Danida for IMCI-projektet i perioden til Sammendrag (vurdering) af projektets vigtigste resultater, problemer og læring. Dansk Vietnamesisk Forening har været ansvarlig for projektet, der er finansieret af Danida med kr. Danida har bevilget 8,5 mio. kr. til en ny fase på 3½ år. IMCI betyder Integreted Management of severe Childhood Illness. Metoden blev lanceret i 1993 af WHO (Verdenssundheds-organisationen) og UNICEF (FNs børneorganisation) til integreret tilgang til de 5 alvorligste sygdomme hos børn op til 5 år. af Freddy Karup Pedersen, overlæge og projektleder for IMCI-projektet En forbedret behandling af de 5 alvorligste sygdomme hos børn er opnået i projektområdet gennem IMCI uddannelse af sundhedspersonalet ved 40 sundhedscentre, 8 distriktshospitaler og 4 provinshospitaler i de 4 projektprovinser. Bidragende hertil har desuden været etablering af såkaldte Bamako-apoteker, etablering af pilotprojekter vedr. hospitalsinfektion og behandling af nyfødte, samt undersøgelse af hyppighed og art af forskellige børnesygdomme i området. Forebyggelse af IMCI sygdommene er gennemført ved undervisning af mødre i de 40 projektkommuner i genkendelse af og hjemmebehandling af disse. Børnehospital Nr. 1 s rolle som referencecenter for behandling, uddannelse og forskning vedr. IMCI sygdommene i Vietnam er styrket gennem uddannelse af projektstab og hospitalsstab, staben ved Saigon universitets pædiatriske afdeling, samt ved styrkelse af børnehospitalets ambulatoriesektion og dets medikotekniske værksted. Projektmodellen har vist sig effektiv. Den forsinkede implementering (4 mod planlagt 3 år) skyldes delvis forsinkelser i frigørelse af sundhedspersonalet, så de har kunnet deltage i uddannelseskurserne, dels en forsinkelse af bevillingsproceduren i Danida i forbindelse med ansøgning om næste projektfase, som har nødvendiggjort en forlængelse af aktuelle fase. Skønt der er tale om et samarbejde med en offentlig institution (Børnehospital Nr. 1) og ikke en NGO, har samarbejdet alligevel ført til, at Børnehospitalet både i forhold til regeringen og til samfundet i øvrigt i Sydvietnam har optrådt som talsmand for børns sundhed i Sydvietnam. Resultater af projektet Delmål 1: 200 medlemmer af sundhedspersonalet ved 40 sundhedscentre, 8 distriktshospitaler og 4 provinshospitaler har gennemgået et 11 dages kursus i behandling af IMCI sygdommene (de 5 alvorligste sygdomme hos børn i Sydvietnam) og har modtaget supervision og feedback ca. hver 2. måned efter kurserne. Basalt IMCI behandlingsudstyr samt undervisningsmaterialer er leveret til de samme 40 sundhedscentre og 12 hospitaler. Bamako-apoteker (landsbyapoteker) er etableret ved 20 af de 40 sundhedscentre, og pilotprogrammer vedr. hospitalsinfektion og behandling af sygdomme hos nyfødte er etableret ved Børnehospital Nr. 1 og de 4 provinshospitaler. Undersøgelser af hyppigheden af mellemørebetændelse samt astma hos børn er gennemført og resultaterne kommunikeret til andre læger i Vietnam ved konferencer og publikationer. Delmål 2: De såkaldte indflydelsesrige mødre (ca af områdets ca mødre) har modtaget undervisning i forebyggelse og behandling af de 5 IMCI sygdomme hos børn samt i, hvordan denne viden viderekommunikeres til andre mødre. Delmål 3: Børnehospital Nr. 1 s rolle som referencecenter i Sydvietnam for behandling, uddannelse og forskning vedr. IMCI sygdommene er styrket. IMCI projektkontoret er styrket mandskabsmæssigt og med hensyn til projektstabens uddannelse og udstyr. Projektstab og hospitalsstab i nøglepositioner er undervist i IMCI programmet, i hospitalsinfektionskontrol, Undervisning af mødre i Cau Quan. i behandling af sygdomme hos nyfødte og i behandling af astma samt i projektmanagement, og staben ved universitets pædiatriske afdeling har ligeledes modtaget en sådan undervisning. Der er leveret udstyr til Børnehospitalets udvidede ambulatoriesektion, der behandler IMCI sygdomme hos den fattigste del af Ho Chi Minh Citys børn og hospitalets medikotekniske enhed, der varetager reparation af projektudstyr og andet medicinsk udstyr er styrket med hensyn til uddannelse af personale og udstyrsleverancer. Endelig er en række undersøgelser i hospitalets pilotområde for undersøgelse af vacciner gennemført. Hvem har haft gavn af projektet? Indirekte de ca børn under 5 år og deres mødre i projektområdet samt direkte de 200 sundhedsarbejdere og ca indflydelsesrige mødre, der er uddannet i projektområdet. Projektets målsætninger er opnåetfuldt ud, om end dette er sket indenfor en 4 årig og ikke som planlagt en 3 årig projektperiode. Implementeringen er dog sket inden for det oprindelige budget. Ud over den direkte virkning på børns SIDE 8 NR

9 som anført ovenstående samt via artikler i bladet Vietnam ajour. Desuden er IMCI projektets resultater er til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen i Vietnam. Projektet har haft pilotkarakter i Vietnam. Dataindsamlingen vedr. mellemørebetændelse og astma og resultaterne heraf er originale. Der har været bragt artikler om projektet i nr. 4/2002, 3/2001, 1/2001, 3/2000, 2/ 2000, 3/1999. Rapporten er lettere redigeret af Wilfred Gluud KORT NYT IMCI-rum på sundhedspost. Fotos: Karin Mogensen. sundhed i projektområdet har projektstaben deltaget i Sundhedsministeriets og WHO s IMCI evalueringsgruppe og har således haft indflydelse på, hvordan IMCI projektet planlægges implementeret i resten af Vietnam. Projektet er det eneste af de eksisterende IMCI programmer i Vietnam, der har gennemført IMCI programmets community del (mødreundervisningen). Problemer og justeringer Det har vist sig vanskeligere end forudset (og har givet anledning til forsinkelser) at gennemføre fritagelse af sundhedspersonalet til deltagelse i undervisningen. For at få fuldt udbytte af kurserne har follow-up og supervision efter disse ca. hver 2 måned vist sig nødvendigt, især i projektets fjerneste og mest utilgængelige egne. Bidragende til forlængelse af projektfasen har desuden været forsinkelser i Danida med hensyn til beslutning om fortsættelse af projektet i en ny fase. Justeringer i projektdesignet har først og fremmest været en relativt hyppig supervision og follow-up efter gennemførelse af undervisningen. Projektet har i de 4 projektprovinser dækket 2 ud af 5 distrikter, altså en dækningsgrad på ca. 40%. De indhøstede erfaringer og resultater er som anført videregivet til Sundhedsministeriet og WHO og udnyttes ved implementering af IMCI strategien over hele landet. De samlede projektomkostninger per person/familie, som har modtaget serviceydelserne, har været ca. 125 kr. per barn under 5 år over hele projektperioden, når samtlige projektomkostninger indregnes. Fortalervirksomhed Børnehospital Nr. 1 har fungeret som talsmand for børns sundhed under 5 år generelt og specielt i relation til IMCI sygdommene overfor Sundhedsministeriet og samfundet i Sydvietnam. Det har ført til det konkrete resultat at det er besluttet, at IMCI programmet skal indføres i alle Vietnams provinser. Børnehospital Nr. 1 har fungeret som talsmand for børns sundhed under 5 år generelt og specielt i relation til IMCI sygdommene overfor Sundhedsministeriet og samfundet i Sydvietnam. Kapacitetsudvikling Beskriv partnerorganisationens samlede situation og kapacitet ved projektets afslutning Børnehospitalets rolle som referenceenhed i Sydvietnam på IMCI området er veletableret, og der er sket kapacitetsopbygning (især på området human ressources) såvel her som i sundhedsinstitutionerne i projektområdet og fungerer som referencecenter og uddannelsescentrum for IMCI programmet. Bæredygtighed Da projektets væsentligste indsats har bestået i uddannelse er viden formidlet til projektstab, hospitalsstab, sundhedspersonale og mødre på landet. Denne viden er en tilført kapacitet, der ikke forsvinder ved projektets ophør. Samarbejdet mellem den danske organisation og samarbejdspartneren fortsætter i form af en fortsat IMCI implementering i nye projektområder i Sydvietnam. Rapporter og publikationer er stillet til rådighed for Ministry of Health, WHO og publiceret i internationale tidsskrifter. Oplysningsarbejdet Oplysningsaktiviteter, der har været gennemført i forbindelse med projektet, er Brønde til Børnehaver Den 10. april skrev vi til Nguyen Tien Dung, der er vores kontakt i Vietnams Børnefond, at vi forstår at de to andre børnehaver vi har støttet blev bygget (Vinh Hung Commune, Vinh Loc District and Dien Loc commune, Phu Loc District), allerede har adgang til rent drikkevand. Vi har indsamlet så mange penge at vi stadig har US$. Ifølge formålet med de indsamlede penge, ser vi gerne at beløbet anvendes i Thua Thien-Hue provinsen, til noget der er relateret til børnehaver. F.eks. at bygge 2 nye børnehaver, eller flere brønde for andre børnehaver. En anden mulighed er at støtte de fire børnehaver vi hjalp med at få bygget, det kunne være med udendørs legepladser, eller andre former for materiel eller vedligeholdelse. Eller en kombination af det ovenstående. Vi foreslår kontakt til myndighederne i Thua Thien-Hue provinsen, og lad os høre hvilke projekt(er) de forslår. Den 2. juni fik vi følgende svar fra Nguyen Tien Dung: Jeg håber I har det godt og det går godt med jeres arbejde. Jeg beklager ikke at svaret tidligere, men jeg har været væk fra kontoret i to uger. Jeg har nu læst jeres brev som kom via , mange tak. Vi planlægger at samarbejde med de lokale myndigheder i Hue provinsen og jeg videresender jeres forslag. Endnu engang mange tak for jeres assistance. Verdens nr. 2 riseksportør I år vil Vietnam - efter Thailand - blive verdens næststørste eksportør af ris, idet det skønnes, at der vil blive sendt 3,5 mio. tons ris til udenlandske markeder. I første kvartal af 2003 år blev der eksporteret tons ris, som ifølge Vietnam Food Association s statistik gav en indtjening på omkring US$147 mio. Vietnam News 8. april NR SIDE 9

10 Vietnamesisk Kulturdag 2003 Igen i år fik vi stablet en kulturdag på benene, med spændende foredrag, god mad fra Restaurant Rejen i Valby, den obligatoriske paneldebat og mange gode samtaler på gangene i pauserne. Kulturdagen er ved at blive en tradition nu, og en god en af slagsen, selvom vi måske nok kunne ønske os lidt flere besøgende. 146 blev det til i alt i år, og med et stort udbud af foredrag blev deltagelsen til enkelte af disse forholdsvis lille. Det har fået os til at tænke på, at vi næste år måske bør prøve med lidt færre foredrag, og lidt mere tid for folk til at få talt sammen. Tilbagemeldinger og ideer til hvad vi kan gøre bedre til næste år er meget velkomne. Der har været forslag fremme om at arrangere noget fællesspisning evt. som afslutning på dagen. Igen i år prøvede vi at få en børnepasning op at stå, således at personer med børn også kunne få deltaget i nogle af de spændende foredrag. Men hverken et opslag i bladet, vores egen hjemmeside eller gav noget resultat. Til trods herfor var der mange familier med børn. Så måske næste år lykkes det. Der var god tilslutning til paneldebatten om udmyntningen af Danidas Civilsamfundsstrategi i ulandene i almindelighed og i Vietnam i særdeleshed. Den overordnede udfordring i Civilsamfundsstrategien hvad angår Vietnam er, at danske NGOer kun kan arbejde sammen med stats- UAFHÆNGIGE NGO-er i Vietnam. Og sådanne er svære at finde. På den anden side må man spørge sig hvor statsuafhængigt den danske u-landsorganisationsflora er, specielt når man tænker på de 5 rammeorganisationer samt Mellemfolkeligt Samvirke. Deres aktiviteter finansieres for ca. 100% vedkommende af staten. Så hvis u- landene ville stille samme krav til deres nord-partnere som Danida som udgangspunkt stiller til vores syd-partnere, så ville der ikke være særlig megen NGO ulandsarbejde. Heldigvis er det da heller ikke sådan, og heldigvis er der også en pragmatisk holdning til synet på syd-partneren fra Danidas NGO-afdelings side, i særdeleshed når partnerne forstår at tænke organisatorisk kapacitetsopbygning ind i projektet. Således at syd-partneren får reel kapacitet til at videreføre projektet samt udvikle SIDE 10 NR

11 kapacitet til fortalervirksomhed for deres interesseområde på sigt. Diskussionen var spændende og der var kom klare holdningsforskelle frem under debatten. Vi havde nogle spændende og gode udstillinger fra Jysk Rejsebureau, Jytte Zaar og Den Vietnamesiske Kultur-Idrætsforening fra Haslev (udstilling af brugsgenstande fra Stieng, Mien og Vietnam), Thomas Kruses flotte plakatudstilling om moderne folkekunst fra Vietnam samt en udstilling af solidaritets-plakater. Desuden deltog Den Vietnamesiske Ambassade med en udstilling om landet og visumforhold. DVF havde selv medbragt en udstilling om solidaritetsplakater. Kiki Design forærede foreningen et antal krukker der blev solgt på dagen. Salget indbragte godt kr ,00 som gik ubeskåret til Hospitalsindsamlingen. CulTours direktør Torsten Granov var så venlig at forære foreningen en diasprojektor. Mange tak til Kiki Design og CulTours. Alt i alt var det en vellykket dag. Vi håber, deltagerne nød den, og vi glæder os til at se dig og din familie næste år. NR SIDE 11

12 Smukke ballader Tre nye CDer, alle med smukke ballader i dejlige arrangementer, sælges nu gennem DVF. Der er to med sange af komponisterne Van Cao og Trinh Con Son, samt en ny med sangerinden Thanh Lam. af Wilfred Gluud Sange af Van Cao Den vietnamesiske nationalkomponist Van Cao døde i 1995, 71 år gammel. CDen Tuyen Tâp Ca Khúc Van Cao: Cung Dàn Xua bringer 11 af hans mest kendte sange med sangerinderne Ánh Tuyet, Hong Nhung, Thanh Thuy, Tam ca Ao Trang samt sangeren Cao Minh. Van Cao er født i 1923 og repræsenterer den nye tradition fra 30 erne og 40 erne med europæisk-inspirerede sange. Det er ikke blot romantiske kærlighedssange, men også en anti-autoritær strømning med vemodige sange der handler om det umulige i kærlighedsprojektet. Nøgleordet er tit længsel som i sangen om Truong Chi, en sang som typisk nok bygger på en traditionel vietnamesisk fortælling. En anden sang på CDen (fra de første år efter 1945) er Van Cao s yndefulde og næsten mozartske Làng Tôi (Min landsby), der senere med stor effekt blev brugt i filmen Cyclo (Rickshaw). Trinh Công Son 10 sange af Vietnams mest vellidte sangskriver, Trinh Cong Son, som døde i april 2001, i en alder af 62 år. Sangene på CDen Môt cõi di vê er indsunget af sangerinderne Hong Nhung, Phuong Thanh, Thanh Thuy, Lan Phuong. Trinh Cong Son var kendt som et specielt talent i Vietnams musik, og har skrevet over 600 værker og sange som er karakteristiske i hans egen stil, og haft en stor indflydelse på nye generationer vietnamesiske sangere, publikum og komponister. Han blev født i 1939 i Dac Lac provinsen, og voksede op i Hue. Da krigen sluttede i 1975 flygtede det meste af hans familie til udlandet, men Trinh besluttede at blive i Vietnam. Thanh Lam Den nye soloplade Mây trang bay vê indeholder også smukke ballader, men med arrangementer der er lettere påvirket af vestlig pop og jazz. Hun er en af Vietnams mest populære yngre sangerinder, og har udsendt flere albums under eget navn, som også er udgivet i Asien og USA. Thanh Lam kommer fra en meget berømt familie i Hanoi. Hendes far er Thuân Yên, en meget kendt guitarist, pianist og komponist. Hendes stemme er mørk og magtfuld og meget udtryksfuld. Thanh Lam medvirker også på Niels Lan Dokys CD Asian Sessions, hvor hun synger på to numre, og har også optrådt i København under en turne med Niels Lan Doky. Flere CDer og mere biografi på CDer fra Vietnam koster 80 kr. stykket, Forsendelse +15 kr. = 95 kr. Giro (reg.nr. 1551) - tlf Bestil via davifo@get2net.dk SIDE 12 NR

13 SARS på lynvisit i Hanoi af Jørgen Prag Som alle sikkert ved fra pressen huserer den frygtede SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) i Sydøstasien og Toronto. Hanoi modtog den første patient fra Hongkong i februar og det lykkedes at inddæmme og isolere tilfældene så kun 63, fortrinsvis hospitalspersonale, blev smittet. Fem døde hvilket svarer udmærket til de aktuelle verdenstal på godt 8000 smittede og ca. 10 % døde. Epidemien i VN blev stoppet så hurtigt dels fordi man var så heldig at patienten kom ind på et veludstyret vietnamesisk hospital med international standard, dels fordi vietnameserne ikke har berøringsangst i kontakten til WHO og andre udenlandske læger. Allerede efter et par måneder kunne WHO erklære VN SARS-fri. Epidemien spreder sig dog stadig i Hongkong, Taiwan, Beijing, Guangdong og flere andre provinser i Kina. Uden for Sydøstasien har der kun været nævneværdig smitte i Toronto, Canada. Det er uklart hvor effektivt diagnose og isolation er ude i Kinas provinser. Dvs. at selvom VN er SARS-fri lige i øjeblikket så kan det meget hurtigt komme igen. Det er nævnt at den vietnamesiske grænse til Kina er lukket, men dette kan i realiteten umuligt gøres effektivt. Grænsebefolkningen bevæger sig ofte frem og tilbage uden mulighed for kontrol. Der er altså stadig en stor fare for at epidemien igen kan komme til VN hvis ikke kineserne får bugt med sygdommen. De velstående lande screener rejsende med termometre, der måler den infrarøde stråling. Nogle kan måske ikke forstå at der bliver gjort så meget ud af denne sygdom, som kun har ramt nogle få tusind mennesker, når man skal sammenholde den med andre store sygdomme, men der er mange grunde til at være på dupperne over for denne sygdom. Dels er det en helt ny sygdom, hvor vi ikke med sikkerhed kender oprindelsen, selvom desmerdyr og vaskebjørne er mistænkte, dels betyder det at mange afblæser rejser til Sydøstasien, der er meget afhængigt af turistindtægter, dels vil det være en katastrofe hvis sygdommen spreder sig via det indiske kontinent og til Afrika og Sydamerika og andre fattige lande, hvor sundhedsvæsenet ikke altid er velfungerende. Efterhånden ved vi at inkubationstiden, dvs. tiden fra smitte til sygdomsudbrud, er ca. 10 dage, og at smitten kun kommer fra patienter, der har hoste og feber. Desværre er den sikre diagnose vanskelig og laboratorietestene er endnu ikke veludviklede og kræver meget bekosteligt apparatur og reagenser. Dvs. man kan sagtens være smittet og upåvirket føre sygdommen videre. Vi har nu nogle rapporter vedrørende de udtalte psykiske traumer opstået hos de isolerede og muligt smittede, der har været i karantæne. Nogle mener at SARS er kommet for at blive, andre håber at den kan inddæmmes og udryddes. Den sygdomsfremkaldende virus, et såkaldt koronavirus, kan formentlig modificeres til en vaccine, men det tager normalt mange år, men i dette tilfælde er der måske nogle frivillige asiater, der stiller sig til rådighed for en tidlig vaccineafprøvning. Dr. Carlo Urbani fra Italien arbejdede på Hanoi French Hospital som udsendt fra WHO, og han var den første til at identificere udbruddet af en ny sygdom og behandlede de første patienter i Hanoi. Desværre pådrog han sig sygdommen selv og døde den 29. marts. En læge iført beskyttelsesdragt undersøger en SARS-patient i Hanoi. SARS-ramt hospital genåbner Det Franske Sygehus i Hanoi forventes at genåbne i slutningen af juni, efter at være lukket i tre måneder. Hospitalet var det første i verden der stillede diagnosen SARS på patienter, har været karantæne-zone og kun behandlet SARS-patienter. Arbejdet på hospitalet forventes at blive normalisere i løbet af tre måneder. Hospitalet finansieres af Frankrig hvor regeringen har lovet hjælp for euros, og yderligere euros fra den franske ambassade i Hanoi. Vietnams Sundhedsministerium har betaltfor steriliseringen af hele hospitalsområdet. Selv har hospitalet vurderet at det behøver $ 2 millioner i ekstra hjælp for at komme på normal fode efter SARS- epidemien. VNA May 30 Mistanke om kogalskab i Vietnam Sundhedseksperter ved det Hanoi-baserede Bach Mai Hospital tror at en mand, som de har under behandling, muligvis er den første person i Vietnam, der er inficeret med Kreutzfeld-Jacobs-syndrom, den menneskelige variant af kogalskab. Den 40 år gamle mand viste første gang symptomer i september sidste år. Han blev sendt til Thailand for behandling men vendte hjem til Bach Mai Hospitalet i november. Hans helbredstilstand er blevet forværret, med symptomer på lammelse, rystelser og koma, forlød det fra hospitalet. Lægerne har mistanke om, at patienten kan være smittet med den dødelige sygdom i udlandet. Han havde tilbragt 11 år i forskellige lande, såsom Tjekkiet, Slovakiet, Danmark, Frankrig, Thailand og Malaysia. Tilfældet er blevet rapporteret til Sundhedsministeriet således at hensigtsmæssige forholdsregler kan blive taget. People s Army Weekend 8. juni. NR SIDE 13

14 Lyden af Vietnam af Susanne Mathiesen Hvert kvarter sine lyde. Jeg bliver hver morgen vækket af et flerstemmigt militært mandskor. Koret stemmer i mellem 6.30 og 7.00 om søndagen senest Det andet sted jeg boede, blev jeg vækket af lidt germaniseret kvindesang men jeg foretrækker nu mændene. Efter denne morgensang - som har været den samme i det halve år jeg har boet her ved Ho Tai (West Lake) i Hanoi - brager informationer fra den lokale folkekomite til kvarterets borgere ud af højtalerne. Oplysningerne kan handle om alt fra udbetaling af pensioner, besked om at feje fortov, advarsler om forhøjet vandstand samt almene råd til befolkningen. Hvis dagens budskaber er mange, bliver de bidt over af mere musik, og i mit kvarter slutter de altid af med endnu en gang mandskor. Nærmest en slags lokalradio men med den samme musik hver dag. Lydstyrken varierer fra høj til overdøvende. Musikken og informationerne varierer fra kvarter til kvarter. En af mine vietnamesiske venner bor på et hjørne, hvor to kvarterer støder op til hinanden og begge har deres sæt højtalere hængende uden for hans vindue. Han har dobbeltkonfekt, og de synger ikke duet. Når dagen således er kommet godt i gang, starter andre lyde. Man har ikke boet rigtigt i Vietnam uden også at bo lige op af en byggeplads. Og det er som regel ikke elektriske redskaber, der bruges. Der hamres og bankes i en uendelighed undtagen i de to timer, hvor der holdes velfortjent middagspause så bliver der stille altså så stille der kan blive når motorcykler og biler dytter sig vej gennem trafikken. De handlende har hver deres lyd. De omkringkørende suppekøkkener råber melodiøst om deres varer, lotteridrengene løber råbende rundt og faldbyder dagens trækningsnumre, mens elektronvægtene kæmper med issælgerne om det elektroniske lydrum her er julesange og Happy Birthday favoritter. De blinde børstenbindere bimler med deres klokker. Regelmæssigt lyder slag på kobjælder fra feje- og skraldedamerne, der giver lyd, så vi kan komme ud med vores skraldeposer. Også dyrene bidrager til lydbillededet, hundene gør i kakofoni, cikaderne gnider larmende lår i udvalgte træer, hanerne galer, grisene hyler, når de bliver slagtet lidt fuglepip er det såmænd også blevet til, efter der er kommet mad nok, så vietnameserne ikke behøver at spise sangfugle for at overleve. Ved 17 tiden stemmer højtalerne i igen nu med nye budskaber, men stadig samme musik som om morgenen. I den lokale pagode bliver solen hver aften ringet ned. En munk går op i klokketårnet og slår med buddhistisk rytme med en langskaftet hammer på en stor malmklokke. Det er en meget fin lyd. Så er det slut med arbejdsdagen men ikke med lydene. Nu er det tid til de mere personlige udfoldelser. I den lidt traditionelle ende kan her nævnes lidt sentimentalt fløjtespil, klagende begravelsesmusik, og dumpe trommer fra ding en (forsamlingshuset). I den mere moderne ende lyder popmusikken højt og vedholdende fra de omkringliggende cafeer og fuldstændigt ulideligt fra karaokebarrerne, hvor enhver tror, de er stjerne, og hvis de synger højt nok, er der nok andre, der også vil opdage det. Ved midnat, hvor godtfolk er gået i seng, er det endelig blevet tid for de store lastbiler. De må ikke køre i byen i dagtimerne hvilket for så vidt er fint nok, så efter kl. 24 kører konvojer med forsyninger til storbyen ind med deres larmede og osende motorer. Lastbilerne bliver kun overdøvet af de enorme mængder kvækkende frøer, der hygger sig når vi andre går til ro. Trangen i Hanoi af Susanne Mathiesen Argumenterne for at vende næsen mod Danmark bliver færre og færre. Og for nogle uger siden blev der et mindre: Man kan købe nikotin-tyggegummi i Hanoi. Ganske vist kun i 2mg stykker og med en meget mærkelig smag men niko er niko. Jeg har siden min ankomst ca. hvert halve år været inde på byens største apotek for at spørge, om de mon kunne afhjælpe min ubændige rygetrang og sidst var der bid. Jeg blev henvist til et meget lille, undseeligt apotek, der var fyldt med folk. Her i Vietnam beskæftiger man sig ikke med noget så småligt som recepter, så folk finder selv ud af, hvad der er godt for dem, og da piller mv. kan købes enkeltvis, er det nærmest som at stå i en slikbutik: 2 af de røde, 5 af de store hvide, 5 af de tofarvede kapsler ja og det må gerne puttes i samme pose. Mine tyggegummier kunne også købes enkeltvis, og det kan jeg godt forstå. Et enkelt lille bitte stykke kostede 3 kr. det samme som 10 lokale smøger. Med udsigt til tilrejsende danske gummi-pushere købte jeg lige nok til, jeg kunne klare mig til deres ankomst. Men frygt for SARS har langt flere og alvorlige følgevirkninger, end dem man læser om i dagspressen. F.eks. har jeg altid kunne regne med i hvert fald en månedlig leverance af nikotintyggegummi men nu aflyses rejser, kurererne når ikke frem og abstinenserne melder sig. Så forleden måtte jeg krybe til korset og begive mig på apoteket igen. Rystende stod jeg uden for en meget lukket butik. Der var sat plakater på døren men da mit vietnamesiske fortsat lader noget tilbage at ønske, måtte jeg gå ind til nabobutikken før at høre budskabet. Og det var sørgeligt: Apotekerens far var død. Og hvor lang er så sørgeperioden?? (mit tonefald var på dette tidspunkt en anelse spidst og ufølsomt). Ja, det kunne man ikke sige noget om.?!! Med et halvt overbidt stykke tyggegummi som eneste lager foretog jeg en nytteløs runde til apoteker på internationale klinikker, større apoteker og nåede ved hjælp af en forstående taxachauffør frem til en gade af klinikker befolket med hvidkitlede personale og medicin i montrer. Det var øjenklinikker. Ved hjælp af fagter fik jeg fortalt, at jeg ikke havde brug for øjenmedicin (pege på øjne, ryste på hoved) men medicin for hele kroppen ( lade hænderne kører op og ned fra knæ til hoved, nikke med hovedet) hele gaden smilede forstående og pegede på en butik 20 meter væk. Hvorefter jeg stod foran en butik med 50 farvestrålende regnslag så opgav jeg min tyggegummi-odysse. Sendte herefter nødråb rundt til alle de personer, jeg gennem de sidste år har festet med for at høre om jeg ikke havde efterladt bare et enkelt stykke gummi fik på den konto 8 stykker som jeg har sparet og spinket på lige indtil nu, hvor jeg sidder og tygger på det sidste. Om lidt vil jeg tjekke, om apotekerens sørgeperiode er overstået, kondolere og uanset pris købe restlagret af nikotyggegummi. P.S. Nu kan man i Hanoi også købe Wasa-knækbrød og makrel i tomat men det er jeg ikke helt så afhængig af. SIDE 14 NR

15 Nyt fra indsamlingsudvalget af Preben Byberg Efter mange år som formand for indsamlingsudvalget har Karin Mogensen som skrevet i årsberetningen for 2002 valgt at stoppe som formand, men er stadig aktiv i udvalget. Jeg er blevet udpeget som ny formand. Siden 1995 har jeg været projektkonsulent i IMCI projektgruppen med ansvar for etablering og videreudvikling af det medico-tekniske værksted på Børnehospitalet. Inden da har jeg i en årrække været ansat på Rigshospitalets tekniske afdeling og har derudover arbejdet sammenlagt 6½ år i hhv. Lesotho og Uganda med vedligehold af hospitalsudstyr. Jeg er i dag ansat i en medicinal virksomhed med ansvar for de tekniske områder. I sidste blad skrev Karin Mogensen at den længe ventede container var blevet frigivet lige inden jul. Denne frigivelse var desværre kun én af flere nødvendige tilladelser, så det var først efter at den vietnamesiske ambassade i København på DVFs anmodning gik ind i sagen at de sidste tilladelser kom i hus og Børnehospitalet kunne så endelig modtage containeren i slutningen af marts For at dette ikke skal gentage sig ved den næste forsendelse er der nu aftalt en procedure med ambassaden om hvordan man opnår forhåndsgodkendelse af en forsendelse. Vi har nu også modtaget den nye fulde lovtekst for forsendelser af nyt og brugt udstyr til Vietnam. For at gøre det muligt at dokumentere forskellige tekniske problemer indkøbte jeg på konsulentbesøg i februar sammen med værkstedsleder Quang et professionelt digitalkamera som nu er i flittig brug på Børnehospitalet. Værkstedslederen bruger det til at tage meget detaljerede billeder af defekte apparater som han ønsker hjælp eller reservedele til. Når han er billederne er det væsentligt lettere og mere præcist at afgøre om apparatet kan repareres og hvilke reservedele det kan være nødvendigt at fremskaffe. De vedlagte billeder er fra modtagelsen af containeren, Børnehospitalet og værkstedet og er alle taget med det nye kamera. Jeg her netop rykket for at få den nye liste over hvilken type udstyr Børnehospitalet ønsker tilsendt i fremtiden. Børnehospitalets ledelse er i gang med at udarbejde den. Vi arbejder på at kunne sende en ny container af sted ultimo NR SIDE 15

16 Kulmine-eksplosion dræbte 4 Fire kulminearbejdere omkom efter en metaneksplosion i en illegal mineskakt i det nordlige Vietnam. Myndighederne i Bac Giang provinsen forsøger at få fængslet ejeren af minen for kriminel forsømmelighed og minedrift uden tilladelse. Den stigende mængde metan i en dybde af 30 meter kombineret med heden fra en lyspære, som minearbejderne brugte til belysning i minen, synes at have foranlediget eksplosionen, som indespærrede to illegale minearbejdere. To, der ville redde de indespærrede, gik ned i skakten men kunne ikke få vejret og døde kort efter. Alle fire lig er blevet bjerget. Vu Dan Dong, 29 år, ejeren af minen, er forsvundet og jagtes af det lokale politi. Dong vil blive anklaget for udnyttelse af naturrigdomme med alvorlige konsekvenser til følge. Stedet, hvor kulminen ligger, er statsejet, men Dong havde etableret en illegal privat drift i ubenyttede dele deraf. De fleste af de illegale minearbejdere i provinsen er omrejsende ledige arbejdere, dette til trods for, at det er et farligt og urentabelt job. Ifølge Vietnams Arbejdsministerium mistede mindst 48 mennesker livet ved mineulykker sidste år DPA 12. maj 2003 Miljøhygiejne i landområderne Rent drikkevand og miljøhygiejne er et brændende spørgsmål i Vietnams landområder, hvor kun halvdelen af befolkningen har adgang til rent vand. Ifølge dr. Le Van Can fra Det Nationale Strategiske Program For Vandforsyning Og Miljøhygiejne I Landområderne er der siden 1999 bygget vandforsyningsanlæg. Alligevel er det kun 29,7 mio., ca. 50% af landbefolkningen, der har adgang til rent vand. Omkring 37% af husstandene i landområderne har standardlatriner. Dr. Can forklarer at programmet fokuserer på landsbyernes affaldshåndtering. Mange floder og søer er stærkt forurenede, og grundvandssressourcer er forurenede og udtørrede pga. overforbrug. I de industrielt udviklede landsbyer er indbyggernes helbred ofte påvirket af vandforurening, forårsaget af pesticider og andre kemikalier i landbrugsproduktionen. Ifølge dr. Can er det programmets mål i de næste tre år at skaffe 3 mio. af landbefolkningen adgang til rent vand. Regeringen har givet høj prioritet til det nordlige højland, det centrale højland og den nordligt-centrale region alligevel er procentdelen af personer med adgang til rent vand under landsgennemsnittet. SIDE 16 Årsmøde i Projektrådgivningen: Dansk Vietnamesisk Forening valgt ind i Styregruppen for Projektrådgivningen. Årsmødet og generalforsamlingen for Projektrådgivningen fandt sted lørdag den 26. april 2003 i Odense, og vi var tre fra DVF s bestyrelse som deltog for første gang. Selv om DVF har haft Danida-finansierede u-landsprojekter i nu omkring 13 år var det først for ca. 1år siden at vi fik os meldt ind i Projektrådgivningen. Vi gjorde det, fordi regelsættet omkring u-landsprojekter blev mere og mere uoverskueligt gennem lanceringen af Danidas nye udviklingsstrategi Partnerskab 2000 og Civilsamfundsstrategien og det nogen gange syntes svært for vores IMCI gruppe at holde sig ajour. Projektrådgivningen er et selvstændigt konsulentfirma der økonomisk er drevet af Danida og som tager sig af rådgivningen af små og mellemstore NGOer. De afholder kurser og stiller op til rådgivning omkring konkrete projekter eller i forbindelse med organisationsudviklingsforhold i den enkelte NGO. Vi har i den tid vi har været medlem, haft stor glæde af Projektrådgivningen, og ser dem som en god sparringspartner i forbindelse med den fortsatte udvikling af DVF s u-landsbistandsaktiviteter. Med vores 500 medlemmer og vores IMCI projekt på kr. 8.5 mio.over 3.1/2 år ligger DVF over middel sammenlignet med Projektrådgivningens øvrige medlemmer. Vi havde talt lidt om, at det kunne være en god ide, at have et af DVF s bestyrelsesmedlemmer med i Projektrådgivningens Styregruppe, som er en demokratisk valgt bestyrelse. Medlemmerne vælges blandt de forskellige medlemsorganisationer. Vi ser det som en mulighed for at have fingeren mere på pulsen hvad angår hele u- landsmiljøet og udviklingen i Danmark. Og ser det som en god mulighed for at styrke kompetencen i foreningen på det område, således at vi står bedre rustet mhp. etablering af de aktiviteter der skal følge efter IMCI projektet. Men tilbage til selv mødet. Det var vældig spændende at møde så mange personer fra andre organisationer, som var aktive rundt omkring i hele verden. Ud over Dansk Biavlerforening var Dansk Vietnamesisk Forening den eneste organisation repræsenteret som var aktiv i Asien. Det giver altid nogle gode kontakter at komme til disse samlinger hvor så mange forskellige fra det brogede og vidt forgrenede NGOmiljø deltager, og vi gik da også berigede hjem hvad det angår. Desuden var vi så heldige at få valgt Ole Riis ind i Styregruppen for Projektrådgivningen, og Jørgen Prag som suppleant herfor. Det betyder at vi fremover får gode muligheder for at kunne følge med i udviklingen på bistandsområdet, og således opbygge større kompetence omkring vores eget projekt og vore fremtidige projekter. Selve referatet af generalforsamlingen kan læses på Generalforsamlingen sluttede lidt presset da tiden var gledet lidt for os. Det betød at den påtænke resolution blev overdraget til Styregruppen at udarbejde og sende ud. Den kan læses andetsteds i bladet. Baggrunden for resolutionens emne er, at der er rygter fremme om, at man vil ændre fordelingen af ulandsbistanden, således at de 6 store NGO rammeorganisationer, Ibis, CARE, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Ulandssekretariatet får mindre årlige rammebeløb. Dette beløb gives så til de små NGOer som vores, der søger penge fra projekt til projekt. Umiddelbart kan det jo lyde besnærende at få flere penge, men dels gør de store rammeorganisationer et godt stykke arbejde og dels fornemmer folk i miljøet at der måske kan være tale om en skjult dagsorden om i realiteten at nedsætte ulandshjælpens omfang, idet det ikke er sikkert, at de små NGOer kan formå at omstille sig til at kunne bruge det merbeløb de får tildelt. Hvilket kan betyde at man senere fra regeringens side kan argumentere for at nedsætte beløbet. Desuden har drøftelserne vedrørende den påtænkte omlægning været ført bag lukkede døre, således at NGO-miljøet ikke har haft mulighed for at komme med bidrag til debatten på Christiansborg. Efter selve generalforsamlingen var der lagt op til dialog med politikere om den danske ulandsbistand med vægt på NGOernes rolle. Her deltog Pia Larsen fra Venstre, Marianne Karlsmose fra Kr. Folkeparti og Udviklingsforsker Steen Folke, tidl. MF. Deltagerne blev delt op i grupper for at forberede sig så godt som muligt til debatten med politikerne. Der udspandt sig en spændende debat hvor mangt og meget blev belyst. Alt i alt en god dag i Odense. Se og vietnam/childrenshospitalno1.htm NR

17 Pressemeddelelse: Ulandsforeninger efterlyser en åben debat om regeringens ulandspolitik Projektrådgivningen, sammenslutningen af mindre NGO er i Danmark, har afholdt årsmøde i Odense lørdag d. 26. april Medlem af Projektrådgivningens styregruppe Annelie Abildgaard udtaler efter mødet: Regeringen har udtalt at den kommer med en større omlægning, fokusering og effektivisering af den danske bistand. Desværre ser det ud til, at den vil udarbejde forslaget i en lille lukket kreds af centrale regeringsmedlemmer og embedsmænd. Jeg oplever, at vores medlemmer er bekymrede over den fremgangsmåde. Det er som om man ikke tør diskutere planerne åbent med folk inden man har sat det hele på skinner. Det giver basis for spekulationer og negative forventninger. Det er paradoksalt, at vi afkræver fattige lande aktiv medvirken af civilsamfundet og stor gennemsigtighed i deres økonomiske og politiske prioriteringer, og vi så selv Internet og bøger Viet Nam News Agency (VNA) er Vietnams officielle nyhedsbureau, og har online service på vietnamesisk, engelsk, fransk og spansk. VNA dækker en bred rækkke emner, politik, økonomi, social, videnkabelige og tecknologiske i Viet Nam og i verden. VNA har fået nyt moderne design: DVF har for anden gang modtaget 25 for at henvise til at købe engelske bøger fra amazon.co.uk, og bestyrelsen har besluttet at beløbet går til Indsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam. Husk at bestille dine engelske bøger via DVFs hjemmeside. F.eks. kan vi varmt anbefale de 2 billigste kogebøger Easy Vietnamese-style Cookery og Vietnamese Cooking. Books_in_english_on_vietnam.htm Besøg på hjemmesiden I beretningen i sidste nummer fik formanden citeret et forkert tal, indgangssiden på hjemmesiden havde modtaget besøg på 12 måneder. Besøgstallet stiger fortsat og med udgangen af maj havde besøgt indgangssiden de sidste 12 måneder. Efter forsiden er link-siden den mest besøgte med besøg på 12 måneder, dernæst kommer rejsesiden med besøg og Vietnam-krigen med besøg. Den nye side om SARS havde næsten besøg i marts-april-maj. oplever lukkede regerings- og embedsmandsudvalg. Især fordi processen med udarbejdelsen af tidligere strategier har vist, hvor givende en åben proces kan være for alle parter. Vi mener det er glædeligt, at der på trods af regeringens lukkethed er en stigende offentligt debat om den danske ulandsbistand, en debat som vi også i Projektrådgivningen har taget initiativer til at styrke. Projektrådgivningen er en samling af mange forskellige folkelige organisationer, der deltager i u-landsarbejdet. Der ligger mange egne ressourcer og en stor frivillig indsats bag vores arbejde. Et vigtigt behov i udviklingsarbejdet er kontinuitet. Vi ved alle at et enkeltstående projekt ikke ændrer meget. Derfor bygger vi længerevarende partnerskaber op med grupper og organisationer i u-landene. Det giver perspektiv og udvikling og er et hårdt, langsigtet stykke arbejde. Regnskab for året 2002 Vi kan altid bruge flere midler, for der er store udækkede behov. Men lige så vigtigt er det, at der er kontinuitet i bevillingerne og at man kender vilkårene for bevillinger langt frem tiden. Derfor er pludselige nedskæringer eller f.eks. forslag til ufleksible krav om egenbetaling meget uheldige. Vi er stærkt forankrede i et tværsnit af den danske befolkning. Evne til egenbetaling viser ikke noget om folkelig forankring i sig selv, nærmere noget om, hvem der kan lave den smarteste indsamlingsform, vise de mest rørende billeder eller hyre de bedste reklamebureauer. Der lægges jo i forvejen en stor frivillig indsats og ressourcer i arbejdet i de danske NGO er. Jeg synes alt for ofte at vi taler om de danske organisationer og situationen i Danmark. For os, der er i nærkontakt med fattigdommen i ulandene, er det frustrerende at vi ikke i nær samme grad diskuterer de fattiges vilkår og det store arbejde der foregår derude. Vi ønsker derfor en åben debat om ulandsbistanden og ikke lukkede udvalg og enkeltstående udmeldinger. Kontakt: Annelie Abildgaard tel eller formand Sanne Müller tel Mere om Projektrådgivningen på Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam Giro Beholdning pr. 1. januar Modtagne bidrag Refusion af fragtomkostninger Renteindtægter Hospitalsudstyr Fragtomkostninger Indklarering af udstyr Offentliggørelse af regnskab Blanketter og gebyrer Bank- og girobeholdning pr. 31. december Regnskabet er revideret af registreret revisor Jørgen Bruno Jensen. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. København, den 5. juni Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam retter igen i år en varm tak til vore mange trofaste bidragydere. Som det fremgår af regnskabet blev der også i år 2002 afsendt en stor portion hospitalsudstyr til Børnehospitalet Preben Byberg, formand Erik Jensen, kasserer NR SIDE 17

18 KORT NYT KORT NYT KORT NYT Mafiaboss dødsdømt Vietnams mafia-godfather, Truong Van Cam, blev dømt til døden efter en retssag, der afslørede et netværk af korruption, involverende politi og senior-embedsmænd. Den 56-årige bandeleder, kendt under navnet Nam Cam, påhørte apatisk sin dom ved retten i Ho Chi Minh City. Men hans datter Truong Thi Hien, en buddhistisk nonne, græd og sagde, at hendes far var blevet dømt som et slagteoffer. Hans kone og en svigersøn blev idømt 20 års fængsel, og en anden datter, Truong Thi Lan, fik 6 år. Alle havde bestukket myndigheder med US dollars og Rolex ure in bestræbelserne på at redde Nam Cam. I alt blev seks ud af 155 sagsøgte dømt til døden. Tran Mai Hanh, et tidligere medlem af kommunistpartiets Centralkomite, fik 10 års fængsel. Han hjalp med til at befri Nam Cam efter en anholdelse i En tidligere vice-minister for Offentlig Sikkerhed, Bui Quoc Huy, fik en dom på 5 år. En af hovedanklagerne mod Nam Cam - tidligere sydvietnamesisk soldat og delagtig i prostitution, optrækkeri, bestikkelse, smugleri, pengeafpresning og hanekamp - var, at han beordrede snigmord af en revaliserende bandeleder, Dung Ha, efter at hun som en forhånelse havde sendt en kasse med rotter til hans restaurant. I et udsagn erklærede Nam Cam, at hun havde vist respektløshed over for ham. Den juridiske stramning skal ses som udtryk for, at Hanoi vil overbevise vietnameserne om, at korruption vil blive standset. Amnesty International bemærker, at idømmelsen af dødsstraf i Vietnam er nu lige så hyppig som i Kina. I dette tilfælde var der ikke tale om formodet uskyldighed. The Guardian, 6. juni Landsby tog gidsler Omkrig 500 vietnamesiske landsbybeboere, der var ophidsede over salget af deres lokale kirkegård, som skulle gøres til et industrianlæg, tog 5 statsansatte som gidsler og slog en af dem så voldsomt, at hun kan have fået beskadiget hjernen, forlød det onsdag i officielle og statslige medier. Ansatte i det lokale Kommunistparti har lovet at arrestere anstifterne af opstanden ved det bymæssige My Dinh-Me Tri projekt 20 km øst for Hanoi, det seneste af en kæde af protester og oprør mod anvendelse af landområder i Vietnam. Regeringen havde udpeget et 30 hektar stort område inkl. kirkegården til at blive omdannet til en industripark og beordret flytning af omkring grave til en anden kirkegård, skrev partiavisen Nhan Dan. Da landsbyboerne imidlertid prøvede at begrave en nylig afdød kvinde på kirkegården mandag eftermiddag, og konstruktionsvirksomheden prøvede at standse dem, opstod der et sammenstød. Vrede landsbyboere tog 5 gidsler fra det statsejede Song Da Construction Corporation, berettede avisen. De fem, der blev først blev frigivet efter mere end 12 timer, blev slået voldsomt, forlød det. En af dem, en kvinde, blev i hast bragt til et hospital for mistænkt beskadigelse af hjernen. April 2003 Uddød ibis set igen To kæmpestore Ibiser, medlemmer af en art, som man tidligere troede var uddød i Vietnam, er blevet observeret i Yok Don Nationalpark i provinsen Dac Lac i det centrale højland. Det er første gang, de er blevet set i Vietnam siden Fuglene med de røde hoveder og de krumme næb blev observeret af ornitologerne Ha Quy Quynh og Jonathan Eames den 6. marts, hvor fuglene indtog føde i parkens vådområde, før de drog vestpå mod Cambodia. Af Bird Life International er Ibisen registreret som værende en i overhængende grad truet fugl, idet dens naturlige opholdssted bliver ødelagt, således at der nu kun er få Ibiser tilbage. Inden den 6. marts blev denne fugl betragtet som værende helt uddød i Vietnam, selv om det var kendt, at der stadig var 500 fugle tilbage i det nordlige Cambodia og det sydlige Laos. Dens tilbagekomst i Yok Don National Park øger i betydelig grad parkens status som fredet område. Observationen fandt sted kort efter, at Regeringen gik imod at bygge Ho Chi Minh hovedvejen gennem parken, et forslag som havde skabt bekymring blandt miljøforskere. VNS 1. maj Religion og menneskerettigheder For kun tredje gang i 21 år har de to topledere i Vietnams Forenede Buddhistkirke (VFBK) fået lov at mødes. Kirkens overhoved, den 86-årige Thich Huyen Quang, mødtes med sin stedfortræder, den 75-årige Thich Quang Do, den 5. maj i Ho Chi Minh-byen. Mødet fandt sted i Thanh Minh Zen-klosteret, hvor Do har været holdt i husarrest de seneste to år. Mødet mellem de to religiøse ledere kommer efter Quangs overraskende møde med premierminister Phan Van Khai i Hanoi den 2. april. Analytikere har betegnet dette møde som et tegn på tøbrud i regeringens forhold til VFBK, men de er skeptiske når det gælder en officiel anerkendelse. VFBK blev forbudt i 1981 da den nægtede at lade kontrollere af den statsanerkendte Vietnams Buddhistiske Kirke (VBK). Quang har været holdt i husarrest siden 1982 nær Quang Phuoc-pagoden i Quang Ngaiprovinsen i det centrale Vietnam. Det var også første gang at Do har modtaget besøg siden han blev administrativt tilbageholdt for at have udsendt en Appel om demokrati i Vietnam og at have planlagt at lede en VFBF-delegation der skulle følge Quang til medicinsk behandling i Ho Chi Minh-byen. Do har tidligere tilbragt 18 år i fængsel og husarrest for anklager om at misbruge demokratiske rettigheder og friheder til at skade staten. EU-parlamentet vedtog den 15. maj en resolution der udtrykte bekymring over Vietnams arrestationer af politiske afvigere og forfølgelser af ikke-anerkendte religioner. Resolutionen opfordrer til løsladelse af samvittighedsfanger som Thich Huyen Quang og Thich Quang Do og den katolske præst Nguyen Van Ly, og den protesterer mod forfølgelse af kristne montagnarder i det centrale højland. En efterfølgende erklæring fra de vietnamesiske myndigheder benægtede eksistensen af politiske fanger og hævdede at præsten Nguyen Van Ly er idømt 15 års fængsel for underminering af den nationale sikkerhed. Myndighederne afviser også menneskerettighedsgruppers beskyldninger om afbrænding af uautoriserede katolske kirker og forsøg på af tvinge minoriteter i bjergene til at frasige sig deres religion. SIDE 18 NR

19 Têt Trung Thu Midt-efterårs-festival I lighed med tidligere år afholder Dansk Vietnamesisk Forening Midt-efterårs-festival for foreningens børnefamilier og alle andre interesserede - som noget nyt i Restaurant Rejen, Retortvej 56-58, 2500 Valby hvortil den tidligere ejer af Restaurant Saigon" i Hundige er flyttet Lørdag den 27. september 2003 kl Programmet byder på underholdning for børnene - og traditionen tro konstruktion af vietnamesiske lamper med præmier for de smukkeste og mest fantasifulde konstruktioner. Spisning ca. kl Menu: Krabbekødsuppe med bambusskud (Canh cua voi mang) Vietnamesiske ruller og svine-grillspyd med salat og fiskesovs (Cha gio / Nem Viet Nam, thit heo nuong kem rau xa lach va nuoc mam) Dampet fisk (Ca hap) Stegt and med appelsinsovs (Vit nuong cam) Tilbehør: Risnudler og Jasminris, salat og fiskesovs (Cac mon an se an cung Bun, Com va co them rau xa lach va nuoc mam) Kaffe/te med kage (Ca phe/che va banh ngot) Der vil være underholdning med vietnamesisk musik - og der afholdes lotteri til fordel for Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam. Pris: kr. 145 for voksne, kr. 65 for børn. Tilmelding (med angivelse af børns alder) ved at indsende beløbet pr. giro (giroindbetaling senest 20/9) eller pr. check. Gerne besked på Dansk Vietnamesisk Forenings telefon ((evt. på tlf.svarer) eller pr. davifo@get2net.dk Tilmelding i hænde senest den 23. september. Alle med interesse for vietnamesisk kultur er velkomne. Transport: Bus10 og 133 på hjørnet af Retortevej/Folehaveen/Ellebjergvej nær "Rejen"s indgang. Ca. 5 minutters gang fra Ellebjerg Station. Åbent møde Danmarks Ambassadør Bjarne Sørensen i Hanoi vil fortælle generelt om forholdene i Vietnam og om sine rejseoplevelser i landet Her er en enestående chance til at stille spørgsmål direkte til ambassadøren Alle er velkomne. Entre kr Tirsdag den 19. august 2003 kl i Medborgerhuset (Frederiksberg Kommunes Biblioteker) Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C (Indgang gennem biblioteket) NR SIDE 19

20 EVENTYRET LEVER Vietnam - Laos - Cambodja Flybilletter, Ankomst, Arrangementer, Individuelle Rundrejser, Trekkingture, & badeferie Ring til specialisten og få tilsendt program Åbent møde Foredrag med lysbilleder Viet Nam årene om "Det daglige liv" inden for jordbrug, levnedsmiddelindustrien som f.eks. slagterier, vej- og byggeindustri mm. v/ fotograf Erik Reiffenstein interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser Sankt Peders Stræde 39, København K. Tlf Fax danviet@danviet.dk der 4 gange har rejst omkring i Viet Nam fra Nord til Syd Onsdag den 17. september kl i Medborgerhuset, Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg C Frederiksberg Kommunes Biblioteker Indgang gennem biblioteket Fri entre for alle interesserede Cykelferie i Vietnam Det er nu dette smukke og venlige land skal opleves - og det skal være på cykel, forår og efterår. 15 dage med fly og ophold, dansk leder, kr ,- Bestil specialbrochure. Jyllandsgade 43 DK-9520 Skørping Tlf Fax Indholdsfortegnelse Nye redaktører søges... 2 En adoptionshistorie fra Vietnam IMCI i Sydvietnam Vietnamesisk kulturdag Nye CDer: Smukke ballader...12 SARS på lynvisist i Hanoi...13 Indtryk fra Hanoi...14 Nyt fra indsamlingsudvalget...15 Projektrådgivningens årsmøde Kort nyt...19 SIDE 20 NR