Ret til skolegang uden vold

Transkript

1 Ret til skolegang uden vold 1

2 Tema ADRA vil klæde unge i Burundi på til at kæmpe for deres ret til skolegang uden diskrimination, vold, fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb og hermed forbedre unges uddannelsesniveau og mulighed for en bedre fremtid. Projektidé Hård fysisk afstraffelse, diskrimination, vold og seksuelle overgreb hører til dagens orden på gymnasierne i Burundi. Ofte udsættes eleverne for fysisk afstraffelse og verbal ydmygelse når de svarer forkert eller ikke kan deres lektier. Piger udsættes for voldtægt, og hvis de bliver gravide er de nødt til at forlade skolen. Størstedelen af eleverne i gymnasiet er derfor enten bange for at gå i skole eller deltager ikke aktivt i timerne, og mange dropper for tidligt ud af gymnasierne. Der er ingen lovgivning i Burundi, der forhindrer vold i skolerne, hverken i folkeskolen eller i gymnasierne. Formålet med ADRA s projekt er at forbedre unges uddannelsesniveau og fremtidsmuligheder ved at gøre dem i stand til selv at kæmpe for deres ret til en skolegang og en ungdom uden diskrimination og fysisk afstraffelse. De bliver klædt på til at være rettighedsforkæmpere i deres lokalsamfund og indgå i dialog med forældre, politikere og myndigheder. Det er ikke velset i Burundi, at unge stiller sig kritiske overfor nogen, som er ældre end dem selv eller har højere social status i samfundet. De unge i projektet vil derfor blive klædt på med færdigheder, som skal give dem større selvtillid og gøre dem i stand til at turde være kritiske overfor en kultur, hvor vold er et fremherskende element. I samarbejde med lokale organisationer, som arbejder specifikt med beskyttelse af børns rettigheder, vil ADRA desuden gennemføre en national kampagne med det formål at få myndighederne til at lovgive mod fysisk afstraffelse i skolerne. Da Burundi er et af verdens fattigste lande og arbejdsløsheden blandt unge mennesker meget høj, vil ADRA også støtte de unge i at komme ud af fattigdommen ved at undervise dem i, hvordan man starter små forretninger. De unge vil få adgang til spare/låne grupper, hvor de kan låne kapital til opstart af forretninger samt mulighed for at spare op og optjene renter af det overskud, de kan skabe. Kampagneidé Håb for fremtiden: En lang historie med borgerkrig har gjort, at vold og mistillid er blevet en integreret del af samfundet og hermed også skolerne i Burundi. Volden i skolerne samt begrænsede muligheder for arbejde gør det svært for de unge at se en fremtid. Forestil dig at tilbringe hele din skoledag i frygt for, at din lærer vil ydmyge dig eller tvinge dig til at kravle på knæ henover gården, fordi du ikke kan dine lektier udenad. Eller forestil dig at være vidne til, at din bedste ven bliver ydmyget og slået med en kæp, til han tisser i bukserne uden at du kan gøre noget for at komme ham til undsætning. Forestil dig ikke at kunne stole på, at hverken din lærer, dine klassekammerater eller dine forældre vil støtte dig og tale din sag, hvis du skulle blive udsat for denne slags krænkelser. Forestil dig at få at vide af din mor, at du som kvinde må affinde dig med at blive slået af din mand eller lærer. Forestil dig, at din lærer voldtager dig, men at du ingen har at betro dig til. Forestil dig, at du ingen mulighed har for at få ham stillet for retten eller dømt for lovovertrædelsen. Forestil dig skammen du skal bære, når du må droppe ud af skolen fordi han forviser dig, da han finder ud af, at du er gravid. Disse omstændigheder lever langt de fleste unge i Burundi under. Forestil dig nu, at du får mulighed for at blive del af en gruppe af unge, som ved at stå sammen pludselig kan sige fra overfor volden og ydmygelserne i skolen. Tænk pludselig at være del af en gruppe som vil tale din sag når du bliver uretfærdigt behandlet og krænket. Tænk at være en del af en gruppe, som kan gøre noget, når I er vidne til, at jeres ven bliver ydmyget af læreren eller når jeres veninde bliver voldtaget og bortvist fra skolen. Forestil dig at finde ud af, at du har rettigheder og at du kan kæmpe for dem. Forestil dig pludselig at have mulighed for at ændre ting i samfundet. Det bringer håb for fremtiden! 2

3 Baggrund Burundi er et lille land i det centrale Afrika, der grænser op til Rwanda, DR Congo og Tanzania. Med en befolkning på næsten 12 millioner mennesker i et område på størrelse med Jylland er Burundi et af verdens tættest befolkede og samtidig et af Afrikas fattigste lande. Unge i Burundi er præget af at vokse op under konflikt og føler ikke, at de har en fremtid. Tusinder af børn blev udsat for eller var vidne til vold og drab eller blev fordrevet under den 14 års lange borgerkrig, der sluttede i Volden er derfor blevet en integreret del af kulturen. Ifølge Unicef mener 73 % af unge kvinder, at det er i orden at en mand slår sin kone. Både kvinder og mænd skal lære, at alle har ret til et liv uden vold og voldtægt. Mange unge i Burundi er bange for at gå i skole på grund af fysisk og psykisk vold, som hører til dagligdagen i skolerne. Ofte har eleverne ar på benene af at være blevet slået med en kæp. Lærere tyr til vold for at få ro i klassen, elever bliver overfuset hvis de svarer forkert, og mange unge bliver udsat for seksuelle overgreb. En undersøgelse lavet af ADRA i 2010 blandt 300 børn og unge viste, at 10 % af børnene kender eksempler på, at lærere har udnyttet elever seksuelt 1. Undersøgelsen viste endvidere, at 17 % havde haft sex imod deres vilje og 20 % troede ikke, at man har ret til at sige nej til sex. Opgørelser fra politiet viser tydeligt, at det er unge mellem 14 og 23 som oftest blive voldtaget og udsat for overgreb, men de færreste rapporterer dem. Den massive fattigdom betyder, at mange piger lader sig overtale til at have sex for modydelser som tøj, mobiltelefoner eller blot et lift. Dette er blot nogle af årsagerne til at mange unge piger bliver tidligt gravide og må opgive deres skolegang. Officielt bliver 11% af pigerne mødre inden de bliver 18 år, men det reelle tal er langt højere. Mange unge oplever, at der ikke er opbakning fra hverken forældre eller lærere, og at der ikke er nogen til at tale deres sag. Der eksisterer ikke et skole/hjem samarbejde, hvor udsatte unge kan få hjælp eller opbakning. Dialogen mellem forældrene og de unge er præget af, at børn og unge traditionelt ikke stiller sig kritiske overfor deres forældre. Hverken de unge eller deres forældre ved, at børn og unge har ret til en skolegang uden vold og overgreb. Børns og unges rettigheder er i teorien godt beskyttet gennem de konventioner, som Burundi har underskrevet, men mange finder fysisk disciplinering af børn naturligt, og der er ingen national lovgivning, der forhindrer det. Regeringen i Burundi har udstedt retningslinjer for, hvilke fysiske afstraffelser der må benyttes i skolerne, men der er ikke mulighed for at klage over lærere, der krænker elevers rettigheder ved udøvelsen af fysisk afstraffelse. 1 Fra en spørgeskemaundersøgelse af 300 elever med en gennemsnitsalder på 14 år. 3

4 Hovedaktiviteter 1. Forbedring af undervisningsmiljøet i gymnasierne: Uddannelse af rettighedsforkæmpere på universiteterne: ADRA vil gennem rettighedsgrupper i gymnasierne uddanne 900 unge gymnasieelever som rettighedsforkæmpere. De unge vil lære om menneskerettigheder, kommunikation og konflikthåndtering, hvilket skal gøre dem i stand til at identificere problemstillinger, udvikle handlingsplaner og indgå i dialog med politikere, myndigheder og forældre med henblik på at forbyde fysisk afstraffelse og diskrimination på gymnasierne i Burundi. De unge vil også blive klædt på med færdigheder, som skal give dem større selvtillid og gøre dem i stand til at turde stille sig kritiske overfor en kultur, hvor vold er et fremherskende element. Undervisning af lærere: ADRA vil undervise lærere på gymnasierne i rettigheder og forskellige pædagogiske undervisningsmetoder, som skal give lærerne mulighed for at takle udfordringer i undervisningen på pædagogiske måder som ikke involverer fysisk afstraffelse. 2. Beskyttelse af unges rettigheder i lokalsamfundene: Uddannelse af rettighedsforkæmpere udenfor skolerne: ADRA vil oprette rettighedsgrupper for unge, som dropper ud af eller har færdiggjort gymnasiet. ADRA vil gennem rettighedsgrupperne klæde 150 unge på til at undervise andre unge og deres forældre i børns rettigheder. De vil også blive klædt på til at facilitere dialog mellem myndigheder, forældre og de unge selv om problemer relateret til vold i lokalsamfundet. ADRA vil samtidig undervise disse unge i, hvordan de kan etablere små forretninger samt linke dem til spare/låne grupper, hvor de kan låne kapital til opstart af forretning samt mulighed for at spare op og optjene renter af det overskud, de skaber gennem deres forretning. Støtte til eksisterende børnekomiteer For at bygge bro mellem de unge og resten af samfundet vil projektet arbejde med eksisterende børnebeskyttelseskomiteer, som er sammensat af beslutningstagere i lokalsamfundet som fx lokale ledere, lærere, politi, forældre og de unge selv. Hvis de unge forventes at skabe forandring i samfundet er det nødvendigt også at klæde beslutningstagerne på til at inddrage de unge i beslutningsprocesser og støtte op om de unges oplysningsarbejde og kampagner, så de kan komme igennem med deres budskaber. 3. National kampagne for lovgivning mod at slå i skolerne: Som tidligere nævnt er der ingen lovgivning mod at slå børn i skolerne. I samarbejde med lokale organisationer, som arbejder specifikt med beskyttelse af børns rettigheder, vil ADRA derfor gennemføre en national kampagne med det formål at få myndighederne til at lovgive mod fysisk afstraffelse i skolerne. Rettighedskrænkelser i skolerne vil blive dokumenteret gennem rettighedsklubberne og blive brugt i den nationale kampagne for at få indført lovgivning mod brugen af fysisk afstraffelse i skolerne. 4

5 Bæredygtighed Projektet vil benytte ung-til-ung metoden ved at klæde unge på til at undervise og indgå dialog med andre unge og forældre. På den måde vil de unge i lokalsamfundet fortsat besidde viden og evner til at kæmpe for deres rettigheder, når projektet slutter. Ved at arbejde med allerede etablerede strukturer som for eksempel eksisterende børnekomiteer sikrer man, at den viden og det ejerskab, som disse komiteer får igennem projektet, ikke forsvinder ved projektets afslutning. På samme måde vil der være stor sandsynlighed for, at rettighedsgrupperne i skolerne kan fortsætte med at eksistere efter projektets ophør, da de er etableret i eksisterende skolestrukturer, hvor lærerne er involveret og undervist i de samme rettigheder som eleverne. Rettighedsgrupperne vil også blive knyttet til eksisterende netværk og lokale rettighedsorganisationer. Endelig vil undervisning i at lave forretning samt adgang til spare/lånegrupper, som giver kapital til opstart af forretninger, gøre medlemmerne af rettighedsgrupperne i stand til at skabe en indkomst, som kan bruges til gruppeaktiviteter og hermed sikre økonomisk bæredygtighed af indsatsen. Risici og antagelser Burundi har oplevet politiske uroligheder omkring præsidentvalgene, senest i Burundi betegnes derfor som et ustabilt land, men det er sikkert at rejse til landet. Voldsomme stigninger på især fødevarer gør den i forvejen fattige befolkning endnu mere sårbar. Disse faktorer kan vanskeliggøre budgettering og planlægning af aktiviteter, men ADRA har mange års erfaring og er vant til at tage højde for sådanne situationer. Der er ikke ytringsfrihed i Burundi, og NGO er bliver nøje overvåget i landet. ADRA har altid været meget åben omkring sine projekter og informerer altid de relevante ministerier om de forskellige aktiviteter. Derfor kan ADRA få lov til frit at arbejde med unges ret til uddannelse uden vold. Partnerorganisationer ADRA Burundi er en lokalt registreret trosbaseret humanitær organisation etableret i 1984, som arbejder direkte med lokalsamfundet i implementeringen af udviklingsprojekter. ADRA Burundi har stor erfaring med at arbejde med unge mennesker og har gennem længerevarende tilstedeværelse i projektområdet stærke forbindelser og et stort kendskab til at arbejde med vigtige interessenter såsom lokale ledere, lærere, forældre, unge og myndighederne. Samarbejdet mellem ADRA Burundi og ADRA Danmark har eksisteret siden 1988 og har senest udmøntet sig i et projekt, som også havde til formål at fremme børns rettigheder i Burundi. ADRA s samarbejde med de lokale rettighedsorganisationer FENADEB og SOJPAE er et nyt samarbejde, som er blevet indgået i erkendelse af, at involveringen af flere lokale græsrodsorganisationer vil forbedre mulighederne for at påvirke national lovgivning. Begge organisationer er græsrodsorganisationer, som arbejder specifikt med beskyttelse af børns rettigheder. Projektstillerorganisation ADRA Danmark er en uafhængig udviklings- og nødhjælpsorganisation, som støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning. Vores arbejde er baseret på et kristent menneskesyn og tager udgangspunkt i vores kerneværdier ligeværd, værdighed, retfærdighed og socialt ansvar. Vi har en rettighedsbaseret tilgang til udvikling og støtter mennesker i at blive i stand til at tage ansvar for deres eget liv og til at kæmpe for deres rettigheder. 5

6 Indikativt budget Budget for Operation Dagsværk konceptpapir Ret til skolegang uden vold Budget Procent 1. Hovedaktiviteter Forbedring af undervisningsmiljø ,8 Beskyttelse af rettigheder i lokalsamfund ,9 National kampagne I alt ,6 2. Lokal drift ,1 3. Evaluering og Monitorering Projektudgifter i alt Revision ,3 6. Administration i Danmark Total: Faktaboks Projektet implementeres i Rutana-provinsen i det centrale Burundi Projektperioden er planlagt til tre år Projektet vil klæde unge i Burundi på til at kæmpe for deres ret til skolegang uden diskrimination, vold, fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb og hermed forbedre unges uddannelsesniveau og mulighed for en bedre fremtid. Dansk partner: ADRA Danmark Lokale samarbejdspartnere: ADRA Burundi, FENADEB (sammenslutning af organisationer som arbejder med beskyttelse af børns rettigheder), SOJPAE (græsrodsorganisation, som arbejder specifikt med beskyttelse af børns rettigheder) 6