Samarbejdsaftale pr om udbud af kombineret ungdomsuddannelse, jf. 7, stk. 1 i lov om kombineret ungdomsuddannelse mellem

Transkript

1 1 Samarbejdsaftale pr om udbud af kombineret ungdomsuddannelse, jf. 7, stk. 1 i lov om kombineret ungdomsuddannelse mellem Skive Tekniske Skole og Holstebro: Produktionsskolen Nordvestjylland (hjemstedsskole) Uddannelsescenter Holstebro Skive: Ungdomsskolen-Skive (hjemstedsskole) Produktionshøjskolen Marienlyst, Skive Skive Handelsskole Social- og Sundhedsskolen STV VUC Skive-Viborg Viborg: Viborg Produktionsskole (hjemstedsskole) Viborg Ungdomsskole Mercantec Asmildkloster Landbrugsskole Social- og Sundhedsskolen STV VUC Skive-Viborg

2 2 Indhold 1. Grundlag, opgaver og organisering Grundlag Formål Vision, mission og bærende principper Bærende værdier Fælles ordensregler Opgaver Organisering Tovholderinstitution Øvrige partnere Institutionssamarbejdet Koordinationsgruppen De lokale netværk Opgavernes udførelse Generelle retningslinjer for udførelsen af opgaverne Ansvar for og fordeling af opgaveløsningen Tovholderinstitutionens opgaver nes opgaver De øvrige samarbejdsinstitutioners opgaver Institutionssamarbejdets opgaver Kvalitetssikring og gennemførelsesstrategi Kvalitetssikring Gennemførelsesstrategi Økonomi Generelt Forretningsgang Regnskab Rettigheder Ind- og udtræden Information og tavshedspligt Tvistigheder Underskrift... 15

3 3 Bilag 1 - Kvalitetssystemet i KUU Plus Kvalitetssikringsprocessen Selvevalueringer Opfølgning på selvevalueringer Virksomheder og andre aktører på arbejdsmarkedet og deres inddragelse i selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen Bilag 2 Økonomisk model Nøgle til fordeling af taxametertilskud mellem samarbejdspartnerne Grundlag, opgaver og organisering 1.1 Grundlag Formål Institutionssamarbejdet er etableret med det formål at udvikle og udbyde kombineret ungdomsuddannelse i henhold til lov nr. 631 af 16. juni 2014 om kombineret ungdomsuddannelse i følgende kommuner: Holstebro, Lemvig, Struer, Viborg og Skive. Institutionssamarbejdet for kombineret ungdomsuddannelse omhandler udbud af uddannelsestilbud målrettet unge under 25 år, der har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, og som ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse og ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, og som samtidig er motiveret for uddannelse Vision, mission og bærende principper Visionen KUU Plus i Struer, Lemvig, Holstebro, Skive og Viborg kommuner er bygget op om den vision, der er givet i lovens 1: Kombineret ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Desuden skal uddannelsen bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Missionen Dette vil KUU Plus opnå ved at gennemføre et ensartet uddannelsestilbud for alle unge i udbudsregionen. Et tilbud, der tager udgangspunkt i lokale behov og forhold.

4 4 et uddannelsestilbud, der bygger på holdfællesskabet i et praksisorienteret miljø, hvor faglig, almen-faglig, personlig og social udvikling går hånd i hånd. et uddannelsestilbud, der bygger på interaktion mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder i regionen, med det sigte, at eleven skal opnå succes og gennemføre en kombineret ungdomsuddannelse og opnå et job efter endt uddannelse eller fortsætte i kompetencegivende uddannelse. et attraktivt uddannelsestilbud, der giver status og skaber værdi både for den unge og for samfundet. Bærende principper For at kunne leve op til visionen og missionen har KUU Plus formuleret nedenstående bærende principper for uddannelsen: Det faglige indhold af uddannelserne Det faglige indhold i uddannelserne tilrettelægges på en praktisk og anvendelsesorienteret måde med udgangspunkt i princippet om et realistisk jobsigte. For hvert lokalområde i udbudsregionen forankres det faglige indhold i et projektorienteret værkstedsmiljø, hvor eleven opnår tilknytning til et holdfællesskab og et autentisk arbejdsmiljø. På hjemstedsskolen skal der, foruden praktisk værkstedsundervisning og undervisningen i de tre særlige KUU-fag, gennemføres andre undervisningsaktiviteter. Refleksion og evalueringsarbejde, blandt andet med portfolio, danner baggrund for progression og tydelighed i uddannelsesforløbet. Den geografiske placering og samarbejde Det bærende princip for geografisk placering tager udgangspunkt i nærhedsprincippet. Begrundelsen herfor er lige adgang til uddannelse i udbudsområdet. Udbuddet af uddannelser tager ligeledes udgangspunkt i den lokale efterspørgsel fra erhvervslivet og de eksisterende uddannelsesmuligheder. I uddannelsens første år vil størstedelen af undervisningen/aktiviteterne primært foregå med udgangspunkt i hjemstedsskolen. Dette sker dels for at skabe den størst mulige tryghed for eleven, dels for at sikre en tæt opfølgning på eventuelt fravær og dels for at sikre dannelse af holdfællesskaber. I uddannelsens sidste år er der lagt op til, at uddannelsen gradvist bliver mere individuelt tilrettelagt, og at eleven specialiserer sig indenfor det valgte erhvervstema. Derfor gennemføres en større og større del af undervisningen i denne del på andre uddannelsesinstitutioner og i lokale virksomheder. Sammensætning af institutionsarbejdet og faglig ansvarsfordeling mellem deltagerne Sammensætningen af institutioner tager udgangspunkt i de eksisterende kompetencer, der knytter sig til de deltagende institutioner.

5 5 Tovholderskolen for KUU Plus er valgt på baggrund af den administrative kapacitet samt erfaringsgrundlaget med kvalitetssikring af opgaven. ne vælges med baggrund i en ekspertise i værkstedsbaserede holdfællesskaber, hvor der er blik for faglige, sociale og personlige kompetencer. ne vælges tillige med baggrund i stor erfaring med målgruppen og målgruppens behov for en særlig tilrettelagt pædagogik. Erhvervstema-institutionernes bidrag sikrer høj faglig undervisning ud fra en erhvervsrelateret tilgang. Erhvervsuddannelsesinstitutionerne besidder tillige en stor erfaring med prøveafvikling. Erhvervstema-institutionerne bidrager, sammen med fx VUC, de lokale ungdomsskoler m.fl., i denne kontekst med at kunne opkvalificere de unge i alment dannende kompetencegivende fag på flere niveauer. For at sikre samarbejdet på tværs af lokale skel etableres en koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra alle dele af udbudsområdet. Dette samarbejde på tværs af lokale skel er med til at sikre, at der er mulighed for at tage dele eller hele uddannelsen andre steder i udbudsområdet. Tovholderskolen sikrer i samarbejde med institutionssamarbejdet og koordinationsgruppen, at der er kvalitet og ensartethed i uddannelsestilbuddet i hele KUU Plus Bærende værdier Nedenstående værdier danner grundlag for udviklingen af de bærende principper, der knytter sig til institutionssamarbejdet: Eleven i centrum Det handler om at tilbyde den bedst mulige uddannelse til denne målgruppe, så den enkelte elev får mest mulig udbytte af at være på uddannelsen og med størst mulig effekt efter endt uddannelse. Det er altså elevens udbytte, der er det vigtigste at sikre. Tillid, engagement og handlekraft Samarbejdet tager ligeledes udgangspunkt i tillid til hinanden og tillid til, at vi som et institutionssamarbejde vil det samme. At man gennem engagement og handlekraft viser, at der er en fælles forståelse af, hvad vi vil med de unge på tværs af uddannelser og geografi. Et handlekraftigt samarbejde med eleven i centrum er den bedste garanti for at vi kan sikre eleverne mulighed for at gennemføre uddannelsen. Fleksibilitet og nytænkning Denne tillid danner ligeledes udgangspunkt for, at man som deltagende institution tør tænke nyt og inspirere hinanden til at udvikle nye muligheder i refleksion med andre perspektiver. At man som institution tør åbne op for nye logikker og rumme den fleksibilitet dette kræver Fælles ordensregler På KUU Plus arbejder vi for, at alle elever og ansatte synes, her er rart at være, og at eleverne får et rigtig godt uddannelsesforløb.

6 6 På hjemstedsskolerne og de øvrige institutioner i KUU Plus er der hver dag mange mennesker, som skal fungere sammen. Vi lægger vægt på et godt skolemiljø, hvor der er plads til forskellighed, og vi tager hensyn til hinanden. KUU Plus værdier bygger på lyst til at lære, engagement og udfordringer alt sammen i trygge rammer. Godt studiemiljø Det betyder bl.a. at KUU-eleven: til enhver tid kan henvende sig til sin kontaktperson, hvis eleven har specielle ønsker til sin uddannelse, oplever et problem eller er i tvivl om noget udviser en hensynsfuld adfærd præget af respekt følger sit holds samværsregler accepterer, at skolen er røgfri, både indendørs og udendørs accepterer, at rusmidler ikke er tilladt, og at man ikke møder påvirket på skolen. Ved mistanke om euforiserende stoffer kan skolen forlange en test, inden eleven får lov til at deltage i undervisningen følger vejledninger, regler og instrukser, der gælder på den enkelte skole og den enkelte erhvervstræningsplads Studieaktiv Det betyder bl.a. at KUU-eleven: møder præcist hver dag til undervisningen er forberedt og deltager konstruktivt i undervisningen i løbet af dagen afleverer planlagte opgaver til tiden Al form for fravær registreres. Ved manglende studieaktivitet følges den pågældende institutions fraværsprocedure. 1.2 Opgaver Institutionssamarbejdet omfatter bl.a. følgende opgaver: 1. Sikring af et bredt, lokalt samarbejde om udvikling og udbud af uddannelsen med ungdommens uddannelsesvejledning, kommunerne i det geografiske dækningsområde, de lokale virksomheder, foreninger og øvrige relevante private og offentlige institutioner. 2. Udbud af uddannelsen med et antal erhvervstemaer, som er udvalgt efter en vurdering af lokale erhvervsmæssige forhold. Uddannelsestilbuddet udbydes i områdets kommuner på en sådan måde, at det er attraktivt for målgruppen og kompetencegivende i forhold til aktuelle behov i erhvervsuddannelser og på arbejdsmarkedet. 3. Drift og udvikling af den kombinerede ungdomsuddannelse baseret på En organisationsbeskrivelse med udgangspunkt i et nærhedsprincip for eleverne. En fælles økonomisk model, herunder om fordeling af tilskud efter lovens 17, som er baseret på enkelhed.

7 7 Et fælles kvalitetssystem med afsæt i et princip om kædeansvar, hvor hver partner forventes at påtage sig lige ansvar for, at samarbejdet med andre partnere eller leverandører af uddannelsesydelser grundlæggende lever op til de grundlæggende principper og den kvalitet, som institutionssamarbejdet har defineret og vedtaget. 4. Etablering og sikring af en gennemførelsesstrategi (jf. afsnit 3.2. i samarbejdsaftalen) med afsæt i et fælles ansvar i hele institutionssamarbejdet. Elevens kontaktperson støtter eleven i at gennemføre KUU og har bl.a. til opgave at koordinere samarbejdet mellem institutionerne om elevens gennemførelse. 5. Gennemførelse af undervisningen i overensstemmelse med de forløbsplaner, der lægges for eleverne i uddannelsen, herunder sikring af, at læring og kompetencemål opfyldes for hver enkelt elev. 6. Udførelse af de administrative opgaver, som gennemførelse af uddannelsen medfører, jf. de opgaver der er oplistet. 1.3 Organisering Samarbejdet organiseres ud fra en model, hvor kombineret ungdomsuddannelse udbydes af tre hjemstedsskoler og lokale uddannelsesinstitutioner i tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og det lokale erhvervsliv. Institutionssamarbejdet er organiseret omkring nedenstående: Tovholderinstitution Institutionssamarbejdet har valgt Skive Tekniske Skole som tovholderinstitution Hjemstedsskolen er det sted, hvortil eleven tilknyttes fra starten, hvor eleven vil høre hjemme, hvor elevens kontaktperson er ansat, og hvor megen undervisning foregår. Relevant undervisning fra andre partnere gennemføres både på hjemstedsskolen og hos den anden uddannelsesinstitution. De tre decentrale KUU-samarbejder i organisationsmodellen udpeger hjemstedsskoler i eget lokalområde, således at Holstebro/Struer/Lemvig-samarbejdet, Skivesamarbejdet samt Viborgsamarbejdet hver især fastlægger hjemstedsskoler Øvrige partnere Institutionssamarbejdets øvrige partnere byder ind med kompetencegivende undervisning i relevante fag under det enkelte erhvervstema. Afhængigt af, hvad der er hensigtsmæssigt, foregår undervisningen på hjemstedsskolen eller på anden institution Institutionssamarbejdet Institutionssamarbejdet mødes i et forum, som består af en udpeget repræsentant fra hver af de deltagende samarbejdsinstitutioner i KUU Plus, nævnt på side 1. Repræsentanten kan tage beslutninger på institutionens vegne i institutionssamarbejdet. Hvis repræsentanten ikke kan deltage i et møde, kan der sendes en suppleant.

8 8 Tovholderskolens repræsentant leder møderne i institutionssamarbejdet. En repræsentant for UU i de tre lokaliteter deltager i møderne i institutionssamarbejdet uden stemmeret. Møder i institutionssamarbejdet fastlægges i et årshjul og efter behov. Beslutninger i institutionssamarbejdet træffes som udgangspunkt med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er tovholderskolens stemme udslagsgivende. Der udarbejdes referat vedrørende ethvert møde i institutionssamarbejdet. Referatet godkendes på førstkommende møde af samtlige tilstedeværende medlemmer. Ikke tilstedeværende medlemmer har pligt til at godkende referatet på det førstkommende møde, hvor de er til stede Koordinationsgruppen Koordinationsgruppen består af en repræsentant fra hver hjemstedsskole, som arbejder med den kombinerede ungdomsuddannelse samt en repræsentant fra tovholderskolen, som er formand i koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen er kittet i KUU Plus, som sikrer sammenhæng, vidensdeling og inspiration til udvikling på tværs af kommuner med baggrund i arbejdet i de lokale netværk. Koordinationsgruppen koordinerer arbejdet med kvalitetssikring og gennemførelsesstrategi og sikrer udførelse af institutionssamarbejdets beslutninger og krav fra Undervisningsministeriet og tovholderskolen. Koordinationsgruppen suppleres ad hoc med repræsentanter for det lokale og regionale erhvervsliv og repræsentanter for UU og kommunerne De lokale netværk De tre lokale netværk er centreret om de tre udbudslokaliteter. Det enkelte netværk ledes af hjemstedsskolen og består af lærere, kontaktpersoner og andre repræsentanter for institutionssamarbejdets partnere, UU, virksomheder og andre erhvervstræningspladser, som er direkte involveret i gennemførelsen af KUU i den enkelte kommune/ de enkelte kommuner i udbudslokaliteten. Desuden indgår en jobcentermedarbejder med godt kendskab til det lokale arbejdsmarked samt repræsentanter for det lokale arbejdsmarkeds parter også i det lokale netværk. Hjemstedsskolen involverer de forskellige personer i det lokale netværk efter behov, afhængigt af hvilke opgaver, der skal løses. Det lokale netværk koordinerer, kvalitetssikrer og udvikler KUU i hver kommune. Det lokale netværk sikrer elevens mulighed for at gennemføre uddannelsen.

9 9 2. Opgavernes udførelse 2.1 Generelle retningslinjer for udførelsen af opgaverne Opgaveløsning sker i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der er stillet til kombineret ungdomsuddannelse. Det påhviler hver enkelt partner i aftalen at leve op til gældende regler, love og krav om forsikringer m.v. henhold til udbud om kombineret ungdomsuddannelse. Det påhviler enhver institution i samarbejdet at tilvejebringe de ressourcer, der er nødvendige for at udføre dennes opgaver i overensstemmelse med detailbeskrivelsen af de udbudte erhvervstemaer og denne samarbejdsaftale. De enkelte institutioner står som ejer af udstyr, der anskaffes til udførelse af opgaverne. De enkelte institutioner har instruktionspligten for og tilsyn med de medarbejdere, der tilknyttes uddannelsen, herunder deres deltagelse i det løbende kvalitetsarbejde samt selvevalueringer m.v. De øvrige partnere har ingen instruktionsbeføjelse over for en institutions medarbejdere Ansvar for og fordeling af opgaveløsningen Tovholderinstitutionen er overordnet ansvarlig for organisation, administration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb, jf. lovens 5, stk. 2. Tovholderholderinstitutionen har således - uanset uddelegering af nærmere bestemte opgaver til øvrige partnere i institutionssamarbejdet - det overordnede ansvar for opgaveløsningen over for Undervisningsministeriet. Opgaverne fordeler sig mellem tovholderinstitutionen, hjemstedsskolerne og de øvrige uddannelsesinstitutioner fra et overordnet strukturelt niveau til en decentral, daglig gennemførelse af uddannelsen, som er lokalt fordelt i området. Fordelingen af opgaverne skal ses i sammenhæng med den organisatoriske model, som er valgt for den kombinerede ungdomsuddannelse Tovholderinstitutionens opgaver Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for udvikling, implementering, drift og kvalitetssikring af uddannelsen med baggrund i følgende opgaver: 1. Etablere organisationsmodel, økonomisk model, herunder fordeling af tilskud og fastlæggelse af de erhvervstemaer, der udbydes af institutionssamarbejdet. 2. Sikre udviklingen af den kombinerede ungdomsuddannelse, herunder mål og succeskriterier, uddannelsesstrategi, implementering af model for kvalitetssikring samt fælles uddannelse og kurser for tilknyttede medarbejdere. 3. Udpege en kontaktperson for hver enkelt elev efter indstilling fra elevens hjemstedsskole.

10 10 4. Sikre udstedelse af uddannelsesbeviser og dokumentation, jf. lovens Varetage formandsskabet og lede møderne i institutionssamarbejdet. 6. Lede samarbejdet i koordinationsgruppen med henblik på sikring af en sammenhængende og entydig profil for uddannelsen. 7. Varetage sekretariatsfunktion og administration for institutionssamarbejdet, herunder oprette og vedligeholde hjemmeside, jf. bekendtgørelsens 10, stk Repræsentere institutionssamarbejdet over for Undervisningsministeriet. 9. Indberette elevaktiviteten til Undervisningsministeriet med henblik på hjemtagelse af taxametertilskud for eleverne, herunder holde sig à jour med retningslinjer og instrukser herom, jf. bekendtgørelsens kapitel Fordele taxametertilskuddet i henhold til de aftalte retningslinjer vedr. økonomien, jf. lovens Afholde udgifter til levering af ydelser efter lovens 7 stk. 3 og fakturere et tilsvarende beløb til den hjemstedsskole, som har rekvireret ydelsen. 12. Udarbejde budgetter og aflægge revideret regnskab for institutionssamarbejdet til Undervisningsministeriet, jf. lovens Udarbejde årsrapport samt andre rapporter om institutionssamarbejdets virke og resultater, jf. bekendtgørelsens 10, stk Sikre overordnet informationsdeling og samarbejde med områdets kommuner. For tovholderinstitutionen gælder i øvrigt: Tovholderinstitutionen kan alene handle i henhold til gældende lov. Det påhviler tovholderinstitutionen at forestå administration, der er forbundet med opgavernes udførelse, herunder regnskabsføring vedrørende fordeling af taxametertilskuddet til hjemstedsskolerne. Tovholderinstitutionen skal stille enhver oplysning til rådighed for partnerne, Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen, som disse finder nødvendige. I den udstrækning tovholderinstitutionens udførelse af opgaverne medfører aktiviteter, der omfattes af persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer), skal tovholderinstitutionen i samarbejde med partnerne sørge for anmeldelse m.v. til Datatilsynet og for, at lovens krav og bestemmelser overholdes. Tovholderinstitutionen er herunder forpligtet til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven nes opgaver ne er lokale udbydere af kombineret ungdomsuddannelse på de tre udbudslokaliteter med reference til tovholderinstitutionen og ansvarlige for gennemførelse og løbende kvalitetssikring af uddannelsen, hvilket afspejles i følgende opgaver:

11 11 1. Sikre uddannelsestilbuddet i hjemstedsskolens område samt dets gennemførelse i overensstemmelse med nærværende samarbejdsaftale og beskrivelsen af de enkelte erhvervstemaer i ansøgningen til Undervisningsministeriet samt de principper og værdier, som uddannelsen beror på. 2. Indstille en fagligt kompetent og nærværende kontaktperson for hver enkelt elev på uddannelsen i hjemstedsskolens område til tovholderskolen. Forestå det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for denne lokale kontaktperson. Kontaktpersonen er ansvarlig for vejledning, forløbsplan, erhvervstræning, portfolio, KUU-fag og koordinering. Kontaktpersonerne skal kæde uddannelsesforløbet sammen og være vejleder/mentor for eleven gennem hele uddannelsen. De skal være bredt til rådighed med henblik på at fastholde elevens udvikling og sigte med uddannelsen. 3. Gennemføre kompetencevurdering af eleven, jf. bekendtgørelsens 13, stk Udarbejde forløbsplan i samarbejde med eleven og Ungdommens Uddannelsesvejledning på baggrund af en gennemført kompetencevurdering, samt løbende sikre, at denne overholdes eller justeres efter behov, samt herunder sikre, at der foretages nødvendige ændringer i elevens uddannelsesplan, jf. herved bekendtgørelsens kapitel Dokumentere elevens forløb og opnåede kompetencer i den form, som Undervisningsministeriet og institutionssamarbejdet bestemmer, herunder løbende udarbejdelse af arbejdsportfolio og slutteligt præsentationsportfolio, jf. bekendtgørelsens Indgå aftaler med og sørge for betaling til de institutioner i institutionssamarbejdet, der leverer undervisning eller andre ydelser til hjemstedsskolens elever. 7. Samarbejde med erhvervsliv og institutioner m.fl. om etablering af tilstrækkeligt antal relevante erhvervstræningspladser, herunder sikre elevernes faglige udbytte ved erhvervstræningen og dokumentationen heraf. 8. Bistå og vejlede eleverne med ansøgninger om SU, befordringstilskud og andre uddannelsesrelevante forhold. 9. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunerne samt med institutioner for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i elevens hjemkommune. 10. Udarbejde eventuelle ansøgninger om tilskud til specialpædagogisk bistand til elever, herunder indhentelse af sagkyndige udtalelser om eleven i de formater, som Undervisningsministeriet kræver, jf. lovgivningen om specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelse. 11. Rekvirere ydelser efter lovens 7 stk Korrekt og rettidig registrering af elevaktiviteten til tovholderskolens indberetning til Undervisningsministeriet med henblik på hjemtagelse af taxametertilskud. 13. Aflægge regnskab for hjemstedsskolens økonomi vedr. KUU, herunder betalingen af tilskud til deltagere i institutionssamarbejdet i henhold til aftalt fordeling af taxametertilskud. 14. Deltage i institutionssamarbejdets koordinationsgruppe. 15. Sikre, at kontaktpersoner og lærere, der underviser elever i uddannelsen, har de relevante faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse.

12 Varetage kvalitetssikring i uddannelsen i henhold til fælles kvalitetssystem De øvrige samarbejdsinstitutioners opgaver De øvrige uddannelsesinstitutioner i samarbejdet har følgende opgaver: 1. Levere undervisning efter anden uddannelseslov og særligt udviklede kurser eller undervisning i henhold til detailbeskrivelsen af undervisningen på de enkelte erhvervstemaer. 2. Dokumentere og evaluere egen undervisning og udstede deltagelsesbevis eller gennemføre eksamen og udstede eksamensbevis for egne uddannelsesdele. 3. Levere andre ydelser til det lokale samarbejde efter aftale. 4. Varetage kvalitetssikring i uddannelsen i henhold til fælles kvalitetssystem Institutionssamarbejdets opgaver Institutionssamarbejdet bidrager til, at den kombinerede ungdomsuddannelse udbydes og gennemføres i henhold til lov, bekendtgørelse og de aftaler, som institutionssamarbejdet har omkring udbuddet af uddannelsen som fastlagt i nærværende samarbejdsaftale. Institutionssamarbejdet bidrager endvidere til ansvarlig organisering og økonomisk drift af opgaveløsningen. Institutionssamarbejdet evaluerer og redigerer samarbejdsaftalen efter behov. 3. Kvalitetssikring og gennemførelsesstrategi 3.1 Kvalitetssikring Institutionssamarbejdet benytter et kvalitetssystem til løbende og systematisk resultatvurdering og kvalitetsudvikling af uddannelsen. Bestemmelser herom fremgår af lovens kapitel 4 og bekendtgørelsens kapitel 9. Partnerne i institutionssamarbejdet er forpligtet til at leve op til kvalitetskrav, mål og indsatser mv. i kvalitetssystemet. En udvidet beskrivelse af kvalitetssystemet fremgår af bilag 1. Kvalitetssystemet fordeler opgaverne mellem tovholderinstitutionen og samarbejdsaftalens øvrige partnere, der har fuldt ansvar for implementering på egen institution. Til kvalitetssikringsarbejdet generelt kan tovholderinstitutionen kræve, at alle deltagende institutioner udfører det i denne forbindelse aftalte arbejde, herunder også med at udvikle og vurdere eksterne parters deltagelse.

13 Gennemførelsesstrategi Enhver elev i UU Plus, der ønsker at gennemføre uddannelsen, sikres mulighed herfor gennem et tæt og koordineret samarbejde med eleven. Elevens faglige, sociale og personlige behov og udviklingsmuligheder sættes i centrum i et fleksibelt, helhedsorienteret og handlingsorienteret samarbejde mellem eleven, elevens kontaktperson, involverede uddannelsesinstitutioner, erhvervstræningspladser, UU og eventuelt andre. Samarbejdsaftalens parter forpligter sig til at følge denne overordnede strategi. De lokale netværk har en særlig forpligtelse til at udvikle en lokal strategi for elevernes gennemførelse af uddannelsen. Herunder at medvirke til, at der er relevante og tilstrækkelige erhvervstræningspladser til rådighed. Elevens kontaktperson sikrer progressionen i elevens uddannelsesforløb. Kontaktpersonen bistår eleven med at søge erhvervstræningspladser i henhold til elevens forløbsplan og beskæftigelsessigte, og kontaktpersonen sikrer, at eleven får de nødvendige erhvervstræningspladser. Frafald fra ungdomsuddannelser er sjældent en pludselig hændelse, men en sammensat problemstilling, der udvikler sig gradvist over en periode med stigende fravær. Elevens kontaktperson er fortløbende opmærksom på elevens trivsel og fremmøde og koordinerer samarbejdet om elevens gennemførelse og sikrer at nødvendige foranstaltninger sættes i værk for at hindre frafald. 4. Økonomi 4.1 Generelt Kombineret ungdomsuddannelse finansieres af taxametertilskud fra Undervisningsministeriet. Institutionssamarbejdet vedtager en nøgle til fordeling af taxametertilskuddet. Tovholderinstitutionen har ansvaret for at fremlægge forslag hertil. Fordelingsnøglen fremgår af bilag. 4.2 Forretningsgang 1. Forud for hvert finansår forelægger tovholderinstitutionen for institutionssamarbejdet et budget for uddannelsen gældende for det kommende finansår. Budgettet skal bl.a. indeholde en oversigt over: Fordeling af taxametertilskud og årselever mellem de deltagende institutioner. Fordeling af omkostninger på direkte undervisning og andre aktiviteter, herunder tovholderfunktion og kontaktpersoner og evt. andre aktiviteter. 2. Tovholderinstitutionen udarbejder en opfølgning på budgettet efter udgangen af første halvår af finansåret.

14 14 3. Tovholderinstitutionen udbetaler de indkomne taxametertilskud efter fordelingsnøglen, når tovholderinstitutionen har modtaget tilskuddene fra Undervisningsministeriet, og når tovholderinstitutionen har haft lejlighed til at kontrollere den enkelte samarbejdspartners berettigelse til tilskuddet. 4. ne afholder alle nødvendige udgifter til undervisning af egne elever, herunder - på vegne af tovholderskolen - betaling i henhold til aftale i institutionssamarbejdet for de øvrige partneres levering af undervisning til den pågældende hjemstedsskoles elever. ne leverer halvårlige regnskaber til tovholderinstitutionen. 5. ne foretager løbende alle nødvendige registreringer i henhold til krav herom (elevtal, fravær, sygdom, erhvervstræning, frafald, prøver og udslusning m.v.). 5. Regnskab Tovholderinstitutionen udarbejder årligt et særskilt internt regnskab for gennemførelsen af den kombinerede ungdomsuddannelse i KUU Plus. Regnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og en specifikation af eventuelle mellemregninger mellem tovholderinstitutionen og de øvrige partnere. Regnskabet forelægges institutionssamarbejdet. Regnskabet indarbejdes i tovholderinstitutionens årsrapport og indgår heri, når tovholderinstitutionen aflægger regnskab til Undervisningsministeriet. 6. Rettigheder De deltagende institutioner udøver ejendomsretten til udstyr m.v., som institutionen har anskaffet til brug for udførelse af opgaven. 7. Ind- og udtræden Indtræden af en ny partner kræver godkendelse i institutionssamarbejdet. En partner kan udtræde af samarbejdet ved skriftlig meddelelse til de øvrige parter. Udtræden kan ske med 3 måneders varsel til enten 30/6 eller 31/12. For tovholderinstitutionens udtræden er det en betingelse, at der gives mindst 6 måneders skriftligt varsel til udgangen af et regnskabsår. En partner skal udtræde af samarbejdet, såfremt dette besluttes af institutionssamarbejdet med kvalificeret flertal (¾) blandt de medlemmer, der er udpeget af de øvrige partnere.

15 15 Den udtrædende partner er forpligtet til at betale omkostninger og opfylde sine øvrige forpligtelser indtil udtrædelsestidspunktet og er berettiget til at oppebære ydelser og andre fordele indtil dette tidspunkt. Institutionssamarbejdet sikrer i forbindelse med en partners udtræden, herunder ved konkurs, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse, enten inden for et af de erhvervstemaer der udbydes blandt de tilbageværende partnere eller hos en ny partner. 8. Information og tavshedspligt Tovholderinstitutionen skal efter anmodning fra institutionssamarbejdet eller en partner give enhver oplysning vedrørende opgavens udførelse. Den enkelte repræsentant i institutionssamarbejdet kan informere den institution, der har udpeget vedkommende, om ethvert forhold vedrørende samarbejdet. Partnerne har tavshedspligt i henhold til bestemmelserne i forvaltningsloven. Partnerne er internt forpligtede til videndeling - i det omfang det er muligt i henhold til lovmæssige hensyn - for at sikre de bedst mulige uddannelsesforløb for eleverne, herunder med særlig opmærksomhed i forbindelse med overgange mellem uddannelsesinstitutioner og ændringer undervejs i uddannelsesplan for den enkelte elev. 9. Tvistigheder Såfremt der opstår uoverensstemmelse mellem tovholderinstitutionen og/eller øvrige partnere i forbindelse med samarbejdet, skal parterne søge en løsning ved forhandling. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås en løsning, kan enhver af parterne anmode Undervisningsministeriet om at udpege en opmand. Sagens forelæggelse for opmanden skal ske på grundlag af et notat fra parterne, hvor de redegør for sagen og deres løsningsforslag. Opmanden kan indkalde parterne til en forhandling. Opmandens udtalelse vedrørende spørgsmålet er bindende for parterne, medmindre spørgsmålet indbringes for domstolene inden 6 uger fra afgivelse af udtalelsen. Opmanden er ikke ved sin udtalelse part i en eventuel retssag. Tvisten kan ikke indbringes for domstolene uden forudgående forelæggelse for opmanden, medmindre parterne er enige herom. 10. Underskrift Der henvises til underskriftsblade fra de deltagende institutioner i samarbejdet.

16 16 Bilag 1 - Kvalitetssystemet i KUU Plus Kvalitetssikringsprocessen KUU Plus kvalitetssystem er et væsentligt arbejdsredskab, når vi løbende skal udvikle uddannelsen og sikre dens kvalitet. Det sker med udgangspunkt i, at KUU skal gøre eleverne parate til at påbegynde og gennemføre anden kompetencegivende uddannelse og/eller opnå beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked. Alle institutioner i institutionssamarbejdet medvirker i sikringen af kvaliteten og skal benytte institutionssamarbejdets kvalitetssystem. Gennem systematisk opsamling af viden i alle hjørner af KUU Plus om, hvad der virker godt, og hvad der ikke fungerer hensigtsmæssigt, vil vi sætte nye mål, så vi løbende udvikler uddannelsen i en ønsket retning. Processen foregår dels lokalt med udgangspunkt i de lokale netværk og hjemstedsskolerne som primusmotorer i kvalitetssikringen. Og dels i hele KUU Plus med tovholderskolen som primusmotor i kvalitetssikringen. Disse to processer spiller sammen via institutionssamarbejdet, koordinationsgruppen og kvalitetsaktiviteter i samarbejde mellem tovholderskolen og de enkelte hjemstedsskoler. Indhold og årsrytme i kvalitetssystemet fremgår af nedenstående kvalitetshjul: November Kvalitetsafrapportering December Audit Lokale mål og indsatser Semesterresultater Januar Institutionssamarbejdets indsatsplan Februar Oktober Egenkontrol Marts September Elevers evaluering/etu Kontaktpersoner og underviseres evaluering KUU et godt grundlag for beskæftigelse og fortsat uddannelse April Evaluering af KUUs sammenhæng til lokale arbejdsmarkeder August Semester resultater Midtvejsstatus på indsatsplan Maj Juli Juni

17 17 Selvevalueringer For at vurdere kvaliteten i KUU Plus har vi brug for forskellige data, som belyser om uddannelsen lever op til sit formål. Disse data indhenter vi systematisk hen over året i form af en række selvevalueringer. Selvevalueringerne skal give os viden, så vi kan vurdere på disse tre områder: 1. Uddannelsens resultater i. Fremmøde/fravær ii. Fastholdelse/frafald iii. Overgangsfrekvens til uddannelse eller beskæftigelse iv. Elevernes progression 1. Kompetencegivende fag 2. Læringsaktiviteter knyttet til de særlige KUU-fag 3. Portfolier 4. Erhvervstræning 2. Uddannelsens tilrettelæggelse i. Om der er sammenhæng mellem undervisnings- og arbejdsformer og det aktuelle behov på det lokale arbejdsmarked ii. Om undervisnings- og arbejdsformerne understøtter, at eleverne opnår kompetencer til beskæftigelse og/eller videre kompetencegivende uddannelse iii. Om uddannelsen lever op til gældende lovgivning 3. Lærernes kvalifikationer, fagligt og pædagogisk.

18 18 De enkelte selvevalueringer gennemføres således: Hvad, jf. ovenfor Hvordan Hvem deltager Udførende Hvornår Resultatopsamling 1. Uddannelsens resultater: Fremmøde/fravær Kvantitative data fra elevregistrering Alle elever, indirekte Ved hver semesterafslutning Statistik 1. Uddannelsens resultater: Fastholdelse/frafald 1. Uddannelsens resultater: Overgangsfrekvens til uddannelse eller beskæftigelse 1. Uddannelsens resultater: Elevernes progression i kompetencegivende fag 1. Uddannelsens resultater: portfolier 1. Uddannelsens resultater: erhvervstræning 2. Uddannelsens tilrettelæggelse: Sammenhæng til behov på det lokale arbejdsmarked 2. Uddannelsens tilrettelæggelse: Sammenhæng til behov på det lokale arbejdsmarked 2. Uddannelsens tilrettelæggelse: Elevernes opnåelse af relevante kompetencer 2. Uddannelsens tilrettelæggelse: Elevernes opnåelse af relevante kompetencer 2. Uddannelsens tilrettelæggelse: Overholdelse af gældende lovgivning 3. Lærernes kvalifikationer 3. Lærernes kvalifikationer** Kvantitative data fra elevregistrering Kvantitative data fra lokale UU er Karakterer/ vurderinger Vurdering af elevernes portfolier med udgangspunkt i spørgeskema* Spørgeskema og samtale Spørgeskema og samtale Drøftelse med udgangspunkt i spørgeramme Spørgeskema, del 1 Spørgeskema/ elevtrivselsundersøgelse Egenkontrol med udgangspunkt i spørgeskema Spørgeskema/ elevtrivsels-undersøgelse Spørgeskema, del 2 Alle elever, indirekte Ved hver semesterafslutning Afsluttede elever, indirekte Alle elever, indirekte Alle elever Elev og repræsentant fra erhvervstræningsplads Repræsentant fra erhvervstræningsplads Det lokale netværk (incl. jobcentermedarbejder, repræsentanter for det lokale arbejdsmarkeds parter og UU) Kontaktpersoner og alle undervisere, der har haft undervisning af KUU-elever i det seneste år Alle elever Alle elever Kontaktpersoner og alle undervisere, der har haft undervisning af KUU-elever i det seneste år UU finder data på baggrund af henvendelser fra hjemstedsskoler om konkrete elever Lærerne giver karakterer/vurderer opsamler resultater Kontaktpersoner opsamler resultater Kontaktpersoner opsamler resultater Kontaktpersoner opsamler resultater opsamler resultater opsamler resultater opsamler resultater opsamler resultater opsamler resultater opsamler resultater 3 måneder efter hver semesterafslutning Ved hver semesterafslutning Ved hver semesterafslutning Ved afslutningen af hver erhvervstræning af mindst 1 uges varighed Ved afslutningen af hver erhvervstræning af mindst 1 uges varighed august september oktober oktober oktober september Statistik Statistik Statistik Statistik med kommentarer Statistik med kommentarer Statistik med kommentarer Kortfattet skriftlig redegørelse Statistik med kommentarer Statistik med kommentarer Kortfattet skriftlig redegørelse Statistik med kommentarer Statistik med kommentarer *Tovholderskolen udarbejder alle spørgsmål i spørgeskemaer og spørgerammer i samråd med relevante parter. Ved brug af spørgeskemaer stiller tovholderskolen elektroniske løsninger til rådighed, hvor resultaterne kan genereres automatisk. ** Som led i lærernes MU-samtaler drøftes også eventuelle behov for faglig og pædagogisk opkvalificering.

19 19 Opfølgning på selvevalueringer Selvevalueringerne benyttes dels til løbende forbedringer og dels i det systematiske kvalitetsarbejde i KUU Plus. Således vil kontaktpersonen fx løbende kunne bruge tilbagemeldingerne fra erhvervstræningspladserne i samarbejdet med eleven om kommende erhvervstræning, og hvad der skal fokuseres på forud og i forbindelse med denne. Og hjemstedsskolerne kan bruge de halvårlige opgørelser med kvantitative data over elevernes resultater til omgående at reagere på områder, hvor dette skønnes nødvendigt. Ved behov påvist gennem målinger i henhold til kvalitetshjulet påhviler det hjemstedsskolen (jf. samarbejdsaftalens pkt ) at sikre en faglig og pædagogisk ajourføring af lærerkvalifikationer. Hjemstedsskolen er ansvarlig, at de kontaktpersoner og lærere, der underviser elever i udbudsområdet, har de relevante faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse. Kvalitetsrapport Som led i kvalitetsarbejdet samles resultaterne af alle selvevalueringer i en årlig kvalitetsrapport for hver af de tre udbudslokationer. Tovholderskolen leverer en fælles skabelon til kvalitetsrapporten, hvor de enkelte hjemstedsskoler fører resultater ind fra de forskellige selvevalueringer i deres område. Audit Med udgangspunkt i kvalitetsrapporten gennemføres en audit hos tovholderinstitutionen for hver enkelt udbudslokalitet. Fra udbudslokaliteten deltager KUU-lederen fra hjemstedsskolen, en kontaktperson for KUU-elever, en lærer som har haft meget undervisning af KUU-elever og to KUU-elever. Under auditen drøftes rapportens indhold med fokus på, hvordan uddannelsen har bidraget til, at eleverne opnår kompetencer til beskæftigelse og fortsat uddannelse. Udpegning af nøgleområder for indsats Som afslutning på auditen udpeges 2-3 nøgleområder, hvor udbudsområdet vil sætte sig nye mål mhb. udvikling og forbedring af KUU i det kommende år. Indsatsplan ne operationaliserer de nye mål og angiver hvilke aktiviteter og indsatser, der skal sikre at målene nås. De lokalt udpegede nøgleområder for indsatser samles i en indsatsplan for hele KUU Plus. Indsatsplanen drøftes i institutionssamarbejdet, som også sikrer at nye indsatser på tværs af udbudslokaliteterne bliver en del af indsatsplanen. Indsatsplanen skal være konkret og handlingsorienteret, så der kan måles på indsatserne og gøres status på resultaterne af disse efter fem måneder og forud for næste års audit. Indsatsplanen er som udgangspunkt etårig; men nogle af indsatserne kan godt strække sig over flere år. Virksomheder og andre aktører på arbejdsmarkedet og deres inddragelse i selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen Erhvervstræningspladserne foretager en evaluering efter hvert erhvervstræningsforløb af mindst en uges varighed. Herigennem vil vi sikre en løbende forbedring af KUU, så eleverne bliver klar til beskæftigelse gennem uddannelsen. På et mere overordnet niveau inddrages en jobcentermedarbejder og repræsentanter fra det lokale arbejdsmarkeds parter i den årlige selvevaluering, som finder sted i de lokale netværk, som nævnt ovenfor. Her vil der både blive vurderet på resultater og drøftet ideer til forbedringer. Herunder behov for ændringer i de udbudte erhvervstemaer.

20 20 Bilag 2 Økonomisk model Nøgle til fordeling af taxametertilskud mellem samarbejdspartnerne Forudsætninger Driftstilskud pr. årselev Tovholderinstitution pr. år grundsats elev variabel pr. årselev Antal hjemstedsskoler 3 Årselever pr. år Driftstilskud i alt Fordeling: Tovholderinstitution hjemstedsskoler variabelt I alt til undervisning pr. elev til undervisning Eleverne er fuldtidsbeskæftigede med den kombinerede ungdomsuddannelse, svarende til 37 timer pr. uge. Dette udmønter sig i minimum 30 lektioners undervisning á 45 minutter pr. uge. Taksten for kompetencegivende undervisning efter anden uddannelseslovgivning eller undervisning i de særlige KUU-fag, som gennemføres af uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet: 61 kr. pr. lektion pr. tilmeldt elev. Ved klasse- eller holdundervisning af KUU-elever udgør lektionsprisen dog mindst 400 kr. pr. lektion i alt.