Indeklima. gode råd fra en arbejdsmiljøekspert. Af Cand. Scient. Henrik Harboe, NIRAS JOBLIFE. NIRAS A/S Jupitervej Kolding Danmark

Transkript

1 Indeklima gode råd fra en arbejdsmiljøekspert Af Cand. Scient. Henrik Harboe, NIRAS JOBLIFE NIRAS A/S Jupitervej Kolding Danmark T: D: E: heha@niras.dk CVR-nr Tilsluttet FRI 1

2 Problemer med indeklimaet Problemer med indeklimaet i bygninger er et ofte forekommende arbejdsmiljøproblem. Det kendes på, at man føler ubehag, når man opholder sig i bygningen, og at generne forsvinder, når man har fri eller holder ferie. Problemet er også kaldt De syge bygningers syndrom, da det er husene, der er problemer med. Mange har fokus på indeklimaet i en bygning. Navnlig om vinteren, når det er træk og kulde, der dominerer, samt om sommeren, når det bliver alt for varmt. De fysiske faktorer, der giver problemerne, er oftest: Temperatur og træk, dårlig luftkvalitet på grund af for eksempel støv, afgasning fra byggematerialer, mangelfuld ventilation og endelig fugt og mikroorganismer. I mindre udstrækning indgår også lys- og lydforhold. Gener og symptomer på dårligt indeklima Dårligt indeklima kan give fysiske gener, symptomer og sygdom. Oftest er der tale om gener. Der er mange faktorer, som spiller sammen i forhold til indeklimaet. De forskellige faktorer er målbare, og ofte kan man med et fornuftigt måleprogram finde ud af, hvad der er galt, og hvad man skal gøre ved det. Generne kan give et fingerpeg om, hvilke faktorer der spiller ind. Irritation af øjne og slimhinder, hoste, kriller i halsen, uspecifikke overfølsomhedsreaktioner og fornemmelse af tør luft er ofte forårsaget af luftens kvalitet samt luftforurening med støv eller organiske stoffer. Det vi kalder almensymptomer, så som kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed kan hænge sammen med lysforhold, arbejdsstillinger, støj, lugte samt stress. Der er grænseværdier for mange stoffer på en arbejdsplads. Det vil sige, hvor meget af de forskellige stoffer, der må være i luften over en 8 timers arbejdsdag. I indeklimaet i bygninger ligger niveauet normalt på 1/10 til 1/100 af disse værdier. Det er altså ikke sundhedsskadeligt. Årsager til dårligt indeklima Dårligt indeklima kan optræde ved problemer med bygninger, klimaskærmen, bygningens drift og brug samt ved eventuel manglende vedligeholdelse. Temperatur Temperaturen er den vigtigste faktor i forhold til indeklimaet. Vi siger ofte, at man kan løse 50 % af alle indeklimaproblemer ved at sænke temperaturen til C, som er passende ved let fysisk aktivitet som for eksempel kontorarbejde. Kommer man meget over denne temperatur, udløser det ofte klager over indeklimaet. Ofte vil den samme luft føles friskere, blot man sænker temperaturen. Temperaturændringer på mere end 4 C over en arbejdsdag i et opholdsrum kan 2

3 føles ubehagelig. Temperaturen ved stillesiddende arbejde og normale klima- og arbejdsforhold må ikke overstige 25 C. Det gælder ikke hedebølger! Temperaturen er let at måle. Prøv at måle på nogle punkter i lokalerne en gang i timen over en arbejdsdag. Temperaturforskellen målt ved gulvet og i hovedhøjde bør være mindre end 4 C. Man kan få infrarøde temperaturmålere, som kan måle overflade- og lufttemperatur, og man kan så måle i forhold til de varmekilder, der er. Varme kan komme udefra gennem store vinduer, dårligt isolerede ydervægge eller en dårligt isoleret bygning. Varme indefra kan stamme fra maskiner, mennesker og belysning. Her kan man se på, hvordan bygningen bruges i forhold til, hvad den er beregnet til. Varmebehovet i de enkelte lokaler vil være forskelligt afhængigt af, hvordan lokalerne vender, (syd/nord), antal personer i lokalet og andre faktorer. Derfor skal det være muligt at regulere temperaturen individuelt i de forskellige lokaler. Indblæsning fra klimaanlæg bør temperaturstyres på de enkelte strenge. Varmen fra radiatorer kan reguleres både i forhold til temperatur og for at kunne modvirke kuldenedfald ved vinduerne. Træk Oplevelsen af træk skyldes en lokal afkøling af kroppen. Nakke og ankler er normalt mest følsomme for træk. Træk i sig selv er luftbevægelser, som man måler i meter pr. sekund - m/s. Om vinteren kan dårligt isolerede vægge, gulve og vinduer give kuldenedfald eller kuldestråling, der kan føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener, især i forbindelse med udsugningsanlæg. Afkølingen i et lokale kan skyldes luftstrømme. Træk fremkaldt af ventilation skyldes en kombination af kold luft og luftens hastighed. Hvis ventilationsluften indblæses ved lav temperatur og/eller høj hastighed er det vigtigt, at indblæsningsluften ikke rammer eller påvirker personerne i rummet. Normalt sætter man grænsen for træk ved 0,15 m/s. Men i praksis vil trækgenerne øges voldsomt, jo mere temperaturen falder under 20 C. Trækker det, vil man skrue op for temperaturen, og så opstår andre gener med indeklimaet. Man kan undersøge luftbevægelser med en røgpind fra Dräger eller en lufthastighedsmåler. Støv og rengøring Effektiv rengøring er vigtigt for indeklimaet på en arbejdsplads. Rengøringsmetode og -hyppighed skal afpasses efter lokalernes indretning, overfladernes art samt lokalernes brug. God rengøring er også afhængig af god tilgængelighed og orden, og at overfladerne er rengøringsvenlige. Kvaliteten af rengøringen kan nemt kontrolleres med finger-metoden: Kør en finger hen over flader rundt omkring, så ser man nemt, hvor støvet der er. Er der meget støv på overflader, kan der også være noget i luften. 3

4 Ofte siger man, at gulvtæpper kan give flere støvgener. Tæpperne må ikke udsættes for fugt, da det kan forårsage skimmelsvamp. De skal være af god kvalitet, gerne af naturfibre, som ikke så nemt oplades af statisk elektricitet om vinteren. Vi anbefaler dog ikke længere automatisk at fjerne tæpperne, da man derved får en ringere akustik. Luften i bygninger indeholder altid støv i gennemsnitlige støvniveauer. Ved almindelig aktivitet i boliger er niveauet oftest mindre end 0,1 mg/m3, på kontorer 0,1-0,2 mg/m3 og i skoler og børneinstitutioner 0,2-0,3 mg/m3. Grænseværdien for organisk støv er 3 mm/m3, så normalt kan man holde sig under 10 % af grænseværdien, men værdier herunder kan også give gener. De ovennævnte niveauer bør derfor ikke overskrides. Afgasning Nye tæpper (gummibagsider) og byggematerialer som gulvbelægning, fugemasse, lim og maling kan afgive forskellige stoffer til gene for indeklimaet. Problemerne er størst i nybyggeri, da afgasningen fra byggematerialer og inventar aftager med tiden. Vi siger normalt, at bygningen skal falde til ro over en 3 måneders periode. Først derefter kan man begynde at vurdere på indeklimaet. Men ofte tages bygningen i brug, før den er 100 % færdig, og dette kan give ekstra problemer med indeklimaet. Der bør vælges inventar og byggematerialer, som afgasser så lidt som muligt. For en del inventar og byggematerialer findes der en mærkningsordning, der oplyser om genstandens afgasning. Ordningen administreres af foreningen Dansk Indeklima Mærkning. Kopimaskiner og printere Man skal være opmærksom på, at printere og kopimaskiner afgiver varme, partikler og ozon. Der bør derfor vælges maskiner med en lav varmeudvikling og med filtre, der sikrer lav ozonafgivelse. Ifølge Arbejdstilsynet kan en lille laserprinter (bordmodel), der kun bruges i begrænset omfang, installeres i et lokale med faste arbejdspladser. Der skal være en god ventilation i lokalet, og printeren skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Printere, netværksprintere og fotokopimaskiner bør normalt placeres i et lokale for sig. Lokalet skal være velventileret. Hvis der printes større mængder, bør der etableres udsugning til det fri fra maskinernes udblæsning. Skimmelsvamp, hygiejne og mikroorganismer Fugt i en bygning på grund af fejl i konstruktionen eller fejl i brugen af bygningen kan give gode vækstbetingelser for mikroorganismer som for eksempel skimmelsvamp og bakterier. Skimmelsvamp kan vokse i bygningskonstruktioner så som gipsvægge og træværk. Bakterier kan blandt andet findes i gulvtæpper. 4

5 Skimmelsporer findes alle vegne udendørs og transporteres med luften ind i bygningen. Her kan de vokse, hvis vilkårene er til stede. Fugt og misfarvninger kan man ofte selv finde, men hvis der er forsatsvægge eller indvendig efterisolering, kan man ikke altid se, om der er skimmelsvamp i konstruktionen. Skimmelsvamp og husstøvmider lever bedst ved høj fugtighed, hvor der kan dannes kondens på flader. Kuldebroer, opfugtning og dårlig rengøring er arnesteder for skimmelsvamp. Er der mistanke om skimmelsvamp, er det specialistarbejde, som kræver byggeteknisk indsigt og valg af de rigtige undersøgelsesmetoder. Tage, ydermure og fundamenter skal være tætte, men skal samtidig tillade, at ventilationen kan fjerne fugt, så der ikke dannes kondens. Det gælder især ved ny- og ombygning. I en byggefase kan der hurtigt ske skade, hvis konstruktionerne ikke lukkes med det samme. Desuden bør bygningen og eventuelle ventilationsanlæg være godt vedligeholdte og rengjorte. Belysning Belysningen skal, udover at give lys til arbejdet, oplyse rummet på en behagelig måde. Vinduer skal give mulighed for udsyn. Der er lovkrav for, hvor meget dagslystilgang, der skal være. Vær opmærksom på faktorer som blænding fra dagslys for eksempel i skærme, dårlige belysningsanlæg eller forkert belysning til skærmarbejde. Det er en mulighed at anskaffe en lysmåler for en billig penge og udføre kontrolmålinger. Lyskilder skal vedligeholdes. Pærer slides og lyser dårligt, længe før de brænder ud. Fabrikantens anvisninger for levetid bør følges. Støj For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at lyd- og akustikforholdene på arbejdspladsen er i orden. Rummet skal være passende lyddæmpet. Dette kan testes med en klappeprøve, hvor man klapper i hænderne og lytter efter, hvor hurtigt lyden dør ud. Arbejdspladsen bør ikke belastes af støj og vibrationer fra naborum eller lignende. Ventilationsanlæg bør være næppe hørbare. Mange gener kan forebygges ved gode regler og aftaler for trafik, samtaler og telefoni. I afdelinger med meget telefoni kan man afskærme de enkelte arbejdspladser, så man fjerner noget af den direkte støj. Støjskærme og anden lydregulering, lyddæmpede siddegrupper, gulvtæpper i gangarealer og tilsvarende kan nedbringe trafikstøj, ligesom det kan medvirke til at gøre lokalet mere behageligt at opholde sig i. 5

6 Luftfugtighed Luftfugtigheden på arbejdspladsen giver normalt ikke gener, hvis den relative fugtighed er mellem 30 og 70 pct. Om vinteren kan luften blive meget tør, da den kolde udeluft ikke kan indeholde ret meget vanddamp. Når udeluften kommer ind i bygningen og varmes op, falder den relative luftfugtighed tilsvarende. Normalt er det ikke nødvendigt at befugte luften. Oplevelsen af, at luften er tør, skyldes ofte høje temperaturer eller støv og kemiske stoffer i luften. Fornemmelsen af tør luft skyldes sandsynligvis luftforurening. Planter, vandanlæg og lignende har næppe betydning for luftfugtigheden, men kan have stor betydning for hyggefaktoren. Statisk elektricitet Statisk elektricitet handler om opladning af flader, som er isolerede. Hvis en af fladerne er isoleret, kan der opstå betydelig opladning af den enkelte person (op til flere tusinde volt). Dette kan give anledning til ganske ubehagelige stød. Går man i tøj af naturmaterialer og sko med lædersåler (skift når man kommer på arbejde) er der sjældent problemer. Brug af skyllemiddel ved tøjvask nedsætter også den statiske elektricitet. Vil man gå mere grundigt til værks, kan problemer med statisk elektricitet løses ved at skifte til antistatiske gulvbelægninger og kontorstole. Gulvbelægninger kan behandles ved at tilsætte et antistatisk middel ved gulvvask, ligesom tæpper også kan behandles. Belægningen slides dog af og giver støv i indemiljøet, så det kan ikke anbefales ubetinget. Brug af polishmidler til linoleum og vinyl kan øge isoleringen og dermed risikoen for statisk elektricitet. Ventilation Vi forurener indemiljøet med CO 2, afgasninger, madlugt og andet, og en vis ventilation er derfor nødvendig. Moderne bygninger er meget tætte, og naturlig ventilation er derfor ofte ikke tilstrækkelig til at sikre tilførsel af tilstrækkelig frisk luft af passende temperatur og fugtighed og uden generende træk. Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder. Det vil sige, at der skal tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede luft. Utilstrækkelig ventilation i kombination med høj personbelastning vil kunne ses på luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct, eller 1000 ppm. Hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. CO2 i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt. Grænsen på 0,2 pct. CO2 overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer. 6

7 Er der problemer med ventilationsanlægget, kan det skyldes manglende vedligehold. Man kan besigtige filtre i anlægget, finde ud af, om de er skiftet, og checke hvad der er udført af vedligeholdelse. Nogle trækgener vil kunne løses ved rigtig indregulering af ventilationsanlægget. Når disse forhold er gennemgået, og man har gennemført mulige ændringer, har man formentlig løst en pæn del af de problemer, som kan forekomme i forhold til ventilation. Psykosociale dimensioner i indeklimaet Psykisk arbejdsmiljø Vi har sager, hvor alle målbare parametre for et godt indeklima er i orden, men hvor folk alligevel ikke er tilfredse. Man siger, at der kan være op til 15 % utilfredse medarbejdere, uden at der faktisk er noget galt på arbejdspladsen, simpelthen fordi der ikke altid er enighed om, for eksempel hvor varmt der skal være på arbejdspladsen. Når det er sagt, er det muligt også at overveje andre forhold så som indflydelse, medbestemmelse, arbejdsmængde, stress og lignende faktorer. Disse spiller en stor rolle i forhold til ens opfattelse af omgivelserne. Er der problemer med det psykiske arbejdsmiljø, kan det være en opgave for psykologer og organisationskonsulenter, som arbejder med den type problemstillinger. Variation Kontormiljøer kan have en tendens til at blive sterile og monotone. Det bør være muligt for medarbejderne at sætte deres eget præg på arbejdspladsen. Der er ikke endelige svar på, hvad der er rigtige løsninger, men bud på det kunne være: Opdeling af rummene efter funktion Genkendelighed i forhold til indretning, farver og design Bryde monotonien med billeder, kunst, planter, og tapet Variation i indretningen er ligeså vigtigt som variation i arbejdet Afskærmning af grupper med akustikskærme, der kan bruges dekorativt, både i møbelgrupper, på vægge og i skærme Variation i møblement. En sofagruppe kan for eksempel være fin i et møderum Potteplanter i et kontormiljø har længe været diskuteret, da de kan optræde som forureningskilder. Samtidig er der en teoretisk mulighed for, at de renser luften via deres stofskifte. Man kan se særlige planter anbefalet, som gavnlige for indeklimaet, f.eks. Svigermors skarpe tunge. Potteplanter inden døre har dog typisk et meget lavt stofskifte bl.a. på grund af den lave belysning og deres begrænsede areal. Så fugtmæssigt betyder de ingenting, men de kan betyde noget for velværet. 7

8 I forhold til indretning og stil kan det være en fordel at søge faglig assistance. Et nyttigt værktøj kan være en designmanual, som fastlægger, hvilke farver og former der kan anvendes, så helhedsindtrykket bliver rigtigt og signalerer virksomhedens ide, karakter og værdier. De psykosociale dimensioner er stadig blot et supplement til de fysiske vilkår, som skal være i orden på arbejdspladsen, og som udgør % af de opgaver, vi har om problemer med indeklimaet på en arbejdsplads. 8