Nordsjællands Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Familieliv

Transkript

1 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Familieliv Graviditet Fødsel Barsel

2 7. udgave, 1. oplag, 2017 OBS-PAT31 Forfatter Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hillerød Redaktion Klinisk jordemoderspecialist Jane Bendix Overlæge Birgit Bødker Overlæge Anne Cathrine Roslev Gjerris Vicechefjordemoder Dorte Dahl Vicechefjordemoder Susanne Nedergaard Mikkelsen Vicechefjordemoder Christina Lærke Vilhelmsen Afdelingssygeplejerske Dorthe Krogh Chefjordemoder Trine Kirk Lind Illustrationer Kim Jerris Trykformidling RegionH Design Tryk PRinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S

3 Graviditet, fødsel og barsel Dato Graviditetsuger Undersøgelse ca. 25 ca ca ca. 36 ca. 38 ca. 40 Gravid efter 41 uger Fødsel Hjemmebarsel/ Barselsophold Sundhedsplejerske Egen læge Ultralyd Jordemoder Fødsels- og Forældreforberedelse

4

5 Adresse: Dyrehavevej Hillerød Kontakt: Når du er gravid: Ambulatorium for Gravide G0112 Telefon til sekretær: Telefontid: Alle hverdage kl Akut Modtagelse for Gravide G0131 Telefon til vagthavende jordemoder: Hele døgnet Fødegangen G0232 Telefon til vagthavende jordemoder: Hele døgnet Når du har født: Barselsafsnit G0142/G1543 Telefon til vagthavende barselssygeplejerske: Hele døgnet Læs mere på Fødeafdelingens hjemmeside: Parkering: Vær også opmærksom på, at der er forskellige parkeringszoner med forskellige tidsbegrænsninger på området. Læs mere og se oversigtskort på

6 Familieliv - graviditet, fødsel og barsel Velkommen og tillykke med graviditeten! Vi er glade for, at du/i har valgt at føde på Nordsjællands Hospital. Denne mappe er til jer, der skal være forældre. Tag den med hver gang du/i kommer på hospitalet i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel. Mappen indeholder praktiske oplysninger samt informationer om de basale tilbud, vi har i et graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Du/I kan naturligvis fravælge et eller flere af disse tilbud. Ved den første jordemoderundersøgelse vil jordemoderen tale med dig/jer om dine/jeres ønsker. Du/I kan samle dine/jeres personlige papirer, vandrejournalen, skanningsbilleder, pjecer, blodprøvesvar mm i mappen. Der er også mulighed for, at du/i kan skrive egne notater om fx graviditeten eller spørgsmål til din/jeres jordemoder eller læge. Får du/i et forløb, der kræver opmærksomhed udover de basale tilbud, vil du/i få flere informationer undervejs. Når du/i kommer til jordemoder første gang, vil du/i blive yderligere introduceret til mappen. Vi håber, at du/i får et godt forløb på, og at mappen kan være med til at give dig/jer de informationer, du/i har brug for. Med venlig hilsen Personalet,

7 Særligt til dig, der skal være far Der er mange forskellige reaktioner på at skulle være far. Nogle mænd bliver stolte og spændte, mens andre har sværere ved at forholde sig til graviditeten og den kommende rolle som far. De følelser og tanker, der melder sig kan være ambivalente og forandre sig gennem graviditeten. Mange mænd oplever, at det giver ro og styrke, at sætte sig ind i, hvordan graviditeten forløber, og hvilke muligheder og metoder man som partner har til at håndtere fødslen og det kommende barn både praktisk og følelsesmæssigt. Det kan være en god idé, at tale med din partner om de tanker og forestillinger, du gør dig om fødslen, forældreskabet og barnet. Det er også vigtigt, at du lytter til hendes tanker, så du kan støtte hende bedst muligt gennem processen. Det kan også give tryghed, at være godt informeret om faktuelle spørgsmål, så du ikke føler dig usikker på, hvad der skal ske under fødslen, og hvordan du kan deltage. På vores hjemmeside er der særlige sider til dig, der skal være far. Her kan du blandt andet finde svar på spørgsmål om: hvornår er fødslen i gang? hvordan tager jeg tid på veerne? hvornår skal vi køre til hospitalet? hvordan finder vi vej til fødegangen, og hvor kan vi parkere? hvordan kan jeg deltage i fødslen? hvad sker der, hvis min partner skal have kejsersnit? hvilke muligheder har jeg for at overnatte på hospitalet med min partner og vores nyfødte? Find svarene på disse og mange andre spørgsmål på graviditet-foedsel-og-barsel/sider/default.aspx

8 Spørgsmål eller problemer i graviditeten Du kan altid kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om noget vedrørende graviditeten. Når du er til jordemoderkonsultation, kan du/i drøfte de spørgsmål eller problemstillinger, du/i måtte have. Du kan desuden finde flere oplysninger under fanebladet Jordemoder. AKUT behov for hjælp Ved akutte graviditetsproblemer eller pludselig opstået bekymring kan du døgnet rundt kontakte vores Akut Modtagelse for Gravide / Hotline, fx hvis du: bløder har mistanke om vandafgang før 37. graviditetsuge har regelmæssige plukkeveer før 37. graviditetsuge har stærke smerter i maven har hovedpine, flimren for øjnene, kvalme, trykken for brystet eller pludselig får meget vand i kroppen mærker mindre liv end normalt får tiltagende kløe på kroppen er utryg og bange. Akut Modtagelse for Gravide Hotline

9 Akut Modtagelse for Gravide Hvis der opstår akutte komplikationer eller mistanke om det i din graviditet, vil du blive tilset på Akut Modtagelse for Gravide. Har du brug for ekstra observation og/eller behandling tilbydes du at blive indlagt. Det kan fx være, hvis du har svær graviditetskvalme, blødning, svangerskabsforgiftning eller truende for tidlig fødsel. Hvis din fødsel skal sættes i gang, foregår det også på Akut Modtagelse for Gravide, hvor nærheden til fødegangen giver mulighed for et tæt samarbejde, når din fødsel går i gang. Der er fri besøgstid på Akut Modtagelse for Gravide. Vi beder dog om, at du/ I tager hensyn til medpatienter, og at der er ro på stuerne efter kl. 22. Pårørende kan som udgangspunkt ikke overnatte på afsnittet. Adresse: Akut Modtagelse for Gravide, G 0131 Indgang 01, plan 3 Dyrehavevej Hillerød Telefon:

10 i Praktiske oplysninger Medbring. Medbring altid din vandrejournal og denne mappe. Hvis du skal indlægges i graviditeten, skal du medbringe toiletsager, tøj, eventuel medicin, hjemmesko og badekåbe. Der er også mulighed for at bruge hospitalstøj. Det kan også være en god idé at medbringe bøger, blade eller andet, du kan underholde dig med. Parkering mød i god tid. Der er forskellige parkeringsmuligheder på hospitalets område og på de omkringliggende veje. Mød i god tid. Hold øje med skiltningen på hospitalets område, så du undgår parkeringsbøder. Håndhygiejne. For at undgå unødig spredning af virus og bakterier er det vigtigt, at både personale, patienter og besøgende tænker på håndhygiejnen. Benyt derfor de mange spritdispensere, der hænger på gangene og inde på toiletterne. Af hensyn til hygiejnen må patienter og pårørende generelt ikke færdes i afdelingernes køkkener. Mad og drikke. Under indlæggelse får du fuld forplejning. Er du vegetar, har allergi eller ønsker religionsbestemt kost, så sig det til personalet, der kan bestille det, du ønsker. Har du behov for en særlig diæt, ordineres den af lægen. Spisetider. Morgenmad: ca. kl Middagsmad: ca. kl , Kaffe/The: ca. kl. 14 Aftensmad: ca. kl , Kaffe/The: ca. kl Tidspunkterne kan variere lidt fra afsnit til afsnit. Mad til partner/pårørende. Pårørende, der gerne vil spise i afsnittet, kan købe en spisebillet i kiosken ved hovedindgangen eller hos kioskvognen, der dagligt

11 kommer rundt. Maden bliver leveret til det afsnit, du ønsker. Det er også muligt at spise i caféen i forhallen. På barselgangen er der også morgenmad til den nybagte far (se nærmere info under fanebladet Barsel ) Kiosk og café. Der er kiosk og café i hospitalets forhal (indgang 01). Åbningstiderne er mandag-fredag kl , lørdag og søndag kl Der kommer desuden kioskvogn rundt på alle sengeafsnit på hverdage. Rygning og rygestop. Det er ikke tilladt at ryge på hospitalets område. Det gælder både patienter, pårørende og medarbejdere. Indlagte patienter, der er rygere, bliver tilbudt nikotinsubstitution. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, tilbyder hospitalet hjælp til rygestop. Du kan kontakte hospitalets rygestopkonsulenter på telefon , mandag og fredag kl Elever og studerende. deltager i uddannelse af elever og studerende inden for både læge-, sygeplejerske-, jordemoder- og sekretærfaget. Det betyder, at du vil kunne opleve, at der er en studerende, der deltager ved din undersøgelse/ behandling. Penge og værdigenstande. Medbring så få værdigenstande som muligt, når du skal indlægges eller til undersøgelse. Hospitalets forsikring dækker ikke eventuelt tyveri eller bortkomst af penge og værdigenstande, medmindre de er overdraget i hospitalets varetægt. Det er muligt at hæve penge i hæveautomaten i hospitalets forhal. TV og computer. Der er mulighed for at se TV i de fleste opholdsstuer. Hvis du medbringer mobil, bærbar computer, ipad eller lignende, skal du være opmærksom på, at du medbringer apparatet på eget ansvar, da det ikke er dækket af hospitalets forsikring.

12 Internet (trådløst). Når du er patient eller pårørende på hospitalet, kan du gratis få adgang til et trådløst netværk, hvis du har din egen bærbare computer med. Du får adgang til netværket ved at henvende dig til personalet på afdelingen. Vær opmærksom på, at computere medbringes på eget ansvar. Post og blomster. Som indlagt kan du modtage post og/eller få tilsendt blomster. Du skal blot huske at oplyse pårørende om, at de tydeligt skal angive dit navn, afsnits- og afdelingsnavn. Patientvejleder. Patientvejlederen står til rådighed for patienter og pårørende, der ønsker råd og vejledning om patientrettigheder samt hospitalets og sundhedsvæsenets ydelser. Patientvejlederen har kontor i forhallen ved indgang 01 Telefon: Telefontid: Mandag torsdag kl , fredag kl patientkontorhillerod@regionh.dk Patientrettigheder. Information om for eksempel transport, frit sygehusvalg, klager, tavshedspligt, tolkebistand m.m., finder du i pjecen om patient rettigheder. Pjecen får du tilsendt i din e-boks sammen med indkaldelsesbrevet til jordemoderkonsultation. Præst. Der er to hospitalspræster knyttet til hospitalet. Ønsker du en samtale med en hospitalspræst, så bed personalet arrangere det. Du kan også ringe selv. Præst Anne Boye kan kontaktes mandag og tirsdag om dagen, tlf.: Præst Ib Lauritsen kan kontaktes tirsdag til fredag om dagen, tlf.: Præsterne kan også formidle kontakt til andre trosretninger.

13 Undgå spredning af smitsomme bakterier og vira Vi ønsker at undgå spredning af smitsomme sygdomme, hvilket blandt andet indbefatter MRSA, forkølelse og influenza. Vi kan kun undgå spredning ved en fælles indsats. Læs derfor mere om håndhygiejne under Praktiske oplysninger her i mappen og på vores hjemmeside. Der er særlige forholdsregler omkring smittebegrænsning af MRSA. Hvad er MRSA? MRSA (Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for behandling med almindelige antibiotika. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne bakterien. MRSA kan især findes hos personer, der har været indlagt på et hospital i udlandet, men de senere år har bakterien ligeledes spredt sig til borgere, der ikke har været indlagte. Hvem skal undersøges? Hvis du har været indlagt på et hospital i udlandet inden for de sidste 6 måneder skal du undersøges (podes) hos din egen læge, inden du møder på hospitalet. Vær opmærksom på, at man godt kan være bærer af bakterien på huden eller i næsen, uden at man har tegn på infektion. Bakterien kan give infektioner som fx bylder, sårinfektion og brystbetændelse. Hvis du i dit graviditetsforløb bliver indlagt på et hospital uden for Danmark, er det ligeledes vigtigt, at du bliver podet hos din egen læge, når du kommer hjem til Danmark igen. Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

14 10 gode råd om patientsikkerhed 1) Spørg hellere for meget end for lidt Det er vigtigt, at du forstår, hvad der skal ske i dit graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Spørg hvis du er i tvivl om noget, har fået upræcise forklaringer eller modstridende råd. Spørg hellere for meget end for lidt og vær sikker på, at du forstår svarene. Ved at spørge er det rigtigt forstået, at, kan du få bekræftet, om du har forstået de forskellige informationer korrekt. Ofte er det en god ide, at skrive dine spørgsmål ned, så er det nemmere at huske at stille dem til personalet. 2) Fortæl os om dine vaner Det er vigtigt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud og naturprodukter, samt om du følger særlige kostråd. Du skal fortælle, hvis du er overfølsom overfor medicin, mad eller andet. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi rådgive dig og tilbyde dig den bedste behandling. 3) Flere ører hører bedre Tag gerne din partner eller anden pårørende med, når du skal til undersøgelse eller behandling. Det er en fordel, at flere har hørt, hvad der bliver sagt. 4) Godkend dig selv Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin. 5) Sig til, hvis det gør ondt Det er vigtigt, at vi kender dine symptomer, også hvis de ikke umiddelbart har noget med graviditets-, fødsels- og barselsforløbet at gøre. Sig det til personalet hvis du har ondt, og sig til i god tid, hvis du fornemmer, at du får behov for ekstra medicin mod smerter.

15 6) Pas på dit barn Tillad ikke, at personale eller anden person tager jeres barn med sig, medmindre du eller din partner har aftalt det med kendt personale. 7) Spørg om dine muligheder for hjælp efter hjemkomsten Når du skal hjem, er det en god idé at kende til de muligheder, du har for at få hjælp af Nordsjællands hospital, sundhedsplejerske eller egen læge. 8) Kend din medicin Hvis du får eller har fået medicin under din indlæggelse, er det vigtigt, at du ved, hvad medicinen hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Sørg for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg, om der er særlige typer mad eller drikkevarer, der kan påvirke behandlingen negativt. Du kan læse mere om medicin på 9) Følg med i dit forløb Hvis du ikke har fået svar på en undersøgelse, en blodprøve eller andet som aftalt, så ring til os og spørg. 10) Fortæl, hvis du har oplevet fejl Nogle gange sker der fejl eller utilsigtede hændelser, hvor en patient bliver skadet eller udsat for en risiko for skade. Det er vigtigt, at vi kender til sådanne hændelser eller fejl, så vi kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det samme. Oplever du, at der sker en utilsigtet hændelse, opfordrer vi dig til at fortælle os det med det samme, og også til at rapportere den til Dansk Patientsikkerhedsdatabase på

16 Nyttige hjemmesider - hvis du vil vide mere Nogle informationer på nettet kan være modstridende. Din jordemoder kan hjælpe dig med at sortere i de svar, du finder på nettet. Vi kan anbefale følgende hjemmesider og apps i forhold til graviditet, fødsel og den nye familie: Hjemmeside med små videofilm om graviditeten, fødslen og de første tre måneder efter fødslen. Siden er lavet på dansk, engelsk, tyrkisk, grønlandsk, arabisk og urdu. I Patienthåndbogen kan du finde information om alle emner indenfor graviditet, fødsel og barsel. Du kan også se små animationsfilm og illustrationer af fx ammeteknik og fosterets udvikling i livmoderen. Under menuen, Sundhed og livsstil, finder du information om, Graviditet og fødsel, med anbefalinger om: Alkohol, kost, folsyre, jern, D-vitamin og kalk, fysisk aktivitet, arbejdspladsen, kemikalier og medicin. Du kan også downloade pjecer om bl.a. risikovurdering og fosterdiagnostik. Pjecen Sunde vaner finder du på 9 forskellige sprog. Her kan du bl.a. finde et nyhedsbrev for gravide Hjemmeside fra Sundhedsstyrelsen med gode råd til gravide og kommende fædre.

17 Hjemmeside fra Miljøstyrelsen, der giver gode råd til gravide og ammende om kemikalier i hverdagen. Herunder også app en Klartilstorken Her kan du få information om love, arbejdsmiljøregler og dine rettigheder som gravid Her kan du registrere navne, fødsel og faderskab Her kan I registrer faderskab og forældremyndighed, hvis I ikke er gift. I kan også læse om orlovsmuligheder og barsel. Her finder du ammefilmen Mælk til Frederikke, en app og andre informationer om amning og spædbarnet. Her kan du få information om fødsel og underliv, og se videoer om bækkenbundstræning og bristninger. Siden kan læses på dansk, engelsk og tysk. Her kan du læse om præventionsmuligheder efter fødslen og på linket 191p.html kan du finde pjecen Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Gravid Min baby App fra Komiteen for Sundhedsoplysning og Jordemoderforeningen, som følger graviditeten uge for uge. App fra Komiteen for Sundhedsoplysning, som kan følge dit barn det første år.

18 Giv os din mening! Din mening er vigtig for os! Vi vil gerne høre om dine oplevelser og erfaringer, så vi har mulighed for at lære af dem, udvikle os og blive bedre. Som patient eller pårørende lægger du mærke til noget andet end personalet, og kun du kender til dit forløb i sin helhed. Vi vil derfor opfordre dig til at give din mening til kende eller komme med gode råd eller idéer, du kan fx. skrive til os på mailadressen gyn-obst@regionh.dk

19 Mine egne noter

20

21 Egen læge Indholdsfortegnelse Lægeundersøgelse ca uger Lægeundersøgelse ca. 25 uger Lægeundersøgelse ca. 32 uger

22 Graviditetsuger ca Undersøgelse Egen læge Din læge vil: tale med dig om dine tanker, ønsker og forventninger til graviditeten og den kommende forældrerolle informere dig om det videre graviditetsforløb og introducere dig til sundhedsvæsenets tilbud til gravide rådgive dig om tidlige fosterundersøgelser, hvis der er specielle sygdomme /risikofaktorer i din familie vejlede dig om livsstil, kosttilskud, medicin og arbejde spørge ind til dit helbred og din sygehistorie for at vurdere, om der er nogle særlige forhold, der har betydning for din graviditet Din læge vil: undersøge dit blodtryk og din urin tage blodprøver, inkl. blodprøve til brug for doubletest (Se afsnit om ultralyd) Lægen udfylder ovenstående i en svangerskabsjournal og en vandrejournal, som er en journal for gravide. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

23 Graviditetsuger ca. 25 Undersøgelse Egen læge Din læge vil: vurdere din generelle trivsel, blandt andet eventuelle familiemæssige og arbejdsmæssige belastninger vurdere, om du har nogen særlig risiko for komplikationer, som har betydning for din graviditet. I vil tale om: graviditetens forløb på baggrund af spørgsmål og refleksioner fra dig og din partner vægt, kost og motion efter behov. Din læge vil: ved en udvendig undersøgelse, vurdere livmoderens størrelse undersøge dit blodtryk undersøge din urin veje dig tage blodprøve på kvinder med Rhesus negativ blodtype. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler Nordsjællands Hospital,.

24 Graviditetsuger ca. 32 Undersøgelse Egen læge Din læge vil: vurdere din generelle trivsel tale med jer om jeres forventninger til fødslen og barselperioden undersøge dig for svangerskabsforgiftning, sukkersyge, risiko for tidlig fødsel, og sikre, at barnet vokser, som det skal og bevæger sig dagligt. Din læge vil: ved en udvendig undersøgelse, vurdere livmoderens størrelse undersøge dit blodtryk undersøge din urin vurdere barnets vægt og lytte hjertelyd veje dig ved behov. Din egen læge vil informere dig om den første børneundersøgelse hos egen læge 5 uger efter fødslen, samt den efterfølgende lægeundersøgelse af dig 8 uger efter fødslen. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler Nordsjællands Hospital,.

25 Mine egne noter

26

27 Fødsels- og Forældreforberedelse Barn i vente Parat til barn Indholdsfortegnelse Praktisk information Barn i vente Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Modul 2: Fødslen og dens muligheder Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Praktisk information Parat til Barn

28 Barn i vente Et tilbud om Fødsels- og Forældreforberedelse i mindre hold. Hvem kan deltage? Du kan deltage, når du er gravid og skal føde på Nordsjællands Hospital. Du kan deltage alene, sammen med din partner eller den ledsager, der skal være med til fødslen. Vi anbefaler, at du er i ca graviditetsuge, når du starter kurset. Formål: At du/i får mulighed for at blive præsenteret for nogle af de temaer og emner, der kommer til at spille en rolle for dig/ jer, sådan at du/i allerede på kurset ruster dig/jer til at kunne håndtere graviditeten, fødslen og i den første tid som ny familie. Hvad undervises der i? Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Modul 2: Fødslen og dens muligheder Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen foregår i små hold med ca kvinder/ par pr. hold. Vi har tilrettelagt modulerne, så du/i møder de forskellige emner på det tidspunkt, vi forestiller os, at det giver mest mening for dig/jer. Derfor vil en stor del af undervisningen tage afsæt i, at holdets deltagere bringer deres overvejelser og tanker i spil, når vi præsenterer faktuel viden og praktiske øvelser. Note: Vi har et tæt samarbejde med flere af kommunerne i vores optageområde, kaldet Familieiværksætterne. Det er et kursustilbud, der forbereder kommende forældre på fødsel og på forældreskab.

29 Hvem underviser? Underviserne er erfarne jordemødre og barselssygeplejersker med tilknytning til føde- og barselsafdelingen. Desuden underviser erfarne, kommunale sundhedsplejersker. Hvor og hvornår foregår undervisningen? Undervisningen foregår på, Bygning 51 ved indgangen til Patienthotellet. Se oversigtskort under praktiske oplysninger Hvert hold har en fast ugedag tirsdag, onsdag eller torsdag kl Yderligere information Læs mere om Barn i vente og om graviditeten på vores hjemmeside Her kan du også lære at spænde af ved hjælp af en øvelse, der ligger som link på vores hjemmeside om fødselsforberedelse. Tilmelding Du tilmelder dig et samlet forløb med tre undervisningsgange enten hos sekretæren i Ambulatoriet for Gravide, G 0112 i forbindelse med scanning, eller på telefon mandag til fredag kl Jeg er tilmeldt hold Kurset afholdes følgende dage,,, kl.

30 Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed Barn i vente modul 1 ca. 2 timer Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Hvem bliver vi, når vi bliver forældre? Hvad er vigtigt for os at forstå og kende til, så vi tager de bedste valg omkring forældreskabet? Hvordan kender vi barnet i maven? Allerede i graviditeten danner vi billeder af, hvordan det bliver at være far eller mor. Mange forskellige følelser og reaktioner er en del af det, at få et barn og blive en familie. I dette modul kan vi sammen undersøge forskellige tanker og ideer om forældreskabet og sætte fokus på, hvordan I kan forholde jer til denne proces. Vi sætter også fokus på barnets liv i livmoderen, og ser på, hvordan I kan håndtere de udfordringer, den gravide krop møder. Viden om barnets liv i livmoderen og plukkeveer vil supplere jeres fortællinger om det at være gravid. I jeres hverdag som ny familie, kan I også møde nye udfordringer i jeres forhold til hinanden og andre i jeres nærhed. Hvordan kan I gribe samtaler an, så de bidrager til forståelse og samarbejde i det nye fælles liv? Den første tid indeholder store omstillinger, og de for skellige følelser og reaktioner, i fader- eller moderska bet, kan også være svære. Sammen ser vi på handlemuligheder, der kan gøre, at det der er svært, ikke bliver en forhindring for det, I ønsker jer. Vi introducerer jer også til forskellige øvelser, I kan have gavn af både gennem graviditeten og under fødslen, blandt andet en afspændingsøvelse.

31 Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed Barn i vente modul 1 ca. 2 timer Tip: Du/I kan prøve afspændingsøvelsen på graviditet-foedsel-og-barsel/graviditet/foedselsforberedelse/sider/default.aspx så I kender den inden I kommer. Læs mere om Barn i vente og om graviditeten på hjemmesiden foedsels-forberedelse/sider/default.aspx Efterfødselsreaktioner: Forside/aktiviteter/barselscafe.html

32 Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed Barn i vente modul 2 ca. 2 timer Modul 2: Fødslen og dens muligheder Fødslen er uforudsigelig, foranderlig og unik. Den rummer mange muligheder, og kan også give udfordringer. Hvordan kan jeres ideer om fødslen gøres anvendelige ved jeres barns fødsel? Hvilke overvejelser er det vigtigt at gøre jer inden fødslen? Med fødslens faser som ramme ser vi på, hvordan moderens og barnets kroppe reagerer under fødslen, og undersøger gennem viden og praktiske øvelser, hvordan fødselsprocessen kan støttes. Blandt andet er smerter en naturlig del af fødselsarbejdet, og derfor er det vigtigt at kunne håndtere det sammen. Alle fødsler er forskellige og unikke. Derfor gør vi os i fællesskab overvejelser om handlemuligheder, når fødslen giver udfordringer og indeholder valg om, at skulle gribe ind i fødslen. Sammen sætter vi fokus på fortællingen om det første møde med jeres barn. Tip: Vi vil opfordre jer til at se filmen Casper og Sofie (14 minutter), som ligger på: www. universitetshospitalskejby.dk/skejbybaby/foedefilm/ Læs mere om Barn i vente og om muligheder for smertelindring, og livet som familie på hjemmesiden graviditet-foedsel-og-barsel/graviditet/foedselsforberedelse/sider/default.aspx

33 Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed Barn i vente modul 3 ca. 2 timer Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Når barnet fødes, bliver jeres forældreskab også født. I skal derfor både lære barnet og jeres nye roller at kende. Hvad er vigtigt for netop jer, og hvordan vil I gerne kunne forholde jer i samspillet med barnet? Hvilke praktiske forhold kan være vigtige at tænke i, inden I kommer hjem? Som afsæt for udvikling af jeres tanker, vil vi tale med jer om det nyfødte barns sanser, tilknytningen til mor og far, og om hvordan I kan tolke barnets signaler og kommunikation. Vi vil i fællesskab sætte fokus på, hvilke valg og beslutninger, det kan være vigtigt at træffe allerede nu om jeres første tid som ny familie. For at I kan få de bedste forudsætninger for et vellykket ammeforløb, vil det, I allerede ved om ernæring af spædbarnet bringes i spil sammen med vores faglige erfaring og viden, så det bliver brugbart for jer i praksis. Tip: Se filmen Mælk til Frederikke på Læs mere om Barn i vente og om det nyfødte barn og amningen på hjemmesiden graviditet-foedsel-og-barsel/graviditet/foedselsforberedelse/sider/default.aspx Læs mere om bækkenbunden og knibeøvelser på og

34 Parat til barn Et fødsels- og forældreforberedende informationsmøde Hvem kan deltage? Alle gravide, der skal føde på kan deltage sammen med deres partner eller ledsager til fødslen. Undervisningen er fortrinsvis for flergangsforældre, men også førstegangsforældre kan deltage. Øvrige gravide i Region Hovedstaden, der overvejer fødsel på, og som gerne vil høre om de tilbud og muligheder vi har her, er også meget velkomne. Formål: Formålet er at bidrage til din/jeres forberedelse på den kommende fødsel og den første tid som ny familie. Hvad undervises der i? Hvilke overvejelser er vigtige at gøre sig, når det allerede er en erfaring at føde? Hvordan er det at blive forældre, når I allerede er en familie? Hvordan vil I gerne byde jeres barn velkommen, og hvad kan være vigtigt at have viden om i den første tid? Vi fortæller om et fødselsforløb, og om de overvejelser, det kan være en god ide at gøre sig, både i forhold til den praktiske og mentale forberedelse på at skulle føde og til at blive nybagt familie. Vi taler om den første tid efter fødslen og fortæller om betydningen af den første kontakt mellem mor/far og barn herunder etablering af amning. Vi taler også om søskende og det at håndtere opmærksomhed og kærlighed til flere børn. Og I kan høre om vores tilbud i forbindelse med ambulant fødsel og eventuel hjemmefødsel.

35 Vi anbefaler, at du/i deltager i Parat til Barn inden jordemoderundersøgelsen i uge 36, så du/i kan bruge informationen til at vælge, hvad der er vigtigst at tale med jordemoderen om i forhold til den forestående fødsel. Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen er foredragsform, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Hvem underviser? Underviserne er et team af erfarne jordemødre. Hvor foregår undervisningen? Undervisningen foregår i vores auditorium: Nordsjællands Hospital, indgang 50B, Auditoriet. Se oversigtskort under praktiske oplysninger Hvornår foregår undervisningen? Undervisningen foregår den 2. tirsdag i måneden kl Tilmelding er ikke nødvendig. Husk at orientere dig/jer om mulige datoændringer eller aflysninger ved f.eks. ferie, helligdage eller sygdom på vores hjemmeside

36 Mine egne noter

37 Ultralyd Indholdsfortegnelse Praktisk information ultralydsskanning Nakkefoldsskanning Gennemskanning

38

39 Praktisk information Ultralydsskanning De fleste graviditeter forløber helt som forventet og afsluttes med, at kvinden føder et velskabt barn. Vi ved dog, at ca. 2 % bliver født med større eller mindre handicap og/eller kromosomfejl. Derfor tilbyder vi forskellige former for fosterundersøgelser: nakkefoldsskanning og gennemskanning. På de næste sider vil du kort blive informeret om, hvad skanningerne går ud på, så du kan finde ud af, om du ønsker at tage imod tilbuddene. Du kan læse mere på vores hjemmeside graviditet-foedsel-og-barsel/graviditet/undersoegelse-igraviditeten/sider/default.aspx Bivirkninger Der er ingen dokumentation for bivirkninger, skadevirkninger eller komplikationer / risici ved ultralydsskanning. Skanningsbilleder Du har mulighed for at få skanningsbillederne. Find vej Skanningerne foregår i Ambulatorium for Gravide G Du finder ambulatoriet ved hovedindgangen, indgang 01. Gå til venstre når du er kommet ind af hovedindgangen og herefter til højre ved elevatorerne. Kontakt Ambulatorium for Gravide Telefon: Telefontid: Alle hverdage kl

40 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed Nakkefoldsskanning og ca. 40 min. doubletest Formålet med nakkefoldsskanning og doubletest er at vurdere risikoen for Downs Syndrom (trisomi 21). Nakkefoldsskanning og doubletest Alle gravide får tilbudt en vurdering af risikoen for Downs syndrom hos fosteret. Undersøgelsen består af en skanning af fosteret (nakkefoldsskanning) og en blodprøve fra dig (doubletest). Tilsammen kan disse to undersøgelser, når de kombineres med din alder, finde omkring 90 % af fostrene med Downs syndrom. Ønsker du at få foretaget nakkefoldsscanning, kan det være en god ide at bestille tid til undersøgelsen kort efter det første graviditetsbesøg hos din egen læge. Du kan bestille tid til nakkefoldsscanning online på vores hjemmeside C D/websider/start eller ved at ringe til Ambulatoriet for Gravide. Nakkefoldsskanning Alle fostre har i den tidlige graviditet en væskeansamling i nakkeregionen, som kaldes nakkefolden. Hos fostre med Downs syndrom og andre alvorlige kromosomfejl er denne nakkefold oftest mere udtalt end hos andre fostre. Tykkelsen af nakkefolden kan derfor være med til at vurdere risikoen for, at fosteret har Downs syndrom. Nakkefolden kan måles ved en ultralydsskanning i perioden fra 11 uger + 2 dage til 13 uger + 6 dage. Skanningen og den efterfølgende risikovurdering foretages af en sonograf (specialuddannet jordemoder eller sygeplejerske). Ved nakkefoldsskanningen beregnes, hvor langt du er i graviditeten og din terminsdato fastsættes.

41 Graviditetsuger Undersøgelse Nakkefoldsskanning og doubletest, fortsat Doubletest Blodprøven kaldes en doubletest, da der i blodet bliver målt koncentration af to stoffer, der dannes i moderkagen. Niveauet af de to stoffer er oftest anderledes i graviditeter, hvor fosteret har Downs syndrom. Resultatet af blodprøven kan derfor være med til at vurdere risikoen for, om fosteret har Downs syndrom. Blodprøven bliver enten taget hos din egen læge eller på et af hospitalets laboratorier og bør tages i perioden fra 9 uger + 0 dage til 13 uger + 6 dage. Risikoberegning Det er vigtigt, at blodprøven (doubletesten) er taget, inden du kommer til nakkefoldsskanning, så vi har resultatet og kan give dig den endelige risikoberegning ved skanningen. Hvis risikoen for Down Syndrom ud fra de ovennævnte undersøgelser vurderes høj, vil du blive tilbudt genetisk rådgivning hos en føtalmedcinsk læge (specialuddannet læge). Undersøgelsen kan derudover også beregne en risiko for andre kromosomfejl såsom Trisomi 13 og 18. Hvis der er øget risiko for disse, vil du ligeledes blive tilbudt genetisk rådgivning. Vi kan ikke ved nakkefoldsskanningen udtale os om barnets køn. Billedkvaliteten/oversigten kan være nedsat pga. ardannelse, overvægt eller måden barnet ligger på. Både blodprøve og ultralydsskanning er ufarlige for dig og fosteret. Ledsager og børn til skanningen Det er en god idé at have en voksen ledsager med. Skanningen kræver ro og koncentration, så vi anbe faler, at

42 Graviditetsuger Undersøgelse Nakkefoldsskanning og doubletest, fortsat du ikke tager børn med. Det gælder også, hvis dine børn er syge, og du har pasningsproblemer. Du er i så fald velkommen til at ringe og få en ny tid. Det kan have indflydelse på kvaliteten af skanningen og dens resultat, hvis der ikke har været ro til at gennemføre undersøgelsen ordentligt. Hvis skanningen mod forventning skulle vise noget unormalt, kan det være svært at rumme situationen, hvis man samtidig skal tage sig af et barn.

43 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed Gennemskanning ca. 40 min. Som gravid tilknyttet Nordsjællands hospital bliver du tilbudt en ultralydsskanning, når du er omkring uger. Formålet er at undersøge, om fosteret har misdannelser. Undersøgelsen foretages af sonografer (specialuddannede jordemødre og sygeplejersker). I langt de fleste tilfælde bekræfter skanningen, at fosteret har det godt og udvikler sig som forventet. Om undersøgelsen Vi gennemskanner fosteret og dets organer systematisk og ser efter fostervandsmængden, fosterbevægelser og moderkagens placering. Hvis du ønsker det, og der er tid, forsøger vi gerne at se, hvilket køn barnet har. Det kan ikke altid konstateres med sikkerhed, da det kan være teknisk vanskeligt. Billedkvaliteten / oversigten kan være nedsat på grund af ar fra tidligere operationer, overvægt eller måden barnet ligger på. Ledsager og børn til skanningen Det er en god idé, at have en voksen ledsager med. Skanningen kræver ro og koncentration, så vi anbefaler, at du ikke tager børn med. Det gælder også, hvis dine børn er syge, og du har pasningsproblemer. Du er i så fald velkommen til at ringe og få en ny tid. Det kan have indflydelse på kvaliteten af skanningen og dens resultat, hvis der ikke har været ro til at gennemføre undersøgelsen. Hvis skanningen mod forventning skulle vise noget unormalt, kan det være svært at rumme situ-ationen og samtidig tage sig af et barn.

44 Mine egne noter

45 Jordemoder Indholdsfortegnelse Praktisk information Information om graviditetsundersøgelser Jordmoderkonsultation uger Jordmoderkonsultation ca. 29 uger Jordmoderkonsultation ca. 36 uger Jordmoderkonsultation ca. 38 uger Jordmoderkonsultation ca. 40 uger Gravid efter 41 uger

46 Praktisk information Graviditetsundersøgelser hos jordemoder Alle dine graviditetsundersøgelser hos jordemoder foregår i en af de nedenstående jordemoderkonsultationer. Hvis din graviditet fortsætter ud over terminsdatoen foregår den sidste undersøgelse dog på Akut Modtagelse for Gravide på Nordsjællands hospital. Jordemoderkonsultationer: Hillerød Bygning 54 Bakkedraget 2 B, st.th Hillerød Helsingør Sundhedshuset Jordemoderkonsultationen stuen Murergade 5, 3000 Helsingør Egedal Sundhedshuset Dronning Dagmars vej Ølstykke Hørsholm Hørsholm Midtpunkt 14, 1. sal 2970 Hørsholm Frederikssund Frederikssund Hospital Jordemoderkonsultationen Frederikssundsvej Frederikssund Lyngby - Tårbæk Jernbanepladsen 22, st Kgs. Lyngby Du skal gå i jordemoderkonsultation Din sundhedsfaglige kontaktperson er din jordemoder: Kontakt Har du spørgsmål om tidsbestilling, kan du kontakte: Jordemodersekretariatet Telefon: Telefontid: Alle hverdage kl

47 Information om graviditetsundersøgelser hos jordemoder Formålet med dine graviditetsundersøgelser hos jordemoderen er at bidrage til, at både du og dit barn kommer godt igennem graviditeten. Undersøgelserne hos jordemoderen er individuelle, og du er velkommen til at tage din partner eller anden ledsager med. Du er også velkommen til at tage dine børn med, men vi henstiller til, at du ikke tager syge børn med. Når du kommer til jordemoder første gang, vil hun tale med dig om dine forventninger og de tilbud, vi har til dig i graviditeten. Jordemoderen arbejder også på fødegangen eller på Akut Modtagelse for Gravide. Nogle jordemødre underviser tillige i fødsels- og forældreforberedelse, arbejder som ambulant jordemoder eller i Barselsambulatoriet. Din jordemoder kender derfor alle elementer i et graviditets- fødsels- og barselsforløb. Ved konsultationen mærker jordemoderen dig på maven, og skønner om barnet vokser som det skal. Jordemoderen måler også dit blodtryk, tester din urin og taler med dig om dine eventuelle graviditetsgener. Ved hvert besøg hos jordemoderen bliver der, i fællesskab med dig, taget stilling til om der er behov for at tilbyde dig ekstra undersøgelser. Jordemoderen sætter også fokus på din sundhed og livsstil. Graviditeten er oftest en tid præget af forandring og glæde, hvor der samtidig opstår eftertanke og en særlig motivation til at træffe valg. Jordemoderen vil kunne bidrage med støtte, sparring og vejledning. Allerede i graviditeten starter dannelsen af jeres nye familie. Jeres udvikling som forældre og jeres tilknytning til barnet vil også være et emne, I kan drøfte med jordemoderen. På de følgende sider bliver du præsenteret for et basisforløb for graviditeten, som bliver tilpasset undervejs, hvis du har specielle behov.

48 Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak, alkohol, te og kaffe På de følgende sider kan du læse om de anbefalinger, der gælder for gravide, og om de ikke ønskede virkninger, der kan være ved at tage visse naturlægemidler og kosttilskud, når du skal føde eller gennemgå en operation, fx et kejsersnit. Kost og motion: Gravide bør følge de 10 kostråd for at sikre et passende indtag af næringsstoffer: De 10 kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand. Se også Fødevarestyrelsens side Vitamin- og mineralpræparater Det er vigtigt, at du som gravid ikke tager større doser af vitamin- og mineraltilskud end anbefalet Calcium Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, anbefales et tilskud på 500 mg calcium dagligt gennem hele graviditeten og ammeperioden.

49 Folsyre Alle gravide kvinder anbefales et tilskud på 400 mikrogram folsyre dagligt i form af en folsyretablet eller en multivitamin/ mineralpille til gravide, fra graviditeten planlægges til og med 12 uger henne i graviditeten. Gravide kvinder, der har særlige behov: Kvinder, der tidligere har aborteret, kvinder der har epilepsi, kvinder der har født et barn med rygmarvsbrok, kvinder der selv har rygmarvsbrok, eller kvinder hvis partner har rygmarvsbrok anbefales et tilskud af 5 mg folsyre dagligt (lægeordineret) fra graviditet planlægges til og med 12 uger henne i graviditeten. Jern Alle gravide anbefales et dagligt jerntilskud på mg ferrojern fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten. Hvis du som gravid lider meget af kvalme, kan du eventuelt vente med at starte med jerntilskuddet til senest graviditetsuge 18. Jerntilskuddet optages bedst, hvis du tager det mellem måltiderne sammen med frugt- eller grøntsagsjuice eller en citrusfrugt, da C-vitamin fremmer optagelsen af jern. D-vitamin Alle gravide anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram eller 400 IU gennem hele graviditeten. Kosttilskud og naturlægemidler I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er sikkerheden ukendt for visse former for kosttilskud og naturlægemidler. Når du skal føde, eller hvis du skal gennemgå en operation, fx et kejsersnit, kan du risikere, at der tilstøder komplikationer, hvis du har taget visse former for kosttilskud og naturlægemidler op til fødslen/operationen.

50 Vi anbefaler, at du i graviditeten undlader/holder op med at tage følgende Hvidløg Indtagelse af hvidløg i større mængder eller indtagelse af naturpræparater med hvidløg kan forøge komplikationerne ved en fødsel eller operation, da det kan give en øget risiko for blødning og blodansamlinger efter fødslen/ operationen. Det anbefales at stoppe med at tage hvidløgspræparater (eller hvidløg i større mængder) helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/operation. Ginkgo Naturpræparater med Ginkgoekstrakter kan øge tendensen til blødning og blodansamlinger. Det anbefales at stoppe med at tage Gingkopræparater mindst 14 dage før en fødsel/operation. Ginseng Ginsengpræparater findes i flere afskygninger, fælles for dem er, at de kan påvirke kroppens blodsukker og evne til at begrænse blødninger. Risikoen er blandt andet tendens til øget blødning og blodansamlinger. Det anbefales at stoppe med at tage Ginseng helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/ operation. Perikum Perikum påvirker forskellige enzymsystemer i kroppen. Det betyder, at det ændrer omsætningen af andre stoffer i kroppen. I forbindelse med en fødsel eller en operation kan det blive nødvendigt at bruge flere forskellige slags medicin, bl.a. til bedøvelse, i den forbindelse kan perikumpræparater altså ændre virkningen af denne medicin på en uforudsigelig måde. Det anbefales derfor, at stoppe med at bruge Perikumpræparater mindst 14 dage før en fødsel/operation. Purpursolhat (Echinacea) Blomsten solhat indgår i visse præparater, der bruges blandt andet mod forkølelse. Præparaterne påvirker immunsystemer-

51 ne og giver risiko for dårligere sårheling og infektioner i såret. Det anbefales at stoppe med at tage Solhat så tidligt som muligt, helst 3-4 uger før en fødsel/operation. Ingefær Ingefær indgår i flere præparater mod kvalme og andet mavebesvær. Ingefær påvirker nogle af de systemer, der regulerer blodstørkningen. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af ingefær som naturmedicin til gravide med kvalme, men gravide må gerne bruge ingefær i te og madlavning. Fiskeolie-præparater Præparater med indhold af fiskeolie af typen Omega-3 olier påvirker blodets evne til at størkne og kan derfor ved en fødsel eller operation give øget blødning og blodansamlinger. Det anbefales at stoppe med fiskeolietilskud helst 3-4 uger før og mindst 7 dage før en fødsel/operation. E-vitamin Normalt forbinder man vitaminer med noget sundt. Det er det også i normale mængder. Ekstra tilskud af E-vitamin kan imidlertid forstyrre blodets evne til at størkne ved en fødsel eller operation, og det kan forlænge sårhelingen. Det anbefales at stoppe med ekstra vitamin E helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/operation. Medicin Det er vigtigt, at du som gravid ikke tager nogen form for medicin uden at drøfte det med din læge først. Noget af den medicin, der fås i håndkøb, kan have en uhensigtsmæssig virkning i forbindelse med graviditet eller operation. Det drejer sig specielt om følgende præparater: Acetylsalicylsyre (magnyl, hjertemagnyl, kodimagnyl) og forskellige former for smertestillende medicin og gigtmedicin (f.eks. ibuprofen, diclofenac). Disse præparater anbefales generelt ikke til gravide. Hvis du alligevel, af en særlig årsag, har behov for at tage denne type præparater, bør du drøfte det med en læge først og oplyse det til din jordemoder eller fødelæge i graviditeten.

52 Tobaksrygning Gravide, der ryger, anbefales rygestop, da rygning øger risikoen for en række komplikationer i graviditeten, blandt andet for tidlig fødsel og væksthæmning af barnet. Personer, der ryger, har desuden flere komplikationer ved en evt. operation end personer, der ikke ryger eller som er stoppet med at ryge inden en operation. Det drejer sig blandt andet om dårligere sårheling, større risiko for infektioner, bredere ar og flere lunge- og hjerteproblemer. Gravide bør ikke anvende nikotinpræparater uden at have drøftet dette med en læge eller jordemoder. tilbyder både dig og din partner gratis rygestopkurser, både under graviditeten og efter I er blevet forældre. Se også afsnittet Rygning og rygestop under Praktiske oplysninger foran i denne mappe. Du kan spørge din jordemoder, hvordan du tilmelder dig, eller spørge din sundhedsplejerske, om der i din/jeres kommune er lignende tilbud. Alkohol Da den nedre grænse for indtagelse af alkohol og skader i graviditeten ikke kan defineres, frarådes gravide at drikke alkohol gennem hele graviditeten. Indtagelse af alkohol skaber risiko for at barnet fødes med misdannelser og hjerneskade, bliver væksthæmmet og født for tidligt. Te og kaffe Koffein findes først og fremmest i kaffe, men også i te, kakao, cola og energidrikke. Koffeinen passerer fra moderen over til fosteret, som har svært ved at nedbryde det. Da man ikke har kunnet udelukke, at koffein i større mængder kan påvirke barnets vækst, frarådes det at drikke mere en 300mg koffein, svarende til 3 kopper kaffe eller 6 kopper sort te dagligt.

53 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed Jordemoderkonsultation ca. 40 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det følge op på det spørgeskema du har udfyldt elektronisk, da du tilmeldte dig nakkefoldskanningen og eventuelt supplere din egen læges notater i din svangerskabsjournal. På den baggrund vil hun sammen med dig danne sig et samlet overblik over din graviditet i forhold til din situation tale med dig og din partner om, hvilke tanker og forestillinger I har om det at blive en familie, herunder de fysiske, følelsesmæssige og sociale forandringer, der er i forbindelse med graviditeten. Her kan det eventuelt være aktuelt at drøfte et tidligere fødsels- og ammeforløb præsentere dig for de tilbud, vi har til dig i graviditets-, fødsels- og barselsforløbet, og planlægge dit forløb i samarbejde med dig. Hvis det er relevant vil hun henvise dig til undersøgelser og tilbud, der rækker udover basistilbuddet ved behov, undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred vejlede dig i, hvordan du kan ændre din livsstil, hvis du har brug for at ændre på dine spise-, drikke- eller rygevaner tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.

54 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 29 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for svangerskabsforgiftning og sukkersyge og vurdere, om barnet vokser, som det skal, og om der er tegn på, at du vil føde for tidligt undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred hvis du har en rhesusnegativ blodtype, vil jordemoderen undersøge, om du har brug for en indsprøjtning, der forhindrer, at du danner antistoffer mod dit barns blod. Ved behov bestiller jordemoderen tid til denne indsprøjtning tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.

55 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 36 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det tale med dig og din partner om jeres forestillinger og ønsker for fødslen og samle op på jeres deltagelse i fødsels- og forældreforberedelse samt på eventuelle spørgsmål om amning. Det kan være en fordel, hvis du i forvejen har læst afsnitttet om fødslen og amningen i denne mappe undersøge dig for sukkersyge og svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal undersøge, hvordan barnet ligger. Hvis barnet ikke ligger med hovedet nedad, vil du blive henvist til en ultralydsundersøgelse og eventuelt få tilbud om en vending af barnet undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred i samarbejde med dig lægge en plan for din fødsel tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.

56 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 38 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for sukkersyge, svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal tale med dig og din partner om fødslen undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.

57 Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 40 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for sukkersyge, svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal følge op på samtalen ved sidste konsultation om dine og din partners tanker omkring den forestående fødsel undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste graviditetskontrol Informere dig om hvornår du skal ringe og bestille tid til en udvidet graviditetskontrol, der foregår på Akut Modtagelse for Gravide.

58 Plan for dit videre forløb, når du har passeret terminsdatoen

59 Graviditetsuger ca. 41 Graviditet efter terminsdato Ofte fortsætter graviditeten ud over terminsdatoen. Det er helt normalt. Når du er gået over terminen, skal du stadig være opmærksom på ændringer i din tilstand. Kontakt derfor altid Akut Modtagelse for Gravide, hvis du oplever: Blødning Stærke smerter i maven Stærk hovedpine, flimren for øjnene, kvalme, trykken for brystet eller hvis du pludselig får meget vand i kroppen Mindre fosterliv end vanligt Får tiltagende kløe på kroppen Utryghed Vi tilbyder dig en graviditetskontrol omkring uge 41+. Se også forløbsplanen på modsatte side. Når du er graviditetsuger, skal du ringe til igangsættelsesjordemoderen på telefon mellem kl Her bestiller du tid til den udvidede graviditetskontrol på Akut Modtagelse for Gravide G0131, hvor vi også vil tage en snak med dig om det videre forløb. Udvidet graviditetskontrol på G0131: dag d. kl.

60 Graviditetsuger ca. 41 Undersøgelse Udvidet graviditetskontrol Fælles informationsmøde om igangsættelse af fødslen I forbindelse med den udvidede graviditetskontrol afholder vi et fælles informationsmøde for alle gravide, der skal have fødslen sat i gang. Din partner er naturligvis velkommen til at deltage. Vi gennemgår, hvordan et typisk igangsættelsesforløb foregår. Vi har fokus på, hvad I kan forvente, når fødslen skal sættes i gang, hvad der er jeres muligheder og hvad vi kan tilbyde. Efter informationsmødet vil jordemoderen individuelt: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for sukkersyge, svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal tilbyde dig en CTG-undersøgelse. Dette er en undersøgelse, hvor vi måler barnets hjerteaktivitet og livmoderens sammentrækninger tilbyde dig en indvendig undersøgelse af din livmodermund og -hals og eventuelt tilbyde dig en hindeløsning. Hindeløsning betyder, at jordemoderen med sine fingre løsner fosterhinderne. Formålet med hindeløsningen er at modne livmoderen, så den enten går i gang med at producere veer selv eller er mere klar til, at vi eventuelt sætter din fødsel i gang på et senere tidspunkt. Der kan komme lidt tegnblødning efter undersøgelsen, hvilket er helt normalt. Hindeløsning kan kun lade sig gøre, hvis din livmodermund er lidt åben i forvejen tale med dig om, hvilke forestillinger og spørgsmål du har om at få fødslen sat i gang planlægge, hvornår du skal komme til igangsættelse

61 Igangsættelse af fødslen Vi anbefaler igangsættelse af fødslen, hvis du ikke har født ved uge , da vi stiler mod, at du har født senest 2 uger efter terminen, det vil sige ved fulde 42 graviditetsuger. Beslutningen om at sætte fødslen i gang, tages på baggrund af en samtale mellem dig/jer og en læge og/eller jordemoder. Du vil blive grundigt informeret om igangsættelse og stil gerne spørgsmål undervejs, hvis du er i tvivl om noget. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og velinformeret. Figuren her viser, at der ofte kan være flere trin i løbet af et igangsættelsesforløb, og at der kan anvendes flere forskellige metoder. En igangsættelse kan derfor tage tid. Ønsker du ikke at få sat fødslen i gang på dette tidspunkt, vil vi i stedet for tilbyde dig tætte kontroller på Akut Modtagelse for Gravide. Yderligere information omkring igangsættelse og metoder findes på vores hjemmeside graviditet-foedsel-og-barsel/graviditet/graviditetsforloebet/ Sider/Gravid-efter-40-uger.aspx

62 Mine egne noter

63 Fødsel Indholdsfortegnelse Praktisk information Fødslen Tegnblødning Vandafgang Veer Den indledende fase af fødslen Den aktive fase af fødslen Fødslens overgangsfase Fødslens pressefase Timerne efter fødslen Smertelindring Ikke medicinsk smertelindring Medicinsk smertelindring Indgreb i fødslen Hjemmefødsel

64 Praktisk information Fødsel på Nordsjællands hospital Kontakt Telefonnummer til fødegangen: Transport til fødsel I sørger som hovedregel selv for transport til fødsel. Hvis der er specielle forhold i din graviditet, som kræver en liggende transport med ambulance, aftales det med din konsultationsjordemoder i graviditeten eller med jordemoderen på fødegangen. Find vej Når I ankommer til, skal I gå ind ad hovedindgangen (indgang 01). Her kan I enten tage elevatoren eller trapperne til plan 3. På plan 3 er der indgang til fødegangen. Pak din taske Medbring toiletartikler, behageligt tøj, hjemmesko, ammebh og -indlæg, mobiltelefon, oplader, mad til din partner og babytøj og -dyne. Du medbringer tingene på eget ansvar. I må gerne ringe fra jeres mobiltelefon på fødestuerne. Vi forventer dog, at den er på lydløs, og at den bliver brugt med omtanke. Husk denne mappe Familieliv og din vandrejournal. Overvej, hvem du vil have med til fødslen Din partner eller anden pårørende er velkommen til at være med ved fødslen. Børn er også velkomne, hvis der er en voksen til at tage sig af dem, og de er godt forberedte til at være med til fødslen.

65 Læs mere og se film På vores hjemmeside afdelinger-og-klinikker/graviditet-foedsel-og-barsel/foedsel/ Sider/default.aspx kan I finde mere information om fødslen. I kan også se en lille film fra fødegangen. I filmen kan I se faciliteterne på en fødestue på, og I bliver præsenteret for forskellige former for hjælpemidler og smertelindring. På kan du se små videofilm om fødslen. Her kan du også se film fra s fødeafdeling. Sansefødestuer Afdelingen har to sansefødestuer. På disse stuer er der ophængt en stor skærm på den ene væg, hvor man kan se forskellige naturscener. Billederne følges med udvalgt musik, der er komponeret til at kunne understøtte fødslens faser. Samtidig er der installeret dynamisk og beroligende LED-belysning på stuen. Formålet med både lys, lyd og billede er, at give ro og tryghed til fødslen. Man kan ikke bestille disse stuer på forhånd, men spørg eventuelt jordemoderen når du ringer, om der er en stue ledig.

66 Fødslen Når fødslen går i gang Tegnblødning Inden fødslen rigtigt går i gang, oplever mange, at der kommer lidt slim og blod fra skeden det kaldes tegnblødning. Dette er helt normalt og ses ofte som tynd lys blødning eller brunligt udflåd. Det skyldes, at din livmoderhals stille og roligt er ved at modne, blive blød og afkorte, for derefter at gå ud i et med livmodermunden. Det er ikke et tegn på, at fødslen er i gang, men et tegn på at de indledende forberedelser til fødslen er i gang. Kontakt fødegangen, hvis du er usikker på, om du bløder for meget. Vandafgang Barnet ligger inde i livmoderen, omgivet af vand og fosterhinder. En optakt til fødslen kan være, at der går hul på disse hinder. Vandet kan gå i en stor skylle, og så er du ikke i tvivl. Fostervandet kan også småsive, og du kan derfor komme i tvivl om, hvorvidt du har vandafgang. Op mod terminen kan man have lidt mere udflåd end sædvanligt, ligesom enkelte kvinder oplever ikke at kunne holde på vandet (urinen). Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har vandafgang, så tag et bind på og vent en times tid. Hvis bindet herefter er vådt og tungt, har du formentlig vandafgang. Kontakt os på fødegangen i tvivlstilfælde og altid, hvis vandet er grønt, da det kan være et tegn på begyndende stress hos barnet. Hvornår skal du kontakte fødegangen? Hvis din fødsel begynder med vandafgang, skal du altid ringe til fødegangen og aftale med jordemoderen, hvordan du forholder dig, og hvornår du skal komme på fødegangen til en undersøgelse.

67 Efter undersøgelsen på fødegangen, vil vi sammen lægge en plan for, hvornår vi eventuelt skal sætte fødslen i gang. 70 % får spontane veer inden for det første døgn. Har du ikke fået veer af dig selv, anbefaler vi, at fødslen sættes i gang senest 6 timer efter vandafgang. Hvis alting er normalt og du/i har et ønske om at afvente yderligere er det muligt, men der er en infektionsrisiko, som er stigende jo længere tid man afventer. Vi anbefaler forebyggende antibiotika, når du er i aktiv fødsel, hvis der har været vandafgang i mere end 24 timer. Veer Veer er sammentrækninger af livmodermusklen, de opleves meget individuelt. Formålet med disse sammentrækninger er at få livmoderhalsen og livmodermunden til at udvide sig og samtidig skubbe barnet ned gennem bækkenet. Hvornår skal du kontakte fødegangen? Hvis din fødsel starter med veer, er det lidt sværere at sige præcist, hvornår du skal komme ind på fødegangen. Du kan sandsynligvis tage det roligt og vente med at komme, til der er gode regelmæssige veer af mindst 1 minuts varighed med 4-5 minutters interval, fra én ve starter til den næste ve starter. Hvis du er i tvivl om, hvornår det er tid til at tage af sted til hospitalet, eller du har brug for et godt råd, kan du altid ringe til fødegangen og tale med en jordemoder. Jordemoderen og du vil sammen afgøre, hvornår det er tid til at tage af sted, men ring altid til fødegangen, inden du kommer, så vi kan planlægge din ankomst.

68 Den indledende fase af fødslen I den indledende fase af fødslen vil veerne ofte være uregelmæssige. I denne periode kan veerne være mere trættende end egentligt smertefulde. Nogle kvinder vil kunne gennemgå denne del af fødslen hjemme, mens andre har brug for at vide, at alt er, som det skal være. Måske er det tilstrækkeligt med en samtale med jordemoderen i telefonen, måske har du behov for at blive undersøgt, før du går hjem igen og afventer egentlige fødeveer. Måske kan du ikke overskue at skulle hjem og vælger at blive på hospitalet. I så fald bliver du overflyttet til vores Akut Modtagelse for Gravide, indtil du er i aktiv fødsel. Hvis der er plads på afdelingen eller vores patienthotel, kan din partner/ ledsager selvfølgelig blive sammen med dig. Veerne opleves individuelt. Jo mere afspændt du er i kroppen, jo mindre smertefulde er veerne. Det er en god idé at veksle mellem hvile og bevægelse i denne fase og fokusere på en rolig og afslappet vejrtrækning. Et varmt brusebad, varmepude eller massage og berøring fra din partner kan hjælpe dig til at slappe af. Det er ikke unormalt, hvis den indledende fase af fødslen tager op til 24 timer for en førstegangsfødende. For den flergangsfødende vil denne fase normalt være kortere. Ve-, hvile- og fødestillinger Kroppens fødselsarbejde hjælpes bedst på vej, hvis du kan finde behagelige ve- og hvilestillinger. Jordemoderen vil hjælpe dig til de stillinger, der er gode for dig og for fødselsprocessen, både under vearbejdet og i vepauserne. Det kan være godt at prøve forskellige stillinger i forskellige faser af fødslen, fordi bevægelse fremmer fødselsprocessen. Du kan se mere om forskellige ve-, hvile- og fødestillinger på

69 Den aktive fase af fødslen Efter den indledende fase vil veerne på et tidspunkt ændre sig. Livmoderhalsen er på det tidspunkt typisk helt væk og livmodermunden vil være ca. 3-4 cm åben, hos nogle måske mere. Nu bliver veerne ofte mere smertefulde og de medfører, at livmodermunden åbner sig yderligere og med større hastighed. Det er nu, I kommer på fødestue. Typisk vil jordemoderen undersøge dig udvendigt og indvendigt for at mærke, hvordan barnet ligger, hvor stort det er, hvor langt du er i fødslen og lytte til barnets hjertelyd. Du vil få målt dit blodtryk og senere blive tilbudt et klyx (afføringsmiddel), der sørger for, at tarmen er tømt. I denne del af fødslen åbner livmodermunden sig med ca. ½-1 cm i timen målt over 3-4 timer. Hos flergangsfødende kvinder vil man forvente en lidt hurtigere fremgang. Fødslens overgangsfase Når livmodermunden er 8-10 cm åben, vil de fleste ofte føle træthed og ønske, at det hele var overstået. På det tidspunkt vil veerne ofte aftage for en kortere periode (få timer). Livmoderen samler kræfter til den sidste del af det store arbejde. Den har brug for hvile før en ny periode med stærke veer. Barnet kan også have brug for en vepause, hvor blodtilførslen gennem moderkagen foregår helt uhindret. Brug pausen til at hvile dig. Nogle falder i søvn mellem de veer, der måtte være. Fødslens nedtrængnings- og pressefase Denne del af fødslen ligger efter, livmodermunden har åbnet sig fuldt til 10 cm. I den første del af denne fase vil barnets hoved trænge ned gennem bækkenet. Denne fase kan vare omkring 2 timer, hvis du er førstegangsfødende uden epiduralblokade, og 3 timer hvis du har fået en epiduralblokade (se afsnittet Smertelindring ). For flergangsfødende går det som regel hurtigere.

70 Når barnets hoved står helt nede på bækkenbunden, får du lyst til at presse under veerne. I begyndelsen kan det være svært at finde teknikken. Når det er på plads, vil denne del af fødslen normalt tage op til 2 timer hos førstegangsfødende, som regel kortere hos flergangsfødende. Lige inden dit barn fødes, vil din jordemoder guide dig og støtte mellemkødet, så barnet fødes skånsomt. Hvis den varer længere, eller der ikke er fremgang, vil jordemoderen tilkalde en afdelingsjordemoder eller læge, der kan være med til at vurdere situationen. Løsningen kan være at afvente, at veerne bliver kraftigere, eller at støtte veerne med et vedrop. Hvis barnet skønnes at have brug for det, kan en fødselslæge hjælpe barnet ud med en sugekop. Du kan læse mere om brug af sugekop i afsnittet Indgreb i fødslen. Timerne efter fødslen Når jeres barn bliver født, vil han/hun blive lagt op på mors mave med det samme, medmindre der er en børnelæge til stede, som skal undersøge barnet, eller I har aftalt andet med jordemoderen. Lige efter fødslen kan barnet være lidt blåligt, og det kan ofte have fosterfedt og blod på sig. Barnet kan have et langstrakt baghoved, eventuelt med en lille bule på toppen. Bulen kaldes en fødselssvulst. Det har dog intet med en svulst at gøre. Det er en hævelse efter det tryk, barnets hoved har været udsat for ned gennem fødselskanalen. Begge dele forsvinder af sig selv i løbet af et par dage. Navlesnoren klippes over. Som far kan du deltage i dette, hvis du har lyst. Navlesnoren har ingen nerver, det gør ikke ondt, hverken på mor eller barn, når den bliver klippet. Fra navlesnoren tager vi nogle blodprøver, der fastslår barnets blodtype og viser, hvordan barnet har iltet sit blod i den sidste del af fødslen. Hvis din blodtype er rhesus negativ, og dit barn er rhesus positiv, tilbyder vi dig en injektion med Anti-D for at modvirke antistoffer mod rhesusfaktoren i din eventuelt kommende graviditet(er).

71 Lige efter fødslen er det vigtigt, at holde barnet varmt. Barnet kommer op på moderens mave, helst med dets hud mod din, og dækkes med håndklæder og dyne. I denne periode er det vigtigt, at barnet ligger uforstyrret, indtil det har suttet ved brystet første gang. Livmodersammentrækkende indsprøjtning efter fødslen (Syntocinon) Alle kvinder, der har født, tilbydes en indsprøjtning i låret med en livmodersammentrækkende indsprøjtning. Indsprøjtningen skal forebygge unormal stor blødning efter fødslen. Bivirkninger ved indsprøjtning af Syntocinon er meget sjældne, men der kan forekomme kvalme, opkastning, for hurtig eller for svag puls og hovedpine. Moderkagen fødes hos de allerfleste efter minutter. Det gør ikke ondt at føde den, men beskrives ofte som en lettelse og forløsende. Varer det over en halv time, vil jordemoderen tilbyde dig hjælp til fødslen af moderkagen. Til sidst undersøger jordemoderen, om du har fået bristninger i mellemkødet. Det er ikke usædvanligt i forbindelse med fødslen. Bristningen bliver syet af jordemoderen, så den heler pænt op. Jordemoderen vil tilbyde dig lokalbedøvelse, så du ikke har stærke smerter, mens du bliver syet. Nu er det tid til, at I skal nyde jer selv og den lille ny. Barnet har meget ofte en lang vågen periode lige efter fødslen. Nyd den. Efter et stykke tid undersøger jordemoderen barnet. Hun vejer og måler det, og I får et tillykkekort med alle data fra fødslen, inden I bliver udskrevet eller overflyttet til barselsgangen. K - vitamin K-vitamin har betydning for blodets evne til at størkne, det dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-

72 vitamin efter nogen tid. Hvis barnet ikke har K-vitamin nok i blodet, kan det have risiko for indre blødninger indtil ca. to måneder efter fødslen. Derfor anbefaler vi en indsprøjtning til barnet med K-vitamin kort efter fødslen, mens barnet stadig er på fødegangen. Det er vigtigt, at barnet er bedst muligt beskyttet mod indre blødninger med en tidlig K-vitamin indsprøjtning. Spædbørn der ammes er især udsatte for K-vitaminmangel, fordi amme-mælk ikke indeholder K-vitamin på samme måde som modermælkserstatning, hvor der er tilsat ekstra K-vitamin. Når barnet har fået K-vitamin ved fødslen denne ene gang, skal det ikke gives igen. Bivirkninger ved indsprøjtning med K-vitamin er, udover ubehag ved indstiksstedet, meget sjældne.

73 Smertelindring Uanset om du ønsker at føde med eller uden smertelindring, vil vi gøre, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker. I det følgende kan du læse om de former for smertelindring, vi kan tilbyde på Nordsjællands hospital Ikke medicinsk smertelindring under fødslen Veer opleves individuelt, jo mere afspændt du er i kroppen, jo mindre smertefulde er dine veer. Vi ved også, at jordemoderens tilstedeværelse under fødslen kan have en betydning for kvindens smerteoplevelse, så hun har mindre behov for smertelindring. Derfor er det vores intention at være hos jer, når du er i fødslens aktive fase (se afsnittet Den aktive fase af fødslen ) og har mest brug for støtte. Det, der kendetegner den ikke medicinske smertelindring er, at der er få eller ingen bivirkninger. På fødegangen kan du få følgende ikke medicinske tilbud om smertelindring: Hjælp til vejrtrækning. Ved korrekt vejrtrækning er der ingen bivirkninger, men ved hyperventilation kan du opleve svimmelhed. Det er ufarligt for både dig og barnet, og svimmelheden vil med støtte til vejrtrækningen hurtigt gå over igen. Ilt på maske kan være smertestillende. Ved korrekt brug af masken er der ingen bivirkninger, men ved forkert brug kan du opleve svimmelhed. Det er ufarligt for både dig og barnet, og svimmelheden vil med støtte i brug af masken hurtigt gå over igen. En hensigtsmæssig lejring. Det kan være svært at finde ud af, hvordan du ligger bedst i sengen, når du har ondt. Jordemoderen kan give dig råd og vejledning i brug af stillinger og eventuelle puder og tæpper. Der er ingen bivirkninger. Se også afsnittet om ve-, hvile- og fødestillinger.

74 Bevægelse af kroppen kan virke smertelindrende, fordi det afleder opmærksomheden fra smerten samtidig med, at det hjælper barnet med at trænge ned gennem bækkenet. Badekar eller brusebad kan virke muskelafslappende og smertelindrende. Vand kan virke som et jævnt, blødt modtryk mod veerne, hvilket gør, at veerne opleves kortere. Mange kvinder oplever god smertelindring i vand. Der er ingen bivirkninger, hvis vandet er grader varmt. Hvis vandets temperatur overstiger det anbefalede, kan det give temperaturforhøjelse hos kvinden, hvilket kan medføre temperaturforhøjelse samt forhøjet puls hos barnet. Det er en god idé at vente med karbad indtil den aktive fase, fordi det varme vand, specielt i opstartsfasen, kan svække veerne. Det kan betyde, at fødslen går i stå. Varmepude kan virke muskelafslappende og smertelindrende og kan anvendes under hele fødslen. Bivirkninger: Den skal bruges med forsigtighed, fordi der kan være risiko for forbrændingsskader. Varmepuden må ikke anvendes, hvis du har fået lagt en rygmarvsbedøvelse, da du kan have svært ved at mærke varmen, hvilket øger risikoen for forbrændingsskader. Steriltvandspapler er sterilt vand, der sprøjtes ind lige under huden over lænden eller skambenet. Udover den smerte, der er forbundet med anlæggelsen af steriltvandspaplerne, er der ingen bivirkninger. Akupunktur gives til afslapning og smertelindring. Bivirkningerne er begrænsede, men du kan opleve svimmelhed, hvilket er ufarligt. Derudover kan der være en mindre smerte, når jordemoderen sætter akupunkturnålene i.

75 Medicinsk smertelindring under fødslen Smertelindring ved fødsler, og især medicinsk smertelindring, adskiller sig fra al anden smertelindring, fordi der er et barn i maven, der skal tages hensyn til. Man kan sagtens tilbyde medicinsk smertelindring, men det kræver omtanke. På kan vi som udgangspunkt tilbyde: Paracetamol (fx Panodil, Pamol eller Pinex) kan tilbydes igennem hele fødselsforløbet som smertelindring. Paracetamol er svagt smertestillende og fjerner ikke hele smerten. Paracetamol kan gives med 6 timers interval. Bivirkninger er meget sjældne, men kan forekomme som nældefeber eller andre allergiske reaktioner. Cocktail er en kombination af afslappende og svagt smertestillende medicin, der ikke fjerner al smerte. Det tilbydes oftest, hvis du kommer på fødegangen og er meget tidligt i fødsel og har behov for en mild form for smertelindring. Medicinen gives på fødegangen, men hvis du ønsker det, kan du tage hjem og afvente mere fremgang i fødslen. Medicinen gives i meget små doser, og derfor er der sjældent bivirkninger ved at tage medicinen. Morfin gives kun, hvis vi forventer, at din fødsel ikke er nært forestående. Det er en stærkere form for smertelindring end en cocktail. Det virker sløvende og smertestillende, men fjerner ikke hele smerten. Bivirkninger kan forekomme, hvis du ikke kan tåle morfin eller du får morfin, og alligevel føder inden for 4 timer. Hvis du føder inden for 4 timer, kan det betyde sløvhed og vejrtrækningsbesvær hos jeres barn ved fødslen. Sker det, tilkalder vi en børnelæge, og barnet får medicin, som kan ophæve virkningen af morfinen. De mest almindelige bivirkninger hos voksne er kvalme, opkastning og døsighed.

76 Lattergas er en lugtfri luftart, der er blandet med ilt. Det virker afslappende og let berusende. Lattergassens fordel er, at det optages hurtigt, men også forlader kroppen hurtigt igen. Det giver ikke fuldstændig smertefrihed, men gør dig mere ligeglad med smerten. Bivirkningerne er begrænsede ved korrekt brug, men du kan opleve hovedpine, kvalme og opkastning. Ved overdosering kan det give svimmelhed og man kan blive lidt omtåget, hvilket hurtigt ophører, når du ikke tager mere lattergas. Pudendusblokade kan både gives under fødslen og efter fødslen, hvis du skal sys. Under fødslen tilbydes pudendusblokaden, lige inden du føder. Det er en bedøvelse, der gives som indsprøjtning, ca. 5 cm oppe i hver side af skeden. Den virker smertestillende ved at bedøve nerverne i skeden og kan mindske den udspilende fornemmelse i mellemkødet og skeden, når barnet presses ud. Den gives ofte i forbindelse med et klip i mellemkødet, eller når der lægges en sugekop på barnets hoved. Effekten af pudendusblokaden varer cirka en time. Hvis den ikke er givet under fødslen, kan den gives efter fødslen, fx i forbindelse med syningen af en bristning. Bivirkninger ved pudendusblokaden er meget sjældne, men den kan forårsage, at veerne svækkes, hvilket kan betyde, at det kan være svært at presse barnet ud. Vesvækkelsen kan afhjælpes ved at give et ve-stimulerende drop. Derudover kan man risikere at sprøjte bedøvelsen ind i et blodkar, hvilket kan give hjertebanken, kvalme og koldsved. Lokal bedøvelse kan sprøjtes ind i det område, man ønsker at bedøve, fx ved syning af en bristning. Bivirkningerne ved lokalbedøvelsen er meget sjældne, men kan forekomme, hvis man sprøjter bedøvelsen ind i et blodkar. Der kan opstå ubehag som hjertebanken, kvalme og koldsved.

77 Bedøvende gel kan påsmøres det sted, man ønsker at bedøve, fx hvis man skal sy en bristning i mellemkødet. Virkningen af bedøvelsen er individuel, men har du ingen eller kun ringe effekt af den, skal du give jordemoderen besked, så hun kan afhjælpe smerten på en anden måde. Bivirkninger er meget sjældne, men gelen kan give allergiske reaktioner. Epidural smertelindring / rygmarvsbedøvelse Hvordan foregår det, når man får lagt en epidural? Bedøvelsen lægges af en narkoselæge. Inden narkoselægen kommer på stuen, sørger jordemoderen for, at du får målt blodtryk og lagt et drop i hånden. Når epiduralen er bestilt, bestræber narkoselægen sig på at komme hurtigst muligt, men kan være optaget af akut arbejde. Du kan enten sidde op eller ligge ned på siden, det er vigtigt, at du sidder eller ligger helt stille under anlæggelsen. Først vasker og lokalbedøver lægen det område på ryggen, hvor bedøvelsen skal lægges. Når lokalbedøvelsen virker, lægges et tyndt kateter ind i ryggen, som bliver liggende og bliver brugt til at give bedøvelsen i. Det foregår automatisk ved hjælp af en lille pumpe. Hvordan føles det, når man får lagt en epidural? Når lægen lokalbedøver dig på ryggen, spænder det lidt. Når epiduralen bliver lagt, gør det ikke ondt, men kan føles ubehageligt. De fleste oplever, at det kan være svært at ligge stille, samtidig med at man har veer. Hvor lang tid går der, inden epiduralen virker? Fra bedøvelsen er sprøjtet ind, og til den virker optimalt, går der ca minutter. Når epiduralen giver den ønskede virkning, forlader narkoselægen fødestuen, og jordemoderen overtager kontrollen af den.

78 Hvor godt virker en epidural? Epidural er den mest effektive form for lindring af fødselssmerter. Når den virker optimalt, kan du ikke længere mærke veerne. De fleste kvinder oplever en sovende eller prikkende fornemmelse på mave og lår. En epidural virker bedst på de smerter, der kommer fra livmoderen, og i mindre grad på de smerter, der skyldes udspiling af bækkenbunden og skeden under den sidste del af fødslen. Er der bivirkninger? Blodtryksfald Epiduralen kan bevirke, at blodtrykket falder lidt. Det kan behandles med medicin. Problemer med vandladning Når du har fået en epidural, kan det være sværere at mærke, hvornår blæren er fyldt. Jordemoderen sørger for, at du kommer af med vandet med regelmæssige mellemrum. Hvis du ikke selv kan lade vandet, tømmer jordemoderen din blære med et kateter. Hudkløe Det morfinlignende stof, der gives sammen med lokalbedøvelsen, kan give gener i form af hudkløe. Det generer dog sjældent så meget, at det skal behandles. Hudkløen fortager sig, når epiduralen fjernes. Feber En epidural kan give feber, typisk 2 til 5 timer efter den er lagt. Risikoen for feber er ca. 24 %, mod 6 % hos dem, der ikke har fået en epidural. Man ved ikke, hvorfor der er øget tendens til feber. Feberen føles sjældent generende og er uden betydning for dig eller dit barn. Feberen kan betyde, at du får tilbudt penicillin, paracetamol eller begge dele.

79 Fødslen kan vare lidt længere Kvinder, der vælger en epidural, kan være længere om at åbne sig og presse barnet ud. Hovedpine En epidural kan give hovedpine i løbet af de første dage efter fødslen. Risikoen for at få hovedpine er 1-2 %. Hovedpinen kommer, når man rejser sig op, og forsvinder, når man lægger sig ned. Hovedpinen skal behandles af en narkoselæge, ellers forsvinder den først efter flere uger. Behandlingen består i, at lægen sprøjter en lille mængde af dit eget blod ind ved rygmarvshinden. Ikke større risiko for kejsersnit Undersøgelser viser, at der ikke er større risiko for kejsersnit blandt de kvinder, der får epidural. Forsinket ammestart Undersøgelser viser, at amningen kan forsinkes i de første dage efter en fødsel med epidural, fordi de mælkedannende hormoner udløses langsommere. Smertelindring efter fødslen Efter fødslen kan du have smerter i forbindelse med efterveer eller en eventuel bristning/syning. Det kan behandles ved at give dig paracetamol (fx Pamol, Pinex eller Panodil) eventuelt kombineret med ibuprofen (fx Ibumetin eller Ipren). Ved stærke smerter kan du også få tilbudt morfin.

80 Indgreb i fødslen Nogle gange er det nødvendigt at gribe ind i fødselsprocessen. Alle indgreb skal ske med dit informerede samtykke, hvilket vil sige, at din jordemoder eller læge informerer dig, og du accepterer indgrebet. Overvågning af barnet under fødslen Har din graviditet været normal, og der er fin hjertelyd ved ankomst til fødegangen, når du er i fødsel, vil jordemoderen som udgangspunkt overvåge barnet med lytterør eller doptone. Hvis der er behov for at kontrollere barnets hjertelyd eller dine veer over lidt længere tid, kan vi gøre det med en hjertelydskurve kaldet CTG. Vi kan også tilbyde yderligere overvågning af barnet med STAN-analyse. STAN er en overvågningsmetode, hvor barnets hjertekardiogram analyseres i en computer, der kan vise begyndende, truende iltmangel. Målingen foregår ved, at der sættes en lille elektrode fast på barnets hoved (caputelektrode). At tage vandet Hindesprængning (HSP) betyder, at der prikkes hul på fosterhinderne. Det kan i nogle tilfælde være vigtigt for jordemoderen at se fostervandets farve, fordi det kan fortælle noget om, hvordan barnet har det. Det kan også være et led i at sætte fødslen i gang, særligt hos flergangsfødende. Endeligt kan jordemoderen tage vandet, hvis fødslen går i stå, og man ønsker at komme videre i den aktive fødsel. Som alle andre indgreb kan hindesprængning have bivirkninger. En risiko er, at navlesnoren kan blive klemt, hvilket kan påvirke barnets pulsslag. Det er dog en meget sjælden risiko. Derudover er der risiko for infektion for mor og barn ved langvarig vandafgang. I den situation tilbyder vi forebyggende antibiotika.

81 Ve-stimulerende drop (Syntocinon) Det er ikke ualmindeligt, at veerne periodevis aftager i løbet af en fødsel. Hvis veerne er aftagende, kan det betyde, at din livmoder og dit barn trænger til en pause i fødslen. Fødsler er forskellige, og kvinders behov er forskellige - nogle kvinder trænger til hvile, nogle til bedre smertelindring og atter andre til at komme videre. Derfor vil jordemoderen og/eller lægen i samråd med dig vurdere, hvad der er det bedste for dig og dit barn. I nogle tilfælde vil den bedste løsning være at give dig et ve-stimulerende drop. Undersøgelser viser, at ve-stimulerende drop kan afkorte fødslen med 1-1,5 time hos førstegangsfødende. Ca. 50 % af danske førstegangsfødende får ve-stimulerende drop under fødslen. Som med al anden medicin kan der også være bivirkninger ved ve-stimulerende drop. Der kan komme for mange veer, hvilket kan påvirke barnet. Derfor overvåger vi både barnets hjertelyd og dine veer med CTG eller STAN (se afsnittet om overvågning af barnet under fødslen). Hvis der kommer for mange veer, skruer vi ned for droppet eller slukker det helt. Undersøgelser viser, at ve-stimulerende drop under fødslen kan betyde, at amme-starten forstyrres, fordi de mælkedannende hormoner udløses langsommere. Fødsel med sugekop Ca. 6 % af de kvinder, der føder på, føder deres barn ved hjælp af sugekop. Enten fordi kvinden har brug for hjælp til den sidste del af fødselsforløbet, eller fordi barnets hjertelyd bliver påvirket. En sugekop lægges altid af en fødselslæge. Inden lægen lægger sugekoppen, vil han/ hun undersøge dig udvendigt og indvendigt for at afgøre, om det er muligt at lægge den. I samarbejde med dig vil der blive taget stilling til indgrebet. En sugekop hjælper barnet ud, ved at lægen trækker, mens du selv presser, så I ved fælles hjælp fremskynder fødslen.

82 Når barnets hoved er fremme, fjernes koppen, og du presser selv barnet det sidste stykke ud. Sugekoppen kan efterlade en hævelse på barnets hoved og kan også give barnet hovedpine. Klip i mellemkødet (episiotomi) I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at lægge et klip i mellemkødet, hvis barnet viser tegn på iltmangel tæt på fødslens afslutning. Hvis du har fået lagt et klip, får du tilbudt lokalbedøvelse når det skal sys. Trådene forsvinder af sig selv i løbet af 7 til 10 dage. Kejsersnit Et kejsersnit er en operation, hvor barnet fødes igennem en åbning nederst i den gravide mave. Hvis kejsersnittet må laves undervejs i fødslen, hvor der er veer og måske vandafgang, kaldes det et akut kejsersnit. Årsagen til et akut kejsersnit (for eksempel iltmangel hos barnet eller manglende fremgang i fødslen trods gode veer) er bestemmende for, hvor hurtigt det skal gå. Er kejsersnittet derimod planlagt (for eksempel hvis barnet ligger med numsen nedad) bliver det lavet inden fødslen går i gang med veer og foregår i et roligt tempo med god tid til forberedelse. Ved de allerfleste kejsersnit kan vi tilbyde lokalbedøvelse i ryggen, så moren kan være vågen undervejs og sammen med sin partner opleve barnets fødsel. Mor og barn vil blive sammen i hele forløbet med mindre barnet har brug for særlig omsorg eller behandling på afdelingen for nyfødte. Efter et kejsersnit anbefaler vi, at du inden for 12 timer er ude af sengen og går rundt. Du skal forvente at have brug for smertestillende medicin, som du får udleveret under indlæggelsen på barselsgangen. Vi anbefaler, at du er indlagt i to døgn efter operationen. Du kan læse mere om kejsersnit på vores hjemmeside graviditet-foedsel-og-barsel/foedsel/naar-du-skal-foede/ kejsersnit/sider/default.aspx

83 Hjemmefødsel Nogle kvinder/par vælger at føde hjemme, fordi de oplever større tryghed og ro ved at være i kendte omgivelser med de mennesker, de ønsker omkring sig. Samtidig er I som familie fri for transport mellem jeres hjem og hospitalet, både ved fødslens start og i de første vigtige timer af barnets liv. Inden du beslutter dig for en hjemmefødsel, skal du tale med din læge og jordemoder. De vil sammen med dig finde ud af, om det er en god idé at føde hjemme. Det er vigtigt, at både du og din partner er trygge ved en hjemmefødsel. Vi kan anbefale hjemmefødsel, hvis du har en normal graviditet, og det forventes at du føder uden komplikationer. Det vil sige at: du er sund og rask og ikke lider af væsentlig sygdom, der kan komplicere fødslen dit barn ligger med hovedet nedad du føder til termin, dvs. i uge 37+0 til uge 41+6 eventuelt tidligere fødsler er forløbet uden komplikationer du kun venter ét barn du er godt forberedt til fødslen både mentalt og praktisk. Beslutningen om hjemmefødsel tages gerne så tidligt i graviditeten som muligt. Den kan ændres, hvis graviditeten ikke udvikler sig som forventet, eller hvis du ikke længere ønsker en hjemmefødsel. Inden 37.uge skal du gerne have meddelt ønsket om hjemmefødsel til din jordemoder. Du skal være opmærksom på, at der ved en hjemmefødsel ikke er samme muligheder for medicinsk smertelindring, som der vil være, hvis du føder på hospitalet. Graviditeten Du følger normale jordemoderkontroller og har samme muligheder for at gå til fødsels- og forældreforberedelse som vanligt. Du og din partner opfordres til at deltage i vores hjemme-

84 fødselscafé for at høre mere og møde andre, der planlægger hjemmefødsel eller har født hjemme før. Caféen afholdes kl i Ambulatorium for Gravide, G0112,, 3400 Hillerød. Der er ingen tilmelding bare mød op. Datoerne fremgår af vores hjemmeside graviditet-foedsel-og-barsel/graviditet/foedsels-forberedelse/ Sider/default.aspx Når fødslen går i gang Når du har regelmæssige veer eller vandafgang ringer du til fødegangen på samme måde, som hvis fødslen skulle foregå på hospitalet (se afsnittet Fødslens start ). Sammen med den vagthavende jordemoder aftaler I, hvornår du/i har brug for at jordemoderen kommer hjem til jer. Fødslen Lige som på hospitalet vil jordemoderen hjælpe jer til at fødslen kommer til at foregå, som I bedst kunne tænke jer. Ved en hjemmefødsel er det dog meget op til jer selv at sørge for det praktiske. Jordemoderen bliver i hjemmet hos jer i 2 timer efter fødslen. Det kan dog være nødvendigt med et jordemoderskifte, hvis fødslen overlapper flere vagtskift. Opstår der akutte problemer i fødselsforløbet, kan der blive behov for at overflytte dig til, fx hvis: barnet har påvirket hjertelyd der er grønt fostervand du bløder meget fødslen varer meget længe uden fremgang barnet står forkert i fødselsvejen moderkagen sidder fast du har større bristninger. Du vil da blive transporteret på hospitalet i ambulance sammen med jordemoderen. Din partner skal selv transportere sig til hospitalet.

85 Efter hjemmefødsel Når du har født, bliver vores tilbud til jer, som nybagt familie, tilrettelagt ud fra netop jeres situation og ønsker. Her skelner vi mellem, om det er første gang, du har født, eller om du har født tidligere. Inden jordemoderen forlader jeres hjem, laver I en aftale om det videre forløb af jeres hjemmebarsel. Læs mere i afsnittet Hjemmebarsel under fanebladet Barsel. Jordemoderstuderende I vil i graviditeten blive spurgt, om der må være en jordemoderstuderende med til fødslen. Vi vil gerne opfordre jer til at tage imod tilbuddet, fordi det er en stor og vigtig hjælp at have en jordemoderstuderende med. Samtidig er en hjemmefødsel meget lærerig for den jordemoderstuderende.

86 Mine egne noter

87 Barsel Indholdsfortegnelse Efter fødslen Hjemmebarsel Praktisk information - Hjemmebarsel Barselsophold Praktisk information - Barselsgangen Gode råd og vejledning - Kvindens krop - Barnets trivsel Ernæring af jeres barn - Amning Trivselsskema

88 Efter fødslen Hjemmebarsel eller ophold på barselsgangen Når du har født, bliver vores tilbud til jer, som nybagt familie, tilrettelagt ud fra netop jeres situation og ønsker. Hvis du er sund og rask og din graviditet og fødslen af barnet er forløbet ukompliceret, tilbyder vi hjemmebarsel, hvor I kan gå hjem direkte fra fødegangen, når fødslen er vel overstået. Hvis der har været komplikationer i din graviditet eller under din fødsel, anbefaler vi, at du og barnet forbliver indlagt til ophold på barselsgangen. Hjemmebarsel Når fødslen og de efterfølgende timer er godt overståede, skal I og jeres nyfødte barn til at lære hinanden at kende. Det kan være rart at komme hjem til jeres egne vante og rolige omgivelser udenfor hospitalets til tider hektiske afdelinger. Vi ved, at fred, ro og uforstyrrethed er med til at fremme en god start for jer alle som nybagt familie. Barselsophold i jeres eget hjem betyder, at du og barnet hurtigt kan komme tilbage i egne, vante omgivelser. Vi tilbyder derfor hjemmebarsel, hvilket forudsætter, at både mor og barn har det godt, og at I som nybagte forældre er parate og trygge ved at gå hjem. Hjemmebarsel giver jer fordelene ved at være hjemme i jeres vante omgivelser samtidig med, at I har tæt kontakt til jordemoderen i de første tre dage efter fødslen. Ved hjemmebarsel skelner vi mellem, om det er første gang, du har født, eller om du har født tidligere:

89 Førstegangsfødende Som udgangspunkt går I hjem fra fødegangen, når I er parate, som regel 4-6timer efter fødslen. Er I tryggest ved at være i nærheden af fødestedet i det første døgn, kan I vælge at blive overflyttet til vores patienthotel, hvor I vil kunne opholde jer i det første døgn efter fødslen. Uanset om I ved hjemmebarsel tager hjem fra fødegangen eller fra patienthotellet, tilbyder vi jer: En jordemodersamtale, inden I går fra fødegangen, om det første døgn efter fødslen, både i forhold til barnets behov og i forhold til dig som nybagt mor. Jordemoderen vejleder om de ting, der er relevante at vide frem til, at vi ser jer igen dagen efter. Jordemoderen sikrer, at jeres barn har været lagt til brystet og har suttet fint. Dagen efter fødslen kommer vi ud og besøger jer, uanset om I er hjemme eller på patienthotellet. Om aftenen dagen efter fødslen ringer en sygeplejerske fra barselsgangen til jer. Hun vil tale med jer om, hvordan det går med amningen, om I synes, jeres barn trives, og om I har det godt. I har også mulighed for at stille evt. tvivlsspørgsmål På tredjedagen kommer vi ud og besøger jer hjemme. Flergangsfødende Som udgangspunkt går I hjem fra fødegangen, når I er parate, som regel 4-6timer efter fødslen. Inden I går hjem, tilbyder vi jer: En jordemodersamtale, inden I går hjem fra fødegangen, om det første døgn efter fødslen, både i forhold til barnets behov og i forhold til dig som nybagt mor. Jordemoderen vejleder om de ting, der er relevante at vide frem til, at vi kontakter jer telefonisk dagen efter. Jordemoderen sikrer, at jeres barn har været lagt til brystet og har suttet fint. Dagen efter fødslen kontakter vi jer telefonisk for at høre, om I har det godt, og om I har spørgsmål. På tredjedagen kommer vi ud og besøger jer hjemme.

90 Derudover kan I hele døgnet kontakte vores Barselstelefon i de første 7 dage efter fødslen uanset om du er førstegangseller flergangsfødende Barselstelefonen De væsentligste ting, inden I tager hjem Der er især 4 ting, som er vigtige, at I er trygge ved, når I tager hjem: at jeres barn har suttet ved brystet - eller at I har givet barnet flaske, hvis det er det, I har valgt at I kender barnets tegn på sult (se afsnittet Barnets tegn på sult ) at I har prøvet at skifte jeres barn at I kender trivselstegnene, som vist på trivselsskemaet (ligger bagest i afsnittet Barsel ) Både på vores Barn i vente kurser og i jordemoderkonsultationen hos din egen jordemoder, vil vi inden fødslen tale med jer om hjemmebarsel. Det vil derfor være en god ide, at I, som par, begge deltager. I vil selvfølgelig også få en grundig vejledning på fødeafdelingen, før I går hjem efter fødslen. Hvad kan I forvente jer af hjemmebarsel og jordemoderens forskellige besøg? Hjemmebesøg dagen efter fødslen (førstegangsfødende) Jordemoderen vil ved besøget tale med jer om, hvordan det går med at amme og vurdere jeres barns trivsel. Hun vil vejlede i amning samt give råd og vejledning om jeres barn. Hun vil tale med dig om din fysiske tilstand, hvor meget du bløder, og om du har smerter. Telefonopringning dagen efter fødslen (flergangsfødende)

91 Jordemoderen vil tale med jer om, hvordan det går med at amme, og høre om jeres barn trives og er vågent. Hun vil vejlede i amning samt give råd og vejledning om jeres barn. Hun vil tale med dig om din fysiske tilstand, hvor meget du bløder, og om du har smerter. Hjemmebesøg 2-3 døgn efter fødslen, både første- og flergangsfødende Inden I tager hjem fra fødegangen, aftaler vi, hvornår en jordemoder vil besøge jer derhjemme. Jordemoderen vil ved besøget 2-3 døgn efter fødslen sikre sig, at mor og barn har det godt. Hun vil drøfte med jer, hvordan i oplever, at jeres barns trives, og hvad I særligt skal være opmærksomme på. Hun vil lave en opfølgning på din fysiske tilstand efter fødslen og på, om amningen er etableret. Hun gennemgår fødslen med jer, og I drøfter det, der er vigtigt for jer. Jeres barn vil få taget hælprøve (PKU) samt få lavet en høre screening (læs mere i afsnittet Barnets trivsel ). Besøget giver jer lejlighed til at drøfte de spørgsmål, I er stødt på i de første dage efter fødslen. Barselstelefon Hvis der opstår problemer, når I kommer hjem, eller I har brug for at tale med en sygeplejerske eller jordemoder, kan I hele døgnet ringe på vores barselstelefon. Barselstelefonen Kontakt til os via barselstelefonen kan benyttes de første 7 dage efter fødslen, og indtil I har fået etableret kontakt til jeres sundhedsplejerske.

92 Ved behov kan I få en planlagt aftale til en ambulant kontrol i vores Barselsambulatorium. Barselsambulatoriet er åbent kun efter forudgående aftale på hverdage kl og ligger på barselsafsnit G Barselsophold på hospitalet Hvis der har været komplikationer i din graviditet eller under din fødsel, vil du altid blive tilbudt ophold på barselsgangen. Det kan for eksempel være, hvis: du har født ved akut eller planlagt kejsersnit du har født for tidligt (før 37 graviditetsuger) du eller jeres nyfødte barn kræver ekstra observation du tidligere har haft ammeproblemer eller er brystopereret du har født tvillinger du har haft graviditetssukkersyge eller svangerskabsforgiftning der opstår komplikationer under fødslen, fx hvis du bløder mere end normalt. Ved andre problemstillinger tager vi individuel stilling til, om du kan tilbydes hjemmebarsel eller barselsophold på hospitalet. Som udgangspunkt varer et barselsophold to døgn. Hvis der er behov for yderligere indlæggelse, planlægger vi det videre forløb sammen med jer. Vi bestræber os på at kunne tilbyde indlæggelse af din partner som rask ledsager i mindst det første døgn efter fødslen.

93 Barselsgangen På barselsgangen har I som familie mulighed for at lære jeres barn at kende i trygge omgivelser. Alt efter hvilke behov I har, vil vi tilbyde jer information, støtte og vejledning, så I bliver trygge ved den nye familiesituation. Vi har 17 forældrestuer/enestuer på barselsgangen, hvor både mor, far og det nyfødte barn kan være sammen. Når I ankommer til afdelingen, bliver I modtaget af en sygeplejerske, som vil tale med jer om indlæggelsen. Vi vil gerne høre jeres forventninger til opholdet, så vi, i samarbejde med jer, kan planlægge jeres forløb på barselsgangen. Særligt vil vi gerne høre jeres forventning til ammeforløbet, hvis du ønsker at amme. Sygeplejersken vil observere, at mor og barn har det godt efter fødslen og vil vise jer rundt på afdelingen. Første gang du skal på toilettet, anbefaler vi, at du ringer efter din sygeplejerske. Vi anbefaler også, at I ringer efter sygeplejersken, første gang I skal pusle jeres barn. Kontakt Telefonnummer til barselsgangen: Find vej Du finder barselsgangen G 0142/G 1543 ved at gå ind ad hovedindgangen, indgang 01. Tag elevatoren eller trapperne til plan 4. Mad På barselsgangen må indlagte kvinder og pårørende gerne færdes i køkkenet, når man har afsprittet sine hænder. Til indlagte mødre: Udover tre faste måltider tilbyder vi te, kaffe, kage og brød til indlagte mødre. Det finder du i køkkenet.

94 Til indlagte fædre: Du kan få morgenmad på afdelingen. Ønsker du at spise middagsmåltid og/eller aftensmåltid på barselsgangen, skal du bestille og betale det i kiosken i forhallen inden kl. 9:30. Maden vil blive leveret med madvognen på barselsgangen med dit navn på. Du kan læse mere her info_paaroerende_juni2016.pdf Medbring Mor bedes medbringe toiletsager og tøj. Når man lige har født, er det rart at komme hurtigt i sit eget tøj igen. Medbring derfor komfortabelt tøj, hvor det er nemt at komme til at amme herunder en amme bh. Far bedes medbringe toiletsager, et badehåndklæde og almindeligt tøj. Af hygiejniske årsager bedes I medbringe indendørs fodtøj. Det nyfødte barn: Til jeres barn skal I medbringe babydyne og tøj til brug på barselsgangen og hjemturen. Tag rigeligt med, der går noget til de første dage. Bind, bleer samt øvrigt pusleudstyr er til rådighed på barselsgangen. Oprydning Vi forventer, at I rydder op efter jer selv og jeres gæster i løbet af dagen, og inden I tager hjem. Brugt service stilles i madvognene på gangen og brugte vaser/gamle blomster stilles i skyllerummet. Besøgstid Der er fri besøgstid på hospitalet. Da det er vigtigt at få hvilet efter fødslen, beder vi om, at der også vises hensyn til medpatienterne.

95 Telefon Mobiltelefoner må gerne benyttes i afdelingen, under hensyntagen til de andre familier. Telefonen skal være på lydløs om natten. Barselstelefon / Barselsambulatorium Får I brug for hjælp, efter I er kommet hjem, kan I kontakte os på vores barselstelefon. Her kan I få telefonisk hjælp fra en sygeplejerske hele døgnet, indtil I har haft kontakt til sundhedsplejersken eller jordemoder. Det vil primært dreje sig om spørgsmål vedrørende amning og spædbarnspleje. Den første uge kan du også henvende dig med problemer/ spørgsmål med relation til fødslen, derefter skal du gå til din egen læge. Er der brug for det, får I en tid til en ambulant kontrol i Barselsambulatoriet. Når I får en sundhedsplejerske tilknyttet, er det herefter hende, I skal kontakte. Ved tegn på brystbetændelse må I kontakte os hele ammeperioden. Barselstelefonen er åben hele døgnet. Ved mindre akutte problemer gerne i tidsrummet Barselsambulatoriet er åbent efter forudgående aftale på hverdage kl og ligger på barselsafsnit G Barselstelefonen Udskrivelse Når I vælger at tage hjem, skal I aftale med jeres sygeplejerske, hvornår på formiddagen det bliver, af hensyn til planlægning af jeres udskrivelse. Sygeplejersken vil runde forløbet af med jer og sikre, at I har fået de relevante informationer. Hun vil i samarbejde med jer drøfte jeres barns trivsel og hvad

96 I særligt skal være opmærksomme på. Jeres barn vil få taget hælprøve (PKU) samt få lavet en hørescreening (læs mere i afsnittet Barnets trivsel ). Hun vil lave en sidste opfølgning på din fysiske tilstand og på, om amningen er etableret. Hvis forløbet efter fødslen har været normalt, vil du ikke blive undersøgt eller automatisk komme til at tale med en læge inden udskrivelsen. Vi forventer, at I selv sørger for hjemtransport efter udskrivelsen. Inden I går hjem, vil I blive tilbudt en gennemgang af fødslen med en jordemoder, hvor der bliver taget udgangspunkt i jeres oplevelser og de spørgsmål, I måtte have. Hvis I ønsker at komme hjem, før der er gået 48 timer vil en del af denne opfølgning foregå ved jordemoder i vores barselsambulatorium. Dette skyldes, at vi først kan tage PKU efter 48 timer, samt at den sidste opfølgning på mor og barn er mest optimal på dette tidspunkt. Læs mere og se film På vores hjemmeside afdelinger-og-klinikker/graviditet-foedsel-og-barsel/efterfoedslen/sider/default.aspx kan I læse mere om barselstiden. På kan du se små videofilm om den første tid efter fødslen. Her kan du også se en film fra Nordsjællands hospitals barselsgang.

97 Gode råd og vejledning Barselsperioden er en tid med mange forandringer, som du/i skal forholde jer til. Forandringer i kroppen, det lille nye barn og ikke mindst amning kan medføre mange spørgsmål, og I kan blive i tvivl om, hvorvidt I gør det rigtige. På de følgende sider vil vi prøve at svare på de mest almindelige spørgsmål og give gode råd om spædbarnspleje, amning og de problemer, I kan opleve i den første tid efter fødslen. De første dage er det en god ide at være fysisk tæt sammen med jeres barn. I skal lære hinanden at kende, og barnet skal derfor ligge så meget som muligt hos enten mor eller far. Det er ofte nemmere at gøre, hvis man er på barselsgangen, men det er lige så vigtigt, hvis I går hjem ambulant. Kvindens krop efter fødslen Blødning Efter fødslen trækker din livmoder sig sammen igen. Dette kan mærkes som efterveer, som især er mærkbare hos flergangsfødende. Mange mærker mest til efterveer i forbindelse med amning. Blødning fra skeden aftager i løbet af den første uge efter fødslen og bliver herefter til barselsflåd som er mere brunligt. Barselsflådet kan vare 6-8 uger. Så længe du har blødning/ barselsflåd, skal du være omhyggelig med din nedre hygiejne og skifte bind ofte. Vær opmærksom på at der er øget risiko for underlivsbetændelse. Undgå svømmehal, karbad, havbad samt tamponer.

98 Søg læge hvis: din blødning pludselig tiltager du får feber eller ondt i underlivet dit udflåd bliver ildelugtende du ikke kan holde på din afføring. Tråde Hvis du er syet efter fødslen, opløser trådene sig selv i løbet af 14 dage. Selvom sårene er helet, kan det stadig stramme lidt i arret. Hvis du får gener efter udskrivelsen, skal du henvende dig til din egen læge. I form efter fødslen Efter en lang graviditet og en fødsel er dine bækkenbundsmuskler blevet slappe, forstrakte og svage, og nogle muskler er måske endda bristet under fødslen. Bækkenbundsmusklerne sørger for, at du kan holde på vandet og afføringen. Derudover skal musklerne støtte din blære, livmoder og tarme, så du ikke senere i livet får nedsynkning af dine underlivsorganer. Derfor er det vigtigt, at dine bækkenbundsmuskler bliver genoptrænet. Du kan læse om bækkenbundstræning på vores hjemmeside graviditet-foedsel-og-barsel/efter-foedslen/barsel/sider/ default.aspx og på Du kan også købe pjecen I form efter fødslen på Otte ugers undersøgelsen hos din egen læge Otte uger efter din fødsel vil du blive tilbudt en konsultation hos din egen læge. Ved besøget får du en helbredsundersøgelse og en samtale med lægen. Du skal selv henvende dig hos din egen læge og bestille tid.

99 Anbefalinger Anbefalinger til ammende kvinder om kost, væske og kosttilskud Som ammende kvinde anbefales du, at spise sundt og varieret og følge de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen for at sikre et passende indtag af næringsstoffer. Hvad må jeg spise? Du har som ammende et ekstra energibehov for at kunne producere mælk. Dette ekstra energibehov bliver ofte dækket ved at tære på de energidepoter, du har fået i graviditeten. Der er mange skrøner om, hvad du ikke må spise, når du ammer, fordi det antages, at mavekneb hos dit barn kan skyldes den kost, du spiser. Som udgangspunkt er der ingen fødevarer, du bør undgå og altså intet belæg for at undgå fx kål, druer, løg, jordbær, chokolade, nødder, fisk eller appelsiner. Du kan roligt spise den kost, du har spist i graviditeten og som dit barn, derfor har vænnet sig til. Naturligvis alt med måde. Hvis dit barn alligevel skulle reagere, efter du har spist noget bestemt, kan du forsøgsvis undgå dette i to uger og derefter prøve igen. Er der specielle anbefalinger i forhold til fisk? Fisk indeholder en række vigtige stoffer, og der er meget lidt tungmetaller i de fleste fisk, som danskerne foretrækker at spise. Det gælder: Torsk, sild, makrel, rødspætte, skrubbe, ørred og hornfisk. Disse fisk kan du roligt spise, også selvom du ammer. Når du ammer, bør du pga. højt tungmetalindhold undgå at spise større mængder af følgende fisk: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart.

100 Det er ikke noget problem at spise fx tunsalat, men når du ammer, bør du holde dig fra de nævnte fisk i store portioner, som fx tunbøf. Hvad med ekstra vitamin og mineraltilskud? Det anbefales, at du tager en multivitaminpille, når du ammer. Ved fødslen er det naturligt at miste blod. Hvis din blodprocent er under 6,5, anbefales du at tale med din egen læge om evt. jern tilskud i en periode. Jern findes især i kød, lever, fisk og skaldyr. Større mængder jern findes også i spinat, andre grønne grøntsager og rosiner, mandler samt nødder. Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, anbefales et tilskud på 500 mg calcium tilsat D vitamin dagligt gennem hele ammeperioden. Hvor meget bør jeg drikke? Når du ammer anbefales du at drikke, som du føler tørst til. Ammende kvinder føler dog ofte, at deres væskebehov er større end normalt. Vær opmærksom på, at problemer med forstoppelse og mørk urin kan skyldes væskeunderskud. Må jeg drikke alkohol? Vær opmærksom på, at alkohol udskilles i modermælken og opnår her en koncentration omkring samme niveau som alkoholkoncentrationen i blodet. Dit nyfødte barn er mere følsom overfor alkohol, end du er som voksen, og man kender ikke den nedre grænse for skadelig påvirkning. Hvis du ønsker at nyde alkohol i ammeperioden, bør det være i meget begrænset mængde. Hvad med slankekur efter fødslen? Kvindens vægtøgning under graviditeten er forbundet med fedtindholdet i modermælken efter fødslen. En dansk undersøgelse viser, at de fedtdepoter som kvinden tager på i gra-

101 viditeten lettere tabes efter fødslen end andre fedtdepoter på kroppen. Du frarådes at gå på egentlig slankekur i ammeperioden, da en skrap slankekur kan indvirke negativt på mælkeproduktionen. Se også Fødevarestyrelsens side De 10 kostråd Når du ammer, anbefales du desuden at følge de 10 kostråd for at sikre et passende indtag af næringsstoffer: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand.

102 Barnets trivsel Her kan I se en række tegn på, at jeres barn har det godt. Det er fx når barnet: er livligt ved pusling er tilpas og interesseret i at sutte har god hudfarve (ikke grå og bleg) er veltilpas det meste af tiden (ikke sløv og slap) har våde bleer, der ikke lugter grimt (ca. 6 våde bleer i døgnet, når mælken er løbet til). Se også Trivselsskemaet bagest i dette afsnit. Trivselsskemaet er desuden lavet til en app - GRO. Den er gratis tilgængelig i App Store og Google Play. Du kan læse mere om GRO på nedenstående link graviditet-fodsel-og-barsel/barsel/det-nyfodte-barns-trivsel/ appen-gro/ Afføring Barnets afføring giver også et fingerpeg om, hvordan barnet har det. Afføringen ændrer sig inden for de første 4 døgn fra sort til gul. Både børn, der bliver ammet og flaskeernærede børn, skal helst have afføring dagligt. Når barnet er 1 måned gammel, kan der hos børn, der udelukkende ammes, godt gå op til 1 uge mellem afføringerne. Navlen Navlestumpen falder normalt af inden for 10 dage. Der skal ikke gøres noget ved navlestumpen, medmindre der opstår rødme omkring navlen, eller den bliver snasket og ildelugtende. I så fald skal den vaskes med vand og mild sæbe. Hvis det ikke hjælper, så kontakt sundhedsplejersken eller din egen læge. Husk altid at vaske hænder når I har rørt ved navlen, da der er bakterier omkring navlestumpen, indtil den er faldet af, og navlen er helet.

103 Babyvask og hårvask Vi anbefaler, at barnet er mindst 2 døgn gammelt før det første bad. Når I bader barnet, så vær opmærksom på, at der ikke må komme sæbe eller olie i badevandet, før navlen er helet. Det er ikke nødvendigt at bruge sæbe, når I skifter ble eller bader/ vasker barnet. Gulsot Mange børn får lidt gulsot 3-5 dage efter fødslen, hvilket er helt normalt. Det skyldes en umoden lever og nedbrydning af den medfødte høje blodprocent. Får barnet gulsot, farves huden af det gule affaldsstof bilirubin. Den gule farve ses først i barnets ansigt. Efterhånden bevæger den gule farve sig nedad på kroppen. Jeres barn kan også blive gul i øjnene. Når din mælk løber til, og barnet får mere mad, kan leveren bedre nedbryde farvestoffet, og den gule farve aftager. De færreste børn bliver påvirket af gulsoten. Enkelte kan dog blive meget gule, sløve, sove meget og spise mindre. Hvis det sker, og den gule farve er nået ned på lårene, skal I kontakte os på Barselstelefonen Sovestillinger/forebyggelse af vuggedød For at forebygge vuggedød anbefales det: at I altid lægger jeres barn på ryggen at I undgår at barnet udsættes for tobaksrøg at I undgår at barnet får det for varmt, når det sover. Mens I er på hospitalet, anbefaler vi, at I ikke sover med barnet i sengen, da den er for smal. Hvis I ønsker at sove med jeres barn i sengen, når I kommer hjem, skal I vurdere, om jeres seng er bred nok til, at der er tilstrækkelig afstand mellem forældre og barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I ikke sover med jeres barn på maven eller hud mod hud. Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Vuggedød kan forebygges som I får udleveret efter fødslen.

104 Sundhedsplejersken Jordemoderen informerer jeres sundhedsplejerske om fødslen. Hun vil kontakte jer få dage efter fødslen med henblik på første besøg 4-6 dage efter fødslen. Hvis hun ikke har kontaktet jer på 5. dagen, anbefaler vi, at I kontakter hende. Telefonnumre til sundhedsplejen findes bagest i denne mappe. I kan altid kontakte sundhedsplejersken ved behov. Vitaminer Jeres barn har fået en indsprøjtning med K-vitamin lige efter fødslen og skal ikke have mere af dette. D-vitamin gives fra barnet er 14 dage gammelt og indtil ca. 2 år. Hælblodprøve (PKU) Hælblodprøve (PKU) er en blodprøve, som tages fra barnets hæl. Prøven tages mellem 48 og 72 timer efter fødslen. Blodprøven undersøges for flere stofskiftesygdomme. Sygdommene er meget sjældne, og I vil kun blive kontaktet efterfølgende, hvis prøven viser noget unormalt. Er I indlagt på barselsgangen, bliver prøven taget af en sygeplejerske på afdelingen. Bliver I udskrevet fra barselsgangen, før der er gået 48 timer, får I en tid i vores Barselsambulatorium. Føder du ambulant, vil jordemoderen tage prøven i forbindelse med hjemmebesøget. Resultatet foreligger inden for 10 dage. Læs i øvrigt pjecen Information om blodprøve for nyfødte. Hørescreening Efter fødslen vil I få tilbudt en hørescreening af jeres barn. Hørescreeningen udføres for at undersøge, om barnet har en medfødt hørefejl. Høreundersøgelsen udføres nemmest, når barnet sover, det varer kun et øjeblik og gør ikke ondt. Undersøgelsen foretages i enten forbindelse med hjemmebesøget samtidig med PKU, eller i forbindelse med udskrivelse fra barselsgangen.

105 Læs mere På vores hjemmeside afdelinger-og-klinikker/graviditet-foedsel-og-barsel/efterfoedslen/barsel/sider/default.aspx kan du læse mere om: At blive en familie Søskendejalousi Humørsvingninger Sex og samliv efter fødslen Lægeundersøgelse hos egen læge efter fødslen At komme i form efter fødslen og træning af bækkenbunden. Fem ugers børneundersøgelsen Fem ugers undersøgelsen er den første af de forebyggende undersøgelser, dit barn får tilbudt og har stor betydning i forhold til at opdage eventuelle medfødte, uopdagede sygdomme. De forebyggende børneundersøgelser foregår hos jeres egen læge, og du skal selv henvende dig der for at bestille tid.

106 Ernæring af jeres barn I skal beslutte, om jeres barn skal have modermælk eller mælkeerstatning. For os er det vigtigt, at beslutningen bliver den rigtige for jer. Uanset hvordan jeres barn skal ernæres, har et nyfødt barn brug for fysisk kontakt. Det har brug for at ligge og sove på fars eller mors bryst, mens I er vågne gerne hud mod hud uden andet på end bleen. Det skal lære jeres lugte at kende og lytte til jeres stemmer. Det er godt for relationen mellem mor/barn og far/barn, at barnet er meget i armene på jer. Amning har betydning for en lang række helbredsmæssige forhold hos både mor og barn. Børn, der ammes har blandt andet færre infektioner, især luftvejs-, øre-, og maveinfektioner, og har nedsat risiko for udvikling af nogle allergiske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn får modermælk og først får andet tilskud, når de er 6 måneder gamle. Vi har i det efterfølgende valgt at uddybe fordelene ved at vælge at amme. Vælger I, at jeres barn skal have modermælkserstatning, vil I få udleveret pjecen Flaskeernæring og vejledning i, hvordan I tilbereder mælkeerstatningen, samt giver flaske til jeres barn. I kan også læse mere om flaskeernæring på vores hjemmeside i Sundhedsstyrelsens bog Sunde børn på hjemmesiden C4415BB425E631810DE04F.ashx

107 Amning Hvad du bør vide om amning At få en amning i gang kræver tid, tålmodighed, vilje og ikke mindst opbakning fra de nærmeste pårørende. Det er vigtigt allerede i graviditeten at afstemme forventningerne med hinanden, så det bliver et fælles projekt. Derfor taler vi med jer om amning hos jordemoderen og til Barn i vente, modul 3. Amning på fødestuen Hvis det er muligt, bør jeres barn allerede på fødestuen have mulighed for at die første gang. Et nyfødt barn skal helst ligge på mors bryst de første timer. Denne hud til hud kontakt er også vigtig for at få amningen i gang. Når det nyfødte barn er klar til at sutte, vil det begynde at slikke sig om munden og dreje hovedet til siden og søge efter brystet. Det kan være svært at få rigtigt fat det skal læres, så vær tålmodig. Bare det at barnet søger og slikker på brystet, vil sætte gang i mælkeproduktionen. Brug tiden på fødestuen til at begynde at lære signalerne fra barnet at kende. Vi anbefaler ro på stuen derfor vejer og måler vi også først barnet senere. Barnets tegn på sult Når amningen skal i gang, er det vigtigt, at du lægger barnet til brystet ved de første tegn på sult. Særligt i den første tid efter fødslen skal du være opmærksom på barnets forskellige tegn og signaler på sult. Når barnet græder, er det et af de sidste tegn på, at det er sultent. Barnets tegn og signaler på sult er hurtige øjenbevægelser under øjenlåget (tidlige tegn) suttebevægelser med mund og tunge (tidlige tegn) bevægelser af arme og ben (tidlige tegn) søger efter brystet, tager sine fingre til munden (tidlige tegn) er uroligt og klynker (middel tegn) er uroligt og græder ind i mellem (middel tegn) græder hele tiden, bevæger hele kroppen og er rød i ansigtet (sent tegn)

108 Fri adgang til brystet Det er meget forskelligt, hvor ofte et barn vil spise. Nogle børn melder sig med jævne mellemrum, andre har et par timer, hvor de ønsker at die hele tiden for så at tage en længere pause. Antallet af amninger i døgnet er også meget forskelligt fra barn til barn.det første døgn bør jeres barn sutte 4-5 gange. De følgende dage vil nogle sutter 8-10 gange i døgnet, andre sutter gange. Nogle børn sutter i kort tid andre i lang tid. Fri adgang til brystet betyder, at det er barnet, der bestemmer hyppighed og varighed - og det er det, vi anbefaler. Går du hjem ambulant, skal du også her huske fri adgang til brystet. Du skal huske, at du skal hjem og være barslende. Du skal hjem og passe på dig selv og ligge hud mod hud med dit barn, da vi ved, at jo oftere du lægger barnet til, jo mere mælk vil du kunne producere senere i ammeforløbet. Så læg til når barnet melder sig, og giv dig tid til at amme, så længe barnet ønsker det. Råmælk/modermælk I de første døgn efter fødslen vil du have råmælk til barnet. Råmælken dækker normalt barnets behov, hvis barnet har fri adgang til brystet. Modermælken løber sædvanligvis til dagen efter fødslen. Hos nogle dog senere. I den forbindelse vil der ofte opstå brystspænding. Hvis du får brystspænding, kan dette lindres ved: varme (varme brusebade, varme omslag, uldent tøj) hyppig amning støttende BH uden bøjle Hvis brystet er så spændt, at barnet ikke kan få fat i brystvorten, kan du malke lidt ud med hånden eller bruge en håndpumpe (se vejledning senere). Råmælken, som barnet får de første dage, ændrer ikke sammensætning i løbet af et måltid. Når mælken er løbet til, vil den første mælk være mindre fedtholdig, for senere i måltidet at blive mere fedtholdig og mere mættende.

109 Ammestilling Der findes mange forskellige ammestillinger. Sørg for, at du finder nogle stillinger, der er behagelige for dig. Hjælp dit barn til rette, så det ligger godt. Undgå, at barnet skal dreje hovedet for at få ordentligt fat om brystet. Det vigtigste er, at barnet kan få godt fat på brystet, at du kan slappe af og holde barnet tæt ind til dig, uanset hvor længe amningen varer. Variér dine ammestillinger. Det kan være en god idé at finde en siddende stilling, hvor du ikke er afhængig af en bestemt stol og en bestemt pude, så du kan amme alle steder. Du kan også ligge ned og amme. Rigtig sutteteknik. Underlæben er krænget ud og næsen er fri. Rigtig sutteteknik: Brystvorten ligger langt tilbage i munden, tungen er fremme og smyger sig om vortens underside.

110 Ammeteknik: Barnet tager rigtigt fat, når: underlæben er krænget ned og omslutter en stor del af det brune område af brystvorten næsen er fri suttebevægelsen kan ses på kæbemuskulaturen Når barnet har rigtigt fat, bør det ikke gøre ondt at amme. Dog kan brystvorten være øm, lige når barnet tager fat. Du kan massere dit bryst blidt og trykke lidt mælk ud, inden barnet bliver lagt til. Dette mindsker ømheden, da du på den måde sætter gang i nedløbsrefleksen. Er du det mindste i tvivl, kan du søge hjælp eller vejledning hos personalet, og efter udskrivelsen på vores Hotline på barselgangen eller hos sundhedsplejersken. Lad barnet styre amningen: Læg dit barn til brystet, når det virker vågent og interesseret. Det vil sige, at barnet laver suttebevægelser, putter fingre/ hænder i munden, eller bevæger hovedet fra side til side med åben søgende mund. Tilbyd begge bryster hver gang indtil mælken løber til. Skift side, når barnet slipper. Lad barnet sutte, så tit det vil dog minimum seks gange i døgnet. Det nyfødte barn kan godt være træt eller forkvalmet og derfor ikke have lyst til at die. Du kan presse lidt råmælk frem, som dit barn kan få. Det er vigtigt, at barnet tilbydes brystet, så snart det er parat til at sutte. Når modermælken er løbet til, normalt på dagen, ændres måltidet. Den fedtholdige, mættende mælk kommer til sidst. Lad barnet tømme et bryst ad gangen. Læg skiftevis til på højre og venstre side.

111 Brug af sut Inden I vælger at tilbyde jeres barn en sut, skal I vide, at den kan være en hindring til fri adgang til brystet og derved kan forsinke, at mælken løber til. Hvis I vælger at give jeres barn sut, anbefaler vi, at I venter, til mælken er løbet til, og amningen er veletableret, hvilket vil sige, at jeres barn uden problemer tager godt fat ved brystet ved hver amning, at der er rigeligt med mælk til jeres barn, og at I er trygge ved det. Suttebrik En suttebrik er en tynd silikonebrik, der er formet som brystvorten. Den kan være et hjælpemiddel, hvis du har flade/ indadvendte brystvorter, hvis du har sår eller revner på brystvorterne, eller hvis du er meget brystspændt. Den kan også være en hjælp, hvis I har et barn, der sutter med et svagt sug, eller et barn, der har et meget kraftigt sug. Det er vigtigt, at suttebrikken passer til din brystvorte, så denne ikke bliver klemt. Det er ikke alle børn, der kan stimulere mælkeproduktionen lige så godt med en suttebrik. Suttebrikken bør derfor kun benyttes til barnet kan sutte uden. I kan evt. få hjælp/ støtte af sundhedsplejersken. Generelle ammeråd Man kan ikke forebygge ammeproblemer ved at hærde brystet i graviditeten. Ammende skal ikke spise for to. Spis det, du føler sult til. Spis sundt og varieret i hele ammeperioden. Drik, som du føler tørst til. Det er vigtigt, at du får hvilet dig i løbet af dagen, så der er overskud til amningen hele døgnet. Der vil være dage, hvor barnet pludselig vil have mere at spise (appetitspring). Ved at lægge barnet hyppigt til brystet, øges din mælkeproduktion, så det igen svarer til barnets behov. Mange kvinder ophører med at amme tidligere, end de havde tænkt sig, fordi de tror, at der ikke er mælk nok. Derfor er det vigtigt at lægge barnet hyppigt til brystet og få hvile, så mælkeproduktionen øges.

112 Du vil sikkert få en masse gode råd fra familie og venner omkring amning. Stol på dig selv og dit barn I finder jeres egen rytme. Alkohol og rygning Dit nyfødte barn er mere følsomt overfor alkohol, end du er. Der er samme mængde alkohol i modermælken som i dit blod. Mængden af alkohol i blodet topper 1-1½ time efter indtagelsen. Man anbefaler derfor, at der går 2-3 timer fra indtagelse af alkohol, til man ammer. Mængden af alkohol bør begrænses til 1-2 genstande om ugen. Er du ryger, skal du være opmærksom på, at nikotin udskilles i modermælken. Derfor er det bedst, hvis du ryger lige efter, du har ammet, så nikotinniveauet er faldet, når du skal amme næste gang. Det er bedre at bruge nikotinplaster og amme end at ryge og amme. Vi ved, at rygere producerer mindre mælk og ammer i kortere tid. Forebyggelse af brystbetændelse Brug forskellige ammestillinger. Brystet tømmes derved på forskellige måder, og brystvorterne er mere beskyttede mod sår og revner, når barnet sutter i forskellige ammestillinger. Vær opmærksom på, at barnet får rigtigt fat om brystvorten. Revnede brystvorter er indgangsport for bakterier, der kan udvikle sig til betændelse. Efterhånden som du får mere mælk i brysterne, får du fornemmelse af, hvordan brystet tømmes bedst og med hvilke ammestillinger. En tilstoppet mælkegang kan give pludselig høj feber, rødme samt smerter i brystet. Behandlingen er varme (omslag, brusebad), hvorefter barnet lægges til det ømme bryst. Prøv at massere forsigtigt på de ømme steder, samtidig med at barnet sutter. Hvis du har brug for det, kan du eventuelt tage 2 tabletter á 500 mg paracetamol, fx Pinex, Pamol eller Panodil.

113 Du skal søge hjælp: hvis du oplever, at der er en knude i brystet, som du ikke selv kan få til at blive mindre eller forsvinde efter et par amninger. hvis du pludselig får feber, og/eller der opstår rødme og smerter lokaliseret til et bestemt område i brystet. Barselstelefonen Sår og revner på brystvorterne Skulle du få sår og/eller revner, er det meget vigtigt, at du er opmærksom på dit barns sutteteknik og på at skifte ammestilling. Medicinsk renset lanolincreme virker forbyggende og behandlende på smerter og sår på brystvorterne. Du kan eventuelt bruge en suttebrik som aflastning. Udmalkning Under normale omstændigheder er det ikke nødvendigt at malke ud. Men du kan få brug for det, hvis: du er adskilt fra dit barn dine bryster er meget spændte dine brystvorter er meget ømme du har ømme, knudrede områder i brystet efter amning du vil stimulere din mælkeproduktion Du kan bruge hånden eller en brystpumpe. Brystpumpe kan lejes hos Falck og hos mange babyudstyrsbutikker. Mange kvinder synes bedst om at malke ud med hånden, når de først har lært teknikken. Håndudmalkning er blid ved brystvorterne og stimulerer produktionen og nedløbsrefleksen mindst lige så godt som en brystpumpe. Udmalket mælk skal hurtigt køles ned og opbevares i køleskab eller fryser, til det skal bruges. Udmalket mælk kan opbevares op til 3 dage i køleskab og 3 måneder i fryser. Har mælken været opvarmet, skal en evt. rest altid kasseres.

114 Sådan malker du ud med hånden, se også tegning efterfølgende: 1. Tag eventuelt et varmt bad, eller læg et varmt omslag på brystet. 2. Skold en kop, skål eller anden beholder, hvis dit barn skal have mælken bagefter. 3. Sæt dig godt til rette. Prøv at slappe af. Træk vejret dybt og tænk på dit barn. 4. Få mælken til at løbe ved at massere brysterne blidt mod brystvorten i små cirkelbevægelser. Du kan også Støt brystets underside med hånden. Pres roligt ned over brystet med tommelfingeren. Mælken løber ud. 5. Få mælken til at løbe ved at massere brysterne blidt mod brystvorten i små cirkelbevægelser. Du kan også prøve at stimulere brystvorterne mellem tommel- og pegefinger. 6. Læn dig frem og støt/løft eventuelt brystet ved at anbringe en hånd fladt mod brystkassen under brystet. 7. Anbring tommelfingeren over, og de to næste fingre under brystvorten i kanten af det brune område. 8. Led med fingrene mælken fra mælkekirtler mod brystvorten. 9. Prøv at efterligne dit barns sutterytme ved at klemme fingrene sammen om mælkekamrene, og så slippe. Klem og slip igen og igen. 10. Flyt hånden rundt, så du får fat i alle mælkekamre. Brug eventuelt også den anden hånd. 11. Fortsæt, indtil mælken holder op med at løbe. 12. Gentag fra punkt 5 på det andet bryst. 13. Vær tålmodig, selvom det ikke lykkes fra starten.

115 Ammeophør Hvis /når du beslutter dig for at stoppe med at amme, er det vigtigt, at du henvender dig til din sundhedsplejerske, så hun kan vejlede dig omkring udtrapning. Læs mere Du kan læse mere om amning på vores hjemmeside Graviditet-foedsel-og-barsel/efter-foedslen/god-start-paaamning/Sider/default.aspx Du kan også købe pjecen Kort og godt om amning på eller på apoteket.

116 Mine egne noter

117 Sådan kan du se, at dit barn trives Alder Gælder børn født efter uge 37 Mælk Mælk til barnet Mavesæk Størrelsen på barnets mavesæk I starten har barnet behov for små hyppige måltider Vandladning Antal våde bleer Gennemsnit over 24 timer Afføring Antal affføringsbleer Gennemsnit over 24 timer Afføring Farve og konsistens på barnets afføring Trivsel Andre tegn der viser at barnet trives Samvær Sådan lærer I hinanden at kende UGE 1 UGE 2 kontakt jordemoder/fødestedet kontakt sundhedsplejerske 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 DAG 7 DAG Mindst 8 gange i døgnet eller mere. Barnet sutter aktivt, vedvarende og du hører synkelyde, når mælken er faldet til. Amning: Fri adgang til brystet. Flaskeernæring: søg vejledning hos sundhedspersonale vedr. mængden Evt. orange pletter Mindst 3 bleer Mindst 5 tunge bleer Mindst 6 tunge bleer i bleen (urater) Bleen føles tungere end de første dage Mindst 1-2 bleer Mindst Mindst 4 bleer 2 bleer Sort, brun eller mørk Lysere og mere Skiftet til gul/grøn Gul afføring og syrlig lugt. grøn afføring grønlig afføring afføring Blød konsistens klistret og tyktflydende - kan være grynet Hud mod hud kontakt, øjenkontakt, skifte ble og vaske barnet. Berolige barnet til at falde til ro/søvn. Barnet kan lægges på maven, når det er vågent Barnet er vågent og opmærksom i korte perioder Det virker veltilpas det meste af tiden og ikke sløvt Kan beroliges ved tæt kontakt Har normal hudfarve, har ikke grå eller bleg hudfarve Det er normalt, at barnet efter 1. dag får lidt gulfarvning af huden, typisk i ansigtet og på brystet - kaldet gulsot Barnet vågner mere op, og der er flere muligheder for kontakt og samspil Udarbejdet af Region Midtjylland ER DU I TVIVL OM DIT BARN TRIVES?