Med Skjern Tekniske Skole i bagagen. Nr. 1 - juni 2009 I BAGAGEN. Side 2 Skolesamarbejde fastholder unge. Side 3 Helt i bund med uheld og ulykker

Transkript

1 MED I BAGAGEN Kan ikke skaffe elever nok For levnedsmiddelafdelingen Mad til Mennesker er dette positive problem ikke blevet mindre, trods de store fyringsrunder under finanskrisen. Det åbner gode muligheder for ufaglærte ledige med flair for levnedsmiddelområdet Nr. 1 - juni 2009 Udgiver: Skjern Tekniske Skole Redaktør: Informationsmedarbejder Vagn Bro Side 2 Skolesamarbejde fastholder unge Side 3 Helt i bund med uheld og ulykker - Vi får langt flere henvendelser fra virksomheder med ledige elevpladser, end vi er i stand til at imødekomme. Og det er vist temmelig atypisk i den aktuelle situation. Trods finanskrisen har praktisk taget alle på vort afgangshold for længst sikret sig en underskrevet elevkontrakt med en virksomhed, og jeg kunne sagtens afsætte f.eks. fem bagere mere. Det er bare en telefonopringning, siger faglærer Ebbe Pedersen fra levnedsmiddelafdelingen Mad til Mennesker på Skjern Tekniske Skole. Hos Mad til Mennesker tilbyder man grundforløbene indenfor fagene kok, tjener, ernæringsassistent, cater, bager, konditor, butiksslagter, smørrebrødsassistent, ferskvareassistent, hotelog fritidsassistent, receptionist m.v., og Ebbe Pedersen har især to forklaringer på succesen med at afsætte elever til virksomhederne. Det synes at være det typiske billede i landets mere tyndt befolkede områder, at her er der særlig stor rift om de unge indenfor disse uddannelser. Og den situation ser indtil videre ud til at fortsætte uændret under finanskrisen, selv om f.eks. flere virksomheder under højkonjunkturen har ansat medarbejdere fra f.eks. Polen for at klare behovet for arbejdskraft. Tæt samarbejde med virksomheder Men lige så vigtigt er det, at det er lykkedes os at få et usædvanligt godt og tæt samarbejde med en række virksomheder om virksomhedsforlagt undervisning. Her gennemgår eleverne i perioder på typisk 2 uger et undervisningsforløb, som vi tilrettelægger for den enkelte elev sammen med virksomheden. Det giver en rigtig god undervisning, som vi derfor satser kraftigt på. Det er således almindeligt, at eleverne har op til tre sådanne perioder med virksomhedsforlagt undervisning, hvor arbejdsgiver og elev samtidig lærer hinanden godt at kende. Det er helt klart med til at åbne dørene for vore elever også hos virksomheder udenfor vores naturlige geografiske område. Eksempelvis i Esbjerg, Herning, Holstebro og Århus, siger Ebbe Pedersen. I betragtning af virksomhedernes efterspørgsel på elever hos Mad til Mennesker vil han ikke afvise, at det kunne være en god Medierne var på pletten for at fortælle den gode historie. Her følger TV/Midt- Vest og faglærer Pia Dean Pedersen tilblivelsen af en hollandsk chokoladekage. idé for ufaglærte, der har mistet jobbet under finanskrisen, at interessere sig for levnedsmiddelområdet. - Hvis man tror, at levnedsmiddelområdet er noget for én, og har man flair for det ja så ligger der her nogle spændende uddannelser med efterfølgende interessante jobmuligheder og venter. Vi er som nævnt ikke i stand til at imødekomme virksomhedens efterspørgsel på elever, så det kunne bestemt være interessant for alle parter, siger Ebbe Pedersen. Med Skjern Tekniske Skole i bagagen Side 4 & 5 Ikke kede af elkræfter under motorhjælmen Side 6 & 7 14 kreative smede Side 8 & 9 Mekanikere til svendeprøver Side 10 Landsvinder og tre broncemedaljer Side 11 Indsats for flere lastvognsmekanikere Bagsiden Flere nyheder på Velkommen til det første nummer af vort nye magasin MED Skjern Tekniske Skole I BAGAGEN. Magasinets formål er især at orientere forældre, skolevejledere og lærepladser om nyheder og aktiviteter på Skjern Tekniske Skole. Du har også mulighed for løbende at følge med i vore nyheder på vores hjemmeside Her kan du bl.a. tilmelde dig vores nyhedsmail, som sender nyhederne direkte ind i din indbakke.

2 Skolesamarbejde fastholder unge Skjern Tekniske Skole har fundet et effektivt middel mod utilstrækkelige skolekundskaber hos de helt unge. Eleverne bliver nu testet og opkvalificeret hos VUC. Som en ekstra sidegevinst kan de dygtigste unge blive endnu dygtigere! Initiativet har vakt stor opmærksomhed over hele landet. Sproglærer Benedicte Skyt Hansen fik travlt mede at fortælle om de positive resultater i landsdækkende medier, både trykte og elektroniske. På billedet nederst er DR-nyhederne på besøg. at koordinere indsatsen. Resultaterne virker så overbevisende, at man på Skjern Tekniske Skole i år har besluttet at udvide samarbejdet. Det betyder, at samtlige elever på grundforløbene til erhvervsuddannelserne "Bil, fly og andre transportmidler", "Mad til mennesker", Produktion og Udvikling og "Strøm, styring og IT" nu får deres skolekundskaber testet. - Vi har en klar fornemmelse af, at flere kan have gavn af det, Skjern Tekniske Skole og VUC i Skjern har succes med et nyt koncept. Det skal forhindre, at de helt unge dropper ud af en påbegyndt erhvervsuddannelse på grund af utilstrækkelige skolekundskaber. Der er tale om et samarbejde mellem de to skoler, som i 2007 kom under samme tag i forbindelse med fusionen Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Samarbejdet vil gøre det lettere at nå regeringens målsætning, der siger, at inden 2015 skal 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 have en erhvervsuddannelse. Side 2 Erfaringsmæssigt opgiver en del af de såkaldt svage unge en påbegyndt erhvervsuddannelse allerede under grundforløbet. Men via VUC s ekspertise indenfor specialundervisning af voksne med tilsvarende problemer, får mange af de unge den nødvendige selvtillid og tro på, at de kan gennemføre den erhvervsuddannelse, som de har valgt. Sætter ind fra starten - Vi sætter ind fra starten, og det har vist sig, at VUC formår at give disse unge et fantastisk løft, som vi hidtil ikke selv har været i stand til at give dem, siger sproglærer Benedicte Skyt Hansen på Skjern Tekniske Skole. Hun er med til som VUC kan, siger Benedikte Skyt Hansen. Udfordrer de dygtigste Hun forventer, at testen samtidig vil opfange flere af de dygtigste elever, som også vil kunne få en ekstra fordel af samarbejdet mellem Teknisk Skole og VUC. - Vi oplever hvert år, at nogle elever er for beskedne i forhold til deres evner. De får ikke altid valgt f.eks. sprog på gymnasialt niveau, selv om de sagtens kan klare det. Det er ærgerligt for dem, for netop gode sprogkundskaber er vigtige på grund af den stigende globalisering, siger Benedikte Skyt Hansen.

3 Helt i bund med uheld og ulykker En undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning siger, at 76 pct. af eleverne på tekniske skolers grundforløb er ude for et eller flere uheld/ulykker - i Skjern ligger det under 2 pct. Det er en helt fast regel, at der skal bruges sikkerhedsbriller, når der arbejdes med batterier. Sådan har det været, siden to elever på hovedforløbet måtte en tur på skadestuen for et par år siden, fordi et batteri eksploderede. På billedet ses eleverne Lars Buhl Jensen, Max Kjærgaard og Jesper Møller Jensen i arbejdssituationen, mens faglærer Poul Hansen og sikkerhedschef Jørgen Pedersen ser til. Skjern Tekniske Skole ligger ekstremt lavt med hensyn til ulykker på skolens grundforløb, som forbereder de unge til en lang række forskellige uddannelser. På det seneste grundforløb, som omfatter 200 elever i 4 måneder, er der kun registreret tre uheld. Det svarer til, at under 2 pct. har været ude for et uheld. Vore 2 pct. står i skærende kontrast til de 76 pct., der for nylig gav store overskrifter i medierne i forbindelse med omtale af en undersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har foretaget. Jeg har derfor undersøgt, om grundlaget for vores 2 pct. virkelig holder vand. Og det gør det faktisk, siger Jørgen Pedersen. Han er sikkerhedschef på UddannelsesCenter Ringkøbing- Skjern, som Skjern Tekniske Skole er en del af. Han understreger, at han ikke kender detaljerne i den undersøgelse, som Arbejdsmedicinsk Klinik har foretaget. - Jeg ved kun, at den viser, at 76 pct. af grundforløbseleverne på de tekniske skoler i undersøgelsen var ude for hændelser, så de måtte afbryde arbejdet for at få behandlet skaden. Det fremgår af Arbejdsmedicinsk Kliniks præsentation af tallene fra undersøgelsen på Arbejdsmiljøkonferencen 2008 i Nyborg, siger Jørgen Pedersen. Hans egen undersøgelse viser, at sådanne hændelser kun er sket i tre tilfælde på de seneste 4 måneders grundforløb på Skjern Tekniske Skole. Og tager han alle uddannelserne på UddannelsesCenter Ringkjøbing-Skjern med i undersøgelsen herunder Skjern Tekniske Skole - har der i 2008 indtil kun været tre skader, som lovmæssigt skulle indberettes til Arbejdsskadestyrelsen. Dertil kommer seks skader, som kun skulle registreres internt. Den alvorligste af disse i alt syv skader kostede den tilskadekomne en fingerende. Drager lære af nærved-ulykker - Derudover bad jeg medlemmerne af vores sikkerhedsorganisation om at få en oversigt over nærved-ulykkerne, men dem har vi i år kun registreret to af. Og da vi er meget opmærksomme på nærved-ulykkerne, ligger vi altså reelt meget, meget lavt i forhold til undersøgelsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, siger Jørgen Pedersen. Forklaringen på den positive uhelds- og ulykkesstatistik mener Jørgen Pedersen skal søges i den måde, hvorpå uddannelsescenterets sikkerhedsorganisation inddrager eleverne i sikkerhedsarbejdet. Bl.a. gøres samtlige nærved-ulykker til genstand for grundig overvejelse sammen med eleverne. Faglærer Poul F. Hansen står for sikkerheden på det største af grundforløbene, Bil, Fly og andre Transportmidler. Og at sikkerhedsarbejdet indgår som en meget vigtig del af dagligdagen, vidner udtalelser af eleverne Lars Buhl Jensen, Max Kjærgaard og Jesper Møller Jensen om. Elever: Styr på sikkerheden - Der er styr på sikkerheden, fordi vi alle sammen har til opgave at holde øje med og medansvar for, at ingen overtræder sikkerhedsreglerne. Lærerne kan jo ikke være overalt og se, om vi overholder reglerne. Vi vil f.eks. ikke finde os i det, hvis en kammerat har glemt at tage sikkerhedssko på. Det får han at vide. Måske træder vi ham i sjov lidt over tæerne men hjælper det ikke, så går vi til en lærer. Vi vil ikke finde os i, at vi skal have en skideballe og måske en bøde fordi vi har været vidner til, at sikkerhedsreglerne blev overtrådt. Det gør os jo til medansvarlige, hvis der sker en ulykke, siger de tre elever. Poul F. Hansen tilføjer, at eleverne kan få en bøde på op til 2500 kr., hvis de ikke overholder reglerne. Det siger Arbejdsmiljølovens kapitel 4, og den bestemmelse indskærper han omhyggeligt eleverne fra første dag, de starter på grundforløbet. Sikkerhedschef Jørgen Pedersen tilføjer, at man på uddannelsens hovedforløb griber sikkerhedsarbejdet an på en lidt anden måde. Elever fri for vanetænkning - Her går sikkerhedsrepræsentanten for de respektive områder og en elevrepræsentant fra hver enkelt klasse jævnligt en tur rundt i værkstederne og snakker om mulige forbedringer. Vi har nemlig konstateret, at mange af de bedste forslag kommer fra eleverne. De er fri for vanetænkning og ser med nye øjne på tingene, siger Jørgen Pedersen. Skjern Tekniske Skole har både grundforløb og hovedforløb indenfor følgende uddannelser: klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker og vindmølleoperatør. Herudover tilbyder skolen et stort og varieret antal grundforløb indenfor yderligere en række fagområder: entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker, cykel- og motorcykelmekaniker, industritekniker, kok, tjener, ernæringsassistent, cater, bager, konditor, slagter, smørrebrødsassistent, ferskvareassistent, hotel- og fritidsassistent, receptionist, data og kommunikation, elektriker, elektronik og svagstrøm, frontline pc-supporter og frontline radio-tv-supporter. På årsbasis har Skjern Tekniske Skole omkring 1000 elever på ungdomsuddannelserne. Side 3

4 Autolærlinge er ikke kede af elkræfter under motorhjelmen 16 lærlinge på Skjern Tekniske Skole har med fokus på biler og miljø kikket ind i den fremtid, der tegner sig for automekanikerfaget. Vi har set på fire af de spændende rapporter. El-biler er fremtiden. Det er Jonas Madsen, Kristoffer Juul Jensen, Thomas Bramming og Stefan Nielsen enige om. De er i lære som automekanikere og elever på Skjern Tekniske Skole og her har de som led i deres uddannelse skrevet fire spændende rapporter, hvor de med fokus på biler og miljø ser ind i den fremtid, der tegner sig for automekanikerfaget. Ingen af dem er egentlig kede af, at udviklingen tilsyneladende går mod elmotorer under motorhjelmen i stedet for benzinog dieselmotorer. Kun Kristoffer Juul siger: Der går nu nok noget af mekanikerfaget, hvis forbrændingsmotoren bliver en sjældenhed. Det ville da være løgn at påstå andet. Kan MYT-motoren tage kampen op? Det er måske derfor, Kristoffer Juul som den eneste af de fire har taget en spændende nyudvikling af forbrændingsmotoren med i sin rapport nemlig MYT motoren, som han er temmelig fascineret af. MYT motoren kan nemlig køre på de fleste former for brændstof, heriblandt brint. Ja, den kan faktisk også køre på el i form af trykluft. Ifølge Kristoffer Juuls research leverer MYT-motoren 100 pct. af den teoretiske effektivitet for en forbrændingsmotor, hvor en traditionel benzinmotor maksimalt kan udnytte 30 pct. Han mener, at MYT motoren i konkurrencen med elmotoren især vil kunne finde sig en niche i kolde områder, hvor man skal bruge megen kraft. Vil ikke savne forbrændingsmotoren Men Thomas Bramming siger direkte, at han personligt ikke vil savne forbrændingsmotoren, hvis den helt forsvandt. Faktisk synes jeg, at bilernes elektriske systemer er det mest interessante at arbejde med. Så for mig bliver mekanikerjobbet egentlig bare lidt mere spændende af, at også motoren bliver elektrisk, siger han. Og heller ikke Jonas Madsen og Stefan Nielsen mener, at mekanikerjobbet bliver kedeligere uden forbrændingsmotoren. - Det var ikke det at arbejde med motorer, der trak men mere det, at min far var mekaniker, og det kunne jeg også godt tænke mig at blive, siger Stefan Nielsen. - Det er også meget interessant at arbejde med alt det komfortudstyr og al den elektronik, som findes i en moderne bil, siger Jonas Madsen. Skeptiske overfor brintbiler Alle fire er skeptiske overfor de meget omtalte brintbilers chancer for at gøre sig gældende. Jonas Madsen og Thomas Bramming har f.eks. via researchen til deres rapporter fundet en beregning for, hvor godt en brintbil med forbrændingsmotor, en brintbil med elproducerende brændselsceller, en trykluftdrevet bil og en elbil udnytter en given mængde energi. Beregningen siger: Med brint og forbrændingsmotor kører bilen 22 km. Med brint og brændselsceller kører bilen 42 kilometer. Med trykluft kører bilen 46 km. Med elmotor og Lithium-Ion batterier kører bilen 133 km. Fra km/t på 4 sekunder Og alle fire automekanikerlærlinge er fascinerede af den eldrevne sportsvogn Tesla Roadster, som er omtalt i alle fire rapporter. Med knap vandkølede Lithium-Ion batterier af samme type som til mobiltelefoner præsterer den med 248 HK en acceleration fra km/t på 4 sekunder, og den har en rækkevidde på næsten 400 km på en opladning - ved normal kørsel vel at mærke. Opladningstiden er knap 4 timer. En Tesla Roadster koster godt kr. En traditionel sportsvogn med tilsvarende acceleration, en Lamborghini Gallardo, koster til sammenligning 3,5 mio. kr danske elbiler i 2020 Stefan Nielsen har det historiske med i sin rapport med oplysningen om, at Thomas Edison allerede i 1914 opfandt den første Sportsvognen Tesla Roaster med en elmotor på 248 HK klarer km/ på 4 sekunder elbil. Og hvad fremtiden angår, så nævner Kristoffer Juul, at DONG s samarbejder med Renault om et projekt med elbiler som mål i Danmark år Til det formål vil DONG opstille ladestationer og 50 batteristationer, hvor et afladet batteri kan udskiftes med et opladet på 20 sekunder. Kristoffer Juul har en liste med 37 brintbiler i sin rapport men det forhindrer ham ikke i at konkludere ligesom sine kammerater: Elbilen bliver vinderen. Markant skift fra brint til el Faglærer Christian Randeris fortæller, at det ikke bare er de fire, men stort set hele holdet på 16 elever, der tror mest på elbilens fremtid, ifølge deres rapporter. - Og det er faktisk tale om et markant skift i opfattelsen. For mindre end et år siden havde jeg et hold på 20 elever. Og dengang troede de alle sammen mest på, at brintbiler ville blive fremtiden. Jeg synes, det er overraskende, at diskussionen om fremtidens brændstof til biler har kunnet flytte opfattelsen så hurtigt, siger Christian Randeris. Han underviser aktuelt holdet på de 20, som troede mest på brintbilen. De er i gang med deres fjerde skoleperiode. Holdet på de 16, der tror mest på elbilen, har afsluttet deres anden skoleperiode og arbejder i øjeblikket rundt på deres lærepladser. Side 4

5 De fire automekanikerlærlinge med deres rapporter. Jonas Madsen er i lære hos Schröter Biler, Grindsted, Kristoffer Juul Jensen er i lære hos Uggerhøj i Herning, Thomas Bramming er i lære hos Jan Mikkelsens Autoværksted i Agerbæk og Stefan Nielsen er i lære hos Herning Autoværksted. De fire rapporter om en spændende fremtid for biltrafikken er lagt ud på Skjern Tekniske Skoles hjemmeside Tankning af sportsvognen Tesla Rodster. Side 5

6 14 kreative smede bestod svendeprøven med glans Ingen af svendestykkerne havner i brokkassen. Bl.a. kommer hydraulisk gravko i overstørrelse på arbejde i en sandkasse for børn og en terrængående go-cart skal fræse rundt i en grusgrav Side 6 Bo Jensen (tv) og Kristian Truelsen Sortberg har udviklet og bygget denne terrængående go-cart. René Lyberth (tv) og Alex Damgaard med deres svejse- En række veludførte svendeprøver vidnede om kreativitet og store anstrengelser, da Skjern Tekniske Skole, kunne aflevere 14 nyudlærte smedesvende. Ikke alene høstede de stor anerkendelse for deres svendeprøver. Produkterne ryger ikke i skrotbunken, men kommer også til at virke i den virkelige verden. Blandt de mere spektakulære opfindelser er en terrængående go-cart, som skal fræse rundt i en grusgrav i Skjern-området. Lige så usædvanlig var en gravko i overstørrelse med hydraulik og det hele. Den vil helt sikkert vække jubel hos børnene i en sandkasse på Herning-egnen, hvortil den er bestilt. En flot svunget smedejerns skydeport til indkørslen hos en privat husejer på Lemvig-kanten er også blandt svendeprøverne. Den er 7½ meter lang og åbnes og lukkes pr. fjernbetjening. Desuden kan nævnes en stålvirksomhed i Herning, der er aftager til en pappresser, som de nyudlærte smedesvende har udviklet og fremstillet. Endelig kan nævnes en hydraulisk svejsehjælper med styrepult og det hele. Med den kan store metalemner placeres og fikseres i den optimale position, når de skal svejses sammen. Og den gør det vel at mærke i den rigtige og ergonomisk bedste arbejdshøjde. Svejsehjælperen kommer til at arbejde i en lokal virksomhed ved Velling. Danni Øgendahl Rothe (tv), Morten Kjær Rasmussen og Henrik Sparvath Mortensen med gravkoen til børnenes sandkasse.

7 Rune Arnbjørn (forrest), Allan Lilleøre, Henrik Melvej og Thomas Skød Fænø Fænøe Jespersen er holdet bag den flot svungne rulleport. Thomas Bjerregaard (tv), Michael Stenger Knudsen og Henrik Ørum Toft med deres pappresser, som er udviklet til en virksomhed i Herning. Side 7

8 Lastvognsmekanikere til svendeprøve Tre af lærlingene udførte deres svendeprøve på Skjern Tekniske Skole til karakteren 12 og der blev ikke givet karakterer under 4 Efter tre intense dage med fejlfinding og reparation modtog 15 lærlinge på Skjern Tekniske Skole torsdag deres svendebrev som lastvognsmekaniker som bevis på veludført svendeprøve. Niveauet var højt. Ikke bare i toppen, hvor tre lærlinge opnåede topkarakteren 12, men generelt. Karaktererne lå fra 4 til 12 på den nye skala, hvor karakteren 4 svarer til 7 på den gamle 13-skala. To af lærlingene, som fik 12, er udlært på samme arbejdsplads, nemlig Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning. Takir Larsen hovedrenoverede gearkassen til en Volvo FL6 samt fejlsøgte et ladeanlæg, og Anders Torndahl Sørensen fejlsøgte og udskiftede en toppakning, udskiftede kølekompressoren til et klimaanlæg og adskilte og opsmurte en fodbremseventil. Den tredje med karakteren 12, Bjarke Faurschou-Sørensen, monterede en brændstofpumpe, fejlsøgte et EBS-bremsesystem og indstillede en luftstyret ABL-ventil, der automatisk tilpasser bremsekraften, så den passer til lastvognens aktuelle vægt. Han er i lære hos Fiskbæk Lastvogns-Service A/S, Randers. De tre vil nu blive indstillet til Metalindustriens Lærlingsudvalgs Pris. 15 lastvognsmekanikere deltog i og bestod alle svendeprøven på Skjern Tekniske Skole (i parentes lærestedets navn): Bageste række fra venstre: Lars Bertelsen, (Iveco Herning A/S), Morten Hedegaard Bloch, (Im.Stiholt A/S, Thisted ), Bjarke Faurschou-Sørensen, (Fiskbæk Lastvogns-Service A/S, Randers), Ole Filtenborg, (Øens Autoværksted, Nykøbing M), Jacob Kortegaard Hald, (Volvo Danmark A/S, Taastrup), Christoffer Grube Jochumsen, (Greenland Contractors, Pituffik), Takhir Larsen, (Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning), Frederik Lunde, (Volvo Truck Center Danmark A/S, Holstebro) Forreste række fra venstre: Laila Lærke Lynge Mikjær, (Scania Biler A/S, Viborg), Jan Munkholm, (Hærens Logistikskole, Nørresundby), Kenneth Enemark Møller, (Skifter Lastbil A/S, Aabenraa), Kaare Mosbæk Nielsen, (Hærens Logistikskole, Nørresundby), Anders Torndahl Sørensen, (Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning) Nick Sørensen, (Diesel Dok Aps, Herning), og Tonny Højmose Sørensen, (Bent Pedersen A/S, Esbjerg). Situationer fra svendeprøven. Side 8

9 Karakterstærke mekanikere og en Porsche fuld af power En Porsche Cayman S årgang 2006 med en 3,4 liter 6-cylindret boxermotor, der yder 295 HK og nyprisen 1,6 mio. kr. er en bemærkelsesværdig bil. Bemærkelsesværdigt er også et svendeprøvehold på 12 karakterstærke mekanikere, der scorer tre syvtaller, syv 10-taller og to 12- taller. Og interessant nok fandt begge dele sammen på Skjern Tekniske Skole på det traditionelle gruppebillede ved svendeprøven. Det bør måske tilføjes, at den bemærkelsesværdige Porsche CaymanS ikke var blandt de biler, som de dygtige automekanikere havde under kyndig behandling til svendeprøven. Men Michaels Automobiler i Varde, der har sportsvognen til salg, ville sikkert ikke have betænkt sig et øjeblik på at lade automekanikerne fra Skjern Tekniske Skole reparere på den. Køreturen til Skjern og hjem igen blev klaret af den nu nyudlærte automekaniker Peder Svendsen, der er i lære hos Halles Auto i Varde. 12-tallerne blev scoret af Tobias Bækby Tornel, der er i lære hos Christian Grundahl ApS i Esbjerg, og Nikolaj Haunstrup Merring, der er i lære hos Bilforum Herning. De har med højeste karakter kvalificeret sig til Metalindustriens Lærlingeudvalgs Pris for deres præstation. Men det var især gennemsnittet for holdet, der imponerede de udefra kommende skuemestre. På gruppebilledet ses fra venstre (i parentes lærestedets navn): Faglærer Hans Larsen Martin Stage Burkarl, (Totempo Biler A/S, Esbjerg) Sune Ditlevsen, (Automester Anders Pedersen, Gredstedbro) Ivan Christian Haahr, (Ølgod Autoopretning, Ølgod) Casper Albers Hansen, (Bredsten-Balle Auto ApS, Bredsten) Stefan Fejrskov Kristensen, (Jøker'S Autoophug A/S, Ejstrupholm) Nikolaj Haunstrup Merring, (Bilforum Herning A/S, Snejbjerg) Kris Bjergstrøm Nissen, (Jan Mikkelsen Autoværksted ApS, Agerbæk) Dennis Harboe Pedersen, (Bendtsen Biler A/S, Herning) Martin Kamp Stampe, (Carsten Jessen, Lem A/S, Lem) Peder Pagh Svendsen, (Halles Auto V. Henrik Mathiasen, Varde) Tommi Sørensen, (Bent Pedersen A/S, Esbjerg) Tobias Bækby Tornel, (Automester Christian Grundahl ApS, Esbjerg) Uddannelsesleder Ove Kviesgaard Side 9

10 Lærling blev landsvinder Autolærling Nikolaj H. Merring blev landsvinder på sin viden om bilens hjulophæng. Side 10 En af Skjern Tekniske Skoles dygtige autolærlinge, Nikolaj H. Merring, blev en ud af tre landsvindere af Monroe Scholarchip, der blev afviklet for 12. år i træk. Den fornemme præstation understreges af, at mere end 300 lærlinge fra 17 tekniske skoler deltog i Monroe Scholarchip, der handler om at erhverve sig viden om bilens hjulophæng. I den anledning har Nikolaj H. Merring og de to andre landsvindere besøgt Monroes støddæmperfabrik og forsknings - og udviklingscenter i Belgien. Rejsen var en del af præmien, der også omfatter et diplom og en værktøjskasse fyldt med kvalitetsværktøj. - Det er flere år siden, vi har haft så mange deltagere, og jeg er imponeret over, hvor meget lærlingene har tilegnet sig af viden på området. Det vidner om høj motivation og interesse for støddæmperne og deres betydning for sikkerheden, siger salgs- og marketingdirektør Bernhard Nørby hos Monroe i Danmark. Måske en fremtid som selvstændig? - Jeg har planer om at fortsætte som mekaniker, når læretiden er udstået næste år. Senere har jeg måske lyst til at blive selvstændig, eventuelt sammen med en kompagnon. Jeg kunne også tænke mig at handle med biler, men det skal stadig være kombineret med mekanikerarbejde, siger Nikolaj H. Merring. Han går på Skjern tekniske Skole, som han mener, har en rigtig god uddannelsesafdeling. Han kan godt lide at lære om den nye teknik, men også det om salg og service. Monroe Scholarships formål er at sætte fokus på bilens støddæmpere og hjulophæng blandt kommende automekanikere. Baggrunden er, at støddæmperne er ret upåagtede trods deres vitale betydning for bilens køreegenskaber og trafiksikkerheden. Nikolaj H. Merring på sin læreplads Bilforum Herning i Snejbjerg tilfældigvis i gang med et hjulophæng. Tre nyudlærte hædret med bronze Lastvognsmekaniker Trine Molbech Pedersen, lastvognsmekaniker Henry Dam Andsbjerg og klejnsmed Michael Sulkjær Villadsen fra Skjern Tekniske Skole har fået deres svendeprøve og personlige egenskaber bedømt til at være værdige til Metalindustriens Lærlingeudvalgs Pris i bronze. Det kræver bl.a. at svendeprøven bestås med karakteren 12 - altså højeste karakter. De fik priserne overrakt på Den Sorte Diamant i København. 38 nyudlærte unge fra hele landet havde kvalificeret sig til prisen indenfor deres respektive fag. 30 af dem fik prisen i bronze, seks i sølv og to i guld. Bronzemedaljetager Trine Molbech Pedersen er udlært som lastvognsmekaniker hos Jyske Dragonregiment i Holstebro, og bronzemedaljetager Michael Sulkjær Villadsen er udlært som klejnsmed hos J.C. Løkkes Maskinfabrik A/S i Bøvlingbjerg. Prismodtager Henry Dam Andsbjerg er udlært som lastvognsmekaniker hos Ejnar Hessel i Holstebro. Det er Skjern Tekniske Skole, som sammen med deres arbejdspladser, indstillede dem til at modtage Metalindustriens Lærlingeudvalgs Pris. I alt havde Skjern Tekniske Skole otte automekanikere, tre lastvognsmekanikere og to smede med topkarakteren 12 - og de blev alle indstillet til prisen. Heraf slap de tre bronzemodtagere fra Skjern Tekniske Skole gennem priskomiteens nåleøje. De tre prisvindere. Fra venstre: Michael Sulkjær Villadsen, Trine Molbech Pedersen og Henry Dam Andsbjerg.

11 Indsats for flere lastvognsmekanikere Lastvognsværkstederne mangler lærlinge. Det vil Skjern Tekniske Skole rette op på i samarbejde med Iveco i Herning For få unge vælger at uddanner sig til lastvognsmekanikere i forhold til antallet af lærepladser. Det gør Skjern Tekniske Skole, som uddanner lastvognsmekanikere, en indsats for at rette op på. Det sker i samarbejde med Iveco i Herning med en særlig oplysningsindsats overfor eleverne på skolens grundforløb indenfor bil, fly og andre transportmidler. - Hvis bare lidt flere af eleverne ville satse på en læreplads som lastvognsmekaniker, så ville udbud og efterspørgsel passe fint til hinanden. Derfor har vi indledt et samarbejde med Iveco i Herning om at aflive myten om, at jobbet som lastvognsmekaniker er et tungt og beskidt arbejde, siger faglærer Poul F. Hansen. Samarbejdet består bl.a. i, at Iveco har haft værkfører Niels Jørgen Jørgensen, lastvognsmekaniker Henrik Kristensen og to af virksomhedens lærlinge, Lars Bertelsen og Randi Viborg, til møde på skolen for at orientere eleverne om, hvad der er myte og hvad der er fakta om jobbet som lastvognsmekaniker. - Jeg tror nok, det kom bag på mange elever, at en moderne lastvogn i dag har lige så mange elektroniske styringer som en personvogn, siger Poul F. Hansen. Lastvogne udfordrer kreativiteten De to lærlinge hos Iveco er også elever på Skjern Tekniske Skole og de er ikke i tvivl om, at de har valgt rigtigt. - Det er langt lettere at reparere lastvogne. Et besværligt arbejde som at skifte en kobling tager normalt kun 3 timer. På en personvogn kan det tage op til en arbejdsdag. Motorrummet på en lastvogn er ikke så tæt pakket. Der er god plads til fingrene. Det er meget nemmere at komme til de enkelte dele. Desuden er arbejdet på mange måder mere interessant og varieret, for ikke to lastvogne er udstyret ens. F.eks. er førerkabinen tit meget forskelligt indrettet med bl.a. køleskab og andre bekvemmeligheder. Man får virkelig udfordret sin kreative sans og opfinderevne, når man skal klargøre en ny lastvogn til kunden, siger Lars Bertelsen og Randi Viborg. Poul F. Hansen tilføjer, at netop kreativiteten og opfinderevnerne giver lastvognsmekanikerne særlig gode muligheder for at gå videre til andre jobs. Han har i øvrigt foretaget en lille undersøgelse blandt 97 elever, som i øjeblikket går på skolens grundforløb indenfor bil, fly og andre transportmidler. Af dem ønsker otte elever at blive lastvognsmekaniker, 10 at blive landbrugsmaskinmekaniker, seks at blive cykel/ motorcykelmekaniker. To vil være henholdsvis plade- og landbrugssmed, mens hele 71 ønsker at blive automekaniker. - Kan vores kampagne få syvotte af eleverne på grundforløbene til at vælge lastvognsmekanikerretningen, så er missionen lykkedes. Så er der lærepladser og lærlinge til alle, siger Poul F. Hansen. Årets Læreplads Lind Jensens Maskinfabrik A/S i Højmark er blevet hædret med prisen Årets Lokale Læreplads Forstander Arne Refslund, Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern, overrakte prisen til værkfører Holger Vestergaard, som modtog den på virksomhedens vegne. Til stede var også klejnsmedlærling Thomas Bjerregaard, som har indstillet sin læreplads til hæderen. Thomas Bjerregaard fremhæver, at virksomheden har formået at gøre hans læretid utrolig spændende. Således har virksomheden en detaljeret handleplan for, hvad en lærling skal gennemgå. Det har betydet, at han har deltaget i processerne i alle virksomhedens afdelinger. Det synes jeg virker rigtig godt. Og så føler jeg, at man bliver taget alvorligt, hvis man kommer med forslag til, hvordan det kan blive en bedre arbejdsplads. Man bliver behandlet på lige fod med alle svendene, måske endda lidt bedre, skriver Thomas Bjerregaard i sin indstilling. 11

12 Christina og Maria gav ny eksamen en flot start De to elever hos Mad til Mennesker på Skjern Tekniske Skole serverede perfekt stegt kalvekød for censor og demonstrerede evnen til at smage maden til. Det indbragte dem topkarakteren 12 Der er rift om eleverne i levnedsmiddelbrancen. Se forsiden! Borddækning indgik også i eksamen. Her er det Maria Nygaards bord. Fra venstre Christina Nielsen, faglærer Jeanette Hørup Sørensen, censor Preben Susgaard og Maria Nygaard. To elever på Skjern Tekniske skoles grundforløb Mad til Mennesker imponerede censor Preben Susgaard så meget, at han uden tøven tildelte dem et 12- tal hver. Preben Susgaard er én af landets mest velanskrevne kokke og har derfor stor succes med sin mad-ud-af-husetforretning i Ringkøbing, så han er ikke nem at imponere. De to dygtige elever er Christina Nielsen og Maria Nygaard, begge 18 år og fra henholdsvis Skjern og Rækker Mølle. Grundforløbseksamen er en nyskabelse, som blev indført ved lov sidste år. Og Christina Nielsen og Maria Nygaard er de to første grundforløbselever, som Mad til Mennesker har haft oppe til eksamen. Så med to topkarakterer kan man da kun sige, at vi har fået en flyvende start Side 12 på den nye eksamen, siger de to elevers faglærer Jeanette Hørup Sørensen. Christina Nielsen serverede ovnstegt hellefisk og rosastegt kalveinderlår for censor, og Maria Nygaard serverede fiskesuppe med hellefisk og langtidsstegt kalveinderlår. - Hvis det her er standarden, så lærer de virkelig meget på Skjern Tekniske Skole, siger censor Preben Susgaard. Han nævner specielt, at kødet var stegt perfekt og at maden var smagt godt til, så de forskellige smagsvarianter rigtig kom til deres ret. De flotte karakterer gives også for grundforløbets teoretiske del indenfor fagene miljø, naturfag, sundhed, hygiejne og en række forskellige læringsaktiviteter. Det var med stolthed, at Christina Nielsen forældre, hendes storesøster og lillebror hørte om det gode resultat. Også selvom det betyder, at de selv skulle til at lave mad. Det har Christina Nielsen hidtil gjort for dem med stor fornøjelse. Men 1. april startede hun i lære som kok på restauranten Sandgården i Søndervig. Maria Nygaard derimod bliver ikke i branchen, men har besluttet sig for en uddannelse som tandtekniker. Så for hende har grundforløbet hos Mad til Mennesker været en afklaring af, at hun ikke skulle være kok, som hun havde en forventning om. Men tiden er bestemt ikke spildt. Jeg kan bruge meget af det, jeg har lært hos Mad til Mennesker i uddannelsen til tandtekniker - bl.a. hygiejne, miljø og førstehjælp, siger Maria Nygaard. Grundforløbene hos Mad til Mennesker på Skjern Tekniske Skole spænder fra kok, tjener, ernæringsassistent, cater, bager, konditor, slagter, smørrebrødsassistent, ferskvareassistent, hotel- og fritidsassistent og receptionist m.v. Få en god snak med Ole & Ole Vore uddannelsesvejledere er klar ved telefonen. Ring til dem på og