Klimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016"

Transkript

1 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016 Klimaskærm

2 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering. Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. I dette katalog finder du energiløsninger til klimaskærmen, mens energiløsninger til installationer er samlet i et andet tilsvarende katalog. De er fuldt opdaterede i forhold til BR15 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt. Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og finde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning. Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt. Ring til os på telefon Du kan også skrive til Find yderligere information og beregner på 2

3 Katalog for klimaskærm TAG OG LOFT Efterisolering af fladt tag... 5 Efterisolering af loft... 9 Efterisolering af skunk Efterisolering af tagrem Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Efterisolering af mansardtag - indefra Udskiftning af ovenlyskupler Udskiftning af ovenlysvinduer FACADE, VINDUER, RUDER OG DØRE Udskiftning af vinduer med termoruder Udskiftning af termoruder Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Udskiftning af vinduer med et lag glas Udskiftning af yderdøre Hulmursisolering Udvendig efterisolering af let ydervæg Indvendig efterisolering af let ydervæg Udvendig efterisolering af tung ydervæg Indvendig efterisolering af tung ydervæg GULV, SOKKEL/FUNDAMENT OG KÆLDER Efterisolering af sokkel Efterisolering af terrændæk Efterisolering af kældergulv Efterisolering af gulv over krybekælder Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Indvendig efterisolering af kældervæg Udvendig efterisolering af kældervæg VENTILATION Ventilation skal der til FRA LAMBDAVÆRDI TIL ISOLERINGSTYKKELSER ØVRIGE ENERGILØSNINGER YDERLIGERE VÆRKTØJER PÅ BYGGERIOGENERGI.DK

4 TAG OG LOFT Efterisolering af loft og den øvrige tagkonstruktion inklusiv tagrem samt udskiftning af nye ovenlysvinduer eller kupler giver gode besparelser på energiregningen og en god komfort. Det er især vigtigt, at håndværkeren opfordrer bygningsejeren til at få øget isoleringstykkelsen og gøre noget ved ovenlysene, når der alligevel skal foretages arbejde på tag og loft. Det giver mulighed for god rentabilitet for bygningsejeren, fordi der i forvejen er renoverings arbejde i gang. Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Energiløsning UDGIVET OKTOBER REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af fladt tag Efterisolering af flade tage med tagbelægning af tagpap udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven på den eksisterende tagbelægning. Energibesparelse Ny samlet isoleringstykkelse Hvis loftets eksisterende isolering er mindre end 200 mm, bør det efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 75 mm Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering 100 mm 125 mm Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nyt tag og isolering forøger husets værdi 150 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K Parcelhus Funkisvilla Zinkprofil Kasserende Ny tagpap Eksist. tagpap / dampspærre Indstøbt tagrende Ny kileskåret isolering, fald 1:40 Ny tagpap Eksisterende tagpap Vindbræt Eksist. isolering Drypnæse Eksisterende isolering (kork) Ny kileskåret isolering Koldt tag Fald 1:40 Fig. 1 Koldt tag: Udvendig merisolering af koldt tag med kasserende langs stern for at undgå høj sternkant. Parcelhus Tagrende Ny tagpap Eksist. tagpap / dampspærre Fig. 3 Varmt tag: Typisk varmt tag med udvendig isolering. Vindbræt Koldt tag Eksist. isolering Ny kileskåret isolering Fald 1:40 Fig. 2 Koldt tag: Udvendig merisolering af koldt tag med en ny udvendig tagrende, så høj sternkant undgås. 51

6 Efterisolering af fladt tag Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et loftareal på 140 m 2 skal have nyt tag. I den forbindelse efterisoleres taget udefra, så loftisoleringen bliver fremtidssikret. Den eksisterende tagkonstruktion er udført med 100 mm isolering. Der efterisoleres med yderligere 300 mm til i alt 400 mm isolering. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 31 kwh/m² 31 kwh/m² x 140 m² = kwh kwh /11 kwh/m 3 = 395 m³ 7,25 kr./m 3 x 395 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 890 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Den nye tagflade skal have en taghældning på mindst 1:40. Taghældningen kan enten etableres i underlaget for isoleringen (typisk bjælker og listelofter), eller ved vandret underlag i selve isoleringen ved brug af kileskåret isolering. Udtjente ovenlyskupler udskiftes, inden den nye konstruktion opbygges, og der udføres en tæt samling til den eksisterende tagbelægning. Se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af ovenlyskupler. Den nye tagbelægning skal udføres med en opkant på minimum 150 mm ved alle taggennembrydninger. Eventuelle taghætter for udluftning af tagpaptag fjernes helt, og hullet efter dem lukkes tæt. Den eksisterende tagbelægning rengøres og efterses for evt. skader, der udbedres, således at der sikres en tæt tagbelægning, der kan fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Forudsætningen for det er, at den eksisterende dampspærre er perforeret. Inden efterisoleringen udføres, skal den eksisterende tagbelægning være helt tør og uden lunker eller buler. Lunker kan udlignes ved udlægning af tagpapstrimler eller en afretningsmasse bestående af perlite og asfalt. Buler punkteres og repareres, så tagpappen er tæt. Isoleringen udlægges direkte på den eksisterende tagbelægning med en isoleringstykkelse, der over hele tagarealet svarer til mindst 2 gange den isoleringstykkelse, der haves i det eksisterende tag. Hvis det eksisterende tag er et koldt tag, dvs. med en ventilationsspalte mellem isoleringslag og tagbelægning, skal spalten lukkes effektivt for ikke at miste effekten af efterisoleringslaget. Først isoleres spalten, og derefter opsættes fugede vindbrædder i forlængelse af ydervæggen og op til tagbelægningens underlag - som vist i figur 1 og 2. Hvis det eksisterende tag er vådt, dvs. træfugten er over %, skal ventilationsspalten forblive åben, indtil konstruktionen er tør, fx efter et år. Tagkonstruktionen skal udføres med effektivt afvandingssystem til regnvand. Det anbefales, at det udføres med synlige nedløbsrør og tagrender af hensyn til senere inspektion. Sternkanten udføres med en højde, der passer til husets arkitektur. Der kan evt. udføres en skrå afslutning af efterisoleringslaget for at mindske den visuelle effekt af den øgede isolering set nedefra. 6

7 Efterisolering af fladt tag Tjekliste Undersøg Eksisterende tagbelægning Tagkonstruktionen Ovenlyskupler Aftrækskanaler Andre installationer Spørgsmål Svar Løsning Er der skader på den eksisterende Hvis ja: se 1 tagbelægning, der har medført fugtindtrængning? Er tagkonstruktionen sund uden råd, Hvis ja: se 2 svamp eller insektangreb? Er der ældre ovenlyskupler? Hvis ja: se 3 Er der aftrækskanaler til naturlig Hvis ja: se 4 ventilation? Er der fx el-, antenne- eller Hvis ja: se 5 alarminstallationer? 1. Eksisterende tagbelægning tagbelægningen er utæt, skal isoleringens fugtindhold undersøges. Hvis isoleringen indeholder mere end 1 2 kg vand pr. m² tagflade, skal der opbygges en ny tagkonstruktion med ny indvendig dampspærre. 2. Tagkonstruktion Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktionen, skal der tilkaldes en særlig fagkyndig person eller forsikringsselskab. Indeklima Når taget efterisoleres, bliver loftets overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader. 3. Ovenlyskupler Normalt skal ovenlyskupler udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes, idet ovenlyskupler af ældre dato isolerer meget dårligt. Der skal efterfølgende udføres en tæt samling til både den nye og gamle tagbelægning. Den nye tagbelægning udføres med en opkant på mindst 150 mm omkring ovenlyskuplen. Ved udskiftning af ovenlyskupler skal der anvendes isolerede karme dels for at undgå kondens på karmene og dels for at opfylde isoleringskravene. 4. Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler i loftet skal disse forlænges, efterses for skader og evt. rengøres. Både den nye og den eksisterende tagbelægning skal slutte helt tæt omkring disse. Aftrækskanaler bør være kondensisolerede. 5. Andre installationer Er der fx el-, antenne- eller alarminstallationer, skal disse afmonteres, inden efterisoleringen udføres. 7

8 Efterisolering af fladt tag Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Efterisolering af flade tage (27) Tagkonstruktioner med lille hældning (47) Udvendigt isolerede flade tage (47) Afledning af vand fra flade tage ved skybrud (27) Varme tage - efterisolering og fugtforhold (47) Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Tappapbranchens oplysningsråd Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 8

9 Energiløsning Efterisolering af loft UDGIVET JUNI REVIDERET DECEMBER 2015 Denne energiløsning vedrører efterisolering af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altid efterisoleres samtidig. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af loftet forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering U = 0, Lavenergi 400 mm isolering U = 0,10 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K. Parcelhus, statslånshus Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag Teglsten Parcelhus, murermestervilla, halvtredservilla i 1½ plan Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 20 mm ventilationsåbning med net Vindbræt 70 mm luftspalte Fugemasse Ny isolering Eksisterende isolering Eksisterende dampspærre Ny isolering Eksisterende isolering Ventilationsprofil med drænkanal Eksisterende dampspærre Funkisvilla, bungalow Vindbræt 20 mm ventilationsåbning Dampspærre Fugemasse Ventileret hulrum Net i udhæng Ny isolering Eksisterende isolering 91

10 Efterisolering af loft Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg På et 130 m² loft med 100 mm eksisterende isolering udlægges yderligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. 24 kwh/m² 130 m 2 x 24 kwh/m² = kwh/år kwh /11 kwh/m³ = 284 m³ 7,25 kr./m 3 x 284 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 640 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem en ventilationsåbning op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kulde broen begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på mm afhængigt af, om tagets hældning er over eller under 10 grader. Ventilationsåbningen må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Taget bør være ventileret ved kip eller i gavle også, så skorstenseffekt opnås. Da der efterisoleres, så der er mere end 150 mm isolering i alt, skal loftkonstruktionen være diffusions- og konvektionstæt fx med en omhyggeligt udført dampspærre. Hvis dampspærren placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering. Defekte måtter i eksisterende isolering udskiftes. Større spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrimler, og mindre spalter og huller fyldes med løsfyld (granulat), så den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må ikke trykkes. Hvis den eksisterende isolerings overflade er mere end 50 mm under spærfodens eller hanebåndets overside, isoleres til overside af spærfod med nye isoleringsmåtter. Overfladen på isoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodens overside eller hanebånd. Hen over spærfod eller hanebånd og udbedret eksisterende isole ring udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isolering udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag. Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlin ger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbræd der. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning. Isoleringen kan også blæses ind i form af granulat. Det kræver, at det skrå vindbræt stikker mindst 50 mm op over den indblæste isolerings overside. 10

11 Efterisolering af loft Tjekliste Undersøg Tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er taget tæt og i god stand? Hvis nej: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 2 Ventilation Er huset tilstrækkeligt ventileret? Hvis nej: se 3 Eksisterende isolering Er eksisterende isolering korrekt udført, og er den intakt? Hvis nej: se 4 Dampspærre Er der dampspærre på den varme side af isoleringen? Hvis nej: se 5 Indskudsbrædder Er der indskudsbrædder? Hvis ja: se 6 Gangbroer Er eksisterende gangbroer egnede og tilstrækkelige? Hvis nej: se 7 Fri over isoleringen Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: se 8 Loftlem Er den eksisterende loftlem isoleret? Hvis nej: se 9 1.Tagbelægning Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Hvis tagbelægningen er klar til udskiftning, bør udskiftningen ske inden eller senest samtidig med efterisoleringen af loftet. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det er nemmere at komme til isoleringen, når taget er åbent. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 3. Ventilation Når loftkonstruktionen tætnes i forbindelse med efterisolering, er det vigtigt at sørge for tilstrækkelig ventilation af huset på anden vis. Der bør som minimum luftes ud tre gange om dagen i 5-10 minutter med gennemtræk. For at sikre et minimum af frisk luft, kan der med fordel monteres udeluftventiler i opholdsrum. 4. Eksisterende isolering Ødelagt eller nedtrådt isolering udskiftes. 5. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig,eller mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre. Dampspærren kan monteres over eller under den eksisterende loftbeklædning. Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende loftbeklædning, montere dampspærren og opsætte ny loftbeklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg eller rem og skillevægge opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. Denne løsning stiller krav om, at lampeudtag er lufttætte. For at kunne montere dampspærren over loftsbeklædningen, skal eksisterende isolering samt eventuelle indskudsbrædder og -ler fjernes. Dampspærren monteres mellem spærene eller hanebåndene og føres 50 mm op ad spærside, hanebånd og ydervæg eller rem, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fuge bånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, således at den ikke perforeres. Hvis dampspærren placeres over spærfoden eller hanebåndet, skal eventuel eksisterende dampspærre fjernes eller perforeres godt og grundigt. Over dampspærren skal der minimum isoleres med to tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. 6. Indskudsbrædder Hvis det er muligt, bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes for at give mest mulig plads til isoleringen. Dette er nemmest, når der skiftes tagbelægning samtidig. 7. Gangbroer Gangbroer skal hæves svarende til den nye isoleringstykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer oven på den eksisterende gangbro. 11

12 Efterisolering af loft Der skal være gangbro fra loftlem til alle relevante steder i tagrummet fx ovenlysvinduer og installationer samt på langs af tagrummet for inspektion og vedligeholdelse af taget. Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset, så de må ikke bare sløjfes. 8. Fri over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gulv eller opbevaringsplads i tagrummet, skal der sørges for fri ventilation under. 9. Loftlem Loftlemmen bør skiftes ud til en isoleret og tæt model. 10. Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og evt. rengøres. Undertag og dampspærren skal slutte helt tæt omkring kanalerne. Indeklima Når loftet efterisoleres, bliver dets overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader. Aftrækskanalerne bør være kondensisolerede. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Tagkonstruktioner med stor hældning (42) Dryp fra tagkonstruktioner (47) Tagunderlag af krydsfiner (47) Undertage af banevarer (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum. Bygningsreglement BR15 Dansk Undertagsklassifikationsordning Se filmen: Efterisolering af loft (i et parcelhus) Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 12

13 Energiløsning Efterisolering af skunk UDGIVET JUNI 2009 REVIDERET DECEMBER 2015 For at spare energi bør husets skunk efterisoleres, hvis den er tilgængelig, og hvis skunkens væg og gulv har en isoleringstykkelse, der er mindre end 200 mm. Energibesparelse Ny samlet isoleringstykkelse Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, bør skunk og loft altid efterisoleres samtidig. Eksisterende isoleringsstykke 0 mm Minimum 300 mm isolering U = 0,12 Lavenergi 400 mm isolering U = 0,10 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år mm Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering 100 mm 125 mm 150 mm Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering 175 mm 200 mm Fordele Mindre varmetab fra skunkvægge/loft i stueetage Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 udslip Efterisolering af skunken forøger husets værdi Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda værdi på mw/m K. Murermestervilla Parcelhus og halvtredservilla i 1½ plan 20 mm ventilationsåbning med net Ventilationsprofil med drænkanal Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 70 mm ventileret hulrum Dampspærre Puds på strå / brædder 100 mm eksist. isolering 2 x 100 mm ny isolering Skot mellem bjælker Bjælke Indskudsler 2 x 100 mm ny isolering 20 mm ventilationsåbning med net Ventilationsprofil med drænkanal Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 70 mm ventileret hulrum 2 x 100 mm ny isolering Gips Brædder Dampspærre Skot mellem bjælker Bjælke 100 mm eksist. isolering 100 mm eksist. isolering 2 x 100 mm ny isolering 13

14 Efterisolering af skunk Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med et etageareal på 130 m² og udnyttet tagetage med en skunkvægshøjde på 1,2 m. Skunkvægsareal = 35 m². Skunkgulvsareal = 37 m². De er tre uisolerede skunklemme á 60 x 60 cm. Isoleringen på skunkvæggen øges til 400 mm fra oprindeligt 100 mm. Isoleringen på skunkgulvet/bjælkelaget øges til 300 mm fra oprindeligt 50 mm. Lemmen efterisoleres med en 100 mm polystyren plade. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende Årlig energibesparelse kwh Skunkvæg: 26 kwh/ m² Skunkgulv: 44 kwh/ m² Pr. skunklem: 43 kwh/år Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Skunkvæg: 35 m² x 26 kwh/m² = 910 kwh Skunkgulv: 37 m² x 44 kwh/m² = kwh Skunklem: 3 x 43 kwh = 129 kwh kwh kwh /11 kwh/m 3 = 242 m³ 7,25 kr./m 3 x 242 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 547 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8 10 kwh. 1 m³ naturgas = 9 11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem en ventilationsåbning op i det ventilerede hulrum mellem eventuelt undertag/ tagbelægning og isolering. Det lodrette vindbræt monteres længst mu ligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbræd derne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 20 mm. Ventilationsåbningen må ikke blokeres fx af nedhængen de undertag. Taget bør være ventileret ved kip eller i gavle også, så skorstenseffekt opnås. Da der efterisoleres, så der er mere end 150 mm isolering i alt, skal væg og gulvkonstruktionen i skunken være diffusions og konvektionstæt fx med en omhyggeligt udført dampspærre.dampspærren placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget. Herved er den godt beskyttet mod fremtidig perforering. Den nye isolering på skunkvæggens yderside kan fastholdes med hønsenet, ståltråd eller forskallingsbrædder sømmet til eksisterende konstruktion eller påforede regler. Disse monteres, så det svarer til den planlagte isoleringstykkelse. Isoleringen udføres bedst i to lag med forskudte samlinger Derefter udføres gulvisoleringen gerne med mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Der anvendes evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælker undgås. Hvis der er varmerør i skunken, skal der være en gangbro, så disse kan inspiceres. Eventuel skunklem skal efterisoleres og tætnes. Den begrænsede plads i skunken gør, at rækkefølgen på efterisoleringsarbejdet har stor betydning for et godt resultat. Alternativ løsning varm skunk Ovenstående efterisoleringsmetode af skunken anbefales, men alternativt kan der udføres en efterisolering af den skrå tagflade i skunken mellem spær samt påforing med lægter til supplerende isoleringslag. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip. 14

15 Efterisolering af skunk Tjekliste Undersøg Tagbelægningen Spørgsmål Svar Løsning Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis nej: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis ja: se 2 Skot under skunkvæg Er der udført lufttæt skot mellem spærfødder under skunkvæg? Hvis nej: se 3 Dampspærre Er dampspærren intakt og placeret på den varme side af isoleringen? Hvis nej: se 4 Skunklem Er skunklemmen isoleret, og slutter den tæt? Hvis nej: se 5 Gangbro Er der en gangbro i skunken? Hvis nej: se 6 Fri over isoleringen Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: se 7 Skråvægge Er der skråvægge, der også burde efterisoleres? Hvis ja: se 8 Varme rør Er der rør til varmeforsyning eller varmt brugsvand? Hvis ja: se 9 Gulv i skunk Er trægulvet videreført i skunken? Hvis ja: se 10 Små skunkrum Er skunken for snæver til, at efterisoleringen kan udføres tilfredsstillende? Hvis ja: se Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden skunkisoleringen udføres. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen i skunken. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden iso lering udføres. 3. Skot under skunkvæg Der bør etableres et lufttæt skot, der fuges mellem bjælkefødderne i bjælkelaget under skunkvæggen. Skottet bruges som fast underlag, når dampspærren skal samles. Hvis det ikke er muligt at etablere skot i form af plade eller brædder, kan skottet udføres i tæt tilskårne hårde isoleringsplader. 4. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig eller helt mangler, skal der mon teres en ny. Samlinger tapes med overlap på minimum 150 mm. Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er min dre en 100 mm, kan en ny dampspærre opsættes på yder siden af dette isoleringslag under forudsætning af, at der efterisoleres med mindst yderligere 200 mm. 5. Skunklem Er skunklemmen udtjent, bør der monteres en ny skunklem. Skunklemmen skal slutte tæt til ydervægge hele vejen rundt og bør efterisoleres med minimum 200 mm, som fx kunne være en fastgjort isoleringplade af polystyren. Tætningen til skunkvæggen bør udføres med en fleksibel tætningsliste, der kan optage ujævnheder. 6. Gangbro Hvis der er rør eller andre installationer i skunken, der skal kunne efterses, skal der etableres en gangbro. 7. Fri over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, så eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til skunkrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gangbro i skunken, skal der sørges for fri ventilation under den. 8. Efterisolering af skråvæg Hvis der er skråvægge, der alligevel skal efterisoleres, kan arbejdet med fordel udføres samtidig. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip indefra" eller "Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra afhængigt af, om skunkisoleringen udføres, når tagbelægningen skiftes eller ej. 15 3

16 Efterisolering af skunk 9. Varme rør Hvis der findes varmeforsyningsrør til centralvarme eller varmt brugsvand, skal rørisoleringen tjekkes og evt. efterisoleres. 10. Gulv i skunk Hvis gulvet er videreført i skunken, bør det fjernes for at komme til at udføre isoleringen ordentligt. Brædderne kan evt. genbruges til gangbro. 11. Små skunkrum Hvis skunken er så snæver, at isoleringsarbejdet ikke kan udføres tilfredsstillende, kan der i stedet indblæses isoleringsgranulat i hele skunkrummets volumen. For at fastholde granulaten i blæsevejr kan der enten op sættes fx 50 mm hårde isoleringsplader mellem spær, eller der kan hæftes et diffusionsåbent undertag på undersiden af spærene. Inden dette udføres, skal tætningen af gulv og vægkonstruktion sikres fx ved brug af dampspærre. Indeklima Når skunken efterisoleres, bliver overfladerne varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for indvendig kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt isolering.dk SBi anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG ERFA Erfaringsblade: (27) Undertage diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Dampspærrer udførelse og detaljer mod opvarmede rum (27) Tagkonstruktioner med stor hældning (42) Dryp fra konstruktioner (47) Tagunderlag af krydsfiner (47) Undertag af banevarer erfa.dk Bygningsreglement BR15 Virksomhedens stempel og logo: Dansk Undertagsklassifikationsordning: Filmen: Efterisolering af skunk på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 16

17 Energiløsning Efterisolering af tagrem UDGIVET JUNI REVIDERET DECEMBER 2015 Tagremme isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse Ny samlet isoleringstykkelse Minimum Indvendig 120 mm isolering U = 0,27 Minimum Udvendig 180 mm isolering U = 0,20 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Minimum: Indvendigt 120 mm eller udvendigt 180 mm isolering, afhængigt af hvor remmen er placeret, dvs. hvor der er plads til isoleringen. 0 mm 50 mm Isolering til lavenerginiveau kan opnås ved udvendig efterisolering af let eller tung ydervæg, der fortsættes op forbi tagremmen. Se Videncentrets energiløsninger: Udvendig efterisolering af tung ydervæg og Udvendig efterisolering af let ydervæg. Fordele Mindre varmetab gennem tagrem Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udslip Efterisolering af tagrem forøger husets værdi 100 mm 125 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K Vindbræt Vindbræt Diffusionsåben udvendig beklædning Eksist. isolering 50 mm Ny isolering 70 mm Ny dampspærre Ny indvendig beklædning Eksist. isolering 50 mm Ny isolering 130 mm 17 1

18 Efterisolering af tagrem Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med 30 meter uisoleret tagrem med dimensionen 100 x 300 mm efterisoleres med 180 mm isolering udvendig. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh 75 kwh/m² 75 kwh/m 2 x 30 m x 0,3 m = 675 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 675 kwh/11 kwh/m 3 = 61,4 m 3 7,25 kr./m 3 x 61,4 m 3 = 445 kr. 0,205 kg/kwh x 675 kwh = 138 kg Udførelse Efterisolering af rem kan foregå indvendigt eller udvendigt alt efter, hvor remmen er placeret. Indvendig efterisolering Remmen renses for eventuel maling. Derefter opsættes underlag til at kunne montere dampspærre og indvendig beklædning på efterfølgende. En dampspærre opsættes med tæt samling til den ind vendige ydervægsbeklædning og til loftbeklædningen. Ved vindues-/dørpartier videreføres dampspærren med tæt samling til overkarmen. Der afsluttes med indvendig beklædning, og i vinduespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen. Udvendig efterisolering Det inderste af tagudhængets beklædning nedtages. Der opsættes underlag til at kunne montere diffusionsåben udvendig beklædning på efterfølgende. Som vindtætning af den nye isolering kan underlaget/ beklædningen videreføres parallelt med taget med et vindbræt. Se illustrationen på forrige side. Ny isolering opsættes udvendigt uden på eksisterende isolering og tagrem. Evt. tilpasses et isoleringsstykke til placering over tagrem. Dernæst opsættes diffusionsåben udvendig beklædning. I vinduespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen, og i enderne lukkes med en tilsvarende beklædning. Ved tagfoden må efterisoleringen af tagremmen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen. Der afsluttes med tætning indvendigt med fugemasse rundt om tagremmen. 18

19 Efterisolering af tagrem Tjekliste Undersøg Tagrem Spørgsmål Svar Løsning Er tagremmen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 1 Udvendig maling Er der udvendigt anvendt en diffusionsåben maling? Hvis ja: se 2 Indvendig maling Er tagremmen malet på indvendig side? Hvis ja: se 3 1. Tagrem Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i remmen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Udvendig maling Hvis der er udvendig gammel maling, skal den fjernes, og der males derefter med diffusionsåben maling. Indeklima Når tagremmen efterisoleres, bliver den indvendige overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, og er dampspærren tæt, mindskes risikoen for indvendig kondens og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk fra de kolde overflader. 3. Indvendig maling Ved indvendig efterisolering skal maling fjernes, så eventuel fugt indefra kan diffundere ud gennem remmen. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade: Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 19

20 Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - indefra Energiløsning UDGIVET JULI REVIDERET DECEMBER 2015 Skråvægge og lofter til kip isoleret med mindre end 200 mm bør efterisoleres til nedenstående minimum s - an befaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, bør skunk, skråvæg/ loft til kip og loft altid efterisoleres samtidig. Se Videncentrets energiløsninger: Efterisolering af skunk, Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra og Efterisolering af loft. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af skråvæg eller loft til kip forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering U = 0,12 Lavenergi 400 mm isolering U = 0,10 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K Parcelhus, murermestervilla, halvtredservilla i 1½ plan Parcelhus, statslånshus Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag Eksist. spær 175 mm Påforingsspær 150 mm 20 mm ventilationsåbning med net Ventileret hulrum Eksist. spær Påforingsspær Ialt 300 mm Gips Dampspærre 50 mm ny isolering 150 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering 60 mm eksist. isolering 190 mm ny isolering Dampspærre 50 mm ny isolering 20 1

21 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25 taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Tagbelægning på diffusionsåbent undertag er forholdsvis ny og skal ikke skiftes. Tagkonstruktionen er en bjælkespærskonstruktion af 45x200 mm spær. Isoleringen mellem spærene øges til 200 mm fra oprindeligt 100 mm. Nedenunder påfores med regler til yderligere 100 mm isolering. Den totale isoleringstykkelse bliver dermed 300 mm. Isoleringen kan opsættes i hele spærets dimension på 200 mm, fordi undertaget er diffusionsåbent. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 24 kwh/m² x 150 m² = kwh kwh /11 kwh/m 3 = 327 m³ 7,25 kr./m 3 x 327 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 738 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Loft, eventuel dampspærre og isolering nedtages. Undertag, understrygning eller tagbelægning kontrolleres, og eventuelle utætheder udbedres. Spærene påfores, så den samlede spærhøjde giver plads til 250 mm isolering plus ventileret hulrum mellem isolering og undertag eller tagbelægning uden undertag. Ny isolering opsættes mellem spær med ventileret hulrum over. Hvis der er undertag af banevare, skal det ventilerede hulrum under undertaget være 70 mm højt. Hvis der er fast undertag, eller taget er uden undertag, skal det ventilerede hulrum under undertaget/taglægterne være 50 mm. Hvis isoleringsmaterialet udvider sig, bør det fastholdes, så det ventilerede hulrums højde er konstant. Det kan gøres ved at montere ståltråd over isoleringen. Da der efterisoleres, så der er mere end 150 mm isolering i alt, skal loftkonstruktionen være diffusions- og konvektionstæt fx med en omhyggeligt udført dampspærre. Hvis dampspærren placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering. Dampspærren op sættes, så denne er beskyttet af et mindst 50 mm tykt isoleringslag Dampspærren udføres med tætte samlinger omkring eventuelle ovenlysvin duer, lampeudtag og ventilations- eller aftrækskanaler. Der afsluttes med ny loftbeklædning og evt. tilpasning af nye lysningspaneler omkring ovenlysvinduer. Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem en ventilationsåbning op i det ventilerede hulrum mellem eventuelt undertag/ tagbelægning og isolering. Det lodrette vindbræt monteres længst mu ligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbræd derne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skråt vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 20 mm. Ventilationsåbningen må ikke blokeres fx af nedhængen de undertag. Taget bør også være ventileret ved kip eller i gavle, så skorstenseffekt opnås. 21

22 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Tjekliste Undersøg Tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis ja: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp og insektangreb? Hvis nej: se 2 Ovenlysvinduer Er der ovenlysvinduer? Hvis ja: se 3 Ventilation Er huset tilstrækkelig ventileret? Hvis ja: se 4 Loftshøjde Er der mere end 2,30 m til loftet? Hvis ja: se 5 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 6 Lampeudtag Er der lampeudtag i loftet? Hvis ja: se 7 Skunkvægge Er der skunkvægge? Hvis ja: se 8 1. Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Samtidig udførelse gør arbejdet mere rationelt, da det er nemmere at komme til isoleringen. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft- eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden isolering udføres. 3. Ovenlysvinduer Hvis der er ovenlysvinduer, skal der laves nye lysningspaneler med tæt dampspærre tilpasset til den nye loftkonstruktion. Hvis der er udtjente ovenlysvinduer, bør disse udskiftes til nye med energiruder. Evt. udskiftning af ovenlysvinduer kan med fordel udføres, inden den nye loftisolering udføres. 4. Ventilation Når loftkonstruktionen tætnes i forbindelse med efterisolering, er det vigtigt at sørge for tilstrækkelig ventilation af huset på anden vis. Der bør som minimum luftes ud tre gange om dagen i 5-10 minutter med gennemtræk. For at sikre et minimum af frisk luft, kan der med fordel monteres udeluftventiler i opholdsrum. 5. Loftshøjde Loftshøjden må ikke være mindre end 2,30 i huse med loft til kip. Det betyder, at det ikke er sikkert, at der er plads til 300 mm isolering. Der kan isoleres med den isolering, der er plads til, dvs. spærets højde minus det ventilerede hulrums højde. Brug evt. en isolering, der isolerer bedre end standard. Det er vigtigt, at loftkonstruktionen bliver tætnet i forbindelse med efterisoleringen. 6. Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og evt. rengøres. Det er vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt omkring disse. Aftrækskanalerne bør være kondensisolerede. 7. Lampeudtag Hvis der er lampeudtag, skal de flyttes af autoriseret el-installatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes. 8. Skunkvægge Er der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, hvor efterisolering i skunkrummet ikke er mulig, bør skunkene efterisoleres ved en videreførelse af skråvægsisolering. 22

23 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Indeklima Ved efterisolering af skåvæg/loft til kip, bliver skråvæggens/loftets indvendige overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for indvendig kondens på loftets/skråvæggens inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (27) Tagkonstruktioner med stor hældning (42) Dryp fra konstruktioner (47) Tagunderlag af krydsfiner (47) Undertag af banevarer Bygningsreglement BR15 Virksomhedens stempel og logo: Dansk Undertagsklassifikationsordning Film om indvendig efterisolering af skråvæg Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 23

24 Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - udefra Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra bør udføres i forbindelse med udskiftning af tagbelægning. Ved efterisolering af skråvæg eller loft til kip indefra er isoleringstykkelsen oftest begrænset af den plads, der er mellem loftbeklædningen og taget, og af at isolering indefra tager plads. Derfor kan det være svært at komme til at efterisolere tilstrækkeligt - med mindre det gøres udefra i forbindelse med en tagudskiftning. Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 200 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem skråvæg/loft til kip Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af skråvæg/loft til kip forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering U = 0,12 Lavenergi 400 mm isolering U = 0,10 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K Parcelhus, murermestervilla og halvtredservilla i 1½ plan Parcelhus og statslånshus Påforingsspær 225 mm Eksist. spær 150 mm Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag Vindbræt Fuge 20 mm ventilationsåbning med net Ventileret hulrum Påforingsspær Eksist. spær Gips Dampspærre 100 mm eksist. isolering 240 mm ny isolering 60 mm eksist. isolering Dampspærre Ialt 300 mm 200 mm ny isolering Eksist. spær skæres væk 24

25 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25 taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Taget skal skiftes og i den forbindelse udføres en efterisolering af loftet til kip. Tagkonstruktionen er bjælkespær af 50x150 mm spær, hvor der er isoleret med 100 mm. Den eksisterende tagbelægning og delvist nedbrudte lægter nedtages. Herefter påfores med spær-træ 50 x 150 mm, og der isoleres med 2 x 100 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Der afsluttes med diffusionsåbent undertag. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 24 kwh/m² x 150 m² = kwh kwh /11 kwh/m 3 = 327 m³ 7,25 kr./m 3 x 327 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 738 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Eksisterende tagbelægning og lægter nedtages. Oven på det eksisterende bjælkespær fastgøres et spær, så den samlede spærhøjde giver plads til 300 mm isolering plus ventileret hulrum mellem isolering og undertag eller tagbelægning uden undertag. For tage med undertag af banevare skal det ventilerede hulrum under undertaget være 70 mm. For tage med fast undertag eller tage uden undertag skal det ventilerede hulrum under undertaget/taglægterne være 50 mm. Hvis isoleringsmaterialet udvider sig, bør det fastholdes, så det ventilerede hulrums højde er konstant. Det kan gøres ved at montere ståltråd over isoleringen. Da der efterisoleres, så der er mere end 150 mm isolering i alt, skal loftkonstruktionen være diffusionsog konvektionstæt fx med en omhyggeligt udført dampspærre. Hvis dampspærren placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering. Damp spærren udføres med tætte samlinger omkring eventuelle ovenlysvin duer, lampeudtag og ventilations- eller aftrækskanaler. Oven på den eksisterende isolering og dampspærren efterisoleres der til minimumsniveau, og eventuelt undertag med lister, taglægter og tagbelægning monteres. Tagbelægninger med undertag skal ventileres mellem tagbelægningen og undertaget for at undgå fugtophobninger. For at beskytte taglægterne mod fugt og skabe ventilation under tagbelægningen, hæves lægterne fra undertaget med en 25 mm trykimprægneret liste. Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem en ventilationsåbning op i det ventilerede hulrum mellem eventuelt undertag/tagbelægning og isolering. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 20 mm. Ventilationsåbningen må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Taget bør være ventileret ved kip eller i gavle også, så skorstenseffekt opnås. Ved efterisolering af skråvæg skal ventilationsåbningen nede i skunken opfylde ovenstående. 25

26 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Tjekliste Undersøg Råd, svamp eller skadedyr Spørgsmål Svar Løsning Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp Hvis nej: se 1 eller insektangreb? Ovenlysvinduer Er der ovenlysvinduer? Hvis ja: se 2 Dampspærre Er der intakt lufttæt dampspærre? Hvis nej: se 3 Ventilation Er huset tilstrækkelig ventileret? Hvis nej: se 4 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 5 Skunkvægge Er der skunkvægge? Hvis ja: se 6 1. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden isolering udføres. 2. Ovenlysvinduer Normalt skal ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes. Der skal samtidigt udføres en tæt samling til undertag og dampspærre. 3. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig eller helt mang ler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre. Dampspærren kan monteres oppefra over den eksisterende isolering, forudsat at der ingen dampspærre er i forvejen. Eventuel eksisterende dampspærre fjernes eller perforeres godt og grundigt. Dampspærren monteres mellem spærene og føres 50 mm op af spærside ved skråvæg. Den samles ved loft til kip med dampspærre på loft og i skunk og rem eller ydervæg, den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Over dampspærren skal der minimum isoleres med to tredjedele af den samlede isoleringstykkelse. 4. Ventilation Når loftkonstruktionen tætnes i forbindelse med efterisolering, er det vigtigt at sørge for tilstrækkelig ventilation af huset på anden vis. Der bør som minimum luftes ud tre gange om dagen i 5-10 minutter med gennemtræk. For at sikre et minimum af frisk luft, kan der med fordel monteres udeluftventiler i opholdsrum. 5. Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og evt. rengøres. Undertag og dampspærren skal slutte helt tæt omkring disse. Aftrækskanaler bør være kondensisolerede. 6. Skunkvægge Er der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, og er efterisolering i skunkrummet ikke muligt, bør disse efterisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering. Indeklima Ved efterisolering af skåvæg/loft til kip, bliver skråvæggens/loftets indvendige overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader. 26

27 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (27) Tagkonstruktioner med stor hældning (42) Dryp fra konstruktioner (47) Tagunderlag af krydsfiner (47) Undertag af banevarer Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglement BR15 Dansk Undertagsklassifikationsordning Se filmen: Udvendig efterisolering af skråvæg Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 27

28 Energiløsning Efterisolering af mansardtag - indefra UDGIVET OKTOBER REVIDERET DECEMBER 2015 For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret med mindre end 200 mm. Efterisolering af mansardvægge og skunkgulvene kan udføres indefra, hvis ikke taget står for at skulle udskiftes, og hvis der er et intakt undertag med god restlevetid. Ved en tagudskiftning vil isoleringen med fordel kunne gøres udefra. Efterisoleringen bør ske til nedenstående minimumsanbefalinger eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Fordele Mindre varmetab gennem lofter og vægge Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO2-udledning Efterisolering af mansardtag forøger husets værdi Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse Ny samlet isoleringstykkelse Efterisolering af mansardvægge og gulv i skunke Minimum 300 mm isolering U = 0,12 Lavenergi 400 mm isolering U = 0,10 Energibesparelse i kwh/m² pr. år 0 mm 173/171* 176/174* 50 mm mm mm mm mm mm * Energibesparelse for efterisolering af skråvæg Se figur 5 Se figur 4 Se figur 3 Se figur 2 Figur 1 28

29 Efterisolering af mansardtag - indefra 20 mm ventilationsåbning med net Galvaniseret ståltråd til fastholdelse af isolering Dampspærre Tætning mod plade med klemliste og folieklæber Skot imellem bjælker Ventilationsprofil med drænkanal Drypnæse 20 mm ventilationsåbning med net Vindbræt Dampspærre Tætning mod plade med klemliste og folieklæber Vindbrædt Galvaniseret ståltråd til fastholdelse af isolering Tætning med klemliste og folieklæber Dampspærre Tætning mod rem med klemliste og folieklæber Figur 2: Snittegning i bunden af mansardtaget. Figur 3: Snittegning i toppen af mansardtaget, hvor det fortsætter i skråtag med skunk. Ventileret hulrum 70 mm Ventilationsstuds i undertag Dampspærre Figur 4: Snittegning, hvor skråtage og hanebånd mødes. Figur 5: Snittegning af kip i skråtag med undertag. 292

30 Efterisolering af mansardtag - indefra Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I en patriciervilla med mansardtag er der problemer med at holde varmen i mansardetagen. Tagbelægningen og undertaget er i god stand og har mange års levetid tilbage. Loftrummet over mansardetagen er efterisoleret med 300 mm isolering og har tæt dampspærre, så det besluttes kun at efterisolere mansardvæggene indefra for at løse problemet og opnå bedre komfort. Mansardetagen har et etageareal på 120 m², og væggene er 260 cm høje. Det samlede areal af mansardvæggene er 90 m², når vinduernes areal er fratrukket. Gulvene i skunkrummene bag mansardvæggene har et areal på i alt 15 m². Mansardvæggene er kun isoleret med 50 mm isolering, og det samme gælder gulvene. I tre rum er der en uisoleret skunklem på 60 x 60 cm. Mansardvæggene og gulvene i skunkrummene efterisoleres op til en samlet tykkelse på i alt 300 mm. Skunklemmene efterisoleres med 100 mm polystyrenplade. Villaen opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m³. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 Efterisolering mansardvægge: Efterisolering skunkgulve: Efterisolering af skunklemme: 44 kwh/m 2 44 kwh/m 2 43 kwh/stk Årlig energibesparelse kwh Efterisolering mansardvægge: 44 kwh/m 2 x 89 m 2 = (areal fratrukket skunklemme) Efterisolering skunkgulve: 44 kwh/m 2 x 15 m 2 = Efterisolering af skunklemme: 43 kwh/m 2 x 3 stk. = I alt kwh 660 kwh 129 kwh kwh Årlig energibesparelse m³ gas 4.705/11 kwh/m³ = 428 m³ gas Årlig økonomisk besparelse kr. 7,25 kr./m³ x 428 m³ = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,205 kg/kwh x kwh = 965 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på mw/m K. Udførelse Indvendig efterisolering af et mansardtag foretages, når mansardetagen står for omfattende renovering. Den begrænsede plads i mansardvæggen med det næsten lodrette tag lige bag ved gør, at det er nødvendigt at flytte væggen indad. Dvs. nedtage den eksisterende vægbeklædning, eventuel dampspærre og isolering for at udføre indvendig efterisolering. I samme omgang demonteres radiatorer og elinstallationer, og rør- og kabelføringer ændres, så installationerne tilpasses den efterisolerede mansardvæg og er uden skjulte samlinger. En forudsætning for arbejdets udførelse er, at tag eller undertag bag væggen er tilstrækkeligt tæt til at modstå vand og fygesne udefra. Over den underliggende ydervæg monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemblæsning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside og fuges tæt i samlinger og mod murværk og spær. Vindbrædderne skal desuden sikres mod opfugtning fra murværket. Vindbrædderne skal sikre en ventilationsåbning med net på minimum 20 mm. Spalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. 303

31 Efterisolering af mansardtag - indefra Udførelse (fortsat) I gulvet mellem bjælkerne monteres der et skot af krydsfiner eller andet egnet plademateriale under de kommende mansardvægge. Samlinger mellem skot, bjælker og underliggende loftbeklædning fuges for at sikre, at skottene er damptætte. Ny dampspærre udlægges mellem bjælkerne og klemmes og klæbes med klemlister og klæbemasse til skot under skunk- vægge, til bjælkerne og til rem eller murværk ved ydervæggen. I gulvet i den nederste skunk kan der med fordel placeres 50 mm hård isolering som und- erlag for dampspærren for at hindre, at den bliver perforeret af den underliggende konstruktion. Gulvisoleringen i mansardskunkene udføres med flere isoleringslag med forskudte samlinger eller alternativt granulat. Der anvendes evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælkerne undgås. Mansardstolperne påfores et skelet af lægter eller regler, så der kan isoleres op til den ønskede tykkelse. Væggene efterisoleres med flere isoleringslag med forskudte samlinger. Til fastholdelse af isoleringen inde i skunkrummene monteres forskallingsbrædder eller galvaniseret ståltråd pr. 300 mm. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig ventilation mellem isolering og tagbelægning eller undertag, og at evt. nedhængende undertag ikke blokerer for ventilationen. Hvis ikke mansardvæggen flyttes langt nok ind til, at der er plads til 250 mm isolering, kan det være nødvendigt at udføre isoleringslaget i væggen med varierende tykkelse alt efter pladsforholdene, så der bliver tykkere isoleringslag i bunden af skunkrummene og tyndere lag i toppen. Ny dampspærre opsættes på den varme side af isoleringen, og tapes eller klemmes og klæbes fast i bunden mod det damptætte skot monteret i bjælkelaget. I toppen af mansardvæggene samles dampspærren med loftets dampspærre eller lufttæt med klæbet og klemt samling mod den eksisterende loftbeklædning. På den varme side af dampspærren udføres isoleringslag på 50 mm, eller maksimalt en tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringslaget beskytter dampspærren mod senere perforering ved opsætning af den nye vægbeklædning, indbygning af stikdåser e.l. Udførelsen af dampspærren med tætte tilslutninger og samlinger er ekstremt vigtig for at undgå, at varm fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, med risiko for skimmel og svamp inde i væggen. Dampspærresamlinger skal udføres med mindst 150 mm overlæg, over fast underlag og enten tapet eller klæbet og klemt sammen som beskrevet. Fugemasser, klæbemidler og tape skal anvendes på rengjorte overflader for at sikre tilstrækkelig vedhæftning og tæthed. Der afsluttes med ny vægbeklædning af gipsplader og tilpasning af nye lysningspaneler mv. omkring kviste og vinduer. For at opnå damptætte konstruktioner er det vigtigt, at dampspærren fortsættes med tætte samlinger omkring skunklemme, kviste, vinduer og evt. rør- eller kabelgennemføringer. Lemme i mansardvægge isoleres, og samlingerne mellem lemme og vægge skal udføres med tætningslister for lufttæt lukning. Alternativ løsning varm skunk Som alternativ til efterisolering af de lodrette mansardvægge som beskrevet ovenfor, kan den næsten lodrette tagflade efterisoleres i stedet. Efterisolering udføres da som beskrevet for efterisolering af skråvægge, se energiløsningen Efterisolering af skråvæg/ loft til kip indefra. Det sikres, at der i hele tagfladen er tilstrækkelig hulrum mellem isolering og tagbelægning eller undertag for ventilering af tagkonstruktionen. Mellem de næsten lodrette spær i mansardetagen skal opsættes forskallingsbrædder eller ståltråd på den kolde side af isoleringen for at hindre isoleringen i at blive suget ud i det ventilerede hulrum. På de bærende lodrette mansardstolperne afsluttes med en lodret væg af gipsplade, hvorpå stikkontakter og radiatorer kan monteres. 314

32 Efterisolering af mansardtag - indefra Tjekliste Mansardtag Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Gangbro Er der gangbro i skunken? Hvis nej: Se 1 Tagbelægningen Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis ja: Se 2 Undertag Er der undertag? Hvis ja: Se 3 Understrygning Er understryning på tagsten i orden? Hvis nej: se 4 Råd, svamp eller skadedyr Dampspærre Eksisterende isolering Fri plads over isoleringen Elinstallationer Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Er dampspærren tæt, hvor konstruktionen ikke udskiftes? Er eksisterende isolering korrekt udført og intakt? 325 Hvis nej: Se 5 Hvis nej: Se 6 Hvis nej: Se 7 Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: Se 8 Er der lampeudtag eller stikkontakter i vægge og lofter? Hvis ja: Se 9 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: Se 10 Varme- og vandinstallationer Er der varme- eller vandinstallationer i skunkrum? Hvis ja: Se 11 Vindbræt Er der vindbræt ved tagfod? Hvis nej: Se 12 Skot under skunkvæg Er der udført lufttæt skot mellem spærfødder under skunkvæg? Hvis nej: Se 13 Indskudsbrædder Er der indskudsbrædder? Hvis ja: Se 14 Skunklem Er skunklemme isoleret, og slutter de tæt? Hvis nej: Se 15 Vinduer Er der ovenlys og kviste med vinduer? Hvis ja: Se 16 Ventilation Er mansardetagen tilstrækkeligt ventileret? Hvis nej: Se 17

33 1.Gangbro Hvis der er rør eller andre installationer i skunken, der skal kunne efterse, skal der etableres en gangbro. 2.Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres inden efterisoleringen. Samtidig udførelse gør arbejdet mere rationelt, da det er nemmere at komme til isoleringen. 3.Undertag Er undertaget fast, skal det ventilerede hulrum være mindst 50 mm, og er undertaget en bane- eller pladevare, skal det ventilerede hulrum være mindst 70 mm. 4. Understrygning Understrygning af tagsten udføres, så tagbelægningen er tæt. 5.Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden iso lering udføres. 6.Dampspærre Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig eller helt mangler, skal der mon teres en ny. Samlinger tapes med overlap på minimum 150 mm. Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er min dre en 100 mm, kan en ny dampspærre opsættes på yder siden af dette isoleringslag under forudsætning af, at der efterisoleres med mindst yderligere 200 mm. 7. Eksisterende isolering Ødelagt eller nedtrådt isolering udskiftes. 8. Fri over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, så eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til skunkrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gangbro i skunken, skal der sørges for fri ventilation under den. 9. Elinstallationer Hvis der er lampeudtag, stikkontakter eller andre elinstallationer, skal de flyttes af autoriseret installatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes. Elinstallationer bør føres på den varme side af dampspærren. Evt. gennembrydninger af dampspærren for at føre elinstallationer skal tætnes. 10. Aftrækskanaler Er der ført aftrækskanaler igennem tagkonstruktionen, skal disse efterses og evt. rengøres. Det er vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt om disse, og at aftrækskanalerne på den kolde side af isoleringen er kondensisoleret. 11. Varme og vandinstallationer Er der ført varme- eller vandinstallationer i skunkrum, skal disse efterses. Evt. gennembrydning af dampspærren for at føre varme- og vandinstallationer skal tætnes. Det er vigtigt, at vandførende installationer på den kolde side af isoleringen er isoleret, og det bør overvejes, om installationerne skal føres på den varme side af isoleringen. 12. Vindbræt Hvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbræt for ventilationsåbning ved tagfod, bør dette udbedres i forbindelse med efterisoleringen. Ventilationsåbning skal udføres med net for at hindre indtrængning af fygesne, fugle og insekter. Vindbrædder udføres ved tagfod i begge mansardskunke. 13. Skot under skunkvæg Der bør etableres et lufttæt skot, der fuges mellem bjælkefødderne i bjælkelaget under skunkvæggen. Skottet bruges som fast underlag, når dampspærren skal samles. Hvis det ikke er muligt at etablere skot i form af plade eller brædder, kan skottet udføres i tæt tilskårne hårde isoleringsplader. 14. Indskudsbrædder Hvis det er muligt bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes for at give mest mulig plads til isoleringen. Da indskudsler isolerer mod brand og lyd, vil fjernelse af indskudsler kræve, at forhold omkring brand og lyd afklares og løses efter gældende krav. 15. Skunklemme Er skunklemmene udtjente, bør der monteres nye. Skunklemme skal slutte tæt til væggen hele vejen rundt og bør isoleres som skunkvæggen for at undgå misfarvninger af skunklem. Der skal være dampspærre mellem skunklem og isolering. Tætningen mod skunkvæggene bør udføres med fleksibel tætningsliste, der kan optage ujævnheder, og skunklemmene skal kunne lukke lufttæt. 16. Vinduer Udtjente vinduer i kviste eller ovenlysvinduer bør udskiftes til nye med energiruder, og det kan med fordel udføres samtidig med efterisolering af taget. Ved kviste bør kvistens sider og tag også efterisoleres. Damspærren i den efterisolerede tagkonstruktion skal tilpasses det dampspærrende lag i kviste og mod nye lysningspaneler ved ovenlys. 17. Ventilation Når mansardetagen tætnes i forbindelse med efterisolering, er det vigtigt at søre ofr tilstrækkelig ventilation på anden vis. Der bør som minimum luftes ud tre gange om dagen i 5-10 minutter med gennemtræk. 336

34 Efterisolering af mansardtag - indefra Indeklima Ved efterisolering af mansardtag, bliver de indvendige overflader varmere. Er arbejdet udført korrekt, og er dampspærren tæt, mindskes risikoen for indvendig kondens og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader. Yderligere information: Se udførelsesvejledninger hos isoleringsleverandører. SBi-anvisninger SBi-anvisning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBI-anvisning 239: Energibesparelser og planlægning VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt BYG-ERFA Erfaringsblade (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (27) Tagkonstruktioner med stor hældning (42) Dryp fra konstruktioner (47) Tagunderlag af krydsfiner (47) Undertag af banevarer Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglementet BR15 Dansk Undertagsklassifikationsordning Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 347

35 Energiløsning Udskiftning af ovenlyskupler UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Ovenlyskupler bør altid udskiftes i forbindelse med udskiftning af tagbelægning. Udskiftning af ovenlyskupler til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til nye ovenlys Minimum: Ovenlyskupler med Uw < 1,4 W/m²K Lavenergi: Ovenlyskupler med Uw < 1,2 W/m²K Uw er U-værdien for den samlede ovenlyskuppelkonstruktion inkl. ramme/karm, jf. BR15. Fordele Mindre varmetab gennem ovenlyskuplerne Økonomisk besparelse pga. lavere varmetab Mindre kuldenedfald fra kupler Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂-udledning Udskiftning af ovenlyskupler forøger husets værdi Bedre lysindfald Energibesparelse Tabellen viser energibesparelse pr. m 2 udvendigt overfladeareal. En typisk ovenlys-kuppel på 1,2 x 1,2 m i hulmål (lysmål 1,0 x 1,0 m) har et udvendigt overfladeareal på 3 m 2. Eksisterende forhold 1-lags med massiv uisoleret karm (Uw ca. 6 W/m 2 K) 2-lags akrylkuppel (massiv karm) (Uw ca. 5 W/m 2 K) Minimum Uw < 1,4 W/m²K Lavenergi Uw < 1,2 W/m²K Energibesparelse i kwh pr. år Nye ovenlyskupler 310 Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO₂-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO₂ pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO₂ pr. kwh El: 0,440 kg CO₂ pr. kwh Karm Samling Lysningspanel mellem ovenlys og tagisolering 35

36 Udskiftning af ovenlyskupler Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med fladt tag er udstyret med 4 stk. ovenlyskupler à 1,2 x 1,2 m med et samlet udvendigt overfladeareal på 12 m 2, som ønskes udskiftet med nye. De gamle ovenlyskupler er nedslidte og utætte og har en U-værdi på ca. 5 W/m 2 K. De nye ovenlyskupler har en samlet Uw-værdi for kuppel samt ramme og karm på 1,2 W/m 2 K. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr./m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO₂-besparelse kg 310 kwh/m kwh/m 2 x 12 m 2 = kwh kwh / 11 kwh/m 3 = 338 m 3 7,25 kr./m 3 x 338 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 763 kg Udførelse Montering af ovenlys skal ske i henhold til TOR- Anvisning nr. 23 Udførelse. Karmen placeres over åbningen i tagkonstruktionen med hængselsside mod vest eller nord. Ret en langside op og fastgør den. Ret herefter karmen til i plan og vinkel og fastgør den modstående langside. Fastgør de to resterende sider. Karmen fastgøres normalt med vinkelbeslag, der sømmes til karmen. Der anvendes minimum fire beslag pr. ovenlys op til en længde på 1,2 m. Ved længder over 1,2 m suppleres med to ekstra beslag pr. påbegyndt 1,2 m. For lysbånd gælder fabrikantens anvisninger. Hvordan fastgørelsen til underlaget skal foretages, afhænger af tagkonstruktionen. Skråsøm/stiksøm må ikke anvendes, da der ikke kan opnås tilstrækkelig styrke. Dette gælder både for træunderlag og tidligere anvendte indstøbte træklodser i beton. Ved varme tage med store isoleringstykkelser monteres karmtilsætninger svarende til isoleringslagets tykkelse, således at der opnås min. 150 mm inddækning over færdig tagflade (se figur 2). Karmtilsætning samles med lim og bølgesøm pr. max. 40 cm. Det er vigtigt, at både karmtilsætning og ovenlyskarm er fastgjort forsvarligt til underlaget, samt at inddækningen er forsvarligt udført, så vandindtrængning undgås. Figur 2: T.v.: Montering på karm med vinkelbeslag på tag. T.h.: Montering af karm på varmt tag med karmtilsætning. Figur 2: Tv: Montering på karm med vinkelbeslag på tag. Th: Montering af karm på varmt tag med karmtilsætning. Figur 1: Fordeling af vinkelbeslag ved fastgørelse af ovenlys. Når karmen er monteret, monteres kuplen. Centrér kuplen på karm/oplukkeramme, så afstanden er ens hele vejen rundt. Montér med skruer, og sørg for, at kuplen hviler på karm/oplukkeramme, så tætningslisten mellem kuppel og karm klemmes sammen. 36

37 Udskiftning af ovenlyskupler Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Ventilation Skal ovenlyskuplen kunne åbnes? Er der behov for udeluftventiler? Hvis nej: se 1 Solafskærmning Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning? Hvis ja: se 2 Adgangsforhold Skal der anvendes stillads eller lift? Hvis ja: se 3 Tagtykkelse Er tagtykkelsen stor, og forringer den dagslyset? Hvis ja: se 4 1. Ventilation Ovenlys fås både oplukkelige og ikke-oplukkelige. Er der behov for brandventilation eller ønske om at kunne komfortventilere, skal der vælges et ovenlys godkendt til formålet. I forbindelse med udskiftningen af ovenlyset, bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen, jf. BR15 kapitel 6.3 Luftkvalitet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 2. Solafskærmning Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres udvendig solafskærmning. Eventuelt kan den klare akryl/polykarbonat udskiftes med en opal, der reducerer direkte solindfald. Dette påvirker ikke energibesparelsen. Er rummene generet af blænding, kan indvendig solafskærmning monteres. 3. Adgangsforhold Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. 4. Tagtykkelse Hvis tagtykkelsen er forøget, fx efter en efterisolering af tagkonstruktionen, kan dagslyset fra ovenlyset blive forringet. I så fald er det værd at overveje, om lysskakten skal skæres skråt af, således at lysningspanelerne får en hældning på fx 45. Virksomhedens stempel og logo: Indeklima En ovenlyskuppel skaber mulighed for at få dagslys indenfor, selv i dybe rum. Når ovenlyskupler udskiftes til bedre isolerende kupler, bliver kuplens indvendige overflade varmere. Den varmere overflade nedsætter risikoen for kondens på undersiden af kuplerne og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Yderligere information SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (47) Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning Tagpapbranchens oplysningsråd Bygningsreglementet BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 37

38 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af ovenlysvinduer Ovenlysvinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes. Det samme gælder ovenlysvinduer med punkteret termorude. Udskiftning af ovenlysvinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Overvej om den nuværende størrelse og placering kan optimeres mht. dagslys, udsyn og betjening - skift evt. til et større vindue eller flere vinduer. Anbefaling til nye ovenlysvinduer Minimum: Ovenlysvindue med energitilskud (Eref) 0 kwh/m² pr. år Lavenergi: Ovenlysvindue med energitilskud (Eref) 10 kwh/m² pr. år Fordele Mindre varmetab gennem ovenlysvinduerne Økonomisk besparelse pga. lavere varmetab Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk pga. kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂-udledning Udskiftning af ovenlysvinduer forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende ovenlysvinduer Ovenlysvindue med 2-lags termorude (U = 3,1 W/m 2 K) Ovenlysvindue med 3-lags termorude (U = 2,3 W/m 2 K) Nye ovenlysvinduer Minimum Eref 0 kwh/m² pr. år Lavenergi Eref 10 kwh/ m² pr. år Energibesparelse i kwh/m 2 /år Forudsætning Energitilskuddet (Eref) er et tal, som viser om ovenlysvinduet i standardstørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance. Tallet medregner både solindfald og varmetab i fyringssæsonen. Energitilskuddet beregnes som: E ref = 345 x gw 90,36 x Uw, hvor gw = Total solenergitransmittans for ovenlysvinduet Uw = Varmetransmissionskoefficient for ovenlysvinduet mm ny isolering Diffusionsåbent undertag Ventileret hulrum Tagbeklædning Ramme og karm Rude Gips 100 mm eksist. isolering Dampspærre Lysningspanel 38

39 Udskiftning af ovenlysvinduer Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus med udnyttet tagetage med fire ovenlysvinduer på 1,14 x 1,4 m med et samlet areal på 6,38 m 2 udskiftes ovenlysvinduerne. De gamle ovenlysvinduer har termoruder og en U-værdi på 3,1. De nye ovenlysvinduer har et energitilskud (Eref) større end 10 kwh/m 2 pr. år. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr./m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse pr. m kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh 100 kwh/m² x 6,4 m² = 640 kwh Årlig energibesparelse m kwh /11 kwh/m 3 = 58 m³ Årlig økonomisk besparelse kr. 7,25 kr./m 3 x 58 m 3 = 421 kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,205 kg/kwh x 640 kwh = 131 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO₂-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO₂ pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO₂ pr. kwh El: 0,440 kg CO₂ pr. kwh Udførelse Monteringen af et ovenlysvindue afhænger både af typen af ovenlysvindue og typen af tagbelægning, som ovenlysvinduet indbygges i. Derfor anbefales det at følge producentens monteringsvejledning for det specifikke ovenlysvindue. Nedenfor gennemgås en montagevejledning for et typisk ovenlysvindue. Først afmonteres det gamle ovenlysvindue. Først løftes rammen af. Ved ældre koblede rammer gøres dette ved at skrue en skrue ved slidsen i karmparten ud til stop. Herefter skubbes skruen op i slidsen. Ved vippevinduer med ventilationsklap åbnes vinduesrammen, og skrue i hængseltap skrues ind. Herefter løftes rammen af. Tagmaterialet afmonteres og karme demonteres ved at fjerne skruer i montagebeslag Herefter afmonteres vinduesbeklædning. Karmen saves over, karmtræet fjernes forsigtigt og sideindskud, skotrende og forkant trækkes forsigtigt ud. Inden montering af det nye vindue, anbefales det at tage rammen ud af det nye vindue for at lette monteringen. Rammen stilles på overrammen på et rent og plant underlag. Før vinduet monteres, anbringes karmisoleringen på lægterne. Den fastgøres ikke selvstændigt, men fastholdes af vinduets monteringsbeslag. Hvis den fri afstand mellem spærene ikke er tilstrækkelig stor, kan karmisoleringen evt. tilpasses for at kunne placeres korrekt. Opretning af vinduet er vigtigt for at sikre vinduets tæthed. Underkarmen fastgøres først til den nederste monteringslægte, som placeres i vater. Afstanden mellem karm og ramme justeres, så den er ens i siderne. Underkarm og underramme skal være parallelle. Såfremt der er undertag, foretages tilslutning til undertag med en undertagskrave, der fastgøres til karmen. Afvandingsrenden anbringes lige over den første gennemgående lægte over vinduet, så den kan opsamle og lede det vand bort, der kommer ind på undertaget over vinduet. Inddækning og beklædning monteres i den rækkefølge, der er angivet i monterings- og inddækningsvejledningen. Isolering omkring vinduet er vigtig for at undgå kuldebroer, og der isoleres langs karmen helt op til lægteoverside. For at sikre tætheden af huset skal husets dampspærre føres helt ind til noten i vinduets karm, hvilket lettest gøres med en dampspærrekrave og damptæt tape. Til sidst afsluttes den indvendige beklædning med et lysningspanel, hvis tilsætninger i top og bund udføres hhv. vandret og lodret. Det giver den bedste cirkulation af varm luft hen over ruden, den bedste indstråling af lys samt det bedste udsyn. Monteringen afsluttes med at sætte vinduesrammen tilbage i karmen. 39

40 Udskiftning af ovenlysvinduer Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Solafskærmning Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning? Hvis ja: se 1 Adgangsforhold Skal der anvendes stillads eller lift? Hvis ja: se 2 Type af tagbelægning Hvilken type tagbelægning skal ovenlysvinduet indbygges i? se 3 Åben tagbelægning Har taget åben tagdækning såsom tegl- eller betontagsten? Hvis ja: se 4 Undertag Spærafstand Er der undertag i den eksisterende tagkonstruktion? Passer ovenlysvinduets placering og størrelse til spærafstanden? Hvis nej: se 5 Hvis nej: se 6 Luftfugtighed Skal ovenlysvinduet sidde i et rum med høj luftfugtighed? Hvis ja: se 7 Funktion af rum Sidder ovenlysvinduet over opholdsrum? Hvis ja: se 8 Vinduestype Passer vinduestypen til rummet? Hvis nej: se 9 Vinduesplacering Betyder vinduets placering, at vinduet ikke kan betjenes manuelt? Hvis ja: se 10 Redningsåbning Skal ovenlysvinduet fungere som redningsåbning? Hvis ja: se Solafskærmning Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres udvendig solafskærmning. Er rummene generet af blænding, kan indvendig solafskærmning monteres. 2. Adgangsforhold Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. 3. Type af tagbelægning Afhængigt af om ovenlysvinduet skal indbygges i et tag med tegltagsten, bølgeplader, skifer, tagpap, strå eller andre typer, kan monteringen variere. Sørg derfor for at være i besiddelse af den korrekte montagevejledning. 4. Åben tagbelægning Ved tag med åben tagdækning, som tegl- eller betontagsten, kan fygesne trænge ind under stenene. Afvandingsrenden over ovenlysvinduerne skal monteres korrekt, så smeltevandet ved tøvejr kan løbe af. 5. Undertag Hvis der ikke er noget undertag i den eksisterende tagkonstruktion, skal tætning ske til den eksisterende tagbelægning. 6. Spærafstand Spærafstanden har betydning for, hvor store vinduer man kan benytte, hvis man ikke ønsker at udveksle spær. Undersøg derfor først, om placering og størrelse af ovenlysvinduerne passer ind i de eksisterende spærfag. Hvis ikke, er en udveksling i spærkonstruktionen nødvendig. De fleste udvekslinger af enkelte spær udføres oftest ved løsninger baseret på erfaringer. Eksempelvis udføres udvekslingen oftest i samme dimension som spærene. Bemærk: Ved nogle konstruktioner kan det være nødvendigt at udføre en statisk eftervisning af udvekslingens og de bevarede spærs bæreevne. 7. Luftfugtighed Hvis vinduet skal sidde i et rum med høj luftfugtighed som fx et badeværelse, kan ovenlysvinduer af polyuretan (trævindue beklædt med et kompositmateriale af plastik) være en god løsning. 8. Funktion af rum Hvis ovenlysvinduet sidder over opholds-, arbejds- eller soveplads, kan det være en god idé at vælge vinduer med lamineret glas indvendigt. Lamineringen beskytter mod, at glasstykker fra en rude, der går i stykker, falder ned og forårsager personskade. 40

41 Udskiftning af ovenlysvinduer 9. Vinduestype En udskiftning af et ovenlysvindue giver mulighed for at ændre vinduestypen, fx fra et vippevindue til et tophængt, hvis det passer bedre til rummet. 10. Vinduesplacering Hvis vinduet er placeret højt i rummet, og det derfor ikke kan betjenes manuelt, bør man overveje at installere elektrisk betjening. En anden mulighed er en betjeningsstang. 11. Redningsåbning Redningsåbninger er helt afgørende, hvis personsikkerheden bygger på, at personer i tilfælde af blokeret flugtvej skal kunne forblive i det rum, hvor de opholder sig, indtil de kan reddes ud. Det gælder bl.a. alle rum, der indrettes med kun én dør. Indeklima Et ovenlysvindue skaber mulighed for at få dagslys indenfor i rum med skrå vægge eller loft til kip. Når ovenlysvinduerne udskiftes, bliver vinduets overflade varmere. Forudsat at vindueskonstruktionen er godt designet, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af vinduerne og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Hvis rummet er mørkt, kan et bedre lysindfald opnås ved at forstørre vinduet eller montere flere ved siden af hinanden. Hvis der er støjgener udefra, kan disse afhjælpes med støjdæmpende ruder. Da vinduet kan åbnes, giver det god mulighed for at ventilere rummet. For at kunne godkendes som redningsåbning skal åbningens højde og bredde sammenlagt være mindst 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Desuden skal redningsåbningen være let at identificere, nå og anvende. Vær opmærksom på, at det er de vandrette mål. Måske skal ovenlysvinduet være tophængt, for at det kan godkendes. Yderligere information SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Undertage - Udførelse og detaljer Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 41

42 FACADE, VINDUER RUDER OG DØRE, Bygningers facader kan blive mere energirigtige ved at renovere eller udskifte vinduer, døre og ruder og ved at efterisolere ydervæggen. Afhængig af konstruktionen og bygningens alder er der forskellige muligheder. Især i ældre bygninger med klassiske smukke vinduer kan det være en god løsning blot at skifte ruderne eller tilføje forsatsrammer for at få et lavere energiforbrug og en varmere bygning. I andre bygninger er det påkrævet med en komplet udskiftning, når de gamle vinduer og yderdøre viser tegn på råd og nedslidning. Udvendig efterisolering er især hensigtsmæssig, når ydervægsbeklædningen alligevel skal skiftes, eller husejeren gerne vil have et nyt udtryk på facaden, fx skifte fra gasbeton eller mursten yderst til en pudset facade. Både lette og tunge ydervægge kan efterisoleres, men potentialet er størst ved hulmursisolering og lette ydervægge i parcelhuse fra erne (utætte). Begge dele giver en betydeligt bedre komfort. Samtidig er det væsentligt at have fokus på energibesparelser, når døre og vinduer eller ruder står til udskiftning. Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 42

43 Energiløsning Udskiftning af vinduer med termoruder UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2015 Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer med energiruder. Hvis vinduerne er i god stand anbefales en udskiftning af termoruden se Videncentrets Energiløsning: Udskiftning af termoruder. Hvis vinduernes stil ikke er som den, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil. Udskiftning af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til nye vinduer Minimum: Et energitilskud (Eref) større end -17 kwh/m² pr. år (Energimærke B) Lavenergi: Er energitilskud (Eref) større end 0 kwh/m² pr. år (Energimærke A) Find energimærkede vinduer på: Fordele Mindre varmetab gennem vinduerne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂-udledning Nye vinduer forøger husets værdi Luft 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Bagstop (rundprofil) Lufttæt fuge Ekspanderende fugebånd eller mørtelfuge Sålbænk 43

44 Udskiftning af vinduer med termoruder Energibesparelse Nye vinduer 1-fløjede vinduer Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller vandret post Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post Eksisterende vinduer Energibesparelse i kwh/m² pr. år Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Uw = 1,24 Uw = 0,87 Uw = 1,4 Uw = 1,1 Uw = 1,5 Uw = 1,23 Eref = -16 Eref = 0 Ew = 44 Ew = 31 Ew = 58 Ew = 46 Vinduer med 2-lags termorude Vinduer med 3-lags termorude Forudsætning Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om et vindue i referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen. Energitilskuddet beregnes som: Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw, hvor gw: Total solenergitransmittans for vinduet Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre en referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg I et parcelhus med 30 m 2 oprindelige 1-fløjede vinduer i træ med ældre 2-lags termoruder udskiftes vinduerne til nye A-mærkede energivinduer i samme stil. (Lavenergi niveau). Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. 140 kwh/m kwh/m 2 x 30 m 2 = kwh kwh /11 kwh/m 3 = 382 m 3 7,25 kr./m 3 x 382 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 861 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh 44

45 Udskiftning af vinduer med termoruder Udførelse Først og fremmest er omhyggelig måltagning særdeles vigtig, så vinduerne hverken er for store eller små til vindueshullerne. Ved monteringen af nye vinduer vil det normalt være hensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen under første del af karmmontagen. Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til vindueshullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm. Forkant vindue må aldrig placeres længere fremme end forkant ydervæg. Vinduet placeres normalt i samme afstand som det udskiftningsmodne vindue hvilket typisk er mm fra forkant. Vinduerne fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/-dyvler eller beslag. For antal af fastgørelsespunkter og afstand mellem fastgørelsespunkterne henvises til producentens anvisninger. Det samme gælder for eventuel fastgørelse i over- og underkarm samt blivende opklodsning. Det anbefales at udføre en 2-trins fuge. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene, eller nedsætter isoleringsevnen af stopningsmaterialet. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en diffusionsåben beskyttende fuge/afdækning. Den kan bestå af: Mørtelfuge (kræver fugefals udvendig på karmen) En ventileret elastisk fuge dvs. en fuge, der på de to sider og i toppen ligger længere fremme end fugen i bunden, så evt. vand på bagsiden af fugen kan dryppe af. Fugebånd (må kun bruges under vinduet med en hældning på sålbænken på maksimalt 7 grader) En liste af træ (fortrinsvis brugt ved træhuse) Bag fugen/afdækningen skal der være et ventileret hulrum. På indvendig side skal der afsluttes med en diffusionstæt fuge, dvs. enten en elastisk eller plastisk fuge. Håndværker- og brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien, og vinduesproducentens montagevejledning skal altid følges. Tjekliste Undersøg Ventilation Spørgsmål Svar Løsning Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1 Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2 Solafskærmning Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning? Hvis ja: se 3 Montageforhold Skal der anvendes stillads eller lift? Hvis ja: se 4 Vindueshul/murhul Skal der foretages reparation af vindueshullet? Fx sætningsskader over vinduer eller udskiftning af træbeklædning? Hvis ja: se 5 Sålbænk Skal sålbænkene udskiftes? Hvis ja: se 6 Lysningspaneler Er der lysningspaneler? Hvis ja: se 7 Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskade? Hvis nej: se 8 Redningsåbning Skal vinduet kunne fungere som redningsåbning i dette rum? Hvis ja: se 9 Oplukkelighed Er vinduet oplukkeligt? Hvis ja: se 10 Bortskaffelse Indeholder termoruderne eller fugerne PCB? Hvis ja: se 11 45

46 Udskiftning af vinduer med termoruder 1. Ventilation I forbindelse med vinduesudskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen, jf. BR15, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 2. Støj Hvis boligen er generet af støj, bør vinduer med støjdæmpende ruder (lydruder) anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene. Lydruder er derfor ekstra tykke, og det skal sikres, at der er plads til disse. Hvis lydruderne skal være lige så tynde som de eksisterende ruder, bliver energibesparelsen en smule mindre. 8. Sikkerhedsglas Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker. 9. Redningsåbning Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Der skal være et vindue eller en dør i hvert rum, der fungerer som redningsåbning. Hvis der er flere vinduer i samme rum, behøver de ikke alle sammen at være oplukkelige. Faste vinduespartier er tættere og holder derfor bedre på varmen. Før Efter 3. Solafskærmning Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Hvis der i stedet anvendes solafskærmende ruder, vil solindfaldet mindskes, men der sker også en reduktion af det gratis varmetilskud fra solen om vinteren. Enkeltlagsglas 60 mm 50 mm Energirude Pakning 4. Montageforhold Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. Hvis der er tale om 3-lags energiruder, vejer de en halv gang mere end 2-lags ruder, og derfor kræver montagen lidt mere planlægning og evt. brug af løftegrej. 5. Murhul Hvis der skal foretages reparationer af hullet, som vinduet skal monteres i, bør dette foretages inden monteringen af det nye vindue. 6. Sålbænke Hvis sålbænken skal udskiftes, anbefales en svømmende montering. Det vil sige, at elementerne bør ligge på en klæber, som giver en solid forankring, og samtidig tillader små bevægelser (fx en butylklæber). For at opnå at sålbænkene forbliver i samme niveau, bør de understøttes med afstandsbrikker. Sålbænken monteres således, at det nye vindues bundkarm har et udhæng på 2 til 4 cm. Sålbænkens hældning bør være mindst 8-10 eller 1 cm pr. 5 cm. Afskæring 10. Oplukkelighed Det nye vindue bør kunne fastholdes i flere positioner i åben tilstand, så det ikke smækker op eller i med blæsten, når der luftes ud. Fx på klem og fuldt åbent. Det er en stor fordel, når det er for varmt om sommeren, eller når husejer ønsker at sove koldt. 11. Bortskaffelse Termoruder og gammelt fugemateriale, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt 7. Lysningspaneler For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres - se "Før" på illustrationen. Alternativt kan der skæres mm af lysningspanelet, hvorefter fugningen kan udføres. Efterfølgende monteres en falset træliste - se "Efter" på illustrationen. 464

47 Udskiftning af vinduer med termoruder Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet varme kanter af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller dør med høj glasandel med varme kanter er ca kwh pr. år. Indeklima Når et gammelt vindue udskiftes til et nyt med energiruder, bliver dets indvendige overflade varmere. Forudsat at vindueskonstruktionen er godt designet, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på ruderne og ramme-/karmkonstruktionen og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Hvis rummet er mørkt, kan et bedre lysindfald opnås ved at gøre vinduet større. Yderligere information Bygningsreglement BR15 Mærkningsordning for vinduer: Beregningsprogram for vinduer: BYG-ERFA Erfaringsblade: (31) Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning (31) Kondens på glasflader - termoruder og energiruder (41) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (31) Sålbænke i murværk (29) Energibesparelser og fugtgener (31) Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning Vinduesindustrien: Virksomhedens stempel og logo: Glasindustrien: Se filmen: Udskiftning af vinduer og døre på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 47 5

48 Udskiftning af termoruder Energiløsning UDGIVET JUNI REVIDERET DECEMBER 2015 Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden. Hvis de eksisterende vinduesrammer og -karme har tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes - se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af vinduer med termoruder. Er vinduet derimod i fin stand, og det er ruden alene, der er brug for at skifte, så vælg nye 2- eller 3-lags energiruder med varm kant af energihensyn. Bredden af falsen vil være bestemmende for, om der er plads til en rude med 2 eller 3 lag glas. I gående rammer isættes en energirude med samme antal lag af glas som før af hensyn til rammens og hængslernes bæreevne. I faste partier - især hvis disse er store og fx går fra gulv til loft - kan der ofte med fordel isættes en 3-lags energirude. Udskiftning af ruder til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til nye energiruder Minimum: 2-lags energirude: Typisk Ug = 1,1 og g = 0,63 LT = 0,82 Lavenergi: 3-lags energirude: Typisk Ug = 0,7 og g = 0,52 LT = 0,71 Forkortelser: Ug = Varmetransmissionskoefficient for ruden g = Total solenergitransmittans for ruden Lt: Sollystransmittans gennem ruden Fordele Mindre varmetab gennem ruderne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂-udledning Nye energiruder forøger husets værdi Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Afstandsprofil Monteringsbånd (indvendig lufttætning) F Falshøjde min. 16 mm F: kantafstand min. 4 mm Glasfals Bæreklods Bundfals min. 7 hældning Kapillarbrydende not Vandnæse 48

49 Udskiftning af termoruder Energibesparelse Eksisterende vinduer med ny rude Eksisterende ruder i 1-fløjede vinduer (vinduer uden poster) Minimum 2-lags energirude Energibesparelse i kwh/m 2 vindue pr. år Lavenergi 3-lags energirude Uw = 1,3 W/m²K Eref = -30 kwh/m 2 Uw = 1,0 W/m²K Eref = -20 kwh/m 2 2-lags termoruder 3-lags termoruder 2-lags energiruder Eksisterende vinduer med nye ruder Eksisterende ruder i vinduer opdelt med poster og sprosser Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post Vinduer opdelt i 6 med lodret post og gennemgående sprosser Vinduer opdelt i 10 eller flere med lodret og vandret post og gennemgående sprosser Uw = 1,40 W/m²K Ew = -50 kwh/m 2 Uw = 1,45 W/m²K Ew = -65 kwh/m 2 Uw = 1,55 W/m²K Ew = -75 kwh/m 2 Uw = 1,70 W/m²K Ew = -105 kwh/m 2 Minimum 2-lags energirude Energibesparelse i kwh/m 2 vindue pr. år Minimum 2-lags energirude Minimum 2-lags energirude Minimum 2-lags energirude 2-lags termoruder Forudsætninger Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om vinduet i reference-størrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen. Energitilskuddet beregnes som: Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw, hvor gw: Total solenergitransmittans for vinduet Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre. Besparelserne forudsætter, at de eksisterende ruder har afstandsprofiler af aluminium mellem glassene og udskiftes til nye energiruder med afstandsprofiler af plastmateriale (varme kanter). 49

50 Udskiftning af termoruder Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus med 30 m 2 ældre 2-lags termovinduer udskiftes ruderne til nye 2-lags energiruder. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr./m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse pr. m² Årlig energibesparelse kwh 100 kwh/m² 100 kwh/m 2 x 30 m 2 = kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg kwh/11 kwh/m 3 = 273 m 3 7,25 kr./m 3 x 273 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 615 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO₂-udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO₂ pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO₂ pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO₂ pr. KWh El: 0,440 kg CO₂ pr. kwh Udførelse Korrekt montering af ruder er væsentlig af hensyn til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af folk med erfaring i montering af ruder og efter Glasindustriens montagevejledning eller pren rudemontering. Garantiforhold for ruden bør altid undersøges før montering. Se monteringsvejledningen på: eller køb montagestandarden pren hos Dansk Standard. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes. Ruden skal monteres med den belægning, der holder varmen inde i rummet, på ydersiden af det inderste glas. Glaslister af træ samt monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved rudeskift. Glaslister kan, når de er med aluminiumsbeklædning eller af pvc-profiler, genanvendes ved udskiftning af monteringsbåndet mellem rude og glasliste. I bunden skal glaslisten kunne bortlede evt. indtrængende vand gennem drænkanaler. Bund-glaslisten bør desuden have en drypnæse forskudt udover rammen. Det kontrolleres, at de eksisterende tætningslister mellem ramme og karm er tætte. Ellers udskiftes de. Det samme gælder fugningen omkring vinduet. Hvis den ikke er tæt længere, anbefales en ny totrinsfuge som beskrevet i Videncentrets energiløsning: Udskiftning af vinduer med termoruder. 50

51 Udskiftning af termoruder Tjekliste Undersøg Ventilation Spørgsmål Svar Løsning Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1 Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2 Solafskærmning Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning? Hvis ja: se 3 Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskader? Hvis ja: se 4 Montageforhold Skal der anvendes stillads eller lift? Hvis ja: se 5 Rudetykkelse Nye energiruder kan være 2-3 mm tykkere. Kan dette lade sig gøre pladsmæssigt i den gamle ramme? Hvis ja: se 6 Bortskaffelse Indeholder termoruderne PCB? Hvis ja: se 7 Redningsåbning Skal vinduet kunne fungere som redningsåbning i dette rum? Hvis ja: se 8 1. Ventilation I forbindelse med udskiftning af ruderne bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen jf. BR15, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 2. Støj Hvis boligen er generet af støj, bør støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene. 3. Solafskærmning Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Solafskærmende ruder mindsker tilskuddet af gratis varme i fyringssæsonen. 4. Sikkerhedsglas Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker. 5. Montageforhold Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. Hvis der er tale om 3-lags energiruder, vejer de en halv gang mere end 2-lags ruder, og derfor kræver montagen lidt mere planlægning og evt. brug af løftegrej. 6. Rudetykkelse Nye 2-lags energiruder er typisk mm i total tykkelse og ældre termoruder mm. For nogle vinduer kan dette give problemer, hvis glaslisterne derved stikker for lagt frem. Hvis glaslisterne alligevel skal udskiftes, kan en smallere glasliste anvendes. Lydruder er ekstra tykke, og det skal derfor sikres at der er plads til disse. 7. Bortskaffelse Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt. 8. Redningsåbning Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. 51

52 Udskiftning af termoruder Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativt lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet varme kanter af plastmaterialer. Indeklima Når termoruder udskiftes til energiruder, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Dette nedsætter risikoen for kondens på rudernes inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Yderligere information Bygningsreglement BR15 Beregningsprogram for vinduer: BYG-ERFA Erfaringsblade: (31) Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning (31) Kondens på glasflader - termoruder og energiruder (41) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (31) Nedbrydning af trævinduer Glasindustrien: Virksomhedens stempel og logo: Se filmen: Udskiftning af termoruder på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 52

53 Energiløsning UDGIVET APRIL REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme med en energirude i. For vinduer, som allerede har en forsatsramme, bør glasset i den udskiftes til energiglas. Alternativt kan der fremstilles nye forsatsrammer med plads til et energiglas eller en energirude i rammen. Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme. Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder under hensyntagen til husets arkitektur. Se Videncentrets Energiløsning: Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Energiforbedring af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til energiforbedring af vinduer Minimum: Forsatsramme med 1-lag energiglas (Uw mindre end 1,60 W/m²K) Lavenergi: Forsatsramme med 2-lags energirude (Uw mindre end 1,4 W/m²K) Fordele Mindre varmetab gennem vinduerne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂ udledning Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer forøger husets værdi Forsatsramme med energiglas Forsatsramme med energirude Kitfals Enkelt glas Kitfals Enkelt glas Sprosse Kitfals Enkelt energiglas Sprosse Kitfals Energirude Kitfals Tætningsliste Kitfals Tætningsliste Ramme Ramme Karm Mørtelfuge Luft Lufttæt fuge Bagstop Karm Mørtelfuge Luft Lufttæt fuge Bagstop 53

54 Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Energiforbedrede vinduer Energiforbedrede vinduer Eksisterende vinduer med ét lag glas Minimum Energiglas i forsatsramme Lavenergi Energirude i forsatsramme Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Eksisterende vinduer med ét lag glas samt forsatsramme med ét lag glas Minimum Energiglas i forsatsramme Lavenergi Energirude i forsatsramme Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 1-fløjede vinduer fløjede vinduer Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post) Vinduer opdelt i (med en lodret eller en vandret post) Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post) Vinduer opdelt i (med en lodret og en vandret post) Forudsætning Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt mht. tæthed. Ovenstående besparelser svarer til et typisk standard trævindue uden utætheder. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. kwh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En bungalow med 30 m² oprindelige vinduer i træ og opdelt med lodrette poster, energiforbedres med nye forsatsrammer med en 2-lags energirude. Huset opvarmes med naturgas. De 20 m 2 har allerede en forsatsramme med 1 lag glas, og de 10 m 2 er med ét lag glas uden forsatsramme. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO ₂ -besparelse kg Vinduer uden forsatsramme (10 m²) 265 kwh/m 2 Vinduer med forsatsramme (20 m²) 70 kwh/m kwh/m 2 x 10 m kwh/m 2 x 20 m 2 = kwh kwh /11 kwh/m 3 = 368 m 3 7,25 kr./m 3 x 368 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 830 kg 54

55 Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Udførelse Trænger de eksisterende vinduer til vedligeholdelse som fx maling, bør det foretages inden energiforbedringen. De eksisterende vinduer skal desuden kontrolleres mht. tætningslister, hængsler, greb, anverfere, stormkroge m.m. inden montering af forsatsramme. Vindue med ny forsatsramme Måltagningen til forsatsrammen bør foretages efter producentens anvisninger. Der skal desuden tages højde for husejerens ønsker til oplukkelighed for udluftning. Nye forsatrammer bør udføres med energiruder. Forsatsrammen bør være placeret foran vinduets karm set indefra, da det giver størst solindfald og dermed mest dagslys. For at sikre en tæt samling mellem vinduet og forsatsrammen skal der være en plan flade hele vejen rundt langs karmen på det eksisterende vindue. Desuden skal der være en tætningsliste mellem forsatsrammen og karmen. Større niveauspring i karmen må udlignes med trælister og mindre ujævnheder tætnes med fugemasse. Selv små utætheder mellem forsatsrammen og karmen på det eksisterende vindue kan medføre kondens (dug) på den indvendige side af det yderste glas, hvis tætningslisten ikke slutter tæt. For at minimere risikoen for kondens kan der etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri. Generelt bør producentens montagevejledning altid følges. Vindue med eksisterende forsatsramme Eksisterende forsatsrammer med almindeligt glas energiforbedres med et nyt energiglas med en hård lav-emissionsbelægning af hensyn til vinduespudsning. Hvis falsen i den eksisterende forsatsramme er større end mm, kan der anvendes en tynd energirude med dimensionen mm. Evt. kan energiruden bestilles med belægning på indersiden af begge glas. Hvis der ikke er plads til en energirude i den eksisterende ramme, kan der fremstilles en ny forsatsramme. Korrekt montering af glas og ruder er væsentlig i relation til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af en håndværker/glarmester med erfaring i montering af glas og ruder og efter Glasindustriens montagevejledning. Montagevejledning bør altid følges af hensyn til garantien. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes. Se monteringsvejledningen på Glaslister af træ, monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved glas- eller rudeskift. Det skal sikres, at der forsat er en tæt samling mellem forsatsrammen og vinduets karm for at forhindre luft indefra i at trænge ud og skabe kondens. Har der tidligere været problemer med indvendig kondens, kan det være en ide at udskifte tætningslisten. Hvis problemet fortsætter, skal der etableres ventilationsåbninger mellem hulrummet og det fri. Se illustration på side 1. Tjekliste Undersøg Ventilation Spørgsmål Svar Løsning Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1 Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2 Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskade? Hvis nej: se 3 Gardiner og persienner Er der gardiner eller persienner? Hvis ja: se 4 Redningsåbning Fungerer vinduerne som redningsåbninger? Hvis ja: se 5 55

56 Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer 1. Ventilation Forsatsrammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af udeluftventiler i ydervæggen. Fordelen ved udeluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerende. 2. Støj En forsatsløsning lydisolerer rigtigt godt, pga. den store afstand mellem glassene. Hvis boligen er generet af støj med en standard forsatsramme med et lag glas, kan der anvendes en forsatsløsning med en 2-lags støjdæmpende energirude. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større tykkelse mellem glassene. 3. Sikkerhedsglas Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker. 4. Gardiner og persienner Hvis der på vinduet/karmen er monteret gardiner eller persienner skal man være opmærksom på, om dette giver problemer med forsatsrammen. Den nye løsning bør aftales med ejeren. 5. Redningsåbning Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Energiglas og 2-lags energiruder Til forsatsrammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de to glas er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som fx vinduespudsning. For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav over-fladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye varme kanter af plastmaterialer. 56

57 Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Indeklima Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Forudsat at forsatsrammen slutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Ved en tætsluttende forsatsramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum og dermed undgås problemer med dug. Desuden skal det vurderes inden valg af løsning, om der er brug for at kunne åbne vinduet, samt om det skal være muligt at regulere åbningsgraden. Yderligere information Bygningsreglement BR15 Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA: (21) Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse (31) Forsatsløsninger til ældre vinduer - varme- og lydisolering samt dagslys (41) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (21) Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse (49) Linoliebehandling af udvendigt træværk (41) Rustbeskyttelse af gamle beslag Center for Bygningsbevaring Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 57

58 Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før med ét lag glas bør energiforbedres med en koblet ramme med en energirude i. For vinduer, som allerede har en koblet ramme, bør glasset i den eksisterende koblede ramme udskiftes til et energiglas. Alternativt kan der fremstilles nye koblede rammer med plads til et energiglas eller en energirude. Vær opmærksom på rammen og hængslernes bæreevne, som vil være bestemmende for, om en energirude vil kunne anvendes. Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme. Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder og energisprosser under hensyntagen til husets arkitektur. Se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Anbefaling til energiforbedring Minimum: Koblet ramme med 1-lag energiglas (Uw mindre end 1,60 W/m²K) Lavenergi: Koblet ramme med 2-lags energirude (Uw mindre end 1,40 W/m²K) Fordele Mindre varmetab gennem vinduerne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Energiforbedring af vinduer med koblede rammer forøger husets værdi Energiforbedring af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Koblet ramme med energiglas Koblet ramme med energirude Kitfals Enkelt glas Kitfals Enkelt glas Sprosse Kitfals Energiglas Sprosse Kitfals Energirude Kitfals Koblet ramme Koblet ramme Kitfals Tætningsliste Kitfals Tætningsliste Ramme Ramme Karm Lufttæt fuge Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge Luft Bagstop Mørtelfuge Luft Bagstop 58 1

59 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. kwh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Energiforbedrede vinduer Energiforbedrede vinduer Eksisterende vinduer med ét lag glas Minimum Energiglas i koblet ramme Lavenergi Energirude i koblet ramme Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Eksisterende vinduer med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas Minimum Energiglas i koblet ramme Lavenergi Energirude i koblet ramme Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 1-fløjede vinduer fløjede vinduer Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post Forudsætning Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt med hensyn til tæthed. Vinduet er et standardvindue uden utætheder. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg En murermestervilla med 30 m 2 oprindelige dannebrogsvinduer i træ energiforbedres med nye koblede rammer med 2-lags energiruder. De 20 m 2 har allerede en koblet ramme med ét lag glas, og de 10 m 2 er med ét lag glas uden koblet ramme. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Vinduer uden koblet ramme 245 kwh/m 2 Vinduer med koblet ramme 70 kwh/m kwh/m 2 x 10 m kwh/m 2 x 20 m 2 = kwh kwh /11 kwh/m 3 = 350 m 3 7,25 kr./m 3 x 350 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 789 kg 59

60 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Udførelse Trænger de eksisterende vinduer til vedligeholdelse som fx maling, bør det foretages inden eller samtidig med energiforbedringen. Inden monteringen af en koblet ramme skal de eksisterende vinduer desuden kontrolleres med hensyn til tætningslister, hængsler, greb, anverfere, stormkroge m.m. Vinduer med nye koblede rammer Måltagningen til de nye koblede rammer bør foretages efter producentens anvisninger. Det samme gælder montering af de koblede rammer samt evt. udfræsning i det eksisterende vindue for at få plads til disse. Nye koblede rammer bør udføres med energiruder, såfremt det ikke bliver for tungt for det oplukkelige vindue. For at sikre en tæt samling mellem vinduet og den koblede ramme skal der være en plan flade hele vejen rundt langs karmen på det eksisterende vindue. Desuden skal der være en tætningsliste mellem den koblede ramme og den eksisterende karm. Større niveauspring i karmen må udlignes med trælister, og mindre ujævnheder tætnes med fugemasse. Selv små utætheder mellem den koblede ramme og karmen på det eksisterende vindue kan medføre kondens (dug) på den indvendige side af det yderste glas. For at minimere risikoen for kondens kan der etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri. Det anbefales, at anslaget mellem ramme og karm er størst muligt, for at der opnås en tæt samling. Generelt bør producentens montagevejledning altid følges. Vindue med eksisterende koblede rammer Eksisterende koblede rammer med almindeligt glas energiforbedres med et nyt energiglas med en hård lav-emissionsbelægning af hensyn til vinduespudsning. Hvis falsen i den koblede ramme er større end mm, kan der anvendes en energirude med dimensionen mm. Evt. kan energiruden bestilles med belægning på indersiden af begge glas. Hvis der ikke er plads til en energirude, kan der alternativt fremstilles en ny koblet ramme. Sandsynligvis medfører det, at der skal fræses ud i det gamle vindue for at få plads til rammen. Korrekt montering af glas og ruder er væsentlig i relation til elementernes funktion og levetid. Derfor bør montagen foretages af en håndværker/glarmester med erfaring i montering af glas og ruder og efter Glasindustriens montagevejledning. Bemærk især, at der er specifikke krav til opklodsning af ruden og afstand mellem rude og ramme, der skal overholdes. Se monteringsvejledningen på Glaslister af træ samt monterings- og fugebånd bør altid udskiftes ved glas eller rudeskift. Det skal desuden sikres, at der er en tæt samling mellem den koblede ramme og vinduesrammen til indvendig rumluft. Har der tidligere været problemer med indvendig kondens, kan det være en ide at udskifte tætningslisten. Hvis problemet fortsætter, skal der etableres ventilationsåbninger mellem hulrummet og det fri. Se illustrationen på side 1 Tjekliste Undersøg Ventilation Spørgsmål Svar Løsning Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1 Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2 Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskade? Hvis ja: se 3 Gardiner og persienner Er der gardiner eller persienner? Hvis ja: se 4 Redningsåbninger Fungerer vinduerne som redningsåbninger? Hvis ja: se 5 60

61 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer 1. Ventilation Koblede rammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af friskluftsventiler i ydervæggen. Fordelen ved friskluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Friskluftventiler bør placeres ved siden af vinduet over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 2. Støj Hvis boligen er generet af støj, bør der anvendes en 2-lags støjdæmpende energirude. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser indog udvendigt. 3. Sikkerhedsglas Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker. 4. Gardiner og persienner Hvis der på vinduet/karmen er monteret gardiner eller persienner, skal man være opmærksom på, om dette giver problemer, hvis der monteres koblede rammer. Ny løsning bør aftales med ejeren. 5. Redningsåbninger Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Energiglas og 2-lags energiruder Til koblede rammer anvendes i dag normalt 1-lag energi glas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de to glas også er belagt med en blød lav-emissionsbelægning. Lav-emissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som fx vinduespudsning. For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye varme kanter af plastmaterialer. 61

62 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Indeklima Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Forudsat at den koblede ramme slutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Ved en tætsluttende ramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum, og derved undgås problemer med dug. Yderligere information Bygningsreglement BR15 Beregningsprogram for vinduer: BYG-ERFA (21) Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse (31) Forsatsløsninger til ældre vinduer - varme- og lydisolering samt dagslys (41) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (21) Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse (49) Linoliebehandling af udvendigt træværk (41) Rustbeskyttelse af gamle beslag Virksomhedens stempel og logo: Center for Bygningsbevaring Glasindustrien: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 62

63 Energiløsning UDGIVET APRIL REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige vinduer er med sprosser, udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den koblede ramme. En anden mulighed er at udskifte vinduerne til nye vinduer med energiruder og energisprosser under hensyntagen til husets arkitektur. Udskiftning af vinduer til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Oprindelige bevaringsværdige vinduer med ét lag glas, der er i god stand, kan snedkerrepareres og energirenoveres ved at påmontere en forsatsramme eller koblet ramme med en energirude i. Hvis vinduerne allerede er forbedret med en forsatsramme, bør glasset udskiftes til et energiglas. Se Videncentrets Energiløsning: Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Det samme gælder for vinduer med koblede rammer med ét lag glas. Se Videncentrets Energiløsning: Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Anbefaling til nye vinduer Minimum: Et energitilskud (Eref) større end -17 kwh/m² pr. år (Energimærke B) Lavenergi: Et energitilskud (Eref) større end 0 kwh/m² pr. år (Energimærke A) Find energimærkede vinduer på: Fordele Mindre varmetab gennem vinduerne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nye vinduer forøger husets værdi Forsatsramme Koblet ramme Kitfals Sprosse Kitfals Enkelt glas Enkelt energiglas Kitfals Sprosse Kitfals Enkelt glas Energiglas Kitfals Tætningsliste Kitfals Kitfals Koblet ramme Tætningsliste Ramme Ramme Karm Mørtelfuge Luft Lufttæt fuge Bagstop Karm Mørtelfuge Luft Lufttæt fuge Bagstop 63

64 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Energibesparelse Eksisterende vinduer Nye vinduer 1-fløjede vinduer Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post) Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post) Energibesparelse i kwh/m² pr. år Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Uw = 1,24 W/m²K Uw = 0,87 W/m²K Uw = 1,40 W/m²K Uw = 1,10 W/m²K Uw = 1,51 W/m²K Uw = 1,23 W/m²K Eref = -16 kwh/m² Eref = 0 kwh/m² Ew = -44 kwh/m² Ew = -31 kwh/m² Ew = -58 kwh/m² Ew = -46 kwh/m² 1-fløjede vinduer med ét lag glas 1-fløjede vinduer med ét lag glas og forsatsramme med ét lag glas 1-fløjede vinduer med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas. Vinduer opdelt i 2 med ét lag glas Vinduer opdelt i 2 med ét lag glas og forsatsramme med ét lag glas Vinduer opdelt i 2 med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas. Vinduer opdelt i 4 med ét lag glas Vinduer opdelt i 4 med ét lag glas og forsatsramme med ét lag glas Vinduer opdelt i 4 med ét lag glas og koblet ramme med ét lag glas Forudsætning Besparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om et vindue i referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen. Energitilskuddet beregnes som: Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre. Eref = 196,4 x gw 90,36 x Uw, hvor gw: Total solenergitransmittans for vinduet Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet 64

65 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m² Årlig energibesparelse kwh I en villa fra 1950 erne med 30 m 2 1-fløjede vinduer med ét lag glas og ét lag glas i koblede, tophængte rammer udskiftes vinduerne til nye A-mærkede energivinduer i samme stil (lavenerginiveau). Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. 120 kwh/m² 120 kwh/m 2 x 30 m 2 = kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg kwh/11 kwh/m 3 = 327 m 3 7,25 kr./m 3 x 327 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 738 kg Udførelse Først og fremmest er omhyggelig måltagning særdeles vigtig, så vinduerne hverken er for store eller små til vindueshullerne. Ved monteringen af nye vinduer vil det normalt være hensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen under første del af karmmontagen. Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til vindueshullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm. Forkant vindue må aldrig placeres længere fremme end forkant ydervæg. Vinduet placeres normalt i samme afstand som det udskiftningsmodne vindue hvilket typisk er mm fra forkant. Vinduerne fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/-dyvler eller beslag. For antal af fastgørelsespunkter og afstand mellem fastgørelsespunkterne henvises til producentens anvisninger. Det samme gælder for eventuel fastgørelse i over- og underkarm samt blivende opklodsning. Det anbefales at udføre en 2-trins fuge. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene, eller nedsætter isoleringsevnen af stopningsmaterialet. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en diffusionsåben beskyttende fuge/afdækning. Den kan bestå af: Mørtelfuge (kræver fugefals udvendig på karmen) En ventileret elastisk fuge. dvs. en fuge, der på de to sider og i toppen ligger længere fremme end fugen i bunden, så evt. vand på bagsiden af fugen kan dryppe af. Fugebånd (må kun bruges under vinduet med en hældning på sålbænken på maksimalt 7 grader) En liste af træ (fortrinsvis brugt ved træhuse) Bag fugen/afdækningen skal der være et ventileret hulrum. På indvendig side skal der afsluttes med en diffusionstæt fuge, dvs. enten en elastisk eller plastisk fuge. Håndværker- og Brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien, og vinduesproducentens montagevejledning skal altid følges. 65

66 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Tjekliste Undersøg Ventilation Spørgsmål Svar Løsning Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1 Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 2 Solafskærmning Er der nogle af boligens rum, der har behov for solafskærmning? Hvis ja: se 3 Montageforhold Skal der anvendes stillads eller lift? Hvis ja: se 4 Vindueshul/murhul Skal der foretages reparation af murhullet? Fx sætningsskader over vinduer eller udskiftning af træbeklædning? Hvis ja: se 5 Sålbænk Skal sålbænkene udskiftes? Hvis ja: se 6 Lysningspaneler Er der lysningspaneler? Hvis ja: se 7 Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskade? Hvis nej: se 8 Redningsåbning Skal vinduet kunne fungere som redningsåbning i dette rum? Hvis ja: se 9 Oplukkelighed Er vinduet oplukkeligt? Hvis ja: se 10 Bortskaffelse Indeholder fugerne PCB? Hvis ja: se Ventilation I forbindelse med vinduesudskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen, jf. BR15, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduet. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 2. Støj Hvis boligen er generet af støj, bør vinduer med støjdæmpende ruder (lydruder) anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene. Lydruder er derfor ekstra tykke, og det skal sikres, at der er plads til disse. Hvis lydruderne skal være lige så tynde som de eksisterende ruder, bliver energibesparelsen en smule mindre. 3. Solafskærmning Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort solindfald, bør der etableres en udvendig solafskærmning. Hvis der i stedet anvendes solafskærmende ruder, vil solindfaldet mindskes, men der sker også en reduktion af det gratis varmetilskud fra solen om vinteren. 4. Montageforhold Hvis der er problemer med adgangsforholdene, og der skal anvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren. Hvis der er tale om 3-lags energiruder, vejer de en halv gang mere end 2-lags ruder, og derfor kræver montagen lidt mere planlægning og evt. brug af løftegrej. 5. Vindueshul/murhul Hvis der skal foretages reparationer af murhullet omkring vinduet, bør dette foretages inden monteringen af det nye vindue. 6. Sålbænk Hvis sålbænken skal udskiftes, anbefales en svømmende montering. Det vil sige, at elementerne bør ligge på en klæber, som giver en solid forankring, og samtidig tillader små bevægelser (fx en butylklæber). For at opnå at sålbænken forbliver i samme niveau, bør de understøttes med afstandsbrikker. Sålbænken monteres således, at det nye vindues bundkarm har et udhæng på 2 til 4 cm. Sålbænkens hældning bør være mindst 8-10 eller 1 cm pr. 5 cm. 66

67 Udskiftning af vinduer med ét lag glas 7. Lysningspaneler For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg Før bør de eksisterende Efter lysningspaneler afmonteres Enkeltlagsglas se "Før" på illustrationen. Energirude Alternativt kan der afskæres mm af lysningspanelet, Pakning hvorefter fugningen kan udføres. Efterfølgende monteres en falset 60 mm 50 mm træliste se "Efter" på illustrationen. 8. Sikkerhedsglas Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, Afskæring hvor der færdes mange mennesker. Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav over-fladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt. Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet nye varme kanter af plastmaterialer. 9. Redningsåbning Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Der skal være et vindue eller en dør i hvert rum, der fungerer som redningsåbning. Hvis der er flere vinduer i samme rum behøves de ikke alle sammen at være oplukkelige. Faste vinduespartier er tættere og holder derfor bedre på varmen. Indeklima Når et vindue udskiftes, bliver dets indvendige overflade varmere, forudsat at vindueskonstruktionen er godt designet. Den varmere overflade nedsætter risikoen for kondens på ruderne og ramme-/karmkonstruktionen og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Hvis rummet er mørkt, kan et bedre lysindfald opnås ved at forstørre vinduet. 10. Oplukkelighed Det nye vindue bør kunne fastholdes i flere positioner i åben tilstand, så det ikke smækker op eller i med blæsten, når der luftes ud. Fx på klem og fuldt åbent. Det er en stor fordel, når det er for varmt om sommeren, eller når husejer ønsker at sove koldt. 11. Bortskaffelse Gammelt fugemateriale, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt 67

68 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Yderligere information Bygningsreglement BR15 Mærkningsordning for vinduer: Beregningsprogram for vinduer: BYG-ERFA Erfaringsblade: (31) Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning (31) Kondens på glasflader - termoruder og energiruder (41) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (31) Sålbænke i murværk (29) Energibesparelser og fugtgener (31) Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning Vinduesindustrien: Virksomhedens stempel og logo: Glasindustrien: Se filmen: Udskiftning af vinduer og døre på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 68

69 Energiløsning Udskiftning af yderdøre UDGIVET FEBRUAR REVIDERET DECEMBER 2015 Yderdøre med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye. Hvis yderdørenes stil ikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med, bør man overveje at skifte tilbage til den oprindelige stil af hensyn til det arkitektoniske udtryk. Udskiftning af yderdøre til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Energibesparelse Eksisterende yderdøre Minimum Fyldning med mindst 25 mm isolering og 2-lags energirude Nye yderdøre Lavenergi Fyldning med mindst 35 mm isolering 3-lags energirude Anbefaling til nye yderdøre Minimum: Uw < 1,3 W/m²K (Fx dør med mindst 25 mm isolering og evt. rudefelter med 2-lags energirude) Lavenergi: Uw < 1,0 W/m²K (Fx dør med mindst 35 mm isolering og evt. rudefelter med 3-lags energirude) Fordele Mindre varmetab gennem ruderne Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre risiko for indvendig kondens Mindre træk og kuldenedfald Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂-udledning Nye yderdøre forøger husets værdi Dør med under 20 % rudeareal med 1 lag glas Dør med % rudeareal med og 1 lag glas Dør med % rudeareal med 1 lag glas Dør med under 20 % rudeareal med termorude Dør med % rudeareal med termorude Dør med % rudeareal med termorude Pladedør uden rudefelt Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Pladedør Mindre end 20% rudeandel 20-50% rudeandel 50-80% rudeandel 69 1

70 Udskiftning af yderdøre Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med tre yderdøre: Hoveddør med 35 % rudeareal med termorude. Bryggersdør med 10 % rudeareal med 1 lag glas. Pladedør til kælder. Dørene udskiftes til tilsvarende nye med lavenerginiveau. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Hoveddør 165 kwh/m 2 Bryggersdør 175 kwh/m 2 Kælderdør 135 kwh/m 2 Hoveddør 165 kwh/m 2 x 2,12 m x 0,95 m = 332 kwh Bryggersdør 175 kwh/m 2 x 2,05 m x 0,89 m = 319 kwh Kælderdør 135 kwh/m 2 x 2,05 m x 0,89 m = 246 kwh I alt 898 kwh 898 kwh/11 kwh/m 3 = 82 m 3 7,25 kr./m 3 x 82 m 3 = 595 kr. 0,205 kg/kwh x 898 kwh = 184 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til murhullet med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Den fri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervæg bør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeres og fastholdes midlertidigt med kiler, så der opnås korrekt anslag mellem ramme og karm. Forkant på yderdøren må aldrig placeres længere fremme end forkanten på ydervæggen. Typisk trækkes yderdøren mm tilbage. Yderdøren fastgøres til de omgivende bærende bygningsdele med karmskruer/dyvler eller beslag. Antallet af fastgørelsespunkter retter sig efter producentens montagevejledning. I hængselssiden fastgøres så tæt på disse som muligt. Bundkarmen skal altid understøttes, så den er trædefast i hele dørens bredde. Dette gøres bedst med punktvise fugtfaste opklodsninger à 20 cm 2 pr. max. 30 cm. Mellem opklodsninger isoleres med trykfast isolering, og der laves en vandtæt tætning mellem husets konstruktion og bundstykket i karmen på den udvendige side, fx med en gummifuge eller med fugebånd. For yderdøre skal der normalt være en supplerende opklodsning/fastgørelse ved låseblikket af hensyn til sikring mod indbrud. Det anbefales at udføre en 2-trins fuge mellem karm og ydervæg. Ved arbejdet med isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikke ske komprimering, der medfører krumning af karmdelene. Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en beskyttende afdækning i form af fugebånd eller mørtelfuge, og indvendigt skal der afsluttes med en lufttæt fuge. Yderdørens tæthed mellem karm og ramme kan reguleres ved låseblikket ved at bøje justeringstungen med en skruetrækker. Dørblad med 20 mm isolering Tætningsliste Fuge Bagstop Murpap Vindues/dørproducentens montagevejledning skal altid følges. 70

71 Udskiftning af yderdøre Tjekliste Undersøg Ventilation Spørgsmål Svar Løsning Er der behov for udeluftventiler? Hvis ja: se 1 Adgangsforhold Kan yderdøren transporteres frem uden hindringer, eller skal der fx anvendes en lift til 1. sal? Hvis ja: se 2 Dørhul/murhul Skal der foretages reparation af dørhullet? Fx sætningsskader over døren eller udskiftning af træbeklædning? Hvis ja: se 3 Vindfang/overdækning Skal der foretages renovering af vindfang eller overdækning? Hvis ja: se 4 Støj Er boligen generet af støj fra fx trafik eller industri? Hvis ja: se 5 Lysningspaneler Er der lysningspaneler? Hvis ja: se 6 Sikkerhedsglas Er der ønske om bedre sikring mod personskade? Hvis ja: se 7 Bortskaffelse Indeholder termoruderne PCB? Hvis ja: se 8 1. Ventilation I forbindelse med udskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummet, hvis de ikke er der i forvejen jf. BR15, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af døren, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 2. Adgangsforhold Hvis der er problemer med afgangsforholdene, og der fx skal anvendes en lift, bør det aftales med ejeren. 3. Dørhul/murhul Hvis der skal foretages reparationer af dørhullet, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør. Før 4. Vindfang/overdækning Hvis der skal foretages reparationer af vindfang eller overdækning, bør dette foretages inden monteringen af den nye yderdør. 5. Støj Hvis boligen er generet af støj, bør døren med støjdæmpende ruder anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene. 6. Lysningspaneler For at kunne udføre en indvendig lufttæt fuge mellem karm og ydervæg bør de eksisterende lysningspaneler afmonteres. Alternativt kan der afskæres mm af lysningspanelet, som vist nedenfor, hvorefter fugningen kan udføres. Efter 60 mm Før Enkeltlagsglas Før Enkeltlagsglas Enkeltlagsglas 50 mm Efter Energirude Pakning Energirude Efter Pakning Energirude Pakning 60 mm 60 mm 50 mm 50 mm Afskæring Afskæring Afskæring 71

72 Udskiftning af yderdøre 7. Sikkerhedsglas Hvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, bør ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker. 8. Bortskaffelse Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt. Indeklima Når døren udskiftes, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Hvis entréen er mørk, kan der vælges en dør med et større vinduesareal. Døren bør passe til husets stil. Kontakt evt. en arkitekt. Energiruder I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere anvendes der argongas mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side. Varme kanter Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse. Regelmæssig kondens kan medføre råd og svamp i vinduesrammerne og nedbrydning af overfladebehandling og dermed både reducere vinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima. For at undgå dette er der udviklet nye varme kanter af plastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vindue eller en dør med høj glasandel med varme kanter er ca kwh pr. år. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Bygningsreglement BR15 Mærkningsordning for vinduer: Beregningsprogram for vinduer: BYG-ERFA Erfaringsblade: (31) Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning (31) Kondens på glasflader - termoruder og energiruder (41) Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (31) Sålbænke i murværk Vinduesindustrien: Glasindustrien: Se filmen: Udskiftning af vinduer og døre på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 72

73 Energiløsning Hulmursisolering Tunge ydervægge med uisoleret hulmur bør efterisoleres. Det gælder, uanset om hulmuren allerede er isoleret med lecanødder (letklinker) eller ekspanderet glimmer (vermiculite). Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Hvis efterisoleringen skal være til lavenerginiveau, kræver det en udvendig efterisolering. Se Videncentrets energiløsning: Udvendig efterisolering af tung ydervæg. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis ydervæggen ikke kan isoleres udvendigt fra, kan det ske indefra se energiløsningen: Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: hulmur fyldes op med mm eller mm granulat afhængigt af murens tykkelse Fordele UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2015 Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 udledning Efterisolering af hulmuren forøger husets værdi Byhus, Landhus, Patriciervilla, Murermester og Funkisvilla Murermester, Funkisvilla, Bungalow, Statslånshus, Halvtredservilla i 1½ plan Fast binder Formur, mursten Granulat ca. 130 mm Bagmur, mursten Trådbinder Formur, mursten Granulat ca. 130 mm Bagmur, mursten Trådbinder Formur, mursten Granulat ca. 80 mm Bagmur, mursten Parcelhus og den Modernistiske Villa 300 Bagmur, mursten Fast binder 350 Formur, mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Formur, mursten Granulat ca. 130 mm Bagmur, letbetonvæg Trådbinder 73

74 Hulmursisolering Energibesparelse Ny isoleringstykkelse Eksisterende isoleringstykkelse 300 mm mur mm isolering i hulmur mursten mursten trådbindere U = 0, mm mur mm isolering i hulmur mursten mursten trådbindere U = 0, mm mur mm isolering i hulmur mursten mursten faste bindere U = 0,77 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Uisoleret (hulmur uden isolering) Hulmur isoleret med leca Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda værdi på 44 mw/m K. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En bungalow fra 1935 med uisoleret hulmur ønskes efterisoleret i én etages højde i hele husets omkreds. Med et endoskop konstateres det, at der er plads til en efterisolering på mm i hulmuren. Det samlede hulmursareal er 85 m 2. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m³. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 92 kwh/m² 92 kwh/m² x 85 m² = kwh kwh/11 kwh/m³ = 711 m³ 7,25 kr./m³ x 711 m³ = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8 10 kwh. 1 m³ naturgas = 9 11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Indblæsning af isolering i hulmuren foretages af specialiserede firmaer. Vælg et firma, der er tilknyttet en garantiordning. Alle hulmure kan efterisoleres, hvis murværket er i god stand. Tilstanden bør derfor undersøges, inden hulmursisoleringen udføres, og evt. mangler udbedres. Det er især vigtigt at få udelukket fugt og utætheder i ydervæggen, før hulmursisoleringen udføres. Både formur og bagmur skal kontrolleres visuelt. Hulmuren kontrolleres ved at tage enkelte mursten ud eller ved at bore hul i en fuge og inspicere med et endoskop. Hvis hulmuren er fyldt med leca, tages dette ud, inden der indblæses ny isolering. Lecaen løber nemt ud, hvis der fjernes nogle mursten i bunden af hulmuren. Det samme gælder, hvis hulmuren har været isoleret med ekspanderet glimmer. Bunden af muren bør suges efter, så der ikke efterlades nogen klumper. 74

75 Hulmursisolering Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Murpap Er der murpap mellem ydervæg og fundament? Hvis nej: se 2 Bagmur Er der utætheder i bagmuren i form af revner, sprækker, huller etc.? Hvis ja: se 3 Maling/tapet/puds Hæfter maling, tapet og puds godt til bagmuren? Hvis nej: se 4 Formur Er der utætheder i formuren i form af revner, sprækker, huller e.l.? Hvis ja: se 5 Fuger i formur Er fugerne i formuren i god stand? Hvis nej: se 6 Utætte tagrender/ nedløbsrør Er der utætte tagrender/nedløbsrør, så væggen fugtbelastes? Hvis ja: se 7 Ødelagte mursten Er der forvitrede eller frostsprængte mursten i formuren? Hvis ja: se 8 Organisk materiale i hulmur Er der organisk materiale i hulmuren? Hvis ja: se 9 Løse murbrokker i hulmur Ligger der løse mursten eller mørtel i hulmuren? Hvis ja: se 10 Afgrænsninger for hulmursisolering Er der afgrænsninger i form af udmuringer? Hvis nej: se 11 Hulmurens tykkelse Er hulmuren nogle steder tyndere end 7 8 cm? Hvis ja: se 12 Rustne murbindere Er der rustne murbindere i muren? Hvis ja: se 13 Diffusionstæt maling Er ydervæggen overfladebehandlet med diffusionstæt maling? Hvis ja: se Eksisterende ydervæg og fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Murpap Inden der hulmursisoleres, bør der etableres murpap for at undgå, at fugt nedefra trænger op i formuren. 3. Bagmur Utætheder i bagmuren skal udbedres inden hulmursisolering. 4. Maling/tapet/puds Hvis maling/tapet eller puds ikke hæfter, bør man finde ud af hvorfor, og fejlen udbedres inden hulmursisolering. 5. Formur Utætheder i formuren skal udbedres inden indblæsning af isolering. 6. Fuger i formur Hvis fugerne i formuren er forvitrede, bør der foretages en omfugning inden hulmursisolering. 7. Utætte tagrender/nedløbsrør Utætte tagrender og nedløbsrør repareres inden hulmursisolering. 8. Ødelagte mursten Forvitrede eller frostsprængte mursten bør udskiftes før hulmursisolering. 9. Organisk materiale i hulmur Evt. organisk materiale fjernes før indblæsning. 10. Løse murbrokker i hulmur Evt. løse murbrokker og mørtelrester fjernes, såfremt det er muligt. 75

76 Hulmursisolering 11. Afgrænsninger for hulmursisolering Det skal kontrolleres, at der er afgrænsninger i form af massiv mur eller anden lukning i top og i bund af mur, så hulmursioleringen holdes på plads, når den indblæses. 12. Hulmurens tykkelse Hvis hulmuren nogle steder er tyndere end 7 8 cm, kan kan det være nødvendigt at etablere flere huller for indblæsning af isoleringen og bruge granulat med mindre størrelse. Det vil sikre, at hulrummet fyldes så godt som muligt. Indeklima Når hulmuren isoleres, bliver den indvendige overflade af ydervæggen varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. 13. Rustne murbindere Hvis murbinderne er rustne, bør de udskiftes inden hulmursisolering. 14. Diffusionstæt maling Hvis formuren er malet med diffusionstæt maling, skal denne afrenses inden hulmursisolering. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt isolering.dk SBi anvisninger 224: Fugt i bygninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG ERFA Erfaringsblade: (21) Efterisolering af hulmur forundersøgelser og forudsætninger (21) Trådbindere i murværk undgå risiko for nedstyrtning erfa.dk Bygningsreglement BR15 Virksomhedens stempel og logo: Se filmen: Hulmursisolering Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 76

77 Udvendig efterisolering af let ydervæg Energiløsning UDGIVET JULI REVIDERET DECEMBER 2015 Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der enten er beklædt med brædder/plader eller med en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Hvis ydervægsbeklædningen alligevel skal skiftes, skal ydervæggen i henhold til BR15 energioptimeres samtidig, hvis det er rentabelt. Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering U = 0,16 Lavenergi 400 mm isolering U = 0,12 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Efterisolering bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. 0 mm 75 mm 100 mm Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering 125 mm 150 mm Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Soklen bør efterisoleres samtidig. Se energiløsningen: "Efterisolering af sokkel". Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. kwh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Vindpap Ventileret hulrum Brædder på klink Ny isolering 2 x 100 mm Eksist. isolering 100 mm Dampspærre Indvendig beklædning Ventileret hulrum, lukkes i top og bund af væg med isolering Mursten Ny isolering 200 mm Indvendig beklædning Dampspærre Eksist. isolering 100 mm Vindpap Puds 77 1

78 Udvendig efterisolering af let ydervæg Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m 2 I et parcelhus med 80 m 2 lette ydervægge med 100 mm isolering efterisoleres med yderligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Soklen isoleres ikke. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. 21 kwh/m² Årlig energibesparelse kwh 21 kwh/m² x 80 m² = kwh Årlig energibesparelse m 3 naturgas kwh /11 kwh/m 3 = 153 m³ Årlig økonomisk besparelse kr. 7,25 kr./m 3 x 153 m 3 = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,205 kg/kwh x kwh = 344 kg Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen bør ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/fremspring i forhold til sokkelisoleringen. Sokkelisolering Hvis soklen efterisoleres samtidigt, skal dette gøres først. Langs det eksisterende fundament/sokkel udføres en efterisolering med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen. Efterisoleringen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning. Se energiløsningen: Efterisolering af sokkel. Beklædning med træ eller andet let materiale Facadebeklædningen, afstandslister for ventileret hulrum og vindspærre demonteres. Den eksisterende isolering tages ud, og eventuel dampspærre fjernes. Hvis isoleringen er intakt, indsættes den igen. Hvis den er beskadiget, udskiftes den med ny isolering. Der monteres dampspærre på ydersiden af det eksisterende træskelet. På den eksisterende ydervæg opbygges et skelet i form af træstolper eller stålrigler til den nye isolering og ydervægsbeklædning. Der isoleres i skelettet, så isoleringen sidder stramt. Isoleringen bør bestå af to isoleringslag med forskudte samlinger. På ydersiden af skelettet monteres vindspærre, afstandslister for ventileret hulrum og ny beklædning. Hvis facaden består af en skalmur, der ikke er bærende eller afstivende, kan denne fjernes på samme måde som en eventuelt brædde- eller pladebeklædning. Pudset facade Hvis den nye facade ønskes pudset, klæbes isoleringen fast til en cementbaseret diffusionsåben plade og fastgøres med dyvler i træskelettet under pladen. Hvis skalmuren ikke nedrives, kan isoleringen klæbes og dyvles til den. Isoleringen kan i dette tilfælde godt være i et lag med omhyggeligt udførte samlinger. Enten opsættes der cementbaserede plader på ydersiden af isoleringen, som efterfølgende pudses. Her kan der eventuelt være et ventileret hulrum bag pladen. Eller også afsluttes facaden med puds direkte på isoleringen. Hvis ydervægsbeklædningen er diffusionstæt, skal der være et ventileret hulrum mellem isoleringslaget og ydervægsbeklædningen. Er beklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Diffusionsåben beklædning kræver en tæt dampspærre. 78 2

79 Udvendig efterisolering af let ydervæg Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning inden for tagudhænget? Hvis nej: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis nej: se 2 Udeluftventiler Er der udeluftventiler? Hvis ja: se 3 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis ja: se 4 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 5 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 6 1. Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. beklædning, kan der isoleres med en reduceret isoleringstykkelse eller en isolering, der isolerer bedre end standard. 2. Styrke Hvis den eksisterende ydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen fra den nye ydervæg, skal der udføres et nyt randfundament. (Det er sjældent tilfældet). De øverste 600 mm skal udføres med fundamentsblokke med kuldebroisolering. 6. Udendørsbelysning Udendørsbelysning m.m. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes en elektriker. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. 3. Udeluftventiler Udeluftventiler i ydervæggen skal udskiftes til en længere udgave, så ventilerne kan nå ud til udvendig side af den nye beklædning. De bør være kondens- og lydisolerede. 4. Vinduer eller døre Hvis der i den lette ydervæg er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås ved at forskyde vinduerne/dørene frem mod den udvendige side af ydervæggen. 5. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen. Nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 79 3

80 Udvendig efterisolering af let ydervæg Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (39) Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer (39) Dampspærresamlinger og tætningsmidler (21) Vindgips i lette ydervægge - risiko for fugtskader (21) Fugtsugende vindspærreplader (21) Vindspærrer i facader afdækning i byggeperioden (21) Vindspærrer og brandteknik - lette ydervægge Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Se filmen: Udvendig efterisolering af let ydervæg på Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 80 4

81 Energiløsning Indvendig efterisolering af let ydervæg UDGIVET JANUAR REVIDERET DECEMBER 2015 Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der enten er beklædt med brædder/plader eller med en skalmur foran et ventileret hulrum. Træskeletvæggen er normalt bærende. Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan relativt nemt foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at der alligevel skal males. Såfremt der af pladshensyn ikke efterisoleres til nedenstående anbefalinger, bør der suppleres med udvendig efterisolering. Se Videncentrets energiløsning: Udvendig efterisolering af let ydervæg. Det sikrer, at nutidige eller fremtidige krav til isoleringstykkelser i lette ydervægge overholdes. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 250 mm Lavenergi: 350 mm Mindre efterisoleringstykkelser kan anvendes, hvis pladsforholdene gør, at større isoleringstykkelser er uhensigtsmæssige. Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere. Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum: 250 mm isolering U = 0,18 Lavenergi: 350 mm isolering U = 0,14 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. Vindpap Ventileret hulrum Brædder på klink Eksist. isolering 100 mm Ny isolering 100 mm Ny isolering 50 mm Dampspærre Indvendig beklædning Vindpap Ventileret hulrum Mursten Eksist. isolering 100 mm Ny isolering 100 mm Ny isolering 50 mm Dampspærre Indvendig beklædning 81 1

82 Indvendig efterisolering af let ydervæg Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus med 80 m 2 lette ydervægge med 100 mm isolering efterisoleres med 250 mm isolering indvendigt til i alt 350 mm isolering. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3.. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse, kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 22 kwh/m² 22 kwh/m² x 80 m² = kwh kwh /11 kwh/m³ = 160 m³ 7,25 kr./m³ x 160 m³ = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 361 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendigt bør foretages til en fornuftig isoleringstykkelse, hvor den mulige energibesparelse opvejes i forhold til den plads, den indvendige efterisolering tager i rummet. Radiatorer nedtages, og eventuel nødvendig ændring af rørføringen udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Indvendig vægbeklædning demonteres og en eventuel eksisterende dampspærre fjernes. Der monteres skelet i form af træstolper eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg. Der isoleres i skelettet, så isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. Der monteres dampspærre på indersiden af isoleringen. Der opsættes dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for skimmel og svamp inde i væggen. Der monteres lægter på tværs og et tyndt lag isolering mellem disse. Væggen beklædes med gipsplade. Stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres. Dampspærren kan placeres op til en tredjedel inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side. Det muliggør indbygning af stikdåser mm uden, at dampspærren gennembrydes. Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der tætnes med en såkaldt kabelkrave. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Dampspærren skal være tæt omkring eventuelle udeluftventilen. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Efterisolering af let ydervæg udført før BR15. Konstruktion set fra ydersiden (venstre): Regnskærm af brædder, hulrum, vindgips, eksisterende træskelet incl mm isolering, ny indvendig isolering i stålskelet, dampspærre og gipsplader. 82

83 Indvendig efterisolering af let ydervæg Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Sætningsskader/revner Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er træskelettet sundt uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 2 El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen? Hvis ja: se 3 Udeluftventiler Er der udeluftventiler i ydervæggen? Hvis ja: se 4 Varmeinstallationer Er der radiatorer og rør for disse på væggen? Hvis ja: se 5 Ventilation Lufter husejeren tilstrækkeligt ud? Hvis nej: se 6 Ophængning på den nye forsatsvæg Ønsker husejeren at hænge reoler, malerier eller andet op? Hvis ja: se 7 1. Sætningsskader/revner Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til skaden findes og udbedres inden efterisoleringen udføres. 3. El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. 4. Udeluftventiler Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og dampsspærre skal være helt lufttæt. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. 7. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med husejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv eller en skruefast plade, så husejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen koldere. Det betyder risiko for fugtproblemer, hvis dampspærren ikke er tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre en tæt dampspærre både under udførelsen og senere, når man fx skal hænge noget op på væggen. Indvendig efterisolering medfører, at gulvarealet bliver formindsket. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen. 5. Varmeinstallationer Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. 6. Ventilation Husejeren skal informeres om vigtigheden om at lufte ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret ventilation med varmegenvinding. 83

84 Indvendig efterisolering af let ydervæg Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade: (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (39) Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer (39) Dampspærresamlinger og tætningsmidler Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 4 84

85 Udvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv, er hele væggen bærende. Tunge ydervægge bør efterisoleres, hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre end 100 mm. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Letbeton Minimum: 200 mm isolering Lavenergi: 300 mm isolering Mursten Minimum: 125 mm isolering Lavenergi: 225 mm isolering Energibesparelse Eksisterende forhold 200 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 240 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) Formur: Mursten Hulmur: mm isolering Bagmur: Mursten Energiløsning Eksisterende forhold UDGIVET JULI REVIDERET DECEMBER 2015 Ny udvendig isoleringsstykkelse Minimum 200 mm isolering U = 0,17 Lavenergi 300 mm isolering U = 0,12 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Ny udvendig isoleringsstykkelse Minimum 125 mm isolering U = 0,18 Lavenergi 225 mm isolering U = 0,12 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Soklen bør efterisoleres samtidig. Se energiløsningen: "Efterisolering af sokkel". Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk Formur: Mursten Hulmur: mm isolering Bagmur: Letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 14 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lamba-værdi på mw/m K. 21 Facadepuds Facadepuds Ny isolering 200 mm Massiv letbetonvæg 240 mm Isolering, 125 mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg 85

86 Udvendig efterisolering af tung ydervæg Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg På 100 m² ydervæg af 240 mm porebeton opsættes 200 mm facadeisolering, som pudses. Soklen isoleres ikke. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m³. Gaskedlen er ny og kondenserende. 84 kwh/m² 84 kwh/m² x 100 m² = kwh kwh /11 kwh/m³ = 764 m³ 7,25 kr./m³ x 764 m³ = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til husets arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen bør ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/fremspring i forhold til sokkelisoleringen. Sokkelisolering Hvis soklen efterisoleres samtidigt, skal dette gøres først. Langs det eksisterende fundament/sokkel udføres en efterisolering med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen. Efterisoleringen af soklen udføres efter isoleringsproducentens montagevejledning. Se også energiløsningen: Efterisolering af sokkel. bestå af to isoleringslag med forskudte samlinger. På ydersiden af skelettet monteres vindspærre, afstandslister for ventileret hulrum og ny beklædning. Hvis facaden består af en skalmur, der ikke er bærende eller afstivende, kan denne fjernes på samme måde som en eventuelt brædde- eller pladebeklædning. Pudset facade Hvis den nye facade ønskes pudset, klæbes og dyvles isoleringen fast til formuren. Isoleringen kan i dette tilfælde godt være i et lag med omhyggeligt udførte samlinger. Facaden afsluttes med puds direkte på isoleringen. Hvis ydervægsbeklædningen er diffusionstæt, skal der være ét ventileret hulrum mellem isoleringslaget og ydervægsbeklædningen. Er beklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Diffusionsåben beklædning kræver, at dampspærren er tæt. Beklædning med træ eller andet let materiale På den eksisterende ydervæg opbygges et skelet i form af træstolper eller stålrigler til den nye isolering og ydervægsbeklædning. Der isoleres i skelettet således, at isoleringen sidder stramt. Isoleringen bør 86 2

87 Udvendig efterisolering af tung ydervæg Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis nej: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis nej: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis ja: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis ja: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs-belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 1. Eksisterende ydervæg og fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Styrke Hvis den eksisterende ydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen fra den nye ydervæg, skal der etableres et nyt randfundament (Det er sjældent tilfældet). De øverste 600 mm skal udføres med fundamentsblokke med kuldebroisolering. 3. Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. beklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. 4. Ventilation Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå indvendig side af ny vægbeklædning. De bør være kondens- og lydisolerende. 6. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7. Udendørsbelysning Udendørsbelysning m.m. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes en elektriker. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. 5. Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduerne og dørene kan forskydes frem mod den udvendige side af ydervæggen. 87

88 Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk (29) Revner i bygninger - eksempler (29) Revner i bygninger - undersøgelse og analyse (22) Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer Virksomhedens stempel og logo: Se filmen: udvendig efterisolering af tung ydervæg på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 88 4

89 Energiløsning Indvendig efterisolering af tung ydervæg UDGIVET JANUAR REVIDERET DECEMBER 2015 Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv, er hele væggen bærende. Tunge ydervægge bør efterisoleres, hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre end 100 mm, dvs. hvis væggen er massiv eller har en hulmur med mm eller mindre isolering. Efterisolering indefra bør kun finde sted, hvis huset ikke kan efterisoleres udefra. Efterisoleringen skal udføres som beskrevet i denne energiløsning for at undgå problemer med fugt og deraf følgende svamp og skimmel. Det er ekstremt vigtigt, at konstruktionen udføres damp- og lufttæt på den varme side af isoleringen. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Det anbefales at efterisolere en tung ydervæg med enten 50 eller 100 mm isolering indvendigt. Det gælder både for ydervægge bestående af massiv letbeton, dvs. porebeton (gasbeton) eller letklinkerbeton (lecabeton) og for murstensvægge med bagmur enten i letbeton eller mursten. Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 200 mm letbeton (porebeton eller letklinkerbeton) 240 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) Eksisterende isoleringstykkelse Dobbeltmuret ydervæg ca. 300 mm tyk (hulmursisolering ca. 75 mm) Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 50 mm isolering U = 0,65 Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 50 mm isolering U = 0,39 Lavenergi 100 mm isolering U = 0,32 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 12 Lavenergi 100 mm isolering U = 0,50 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere Mursten med bagvæg af letbeton ca. 300 mm tyk (hulmursisolering ca. 75 mm) Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K Formur, mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg Ny isolering 50 mm Dampspærre Indvendig vægbeklædning Formur, mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg Ny isolering 2 x 50 mm Dampspærre Indvendig vægbeklædning 89 1

90 Eksempel på energibesparelse Indvendig efterisolering af tung ydervæg Forudsætninger På 100 m² ydervæg af 240 mm porebeton efterisoleres indvendigt med 100 mm isole ring, hvoraf 50 mm klæbes på den afrensede ydervæg og 50 mm placeres i skeletvæg. Dampspærre placeres mellem de to lag isolering, og der tætnes mod tilstødende flader. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m³. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 55 kwh/m ² 55 kwh/m² x 100 m² = kwh kwh /11 kwh/m³ = 500 m³ 7,25 kr./m³ x 500 m³ = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendigt bør foretages med en fornuftig isoleringstykkelse, hvor den mulige energibesparelse opvejes i forhold til den plads, den indvendige efterisolering tager i rummet. Indvendig efterisolering må kun foretages, hvis væggen er tør. Radiatorer nedtages, og en eventuel nødvendig ændring af rørføringen udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Indersiden af ydervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen står rå i enten mursten, letklinkerbeton, porebeton eller puds. Det gøres for at fjerne: organisk materiale, som kan danne grobund for skimmel og svamp, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for skimmel og svamp Der opsættes skelet i form af træstolper eller slidsede stålrigler på indersiden af den afrensede væg. Træstolper eller stålrigler skal holdes fri af væggen, fx med underliggende mm isolering for at slippe for kuldebro og tilhørende sortsværtning af væggen ind mod rummet. Det inderste lag isolering på mm skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til hele fladen på den afrensede væg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering. Der isoleres imellem skelettet, så isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis stikdåserne indbygges, skal de være lufttætte og samlet lufttæt med dampspærren. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal der også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Dampspærren skal være tæt omkring udeluftventilen. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Der monteres dampspærre med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. 90

91 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Udførelse (fortsat) Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for skimmel og svamp. Væggen beklædes med gipsplade. Eventuelle stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres. Såfremt der er hulmursisoleret med mineraluld eller et materiale med samme isoleringsevne (ikke leca), og der efterisoleres med 2 x 50 mm isolering på indersiden, kan dampspærren placeres mellem de to lag isolering, hvilket muliggør indbygning af stikdåser på den varme side af dampspærren. Tjekliste Undersøg Sætningsskader/revner Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller Hvis ja: se 1 revnedannelser? Fugt i ydervæggen Er ydervæggen fugtig? Hvis ja: se 2 Fugtspærre mod fundament Er der fugtspærre mellem ydervæg og fundament? Hvis nej: se 3 Halvstensvæg eller bindingsværk Er den eksisterende væg en halvstensvæg eller bindingsværk? Hvis ja: se 4 Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Er indvendig overflade af ydervæggen total fri for maling, tapet eller andet organisk materiale? Hvis nej: se 5 El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen? Hvis ja: se 6 Udeluftventiler Er der udeluftventiler i ydervæggen? Hvis ja: se 7 Varmeinstallationer Er der radiatorer og rør for disse på væggen? Hvis ja: se 8 Ventilation Lufter husejeren tilstrækkeligt ud? Hvis nej: se 9 Ophængning på den nye forsatsvæg Ønsker husejeren at hænge reoler, malerier eller andet op? Hvis ja: se Sætningsskader/revner Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Fugt i ydervæggen Hvis den eksisterende ydervæg er fugtig, må den ikke efterisoleres indvendigt. 3. Fugtspærre mod fundament Der skal være en fugtspærre i form af murpap eller lignende mellem muret væg og fundament, hvis væggen skal efterisoleres indefra. Fugtspærren skal stikke gennem pudsen på både indvendig og udvendig side. 4. Halvstensvæg eller bindingsværk Hvis ydervæggen består af en halvstensvæg eller bindingsværk, skal den indvendige efterisolering udføres med et udeluftventileret hulrum mellem halvstensvæg eller bindingsværk og isoleringen. 5. Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Den eksisterende overflade på indvendig side af ydervæggen skal være afrenset ind til rå væg, inden efterisoleringen udføres. 91

92 Indvendig efterisolering af tung ydervæg 6. El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. 7. Udeluftventiler Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå indvendig side af ny vægbeklædning. De bør være kondens- og lydisolerende. 8. Varmeinstallationer Eventuelle radiatorer på væggen og rør til disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. 9. Ventilation Husejeren skal informeres om vigtigheden om at lufte ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret mekanisk ventilation med varmegenvinding. 10. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med husejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv, så husejeren kan komme til at hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren. Virksomhedens stempel og logo: Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Når der isoleres indvendigt, bliver væggen koldere. Det betyder risiko for fugtproblemer, hvis dampspærren ikke er tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre en tæt dampspærre både under udførelsen og senere, når man fx skal hænge billeder på væggen. Indvendig efterisolering medfører, at det indvendige gulvareal bliver formindsket, men at det bliver rarere at opholde sig tæt ved væggen. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (31) Indvendig efterisolering - ældre ydervægge af murværk (29) Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger (49) Sortsværtning og støvfigurer (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum (39) Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 924

93 GULV, SOKKEL/ FUNDAMENT OG KÆLDER Efterisolering af gulv, sokkel/fundament og kælder giver energibesparelser og et bedre indeklima med mindre fodkulde. Vær dog opmærksom på, at særligt indvendig efterisolering af kældervæg og efterisolering af gulv over krybekælder kan være følsomt i forhold til fugt. Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 93

94 Energiløsning Efterisolering af sokkel UDGIVET JANUAR REVIDERET DECEMBER 2015 Ikke isolerede eller kun ringe isolerende sokler bør efterisoleres. Efterisolering af sokkel kan udføres som et selvstændigt energirenoveringstiltag eller samtidig med en udvendig efterisolering af ydervæggen. Ved samtidig efterisolering af både sokkel og ydervæg opnås et tillæg til energibesparelsen, idet linjetabet i samlingen mellem sokkel og ydervæg minimeres. Efterisoleringen bør følge nedenstående anbefaling. Anbefaling til isoleringstykkelse Minimum: 100 mm isolering Lavenergi: 200 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem sokkel og ydervægge Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere gulvoverflader lang ydervægge Øget komfort og bedre indeklima Forbedrer fugtforholdene indvendigt i samlingen mellem ydervæg og gulv Lavere CO₂-udledning Udvendig efterisolering af sokkel forøger husets værdi Facadepuds Vindpap Isolering, 125 mm, klæbes og dyvles til mursten Formur, mursten Hulmursisolering ca. 80 mm Bagmur, letbetonvæg Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning Ny isolering 200 mm Eksist. isolering 100 mm Dampspærre Indvendig beklædning Sokkelpuds Sokkelpuds Sokkelisolering 100 mm Sokkelisolering 200 mm Drænende fyld Drænende fyld Dræn Dræn 94 1

95 Efterisolering af sokkel Energibesparelse Energibesparelse ved efterisolering af sokkel Terrændæk: Linoleum/vinyl på beton, med ca. 20 cm letklinker under betonplade. U-værdi ca. 0,44 W/m 2 K Hulmursisoleret tung ydervæg Efterisoleret tung ydervæg Ny isoleringstykkelse på sokkel i mm Efterisoleret let ydervæg Konstruktion sokkel/fundament Energibesparelse i kwh/løbende m pr. år Massiv beton uden isolering Massiv beton med 15 mm kuldebroafbrydelse Letklinkerblokke øverste 40 cm Letklinkerblokke øverste 40 cm, med midterisolering Terrændæk: Trægulv med strøer på beton, med ca. 50 mm isolering + 15 cm letklinker. U-værdi ca. 0,20 W/m 2 K Massiv beton uden isolering Massiv beton med 15 mm kuldebroafbrydelse Letklinkerblokke øverste 40 cm Letklinkerblokke øverste 40 cm, med midterisolering Tillæg til energibesparelse ved samtidig isolering af sokkel og udvendig isolering af ydervæg Ny isoleringstykkelse på sokkel i mm Tung ydervæg Eksisterende forhold Minimum 200 mm isolering + sokkelisolering Energibesparelse i kwh/løbende m pr. år Lavenergi 300 mm isolering + sokkelisolering 200 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) 240 mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) Tung ydervæg Eksisterende forhold Formur: Mursten Hulmur: mm isolering Bagmur: Mursten Formur: Mursten Hulmur: mm isolering Bagmur: Letbeton (pore/letklinkerbeton) Let ydervæg Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Minimum 125 mm isolering + sokkelisolering Minimum 300 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi 225 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi 400 mm isolering + sokkelisolering Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 95

96 Efterisolering af sokkel Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et hulmurisoleret enfamiliehus får efterisoleret soklen med 100 mm i forbindelse med, at ydervæggen efterisoleres udvendigt med 125 mm. Huset har for- og bagmur af mursten, sokkel/fundament er af massiv beton, og terrændækket består af trægulv med strøer på beton med ca. 50 mm isolering. Husets omkreds er 50 meter. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh pr. m Isolering af sokkel: Tillæg for samtidig isolering af sokkel og ydervæg udvendigt I alt 15 kwh/m 30 kwh/m 45 kwh/m Årlig energibesparelse kwh 45 kwh/m x 50 m = kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg kwh /11 kwh/ m 3 = 205 m 3 7,25 kr./m 3 x 205 m 3 = kr 0,205 kg/kwh x kwh = 461 kg Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Soklen/fundamentet graves fri til minimum 600 mm under terræn dog aldrig dybere end til fundaments underkant. Soklen/fundamentet rengøres. Hvis sokkel/fundament er for ujævn til, at isoleringen kan slutte tæt til soklen/fundamentet, berappes den, inden isoleringen monteres. Langs eksisterende sokkel/fundament efterisoleres med isolering i mindst 600 mm dybde under terræn og med en tykkelse tilpasset evt. ny efterisolering af ydervæggen. Hvis kun soklen efterisoleres, vil isoleringen stikke frem i forhold til ydervæggen. Isoleringen afsluttes derfor med et zinkprofil eller lignende i toppen for at sikre mod vandindtrængen og beskadigelse af isoleringen. I forbindelse med efterisolering af ydervæg isoleres sokkel/fundament bedst muligt, dvs. så den udvendige facadeisolering stikker en smule ud over sokkel/ fundamentisoleringen. Den del af isoleringen, der stikker over jorden, beklædes eller pudses, så det kan modstå fysiske belastninger. Beklædningen/pudsen føres et stykke under jordoverfladen. Det er vigtigt, at isoleringen er diffusionsåben, dvs. drænende og ikke vandsugende. Der foretages efterfyldning med drænende materialer, fx grus, op mod isoleringen. Ren lerjord bør ikke anvendes direkte mod isoleringen, da overfladevandet derved kan blive standset og ikke komme ned til omfangsdrænet. Der anvendes et efterisoleringssystem med tilstrækkelig stivhed til at optage jordtrykket og de mekaniske påvirkninger over terræn. Isoleringen fastholdes med dyvler og/eller klæbes fast. Såfremt der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af sokkel, udføres arbejdet efter isoleringsproducentens montagevejledning. 96

97 Efterisolering af sokkel Tjekliste Undersøg Sokkel/fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Planhed af sokkel/ fundament Er sokkel/fundament plan nok til, at isoleringen kan slutte helt tæt til sokkel/ fundament? Hvis nej: se 2 Eksisterende omgangsdræn Er der et eksisterende dræn, og virker det i så fald efter hensigten? Hvis nej: se 3 Tagnedløbsrør og brønde Er der tagnedløbsrør og brønde tæt ved sokkel/ fundament? Hvis ja: se 4 1. Eksisterende sokkel/fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Planhed af sokkel/fundament Hvis der ikke er tilstrækkelig planhed for tæt montering af isolering, skal soklen/fundamentet berappes. 3. Eksisterende omgangsdræn Hvis der ikke er noget dræn, bør der udføres omfangsdræn i forbindelse med efterisoleringen af sokkel/fundament. Hvis det eksisterende dræn ikke virker efter hensigten, bør det bringes i orden. 4. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrønde skal flyttes ud til en passende afstand, og placering i forhold til ydervægskonstruktionen og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. Indeklima Når soklen efterisoleres, reduceres varmetabet fra gulvet gennem soklen, og der bliver mindre fodkoldt. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: SBi-anvisninger: 224: Fugt i bygninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (19) Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering (50) Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse (99) Radonsikring - nye bygninger (13) Radonsug i eksisterende enfamiliehuse (13) Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk Bygningsreglement BR15 Virksomhedens stempel og logo: Danske Standarder: DS 436 Norm for dræning af bygværker mv Se filmen: Efterisolering af sokkel og kældervæg på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 97

98 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (<100 mm). Husejer kan af komforthensyn ønske at efterisolere gulvet og evt. installere gulvvarme. Terrændæk skal efterisoleres, hvis betonpladen alligevel skal fjernes fx i forbindelse med installation af gulvvarme, ødelagte gulve efter oversvømmelse eller renovering af badeværelser, jf. BR15. Isoleringen bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Fordele Mindre varmetab gennem gulvet Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nyt gulv forøger husets værdi Anbefaling til isoleringstykkelse Terrændæk Minimum: Lavenergi: 300 mm isolering 400 mm isolering Fuge Kantisolering min. 20 mm Klinker Beton Fugtspærre / radonspærre Trykfast isolering Kapillarbrydende lag Kantisolering min. 20 mm Gulvbrædder på strøer Isolering Fugtspærre / radonspærre Beton Trykfast isolering Terrændæk med klinkegulv. Se tegning af terrændæk med trægulv side 1. Terrændæk med trægulv. Se tegning af terrændæk med klinkegulv side 3. Kapillarbrydende lag 98

99 Efterisolering af terrændæk Energibesparelse Terrændæk Eksisterende gulve Minimum 300 mm isolering U = 0,10 Lavenergi 400 mm isolering U = 0,08 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Uisoleret 50 mm isolering 100 mm isolering Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/mk. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus i et plan med et gulvareal på 130 m 2 ønsker husejeren at etablere gulvvarme i hele huset. Det vil sige, at det eksisterende terrændæk brydes op, og der graves ud, så der er plads til 150 mm kapillarbrydende lag, 400 mm isolering (lavenergi), 100 mm betonplade med indlagt gulvvarme samt gulvbelægning. Der var 50 mm isolering i den eksisterende terrændækskonstruktion. Naturgaspris: 7,25 kr. pr m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 23 kwh/m 2 23 kwh/m 2 x 130 m 2 = kwh kwh/11 kwh/m 3 = 272 m 3 7,25 kr./m 3 x 272 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 613 kg 99

100 Efterisolering af terrændæk Udførelse De anbefalede isoleringstykkelser kan kun opnås ved at bryde betonpladen i det eksisterende terrændæk op. Ved at udskifte terrændækket nedsættes ikke kun varmetabet. Eventuelle problemer med fugt under gulvene kan sandsynligvis også afhjælpes. Fugt i vægge skal dog behandles særskilt. For mere information herom, se punkt 3 i tjeklisten. Alle installationer i det eksisterende terrændæk afinstalleres. Inden opbrydningsarbejdet påbegyndes, udføres en lufttæt afdækning (plastfolie e.l) for alle døre og åbninger til rum, der ikke skal renoveres. Den eksisterende betonplade brydes op, og der udgraves, indtil den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Såfremt indvendige vægge står på den eksisterende betonplade, undermures disse med 2 skifter letklinkerblokke, der igen understøbes med et betonfundament. Dette skal gøres meget omhyggeligt i små bidder ad gangen. Den støbte betonplade udføres med svindarmering, fx Ø 5 mm rundstål pr. 150 mm i begge retninger. For at reducere udtørringstiden anbefales det at anvende selvudtørrende beton (vand/cement tal 0,4). Dette betyder en øget betonstyrke, hvorved betonpladens tykkelse kan reduceres til 80 mm. Såfremt den færdige gulvbelægning er et trægulv, placeres fugtspærre/radonspærre på oversiden af betongulvet inden udlægning af trægulv. Denne afsluttes ved klæbning bag fodpanel. Ved trægulve anbefales det at udføre gulvvarme over betonpladen i form af gulvvarmeslanger nedlagt i varmefordelingsplader. Dette udføres efter producentens anvisninger. Ved ny gulvbelægning af træ skal der bl.a. tages højde for, at træet skal have tilpasset sig lokalets fugtniveau inden udlægningen. Gulvbelægninger af træ skal derfor udlægges efter producentens anvisninger. Der skal udvises stor omhyggelighed ved tætning omkring gennemføringer i radonspærren. Der skal nu udføres et terrændæk - som til et nyt hus. Al muld skal fjernes, og der afrettes med et plant kapillarbrydende lag som underlag for isolerings-laget. Underlaget skal være stabilt (vibreret), så sætningsskader undgås. For at hindre opstigende jordfugt skal der udføres et kapillarbrydende lag på minimum 150 mm. Det kan være i form af letklinker eller sten med min. kornstørrelse på 4 mm. Isoleringen udlægges i mindst 2 lag med forskudte samlinger. Inden betonpladen støbes, skal der langs fundamentet udføres en kantisolering på mindst 20 mm. Denne mindsker kuldebroen fra fundamentet. Hvis den færdige gulvbelægning er et klinkegulv, udlægges radonsikring under betonpladen. Denne føres langs kantisoleringen og afsluttes ved klæbning bag fodpanel eller med en elastisk fuge langs væg. Skal der indstøbes gulvvarmerør i betonpladen, udføres dette efter producentens montagevejledning. Det anbefales at indstøbe gulvvarmeslanger, såfremt gulvbelægninger er fliser eller klinker. Andre installationer i terrændækket udlægges ligeledes, inden betonpladen støbes. 100

101 Efterisolering af terrændæk Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Efterisolering i eksiste-rende terrændæk Er der plads til merisoleringen over den eksisterende betonplade? Hvis ja: se 1 Skimmelsvamp Er gulvkonstruktionen angrebet af skimmelsvamp? Hvis ja: se 2 Opstigende grundfugt Har den eksisterende gulvkonstruktion tegn på opstigende grundfugt? Hvis ja: se 3 Installationer Er der i terrændækket ført installationer til varme, brugsvand el, antenne, kloak eller andet? Hvis ja: se 4 Adgangsforhold Er der direkte og uhindret adgang til lokalet, der skal renoveres? Hvis nej: se 5 Gulvvarme Ønsker ejeren, at det nye terrændæk udføres med gulvvarme? Hvis ja: se 6 1. Efterisolering i eksisterende terrændæk Hvis der er plads til efterisolering over betonen i det eksisterende terrændæk, uden det giver problemer ved døre og elinstallationer mv., kan det gøres under følgende forudsætninger: Beton afrenses for organisk materiale. For isolerede terrændæk kan der maksimalt lægges halvt så meget isolering over eksisterende betonplade som under. Ønsker man at lægge mere isolering over det eksisterende betonplade, skal der over isoleringen lægges en tæt dampspærre (med tapede samlinger og klæbet bag fodpaneler). Betonen skal være hvidtør. 2. Skimmelsvamp Hvis gulvkonstruktionen eller det nederste af ydervæggene har tegn på angreb af skimmelsvamp, skal dette fjernes, og årsagen til problemet skal afklares. Kontakt derfor fagfolk. 3. Opstigende grundfugt Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, skal årsagen afklares. Et effektivt omfangsdræn kan være løsningen. Se Videncentrets Energiløsning: Efterisolering af kældervægge. En anden mulighed kan være etablering af vandret fugtspærre i ydermuren. 4. Installationer Eksisterende installationer i terrændækket skal afinstalleres, inden det eksisterende betondæk brydes op. Kontakt evt. fagfolk. 5. Adgangsforhold Det skal aftales med ejeren, hvilken adgangsvej der skal anvendes under arbejdet. Gulve, der skal bibeholdes, og der skal anvendes som adgangsvej, skal beskyttes med en afdækning af fx plader. 6. Gulvvarme Hvis der skal etableres et terrændæk med gulvvarme, skal det sikres, at gulvvarmen efterfølgende vil kunne dække varmebehovet i kolde perioder. I dårligt isolerede huse kan det være et problem. Kontakt evt. fagfolk. Indeklima Når terrændækket efterisoleres, bliver varmetabet gennem gulvet mindre, og der bliver mindre fodkoldt i huset. 101

102 Efterisolering af terrændæk Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger 233: Radonsikring af nye bygninger BYG-ERFA erfaringsblade: (13) Terrændæk kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer (99) Radonsikring - nye bygninger (13) Opfugtet betonplade i terrændæk undersøgelse og renovering (19) Terrændæk i ældre bygninger fugtopstigning i ydermure efter renovering (43) Gulvvarme og gulvtyper - isoleringsforhold, skader og gener (13) Kapillarbrydende lag i terrændæk (13) Slagger som kapillarbrydende lag i terrændæk (13) Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 102

103 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i forbindelse med vand i kælderen, ny kloak eller lignende. Det bør ske til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Efterisolering af kældergulvet bør kombineres med en udvendig efterisolering af kældervæg - se Videncentrets Energiløsning om dette. Efterisolering af kældergulv bør udføres først. Fordele Mindre varmetab gennem kældergulvet Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nyt kældergulv forøger husets værdi Færre fugtproblemer i kælderen Anbefaling til isoleringstykkelse Videncentrets anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering: Kældergulv Minimum: Lavenergi: 275 mm isolering 375 mm isolering Isolering Drænende fyld Diffusionsåben overfladebehandling Beton Fuge Kantisolering min. 20 mm Beton Dræn Fugtspærre/radonspærre Trykfast isolering Kapillarbrydende lag 103

104 Efterisolering af kældergulv Energibesparelse Eksisterende gulve Minimum 275 mm isolering 0,10 U = W/m 2 K Kældergulv Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 375 mm isolering U = 0,08 W/m 2 K Uisoleret 50 mm isolering 100 mm isolering Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I en bungalow med et kælderareal på 80 m 2 ønsker husejeren at få 2,30 m i loftshøjde og dermed en bedre udnyttelse af kælderen. Det eksisterende kældergulv brydes op, og der graves ud, så der er plads til 150 mm kapillarbrydende lag, 275 mm isolering og 100 mm betonplade med indlagt gulvvarme. Der var ingen isolering i det eksisterende kældergulv. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 33 kwh/m 2 33 kwh/m² x 80 m² = kwh kwh/11 kwh/m³ = 240 m 3 7,25 kr./m 3 x 240 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 541 kg 104

105 Efterisolering af kældergulv Udførelse De anbefalede isoleringstykkelser kan kun opnås ved at bryde det eksisterende kældergulv op. Ved at udskifte kældergulvet opnår man ikke kun, at varmetabet nedsættes; eventuelle problemer med fugt i kældergulvene kan sandsynligvis også afhjælpes. Alle installationer i det eksisterende kældergulv, som fx kloak eller stikledning til el eller vand afinstalleres. Inden opbrydningsarbejdet påbegyndes, udføres en lufttæt afdækning (plastfolie e.l.) for alle døre og åbninger til kælderrum, der ikke skal renoveres. Det eksisterende kældergulv brydes op, og der udgraves, indtil den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Hvis fundamentet ikke når langt nok ned, understøbes dette i små stykker i takt med, at der graves ud til kældergulvet. Det gælder både under kældervæggene og de indvendige skillevægge mod de resterende kælderrum. Dette arbejde bør ikke udføres uden forudgående kontakt med en rådgivende ingeniør. For at hindre optrængende jordfugt bør der udføres et kapillarbrydende lag på min. 150 mm. Det kan være i form af letklinker eller sten med min. kornstørrelse på 4 mm. Underlaget skal være stabilt (vibreret), så sætningsskader undgås. Isoleringen udlægges i mindst 2 lag med forskudte samlinger. Inden betonpladen støbes, skal der langs fundamentet udføres en kantisolering på mindst 20 mm. Denne mindsker kuldebroen fra fundamentet. Den færdige gulvbelægning bør være et klinkegulv eller en anden uorganisk belægning. Der bør udlægges radonsikring under betonpladen. Denne føres langs kantisoleringen og afsluttes med en elastisk fuge langs væg. Skal der indstøbes gulvvarmerør i betonpladen, udføres dette efter producentens montagevejledning. Den støbte betonplade udføres med svindarmering, fx Ø 5 mm rundstål pr. 150 mm i begge retninger. For at reducere udtørringstiden anbefales det at anvende selvudtørrende beton (vand/cement tal 0,4). Der skal udvises stor omhyggelighed ved tætning omkring gennemføring i radonspærren. Ny kloak, stikledninger til el og vand mm. etableres i udgravningen. Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Opstigende grundfugt Har den eksisterende gulvkonstruktion tegn på opstigende grundfugt? Hvis ja: se 1 Adgangsforhold Er der direkte og uhindret adgang til kælderrummet, der skal renoveres? Hvis ja: se 2 Gulvvarme Ønsker ejeren, at det nye kældergulv udføres med gulvvarme? Hvis nej: se 3 105

106 Efterisolering af kældergulv 1. Opstigende grundfugt Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, skal årsagen afklares. Hvis ikke det kapillarbrydende lag under det nye gulv løser problemet, kan et omfangsdræn være løsningen. Se Videncentrets Energiløsning: "Efterisolering af kældervægge". Omfangsdrænet bør udføres efter det nye kældergulv. 2. Adgangsforhold Det skal aftales med ejeren, hvilken adgangsvej der skal anvendes under arbejdet. Indeklima Når kældergulvet efterisoleres, bliver varmetabet gennem gulvet mindre, og der bliver mindre fodkoldt. Gulvets højere overfladetemperatur vil også nedsætte risikoen for problemer med sommerkondens. Sommerkondens er, hvis overfladerne på kældergulve og -vægge i sommerperioden bliver så kolde, at der opstår kondens, når den varme sommerluft møder de kolde vægge og gulve og dermed bliver afkølet til under dugpunktet. 3. Gulvvarme Hvis det er et ønske, at der etableres et kældergulv med gulvvarme, bør kældervæggene også efterisoleres udvendigt. Se Videncentrets energiløsning Udvendig efterisolering af kældervægge. Gulvvarme i kældergulvet kan med fordel kombineres med solvarme, så kælderen holdes tør om sommeren. Se Videncentrets Energiløsning: "Solvarme til varmt brugsvand og opvarmning". Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt SBi-anvisninger: 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske 224: Fugt i bygninger 233: Radonsikring af nye bygninger BYG-ERFA erfaringsblade: (13) Terrændæk kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer (13) Radonsug i eksisterende enfamiliehuse (19) Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering (99) Radonsikring - nye bygninger (13) Kapillarbrydende lag i terrændæk Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 106

107 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af gulv over krybekælder Hvis gulvet over en kold udeluftventileret krybekælder ønskes efterisoleret, er den bedste løsning at nedlægge krybekælderen - dvs. etablere et velisoleret terrændæk. Se Videncentrets Energiløsning: "Efterisolering af terrændæk". Gulve over krybekældre isoleret med mindre end 150 mm, bør efterisoleres til nedenstående anbefaling. En efterisolering bør altid kun ske, hvis krybekælderen er sund, dvs. uden tegn på fugt af nogen art. Det eksisterende udluftningsareal skal sikres, dvs. at alle udluftningsriste skal være intakte og rensede. Fordele Mindre varmetab gennem gulvet Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO₂-udledning Efterisolering af krybekælderen forøger husets værdi Anbefaling til isoleringstykkelse Det anbefales at efterisolere gulvet over en kold krybekælder med maksimalt 150 mm isolering af fugthensyn. Klemliste med butylbånd Dampspærre Isolering 50 mm Rist Ny isolering 100 mm Evt. uorganisk vindspærre 'Hul', så evt. vand kan løbe bort Fugtspærre 107 1

108 Efterisolering af gulv over krybekælder Energibesparelse Eksisterende forhold Minimum 150 mm isolering U = 0,26 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Uisoleret træbjælkelag Træbjælkelag med 50 mm isolering (evt. med tørv eller lerindskud) Træbjælkelag med 100 mm isolering Forudsætning Efterisoleringen udføres med til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Efterisolering af 100 m 2 gulv over en ventileret kold krybekælder. Gulvet mod krybekælderen er uisoleret. Naturgaspris: 7,25 kr. pr m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO₂-besparelse kg 143 kwh/m kwh/m 2 x 100 m 2 = kwh kwh/11 kwh/m 3 = m 3 7,25 kr./m 3 x m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg 108

109 Efterisolering af gulv over krybekælder Udførelse Det er en forudsætning for udførelsen af efterisoleringen, at krybekælderen ikke har tegn på fugt eller skimmelsvamp. Der opsættes en dampspærre direkte under gulvbelægningen og 5 til 10 cm ned ad bjælkesiderne, hvor der afsluttes med en lufttæt tapesamling eller fastklemt butylbånd. Dernæst opsættes isolering i spænd mellem bjælker, indtil efterisoleringen har samme niveau som underside bjælker. Isoleringen fastgøres mekanisk til bjælkelaget og afsluttes evt. med en uorganisk vindspærre. Materialer til at fastholde isoleringen eller vindspærren skal være uorganiske. Isoleringen kan også blæses ind i mellemrummet mellem gulvbelægningen/dampspærren og vindspærren. Det sikres, at de eksisterende ventilationsriste til det fri er jævnt fordelt langs krybekælder-ydervæggene med en indbyrdes afstand på max. 6 meter. Ristenes areal skal være minimum 150 cm 2. Ventilationsristene skal være placeret minimum 100 mm over terræn, og der skal være fri for beplantning m.m. foran dem. Ventilationsristene må heller ikke dækkes af den nye efterisolering inde i krybekælderen. Hvis den frie ventilationsåbning begrænses, øges åbningsarealet med 50 %. Der må ikke være nogen hjørner i krybekælderen, der ikke tilføres frisk luft. Hvis der ikke er ventilationsåbninger nok, iht. SBianvisning nr. 224: Fugt i bygninger, etableres der flere. Ventilationsristene skal rengøres, og husejer instrueres i at holde dem rene. Tilstrækkelig gennemstrømning af udeluft sikres med enten etablering af en aftrækskanal fra krybekælder til over tag eller mekanisk ventilation. Centralvarmerør og rør til varmt brugsvand efterisoleres, såfremt isoleringstykkelsen er mindre end 30 mm. Se Videncentrets Energiløsninger: "Efterisolering af rør til radiatorer m.m." og "Efterisolering af rør til varmt brugsvand". Alt organisk materiale fjernes fra krybekælderen. Det anbefales at smøre eller udlægge en fugtspærre på bunden af krybekælderen. Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Fugt eller skimmelsvamp Har krybekælderen tegn på fugt eller angreb af skimmelsvamp? Hvis ja: se 1 Krybekælderhøjde og adgangsforhold Er krybekælderhøjden efter efterisoleringen mindre end 600 mm, eller er der trange adgangsforhold gennem fx en mindre lem? Hvis ja: se 2 Eksisterende gulvbelægning Har ejeren planer om at udskifte gulvbelægningen? Hvis ja: se 3 Eksisterende isoleringslag Er der eksisterende isoleringslag af tørv eller lerindskud? Hvis ja: se 4 Rør- og el-installationer Er der centralvarmerør/vandrør eller elinstallationer/kabler ført direkte under det eksisterende gulv? Hvis ja: se 5 Ventilation Er krybekælderen ventileret? Hvis nej: se 6 109

110 Efterisolering af gulv over krybekælder 1. Fugt og skimmelsvamp Hvis krybekælderen har det mindste tegn på fugt eller angreb af skimmelsvamp, vil en efterisolering normalt forværre problemet. Kontakt derfor fagfolk. 2. Krybekælderhøjde og adgangsforhold Hvis krybekælderens højde er mindre end 600 mm efter efterisoleringen, eller adgangsforholdene er meget trange, kan efterisolering med pladeisolering ikke udføres nedefra. BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg (BAR) anbefaler, at der ikke må arbejdes i krybekældre, der er under 600 mm høje. I stedet bør det undersøges, om det er muligt at udføre en af følgende alternative løsninger: 6. Ventilation Hvis krybekælderen ikke er ventileret fx pga. tillukkede ventilationsriste, bør ventilationsristene åbnes. Indeklima Når gulvet efterisoleres, bliver varmetabet gennem gulvet mindre, og der bliver mindre fodkoldt. Ventilationen sørger for at fugt og radon fjernes fra krybekælderen. Optagning af gulvbelægning og etablering af terrændæk Udvendig efterisolering af sokkel/fundament 3. Eksisterende gulvbelægning Hvis ejeren har planer om at udskifte hele eller dele af den eksisterende gulvbelægning, kan efterisolering med fordel udføres oppefra i den forbindelse. 4. Eksisterende isoleringslag I ældre bygninger vil der ofte være et mindre lufthulrum mellem gulvbelægning og det eksisterende isoleringslag. Det skal forhindres, at der kan trænge kold luft ind i hulrummet, da det begrænser effekten af den nye efterisolering meget. Hvis der er eksisterende isoleringslag af fx tørv eller lerindskud, kan der udføres en bedre efterisoleringsløsning, hvis dette materiale fjernes, inden den nye isolering opsættes. 5. Eksisterende centralvarmerør/el-installationer Er der centralvarmerør/rør til varmt brugsvand eller el-installationer/kabler ført direkte under det eksisterende gulv, skal de flyttes, så efterisoleringsarbejdet kan udføres, og så fremtidig inspektion/vedligehold er mulig, uden at efterisoleringen skal nedtages. Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt SBi-anvisninger 224: Fugt i bygninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG-ERFA (19) Risiko ved udeluftventilerede krybekældre (13) Radonsug i eksisterende enfamiliehuse Bygningsreglement BR15 Virksomhedens stempel og logo: Se filmen: Efterisolering af gulv over krybekælder på Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 110

111 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Kælderen vil efter efterisoleringen ikke være egnet til opbevaring af organisk materiale, dvs. materiale, der er fugtfølsomt. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Fordele Mindre varmetab gennem gulvet mod kælder Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Anbefaling til isoleringstykkelse Efterisolering af gulv mod kælder forøger husets værdi Minimum: Lavenergi: 75 mm isolering 150 mm isolering Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm Bræddegulv Isolering 75 mm Kældervindue Brædder Puds og strå Ny isolering 75 mm Loft Diffusionsåben overfladebehandling Kældervindue Massiv murstensvæg Beton Diffusionsåben overfladebehandling Beton 111

112 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Energibesparelse Ny samlet isoleringstykkelse Eksisterende forhold Minimum 75 mm isolering U = 0,4 Lavenergi 150 mm isolering U = 0,26 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Uisoleret træbjælkelag Bjælkelag med tørv eller lerindskud Træbjælkelag med 50 mm isolering Træbjælkelag med 100 mm isolering Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/mk. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. kwh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Efterisolering af 130 m 2 uisoleret gulv over uopvarmet ventileret kælder. Der isoleres med 150 mm. Bjælkelaget er i forvejen uisoleret. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 143 kwh/m kwh/m 2 x 130 m 2 = kwh kwh/11 kwh/m 3 = m 3 7,25 kr./m 3 x m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg 112

113 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Udførelse Det er en forudsætning for at udføre efterisoleringen, at kælderen ikke har tegn på fugt eller skimmelsvamp. Den nye efterisolering må ikke dække over eksisterende elinstallationer som fx lampeudtag og samledåser. Disse skal derfor afinstalleres, inden efterisoleringen udføres. Der opsættes en dampspærre direkte under gulvbelægningen og 5 til 10 cm ned ad bjælkesiderne, hvor der afsluttes med en lufttæt tapesamling eller fastklemt butylbånd. Dvs. at der skal luftes ud, når luften udenfor er koldere end indenfor - og der samtidig er så lidt fugt i luften som muligt, dvs. når det er koldt og klart vejr. Nedtagne lampeudtag og samledåser genetableres. Centralvarmerør og rør til varmt brugsvand med mindre end 30 mm isolering efterisoleres, hvis de er placeret under isoleringen. Se Videncentrets Energiløsninger: Efterisolering af rør til radiatorer mm. og Efterisolering af rør til varmt brugsvand. Dernæst opsættes isolering mellem bjælkerne, indtil efterisoleringen har samme niveau som undersidebjælkerne. Anvendes kælderen til fx opbevaring, bør der afsluttes med en loftpladebeklædning for at beskytte isoleringen. Anvendes kælderen ikke, kan der afsluttes med en uorganisk vindspærre. Husk brandkrav til etageadskillelsen ved etablering af loftbeklædning. Ved efterisoleringen af etageadskillelsen vil temperaturen i kælderen blive lavere. Herved øges risikoen for fugtproblemer, hvis der ikke ventileres. Det anbefales at etablere udeluftventiler i alle rum. Husejeren bør instrueres i korrekt udluftning af kælderen. Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Fugt eller skimmelsvamp Har kælderen tegn på fugt eller angreb af skimmelsvamp? Hvis ja: se 1 Kælderens anvendelse Bruges kælderen til opbevaring af ting, der er frost- eller fugtfølsomme? Hvis ja: se 2 Eksisterende gulvbelægning Har ejeren planer om udskiftning af gulvbelægningen over kælderen? Hvis ja: se 3 Eksisterende isoleringslag Er der eksisterende isoleringslag af tørv eller lerindskud? Hvis ja: se 4 Rør- og el-installationer Er der centralvarmerør/vandrør eller elinstallationer/kabler ført direkte under det eksisterende gulv? Hvis ja: se 5 Ventilation Er kælderen ventileret? Hvis ja: se 6 113

114 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder 1. Fugt og skimmelsvamp Hvis kælderen har det mindste tegn på fugt eller angreb af skimmelsvamp, vil en efterisolering normalt forværre problemet. Kontakt derfor fagfolk. Udvendig efterisolering af kældervæggen kan være et alternativ i kombination med et effektivt omfangsdræn. 2. Anvendelse En efterisolering vil ændre fugt- og temperaturforholdene i kælderen så meget, at kælderens anvendelse påvirkes. Der vil blive fugtigere og koldere, og evt. kan der forekomme frost. Organiske materialer som fx bøger og tøj kan blive angrebet af skimmelsvamp, hvis de opbevares i kælderen. Hvis kælderen ønskes brugt til opbevaring af organiske materialer, anbefales Videncentrets Energiløsninger: Udvendig efterisolering af kældervæg og Efterisolering af kældergulv. 3. Eksisterende gulvbelægning Hvis ejeren har planer om at udskifte hele eller dele af den eksisterende gulvbelægning i stueetagen, kan efterisolering med fordel udføres oppefra i den forbindelse. 4. Eksisterende isoleringslag Hvis der er eksisterende lag af fx tørv eller lerindskud, kan der udføres en bedre efterisoleringsløsning, hvis dette materiale fjernes inden opsætningen af den nye isolering. Vær dog opmærksom på, at lydgennemgang forøges væsentligt, når det tunge materiale fjernes. Hvis indskudsleret fjernes, bør etageadskillelsen også brandsikres. 5. Eksisterende centralvarmerør / el-installationer Er der centralvarmerør/rør til varmt brugsvand eller el-installationer/kabler ført direkte under det eksisterende gulv, skal de flyttes, så efterisoleringsarbejdet kan udføres, og så fremtidig inspektion/vedligehold er mulig, uden at efterisoleringen skal nedtages. Efterisoler evt. rørene samtidig med, at de flyttes. Kælderen kan ikke længere anses for at være frostfri, og der skal evt. etableres frostsikring af installationer. Virksomhedens stempel og logo: 6. Ventilation Ventilationen sikres vha. udeluftventiler, der bl.a. sørger for, at fugt og radon fjernes fra kælderen. Udeluftventilerne bør være kondens- og lydisolerede. Indeklima Når gulvet efterisoleres, bliver varmetabet gennem gulvet mindre, og der bliver mindre fodkoldt. Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger 233: Radonsikring af nye bygninger BYG-ERFA erfaringsblade: (13) Radonsug i eksisterende enfamiliehuse (19) Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering (50) Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse Bygningsreglementet Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 114

115 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering af kældervægge bør ske udefra se Videncentrets Energiløsning: Udvendig efterisolering af kældervæg. På nuværende tidspunkt kan Videncentret ikke anvise en 100 % sikker løsning på indvendig efterisolering af kældervægge, idet efterisolering indefra altid vil medføre en vis risiko for fugt og deraf følgende risiko for skimmelsvamp. Risikoen kan nedsættes, men aldrig helt elimineres ved at følge denne energiløsning. For at understrege, at der er risiko ved løsningen, er illustrationerne overstregede. Fordele Mindre varmetab gennem kældervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Husets værdi forøges Anbefaling til isoleringstykkelse Hvis en kældervæg skal efterisoleres indvendigt, bør det ske med enten 50 eller maksimalt med 75 mm. Det gælder for alle typer kældervægge, hvad enten de består af beton, letklinkerbeton eller mursten. Flere anvendelsesmuligheder for kælderen, idet kældervæggene er varmere Kældervæg ved vindue Bræddegulv Isolering 100 mm Bjælke Loft Puds Diffusionsåben overfladebehandling Kældervindue Diffusionsåben overfladebehandling Isolering 50 mm Beton Drænende fyld Kældervæg ved kældergulv Diffusionsåben overfladebehandling Puds Letbeton eller andet uorganisk materiale Fuge Kantisolering min. 20 mm Beton Drænende fyld Puds Letbeton eller andet uorganisk materiale Isolering 50 mm Beton Dræn Fugtspærre/radonspærre Trykfast isolering Kapillarbrydende lag 115 1

116 Indvendig efterisolering af kældervæg Energibesparelse Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm beton Tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 50 mm isolering U = 0,60 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 75 mm isolering U = 0,44 Over terræn Under terræn Tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm letklinkerbeton Over terræn 50 mm isolering U = 0,38 36 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 75 mm isolering U = 0,31 42 Under terræn Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm massivt murværk Tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 50 mm isolering U = 0,50 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 75 mm isolering U = 0,39 Over terræn Under terræn Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. Det antages, at kælderen er opvarmet til 20 C. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. kwh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger På 75 m 2 kældervæg af 300 mm beton efterisoleres indvendigt med 50 mm isolering, og der afsluttes med en væg i letklinkerbeton, som pudses. Ca. 1/3 del af kældervæggens areal er over terræn, mens de resterende 2/3 er under terræn. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Over terræn 211 kwh/m 2 Under terræn 107 kwh/m kwh/m 2 x 1/3 x 75 m 2 = kwh 107 kwh/m 2 x 2/3 x 75 m 2 = kwh kwh kwh / 11 kwh/m 3 = 966 m 3 7,25 kr./m 3 x 966 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg 116 2

117 Indvendig efterisolering af kældervæg Udførelse Det er en forudsætning for at udføre efterisoleringen, at kældervæggen ikke har nogen tegn på fugt eller skimmelsvamp. Desuden skal der være et omfangsdræn, der fungerer, og der skal være fyldt op med drænende fyld omkring kælderen. En indvendig efterisolering af en kældervæg må af hensyn til fugt og skimmel ikke indeholde nogen organiske materialer. En indvendig efterisolering optager plads i rummet, men gør det samtidig mere anvendeligt. Selvom isoleringstykkelsen er lille, giver det en relativt stor energibesparelse Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af isolering. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger af rørene. Det samme gælder el-installationer, hvor der ikke må forekomme skjulte kabelsamlinger. Indersiden af kældervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen fremstår rå i enten beton, letklinkerbeton eller mursten. Det gøres af to grunde: for at fjerne organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt Isoleringen skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensende kældervæg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering. Afslutningen på indersiden af isoleringen består af enten en væg i 50 mm letbeton, hvor overfladen afsluttes med puds og en diffusionsåben overfladebehandling, eller en uorganisk plade på et stålskelet. Dvs. aldrig gipsplader. Stålskelettet skal holdes fri af væggen - fx med mm kuldebrosisolering. Den uorganiske plade enten pudses eller spartles med et uorganisk materiale, før en diffusionsåben overfladebehandling påføres. Eventuelle radiatorrør føres synligt fra loft og lodret ned ad væggene. Der bør ikke indbygges el-installationer i den isolerede væg, dvs. at kabler skal føres synligt til stikdåser placeret på indersiden af letbetonvæggen. Hvis husejeren ønsker indbyggede stikkontakter, bør de indbygges i skillevæggene mod andre kælderrum i stedet for i den efterisolerede kældervæg. Der bør monteres udeluftventiler i alle rum. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. for at fjerne damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel Kældervæg ved vindue med plade Bræddegulv Isolering 100 mm Drænende fyld Bjælke Loft Uorganisk plade på stålskelet Diffusionsåben overfladebehandling Kældervindue Diffusionsåben overfladebehandling Uorganisk plade på stålskelet Isolering 50 mm Beton Isolering 50 mm Beton Drænende fyld Dræn Kældervæg ved kældergulv med plade Diffusionsåben overfladebehandling Uorganisk plade på stålskelet Fuge Kantisolering min. 20 mm Beton Fugtspærre/radonspærre Trykfast isolering Kapillarbrydende lag 117

118 Indvendig efterisolering af kældervæg Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Sætningsskader/revner Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Fugt i kældervæggen Er kældervæggen fugtig? Hvis ja: se 2 Fungerende dræn Er der et fungerende dræn? Hvis nej: se 3 Indvendig overflade af eksisterende kældervæg Er den indvendige overflade af kældervæggen total fri for maling, tapet og andet organisk materiale? Hvis nej: se 4 El-installationer Er der el-installationer i kældervæggen? Hvis ja: se 5 Varmeinstallationer Er der radiatorer og rør for disse på kældervæggen? Hvis ja: se 6 Ventilation Er husejeren klar over, hvordan man lufter korrekt ud i kælderen? Hvis ja: se 7 Møbler op ad den nye væg Ønsker husejeren at placere møbler som fx skabe og reoler op ad kældervæggen? Hvis nej: se 8 1. Sætningsskader/revner Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes en særlig fagkyndig virksomhed eller et forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Fugt i ydervæggen Hvis den eksisterende kældervæg er fugtig, må den under ingen omstændigheder efterisoleres fra indvendig side. 3. Fungerende dræn Hvis drænet ikke fungerer, eller hvis der ikke er fyldt op med drænende materiale omkring kælderen, må der ikke efterisoleres indefra. 4. Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Den eksisterende overflade på den indvendige side af kældervæggen skal være afrenset ind til rå væg, inden efterisoleringen udføres. 6. Varmeinstallationer Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger af rørene. 7. Ventilation Husejeren bør informeres om, at det er vigtigt at lufte ud, når luften udenfor er koldere end indenfor og der samtidig er så lidt fugt i luften som muligt, dvs. når det er koldt og klart vejr. 8. Møbler op ad den nye væg Husejeren bør gøres opmærksom på at større møbler, som skabe, reoler mm. ikke må placeres op ad kældervæggen, da det øger risikoen for skimmelsvampevækst. Disse bør i stedet placeres op ad skillevæggene mod de andre kælderrum. 5. El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye væg. Den bedste løsning opnås, hvis de kan flyttes til skillerumsvægge for at undgå gennemboringer af den nye kældervægs indvendige overflade. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. 118

119 Indvendig efterisolering af kældervæg Indeklima Når kældervæggen efterisoleres, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket giver mindre træk i form af kuldenedfald. Det indvendige areal bliver imidlertid mindre, da isoleringen i væggen optager plads. Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA erfaringsblade: (31) Indvendig efterisolering - ældre ydervægge af murværk Virksomhedens stempel og logo: Bygningsreglement BR15 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 119

120 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Indvendig efterisolering af uisolerede kældervægge anbefales generelt ikke, da der er stor risiko for efterfølgende problemer med fugt og skimmelsvamp. Hvis det alligevel ønskes udført, så benyt Videncentrets Energiløsning: Indvendig efterisolering af kældervæg. Efterisolering af kældervæg kan kombineres med en efterisolering af kældergulv. Se Videncentrets Energiløsning: Efterisolering af kældergulv. Efterisolering af kældergulv bør udføres først. Anbefaling til isoleringstykkelse Fordele Mindre varmetab gennem kældervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering og dræning omkring husets kælder forøger husets værdi Færre fugtproblemer i kælderen Minimum: Lavenergi: 200 mm isolering + vægdræn 300 mm isolering + vægdræn Kældervæg ved vindue Bræddegulv Isolering 100 mm Isolering 125 mm Bjælke Puds Zinkprofil Loft Diffusionsåben overfladebehandling Kældervindue fastgjort med beslag til kældervæg Isolering Drænende fyld Kældervæg ved kældergulv Diffusionsåben overfladebehandling Beton Fuge Kantisolering min. 20 mm Beton Puds Diffusionsåben overfladebehandling Beton Drænende fyld Isolering 200 mm Dræn Fugtspærre/radonspærre Trykfast isolering Kapillarbrydende lag 120 1

121 Udvendig efterisolering af kældervæg Energibesparelse Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm beton Over terræn Minimum 200 mm isolering U = 0, Ny samlet isoleringstykkelse Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 300 mm isolering U = 0, Under terræn Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm letklinkerbeton Minimum 200 mm isolering U = 0,15 Ny samlet isoleringstykkelse Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 300 mm isolering U = 0,11 Over terræn Under terræn Eksisterende forhold Uisoleret 300 mm massivt murværk Over terræn Minimum 200 mm isolering U = 0, Ny samlet isoleringstykkelse Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 300 mm isolering U = 0, Under terræn Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. Varmeproduktion ved forskellige brændsler: 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,115 kg CO 2 pr. KWh El: 0,440 kg CO 2 pr. kwh 121 2

122 Udvendig efterisolering af kældervæg Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Udenpå en opvarmet kælder med 60 m 2 uisoleret kælderydervæg af 300 mm beton opsættes 200 mm udvendig efterisolering i forbindelse med dræning. Kælderydervæggen har en højde over terræn på 1 meter og tilsvarende 1 meter under terræn. Naturgaspris: 7,25 kr. pr. m 3. Gaskedlen er ny og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg Over terræn 324 kwh/m 2 Under terræn indtil 2 meters dybde 149 kwh/m kwh/m 2 x 30 m 2 = kwh 149 kwh/m 2 x 30 m 2 = kwh kwh kwh/11 kwh/m 3 = m 3 7,25 kr./m 3 x m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = kg Udførelse Hvis der ikke er et omfangsdræn, bør det etableres i forbindelse med efterisoleringsarbejdet. Omfangsdrænet skal sørge for at lede regn- og grundvand væk fra huset, så kældervæggen holdes tør udefra. Drænledningen skal mindst have en diameter på 70 mm og et fald på mindst 3. For at modvirke tilstopning af drænledningen skal den omgives af et filter som fx fiberdug, grus, sten eller løse klinker i en såkaldt drænkasse. Filtret vælges ud fra den omkringliggende jordtype. Omfangsdræn er specialistarbejde, og skal udføres af en autoriseret kloakmester. Der kan være behov for at afstive kælderydervæggen under udgravningen for at hindre udskridning. Udgravningen sikres ligeledes, evt. ved at anvende skrå sider. Den nødvendige vinkel er afhængig af jordbunden. Den udvendige efterisolering af kældervæggen udføres til så stor dybde som muligt. Normalt mindst svarende til samme niveau som underside af indvendigt færdigt kældergulv for at mindske kuldebroen. Der må dog aldrig graves dybere end kældervægsfundamentet. Hvis dæk over kælder (stuegulvet) er af beton, vil det være en fordel at føre efterisoleringen to skifter over sokkelniveau for også at begrænse denne kuldebro. Såfremt der anvendes et efterisoleringsprodukt til kælderydervægge, udføres arbejdet efter producentens montagevejledning. Isoleringen bør være diffusionsåben, så fugt i kældervæggen kan fordampe både udadtil og indadtil. Efter opsætning af efterisoleringen udføres der en regntæt inddækning øverst på efterisoleringen. Den udformes, så vand, der løber ned ad facaden, bortledes effektivt. Hvor efterisoleringen er ført over terræn, er det nødvendigt at beskytte efterisoleringen, så den kan modstå fysiske belastninger, fx ved at pudse overfladen. Udgravningen fyldes til med et drænende materiale, der let leder vandet ned til omfangsdrænet, fx grus. Det drænende lag skal være mindst 200 mm tykt. Efter opfyldning af vægdrænet skal det færdige terræn have fald på 1:40 væk fra bygningen de første 3 meter for at reducere fugtbelastningen på facaden og kældervæggen. Hvis det er nødvendigt, flyttes nedløbsrør og tagbrønde. Indvendigt må kælderydervæggen kun gives en diffusionsåben overfladebehandling, så evt. fugt kan fordampe. Udtørringen af kælderydervæggen kan tage flere år. Inden opsætning af efterisoleringen rengøres kælderydervæggen, så der opnås en plan flade, der sikrer god kontakt til efterisoleringsmaterialet. Huller og utætheder repareres med mørtel. 122

123 Udvendig efterisolering af kældervæg Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Sætningsskader og fundament Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Eksisterende kældervægs styrke Kan den eksisterende kældervæg blotlægges uden afstivning? Hvis nej: se 2 Eksisterende omfangsdræn Er der et eksisterende omfangsdræn? Hvis ja: se 3 Skimmelsvamp Har kælderen omfattende angreb af skimmelsvamp? Hvis ja: se 4 Opstigende grundfugt Har kælderen problemer med opstigende grundfugt? Hvis ja: se 5 Kælder ligger i vådt område Er området, kælderen ligger i, meget vådt? Står regnvand fx længe som pytter på græs eller bar jord? Hvis ja: se 6 Gennemgående installationer Er det afmærket, hvor gennemgående rørinstallationer til varme, vand og kloak samt el og telefonledninger tilgår huset? Hvis nej: se 7 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i kælderydervæggen? Hvis ja: se 8 Trappeskakter eller lyskasser Er der trappeskakter eller lyskasser til kælderen? Hvis ja: se 9 Andre udvendige forhold Er der flisebælgninger, hegn, bede, buske eller andre forhold, der kommer i vejen for efterisolerings-arbejdet? Hvis ja: se 10 Tagnedløbsrør/ tagbrønde Er der tagnedløbsrør/tagbrønde tæt ved kælderydervæggen? Hvis ja: se 11 Ventilation Er der udeluftventiler i kælderydervæggen? Hvis ja: se Sætningsskader og fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Eksisterende kældervægs styrke Hvis den eksisterende kælderydervægskonstruktion ikke har styrke nok til at optage belastningen, når jorden fjernes, opdeles arbejdet i mindre sektioner, og der afstives løbende i takt med, at kælderydervæggen blotlægges. 3. Eksisterende omfangsdræn Hvis der er et eksisterende omfangsdræn, må det ikke beskadiges under udgravning. Inden arbejdet afsluttes, skal det kontrolleres, om drænet stadig fungerer. 4. Skimmelsvamp Hvis kælderen har omfattende og gennemgribende angreb af skimmelsvampe eller andre svampe, kontaktes fagfolk, der har forstand på renovering af bygninger med svampeangreb. 5. Opstigende grundfugt Hvis kælderen har problemer med opstigende grundfugt, kan der udføres en vandret fugtspærring af ydervæggen fx i form af indpressede eller indskårne stålplader. Kontakt fagfolk for dette arbejde. 6. Kælder ligger i vådt område Hvis vandet generelt har svært ved at løbe ned gennem jorden, kan der være fare for, at der sker midlertidig opstuvning ved kælderen, hvis drænet ikke virker. For at forhindre at dette vand trænger ind i kælderen, kan væggen tætnes udefra, fx ved asfaltering eller brug af vandtæt mørtel som berapning bag efterisoleringen. Hvis denne løsning vælges, vil udtørring af vand fra opstigende grundfugt eller inde fra kælderen dog blive begrænset. 123

124 Udvendig efterisolering af kældervæg 7. Gennemgående installationer Inden gravearbejdet påbegyndes, skal der være overblik over, hvor de forskellige stikledninger tilføres huset. Er der ikke klarhed over dette, kontaktes det pågældende forsyningsselskab, inden arbejdet påbegyndes. Der kan også rekvireres tegningsmateriale fra kommunen. 8. Vinduer eller døre Hvis der i kælderydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt med dræningen og efterisoleringen. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye kælderydervæg med regn- og vindtæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduer/døre kan forskydes frem mod den udvendige side af kælderydervæggen. Helst så de sidder i plan med den udvendige efterisolering. Herved reduceres kuldebroen omkring vinduet. 9. Trappeskakter og lyskasser Hvis der er trappeskakter eller lyskasser, skal det aftales med ejeren, hvordan efterisolering og dræn bedst føres omkring disse. 10. Andre udvendige forhold Hvis der fx er terrasser, bede, buske, hegn eller hække, der står i vejen for arbejdet, skal en løsning aftales med ejeren. 11. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til kældervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 12. Ventilation Der bør monteres udeluftventiler i alle rum. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede. Indeklima Når kældervæggen isoleres udefra, bliver den indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på indersiden og giver mindre træk i form af kuldenedfald. Væggenes højere overfladetemperatur vil også nedsætte risikoen for problemer med sommerkondens. Sommerkondens er, hvis overfladerne på kældergulve og vægge i sommerperioden bliver så kolde, at der opstår kondens, når den varme sommerluft møder de kolde vægge og gulve og dermed bliver afkølet til under dugpunktet. Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt SBi-anvisninger 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA erfaringsblade: (50) Omfangsdræn ved enfamiliehuse og småhuse (19) Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering Bygningsreglement BR15 Dansk standard: DS436; Norm for dræning af bygninger mv. Virksomhedens stempel og logo: Se filmen: Efterisolering af sokkel og kældervæg på: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 124

125 VENTILATION Tætning er afgørende for at sikre et indeklima uden træk og energispild. Men samtidig kræver tætning god ventilation for at opnå et godt indeklima og en god, sund bygning. Derfor er det vigtigt at øge ventilationen, når bygninger efterisoleres og tætnes. Det kan være hensigtsmæssigt at løse dette ved at installere mekanisk ventilation, så husejeren ikke er afhængig af at skulle huske at lufte ud flere gange om dagen. Læs gode råd om ventilation på de følgende sider og få mere at vide på Her vil du også kunne finde en energiløsning for installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding og guides om indeklima, tætning og termografering. 125

126 Guide UDGIVET JULI REVIDERET NOVEMBER 2010 Ventilation skal der til Mere ensartede temperaturforhold og mindre træk er ofte blandt de positive resultater af energirenovering ud over et lavere energiforbrug. Når du som håndværker kommer ud til et hus, som skal efterisoleres og tætnes, skal du være opmærksom på, at energirenovering ændrer ventilationsforholdene. Mindre ventilation Ved at energirenovere slipper boligejeren for ukontrolleret indtrængning af udeluft gennem utætheder. Men det betyder også, at ventilationen bliver mindre, og det kan medføre utilfredsstillende luftkvalitet. Når beboerne går i bad, laver mad og tørrer vasketøj, påvirker det luftkvaliteten negativt, ikke mindst fordi luftfugtigheden stiger. Derfor er det vigtigt at se på ventilationen. Årsager til dårlig ventilation Det er ofte defekte eller simpelthen manglede ventilationsinstallationer, der fører til utilstrækkelig ventilation. En tredje grund kan være, at velfungerende installationer bliver brugt forkert. Hvad beboerne gør til daglig i deres hjem, spiller også en stor rolle. De allervigtigste råd, hvis der ikke er tilstrækkelig ventilation i et hus, er at lufte ud to til tre gange om dagen i fem til ti minutter. Andre gode råd er at undgå at tørre tøj indendørs bruge emhætte under madlavning lufte ud efter badning undgå at gøre for ofte rent med vand en gang om ugen er nok. Ventilation med varmegenvinding Nye huse, der er velisolerede og tætte, får et markant bedre indeklima ved at der installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det samme gælder ældre huse, der er blevet efterisoleret og grundigt tætnet. Du kan se mere i Videncentrets energiløsning om Ventilationsanlæg med varmegenvinding. Tjeklisten på næste side kan hjælpe dig til at vurdere, om der er behov for at forbedre ventilationen i huset. Husk at tænke på ventilation, når huset tætnes, som her hvor taget efterisoleres

127 Tjekliste Spørgsmål Er der dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder specielt i den kolde årstid? Er der mug og sorte skjolder på ydervægge, fx bag møbler? Lugter der muggent i huset, eller er der andre ubehagelige lugte? Er der et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding? I huse uden mekanisk ventilation Er der en emhætte i køkkenet med afkast til det fri? Er der en separat udsugningsventilator i bad/toilet, bryggers etc.? Er der aftrækskanaler i køkken, bad/toilet, bryggers etc.? Er der udeluftventiler i beboelsesrummene - i ydervægge eller i vinduer? Er det naturlige aftræk delvist forhindret af en ventilator, der ikke kører permanent? Svar Løsning Se 1 Se 1 Se 1 Se 2 Se 3 Se 4 Se 5 Se 6 Se 7 Her kan du finde information, der svarer på et eller flere spørgsmål fra tjeklisten: 1: Du kan være rimelig sikker på, at ventilationen er utilstrækkelig, hvis du i en bolig kan konstatere dug på indersiden af lukkede vinduer med termoruder eller andre tolags ruder i kolde perioder muggen lugt og mug samt sorte skjolder på ydervægge, fx bag møbler 2: Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler, at der installeres et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis huset egner sig til det. Se Videncentrets energiløsning om Ventilationsanlæg med varmegenvinding. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at ventilationsanlæggets ydelse lever op til bygningsreglementets krav. Endvidere skal du undersøge, om der foreligger en serviceaftale med en fagkyndig person eller et firma, som én gang årligt efterser ventilationsanlægget. Det er afgørende både af hensyn til indeklimaet i huset og af hensyn til det samlede energiforbrug til ventilation, at anlægget regelmæssigt efterses og vedligeholdes, og at anlæggets drift kontrolleres og eventuelt justeres. 3: Vi anbefaler, at der monteres en emhætte med afkast til det fri. Kravet i bygningsreglementet om emhætte med afkast til det fri blev indført med BR-S 98. Kun hvis der er særlige vanskeligheder ved at føre en kanal til det fri, kan en recirkulationsemhætte med kulfilter benyttes. I det tilfælde skal fugten i køkkenet bortventileres på anden måde. 4: En separat udsugningsventilator kan effektivt fjerne fugten fx efter badning. Desuden kan en udsugningsventilator medvirke til, at fugt ikke spredes til beboelsesrummene. Udsugningsventilatoren bør være fugtstyret, så den fortsætter med at køre, indtil fugtigheden er bragt ned. 5: Der skal være naturlige aftrækskanaler i rummene, selvom der er emhætte i køkkenet og udsugningsventilatorer i bad/toilet og bryggers. Emhætten og udsugningsventilatoren er beregnet til periodisk drift; når de ikke er i drift, sikrer aftrækskanalerne, at luften kan komme ud. Aftrækskanalerne skal holdes rene, og de skal altid være åbne. Husk, at emhætten i køkken ikke må forbindes til ventilationsanlægget, med mindre der er tale om et specielt anlæg, hvor udsugningsluften føres uden om genvindingsaggregatet. 127

128 6: Princippet i boligventilation er, at luften inde i huset skal strømme fra beboelsesrummene til køkken og bad/ toilet, hvor luften fjernes (fra mindre forurenede til mere forurenede rum). Derfor skal der i beboelsesrummene tilføres udeluft til erstatning for den luft, der fjernes i køkken og bad/ toilet. Ved nyere og tætte vinduer skal en jævn tilførsel af udeluft til hvert beboelsesrum sikres ved hjælp af udeluftventiler anbragt højt i ydervæggen. Udeluftventilerne skal holdes rene, og de skal som regel altid stå åbne. Kun under særlige vejrforhold kan det være nødvendigt at lukke ventilerne midlertidigt, hvis ventilernes egenskaber indikerer det. Den bedste løsning er tallerkenventiler anbragt højt i ydervæggen, gerne over radiator. Du kan finde information og krav til dimensionering i bygningsreglementet. 7: Hvis det naturlige aftræk er delvist forhindret af en ventilator, der ikke kører permanent, så kan man enten fjerne ventilatoren, hvorved det naturlige aftræk genskabes. Eller også sættes ventilatoren til at køre konstant, gerne på lavt trin, så længe bygningsreglementets krav opfyldes. Evt. kontraventil i aftrækskanalen skal altid fjernes. Desværre anvendes ofte forholdsvis små spalteventiler, der sidder i vinduernes rammer. Ventiltypen og placeringen gør, at der nemt opstår trækgener, som gør, at beboerne lukker ventilerne. Yderligere information generelt-om-indeklima/ SBi Anvisning 196: Indeklimahåndbogen Bygningsreglementet: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Virksomhedens stempel og logo: Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Her finder du også ofte stillede spørgsmål og svar om: Ventilation, se Indeklima, se VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 128

129 Fra lambdaværdi til isoleringstykkelse 44 mw/mk 40 mw/mk 37 mw/mk 34 mw/mk 32 mw/mk 31 mw/mk 26 mw/mk 25 mw/mk 22 mw/mk 21 mw/mk 19 mw/mk 14 mw/mk 7 mw/mk 5 mw/mk 119 mm 108 mm 100 mm 92 mm 87 mm 84 mm 70 mm 68 mm 60 mm 57 mm 51 mm 38 mm 19 mm 14 mm 149 mm 135 mm 125 mm 115 mm 108 mm 105 mm 88 mm 85 mm 74 mm 71 mm 64 mm 47 mm 24 mm 17 mm 178 mm 162 mm 150 mm 138 mm 130 mm 126 mm 105 mm 101 mm 89 mm 85 mm 77 mm 57 mm 28 mm 20 mm 208 mm 189 mm 175 mm 161 mm 151 mm 147 mm 123 mm 118 mm 104 mm 99 mm 90 mm 66 mm 33 mm 24 mm 238 mm 216 mm 200 mm 184 mm 173 mm 168 mm 141 mm 135 mm 119 mm 114 mm 103 mm 76 mm 38 mm 27 mm 268 mm 243 mm 225 mm 207 mm 195 mm 189 mm 158 mm 152 mm 134 mm 128 mm 116 mm 85 mm 43 mm 30 mm 297 mm 270 mm 250 mm 230 mm 216 mm 209 mm 176 mm 169 mm 149 mm 142 mm 128 mm 95 mm 47 mm 34 mm 327 mm 297 mm 275 mm 253 mm 238 mm 230 mm 193 mm 186 mm 164 mm 156 mm 141 mm 104 mm 52 mm 37 mm 357 mm 324 mm 300 mm 276 mm 259 mm 251 mm 211 mm 203 mm 178 mm 170 mm 154 mm 114 mm 57 mm 41 mm 387 mm 351 mm 325 mm 299 mm 281 mm 272 mm 228 mm 220 mm 193 mm 185 mm 167 mm 123 mm 62 mm 44 mm 416 mm 378 mm 350 mm 322 mm 303 mm 293 mm 246 mm 237 mm 208 mm 199 mm 180 mm 132 mm 66 mm 47 mm 446 mm 405 mm 375 mm 345 mm 324 mm 314 mm 264 mm 253 mm 223 mm 213 mm 193 mm 142 mm 71 mm 51 mm 476 mm 432 mm 400 mm 368 mm 346 mm 335 mm 281 mm 270 mm 238 mm 227 mm 205 mm 151 mm 76 mm 54 mm 505 mm 459 mm 425 mm 391 mm 368 mm 356 mm 299 mm 287 mm 253 mm 241 mm 218 mm 161 mm 80 mm 58 mm 535 mm 486 mm 450 mm 414 mm 389 mm 377 mm 316 mm 304 mm 268 mm 255 mm 231 mm 170 mm 85 mm 61 mm 565 mm 514 mm 475 mm 436 mm 411 mm 398 mm 334 mm 321 mm 282 mm 270 mm 244 mm 180 mm 90 mm 64 mm 595 mm 541 mm 500 mm 459 mm 432 mm 419 mm 351 mm 338 mm 297 mm 284 mm 257 mm 189 mm 95 mm 68 mm 624 mm 568 mm 525 mm 482 mm 454 mm 440 mm 369 mm 355 mm 312 mm 298 mm 270 mm 199 mm 99 mm 71 mm 654 mm 595 mm 550 mm 505 mm 476 mm 461 mm 386 mm 372 mm 327 mm 312 mm 282 mm 208 mm 104 mm 74 mm 684 mm 622 mm 575 mm 528 mm 497 mm 482 mm 404 mm 389 mm 342 mm 326 mm 295 mm 218 mm 109 mm 78 mm 714 mm 649 mm 600 mm 551 mm 519 mm 503 mm 422 mm 405 mm 357 mm 341 mm 308 mm 227 mm 114 mm 81 mm 37 mw/mk er den lambdaværdi på isoleringsmateriale, som anvendes i vore energiløsninger Ud fra 37 mw/mk kan man se hvilken isoleringstykkelse med anden lambdaværdi, der giver samme isoleringsværdi 129

130 Øvrige energiløsninger Energiløsninger til installationer Der findes et andet katalog med energiløsninger specifikt udarbejdet til installationer i enfamiliehuse. Kataloget findes på og indeholder en række energiløsninger, som også kan være relevante i forbindelse med energibesparelser i etageejendomme: VARMEPUMPER Boligventilationspumpe Brugsvandsvarmepumpe Luft-luftvarmepumpe Konvertering til luft-vandvarmepumpe Konvertering til jordvarme FJERNVARME Konvertering til fjernvarme Udskiftning af fjernvarmeunit GAS OG OLIE Konvertering til gas Udskiftning af gaskedel Udskiftning af oliekedel SOLVARME Solvarmeanlæg til varmt brugsvand Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning FORBEDRING AF EKSISTERENDE VARMEINSTALLATION Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Efterisolering af rør til varmt brugsvand Efterisolering af rør til radiatorer m.m. Styring af cirkulationspumpe til varmt brugsvand Udskiftning af cirkulationspumpe i rumvarmeinstallation Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Vejrkompensering og natsænkning Udskiftning af varmtvandsbeholder VENTILATION Ventilationsanlæg med varmegenvinding Boligventilationsvarmepumpe ELINSTALLATIONER Styring af udendørs belysning Solcelleanlæg til elproduktion 130

131 Øvrige energiløsninger Energiløsninger til etageejendomme Energiløsninger for etageejendomme er udgivet i et andet katalog, hvor der kan findes energiløsninger for følgende eller find dem på FACADE Indvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udvendig efterisolering af letbetonvægge ETAGEADSKILLELSE Efterisolering af etageadskillelse TAG OG LOFT Efterisolering af mansardtag - indefra Automatik i varmecentraler Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Renovering af naturgasfyret varmecentral Udskiftning af varmtvandsbeholder VENTILATION Central ventilation med varmegenvinding Decentral ventilation med varmegenvinding VARMEINSTALLATIONER Solvarmeanlæg til større bygninger Udskiftning af større cirkulationspumpe 131

132 Yderligere værktøjer på ByggeriOgEnergi.dk På kan du finde yderligere værktøjer til at energiforbedre boliger og andre bygninger. Der er bl.a. en besparelsesberegner, som du kan bruge som grundlag for at give et bud på potentialet for at spare penge i konkrete bygninger. Den teoretiske beregning af energiforbruget til varme og varmt brugsvand er baseret på beregningskernen til programmet Be

133 Yderligere værktøjer på ByggeriOgEnergi.dk Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og holde dig opdateret om nye løsninger på Du kan også finde andre materialer ud over energiløsninger og beregner bl.a. en stribe guides, brochurer og film. 133

134 Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Ledelse af den energioptimerede byggeproces Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Energieffektiv drift og vedligehold Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market scan koden og tilmeld dig vores nyhedsbrev Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Bygningsautomatik og styresystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Energirenovering af klimaskærm - større bygninger Varmeafgiversystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Indeklima og komfort Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market Opnå elbesparelser i etageboliger Indregulering af varmeanlæg Yderligere værktøjer på ByggeriOgEnergi.dk Her er et udvalg af vores guides: På vej mod bæredygtighed i byggeriet GUIDE Når energioptimering skal lykkes - ledelse af den energioptimerede byggeproces GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE Indeklima og komfort GUIDE Energieffektiv drift og vedligehold Guide energirenovering af klimaskærm - større bygninger GUIDE Opnå elbesparelser i etageboliger GUIDE Sådan bruges dampspærren ved efterisolering af boliger GUIDE Varmeafgiversystemer GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger

135 Information om BR15 på ByggeriOgEnergi.dk Kvikguide og film om energikravene i BR15. Energikravene i BR15 Energikravene i BR15 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i Bygningsreglementet Hvilke energikrav stiller BR15? Bygningsreglement 2015 BR15 gælder fra 1. januar 2016 med en overgangsfase frem til 1. juli Det bygger videre på BR10 og de tidligere udmeldte krav til nybyggeriet frem mod Når du skal bygge efter BR15, kræver det naturligvis en dybere indsigt i hele BR15, end denne kvikguide om Her kan du se, hvilke energikrav BR15 stiller til de forskellige kategorier af projekter, og hvor de står i BR15. energikravene giver. Kvikguiden klæder dig dog godt på Vær opmærksom på, at der uanset øvrige krav i alle tilfælde er krav relateret til fugt og holdbarhed i kapitel i forhold til energikravene til opvarmede bygninger. 4.5 stk.1 og 2 i BR15. I denne kvikguide får du et hurtigt overblik over, hvordan du sikrer, at de bygninger, du er med til at opføre eller renovere, lever op til BR15 s energikrav. Disse krav findes primært i reglementets kapitel 7 om energi- forbrug og i kapitel 8 om installationer samt i kapitel 6 om indeklima. Du får også information om de væsentligste ændringer og præciseringer i BR15 i forhold til BR10. Seks kategorier af byggeprojekter Bygningsreglementet opererer med seks forskellige kategorier af byggeprojekter, der adskiller sig i forhold til energikrav. Nybyggeri For at finde ud af hvordan du overholder Bygningsreglementet, skal du Krav derfor starte med at placere dit projekt i den rette kategori Energiramme og finde det rette kapitel i BR15. & Krav til lufttæthed & Krav til dimensionerende transmissionstab & Krav til mindste varmeisolering Kapitel i BR stk stk A LT I D K R AV T I L I N S TA L L AT I O N E R -når komponenter udskiftes/ændres Tilbygning Nybyggeri Ændret anvendelse Tilbygning Ombygning og andre forandringer Udskiftning af bygningsdele og installationer Reparationer og Ændret vedligeholdelse* anvendelse Energikrav Energikrav Energikrav Energikrav Energikrav Krav Ingen energikrav Kapitel 7.2 Kapitel 7.3 Kapitel 7.3 (rentable) Kapitel 7.4 Kapitel 7.4 Kapitel 7.4 Energiramme som for nybyggeri & Krav til dimensionerende * Reparationer og vedligeholdelse er fx malerbehandling, reparation af puds, ompudsning transmissionstab Figur 1 & af facade, nye skotrender og inddækninger, lapning af huller i tag mv. Krav til mindste varmeisolering & Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer Udviklingen i Bygningsreglementets krav til enfamiliehuses energibehov Eller kwh pr. m 2 boligareal Krav til varmeisolering & Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer 350 Kapitel i BR stk stk stk stk. 2-3 Krav Energiramme som for nybyggeri & Krav til dimensionerende transmissionstab & Krav til mindste varmeisolering Eller (højst 22 % vinduer og døre) Krav til varmeisolering & Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer Eller (fx over 22 % vinduer og døre) Varmetabsramme svarende til U-værdier og linjetab & Krav til mindste varmeisolering Kapitel i BR stk stk stk Ombygning og andre forandringer Udskiftning af bygningsdele 150 Krav Kapitel i BR Krav Kapitel i BR Forbrug i gennemsnit for samtlige bygninger opgjort i 2010 Krav til varmeisolering for rentable energiforbedringer (rentabilitetsberegning udføres, hvis krav ikke overholdes) Eller Energiramme for eksisterende bygninger kaldet renoveringsklasser stk Krav til varmeisolering - uanset rentabilitet & Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer - uanset rentabilitet stk stk stk. 2-3 Figur 3 3 Figur

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele. Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Efterisolering af skråvæg

Efterisolering af skråvæg Energiløsning Efterisolering af skråvæg - udefra - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skråvæg - udefra Denne energiløsning gælder for efterisolering af skrå tagflader

Læs mere

Efterisolering af skunk

Efterisolering af skunk Energiløsning Efterisolering af skunk - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skunk Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os

Tjen penge på Kom godt i gang med energirenovering energirenovering Ring til os Kom Tjen godt penge i gang på med energirenovering Videncentret er til for dig Vil du gerne ha mere at lave og samtidig hjælpe dine kunder til at sænke CO 2 -udslippet? Som udførende eller rådgivende i

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Efterisolering af kviste

Efterisolering af kviste Energiløsning Efterisolering af kviste store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af kviste Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

energirenovering af klimaskærm

energirenovering af klimaskærm Guide energirenovering af klimaskærm - større bygninger scan koden og tilmeld dig vores nyhedsbrev Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 IndHOld IndlednIng...

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave. Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med høj rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Byg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Byg sådan 2. Indrag loftsrummet og merisolér. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Byg sådan 2 Indrag loftsrummet og merisolér paroc.dk PAROC PROTECTION Isoleringen der beskytter mod brand og fugt Januar 2013 MERISOLERING MED FLERE FORDELE Er der brug for et større boligareal og står

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk Energiløsning UDGIVET AUGUST 2017 Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk Terrændæk i småhuse opført frem til 17 er relativt dårligt isolerede. Især i huse opført før 172 er varmeisoleringen

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, tag med lav rejsning Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag

TAGPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag TAGPAKKE Pakkeløsning for energirigtig tagmodernisering, hus med fladt tag Tagpakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... Eksempel på finansiering...

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Etageboliger Peter Bruuns Vej 1 9210 Aalborg SØ Bygningernes energimærke: Gyldig fra 19. februar 2015 Til den 19. februar

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ådalen 2 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2015 Til den 3. juni 2025. Energimærkningsnummer 311116839

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Aagade 22 9280 Storvorde Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2015 Til den 5. oktober 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ, LET FACADE...

Læs mere

Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk. Nyt terændæk

Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk. Nyt terændæk Energiløsning Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk UDGIVET AUGUST 2017 Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk Krybekælderdæk er især anvendt i småhuse frem til 1960, men findes også i nyere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Næsbjergvej 14 4873 Væggerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. september 2013 Til den 10. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Grævlingens Kvarter 8 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. oktober 2012 Til den 3. oktober 2022. Energimærkningen

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning nr.: 200010710 Gyldigt 5 år fra: 18-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning nr.: 200010710 Gyldigt 5 år fra: 18-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lettebækvænget 5 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-047122 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

BBR-nr.: 461-215777 Energimærkning nr.: 200010190 Gyldigt 5 år fra: 27-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-215777 Energimærkning nr.: 200010190 Gyldigt 5 år fra: 27-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kristiansdals Alle 59 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-215777 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... EKSEMPEL

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Pilevænget 5 6920 Videbæk Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. september 2015 Til den 14. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere