Fagforeninger får flere på førtidspension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagforeninger får flere på førtidspension"

Transkript

1 5. DECEMBER FØRTIDSPENSION Kommunerne tilkender flere førtidspensioner, når de undervejs samarbejder med fagforeninger eller frivillige organisationer, viser en ny SFI-rapport, der offentliggøres senere i december. Der bliver tilkendt flere førtidspensioner, når kommunerne samarbejder med fagforeninger eller frivillige organisationer - og færre, når de i stedet samarbejder med arbejdsgivere eller læger. Fagforeninger får flere på førtidspension Antallet af danskere, der får førtidspension og dermed tager varigt afsked med arbejdsmarkedet, bliver kraftigt påvirket af, hvilke interesseorganisationer som kommunerne inddrager under behandlingen af sagen. Når kommunerne samarbejder med en fagforening eller en frivillig organisation om tilkendelse af førtidspension, øger det markant sandsynligheden for, at sagen ender med en førtidspension. Samarbejder kommunerne i stedet med læger eller arbejdsgivere, mindsker det antallet af tilkendte pensioner. Denne kontroversielle konklusion når seniorforsker Steen Bengtsson fra Socialforskningsinstituttet frem til i en endnu ikke offentliggjort forskningsrapport. Og forskeren sætter ligefrem tal på parternes indflydelse: Samarbejder kommunen med klientens fagforening, øger det sandsynligheden for førtidspension med 12 pct., og samarbejder kommunen med en frivillig organisation, fx en handicaporganisation, Sådan er parternes indflydelse Effekt på pensioneringsgrad i pct., hvis en kommune samarbejder med: Frivillige organisationer (ex. handicaporganisation) Fagforeninger Arbejdsgivere Praktiserende læger Kilde: Socialforskningsinstituttet, øges sandsynligheden med hele 29 pct., viser undersøgelsen. Samarbejder kommunen derimod med en arbejdsgiver, fører det til 10 pct. færre pensioner - og samarbejdes der med læger/lægekonsulenter, fører det til otte pct. færre førtidspensioner. Ændret finansiering førte til fald Den nye undersøgelse er udført efter den samme metodik, som SFI benyttede tilbage i slutningen af 1980 erne i den første store undersøgelse af kommunernes praksis ved tilkendelse af førtidspension. Kommunerne har selv redegjort for deres sagsbehandling og selv vurderet, hvilke faktorer der har haft indflydelse på afgørelsen af sagen. Tallene udtrykker altså kommunernes egne officielle vurderinger af de konkrete sagsforløb. SFI s store undersøgelse Førtidspension eller?, der kom i 1989, førte til politisk indgriben, fordi den afdækkede markante forskelle på kommunernes praksis, der ikke kunne forklares med forskellige sociale og økonomiske forhold i landet. I 1992 fik kommunerne derfor et større medansvar for finansieringen af de tilkendte pensioner: De skulle herefter betale 50 pct. af udgifterne og fik ikke som før det hele refunderet af staten. I 1999 strammede man den regel yderligere og gav kommunerne ansvar for at betale 2/3 af udgifterne. Kort herefter oplevede Danmark et dramatisk fald i antallet af nye førtidspensioner - et fald, der ifølge Steen Bengtsson ikke er set magen i nogen andre europæiske lande. EU Det danske dagpengesystem er EU s mest generøse over for lavere lønnede. Side 4 INTEGRATION Ingen kender rigtigt de kvalifikationer, indvandrere har taget med fra hjemlandet. Side 5-6 AKTIVERING Ældre ledige deltager typisk i de aktiveringsordninger, der har mindst effekt. Side 7

2 5. DECEMBER 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Den nye SFI-rapport Bestemmer forvaltningen din førtidspension? offentliggøres midt i december, og efter undersøgelsen er forsker Steen Bengtssons eget svar på spørgsmålet et klart JA. Frygt for stigning efter reform Rapporten vil givet skabe røre op til den 1. januar 2003, hvor førtidspensionsreformen træder i kraft. Den skal gøre kommunernes indsats mere arbejdsmarkedsrettet end i dag ved at introducere et nyt arbejdsevnekriterium. I stedet for som før at se på, hvor meget erhvervsevne en borger har mistet, skal kommunerne vurdere, hvor stor arbejdsevne de pågældende har tilbage, når man langt bredere undersøger muligheden for bl.a. skift af branche og arbejdsfunktion. Samtidig bliver det stærkere understreget, at kommunerne skal have prøvet alle andre muligheder for revalidering, fleksjob mv., før de må tilkende pension. I den forbindelse sker der i øjeblikket en stor uddannelsesindsats, der skal lære Vær velkommen A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Alt tyder på, at næste uges topmøde i Det Europæiske Råd i København kroner det danske formandskab med en beslutning om at udvide EU med op til 10 lande. Beslutningen vil være en milepæl for skabelsen af et forenet og demokratisk Europa, hvor borgerne er sikret frihed og rettigheder gennem retsstater. Dansk Arbejdsgiverforening er en varm tilhænger af, at de nye borgere i EU straks skal have samme rettigheder som andre borgere i EU, herunder muligheden for uhindret at arbejde i andre EU-lande. En nylig tysk undersøgelse forudser, at mellem og østeuropæere på et eller andet tidspunkt er klar til at rejse til den vestlige del af Europa for at søge arbejde, herunder - primært i Tyskland og Østrig. Hvor mange, der vil søge til Danmark, er uvist, men for at tage ophold i Danmark kræver det imidlertid, at man har beskæftigelse eller på anden måde er i stand til at forsørge sig selv. De, der måtte komme, skal være velkomne, sagsbehandlerne den nye metode - herunder at inddrage arbejdsmarkedets aktører m.fl. aktivt i forsøget på at holde den enkelte borger på arbejdsmarkedet. Steen Bengtssons undersøgelse viser også, at et sådant bredt samarbejde generelt hjælper til at forebygge pension. Bag reformen ligger en forventning om, at alle parter, også fagforeninger og frivillige organisationer, trækker i retning af at fastholde flere på arbejdsmarkedet. Reformen er designet politisk til at nå dette fælles mål. Steen Bengtsson frygter imidlertid, at den kan få den stik modsatte effekt, fordi reformen samtidig skal sikre en mere ensartet sagsbehandling. Dermed opstår der ifølge Steen Bengtsson en risiko for, at kommunerne anlægger en form for standardbehandling af alle førtidspensionssager. Det vil få flere sager til at ende med førtidspension, viser undersøgelsen, fordi en standardisering vil svække den individuelle vurdering af borgernes potentiale og muligheder på arbejdsmarkedet. - fla når blot de på legal vis kommer ind ad hoveddøren og overholder spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Langt de fleste bliver herved dækket af gældende overenskomster eller overenskomstlignende vilkår - akkurat som andre lønmodtagere i Danmark. Omvendt bør det fåtal af arbejdstagere og virksomheder, der ikke respekterer lovgivningen og aftalerne på dette område, rammes af hårde sanktioner for at undgå, at ansvarlige danske virksomheder udsættes for unfair konkurrence. De nugældende regler på dette område er imidlertid tilstrækkelige til at sikre, at det danske arbejdsmarked også vil være velfungerende efter udvidelsen. Vi har derfor ikke brug for overgangsordninger, der hindrer nye EU-borgere i at komme til Danmark for at arbejde og dermed bidrage til væksten i dansk økonomi. Det danske arbejdsmarked er parat til at møde udvidelsens udfordringer til glæde for vore virksomheder og dansk økonomi.

3 5. DECEMBER 2002 SIDE 3 UDDANNELSE Siden 1994 har der været faldende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft inden for handels- og kontorområdet, viser analyse. Færre praktikpladser, flere søgende Antal aftaler og praktikpladssøgende, det merkantile EUD-område Indgåede uddannelsesaftaler Praktikpladssøgende Brug for færre faglærte på HK-området Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft på HK-området er på vej ned. Fra midten af 1990 erne har de private virksomheder sænket deres brug af HK-arbejdskraft. Samtidig har der været et fald i antallet af nye praktikpladser, og lønudviklingen har ikke kunnet følge med det øvrige arbejdsmarkeds. I stedet anvender virksomhederne højere uddannede. Det viser ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse, der bygger på DA s Lønstatistik. Her kan man sammenholde brugen af arbejdskraft, målt i timer, med lønudviklingen for HK-arbejdsfunktionerne. Færre timer og lavere lønstigninger Fra 1994 til 2000 er efterspørgslen faldet inden for administrativt sekretærarbejde, internt kontorarbejde og bogholderi- og regnskabsarbejde (assistentniveau). Her er timeforbruget faldet, selv om arbejdskraften relativt set er blevet billigere - da lønnen er steget langsommere end på DA-området generelt. Det er et klart tegn på faldende efterspørgsel. En del af dette arbejde er overtaget af højere uddannede, idet der samtidig har været stigende efterspørgsel i bogholderog revisorarbejde, der typisk kræver en videregående uddannelse. Her anvendes mere arbejdskraft, selv om lønnen er steget mere end DA-gennemsnittet. Det er et tydeligt tegn på stigende efterspørgsel. På det private arbejdsmarked generelt er anvendelsen af arbejdskraft med mellemhøjt kvalifikationsniveau (typisk med Kilde: Undervisningsministeriet, EASY-P. Antallet af nye uddannelsesaftaler er faldet siden Det har øget antallet af personer uden en praktikplads, der dog tilsyneladende er ved at tilpasse sig efterspørgslen. en KVU eller MVU) steget otte pct. fra 1994 til 2000, og brugen af arbejdskraft på højt kvalifikationsniveau (typisk akademikere) er steget hele 19 pct. Tegn på fald flere andre steder Også andre HK-arbejdsfunktioner viser tegn på fald i efterspørgslen, bl.a. inden for alment kontorarbejde, der tæller flest ansatte. Her er timeforbruget øget lidt, men lønudviklingen har samtidig været noget under det øvrige arbejdsmarkeds. I stenografering/maskinskrivning, som ingen længere uddannes til, er der også tegn på fald i efterspørgslen. Brugen af arbejdskraft er faldet 30 pct. efter Mette Christiansen, uddannelsespolitisk sekretær i HK, bekræfter, at der er en afmatning i efterspørgslen efter traditionelt faglærte. En HK-analyse har bl.a. vist, at en tredjedel af medlemmerne er i risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Sammen med Dansk Handel & Service og Kommunernes Landsforening er HK med til at planlægge en kort videregående uddannelse i administration, der passer bedre til de nye jobkrav, og HK forventer, at også reformen af de merkantile erhvervsuddannelser vil bringe uddannelserne bedre i takt med efterspørgslen. Færre praktikpladser Som vist i figuren er der også et fald i antallet af praktikpladser. Det har medført et stigende antal praktikpladssøgende - også selv om det efter 1999 ser ud til, at søgningen til uddannelserne er ved at tilpasse sig den lavere efterspørgsel. Antallet af elever i skolepraktik har dog ikke tilpasset sig efterspørgslen, men er steget fra 288 i 1995 til i Jobudsigterne for disse elever, der har taget hele uddannelsen via skolepraktik, risikerer at være meget små på det nuværende arbejdsmarked, har en rapport fra AER netop vist. På HK-området har kun 37 pct. af eleverne fra skolepraktik fået job (målt over flere år) mod 82 pct. af de elever, der har været i praktik på en virksomhed. - fla

4 5. DECEMBER 2002 SIDE 4 EU For lavindkomstgrupper er Danmark det land i EU, hvor den sociale sikring ved arbejdsløshed er størst og de økonomiske motiver til at arbejde mindst. Nettodækningsgrad efter skat Enlig Gift par Par (2 børn) Enlig (2 børn) Danmark Finland Sverige Kilde: SFI 2002 og OECD EU s mest generøse dagpengesystem Danmark er det land i EU, hvor det økonomiske motiv til at tage et laverelønnet job er mindst - målt i forhold til det beløb, man får ud af at være på dagpenge. Det fremgår af en dugfrisk rapport fra Socialforskningsinstituttet. Den slår fast, at det danske system er det mest generøse i EU for lavindkomstgrupper - hvad enten det drejer sig om enlige, gifte par, par med børn eller enlige med børn. Analysen bygger på tal fra OECD, der har beregnet den nettodækningsgrad i forhold til et lavere lønnet job, som de fire nævnte familietyper får ud af at være på dagpenge - beregnet efter skat og inklusive familie- og boligydelser. Et lavere lønnet job vil i analysen sige et job til en løn, der svarer til 2/3 af gennemsnitslønnen for en industriarbejder. I Danmark vil et sådant laverelønnet job give omkring 100 kr. i timen (2/3 af løn ved betjening af industrimaskiner). Op til 96 pct. af lønnen dækkes Ifølge analysen er nettodækningsgraden for lavtlønsgruppen i Danmark oppe på 89 pct. af lønnen for både enlige og gifte par. Og for par eller enlige med to børn når dækningsgraden helt op på 95 og 96 pct. af lønnen, viser beregningerne. For de sidste to grupper er det økonomiske motiv til at arbejde altså snævret ind til 4-5 pct. af lønnen. Og så har analysen endda ikke taget højde for transportomkostninger til og fra arbejde: Høj dækning ved lav løn Holland Belgien Luxemb. Frankrig Tyskland Østrig Italien Spanien Portugal Grækenl. Irland UK For alle fire familietyper, der er undersøgt, har det danske system den højeste nettodækningsgrad for lavere lønnede. For par og enlige med børn er det økonomiske motiv til at arbejde begrænset til 4-5 pct. af lønnen - endda før transporten er betalt ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Sådan er dækningsgraden udregnet Nettodækningsgraden vil sige den andel af lønnen, en arbejdsløs får dækket af sociale ydelser under ledighed. SFI s analyse bygger på tal fra OECD, der tager højde for dagpenge efter skat, ATP-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag, børnepenge, boligtilskud, udgifter/rabat til børnepasning og betaling til arbejdsløshedsforsikring - alt beregnet for første måneds ledighed. Transportomkostninger og andre arbejdsrelaterede udgifter til fx arbejdstøj er ikke medregnet her. De fjerner yderligere en bid af incitamentet til at arbejde, siger seniorforsker Jon Kvist fra SFI. Lavere dækning til middellønninger Analysen viser samtidig, at dækningsgraden i Danmark er på EU s gennemsnit for grupper med lidt højere indkomster: For enlige eller par uden børn, der har en løn som en industriarbejders, er dækningsgraden således 63 pct. For par og enlige, der har to børn, er dækningsgraden dog stadig oppe på 73 og 78 pct. Andre analyser har vist, at når lønnen kommer højere op (over ca. 150 kr. i timen) har Danmark en lavere dækningsgrad end i de fleste andre EU-lande. Fleksibilitet og passivitet Ifølge Jon Kvist sikrer det danske system de mest udsatte grupper bedst, men risikerer også at fratage dem arbejdslysten: I forhold til andre EU-lande giver vi nemmere adgang til vores dagpengesystem og samtidig højere sociale ydelser til personer med lave indkomster. Det kan være fornuftigt i et socialpolitisk perspektiv, fordi det giver høj sikkerhed til dem, der befinder sig i randen af arbejdsmarkedet og hyppigt er arbejdsløse. Det giver samtidig fleksibilitet på arbejdsmarkedet, fordi arbejdsgiverne lettere kan hæve og sænke antallet af ansatte hurtigt, når der er et socialt system til at samle ledige op. Men det er en balance. Omvendt skal man også passe på ikke at gøre folk passive, siger han. - fla

5 5. DECEMBER 2002 SIDE 5 INTEGRATION Der mangler overblik over niveauet for flygtninge og indvandreres medbragte uddannelse. Det er et stort problem, mener chefen for CVUU. Usikkerhed om indvandreres kvalifikationer Der er usikkerhed om flygtninge og indvandreres medbragte kvalifikationer. De eksisterende undersøgelser på området peger i forskellige retninger og giver ikke noget overblik over det reelle arbejdskraftpotentiale blandt dem, der enten flygter eller indvandrer hertil. Usikkerheden hænger sammen med, at der ikke sker en systematisk dokumentation og godkendelse af indvandreres uddannelsesbaggrund, når de kommer til landet. Og i det omfang, at deres kvalifikationer registreres, sker det hovedsageligt på baggrund af personernes egne selvrapporterede oplysninger - en procedure, som ifølge en forsker let fører til en overvurdering af kvalifikationsniveauet. Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik angav for nylig, at indvandrere fra mindre udviklede lande ikke får job, der svarer til deres medbragte uddannelsesniveau. Ud af alle de flygtninge og indvandrere, der i dag er i landet, er det imidlertid stadig under personer, der indtil nu har fået vurderet deres uddannelse hos Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU). En af centerets hovedopgaver er ellers netop at skabe grundlag for, at virksomhederne kan tage stilling til indvandreres kvalifikationer. Mange modstridende tal Den hidtil største undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelser blev Stor forskel på undersøgelser Personer med en udenlandsk uddannelse, pct. Ingen/uoplyst Grundskole Gymnasial Faglig Danmarks Statistik 0, ,7 31,8 Rockwool Fondens Forskningsenhed 2,9 47,2 7,2 18,4 Forskel -2,9-20,3 8,6 13,4 Videregående 25,6 24,3 1,2 Note: Der er tale om en uvægtet sammenligning af 724 personer fra otte indvandrerlande med en udenlandsk uddannelse, der har svaret på såvel RFF s 2001 undersøgelse som Danmarks Statistiks undersøgelse. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for den samlede indvandrerbefolkning. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2002 Der er store forskelle på resultaterne af de to undersøgelser i tabellen, selv om det er de samme indvandrere, der har deltaget i begge undersøgelser. foretaget i 1999 af Danmarks Statistik. Oplysningerne i undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse sendt til over indvandrere, hvoraf kun ca. halvdelen svarede. På baggrund af de indsendte svar og personoplysninger om den gruppe, der ikke svarede tilbage, udarbejdede Danmarks Statistik imidlertid et konstrueret uddannelsesniveau for den gruppe, der ikke svarede. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, påpeger imidlertid i en kommentar til Danmarks Statistiks undersøgelse i deres Årbog om udlændinge i Danmark 2002:..at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget af medbragt uddannelse overestimeres. Senest har også Rockwool Fondens Forskningsenhed belyst problemet gennem en stikprøveundersøgelse, der har udgangspunkt i de selvsamme indvandrere, der indgår i Danmarks Statistiks undersøgelse. Og resultaterne af undersøgelsen bekræfter, at der er usikkerhed om indvandrernes uddannelsesniveau. DS overvurderer uddannelsesniveau Claus Larsen, der er forskningsmedarbejder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, påpeger, at der altid er en risiko for, at der sker en overvurdering af egne evner, når man beder personer om selv at angive deres kvalifikationer. Den risiko eksisterer også i vores undersøgelse. Men på grundlag af den registrering af indvandreres medbragte uddannelse, der finder sted i dag, er Danmarks Statistiks materiale og vores undersøgelse det bedste, vi har, siger han. Af tabellen fremgår det tydeligt, at der er markante forskelle på uddannelsesniveauet i de to undersøgelser, på trods af at det altså er de samme personer, der er blevet spurgt. Vores undersøgelse viser, at der er en tendens til, at Danmarks Statistiks metode overvurderer det samlede uddannelsesniveau, siger Claus Larsen. En anden nyere opgørelse fra Udlændingestyrelsen bidrager til at øge forvir

6 5. DECEMBER 2002 SIDE 6 ringen om niveauet for medbragt uddannelse. Tallene, der kun omfatter flygtninge, viser således, at der er en stor gruppe på næsten 60 pct., der slet ikke har en uddannelse eller kun har, hvad der svarer til en grunduddannelse. Samtidig viser tallene, at der er en forholdsvis stor gruppe på 24 pct., der enten har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Forvirring om arbejdskraftpotentiale Helle Otte, centerchef ved Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU), er enig i, at der er usikkerhed og forvirring om de eksisterende tal for indvandrernes medbragte uddannelser. Det er et stort problem, der er med til at skabe forvirring om det reelle arbejdskraftpotentiale blandt dem, der kommer hertil. Forvirringen hænger sammen med, at der kun er ét sted, hvor indvandrernes kvalifikationer bliver dokumenterede og validerede - og det er hos os, siger Helle Otte. Som et eksempel på en kilde til tvivl nævner hun, at mange indvandrere mener, at de har en ingeniøruddannelse, men at denne efter danske normer svarer til en kort videregående teknikeruddannelse. Hun mener desuden, at det er problematisk, at indvandreres medbragte uddannelseskvalifikationer ikke bliver dokumentet og valideret tidligere i integrationsforløbet. En tidlig registrering og validering af indvandrernes medbragte kvalifikationer er et godt udgangspunkt for at blive integreret på arbejdsmarkedet, siger hun. Hun mener ikke, at man i dag har et klart billede af, hvor stor en del af indvandrerne der ud fra deres medbragte uddannelse kan integreres direkte på det danske arbejdsmarked. Hun peger imidlertid på, at der også kan være problemer forbundet med at integrere indvandrere, der på papiret har den rigtige uddannelse. Ofte ser vi et manglende match mellem de kvalifikationer, indvandrere fra typiske flygtninge- og indvandrerlande har, og de kompetencer, som efterspørges på det danske arbejdsmarked. For eksempel nytter det ikke noget, at man er ingeniør med speciale i minedrift, når det, der efterspørges på det danske arbejdsmarked, er ingeniører med kendskab til softwareteknologi, siger Helle Otte. Få får vurderet uddannelse På trods af, at en forholdsvis stor del af flygtningene og indvandrerne medbringer en uddannelse hjemmefra, er det stadig et fåtal, der vælger at få vurderet deres kvalifikationer i forhold til det danske uddannelsessystem. I de to år, CVUU har eksisteret, har centeret sammenlagt vurderet under ansøgninger. Hvor mange af disse, der er fra borgere fra typiske flygtningeog indvandrerlande har CVUU ikke noget samlet tal for. I 2001 kom over 60 pct. af ansøgningerne imidlertid fra EUlande, andre europæiske lande eller Nordamerika. Mindre end 40 pct. af ansøgningerne var således fra typiske indvandrerlande. Et billede, der ifølge Helle Otte ikke er ændret væsentligt siden. Centerchef Helle Otte erkender, at det fortsat er et lavt antal, men fremhæver samtidig, at antallet har været stigende. Hun peger desuden på, at især medierne har været med til at skabe et unuanceret billede af, at der går mange velkvalificerede indvandrere rundt, der ikke kan få job, fordi de ikke kan få godkendt deres kvalifikationer. Det beskedne antal vurderinger skal sammenholdes med, at der var omkring indvandrere mellem 25 og 64 år uden en dansk uddannelse i Med den nuværende vurderingstakt vil der altså gå ganske mange år, før alle har fået papir på deres medbragte kvalifikationer. - anl

7 5. DECEMBER 2002 SIDE 7 AKTIVERING Ældre bliver i stor udstrækning sendt i nyttesløs aktivering. I det omfang, ældre kommer i mere effektive forløb, har det også effekt. Seniorer sendes i aktivering med lille effekt Ledige mellem 55 og 60 år bliver i udstrakt grad sendt i udsigtsløs aktivering, der ikke hjælper dem til at komme i arbejde. Når ældre bliver henvist til mere effektive aktiveringsforløb, har det imidlertid den samme positive effekt som for andre aldersgrupper. Det fremgår af en ny undersøgelse af Uddannelsesindsatsen i aktivperioden 2001 udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Undersøgelsen er foretaget blandt dem, der var i aktivering i marts, april og maj ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Effekter af uddannelsesindsatsen Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse er lavet på opfordring fra Landsarbejdsrådet, der har ønsket at få bedre indblik i uddannelsesindsatsens beskæftigelseseffekt for forskellige grupper af aktiverede. Undersøgelsen er baseret på data fra en surveyundersøgelse, der er repræsentativ for samtlige, der var i aktivering i marts, april og maj Undersøgelsen giver derfor et billede af hele aktiveringens sammensætning i perioden. Udsigtløs aktivering trækker Almen uddannelse og offentlig jobtræning er de aktiveringsredskaber, der oftest bliver brugt til seniorerne. Hele 34 pct. af deltagerne i almen uddannelse var således over 55 år, mens det tilsvarende tal for offentlig jobtræning var 30 pct. Når så stor en andel af ældregruppen ender i netop disse aktiveringsforløb, skyldes det ikke, at aktiveringen fører til fast arbejde. Andelen over 55 år, der efterfølgende kom i job efter at have deltaget i almen uddannelse, var kun 14 pct. For offentlig jobtræning var det tilsvarende tal 16 pct. Det er noget under den gennemsnitlige jobeffekt for alle aktiveringsforløb i aldersgruppen på 22 pct. Som en mulig forklaring på, hvorfor se- Stor forskel på effekt Jobeffekt for de over 55-årige, pct Almen uddannelse Off. jobtræning Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Privat AMU-udd. jobtræning Mange ældre sendes i aktivering med lille effekt. Få kommer derimod i privat jobtræning og på AMU-uddannelser, der har stor effekt - også for ældre. niorerne netop havner i de mest udsigtsløse aktiveringsforløb, hedder det i rapporten: Problemet kan også være, at ledige i denne aldersgruppe (over 55 år red.), som har opgivet at få job på det ordinære arbejdsmarked, i højere grad vælger disse redskaber, mens de venter på efterløn. Selv om ledige har mulighed for at komme med individuelle ønsker, er det dog AF, der har ansvar for, at ledige kommer i aktivering, der fører til job. Effektiv aktivering får ældre i job Der er imidlertid ingen grund til at slå tiden ihjel i nyttesløs aktivering, indtil efterlønnen banker på. AMU-uddannelser og privat jobtræning er blandt de aktiveringsredskaber, der har størst succes med at integrere ledige på arbejdsmarkedet. Og det gælder også for ældregruppen, fremgår det af undersøgelsen. 37 pct. af alle ældre over 55 år kom således enten i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse efter at have deltaget i et AMU-forløb. For privat jobtræning var det tilsvarende tal 35 pct. For begge aktiveringsredskaber lå jobeffekten dermed et godt stykke over gennemsnittet for hele aldersgruppen på 22 pct. Arbejdsmarkedsstyrelsen påpeger dog, at effekttallene for såvel privat jobtræning som for AMU-uddannelserne skal tages med et forbehold, da det netop er forholdvis få af undersøgelsens deltagere, der var i disse typer aktivering. - anl

8 5. DECEMBER 2002 SIDE 8 MOBILITET Ledige vil nødigt pendle, viser en ny undersøgelse. Direktøren i Arbejdsmarkedsstyrelsen bekræfter, at lediges mobilitet er lille. Arbejdsløse vil ikke pendle Villigheden blandt landets ledige til at bruge tid på at komme til og fra arbejde er overraskende lavt. Så lav, at det er tvivlsomt, om de lever op til de mobilitetskrav, de skal opfylde for at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS), Uddannelsesindsatsen i aktivperioden Undersøgelsen består af interview med et repræsentativt udsnit af ledige i aktivperioden, der deltog i aktivering i marts, april og maj Undersøgelsen viser, at 34 pct. af de ledige kun vil bruge under en halv time i alt på at komme til og fra arbejde, og kun 13 pct. vil bruge over en time på transporttid. Lovkravet er tre timers transport om dagen (se boks). Vil hverken rejse eller skifte branche Ifølge rapporten angiver mange ledige selv, at den primære årsag til, at de ikke er i arbejde, er, at der ikke er noget job i lokalområdet. Direktør i AMS, Lars Goldschmidt, bekræfter over for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, at AF er nødt til at fastholde enkelte ledige på deres forpligtelser til at være mobile. Undersøgelsen viser, at holdningen til at være mobil er svagt funderet blandt ledige, og at lediges lyst til at søge job langt væk eller inden for en anden branche er lille. AF kan så tvinge ledige til at søge jobbene, men det ville være at foretrække også for de ledige selv, hvis de var mere opsøgende, siger han. Aktivering fastholder de ledige Undersøgelsen viser også, at aktivering i sig selv er med til at sænke lediges mobilitet. 74 pct. svarer godt nok ja til, at de vil afbryde deres aktivering for et job, men samtidig svarer 43 pct., at de ikke vil tage et dårligere job end det, de havde før. Når man først har været ledig så længe, at man er i aktivering, er man imidlertid forpligtet til at tage imod alle ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Mobilitetskrav Ifølge bekendtgørelse om rådighed, 8, har ledige pligt til at acceptere arbejde med en sammenlagt transporttid på tre timer og fire timer, hvis det er et flaskehalsområde. Ifølge 6 skal ledige kunne formidles arbejde inden for den lediges eget område, med fuld sædvanlig arbejdstid. Efter tre måneder skal den ledige, ifølge 7, også kunne formidles alt arbejde, som personen kan varetage, også uden for den lediges eget område. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne, så tre-måneds-reglerne ophæves. job, man kan varetage (se boks). Som begrundelse for ikke at afbryde aktiveringen for et job angiver mange, at de er tilfredse med at være i aktivering. Det tyder på, at aktiveringen fastholder ledige frem for at motivere dem til at finde arbejde, hedder det i rapporten. Det er et velkendt problem, at jo bedre aktiveringstilbuddene er, jo mere er der en tendens til, at de ledige ønsker at fortsætte i aktivering i stedet for at få et arbejde. Det er et uundgåeligt dilemma, og det er AF s opgave at sikre, at de ledige bliver ved med at søge job, siger Lars Goldschmidt. Vismænd: Incitamenter mangler Konklusionerne om lediges mobilitet i den netop udkomne vismandsrapport understøtter konklusionerne i undersøgelsen fra AMS. Vismændene konkluderer, at arbejdskraftens geografiske mobilitet, altså viljen til transporttid for at få arbejde, er ret lav i Danmark i forhold til andre lande. Ifølge vismandsrapporten er en del af forklaringen den forholdsvis høje kompensation, som dagpenge giver i forhold til indkomsten. Det medfører, at ledige mangler økonomiske incitamenter til at være mobile, angiver vismændene. -lil

9 5. DECEMBER 2002 SIDE 9 BESKÆFTIGELSE Ældre over 50 år klarer sig bedst på arbejdsmarkedet i Norge. Kort dagpengeperiode og skrappe mobilitetskrav har effekt. Ældre er en vindergruppe i Norge Ældre mellem 50 og 59 år har den suverænt laveste ledighed i Norge. Og samtidig kommer årige hyppigere tilbage i arbejde igen efter en ledighedsperiode end næsten alle andre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Dette overraskende resultat fremgår af Rapport om arbeidsmarkedet, 2002 fra den norske arbejdsformidling Aetat. Rapporten konkluderer, at personer i 50-års alderen med et godt helbred, er en vindergruppe på arbejdsmarkedet. Årsagen til ældres succes skal ifølge Aetat findes i, at der er stor efterspørgsel efter personer med kompetencer og erfaring. Også Norges skrappe rådighedskrav og en kort dagpengeperiode har betydning, vurderer Stein Langeland, programdirektør i Aetat. 50-årige har lavest arbejdsløshed Rapporten peger på, at personer mellem 50 og 59 år er mindre ramt af arbejdsløshed end alle andre aldersgrupper i Norge. Kun to pct. af årige var arbejdsløse i september 2002, mod hele 5,7 pct. af de årige (se figur). Langtidledigheden blandt årige ligger også under gennemsnittet for hele arbejdsstyrken. Og alder er ifølge den norske rapport heller ikke nogen hindring for at komme tilbage i arbejde, selv når man har været ledig i en periode. Ledige i den norske arbejdstyrke Pct. Ledige i pct. af arbejdsstyrken, september ,00 0,7 Arbejdsmarkedsordninger 8,00 0,5 Deltidsansatte 7,00 1,9 Arbejdsløse 6,00 2,1 0,4 0,1 5,00 0,9 1,8 0,3 4,00 0,2 1,5 3,00 0,5 5,7 1,4 4,9 1,3 2,00 3,7 3,3 2,9 1,00 2,4 2 0,00 19 og under og over Kilde: SSB og Aetat Arbeidsdirektoratet, År Ifølge den norske arbejdsformidling Aetat har gruppen af årige den laveste arbejdsløshed. Kun to pct. ledige mod hele 5,7 pct. blandt de årige. Ifølge Aetat er der stor efterspørgsel efter kompetencer og erfaring på det norske arbejdsmarked. Således kommer personer mellem 50 og 59 år hyppigere i arbejde, efter at de har været arbejdssøgende i en periode, end næsten alle andre aldersgrupper. 76 pct. af de årige, der havde afsluttet deres registreringsperiode hos Aetat var i arbejde tre måneder senere. Det er kun overgået af gruppen af årige, hvor 79 pct. var i arbejde tre måneder efter seneste registrering. Der er mange påstande om, at ældre ikke kan komme i job igen, når de først er blevet ledige. Derfor er det overraskende, at resultatet viser, at så stor en del af de ældre faktisk kommer tilbage i arbejde efter at have været ledige i en periode, siger Anette Glenne, der er rådgiver ved Aetat. Kort dagpengeperiode har effekt Forklaringen på de ældres succes på arbejdsmarkedet hænger først og fremmest sammen med, at der i Norge er stor efterspørgsel efter arbejdskraft med kompetencer og erfaring, vurderer Stein Langeland, programdirektør i Aetat. Også de skrappe norske rådighedskrav og en kortere dagpengeperiode end i Danmark har haft betydning for resultatet, mener han. Al erfaring viser, at mobilitetskrav har betydning for lediges søgeaktivitet, og derudover er det kendt, at flere kommer i job, når de nærmer sig enden på dagpengeperioden, siger Stein Langeland. I Norge er den maksimale ydelsesperiode tre år. I Danmark er man gået den stik modsatte retning og har udvidet ydelsesperioden for dem over 55 år. Ledige over 55 år kan opnå en samlet ydelsesperiode på op til ni år. Norge har desuden nogle skrappere mobilitetskrav end Danmark, hvor ledige maksimalt skal påtage sige en daglig transporttid på tre timer til og fra arbejde. I Norge betragter man hele landet som et stort arbejdsmarked. Det betyder i princippet, at en ledig i Oslo skal påtage sig arbejde i Lofoten, hvis det er der, jobbet findes. - anl

10 5. DECEMBER 2002 SIDE 10 NOTA BENE Pris for social ansvarlighed EU-Kommissær for beskæftigelse og sociale anliggender, Anna Diamantopoulou, fik den 21. november overrakt Det Nationale Netværk af Virksomhedslederés pris. Prisen blev givet for hendes arbejde for at fremme virksomheders sociale ansvar. Ifølge Netnyhederne er hun meget tilfreds med, at flere og flere virksomheder viser social ansvarlighed i forretningsanliggender og i indretningen af virksomheden. Danmark foran i EU i livslang læring Danmark hører til blandt de tre lande i EU, hvor flest mennesker får voksen- og efteruddannelse. Gennemsnittet i top tre, Danmark, Storbritannien og Finland, ligger på knap 20 pct. af voksne i alderen år, mens EU-gennemsnittet er på godt otte pct. af voksne i alderen år. Det viser en ny meddelelse fra EU-Kommissionen, der fastslår, at målet i 2010 er, at EU-gennemsnittet for deltagelse i livslang læring skal udgøre mindst 15 pct. af de årige. Målet er en del af Lissabon-planen for, at EU i 2010 kan leve op til målet om at være verdens mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi. Kommissionen opfordrer Rådet til at vedtage målet inden udgangen af maj Mødested om praktikplads på nettet I den nærmeste fremtid åbner et nyt mødested på internettet for praktikpladssøgende og virksomheder. Det er Undervisningsministeriet, der lancerer siden, og ideen er, at eleverne og virksomhederne lægger oplysninger om kvalifikationer og praktikpladser ud på siden, oplyser undervisningsminister Ulla Tørnæs i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg. Internetsiden skal primært bruges af elever og virksomheder, men er også tænkt som et redskab til skolernes vejledning af eleverne, oplyser hun. Uopfordrede ansøgninger giver job Hver fjerde lønmodtager, der har fået job inden for det seneste år, henvendte sig uopfordret direkte til virksomheden, viser tal fra Danmarks Statistik. 27 pct. af mændene fik job via en uopfordret ansøgning, og det var dermed den mest almindelige måde at få job på. Den næstbedste måde at søge job på var at svare på en annonce, sådan fik 23 pct. job, mens 22 pct. fik job gennem bekendte. EU-arbejdsprogram om social dialog Arbejdsmarkedets parter på EU-niveau har netop fremlagt deres fælles arbejdsprogram, hvori de sætter fokus på den sociale dialog i EU. Arbejdsprogrammet indeholder 19 punkter under overkrifterne beskæftigelse, mobilitet og EU-udvidelsen. Blandt andet har parterne forpligtet sig til at drøfte, hvordan man kan bidrage til at fjerne hindringerne for mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked. Præcisering om kontanthjælp ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda skrev 24. oktober, at kontanthjælpsmodtagere skal kunne tiltræde et job med to ugers varsel for at være til rådighed for arbejdsmarkedet og berettiget til kontanthjælp på grund af arbejdsløshed. Det er delvist forkert. Kravet om at kunne tiltræde et job med to ugers varsel knytter sig alene til den måling af lediges reelle rådighed, som Danmarks Statistik udfører - ud fra normer fastsat af ILO. Der er i lovgivningen ikke fastsat noget præcist krav om, hvor hurtigt man skal tiltræde et job for at få kontanthjælp. Loven forudsætter, at den enkelte udnytter sine arbejdsmuligheder, men det er op til den enkelte kommune at fortolke denne formulering - modsat i dagpengesystemet, hvor der er krav om at kunne tiltræde et job ved arbejdstids begyndelse dagen efter. -lil

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Dyre folkeskoler er ikke bedst

Dyre folkeskoler er ikke bedst 21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Ældre ihærdige med at efteruddanne sig

Ældre ihærdige med at efteruddanne sig 1. MAJ 2003 UDDANNELSE I lige så høj grad som yngre på arbejdsmarkedet er ældre optaget af at udvikle deres erhvervskvalifikationer, viser ny undersøgelse. Ældre ihærdige med at efteruddanne sig Ældre

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Indvandrere splittes i et A- og B-hold

Indvandrere splittes i et A- og B-hold 24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse 12. JUNI 2003 11 Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse Ja, det er en ikkehistorie, men det bliver den næsten ikke dårligere af: Indvandrere med danske uddannelser flygter slet ikke fra arbejdsløshed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Kvinder vælger lavest lønnede job

Kvinder vælger lavest lønnede job 1. MARTS 2001 LIGESTILLING Man kan ikke ud fra min undersøgelse påvise eller afvise nogen form for løndiskrimination, siger forskeren bag SFI s meget omtalte ligelønsanalyse. Kvinder vælger lavest lønnede

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning 24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001

Effekten af indsatsen i aktivperioden. 1. kvartal 2001 Effekten af indsatsen i aktivperioden 1. kvartal Juli 2002 I n d h o l d Undersøgelsens formål og baggrund.................................. 2 Hovedkonklusioner.................................................

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Unge indvandrere risikerer at blive tabt

Unge indvandrere risikerer at blive tabt 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at

Læs mere