econstor zbw

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "econstor zbw www.econstor.eu"

Transkript

1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Olesen, Jan Overgaard; Pedersen, Erik Haller Working Paper En opgørelse af boligformuen Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 37 Provided in Cooperation with: Danmarks Nationalbank, Copenhagen Suggested Citation: Olesen, Jan Overgaard; Pedersen, Erik Haller (26) : En opgørelse af boligformuen, Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 37 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and declares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics

2 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Jan Overgaard Olesen Erik Haller Pedersen Danmarks Nationalbank En opgørelse af boligformuen Maj 26 1

3 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Text may be copied from this publication provided that Danmarks Nationalbank is specifically stated as the source. Changes to or misrepresentation of the content are not permitted. Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdfformat. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

4 En opgørelse af boligformuen Jan Overgaard Olesen Erik Haller Pedersen Danmarks Nationalbank Havnegade 5 DK-193 Copenhagen K Denmark Phone: Maj 26

5 Resumè Med udgangspunkt i et specialudtræk fra Danmarks Statistik over boligarealer samt Realkreditrådets statistik over m 2 -priser beregnes tre bud på boligformuen i Danmark fra 1981 til 26 (hele boligformuen, husholdningernes boligformue samt ejerboligformuen) dekomponeret på forskellige boligarter (parcelhuse, rækkehuse, stuehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og etageboliger ekskl. ejerlejligheder). Papiret dokumenterer metoden og præsenterer resultaterne. Formue-tallene anvendes endvidere til beregning af størrelsen af kapitalgevinsterne på boliger samt til beregning af husholdningernes friværdier. Til sidst diskuteres alternative offentligt tilgængelige opgørelser af boligformuen. Abstract Based on data on the living space of dwellings compiled by Statistics Denmark and data on housing prices compiled by Realkreditraadet (the Association of Danish Mortgage Banks), we calculate three measures of housing wealth for Denmark in the period from 1981 to 26. These measures include total housing wealth, the housing wealth of households and the value of owner-occupied homes with a breakdown by type of dwelling (detached one-family houses, terraced houses, farmhouses, freehold flats, holiday dwellings and multi-family buildings excluding freehold flats). This paper provides a documentation of methodology and presents results. Moreover, we apply the wealth figures when calculating capital gains on housing and the amount of non-mortgaged housing wealth of households (home-equity). Finally, we discuss alternative housing wealth measures that are publicly available. Nøgleord: Boligformue, kapitalgevinster, friværdi Key words: Housing wealth, capital gains, home-equity 4

6 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion side 6 2. Kontantpriser, boligmasse og boligformue side Kvadratmeterpriser side Opgørelse af boligmassen side Opgørelse af boligformuen side Opgørelse af kapitalgevinster side Opgørelse af friværdi side Alternative opgørelser af boligformuen side Opgørelse af boligformue i Nationalregnskabet side Opgørelse af boligformue i ADAM side Opgørelse af boligformue i MONA side Opgørelse af boligformue ud fra den offentlige vurdering side Offentlige ejendomsvurderinger omregnet til markedsværdier side 29 Bilag 1: Skat's kommunegrupper side 3 Bilag 2: Indhold af m 2 -tal fra Danmarks Statistik side 32 Bilag 3: Oversigt over boligmassen (antal m 2 ) side 33 Bilag 4: Boligpriser: Realkreditrådet vs. Danmarks Statistik side 34 Bilag 5: Oversigtsfigurer side 36 Bilag 6: Vægtning af samlet boligareal side 41 Bilag 7: Resultater: Boligformue og kapitalgevinster side 42 5

7 1. Introduktion I forbindelse med konjunkturanalyser, analyser af finansiel stabilitet samt i mange andre sammenhænge er det vigtigt at have en ide om størrelsen af og udviklingen i husholdningernes boligformue, dvs. værdien af husholdningernes boliger opgjort til gældende markedspriser. I dette papir introduceres en metode til opgørelse af husholdningernes boligformue baseret på m 2 -priser fra Realkreditrådet og boligarealoplysninger indhentet via et specialudtræk fra Danmarks Statistik. Der laves herudover en beregning af størrelsen af kapitalgevinsterne på samt friværdien i husholdningernes boliger. Det er tanken fremadrettet at vedligeholde opgørelsen i takt med, at der offentliggøres nye kontantpriser og arealoplysninger. Planen er også at indarbejde formueopgørelsen i Nationalbankens MONAmodel. Der findes allerede flere offentligt tilgængelige bud på størrelsen af boligformuen, som adskiller sig en del fra hinanden. De forskellige opgørelser adskiller sig især med hensyn til værdiansættelsesprincipper (brug af genanskaffelses-, vurderings- eller markedspriser), hvilke typer af fast ejendom, der er omfattet, samt om jordværdier indgår eller ej. Flere banker og realkreditinstitutter har lavet deres egne opgørelser af boligformue (og friværdi), som lejlighedsvist offentliggøres. I dette papir beregnes tre bud på en boligformue (den samlede boligformue, husholdningernes boligformue og ejerboligformuen), og disse holdes op imod de boligformuestørrelser, der kan findes ud fra henholdsvis Nationalregnskabet, ADAM og MONA samt de offentlige ejendomsvurderinger. Figur 1 Mia.kr. 4 Husholdningernes boligformue Hele landet, primo året Mia.kr Nominel Real (25-forbrugerpriser) 6

8 Husholdningernes boligformue beregnes til 2.7 mia.kr. ved udgangen af 25, jf. figur 1. Husholdningerne har haft kapitalgevinster på deres boliger hvert år siden 1993 såvel nominelt som realt, og kapitalgevinsterne har været særligt store de sidste par år. Alene i 25 var den nominelle kapitalgevinst på husholdningernes boliger næsten 5 mia.kr. Før 1993 var der en længere periode med ikke ubetydelige kapitaltab på boligmassen især målt i reale termer. Trods stærk vækst i låntagning fra penge- og realkreditinstitutter er husholdningernes friværdier steget markant de seneste år og nåede ved udgangen af 25 næsten op på 1.5 mia.kr. (skønsmæssigt). Til sammenligning var bruttonationalproduktet, dvs. værdien af årets samlede indkomster, 1.55 mia.kr i Kontantpriser, boligmasse og boligformue 2.1 Kvadratmeterpriser For boligpriser er anvendt m 2 -priser fra Realkreditrådets ejendomsprisstatistik 1 fra og med 1995 og frem opdelt på parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse. Andelsboliger er ikke medtaget, da de ikke er selvstændige vurderingsenheder. Prisserierne er ført længere tilbage i tid ved hjælp af Skat's 2 prisstatistik, jf. nedenfor. I Realkreditrådets ejendomsprisstatistik er medtaget handler, hvor der har været udbetaling af ejerskiftelån med pant i fast ejendom i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Følgende realkreditinstitutter indberetter til Realkreditrådet: BRFkredit, Nordea Kredit, Nykredit, Realkredit Danmark og Totalkredit. Der medtages kun frie handler i statistikken, dvs. familiehandler og specialhandler som fx tvangsauktioner, indgår ikke. Det mindsker risikoen for "skæve" priser i opgørelsen. I 1999 udgjorde de handler, der indgår i Realkreditrådets prisstatistik, ca. 7 pct. af alle handler for parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder. For fritidshuse (sommerhuse), som ofte handles kontant, var tallet 45 pct. m 2 -priserne beregnes som kontantværdien af den solgte bolig som er inkl. jordværdien - divideret med det vejede boligareal, der opgøres ud fra udvalgte arealoplysninger fra BBRregisteret samt realkreditbranchens omregningsnøgle (vægte) som aftalt med Finanstilsynet, jf. bilag 6. Gennemsnitspriserne pr. m 2 beregnes først for den enkelte handel, og dernæst beregnes en simpel gennemsnitspris for kommunen ved summation af m 2 - gennemsnitspriserne pr. handel delt med antal handler i kommunen. Beregningen er følsom over for sammensætningseffekter i den forstand, at hvis der fx i et kvartal sælges særligt mange dyre huse i kommunen, vil den beregnede gennemsnitspris ikke være repræsentativ for den samlede boligmasse i kommunen. Dette søger Realkreditrådet at afbøde dels ved at 1 2 Se som også indeholder en dokumentation af prisstatistikken. Tidligere Told & Skat. 7

9 udelade m 2 -priser for kommuner, hvor antallet af handler i et kvartal har været lavt (mindre end 5 handler), dels ved at frasortere meget billige og meget dyre m 2 -priser. Sammensætningseffekter for så vidt angår gennemsnitsprisen på landsplan begrænses endvidere, hvis der - som i formueberegningerne nedenfor - tages udgangspunkt i kommunegrupper frem for enkeltkommuner 3. Ved beregning af m 2 -gennemsnitspriser for kommunegrupper og hele landet sammenvejes de gennemsnitlige m 2 -priser for kommunerne ved brug af bestanden af boliger opdelt i ejendomskategorier og arealintervaller på kommuneniveau. Data for boligbestanden opgøres af Danmarks Statistik for primo året, og vægtgrundlaget for Realkreditrådets statistik er således boligbestand opgjort primo året før. Realkreditrådets ejendomsprisstatistik offentliggøres på kvartalsfrekvens. I Skat's publikation, Ejendomssalg, findes indeks over udviklingen i boligpriser (kontantpriser) tilbage i tid opgjort på ejendomskategorier og kommunegrupper. Disse indeks er anvendt til at føre serierne over m 2 -priser fra Realkreditrådet tilbage til Prisindeksene er publiceret på halvårsfrekvens. Disse er interpoleret ud på kvartaler (ved "cubic spline"), således at den konstruerede kvartalsseries halvårsgennemsnit rammer den oprindelige halvårsserie. Kvartalsserien er kædet på Realkreditrådets pris-oplysninger for 1. halvår I beregningerne af boligformuen, som opgøres primo året, er anvendt m 2 -priserne for 4. kvartal året før. Før 1995 er de anvendte m 2 -priser således beregnede, men forskellen til de oprindelige halvårsoplysninger fra Skat er ikke stor. Kontantpriserne fra Realkreditrådet er en gennemsnitspris for både nye og gamle m 2. Den centrale antagelse i vores beregning af boligformuen er, at sammensætningen af de handlede ejendomme svarer til sammensætningen af hele boligmassen både mht. aldersfordeling og på tværs af prisgrupper, dvs. der skal være tale om en repræsentativ stikprøve i hver periode. Danmarks Statistik offentliggør ikke kontantpriser på m 2 -basis, men udelukkende som prisindeks. Danmarks Statistiks kontantpriser er normerede med vurderingspriserne, hvorved man undgår sammensætningseffekter. Det gælder både mellem dyre og billige boliger, men også mellem "nye" og "gamle" m 2. I og med at Danmarks Statistik tal kun foreligger som indeks, er det ikke umiddelbart muligt at sammenholde niveauer, men ser man på udviklingen over tid, er der for enfamiliehuse og ejerlejligheder ingen store eller systematiske forskelle mellem de to prisstatistikker, jf. figurerne i bilag 4 (dækker perioden for m 2 -tal fra Realkreditrådet). For sommerhuse er der en mindre forskel i midten af 199'erne, men herefter følger de to prisserier hinanden. Denne sammenligning tyder på, at 3 Skat's opdeling i kommunegrupper fremgår af bilag 1. 8

10 sammensætningseffekter ikke har haft den store betydning for (udviklingen i) Realkreditrådets m 2 -priser. 2.2 Opgørelse af boligmassen De anvendte oplysninger om boligbestandens areal (boligmassen) stammer fra et specialudtræk fra Danmarks Statistik. Grundlaget for arealoplysningerne er Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Kun det egentlige boligareal er medtaget. Realkreditrådets prisstatistik anvender en bredere arealafgrænsning i fastlæggelsen af m 2 -priser, hvor bl.a. carporte, overdækkede terrasser m.m. indgår, men med reduceret vægt, jf. bilag 6. Forskellen i afgræsning skønnes dog ikke at have stor betydning for beregningerne af boligformuen, jf. senere. Det skal også bemærkes, at der er et mindre databrud i arealserierne fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 25. Bruddet skyldes, at en samkøring af CPR- og BBR-registrene har identificeret et ekstra antal boliger, som ikke tidligere har været medtaget. Den ekstraordinære tilgang var på 18. boliger svarende til under 1 pct. af det samlede antal af boliger i landet 4. BBR-registeret bygger delvis på indberetninger fra ejerne selv, og disse kan have en skattemæssig egeninteresse i at underdeklarere. Problemet kan dog være mindre i forhold til en formueberegning, da et for lille registreret areal for en bolig potentielt modsvares af en for høj beregnet m 2 -pris, så boligformuen, der er produktet af de to, eventuelt er upåvirket. Indholdet (dimensionerne) af boligarealoplysningerne fra Danmarks Statistik fremgår i oversigtsform af bilag 2. Boligmassen opgøres pr. 1. januar i hvert år, dvs. observationerne vedrører primo året, og dækker perioden Opgørelsen laves på kommunegruppeniveau og aggregeres herfra til landsniveau. Boligmassen er opdelt efter boligart, hvor hovedgrupperne er stuehuse, parcelhuse, rækkehuse mv. 5, etageboliger samt sommerhuse (fritidshuse). Ejerlejligheder er udskilt for sig, således at der overordnet sondres mellem boliger ekskl. ejerlejligheder (fordelt på nævnte boligarter) og ejerlejligheder (i de nævnte boligarter). Dette er gjort for at få samme afgrænsning af boligarter som i Realkreditrådets ejendomsprisstatistik. Bemærk, at begrebet "ejerlejligheder" hér trods navnet ikke (nødvendigvist) refererer til lejligheder, der bebos af ejer, eller for den sags skyld ejes af en privatperson. Betegnelsen dækker i stedet for over selvstændige lejligheder, der handles særskilt og i BBR er registreret særskilt, til forskel fra fx en hel udlejningsejendom bestående af flere lejligheder tilhørende samme ejer. I opdelingen indgår også en restgruppe betegnet "øvrige boligarter", der bl.a. omfatter kollegier og plejehjem. 4 5 I forhold til formueberegningerne i afsnit 2.3 skønnes den ekstraordinære tilgang af boliger at hæve husholdningernes boligformue med ca. 15 mia.kr. primo 25. Det skal sammenholdes med en boligformue på ca. 2.2 mia.kr. primo 25. Dvs. række-, kæde- og dobbelthuse. 9

11 Denne restgruppe er generelt udeladt i formueberegningerne (både for boliger ekskl. ejerlejligheder og ejerlejligheder). Tallene fra Danmarks Statistik omfatter samtlige stuehuse, hvorimod Realkreditrådets ejendomsprisstatistik alene medtager stuehuse med under 1 ha jordtilliggende. For at få en bedre overensstemmelse mellem de to opgørelser, og fordi vi fokuserer på værdien af egentlige boliger og ikke erhvervsejendomme som fx store landbrugsbedrifter, er boligarealet af stuehuse med under 1 ha jord groft skønnet ved at anvende andelen af deltidslandbrug blandt samtlige landbrugsbedrifter som fordelingsnøgle. Denne andel er for alle praktiske formål konstant over hele dataperioden og udgør (er sat til) 53 procent baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Opgørelsen omfatter kun boliger beliggende i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne). Ferieboliger i resten af verden ejet af danske husholdninger indgår således ikke. Danske boliger, som ejes af udlændinge (herunder udlandsdanskere), indgår i opgørelsen. For alle boligarter foreligger oplysninger om ejerforhold (fordeling af boligens ejer på 1 ejerkategorier, jf. bilag 2) samt boligens udlejningsforhold (anvendelse), dvs. primært om boligen er udlejet eller bebos af ejer. Der kan beregnes forskellige bud på boligformuen alt afhængigt af afgrænsningen af boligmassens ejer- og udlejningsforhold. Der anvendes hér tre bud på afgrænsninger af boligmassen (og dermed tre formuebegreber): 1. Samlet boligmasse: Arealet af hele boligmassen, dvs. både ejerboliger og lejeboliger, herunder også almene boliger samt andelsboliger. Udeladt er "øvrige boligarter" samt stuehuse med over 1 ha jordtilliggende, jf. oven for. 2. Husholdningernes (privates) boligmasse: Den del af boligmassen, der ejes af privatpersoner inkl. interessentskaber (I/S). Dette begreb ligger tæt på Nationalregnskabets afgrænsning af husholdningssektoren, men der er visse forskelle. I Nationalregnskabet henregnes I/S'er således til selskabssektoren. Omvendt inkluderes non-profit institutioner (NPIH'er) som husholdninger i Nationalregnskabet, men disse er ikke med i vores afgrænsning Ejerboligmassen: Den del af boligmassen, der ejes af privatpersoner inkl. I/S, og som bebos af ejer. Opgørelsen af boligmassen dækker som udgangspunkt boligarealet. For blandet bolig og erhverv, hvor ejendommens primære formål er beboelse, er dog også medtaget det antal m 2, der medgår til erhverv. Det kan fx dreje sig om en selvstændig erhvervsdrivende, der driver 6 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPIH'er) dækker over bl.a. fagforeninger og velgørende organisationer som fx Dansk Røde Kors. 1

12 erhverv fra bopælen. m 2 -tallet (bolig- samt erhvervsareal) indgår i givet fald under den relevante boligart. Der foreligger ikke særskilte tal for disse erhvervsarealer, men omfanget er formentlig ikke stort. Blandet bolig og erhverv, hvor ejendommens primære formål er erhverv, rubriceres under boligarten "øvrige" og vil pr. konstruktion ikke indgå i opgørelserne af boligmasse og boligformue. Rene erhvervsejendomme indgår i sagens natur heller ikke i opgørelserne, ligesom værdien af store landbrugsbedrifter er (søgt) udeladt, jf. oven for. Bilag 3 indeholder en oversigt over fordelingen af m 2 -tallene primo 25 på udvalgte grupperinger. For yderligere dokumentation henvises til Danmarks Statistiks dokumentation af boligopgørelsen (fx varedeklarationen på eller beskrivelsen af BBR-registeret i BBR-bekendtgørelsen 7. Metodetabel Tabel 1 Boligart MÆNGDE (antal kvm.) Samlet boligformue Husholdningernes boligformue Ejerboligformue Ejer Anvendelse Ejer Anvendelse Ejer Anvendelse PRIS (kvm.pris) Boliger ekskl. ejerlejligheder Stuehuse 1 Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af Ph mv. mv. ejer Parcelhuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af Ph mv. mv. ejer Rækkehuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af Ph mv. mv. mv. ejer Etageboliger Alle Alle Privatperson Alle Sat til El mv. Sommerhuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Alle Sh mv. mv. Øvrige --- Udeladt Ejerlejligheder i Stuehuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af El mv. + Andre mv. + Andre ejer Parcelhuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af El mv. + Andre mv. + Andre ejer Rækkehuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af El mv. mv. + Andre mv. + Andre ejer Etageboliger Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Beboet af El mv. + Andre mv. + Andre ejer Sommerhuse Alle Alle Privatperson Alle Privatperson Alle El mv. + Andre mv. + Andre Øvrige --- Udeladt Anm.: For arealoplysningerne (MÆNGDE) angiver kolonnerne "Ejer" og "Anvendelse" den anvendte afgrænsning af ejerhhv. udlejningsforhold for de 3 forskellige formuebegreber. "Privatperson mv." betegner ejerkategorien privatpersoner inkl. I/S. "Andre" omfatter ejerkategorien øvrig og uoplyst. PRIS angiver den anvendte ejendomspris fra Realkreditrådet. Ph = Kvm.pris på parcel- og rækkehuse, El = Kvm.pris på ejerlejligheder, Sh = Kvm.pris på sommerhuse. Data foreligger på kommunegruppeniveau. Rækkehuse mv. dækker over række-, kæde- og dobbelthuse. 1 Antal kvm. for stuehuse indgår med andelen,53 af det samlede antal kvm. for stuehuse (skøn). 11

13 2.3 Opgørelse af boligformuen Til hvert af de tre boligmassebegreber i afsnit 2.2 kan beregnes en tilsvarende boligformue ved at anvende m 2 -priserne fra Realkreditrådet. Koblingen mellem arealoplysningerne og m 2 - priserne, herunder afgrænsningen af de anvendte boligarealer (hvilke kategorier der konkret er anvendt for ejer- og udlejningsforhold), fremgår af tabel 1. De 3 formuebegreber er (med det smalleste formuebegreb nævnt først): Ejerboligformuen: Markedsværdien af de boliger, der ejes af privatpersoner inkl. I/S, og som bebos af ejeren. m 2 -priserne for henholdsvis parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse er anvendt på de respektive arealer. For stuehuse, der er opgjort for sig, anvendes prisen på parcel- og rækkehuse. Husholdningernes (privates) boligformue: Markedsværdien af de boliger, der er ejet af privatpersoner inkl. I/S. Forskellen til ejerboligformuen er, at boliger ejet af privatpersoner inkl. I/S, og som lejes ud, er medtaget. Samlet boligformue: Markedsværdien af hele boligbestanden, dvs. inkl. andels-, almene og andre lejeboliger. Sidstnævnte boligtyper er opdelt på henholdsvis parcel- og rækkehuse og (ejer)lejligheder og prisfastsat med de relevante m 2 -priser. Samlet boligformue er således en delvist hypotetisk størrelse, der viser værdien af boligmassen såfremt lejeboliger, herunder almene boliger, samt andelsboliger fuldt ud blev solgt som ejerboliger under antagelse af, at de gældende m 2 -priser på ejerboliger umiddelbart kan anvendes på leje- og andelsboligerne. Denne antagelse er givet tættere på virkeligheden, såfremt sektoren under ét blev solgt som ejerbolig, end hvis der blot tages en enkelt lejlighed ud i et lejlighedskompleks og sælges som ejerbolig. For husholdningernes boligformue samt ejerboligformuen anvendes som udgangspunkt ejerkategorien privatpersoner inkl. I/S i afgræsningen af de relevante m 2 -tal. Denne ejerkategori er imidlertid ikke en brugbar afgrænsning for ejerlejligheder, som typisk er rubriceret under ejerkategorien "Andre" (øvrig og uoplyst). Det skyldes, at ejerkategorien skal anføres som "Andre" i indberetninger til BBR, når der fx er tale om forskellige ejere af ejerlejlighederne i samme etageejendom. Det er derfor valgt at inkludere ejerkategorien "Andre" for ejerlejligheder ved opgørelse af husholdningernes boligformue og ejerboligformuen. Herved kommer der formentlig for mange ejerlejligheder med, da "andre" ejere kan være andre end husholdninger (fx et selskab). Et specialudtræk for primo 25 fra 7 Bilag 1 til Bekendtgørelse om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) af 12. december 22 (BEK nr. 128). 12

14 Danmarks Statistik viser dog, at langt størstedelen af ejerlejlighederne er ejet af husholdningerne, og at fejlen, der begås, er beskeden. Sommerhuse adskiller sig fra de andre boligarter ved (typisk) at være husholdningernes bolig nr. 2. Det er derfor valgt at inkludere alle husholdningernes sommerhuse i opgørelsen af ejerboligformuen, uanset at sommerhuse ofte er lejet ud det meste af året (og sommerhuse derfor typisk står anført som værende udlejet i BBR). Ejerboligformuen er opgjort ekskl. værdien af etageboliger ekskl. ejerlejligheder (værdien heraf er sat til ), idet der hér er tale om udlejningsejendomme og ikke ejerboliger. Øvrige boligarter er udeladt for alle 3 formuebegreber. Interessentskaber er medtaget i opgørelsen af husholdningernes boligformue (og ejerboligformuen), fordi det ikke er muligt at adskille privatpersoner og interessentskaber som ejere i Danmarks Statistiks boligopgørelse. Konsekvensen er, at husholdningernes boligformue alt andet lige overvurderes. Der foreligger i sagens natur ikke oplysninger om fejlens størrelse, men da interessentskaber ofte er små foretagender, skønnes fejlen ikke umiddelbart at være stor 8. Andelsboliger indgår ikke i husholdningernes boligformue eller ejerboligformuen. Det afspejler, at andelsboliger repræsenterer en særlig ejerform på linje med - og forskellig fra - husholdningernes ejerskab af boliger (jf. ejerkategorierne i bilag 2). Der er således ikke tale om en særskilt boligart, sådan som det måske af og til kan være opfattelsen. Andelsboliger indgår (som nævnt) i den samlede boligformue og er i den sammenhæng fordelt på kategorierne parcelhuse, rækkehuse, etageboliger osv. alt afhængigt af andelsboligens konkrete art 9. 8 Da interessentskaber ofte er ejet af 2 eller flere personer, der hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk, vil en bolig, der ejes via et interessentskab, ofte påføre en privatperson samme risiko, som hvis boligen var ejet direkte. I den forstand er inkluderingen af interessentskaber i opgørelsen af husholdningernes boligformue måske ikke så stort et problem. 13

15 Figur 2 Mia.kr. 4 Boligformuen - alle boligarter Hele landet Mia.kr Samlet Husholdninger Ejerbolig Beregningerne af boligformuen er foretaget på kommunegruppe-niveau, hvorefter der er aggregeret til landsniveau. Resultaterne fremgår af bilag 7, hvor der er opdelt på de 3 formuebegreber og udvalgte boligarter. "Enfamiliehuse" omfatter hér stuehuse, række-, kædeog dobbelthuse samt parcelhuse (alle ekskl. ejerlejligheder), mens "udlejningsejendomme" dækker over etageboliger ekskl. ejerlejligheder. "Ejerlejligheder" omfatter ejerlejligheder i etageboliger, parcelhuse mv. (ekskl. øvrige boligarter), svarende til afgrænsningen i Realkreditrådets ejendomsprisstatistik. Bemærk, at boligformuen primo 26 er beregnet ud fra aktuelle kontantpriser (kontantpriser for 4. kvartal 25) ganget på boligmassen primo 25, der er seneste observation for Danmarks Statistiks boligopgørelse. Boligformuen vil således blive revideret op, når der foreligger arealoplysninger for primo 26. Bilag 5 indeholder endvidere en række oversigtsfigurer over m 2 -tal, m 2 -priser og de 3 formueopgørelser opdelt på boligarter (med konstant fremføring af m 2 -tal for primo 26). Opgørelsen viser, at husholdningernes samlede boligformue primo 26 var 2.7 mia.kr., jf. også figur 2. Heraf udgør værdien af enfamiliehuse 1.9 mia.kr., mens værdien af ejerlejligheder og fritidshuse var henholdsvis 229 mia.kr. og 345 mia.kr. Fokuseres alene på boliger, hvor ejeren selv bor i boligen, kan boligformuen opgøres til 2.2 mia.kr. Prissættes lejeboliger, herunder almene samt andelsboliger til en skønnet markedspris, fås en værdi af den samlede boligmasse på godt 4. mia.kr. Det nominelle bruttonationalprodukt (en strømstørrelse) var til sammenligning 1.55 mia.kr. i 25. Tabel 2 viser gennemsnitlig boligformue pr. boligenhed. 9 Almene boliger behandles helt analogt, idet de også repræsenterer en særskilt ejerform, jf. bilag 2. 14

16 GENNEMSNITLIG VÆRDI PR. BOLIG EJET AF HUSHOLDNINGER Tabel 2 Primo 26 Antal boliger Boligformue i mio.kr. Værdi pr. bolig i gennemsnit Parcelhuse Stuehuse Rækkehuse mv Ejerlejligheder Udlejningsejendomme Sommerhuse Samlet Anm.: Det bemærkes, at boligernes gennemsnitlige størrelse varierer på tværs af kategorier. Antal boliger er fra boligopgørelsen pr. 1. januar 25 og omfatter boliger ejet af privatpersoner inkl. I/S (udtræk fra Statistikbanken suppleret med skøn for antal sommerhuse samt antal ejerlejligheder). Kilde: Danmarks Statistik. 1 Kun stuehuse med under 1 ha jordtilliggende. Total-tallet for stuehuse er nedskaleret med,53. Det gennemsnitlige antal m 2 pr. bolig er mindre for ejerlejligheder end for de andre boligarter, men ejerlejligheder koster mest pr. m 2 og kommer derfor ud med den højeste værdi pr. bolig. Det bør dog understreges, at der er tale om gennemsnitstal, og at den geografiske variation, når det gælder værdi pr. boligenhed, er meget stor. Sammenvejningen af areal-tal i vort dataudtræk fra Danmarks Statistik er mindre omfattende end i Realkreditrådets prisstatistik, hvor fx carporte, overdækkede terrasser mv. indgår, men med reduceret vægt, ved beregningen af m 2 -priser, jf. bilag 6. Det trækker i retning af, at de beregnede boligformuer udgør et underkantskøn. Baseret på et ad hoc udtræk fra Danmarks Statistik, kan mankoen skønsmæssigt beregnes til i størrelsesordenen 6-2 mia.kr. primo 25, hvilket skal ses i forhold til en værdi af husholdningernes boligmasse på 2.2 mia.kr. Det beregnede formuetal er derfor mellem 3 og 1 pct. for lavt, hvor skønnet på de 1 pct. er opgjort som et absolut "worst case" estimat (beregnet, så alle afvigelser trækker i retning af en undervurdering af boligformuen). Usikkerheden omkring beregningen fremkommer, fordi der fx ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt en tagetage er godkendt eller ikke godkendt til beboelse (eller erhverv), hvorvidt en garage er isoleret eller ej osv., hvorfor den eksakte vægt, hvormed disse kvadratmetre skal indgå i boligarealet, ikke kendes. Vurderingen er, at det "sande" tal for mankoen ligger tættere på de 6 mia.kr. end på de 2 mia.kr. 3. Opgørelse af kapitalgevinster Husholdningerne har haft kapitalgevinster på deres boliger både nominelt og realt hvert år siden I perioden 1993 til 23 lå den samlede nominelle kapitalgevinst i omegnen af 1 mia.kr. pr år, men gevinsten steg i 24 og 25 til henholdsvis 22 mia.kr. og 5 mia.kr. i takt med accelerationen i kontantpriserne, jf. figur Tal for kapitalgevinsterne fremgår af bilag 7. 15

17 Ved beregning af reale kapitalgevinster trækkes inflationsudhulningen af boligformuen fra, jf. boks 1. I de perioder hvor inflationen har været lav, som i de seneste år, er der ikke den store forskel på real og nominel kapitalgevinst. Over det lange sigt er det naturligt med nominelle kapitalgevinster af mindst samme størrelsesorden som inflationen og - i takt med at attraktiv byggejord bliver mere knap - formentlig også reale kapitalgevinster af en vis størrelse. Der kan dog være store variationer over tid. Forud for 1993 var der fx en længere periode med kapitaltab både nominelt og i endnu højere grad målt realt. Mia.kr. 75 Kapitalgevinster og -tab på boliger Hele landet Figur 3 Mia.kr Nominelt Realt 91 Anm.: Husholdningernes boligformue. Real kapitalgevinst er efter inflationsudhulning og omregnet til 25-forbrugerpriser Kapitalgevinsterne på boligerne har været meget ulige fordelt både geografisk og på tværs af befolkningsgrupper. I den ene ende er der husstande uden for ejerboligmarkedet, som stort set ikke får del i kapitalgevinsterne, og i den anden ende finder vi ejere af dyre huse i de store byområder og/eller husstande, der ud over egen bolig ejer et sommerhus. Disse grupper har fået en forholdsmæssig stor del af gevinsterne. Figur 3 bekræfter det normale billede, nemlig at kapitalgevinster på boliger er konjunkturmedløbende. Under højkonjunktur forekommer der således typisk store kapitalgevinster, som stimulerer forbrug og investeringer, hvilket bidrager til yderligere pres på produktionskapaciteten i økonomien. Det omvendte gør sig gældende under en lavkonjunktur. 16

18 OPGØRELSE AF NOMINELLE OG REALE KAPITALGEVINSTER Boks 1 BEREGNINGSFORMLER: Nominel boligformue: W = Q* RKR( 1) Real boligformue: WR = W / P( 1) Nominelle kapitalgevinster: KGV = Q* ( RKR RKR( 1)) Reale kapitalgevinster: P P( 1) RKGV = ( KGV * W ) / P P( 1) hvor W = nominel boligformue primo året Q = boligbestand (antal m 2 ) primo året RKR = Realkreditrådets m 2 -pris for 4. kvartal i året WR = real boligformue primo året, opgjort i 25-forbrugerpriser P = Forbrugerprisindeks for 4. kvartal i året, basis 25q4=1 KGV = nominelle kapitalgevinster fra primo til ultimo året (4.kvt./4.kvt.) RKGV = real kapitalgevinst fra primo til ultimo året (4.kvt./4.kvt.) Den reale kapitalgevinst angiver i parentes den nominelle kapitalgevinst fratrukket inflationsudhulningen af boligformuen, hvilket viser den kapitalgevinst, der skal til for at bevare købekraften. For at kunne sammenligne over tid er der omregnet til 25-forbrugerpriser (indekset i nævneren). 4. Opgørelse af friværdi Husholdningernes friværdier, dvs. forskellen mellem værdien af husholdningernes boliger og husholdningernes låntagning mod sikkerhed i boligerne, kan opgøres på forskellige måder alt afhængigt af, hvilke lån der konkret fratrækkes. Friværdierne er hér beregnet ved at fratrække husholdningernes realkreditlån (ekskl. realkreditlån til personligt ejede virksomheder), husholdningernes lån til boligformål i pengeinstitutter, samt værdien af udstedte sælgerpantebreve 11. Førstnævnte udgør klart den største komponent med samlede udestående 11 Kilderne er Nationalbankens balancestatistik for MFI-sektoren samt Nationalbankens kvartalsvise finansielle konti. Data foreligger for perioden fra og med ultimo 2. Før 2 er det ikke muligt at udskille lån til 17

19 lån på ca. 1. mia.kr. ultimo 25. Husholdningernes boliglån i pengeinstitutter antog på samme tidspunkt lidt mere end 15 mia.kr., mens sælgerpantebrevene havde en værdi på knap 2 mia.kr. Resultaterne for husholdningernes samlede friværdi fremgår af figurerne 4 og 5. Friværdien (nominelt) lå fra begyndelsen af 198'erne og frem til midten af 199'erne på et niveau omkring 4-5 mia.kr. Siden da er friværdierne vokset markant og var ved udgangen af 25 kommet op på knap 1.5 mia.kr., svarende til ca. 85. kr. i gennemsnit pr. bolig (alle boligarter). Det er imidlertid også interessant, at når der måles realt, dvs. i købekraft, er det først igennem de seneste år, at friværdierne er nået op over niveauet i midten af 198'erne, jf. figur 5. Størrelsen af friværdierne er ligesom kapitalgevinsterne meget ulige fordelt geografisk, men hertil kommer også en stor forskel på tværs af generationer. De største friværdier vil således typisk være at finde blandt de, der har ejet deres bolig i mange år, mens den generelt er meget mindre blandt unge, der lige har købt deres første bolig. De beregnede tal for friværdierne er ikke eksakte, da der ikke er fuld overensstemmelse mellem afgrænsningen af boligformuen og afgrænsningen af boliglånene. Bl.a. indgår boliger ejet af interessentskaber (som tidligere nævnt) i opgørelsen af boligformuen, men evt. lån i denne sammenhæng indgår ikke i tallene for husholdningernes boliglån. Det betyder alt andet lige, at friværdierne er overvurderet. Omvendt indgår realkreditudlån til non-profit organisationer som fx fagforeninger og velgørende organisationer i boliglånene (da de statistisk behandles som en del af husholdningssektoren), hvilket trækker i modsat retning. Hvor meget disse afgrænsningsmæssige forskelle betyder for størrelsen af de beregnede friværdier vides ikke, men effekten er næppe stor. Det skal også bemærkes, at boliglånene i vore beregninger er opgjort nominelt, dvs. til lånenes restgæld. Da låntager altid kan indfri udestående realkreditlån ved at opkøbe de bagvedliggende realkreditobligationer og indlevere dem til realkreditinstituttet, kan det være relevant i stedet for at opgøre husholdningernes realkreditlån til markedsværdi. For de konverterbare realkreditobligationer gælder det dog kun, så længe obligationskursen er under 1 (eller en anden relevant indfrielseskurs), da låntager i modsat fald vil foretrække at indfri lånet til pari, dvs. til restgælden. Beregningerne af en sådan "korrigeret" markedsværdi af husholdningernes realkreditlån er ikke ligetil og er ikke umiddelbart tilgængelig 12. Kvalitativt vil brug af restgæld i stedet for en "korrigeret" markedsværdi betyde, at friværdierne boligformål i pengeinstitutterne samt realkreditlån til personligt ejede virksomheder (ligesom oplysninger om sælgerpantebreve kun foreligger tilbage til ultimo 1998). For perioden før 2 er tallet for de samlede boliglån derfor beregnet (estimeret) ved at tilbageføre med udviklingen (den relative vækst) i de samlede realkreditlån til husholdninger. 12 I Nationalbankens kvartalsvise finansielle konti opgøres husholdningernes realkreditlån til en skønnet markedsværdi, men uden et "loft" over kursen på de konverterbare realkreditobligationer. 18

20 undervurderes. Betydningen er dog formentlig beskeden - i hvert fald i de senere år, hvor realkreditobligationer på gennemsnittet har ligget tæt på (eller over) kurs pari som følge af det generelle rentefald. Fx lå markedsværdien af de udestående realkreditobligationer ultimo 25 tæt på den tilsvarende nominelle værdi (jf. Nationalbankens værdipapirstatistik). Pr. ultimo 1999 kan obligationskursen målt som gennemsnittet over alle realkreditobligationer tilsvarende beregnes til 97/1. En omregning til markedsværdi af realkreditlån vil hér betyde, at friværdien øges fra de beregnede 77 mia.kr. til lidt under 8 mia.kr. fortsat en relativt beskeden effekt. Det kan dog ikke udelukkes, at sondringen mellem markedsværdi og restgæld er vigtigere for tidligere år. Mia.kr. 3 Boligformue og boliglån Primo året Figur 4 Mia.kr Friværdi Husholdningernes boliglån i alt Husholdningernes boligformue Anm.: Boliglån = realkreditlån + boliglån i pengeinstitutter + værdi af sælgerpantebreve. Ekskl. realkreditlån til personligt ejede virksomheder. Skøn (tilbageregning) før primo 21. Mia.kr. 16 Friværdi i husholdningernes boliger Primo året Figur 5 Mia.kr Nominelt Realt (25-forbrugerpriser) Anm.: Husholdningernes boligformue fratrukket realkreditlån, boliglån i pengeinstitutter samt værdi af sælgerpantebreve. Skøn (tilbageregning) for boliglån før primo

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Dokumentation. Husholdningernes formue i fast ejendom

Dokumentation. Husholdningernes formue i fast ejendom Dokumentation Husholdningernes formue i fast ejendom Individbaserede registre Ejerboliger og andelsboliger Juni 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø MARKEDSVÆRDI AF HUSHOLDNINGERNES FASTE

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Metodenotat 14. maj 2014 Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening og Finansrådet udgiver i fællesskab Boligmarkedsstatistikken, som

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet BRFkredit og realkreditmarkedet 25 2 15 1 5 2 4.kvt. 21 4.kvt. 22 4.kvt. 23 4.kvt. 24 4.kvt. 25 4.kvt. 26 4.kvt. Private udlejningsejendomme Ejerboliger og fritidshuse Figur 1. Udviklingen i markedsandele

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Vejledning vedrørende. Markedsinformationer om danske realkreditobligationer

Vejledning vedrørende. Markedsinformationer om danske realkreditobligationer Vejledning vedrørende Markedsinformationer om danske realkreditobligationer December 2011 Markedsinformationer om danske realkreditobligationer Indledning Markedsinformationer om danske realkreditobligationer

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL 27. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL Boligprisstigningerne har ikke været ude af takt med udviklingen i købernes købsmulighed. Det viser en

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Handlingsplan for landbruget

Handlingsplan for landbruget NR. 2 FEBRUAR 2010 Handlingsplan for landbruget Dansk landbrug er begravet i sne for tiden, og desværre også i gæld. Dertil kommer, at landbruget også oplever en indtjeningskrise. Gælden har landbruget

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00. 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Horsens A/S Bredgade 14 7160 Tørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at disse ikke

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Manual Generelle spørgsmål og svar

Manual Generelle spørgsmål og svar DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Investering i fast ejendom

Investering i fast ejendom Ejendomsforeningen Danmark Investering i fast ejendom Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Aktuelt: Ny lejelov hvad kan vi forvente? L97 Ny lejelov 1. behandling

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme.

Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme. Bekendtgørelse nr. 965 af 21. september 2004 Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme I medfør af 36, nr. 1, og 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Lov om realkreditinstitutter (lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989) 10, stk. 2, og 11, stk. 1.

Lov om realkreditinstitutter (lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989) 10, stk. 2, og 11, stk. 1. Kendelse af 16. februar 1993. 91-6.457. Overbelåning forelå ikke. Lov om realkreditinstitutter (lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989) 10, stk. 2, og 11, stk. 1. (Morten Balling, Peter Wendt og

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Sagsnr.: Ejerudgift/md.: 111734 4.623

Sagsnr.: Ejerudgift/md.: 111734 4.623 Formularen er udarbejdet af DE i samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK. Salgsopstilling Adresse: Kontantpris: Østre Alle 71A, 3250 Gilleleje 5.950.000 Sagsnr.: Ejerudgift/md.: Dato: 23-03-2015 111734 4.623

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Boligbeskrivelse. Kontantpris. Antal værelser 2 Kvm/pris 7.083 Byggeår 1983. Boligareal 60 m² Grundareal - m² Kælder - m²

Boligbeskrivelse. Kontantpris. Antal værelser 2 Kvm/pris 7.083 Byggeår 1983. Boligareal 60 m² Grundareal - m² Kælder - m² Boligbeskrivelse Kontantpris Kontantpris Kontakt sælger Navn Jesper Bach Telefon - 425.000 kr. Hjejlevej 13D, 8641 Sorring Til salg gennem Nybolig Hammel Tlf.: 8696 3000 SAGSNR. H1745 Bolig på 60 kvm og

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere