Klima og Innovation. Foto: LÆRERVEJLEDNING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING"

Transkript

1 Foto: LÆRERVEJLEDNING 1

2 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl til Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune Forudsætninger: Det forventes at læreren har sat sig ind i lærervejledningen inden besøget. Energi- & Vandværkstedets adresse: Roskildevej , 2500 Valby. Transport Buslinjer 6A, 15, 21og 22. Bookning: Spørgsmål vedrørende bookningen kan foretages hos sekretær Malene Enderberg dagligt på telefon Aflysning: Ved aflysning rettes henvendelse til pædagogisk teamkoordinator Trine K. Hybholt på telefon Det er ikke muligt at aflyse forløb over . Øvrige informationer: Se Energi- & Vandværkstedet hjemmeside på: Sikkerhed og ansvar På Energi- & Vandværkstedet er det de besøgende lærere og pædagoger, der har det fulde ansvar for de børn, de bringer med sig under hele forløbet. Energi- & Vandværkstedet har ikke ansvar for personlige ejendele. 2

3 Dagens program Kl. 9.00: Kl. 9.30: Kl : Kl : Kl : Kl : Eleverne introduceres til forløbet, som sætter fokus på vigtigheden i at finde nye måder at bruge jordens ressourcer på og eksisterende teknologier inden for vedvarende energi. Eleverne deles op i grupper, som skal brainstorme og finde på nye opfindelser, som har noget med vedvarende energi at gøre. Eleverne afprøver eksisterende opfindelser på Energiværkstedet, så som vandmøllen, kæmpe forstørrelsesglas, solparaboler og solceller. Eleverne arbejder videre på deres opfindelser, som de skal lave en lille model af i prototype-laboratoriet. Eleverne forbereder en kort præsentation på 2-3 min af deres opfindelse, som skal fremlægges for resten af klassen og for videoholdet. Præsentation af opfindelserne. Redaktion og producent Layout: Patrick Lyng Ølholm Tegninger: Brian Emil Johansen Tekst og indhold: Mai Britt Jensen, Jesper Steenberg og Patrick Lyng Ølholm Ansvarshavende redaktør: Jesper Steenberg Producent: Energi & Vandværkstedet, Miljøtjenesten og Københavns Kommune 3

4 Om Energi- & Vandværkstedet Klima og Innovationsforløbet bliver afholdt på det eksterne læringsrum Energi- & Vandværkstedet. Energi- & Vandværkstedet er en eksperimenterende miljøskole beliggende ved Damhussøen i Valby. Her kan elever i Københavns Kommune gennem leg og læring få forståelse for energi og vands betydning som livsvigtige ressourcer, der er værd at passe på. Fælles mål Aktiviteterne på forløbet Klima og Innovation opfylder en række Fælles Mål for fagene natur/teknik og historie. For uddybning se side 13 og 14 Energi- og Vandværkstedet er karakteriseret ved nogle unikke læringsrum, hvor eleverne kan eksperimentere og benytte sig af hands on udstyr inden for energi og vand. Stedets mange interaktive modeller og konstruktioner skaber ideelle forhold til at formidle udviklingen i den tekniske infrastruktur, og hvilken betydning det har haft for vores levevis. Klima og Innovation Hensigten med forløbet, Klima og Innovation, er at afprøve en ny form for undervisning, hvor eleverne opmuntres til at tænke kreativt og innovativt. Klima og Innovation adskiller sig pædagogisk og undervisningsmæssigt fra de andre forløb på Energi- & Vandværkstedet. I et forsøg på nytænkning, har vi valgt at lægge vægt på innovationsprocessen, hvor eleverne kan afprøve deres kreative og innovative evner indenfor det naturfaglige område. Her handler det ikke om tilegnelse af viden men derimod anvendelse af viden. Eleverne skal igennem fire faser: Idegenerering, inspirerende eksperimenter, prototype bygning og video præsentation af proces og produkt. Klima og Innovation er inspireret af Den Kreative Platform fra Aalborg Universitet, hvor diversitet er et helt centralt princip. Eleverne provokeres til at tænke horisontalt, dvs. at krydse flere fag og kulturer uden direkte logik og struktur, som også er med til at bryde de traditionelle tænkemåder. Værdierne bag horisontal tænkning, er spontanitet, fantasi, improvisation og accept. De fysiske rammers formål er at skabe kreativ værdi. Dette gøres ved at fjerne alle aktiviteter, der ikke skaber værdi for kreativitet. Samtidig bliver alle de aktiviteter, der skaber værdi sat i system. Gennem forløbet bliver eleverne præsenteret for fire centrale spørgsmål: Hvad er vedvarende energi? Hvordan udnytter vi vedvarende energi i dag? Hvad er forskellen på vedvarende energi og fossile brændsler? Hvorfor er det vigtigt at bruge vedvarende energi frem for fossile brændsler? 4

5 Anvendte tilgange i forløbet Tankens diciplin Eleverne skal provokeres til at tænke horisontalt og bryde de traditionelle tænkemåder, dvs. at krydse flere fag og kulturer uden direkte logik og struktur. Det er vigtigt med mange deadlines og korte arbejdsprocesser, som skaber et godt flow, hvor eleverne har fokus på opgaven. Eleverne skal anvende deres viden og erfaring uhæmmet, og sammensættes i grupper med så stor diversitet og viden som muligt, for at skabe en så kreativ proces som muligt. De pædagogiske rammer Processen skal foregå i trygge rammer, som eleverne kan arbejde i, da det er med til at skabe accept mellem eleverne og derved åbne op for muligheden af et kreativt teamarbejde. Rammerne har vi skabt ved at opsætte nogle tryghedsskabende regler (se side 7). Koncentrationen skabes ved at give eleverne et mål i form af en problemstilling, som de skal forfølge. Koncentrationen holdes ved at undgå udefrakommende støj, så som mobiltelefoner, pauser og så lidt muligt kontakt til de andre grupper. Motivationen skabes ved at hjælpe og opmuntre eleverne, samt at alle i gruppen er opmærksomme på hinanden og siger JA til det man gør. Vælg læringsrum som understøtter processen. Fokus på produktformat Tydelighed om hvad eleverne skal ende op med i slutningen samt efter hver fase. Fokus på ide- udkrystallisering, prototyper, præsentationer af produkter. Brug af video til proces- og produktpræsentationer. 5

6 De pædagogiske aktiviteter Forløbet er bygget op om en introduktion fra en underviser, fire værksteder, hvor eleverne kan afprøve forskellige opfindelser, idegenerering i hver gruppe, prototypeværksted hvor eleverne afprøver deres ideer, og en præsentation af opfindelser til sidst i forløbet. Introduktion Eleverne samles ved E-bordet og bydes velkommen til Energi- & Vandværkstedet. Vedvarende energi og opfindelser Eleverne skal forstå hvorfor vedvarende energi er et meningsfuldt emne at arbejde med. Derfor starter vi med at tale om hvad vedvarende energi er og hvad fossile brændsler er. Vi taler om hvorfor det er vigtigt at bruge vedvarende energi frem for fossile brændsler, og hvilke måder vi skaffer vedvarende energi på. For at inspirere eleverne, vises forskellige opfindelser på diasshow, som bruges til at skaffe vedvarende energi. Opfindelserne er lige fra vindmøller, solcelle stadium, solcelledrevede mobilopladere til radiosendere fastgjort til balloner. Eleverne får nu til opgave at skabe deres egen opfindelse, som ikke er ensbetydende med at de skal opfinde noget helt fra bunden af. De kan evt. bruge nogle af de opfindelser vi allerede har i dag og finde en ny smart måde at anvende dem på i andre sammenhænge end det vi allerede gør i dag. Om opfindelsen er realistisk eller ej, har ingen betydning, det vigtigste er at de bruger deres kreativitet og fantasi. Eleverne bliver gjort opmærksomme på at de til slut på dagen skal lave en 2-3 min. præsentation af deres opfindelse for resten af klassen og for videoholdet. Derudover får eleverne ikke kendskab til dagens forløb punkt for punkt, da det er vigtigt at de fokuserer på det de er i gang med i nuet og ikke det de skal til at lave senere. Roller Hver elev får tildelt en rolle i deres projektgruppe: Provokatør sørger for at få sat nogle diskussioner i gang. Spørge Jørgen stiller generelt mange spørgsmål undervejs i forløbet. Gartner sørger for at det sociale i gruppen fungerer og at ingen føler sig udenfor. Visualisering tegner og beskriver gruppens ideer og tanker. 6

7 Regler Eleverne bliver introduceret for dagens regler: Emma Gad regler for Den Kreative Platform. Ideer er ikke farlige accepter dem alle! Leg med ideerne som i en fantasi og lad være med at tænke i konsekvenser. Ingen ideer er dumme eller uvelkomne. Det handler om at få så mange ideer på bordet, for derefter at blive enige om at forfølge en af dem. Sig JA til (næsten) alt Vær åben for forslag og undgå afstandstagen som Nej, ja men og ikke. Få de andre til at se godt ud Dit succeskriterium er ikke at få den gode ide, men at de andre får mange ideer. Lav mange fejl og brug dem Fejl er kilden til nytænkning, og det er frygten for at fejle, der hindrer kreativ adfærd. Du må gerne melde dig kortvarigt ud bare du melder dig ind igen Hvis man ikke kan involvere sig i processen, fx hvis man har svært ved at forstå noget, så længe man bruger tiden til at tænke over det og melder sig ind igen evt. med nye ideer. Vi holder ingen pauser Pauser ødelægger flowet og koncentrationen. Holdopdeling Efter introduktionen opdeles eleverne i fire grupper, som læreren sammensætter sådan at hvert hold har så stor viden og diversitet som muligt. Videoholdet Mens grupperne brainstormer, sættes videoholdet ind i deres opgave, som går ud på at lave en kortfilm på ca. 10 minutter. De skal filme grupperne ude på værkstederne, og deres præsentation tilslut på dagen. Videoholdet skal sammenklippe filmen vha. Windows Movie Maker og får tilslut brændt filmen over på en CD-rom, som de kan få med hjem i klassen. Værkstederne Eleverne introduceres til de fire forskellige værksteder, som de efterfølgende skal arbejde med. Hver gruppe får udleveret spørgsmålsark i forbindelse med hvert værksted, som skal besvares undervejs. Værkstederne og spørgsmålene skal motivere og inspirere grupperne til at arbejde videre på deres opfindelser. 7

8 1. Station: Brændpunktsværkstedet Tanken bag Eleverne skal tænke over hvordan og hvor i verden vi kan bruge fresnellinser og evt. få gode ideer til deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal eksperimentere med at finde brændpunktet ved hjælp af fresnellinser, hvor solens stråler koncentreres ned på en træstub. Fresnellinserne har henholdsvis et lineært brændpunkt og et cirkulært brændpunkt. Eleverne skal finde ud af hvor høj temperaturen kan blive i brændpunktet, hvordan man evt. kan udnytte denne form for energi i fremtiden, samt hvor i verden fresnellinser vil give størst udbytte. Vidste du Hvis du kigger godt efter på Fresnellinsen vil du se en masse ringformede riller. Hver eneste rille er i virkeligheden en lille del af et almindeligt forstørrelsesglas. Til forskel fra en linse på et forstørrelsesglas er denne helt flad og har en kort brændvidde. Vi kan udnytte fresnellinsen til at samle solens stråler i ét punkt og derved opnå meget høje temperaturer. 8

9 2. Station: Solcelleværkstedet Tanken bag Eleverne skal se hvad det er vi kan bruge solceller til, og måske få nye ideer til hvor de kunne være nyttige at bruge. Opgaver Eleverne skal lave deres egen solcelle som kan erstatte et batteri. Solcellebatteriet afprøves i en radio, som eleverne skal få til at spille. Eleverne skal finde ud af hvor vi bruger solceller i dag, hvor vi evt. kan bruge dem i fremtiden, samt hvor i verden de vil give det største udbytte. Vidste du En solcelle omdanner solens lys til elektrisk strøm. Altså er det lys og ikke kun solstråler, der aktiverer solcellen. Dette er en fordel, da den derved producerer strøm, også selvom det er gråvejr. Solceller er den vedvarende energiteknologi, der på verdensplan har udvist den største vækst de seneste fem år med vækstrater på op til 40 %. 9

10 3. Station: Solparabolværkstedet Tanken bag Eleverne skal tænke over hvad man kan bruge solparaboler til, og blive inspireret i forhold til deres egen opfindelse. Opgaver Eleverne skal varme vand ved hjælp af solparaboler, som samler solens stråler i et brændpunkt. Eleverne skal svare på hvor i verden solparaboler vil være mest nyttige, samt hvad man kan bruge dem til. Vidste du Solenergi er den reneste og naturligste energiform vi har, og i modsætning til fossile brændstoffer (olie/kul/naturgas) findes den overalt på jorden. Der et meget stort potentiale i udnyttelse af solens energi. Jorden modtager mere energi fra solen på en enkelt time, end menneskeheden bruger på et helt år. 10

11 4. Station: Vandmøllen Tanken bag Meningen er at få eleverne til at reflektere over hvad vi kan bruge vandets kraft til og evt. tænke det ind i deres opfindelse. Opgaver Eleverne skal få vandmøllehjulet til at dreje rundt, og finde ud af hvilken form for energi vandmøllen laver. De skal svare på hvilke steder i verden en vandmølle vil producere mest energi og hvilke andre måder vi udnytter vandets krafts på. Vidste du I starten af 1800-tallet var vandhjulet den absolut største energikilde. Vandhjulene drev fabrikker, kornmøller og meget andet. I dag står de fleste vandmøller stille i Danmark, og vi får det meste af vores energi fra kraftvarmeværkerne. Sverige og Norge er derimod stor producenter af vedvarende energi fra vandmøller. Dette skyldes de store bjerge, der resulterer i store elve, der med stor kraft kan drive møllerne. 11

12 Idegenerering Grupperne går tilbage til deres arbejdsbord og bygger videre på deres ideer, og der udvælges en af ideerne, som eleverne skal gå videre med. Prototype laboratoriet Hver gruppe skal lave en prototype af deres ide, som til slut skal præsenteres for klassen og videoholdet. Af materialer til at lave en prototype, har de pap, papir, træpinde, plastic, farver, perler, kugler, tape og lim. Præsentation Alle grupperne skal til slut præsentere deres opfindelse. Dette gør de ved at fortælle om hele processen fra start til slut. Som vejledning fik de udleveret følgende spørgsmål: Hvilket problem har de valgt at fokusere på, og hvorfor? Hvilken løsning har de fundet frem til? Hvilke overvejelser har de gjort sig undervejs? Hvilke eksperimenter har de afprøvet undervejs for at finde frem til denne opfindelse? Hvordan virker deres prototype? Er det realistisk at bruge opfindelsen i fremtiden? Hvor i verden ville den være bedst at bruge? Spørgsmålene skal også få eleverne til at reflektere over selve arbejdsprocessen og de valg de har taget undervejs. 12

13 Fælles Mål Oversigten viser, hvordan aktiviteterne på Klima og Innovation opfylder flere af de Fælles Mål, som Undervisningsministeriet har fastsat for undervisningen i folkeskolen. Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Beskrive og fremdrage sammenhænge i enkelte produktionsprocesser fra hverdagen. På forløbet bliver eleverne introduceret til produktion af elektricitet. De får indblik i produktionen både fra vedvarende energikilder og fra fossile brændsler, hvor de får indblik i energikilden, kraftvarmeværkerne og distributionen af elektricitet. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt. Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik. Forløbet handler overordnet om, hvordan vi udnytter naturen som ressource, og hvordan vi kan udnytte den under hensyntagen til en bæredygtig udvikling. Eleverne får indsigt i, hvilken rolle energi og vand spiller i deres hverdag. Bl.a. hvor energi stammer fra, hvordan energi og vand bliver distribueret og hvilken betydning det har for vores liv. Forløbets handler bl.a. om udviklingen af infrastrukturen/forsyningsnettet i København gennem de sidste 150 år. Eleverne stifter bl.a. bekendtskab med produktion af el og varme på kraftvarmeværker og hvordan man udnytter vedvarende energikilder til produktion af el og varme. Ligeledes får de indblik i, hvordan man kunne udnytte overfladevand og grundvand til at forsyne de københavnske borgere med drikkevand gennem tiden, samt konstruktionen af kloaksystemet. Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/ spildevand og energi/forurening. Forløbet handler bl.a. om, hvordan udviklingen af den tekniske infrastruktur i vores samfund og udnyttelsen af energi og vandressourcer har ført til problemer med forurening, spildevand, luftforurening, dårlige arbejdsmiljøforhold etc. 13

14 Fælles mål (forsat) Fag Fælles mål Aktiviteter på forløbet Natur/ teknik Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Eleverne stifter bekendtskab med problematikken omkring spildevandsudledning før i tiden, rensningsanlæg, forurening af grundvandet, udnyttelse af fossile brændsler i energiproduktionen, drivhuseffekt m.m. Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. Historie Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Eleverne får samtidig indblik i, hvordan man kan løse mange af miljøproblemerne bl.a. ved at fokusere mere på vedvarende energi samt hvilke muligheder og begrænsninger, der er forbundet med det. Forløbet handler overordnet om, hvordan samfundet har håndteret ressourcer som vand og energi gennem tiden. Ved den vedvarende energimodel arbejder eleverne mere konkret med, hvordan en husstand kan forsynes med forskellige vedvarende energiressourcer bl.a. vand og affald. Eleverne skal konstruere et forsyningsnet anno 1850 og tilføre en by drikkevand fra en nærliggende sø. Ligeledes skal de konstruere et tilhørende afløbssystem. Eleverne får indblik i hvordan livet var i København før udviklingen af det forsyningsnet, som vi kender i dag herunder hvordan det påvirkede folks hverdag og sundhed. De får også indblik i, hvilken stor betydning etableringen af forsyningsnettet fik for folks hverdag og hvordan ens muligheder hang sammen med fattigdom og rigdom. Eleverne får mulighed for at konstruere et forsyningssystem til et minisamfund. De skal selv opstille vandforsyningssystem og afløbssystem ved brug af små vandrør, huse og spildevandsrør. 14

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation LÆRERVEJLEDNING LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu 1 Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 12.00. Målgruppe: Forløbet er for 4. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING

Klima og Innovation. Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING Foto: www.sxc.hu LÆRERVEJLEDNING 1 Generelle oplysninger Klima og Innovation Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til 13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 15. september til 15. november.

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.

Læs mere

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Albertslund,

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen

Fremtidens CO 2 -neutrale storbyer - globale udfordringer og lokale løsninger. Lærervejledning. Foto: Jørgen Ebbesen Lærervejledning Foto: Jørgen Ebbesen Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Forløbet udbydes i perioden 15. marts til 15. maj og 1. september til 1. november. Målgruppe: Forløbet

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation

Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Lærervejledning Besøg genbrugsstationen 0-2. klasse Besøg på Borgervænget Genbrugsstation Om Besøg genbrugsstationen I sommerhalvåret inviteres folkeskolens mindste elever til at besøge Genbrugspladsen

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..

Kreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. 1 Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Besøgsprogram. Opgaver

Besøgsprogram. Opgaver Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

Hvad er der gang i og hvad er Klinik 100 år?

Hvad er der gang i og hvad er Klinik 100 år? Hvad er der gang i og hvad er Klinik 100 år? Fokus på fortiden og fremtiden Udstilling Publikation Foredrag Fremtidens læge undersøgelse Sundhedscamp m/fokusgruppeinterview + artikel Forskellige sponsorer

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Kontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder. Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet

Kontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder. Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet Kontoret for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune Henrik Gretoft, leder Fra poli)sk vision )l konkrete handlinger på uddannelsesområdet København- Malmø en sammenhængende bæredyg)g Metropol Ø København

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen 42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte..

Agenda. Innovation og Den Kreative Platform. 3 korte.. Innovation og Den Kreative Platform Om at facilitere kreative processer Mette Ullersted, Innovationskonsulent, University College Lillebælt Agenda Kreativitet og innovation Hvad er det? Kreative processer:

Læs mere

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Lærervejledning - Fremtidsgrøn Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet

Lærervejledning til Strømsvigt. Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet Lærervejledning til Strømsvigt Et interaktivt undervisningsforløb om elektricitet El-Fagets Uddannelsesnævn I/S 2003 Forord Det interaktive El-kørekort tager afsæt i den praktiske udgave af El-kørekortet,

Læs mere

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

Skraldebanden - Smider du affald i din by? Skraldebanden - Smider du affald i din by? Lærervejledning for 0.-2. klasses forløb Skraldebanden Smider du affald i din by? Skolen ta r Skraldets forløb til 0.-2. klasse giver de yngste elever en begyndende

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen Lærervejledning Besøg på genbrugspladsen for 0.-4. klasse Om besøg på genbrugspladsen Elever i grundskolens 0.-4. klasse inviteres til at besøge ARCs genbrugspladser. Ved besøget lærer eleverne at sortere

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

Den innovative Projektopgave i  SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Den innovative Projektopgave i Gentofte Kommune @tina_tlm @laerfestdk SKOVSHOVED #MITCampusGentofte SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Vi arbejder med et Growth mindset 21st century learning competencies Pointer

Læs mere