Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat

2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens uddannelsesniveau. Det viser Grønlands Statistiks årlige opgørelse af befolkningens uddannelsesprofil 1. I 2014 havde personer fuldført en uddannelse over folkeskoleniveau, hvilket er næsten flere end i De officielle statistikker viser, at 39 pct. af befolkningen mellem 17 og 64 år havde fuldført en uddannelse over folkeskoleniveau, jf. figur 1. Det er 8 pct. point mere end i 2002, hvor målingerne af befolkningens uddannelsesprofil starter. 2 Figur 1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau, årige. 9% 9% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 11% 11% 11% 12% 12% 22% 22% 23% 23% 23% 23% 24% 24% 25% 25% 26% 27% 27% 69% 68% 68% 67% 67% 67% 66% 65% 64% 63% 63% 62% 61% Folkeskole Gymnasial og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Note: Det statistiske grundlag for at opgøre uddannelsesniveauet er mangelfuld for personer født før begyndelsen af 1970erne. Andelen af befolkningen med folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse er således overvurderet i figuren, ligesom faldet i denne andel fra 2002 til 2014 overvurderer fremgangen i befolkningens uddannelsesniveau. Kilde: Grønlands Statistik. I dette notat beskrives en model, som gør det muligt at fremskrive befolkningens højeste gennemførte uddannelsesniveau ud fra den uddannelsesmæssige adfærd og befolkningsfremskrivningen. Sigtet med modellen er for det første at kunne foretage en fremskrivning af uddannelsesniveauet ud fra den faktisk uddannelsesadfærd. For det andet at etablere en modelramme, der kan bruges til at analyse betydningen af ændringer i uddannelsesadfærden og -systemet fx effekten af større optag, mindre frafald og kortere studietid på det langsigtede uddannelsesniveau. 1 Datamaterialet der anvendes i dette tekniske baggrundsnotat og i den opstillede fremskrivningsmodel er fra Befolkningens uddannelsesprofil 2014, Grønlands Statistik, 29. oktober I september 2016 har Grønlands Statistik offentliggjort befolkningens uddannelsesprofil for Uddannelsesniveauet er i en vis grad undervurderet i de officielle statistikker, især for den lidt ældre del af befolkningen. Det hænger sammen med, at der ikke altid er retvisende oplysninger om de kompetencegivende uddannelser for personer, der har taget uddannelse før starten af 1980erne. Langt de fleste grønlandske studerendes uddannelsesforløb registreres hos uddannelsesstøtteforvaltningen. På en række uddannelser modtager de studerende imidlertid løn under uddannelse i stedet for uddannelsesstøtte, og registreringerne af gennemførte uddannelser på disse områder er derfor mangelfulde. 2

3 2. Model til fremskrivning af højeste fuldførte uddannelsesniveau Grundideen i modellen er: (i) (ii) (iii) (iv) At opstille uddannelsesniveauet for befolkningen fordelt på alder mv. i et basisår. At antage at alle personer over 35 år ikke senere i livet opnår højere uddannelsesniveau end i basisåret. At antage hvilket uddannelsesniveau alle personer under 35 åropnår. At fremskrive uddannelsesprofilen i basisåret ud fra ovenstående antagelser (ii) og (iii) og befolkningsfremskrivningen. Det betyder kort sagt, at fremskrivningen viser hvorledes uddannelsesniveauet ændre sig i takt med at nye generationer erstatter ældre generationer. Og de nye generationers uddannelsesniveau afspejler uddannelsesadfærden, som den ser ud i basisåret. Grundideen i modellen er forholdsvis simpel og muliggør beregninger af fremtidige uddannelsesniveau og sammensætning ud fra en række antagelser. En mikrosimuleringsmodel som anvendes til fx DREAM s uddannelsesfremskrivninger er væsentligt mere sofistikeret. I denne modelramme vil hver enkelt individs uddannelsesadfærd blive simuleret med henblik på at kunne fremskrive uddannelsesniveauet. 3 Det skal pointeres, at mulighederne for at analyse betydningen af uddannelsesadfærden og systemet er bedre i en mikrosimuleringsmodel end i den uddannelsesmodel, der er skitseres i dette tekniske baggrundsnotat Uddannelsesniveau i basisår Befolkningens uddannelsesniveau fordelt på alder offentliggøres af Grønlands Statistik og uddannelserne følger UNESCO s internationale standarder. Basisåret er Tabel 1. Højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på køn og fødested, I Uddannelsesfremskrivning 2016, DREAM, september 2016, redegøres for metode og resultater af modelsimulationen. Rapporten kan hentes på 4 Uddannelsesstatistikken benytter ultimo år opgørelse og det anførte basisår er dermed 2014 i statistikken, jf. også fodnote 1. 3

4 Befolkningen opdeles på køn og på fødested (født i Grønland hhv. født uden for Grønland), da uddannelsesmønsteret for den enkelte er afhængig af disse dimensioner, jf. tabel 1. Kvinder har generelt et højere fuldført uddannelsesniveau end mænd, hvilket ikke mindst hænger sammen med mange kvindelige professionsbachelorer (lærer). Uddannelsesniveauet blandt personer født uden for Grønland er tilsvarende højere end gennemsnittet i befolkningen som en naturlig følge af mange tilflyttere, som arbejder inden for sundheds- og skolevæsen, administration og håndværksfag Uddannelsesniveau for personer over 35 år i basisår I figur 2 ses uddannelsesprofilen for befolkningen fordelt på alder på højeste gennemførte uddannelsesniveauer (folkeskole 10. klasse, gymnasieuddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående erhvervsuddannelse, professionsbachelor, kandidat og øvrige uddannelser). Andelen med folkeskole 10. klasse som højeste fuldførte uddannelse udgør 100 pct. blandt de 16 årige og falder til lidt over 40 pct. for personer i omkring de 35 år. Gymnasieuddannelsen er højeste opnåede uddannelsesniveau for 18 pct. af personer i starten af 20 erne, hvorefter denne andel falder i takt med at de unge videreuddanner sig og fuldfører en højere uddannelse. Figur 2: Befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt på alder (16 til 40 år) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Folkeskole 10. klasse Erhvervsuddannelse Professionsbachelor Øvrige uddannelser Gymnasieuddannelse Kort videregående erhvervsuddannelse Kandidat Disse aldersfordelte uddannelsesandele afspejler generationernes uddannelsesvalg (og -muligheder selvsagt) og figuren viser at de fleste har opnået deres højeste fuldførte uddannelsesniveau når de er i midten af 30 erne. Det er grundlaget for at antage i modelberegningerne, at alle personer over 35 år ikke senere i livet opnår højere uddannelsesniveau end i basisåret. I 2014 har 42,5 pct. af de 35 årige folkeskole som højeste fuldførte uddannelse. Med den nuværende uddannelsesadfærd kan man antage, at disse personer også fremover vil have folkeskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Det betyder, at 42,5 pct. af de 40 årige i 2020 altså 5 år senere stadig har folkeskole 10. klasse som højeste fuldførte uddannelse. Og at tilsvarende 42,5 pct. af de 45 årige i 2025 har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Sådanne antagelser gøres for alle uddannelseskategorier (der er 16 kategorier) og for alle årene i fremskrivningen, som går til

5 2.3. Uddannelsesniveau for personer under 35 år i basisår Hvilket uddannelsesniveau ender en person, der i basisåret er under 35 år på, når vedkommende bliver 35 år? Dette er en central antagelse i fremskrivningen af uddannelsesniveauet. Ideelt set burde der tages udgangspunkt i oplysninger om den enkeltes igangværende uddannelsesforløb og øvrige baggrundsoplysninger om køn, opvækst osv. og derudfra estimere et forventet højeste fuldførte uddannelsesniveau for vedkommende. Det er netop hvad der gøres i mikrosimulationsmodeller som DREAM. I uddannelsesmodellen antages i stedet for, at personer under 35 år vil opnås samme højest fuldførte uddannelsesniveau som de 35 årige i dag. Modellen er lavet, så antagelsen om sluttrinnet for højest fuldførte uddannelsesniveau kan ændres arbitrært. Eneste betingelse er at summen af uddannelsesandelene bliver 100 pct. for enhver årgang. Man kan fx antage, at årgangen af unge, der forlader folkeskolen i 2015 vil opnå sammen uddannelsesniveau som i Island, når de bliver 35 år (om cirka 20 år), jf. nedenfor Konsistens med befolkningsfremskrivningen Det sidste element er så at sikre konsistens med befolkningsfremskrivningen. For hvert år i fremskrivningsperioden ( ) beregnes uddannelsesandele fordelt på køn (mand/kvinde), fødested (Grønland/uden for Grønland), alder (0-99 år) og uddannelseskategorier (de 16 kategorier). Dette indebærer at der i alt skal beregne uddannelsesandele til modellen dvs. antal fremskrivningsår*antal køn*antal fødested*antal alder*antal uddannelseskategori = 26*2*2*100*16 = Disse uddannelsesandele afspejler en antagelse om hvilket uddannelsesniveau hver enkelt årgang opnår senere i livet. Med uændret uddannelsesadfærd antager vi fx at 2015-årgangen af 17 årige drenge, født i Grønland, vil opnå samme uddannelsesniveau som de 35 årige grønlandskfødte mænd har i 2015 og at de fastholder dette uddannelsesniveau i alle årene frem mod 2040, hvor fremskrivningen slutter. Ud fra disse uddannelsesandele og befolkningsfremskrivningen vil man dermed kunne fremskrive befolkningens højest fuldførte uddannelsesniveau fordelt på alder. 3. Resultater fra uddannelsesfremskrivningen Fremskrivningen på uddannelsesmodellen viser hvorledes uddannelsesniveauet ændre sig i takt med at nye generationer erstatter ældre generationer. Da nye generationer har højere uddannelsesniveau end ældre generationer vil resultatet nødvendigvis blive et gradvist højere uddannelsesniveau i samfundet. Denne velkendte effekt må ventes at være ret solid i Grønland trods relativ svag uddannelsesmæssig præstation hos unge generationer. I figur 3 ses fremskrivningen af uddannelsesniveauet for hele befolkningen frem til 2040, når man forudsætter en uændret uddannelsesadfærd (dvs. at unge under 35 år vil opnå samme uddannelsesniveau som personer, der i dag er 35 år). Andelen af befolkningen (16-64-årige), der har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelsesniveau falder fra 62 pct. i 2015 til 51 pct. i Især erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne vil går frem, jf. tabel 2 sidst i dette notat. Uddannelsesniveauet bevæger sig støt opad, men også i 2040 vil der være et stort efterslæb til det uddannelsesmæssige resultat i andre vestlige højindkomstlande. 5

6 26% 28% 30% 31% 32% 32% Figur 3: Fremskrivning af uddannelsesniveau for årige, forudsat uændret uddannelsesadfærd hos unge Folkeskolen Gymnasie- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser 12% 13% 14% 15% 17% 17% 62% 59% 56% 53% 52% 51% Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger. En mere markant fremgang i uddannelsesniveauet vil kræve, at ungdommen i langt højere grad end i dag får en uddannelse. Her kan man skele til Island, hvor 36 pct. af de 35 årige islændinge har en ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau og 42 pct. har en videregående uddannelse. 22 pct. har folkeskolen som højeste gennemførte uddannelsesniveau. I figur 4 er uddannelsesniveauet i Grønland fremskrevet i tilfældet hvor unge i Grønland opnår samme uddannelsesniveau, som de unge på Island i dag. Figuren viser, at det nødvendigvis må tage lang tid at indhente uddannelsesefterslæbet til andre rige, vestlige lande. Figur 4: Fremskrivning af uddannelsesniveau for årige forudsat at unge i Grønland opnår samme uddannelsesniveau som på Island. Folkeskolen Gymnasie- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser 12% 15% 17% 19% 20% 20% 26% 31% 34% 36% 37% 36% 62% 54% 49% 45% 43% 43% 6

7 Tabel 2. Fordeling af højeste fuldførte uddannelsesniveau forudsat uændret uddannelsesadfærd (a) Hele befolkningen Folkeskole 10. klasse 61,8% 58,8% 56,0% 53,3% 51,5% 51,3% Gymnasieuddannelse 5,2% 5,4% 5,5% 5,7% 6,0% 6,0% Erhvervsuddannelse 20,8% 22,7% 24,3% 25,6% 26,0% 25,7% Almen efteruddannelse 0,6% 0,7% 0,8% 1,0% 1,1% 1,2% Kort videregående erhvervsuddannelse 2,3% 2,7% 3,0% 3,3% 3,6% 3,7% Bachelor 0,6% 0,8% 0,9% 1,0% 1,2% 1,2% Professionsbachelor 6,0% 6,2% 6,6% 7,0% 7,4% 7,6% Kandidat 2,4% 2,5% 2,6% 2,9% 3,2% 3,2% Professionskandidat 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Ph.D. og doktorgrad 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% (b) Mænd født i Grønland Folkeskole 10. klasse 69,7% 66,6% 64,0% 61,6% 60,0% 59,6% Gymnasieuddannelse 3,9% 4,0% 4,1% 4,3% 4,5% 4,5% Erhvervsuddannelse 20,7% 23,1% 25,1% 27,1% 28,2% 28,4% Almen efteruddannelse 0,6% 0,8% 0,9% 1,1% 1,3% 1,5% Kort videregående erhvervsuddannelse 1,9% 2,2% 2,5% 2,7% 2,9% 3,1% Bachelor 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% Professionsbachelor 2,3% 2,3% 2,3% 2,1% 2,1% 2,1% Kandidat 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% Professionskandidat 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ph.D. og doktorgrad 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% (c) kvinder født i Grønland Folkeskole 10. klasse 61,7% 57,4% 53,7% 50,5% 48,7% 48,5% Gymnasieuddannelse 6,1% 6,3% 6,5% 6,8% 7,2% 7,3% Erhvervsuddannelse 20,6% 22,8% 24,6% 25,9% 26,1% 25,4% Almen efteruddannelse 0,8% 0,8% 0,9% 0,9% 1,0% 1,0% Kort videregående erhvervsuddannelse 2,0% 2,4% 2,9% 3,3% 3,7% 3,9% Bachelor 0,5% 0,7% 0,9% 1,0% 1,2% 1,3% Professionsbachelor 7,2% 8,2% 9,1% 9,9% 10,4% 10,9% Kandidat 1,0% 1,2% 1,4% 1,5% 1,7% 1,8% Professionskandidat 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Ph.D. og doktorgrad 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7

8 (d) Mænd født uden for Grønland Folkeskole 10. klasse 34,2% 34,8% 35,2% 35,0% 35,6% 35,5% Gymnasieuddannelse 6,1% 6,3% 6,3% 6,3% 6,0% 5,8% Erhvervsuddannelse 27,8% 26,4% 25,4% 24,8% 24,2% 24,0% Almen efteruddannelse 0,2% 0,3% 0,5% 0,6% 0,8% 0,9% Kort videregående erhvervsuddannelse 5,6% 5,9% 6,0% 5,9% 5,9% 5,8% Bachelor 1,7% 2,0% 2,2% 2,4% 2,5% 2,5% Professionsbachelor 11,2% 11,0% 11,1% 11,4% 11,5% 11,9% Kandidat 12,1% 12,0% 11,9% 12,1% 11,8% 11,7% Professionskandidat 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,8% 0,9% Ph.D. og doktorgrad 0,5% 0,6% 0,7% 0,8% 0,8% 0,9% (e) kvinder født uden for Grønland Folkeskole 10. klasse 32,7% 33,4% 33,1% 33,3% 35,0% 35,4% Gymnasieuddannelse 7,6% 7,9% 8,8% 8,2% 8,5% 8,6% Erhvervsuddannelse 10,6% 10,7% 10,4% 10,0% 9,6% 9,4% Almen efteruddannelse 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% Kort videregående erhvervsuddannelse 4,2% 4,2% 4,0% 3,8% 3,6% 3,5% Bachelor 3,3% 4,1% 4,9% 5,0% 4,9% 5,2% Professionsbachelor 22,9% 20,5% 19,1% 19,3% 18,3% 17,8% Kandidat 17,3% 17,7% 18,6% 19,2% 18,8% 18,9% Professionskandidat 0,8% 0,5% 0,1% 0,0% 0,1% 0,1% Ph.D. og doktorgrad 0,5% 0,6% 0,8% 0,8% 0,9% 0,8% 8

Uddannelse 15. september 2016

Uddannelse 15. september 2016 Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt

Læs mere

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen Uddannelse Metode: Uddannelsesdata til HFU I det følgende vil metoden for Grønlands Statistiks årlige publikation Befolkningens uddannelsesprofil beskrives. Data til publikationen Publikationen er udarbejdet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit

Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2013

Uddannelsesfremskrivning 2013 Uddannelsesfremskrivning 213 Niels Erik Kaaber Rasmussen Januar 214 Indhold 1 Indledning 2 2 Modellen 3 2.1 En mikrosimuleringsmodel 4 2.2 Bevægelse gennem modellen 5 2.3 Modellens usikkerhed og præcision

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug

Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Metode bag fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau samt deres tidsforbrug Indledning En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau og deres tidsforbrug frem til opnåelse af en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2012

Uddannelsesfremskrivning 2012 Uddannelsesfremskrivning 212 Niels Erik Kaaber Rasmussen Oktober 212 Indhold 1 Indledning 2 2 Modellen 3 2.1 En mikrosimuleringsmodel 4 2.2 Et individs vej gennem uddannelsessystemet 6 2.3 Bevægelse gennem

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2009

Uddannelsesfremskrivning 2009 Uddannelsesfremskrivning 29 Thomas Thomsen September 29 1 Indledning Uddannelsesmodellen er bl.a. finansieret af regeringens statistik-pulje og er nu blevet en integreret del af DREAM-fremskrivningerne.

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2011

Uddannelsesfremskrivning 2011 Uddannelsesfremskrivning 211 Niels Erik Kaaber Rasmussen Marts 212 Indhold 1 Indledning... 2 2 En forsimplet illustrativ model... 5 3 Mere detaljeret om uddannelsesmodellen... 7 4 Uddannelsesmålsætningerne...

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere