Temarecension. Sydsvensk historiedidaktik på slingrekurs. Historiedidaktik under forandring. Historiedidaktik
|
|
- Leif Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bernard Eric Jensen 111 Temarecension Sydsvensk historiedidaktik på slingrekurs Historiedidaktik Christer Karlegärd & Klas-Göran Karlsson (red.) studentlitteratur, 1997, 187 s. Historien är nu. En introduktion till historiedidaktiken Klas-Göran Karlsson & Ulf Zander (red.) studentlitteratur, 2004, 394 s. Historien är närvarande. Historiedidaktik som teori och tillämpning Klas-Göran Karlsson & Ulf Zander (red.) studentlitteratur, 2014, 318 s. Bernard Eric Jensen Historiedidaktik under forandring Historiedidaktik fik en teoretisk saltvandsindsprøjtning, da den danske historiedidaktiker Sven Sødring Jensen i 1978 udgav Historieundervisningsteori et værk, der kom til at præge historiedidaktisk refleksion i alle nordiske lande. Her blev der sat lighedstegn mellem historiedidaktik og historieundervisningsteori og videnskabsfaget historie dannede omdrejningspunktet for didaktikken. Sødring Jensens bog var en videnskabscentreret didaktik, om end en ret utraditionel variant. Den bidrog ikke kun til, hvad der da blev kaldt en teoriladning af praksis, men også til etablering af de nordiske konferencer om historiedidaktik. Den første blev afholdt i 1982 i Kungälv, og allerede her blev det åbenbart, at der var ved at ske et skred væk fra en decideret historiefagsdidaktik. Begrebet historiebevidsthed var kommet på historiedidaktikernes dagorden med inspiration fra Handbuch der Geschichtsdidaktik (1979) den indsigt, at historiedidaktikkens forskningsfelt omfatter [ ] også funktioner, som ligger uden for det etablerede undervisningssystem. Det gælder fx andre historiebevidsthedsskabende medier. 1 Det var baggrunden for,
2 112 Temarecensioner at jeg ved den 4. konference i Kalmar i 1990 pegede på, at historie i og uden for skolen (=>en historiebevidsthedsdidaktik) fordrede et vidtgående historiedidaktisk paradigmeskift. Begrebet historiebevidsthed igangsatte en opbruds- og decentreringsproces ved at sætte spørgsmålstegn ved videnskabsfagets rolle i en historiedidaktik og ved antagelsen om, at hovedformålet med skolens historieundervisning er historiefaglig vidensformidling. Arbejdet med historiebevidsthed bragte dernæst et nyt nøglebegreb på banen, nemlig historiebrug : hvad bruger mennesker deres historiebevidsthed(er) til? Analyser af historiebrug viser, at historievidenskab og historieundervisning ofte kun spiller en lille endog helt marginal rolle i mange menneskers historiebevidsthed og historiebrug. Opbruddet fik samtidig rejst et grundlæggende spørgsmål: hvad udgør den mere adækvate definition på begrebet historie? Kan det fortsat defineres, således som faghistorikere og historiedidaktikere plejer at gøre ved at sætte lighedstegn mellem historie(n) og fortid(en) altså et fortidsfikseret historiebegreb(=> historiefaget = fortidsvidenskab). Eller er det mere velbegrundet at definere historie med afsæt i, at mennesker løbende gør brug af noget fortidigt, når de skal orientere sig i deres aktuelle situation og vil påvirke deres fremtidige forhold? Her drejer det sig om et mere handlingsteoretisk historiebegreb historie forstået som kendetegn ved menneskers aktuelle og levede livshistorier. Hele dette opbrud lagde op til at drøfte og klarlægge, hvilke konsekvenser historiedidaktikere skal drage af disse nye indsigter, når det drejer sig om at definere historiedidaktik som forsknings- og praksisfelt. Ved den 8. konference på Island indledte Ola Svein Stugu fra Trondheim ved at italesætte historiedidaktikkens dilemmaer. Det skete ved at modstille historiefagsdidaktik og historiebevidstheds/brugsdidaktik. Forskjellen viser seg særlig i hvilket utgangspunkt en velger for historieundervisning i skolen. Historiefagsdidaktikken tar forskningsfaget historie som sitt utgangspunkt og leter etter metoder for å tilpasse faget til elevernes modenhetsnivå og interesser. Historieundervisningens hovedutfordring blir da hvordan forskningsfagets kunnskaper, innsikter og ferdigheter kan overføres til skolefaget [...]. I motsetning til dette forsøker historiebruksdidaktikken å bygge en historieundervisning på teorien om historiebevissthet og på folks hverdagsopplevelser af historiske forløp, uafhængig av forskningsfag og skole. Historieundervisningens utfordring blir da å møte og bearbeide utenomfaglige forståelser, fortolkninger og fortællinger, slik de former utenfor klasserommet. 2 Trods en intens debat herom er der ikke opnået enighed blandt nordiske historiedidaktikere om, hvordan nævnte spørgsmål skal besvares.
3 Bernard Eric Jensen 113 Sydsvensk historiedidaktik Sydsvenske historiedidaktikere har stået centralt i dette opbrud. Gennem de sidste fire årtier er der etableret et historiedidaktisk lære- og forskningsmiljø i Sydsverige med centrum omkring Lund og Malmø, der har vist sig at være særdeles dynamisk og produktivt. Christer Karlegärd (Malmø) var one of the founding fathers af de nordiske konferencer og en aktiv deltager i debatten. Det er værd at notere sig, hvordan han i 1991 så tilbage på sit eget uddannelsesforløb: Så började historiestudier i Lund. [ ] Frågan vad som utmärkte en god historiestudent diskuterades inte särskilt öppet eller ofta. [ ] Jag har inget minne av att institutionen gav oss några svar på frågan eller lät oss diskutera varför man skall ägna sig åt det förgångna. Man uppfattade väl oss blivande historielärare som förmedlande, objektiva länkar mellan forskning och elev. Vi skulle se till att envägskommunikationen blev så ordentlig och vetenskaplig som möjligt. 3 Klas-Göran Karlsson (Lund) deltog første gang i den 4. konference i Kalmar i 1990 og satte spørgsmålet om historiebrug på dagsordenen og Ulf Zander (Lund) første gang i den 6. konference i Tammerfors i 1996 ved at inddrage brug af erindringssteder. Debatten er de senere år ført videre ved de nordiske historikermøder; første gang i 2011 i Tromsø, hvor Per Eliasson (Malmø) var en central aktør med bidrag om historiebruk i skola och samhälle. Det er i denne sammenhæng, at de tre bøger: Historiedidaktik (1997), Historien är nu. En introduktion till historiedidaktiken (2004) og Historien är närvarande. Historiedidaktik som teori och tillämpning (2014) skal ses. Ligheder og forskelle Bøgerne har lighedspunkter: (i) de er alle om historiedidaktik, (ii) Karlsson har været med til at redigere alle tre, (iii) Karlsson og Zander bidrager til dem alle og (iv) de er alle udgivet af forlaget Studentlitteratur. Men der er også forskelle. Den første bog Historiedidaktik er ikke noget produkt af et sydsvensk miljø, men resultatet af et nordisk samarbejde med tre (syd) svenske, to finske og et dansk bidrag (sidstnævnte stod jeg for). En anden forskel er mere afgørende. I den første slår Karlegärd og Karlsson indledningsvist fast, at boken Historiedidaktik är inget manifest (H-1997, s.15). Den neutrale, deskriptive titel var velbegrundet, fordi forfatterne var helt på det rene med, at de så (delvis) forskelligt på historiedidaktik. Titlerne på de to andre Historien är nu og Historien är närvarande fremstår derimod som profilerede programmatiske erklæringer. Derfor må det afklares, hvordan de titler kan/skal/bør fortolkes. Det gælder den anvendte
4 114 Temarecensioner kollektivsingularis historien, udsagnsordet er, biordet nu, tillægsordet nærværende og betydningssammenhængen mellem dem. Et sted, hvor en læser forventer at finde et svar herpå, er i redaktørernes forord til bøgerne. Den første præsenteres som en pose blandede historiedidaktiske bolsjer: Historien är nu berör allt ifrån fundamentala filosofiska och historieteoretiska spörsmål, via analys av källtyper som film, konst och romaner [ ] till studier av konkreta och klassrumsnära förmedlingsfrågor (H-2004, s. 14). Den anden har en mere vidtgående ambition: Historien är närvarande vil fremlægge en mer utvecklad, vetenskapsteoretisk grundval for historiedidaktikken, men samtidig fremhæves det, at den er en integrerad del av historievetenskapen, med särskild inriktning på frågor om samhällets förmedling av och möten med historia (H-2014, s. 8 9). Men i indledningerne leder man forgæves efter en (autoritativ) udlægning af titlerne. Det er som jeg vil gøre rede for sagligt utilfredsstillende. For at undgå at den skitserede uenighed fremstår større og mere vidtrækkende, end den faktisk er, skal det fremhæves, hvor vi er helt enige. Vi er enige om, at det historiedidaktiske forsknings- og praksisfelt skal udvides, så det omfatter de mange nærværende fortider, der er i cirkulation i nutidens samfund, herunder lægfolks historiebevidstheder og historiebrug. Vi er ligeledes enige om, at det er ønskeligt, at undervisningsfaget såvel som videnskabsfaget historie bestræber sig på at videreudvikle og kvalificere menneskers historiebevidsthed og historiebrug i en hverdagssammenhæng. Uenigheden drejer sig mest om, hvad selve afsættet må være for at kunne nå frem til målet om at videreudvikle og kvalificere lægfolks historiebevidsthed og historiebrug. Historien? Havde Karlsson og Zander erstattet ordet historien med historia i de to titler dvs. Historia är nu og Historia är närvande ville det have været en tankevækkende programmatisk erklæring, men samtidig rejse spørgsmålet, om det brugte historiebegreb teoretisk lader sig forlige med det fortidsfikserede historiebegreb, der fortsat er fremherskende i svensk faghistorie. Skal de to forliges, må titlerne udlægges som følger: fortiden er nu og nærværende. Mange faghistorikere ville dog ikke kunne tilslutte sig det udsagn, og følgelig ville det fordre, at påstanden om, at svensk historiedidaktik nu udgør en integreret del af svensk historievidenskab, måtte underkastes en mere indgående og selvkritisk drøftelse, end den bliver til del. Det overrasker, at Karlsson og Zander bruger kollektivsingularissen historien i bøgernes titler og egne bidrag uden nærmere refleksion og begrundelse. Karlsson har endog et afsnit med overskriften historiens
5 Bernard Eric Jensen 115 lärdomar, og kollektivsingularissen får flere steder nærmest agenskarakter: en idé om människans befrielse från historiens grepp, det er som om historien ville ta revansch og historien, rätt uttolkad, kan fungera som ett early warning system (H-2014, s. 17, 18 & 87). Det virker som om, at de ikke er bekendte med begrebets ophav i 1700-tallet og dets virkninger sidenhen og derfor ikke opmærksomme på, at de let viderekolporterer de historiemetafysiske antagelser, der har været indlejret i dette begreb. Den problematik har imidlertid indgået i den førte historiefaglige og didaktiske debat. I min bog Historie livsverden og fag (2003) pegede jeg på følgende: Det[te] nye historiebegreb kunne bruges, uden at det fik tilskrevet et specifikt subjekt [ ]; det blev tværtimod brugt som et begreb, der har indbygget sit eget subjekt. Sprogligt kunne historien følgelig fungere som en agens, dvs. det led i sætningen, der tilskrives en handlende eller virksom kraft, og formuleringer som mennesker gør og historien gør kunne fremstå som paralleludsagn. [ ] Dannelsen af kollektivsingularissen betød endvidere, at historien blev forstået som mere end summen af den mangfoldighed af enkelthistorier (om personer, grupper, institutioner og artefakter) der kunne skrives. Denne pointe formulerede J.G. Droysen i Grundriss der Historik (1858) på følgende enkle måde: Over historierne er historien (Über den Geschichten ist die Geschichte). 4 Skulle jeg gætte på, hvad der kan forklare Karlsson og Zanders ureflekterede omgang med kollektivsingularissen historien, kunne det være følgende. De har i første række ladet sig inspirere af den tyske historieteoretiker og didaktiker Jörn Rüsens tilgang og ikke så meget af Reinhart Kosellecks, en anden vigtig tysk historieteoretiker og begrebshistoriker. Sidstnævnte har ikke alene gjort rede for kollektivsingularissens ophav og til tider katastrofale følgevirkninger, men tillige problematiseret den fortsatte brug af det begreb. Han gjorde sig til talsmand for historie(r) i flertal : historie består af en mangfoldighed af flere, men kun delvis sammenfiltrede (livs)historier. En introduktion hertil findes i Niklas Olsens History in the Plural (2012). De(t) brugte historiebegreb(er) Karlsson og Zander står i spidsen for et projekt, der vil forsyne historiedidaktikken med en mere udviklet, videnskabsteoretisk grundvold. Det er således på sin plads at undersøge, hvilket historiebegreb de benytter. Eller såfremt de gør brug af flere, må det afklares, hvordan disse forholder sig til hinanden. Drejer det sig om kompatible eller inkompatible historiebegreber? Eller sagt lidt anderledes: hvordan stiller de sig til den pågående kamp om det historiedidaktiske historiebegreb, som Ola Svein Stugu gjorde rede for ved den 8. konference på Island i 2002?
6 116 Temarecensioner Ser vi på bøgernes titler, omslagsillustrationer og bagsidetekster, drejer det sig om det historiebegreb, der ligger til grund for en historiebevidsthedsog brugsdidaktik. Historie vedrører da kendetegn ved et levet liv, nemlig at mennesker til stadighed må gøre brug af noget fortidigt (=>opsamlede erfaringer = Kosellecks erfaringsrum ), når de skal orientere sig og handle i en aktuel sammenhæng med henblik på at påvirke kronologisk fremadrettede forløb (=>forventninger = Kosellecks forventningshorisont ). Det er da også det budskab, der sendes ved brug af termerne nu og nærværende i titlerne. Den første fra 2004 har et omslag, hvorpå vi ser, at amerikanske soldater nedriver en statue af Saddam Hussein d. 9. april 2003, og den anden fra 2014 har et omslag med et billede af Lincoln lever! en nutidig re-enactment af Lincoln ved Mount Rushmore d. 4. juli Og på bagsideteksten af den første står: Vi kan inte leva utan ett historiemedvetande som hjälp att orientera oss i tid, utveckla vår identitet och skapa mening i tillvaron, og på den anden: Historia finns i själva verket överallt; alla människor har et historiemedvetande, som är en nödvändig förutsättning för att vi ska kunna orientera oss i tiden, erfara och minnas. Men når jeg ser nærmere efter, er det ikke det eneste historiebegreb, der cirkulerer i disse bøger. Der gøres tillige flittigt brug af et fortidsfikseret historiebegreb, der sætter lighedstegn mellem historie(n) og fortid(en) det begreb, der ligger til grund for en traditionel historiefags- og undervisningsdidaktik, og det, der hører sammen med forestillingen om historie som en decideret fortidsvidenskab. Tre eksempler. Det første viser, hvordan de to historiebegreber optræder side om side. I inledningar till böcker om historievetenskapens metod och teori brukar slås fast att begreppet historia har två olika betydelser. Historia är antingen det förflutna självt eller olika bearbetningar i det vetenskapliga eller pedagogiska syftet att förklara eller förstå detta förflutna. Mera sällan konstateras att historia är både och, och att detta gör historia till en grundläggande dimension av allt mänskligt liv. Vi bär på en historia som vi inte kan göra oss av med, hur gärna vi ibland än vill. Samtidigt bearbetar och gör vi ständigt i våra liv historia i ljuset av erfarenheter, kunskaper, traditioner och andre kulturella och språkliga uttrycksformer, och med blick mot och förväntningar eller bävan inför framtiden (H-2004, s. 21). Det andet eksempel er en nærmest klassisk udmøntning af det fortidsfikserede historiebegreb. Att lära om historien. I detta perspektiv [ ] bliver historien synonym med det förflutna självt (H-2014, s. 87). Det tredje viser de to historiebegreber i åbenbar konflikt med hinanden. I historiemedvetandet finns historien, nuet och framtiden samtidigt närvarande (H-2014, s. 57). Den implicitte antagelse i Karlsson og Zanders projekt er altså, at det drejer sig om supplerende og dermed kompatible historiebegreber. Det er
7 Bernard Eric Jensen 117 imidlertid et omstridt spørgsmål, og en læser ville have forventet en eksplicit argumentation til fordel for begrebernes kompatibilitet, men den foreligger ikke. Efter min mening drejer det sig snarere om inkompatible begrebsdannelser, og den faglige udfordring består i en firleddet opgave: at (i) skelne - i lyset af en saglig kritisk prøvelse - mellem problematiske og brugbare historiebegreber, (ii) skrotte de problematiske, (iii) undersøge, hvordan de brugbare historiebegreber forholder sig til hinanden, og (iv) klarlægge om muligt rangforholdet mellem de brugbare historiebegreber. Det har jeg tidligere peget på i Historie livsverden og fag (2003) og når derfor frem til den konklusion, at Karlsson og Zanders historiedidaktiske projekt befinder sig på en problematisk slingrekurs. Historie som livsverden og fag Det er dog ikke kun Karlsson og Zander, der vil forlige, hvad der i min optik udgør to inkompatible historiebegreber. Samme problematik dukker op i Rüsens forfatterskab. Følgelig må det overvejes, hvad får historiedidaktikere til at gøre det. Forklaringen skal findes i en problematisk forståelse af og tilgang til forholdet mellem historie som livsverden og historie som fag (videnskabs- og undervisningsfag). En anden måde at indkredse kernen i denne strid er ved pege på, at udtryk som at skabe/frembringe historie tolkes ret forskelligt. Når der i det sydsvenske projekt tales om kunnskap om hur historia skapas (H-2014, s. 275), drejer det sig mestendels om, hvordan historisk kundskab frembringes ved brug af en faghistorisk tilgang. Når jeg bruger udtrykket at skabe/ frembringe historie, refererer det derimod til, hvordan mennesker løbende vil forme og retningsbestemme historisk-sociale processer ved at gøre brug af deres historiebevidsthed. Uenigheden kan belyses ved at modstille to konkurrerende modeller/ tankefigurer. Den ene gør Rüsen brug af i Zerbrechende Zeit. Über den Sinn der Geschichte (2001) og har i min vurdering sat sit præg på udformningen af Karlsson og Zanders projekt. Den anden er lagt til grund for mine bøger Historie livsverden og fag (2003), Hvad er historie (2010) og Historie fortidsbrug og erindringsspor (2014).
8 118 Temarecensioner Jörn Rüsen, Zerbrechende Zeit. Über den Sinn der Geschichte, Köln 2001, s. 65 & 67. I Zerbrechende Zeit fremlægger Rüsen to modeller, en for historievidenskab og en for historiedidaktik. De fremstilles grafisk som en cirkel, hvor nederste halvdel i begge skal repræsentere, hvad der benævnes livspraksis, medens den øverste halvdel repræsenterer henholdsvis historiefaget og historiedidaktik. Den første model vedrører de principper, der skal regulere historisk erkendelse og betydningsdannelse i fagvidenskabelig forstand, men det føjes til, at den også vedrører en ikke-videnskabelig historisk erkendelse og betydningsdannelse. Den anden vedrører de principper, der skal regulere historisk læring, der ses som historiedidaktikkens forskningsfelt. Forholdet mellem livspraksis og henholdsvis faghistorie og historiedidaktik fremstilles helt symmetrisk. Begge betragtes ikke kun som den løftestang, der ved at koble faglig teori til en livspraksis kvalificerer menigmands historiebevidsthed og brug. Den bagvedliggende antagelse er også, at både faghistorie og historiedidaktik er indrettet med henblik på at imødekomme menigmands orienteringsbehov. I min tolkning ligger Rüsens tilgang bag en styrende antagelse hos Karlsson: att lära historia. Då är historia en reflekterad analytisk-kritisk vetenskaplig tankeoperation som i princip kan appliceras på all historia (H-2014, s. 88). Her melder flere spørgsmål og kommentarer sig! Hvad er den bagvedliggende forståelse af historie, når Rüsen og Karlsson taler om historisk erkendelse og læring? Det er i første række det fortidsfikserede historiebegreb, der ligger bag, og dermed får de etableret en harmonitilstand mellem historievidenskab og historiedidaktik. Men Karlsson ved, at det ikke er tilfældet: Sedan 1990-talet har historiemedvetande etablerats
9 Bernard Eric Jensen 119 som historiedidaktikens absoluta nyckelbegrepp. [ ] I den traditionella historievetenskapen lyser det [beprepp] däremot ännu med sin frånvaro (H-2014, s. 57). Og dernæst spørgsmålet: findes der belæg teoretisk og/eller empirisk for, at det primært er det fortidsfikserede historiebegreb, der gør sig gældende i almindelige menneskers livspraksis dvs. i deres hverdagslige historiebevidstheder og brug? Der findes ikke mig bekendt saglige belæg for en sådan antagelse. Det skal i øvrigt bemærkes, at livspraksis er en underbelyst kategori i Rüsens historieteori og didaktik, det samme gælder Karlssons begreb vardaglivets historiepraktik (H-2014, s. 30). Min model er anderledes. Det drejer sig om en vedr. de dannelses- og brugssammenhænge, hvori menneskers historiebevidstheder kan optræde. Den er også udformet som en cirkel, men nu med et centrum: personers og gruppers fortidsbrug. Rundt om dette centrum findes flere satellitter, der repræsenterer de mulige dannelses- og brugssteder, der kan optræde i Bernard Eric Jensen, Hvad er historie, Köpenhamn 2010, s. 9.
10 120 Temarecensioner et menneske- og samfundsliv. Samtidig gøres det klart, at alle disse dannelses- og brugssteder ikke har samme empiriske eller teoretiske status. En bestemt del tildeles en forrang frem for andre. Jeg bruger ikke Rüsens term livspraksis, men derimod begrebet livsverden. Dermed angives det, at hverdagens historiebevidstheder og historiebrug må tilskrives en forrang såvel artshistorisk som individhistorisk. Den hverdagslige historiebevidsthed og brug udgør det læringsmæssige fundament, hvorpå mere specialiserede former (fx formaliseret historieundervisning og faghistorisk forskning/ fremstilling) for historie kan etableres. Mit afsæt er ikke det fortidsfikserede, men derimod det handlingsteoretiske historiebegreb. Mennesker gør til stadighed brug af deres fortider (=> erindring om opsamlede og bearbejdede erfaringer), når de handler og dermed vil forme og retningsbestemme, hvordan historisk-sociale processer kan komme til at forløbe. Afsættet er derfor, at mennesker almindeligvis vil være samtidsengagerede og fremadrettede fortidsbrugere. Såfremt historievidenskab og historiedidaktik skal bidrage til at videreudvikle og kvalificere disse fortidsbrugeres historiebevidsthed og -brug, fordrer det grundige teoretiske og empiriske studier af menneskers hverdagslige historiebevidsthed og historiebrug, altså læghistorie. Karlsson og Zander vil gerne udvide det historiedidaktiske forsknings- og praksisfelt, men fokuserer mestendels på det bredare samhällets tolkningar, representationer och bruk av historie. Film, monument och fiktionsliteratur (H-2014, s. 8). De placerer således ikke lægfolks hverdagslige historiebevidsthed og historiebrug i centrum for deres projekt. Var de principfaste historiebrugsdidaktikere, ville de ikke have skrevet: Några producerar historia, andra förmedlar och konsumerar historia (H-2014, s. 21)! Den etablerede vestlige faghistorie (og didaktiske følgesvend) har ikke haft meget at byde på, når det gælder studier af lægfolk som samtidsengagerede og fremadrettede fortidsbrugere. Tværtimod har etableringen af historie som decideret fortidsvidenskab været med til at etablere en dyb kløft i forhold til hverdagslivets fortidsbrugere, og anskuet i det perspektiv må selve etableringen af historie som fortidsvidenskab fremstå som en eklatant fejludvikling. Skal der ændres afgørende herved, fordrer det intet mindre end et historievidenskabeligt og historiedidaktisk paradigmeskift. Komparativt udblik Dansk, norsk og svensk historiedidaktik indgår i et overgribende nordisk forsknings- og debatmiljø, men har tillige særkendetegn, som følge af at de må forholde sig til lovgivning og uddannelsessystem i deres respektive
11 Bernard Eric Jensen 121 lande. Hertil kommer, at de identitetspolitiske dagsordener og konflikter kan tage sig (delvis) forskelligt ud. I både Danmark og Sverige har man været optaget af at drøfte de historiepolitiske konsekvenser, der skal drages af erfaringskomplekset Holocaust (på svensk förintelsen ), og i begge lande er begrebet kanon sat på den identitetspolitiske dagsorden. Men der er samtidig forskelle. I Sverige har bearbejdningen af erfaringerne fra Holocaust stået meget mere centralt i debatten end i Danmark. Til gengæld har den danske stats forsøg på at udmønte en central- og topstyret identitetspolitik i form af flere kanons sat sit tydelige præg på den danske debat. Der er tale om 5 kanons: en (i) litteratur-, (ii) kultur-, (iii) historie-, (iv) demokrati- og (v) naturkanon, og de skulle tjene et dobbelt formål. Dels søger disse kanons at puste nyt liv i forestillingen om et dansk-nationalt folkefællesskab, dels skal de fremme en politisk-kulturel assimilering af de mange indvandrere og flygtninge, der befinder sig i dagens Danmark. For at fremme det projekt er der endog oprettet et såkaldt nationalt videnscenter for historie- og kulturarvsformidling og placeret of all places i Jelling, det sted, hvor det dansk-etnisk-kristne folkefællesskab mener, at dets dåbsattest befinder sig. Det forhold, at Danmark såvel som Sverige i de senere årtier har bevæget sig fra en mere mono- til en mere flerkulturel statsdannelse, har haft forskellige identitetspolitiske konsekvenser i de to nabolande. Der er i de senere år udgivet flere historiedidaktiske bøger i Danmark. Der drejer sig om: Peder Wiben (red.) Historiedidaktik (2009), Jens Pietras og Jens Aage Poulsen Historiedidaktik fra teori til praksis (2011), Thomas Binderup (red.) Historiepædagogik (2012), Anders Hassing og Christian Vollmond Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder (2013), Carlo Grevy Historie og livsverden. En historiedidaktik (2014) og Rune Christiansen og Heidi Eskelund Knudsen Fagdidaktik i historie (2015). Det skal bemærkes, at det ikke kun er i Sydsverige, at man har smag for poser med blandede historiedidaktiske bolsjer, hvoraf nogen er mere velsmagende end andre; det kan genfindes i Danmark. Det er heller ikke kun i Sydsverige, at historiedidaktikere er tilbøjelige til at forfølge en historiedidaktisk slingrekurs. Også det genfindes i Danmark, endog i flere varianter. Pietras og Poulsen behandler fx konkurrerende udlægning af begrebet historiebevidsthed, men kan ikke mande sig op til at tage klart stilling til, hvilken udlægning er den mere frugtbare og sagligt velbegrundede. Christiansen og Knudsen behandler, hvordan en historiebevidsthedsdidaktik har været på fremmarch, men vælger uden eksplicit argumentation og stillingtagen at gøre begrebet historisk tænkning (inspireret af britisk historiedidaktik) til deres omdrejningspunkt, og deres bog fremstår dermed mestendels som en ny variant af en historiefagsdidaktik. Som det fremgår af
12 122 Temarecensioner titlen Fra fortid til historie - forholder Hassing og Vollmond sig eksplicit til det pågående opbrud fra et fortidsfikseret historiebegreb, men vælger ud fra institutionspolitiske overvejelser at tilpasse deres bog til det forhold, at det danske gymnasiefag historie helst skal ses som gående i takt med det nutidige videnskabsfag. Det indtil videre bedste forsøg på at tackle det konfliktforhold, der er mellem en historiefags- og historiebevidstheds/brugsdidaktik, er leveret af de to norske didaktikere Lise Kvande og Nils Naastad i deres bog Hvad skal vi med historie? Historiedidaktikk i teori og praksis (2013). De gør på samme (problematiske) måde som Karlsson og Zander flittigt gør brug af kollektivsingularisserne fortiden og historien, men hvor Karlsson viger uden om at tage kvalificeret stilling til konflikten mellem historiefags- og historiebevidstheds/brugsdidaktik, tackler Kvande og Naastad den konflikt head on. Hvor Karlsson uden argumenter erklærer, at begreppsligt är sammanställningarna tautologiska och inte lyckade (H-2014, s. 36), argumenterer Kvande og Naastad grundigt for, hvordan de mener, at den konflikt bedst håndteres. De går hverken ind for en enten-eller- eller en både-og-løsning, men tilskynder til, at den problematik dagsordensættes og dermed drøftes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Det er en af bogens mange kvaliteter. De stiller i Hvad skal vi med historie? direkte og kontant spørgsmålet: hva vil det teoretiske og praktiske innholdet være i et optimalt forløp av historieundervisning gjennom et skoleår? Satt [ ] på spissen bør man stille spørsmålet om hvad er viktigst: å sørge for at elevene sitter igjen med en mest mulig solid faktabase av historisk kunnskap, eller å oppøve deres evne til å se seg selv som historiske personer, altså som handlende individer og kollektiver i historiens utvikling? 5 De hælder mest til det sidste. Det fremgår af, at de oprindelig ville give deres bog titlen: Kunsten å leve her og nå og af følgende: Historier som skal fortelles, blir [ ] fortalt med utgangspunkt i fortellingens samtid, og med samtidens vektleggning av vigtig/mindre vigtig. [ ] Historien er sånn sett, i sit vesen, altid et refleksivt projekt. 6 Det fremgår endvidere af: Historie handler ikke nødvendigvis om fortiden. Dersom vi definerer det å tenke historisk som det å orientere sig i tid, er fortiden bare én av tre dimensjoner: Historisk tænkning handler også om både samtiden og fremtiden. 7 En frugtbar videreudvikling af historiedidaktik fordrer i min optik at den tager afsæt i, at lægfolk (inklusiv skolens forskellige elevgrupper) betragtes som samtidsengagerede og fremadrettede fortidsbrugere. Der behøver ikke være noget indbygget modsætningsforhold mellem historiefagdidaktik og historiebevidstheds/brugsdidaktik. Men skal det modsætningsforhold opblødes og afvikles, fordrer det ikke kun, at faghistorikeres
13 Bernard Eric Jensen 123 problemstillinger og relevanskriterier i højere grad end nu tager afsæt i en fagligt funderet samtidsanalyse, hvorved selve forestillingen om historie som fortidsvidenskab skrottes. Det vil ligeledes fordre, at faghistorikere gør begreberne historiebevidsthed og historiebrug til centrale analysekategorier i deres forskning og fremstillinger. Der er intet principielt til hinder for at etablere et frugtbart samspil mellem faghistorie og historiedidaktik, men det kræver en afvikling af en udbredt form for professionstænkning blandt historikere af fag. Noter 1 Magne Angvik m.fl. Indledning, i Historiedidaktik i Norden, bd. 1, M. Angvik m.fl. (red.), Bergen 1983, s Ola Svein Stugu, Historiedidaktikkens dilemmaer, i Hvor går historiedidaktikken? Historiedidaktik i Norden, bd. 8, Sirkka Ahonen m.fl. (red.), Trondheim 2004, s Christer Karlegärd, Undervisa i svensk historia, Lund 1991, s Bernard Eric Jensen, Historie livsverden og fag, 2003, s Lise Kvande & Nils Naastad, Hvad skal vi med historie? Historiedidaktikk i teori og praksis, Universitetsforlaget 2013, s Kvande & Naastad 2013, s Kvande & Naastad 2013, s. 44.
WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF
WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Findes der en historiebrugsdidaktik? Hvordan ser den ud? Overvejelser over undervisning i historiebrug på ungdomsuddannelserne hvad, hvordan og hvorfor? Historiedidaktisk
Læs mereHistoriedidaktiske udfordringer, der trænger sig på
Historiedidaktiske udfordringer, der trænger sig på Historiestudiet, Aarhus Universitet d. 27. sept. 2013 Bernard Eric Jensen Indledning Jeg har erfaringer med at undervise i historie i gymnasiet, men
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereAt bruge historie. i en sen-/postmoderne tid
At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereHISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 122:4 2002
HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 122:4 2002 628 Historiedidaktik og faghistorie på kollisionskurs? Av Bernard Eric Jensen I forbindelse med forskningsprojektet Humanistisk historieformidling i komparativ belysning
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereKildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen
Kildearbejde i historieundervisning Workshop 300119 Heidi Eskelund Knudsen Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereHistoriedidaktik - at forvalte samfundsmæssige erindringskulturer
Historiedidaktik - at forvalte samfundsmæssige erindringskulturer Marianne Vega Poulsen Publiceret i Jacobsen, Jens Christian og Bo Steffensen (red.) (2006): Læreruddannelsens didaktik. Forlaget Klim,
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDen trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereDiskussion BERNARD ERIC JENSEN
Diskussion Et utidssvarende historiebegreb AF BERNARD ERIC JENSEN I sidste hæfte af Historisk Tidsskrift havde jeg en artikel, der søgte at overtale mine fagfæller til at give det historiebegreb, de til
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereHenrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU. Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder
Henrik Skovgaard Nielsen pragmatiker og banebryder Af Bernard Eric Jensen, DPU v. AU Jeg havde det privilegium gennem en længere årrække at køre historiedidaktisk parløb med Henrik Skovgaard Nielsen et
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereHistoriebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium
Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Historiebevidstheder elever i 1990 ernes folkeskole og gymnasium Marianne Poulsen Roskilde Universitetsforlag Marianne Poulsen Historiebevidstheder
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereFIP i historie. Marts, /03/19 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1
FIP i historie Marts, 2019 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Temaer & program Trådløst netværk: Hotspot Brugernavn: fip Kode: fip 10.00-10.30: Introduktion til dagen og lidt
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLæreplaner er mest for nyuddannede
HistorieLab http://historielab.dk Læreplaner er mest for nyuddannede Date : 9. februar 2016 Det er ikke ualmindeligt, at historielærere med flere års erfaring ikke mere tager det med læreplaner så tungt.
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereSTUDIEAKTIVITETSMODELLEN
STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Indledning Dette oplæg søger at indkredse muligheder for at give TR et offensivt bud på deres ageren i forhold til studieaktivitetsmodellens implementering i grunduddannelserne.
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereDannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018
Dannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018 Ove Christensen Uddannelsesforsker @oveucsj Center for skole og læring Termen digital dannelse
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mere