SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England
|
|
- Birthe Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England 1977
2
3 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England
4
5 Scientologis religiøse beskaffenhed Indhold I. Introduktion 1 II. Guds position i Scientologis tro 2 III. Ceremonier og deres betydning 3 IV. Den religiøse beskaffenhed af Scientologis tro 4 V. Konklusion 5
6
7 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England 1977 I. Introduktion Jeg må gøre det klart, at jeg ikke er scientolog. Tværtimod, jeg har været ordineret metodistpræst i over 40 år. 1 Jeg er ikke blevet orienteret på forhånd om Scientologis anskuelser og udøvelser, og jeg er måske kritisk over for nogle af dem. Men jeg er interesseret i religiøs frihed, som er afgørende for et demokratisk samfund. Repræsentanter for Scientologi henvendte sig til mig i 1971, da min interesse i religions betydning var kendt fra mit forfatterskab og min position som professor i komparativt religionsstudie på Londons universitet. Jeg studerede litteratur, der blev sendt til mig, og jeg tænkte, det ville være gunstigt at få førstehåndsinformation ved at møde bevægelsens repræsentanter flere gange og at besøge deres britiske hovedkvarter. Saint Hill Manor, East Grinstead, er en gammel, nu udvidet bygning på en passende, men ikke meget omfattende grund. Mit besøg var blevet arrangeret, men, som det ofte sker, ankom jeg en halv time tidligere og var i stand til at vandre lidt rundt på egen hånd. Jeg havde halvvejs forestillet mig fra rygterne om scientologer, at der ville være en vagt ved indgangen eller endog vagthunde, men alt var åbent, og jeg kørte ubemærket ind på parkeringspladsen. Så gik 1. Professor Parrinder skrev denne afhandling i 1977.
8 Side 2 jeg ind i bygningerne, hvor eleverne arbejdede, så åbne kursuslokaler og til sidst gik jeg ind i kirkesalen, hvilken så ud som mange andre frikirkers. Der var billeder af Ron Hubbard mange steder og tekster på væggene, der næsten indikerede hans tilstedeværelse, såsom Hast ikke, du kunne løbe ind i Ron. Da koret gik ind i kirkesalen, var nogle af ordene i deres processionssalme slående: Denne mand alene gjorde vejen kendt. Der lyder den religiøse dogmatismes stemme. Måske er det, at ligesom Buddha ville Ron Hubbard blive tildelt overnaturlig autoritet og endda blive en guddom i funktion, hvis ikke i teorien. Men der er andre artikler om tro, der går imod denne tendens. Den søndagssamling var fyldt med folk i alle aldre, som var muntre og lydhøre. Justice Ashworth bemærkede, at præsten konfronterer menneskene og siger hej til dem, men det er almindeligt i kirker af forskellige trosretninger. Præsten bar en præstekrave og et slags kors eller hankekors, men disse er religionens symboler, ikke dens indhold. Der var hymner, en tid med stilhed der omfattede en bøn, og en prædiken der nævnte Gud adskillige gange. II. Guds position i Scientologis tro Guds plads i Scientologis tro ser ikke ud til at være dominerende, som den er i kristendommen, judaismen og islam, men den er helt klart til stede. I bogen Scientologi religionen, kapitlet om doktrinen og udøvelsen, definerer den sin mission, som at hjælpe individet til at blive mere bevidst om sig selv som et udødeligt væsen, og at hjælpe sig selv til at opnå og nå de grundlæggende sandheder med hensyn til sig selv, sit forhold til andre... og det Højeste Væsen. Både her og under almindelige samlinger erklæres det, at vi ønsker at slette hans synd, så han kan blive god nok til at erkende Gud, og Menneskets bedste bevis på Gud, er den Gud, som han finder i sig selv. Det anerkendes, at det at undervise om den indre Gud samt reinkarnation forbinder Scientologi til østens og Indiens former for religiøs tankegang. Den erklærer målet individuel frelse i harmoni med andre livsformer, det fysiske univers og i sidste ende det Højeste Væsen. Det er i denne østens tradition, at vi finder baggrunden for Scientologi. Gud omtales som den Ottende Dynamik, det højeste niveau af realitet som man opnår, når Syvendedynamikken, det åndelige univers, er opnået i sin helhed. Gud og det åndelige univers er også klassificeret som theta-universet, og theta eller thetan er beskrevet som ånd og personen selv. Der er en konstant insisteren på mennesket som en åndelig entitet og afvisning af materialistiske forklaringer på menneskelig oprindelse. Mennesket er udødeligt, han har levet utallige liv, og han kan stige op til Gud. Dette ligner ganske vist nogle indiske religiøse overbevisninger, og det er vigtigt i kravet om, at Scientologi er en religion.
9 Side 3 III. Ceremonier og deres betydning En vielsesceremoni, som måske almindeligvis betragtes som religiøs og skal udføres i kirken, er ikke først og fremmest religiøs. Det er en verdslig kontrakt mellem to enige parter og foran to vidner. Den tidlige kirke indså dette og fulgte statens praksis i mange århundreder, men ofte med en kirkelig velsignelse på et senere tidspunkt. Kun post-reformationsrådet Trent forordnede, at kristne ægteskaber skal udføres i en kirke og ved en præst. Moderne protestanter og missionærer, der har forsøgt at påtvinge kirkeægteskab på konvertitter, har fulgt forordningerne fra Trent. Selv hvis ægteskab anses for et sakramente, er en præst og en kirke ikke det afgørende for dets gyldighed i kristen teologi. Sakramentets celebranter er manden og konen, der afgiver løfterne til hinanden, og dette kan udføres religiøst hvor som helst. Mange lande, som har en kristen tradition, insisterer alligevel på, at ægteskabsceremonier udføres af en ikke-religiøs myndighed, en vicedommer, dommer eller borgmester. Selv hvor der er en etableret kirke, kan ægteskaber udføres i andre kirkesale eller af en vicedommer. Det er derfor ikke i Scientologis ægteskabsceremoni, hvor man skal se efter bevis på religiøs tro og udøvelse. De to vigtigste kirkehandlinger er barnedåb, eller navngivning af børn, og begravelse af de døde. Tro, der er forbundet med de to, går dybt ind i vores natur og historie, og de udgør menneskehedens mest almindelige sakramenter. Scientologi tror på thetanen, dens eget ord for den udødelige sjæl, som stammer fra det ottende bogstav i det græske alfabet, theta, og måske i betragtning af dets symbolske, ovale form. Den ceremoni siger, at hovedformålet med en navngivningsceremoni er at hjælpe thetanen med at orientere sig. Han har for nylig overtaget sin nye krop. Thetanen bliver introduceret til sin krop, sine forældre og faddere. Dette er klart en åndelig og ikke en materialistisk ceremoni. På samme måde kan Scientologis begravelsesceremoni gøre krav på at være åndelig. Sjælen hjælpes videre til et fremtidigt liv: Gå nu, kære (afdød), og lev endnu engang i en lykkeligere tid og sted. Tro på en slags åndelig natur i mennesket, der overlever døden, er måske menneskehedens ældste og mest udbredte religiøse overbevisning. Der er sandsynligvis ingen stamme eller folk, der ikke har haft en eller anden tro på liv efter døden, og tilstedeværelsen af en sådan tro er et meget klart tegn på religion. De gamle egyptere (ikke de moderne som er muslimer) troede på sjæle og guder og var religiøse, det samme er buddhister, der strengt taget ikke tror på nogen af dem i det mindste i vestlig forstand. Men begge havde religiøse ritualer, som Scientologi bevidst kommer tæt på.
10 Side 4 IV. Den religiøse beskaffenhed af Scientologis tro Hvis Scientologi sammenlignes med ikke-religiøse organisationer, bliver den religiøse beskaffenhed af noget af det, den tror på, snart meget tydelig, selv hvis den endnu ikke har udviklet en kompleks teologi. Den er meget forskellig fra politiske samfund, der ikke har nogen specifik interesse i udødelige sjæle. På samme måde adskiller den sig fra klubber som Oddfellows eller den Loyale forenede orden af angelsaksere. Den ligner mere frimurerne, som tror på Gud, den guddommelige arkitekt og på åndelige væsner. Men frimurerlogen har ofte sagt, at deres organisation ikke er en religion. I en stor del af Europa i det mindste indtil for nylig var frimurerne meget kirkefjendske, en slags irreligiøs religion. Men i Storbritannien og i de Forenede Stater har frimurere ofte også været medlemmer af etablerede kirker og har ønsket at vise, at de ikke følger en rivaliserende religion, men følger snarere en moralkodeks og en virkelig sand religion. En yderligere kort henvisning kan gøres til gamle og moderne religiøse bevægelser. Jainaer fra Indien tror på mange sjæle, men ikke på Gud, dog regnes de for at være en religion. Buddhister tror hverken på en øverste gud eller på en sjæl, der kan beskrives, selvom der er forskelle mellem teori og praksis, men de er en af de største verdensreligioner og missionerende religioner. Mange hinduistiske vedanta-tænkere er ikke-dualistiske ved, at de tror på, at mennesket og det guddommelige er et, eftersom den individuelle sjæl er den universelle sjæl. Det er ikke Gud som i den kristne eller vestlige, juridiske forstand, dog er hinduismen en betydningsfuld religion. I moderne tider har den indiske neo-vedanta haft en omfattende indflydelse i Europa og Amerika, da dens lære afveg fra de fleste vestlige religioners stive dogmer og også fra mange moderne videnskabers materialisme. Scientologi ser ud til at have antaget en åndelig holdning til livet fra starten af og som en grundlæggende doktrin. Grundlæggeren og Scientologis Mål erklærer, at formålet er at frigøre mennesket fra trældommen at søge at reducere ham til en tilstand af celler, hjerne og krop, en videnskabelig løgn som har medført umådelige skader på mennesket, og som, medmindre den korrigeres, til slut vil resultere i total udslettelse. Og igen at mennesket er først og fremmest en ånd, udødelig og grundlæggende set uforgængelig.
11 Side 5 V. Konklusion Udtalelsen om doktrinen og udøvelsen i Scientologi religionen begynder med en kort bekræftelse af dens åndelige beskaffenhed og fortsætter med det samme at betragte bevægelsens baggrund med specielle sektioner om hinduisme og buddhisme. Det er klart, at Grundlæggeren og medarbejdere senere hen er blevet påvirkede af at studere disse asiatiske religioner og på denne måde genspejler de udbredte tendenser af moderne tanke. I over et århundrede er påvirkningen af asiatiske især indiske idéer blevet stærke i Europa og Amerika, og dette må have indflydelse på forståelsen af religion. Religion beskæftiger sig med menneskets åndelige beskaffenhed og med målet for sin tilbedelse, uanset om det er Gud eller det Absolutte eller Buddha. Som Scientologi udvikler sig, kunne den yderligere fremhæve det Højeste Væsens position som ikke bare målet, men kilden og den bærende kraft for alle menneskets bestræbelser. Faktisk er den omsiggribende lære om menneskets åndelige beskaffenhed og hans uforgængelige indre dybest set i overensstemmelse med nogle af de store religioner i verden. Geoffrey Parrinder 1977
12
13 Geoffrey Parrinder Da han skrev Scientologis religiøse beskaffenhed, var Geoffrey Parrinder professor i komparativt religionsstudie ved Londons universitet. Han er nu professor emeritus i komparative religionsstudier. Han er også fellow af Kings College, London, og metodistpræst i 60 år. Han er forfatter til over 40 bøger om verdens religioner med oversættelser på 12 sprog. Han har redigeret et leksikon og en ordbog om verdens religioner.
14
scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland
scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland 26. oktober 1995 scientologi Dens sande natur Scientologi Dens sande natur Indhold I. Ingen entydig
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereHVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender
HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereScientologi: En sand religion
Scientologi: En sand religion Urbano Alonso Galan Doktor i filosofi og licentiat i teologi Gregoriansk Universitet og Saint Bonaventure Pontifical fakultet, Rom Juni 1996 Scientologi: En sand religion
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereScientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England
Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England December 1980 Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion
Læs mereSCIENTOLOGI. Dens historiske morfologiske ramme. Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom
SCIENTOLOGI Dens historiske morfologiske ramme Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom Rom, Italien 12. december 1983 SCIENTOLOGI Dens historiske morfologiske ramme Scientologi
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs merePER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige
ScientologI En sammenligning med religioner i øst og vest PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige 20. marts 1996 Scientologi En sammenligning med religioner
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereBeskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen
Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen Vi er et trossamfund, som tror på Nagapoosani amman(en af de hinduistiske guder). Læregrundlaget stammer fra en gren af Hinduismen. Trossamfundet
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs merePræsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Læs mere22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14
22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 Herre Jesus, stærk og mild, gyd din kraft, og tænd din ild i vort lunkne indre! Du, som gør den svage stærk, gør os varme for dit værk,
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereKristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)
Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereDen engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.
PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mere#2 Hvorfor du behøver en frelser
#2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereKort analyse af Scientologis religiøse beskaffenhed
Kort analyse af Scientologis religiøse beskaffenhed = J. Gordon Melton, Ph.D. USA 10. maj 1981 Samuel S. Hill, Ph.D. USA 12. august 1979 Gary D. Bouma, Ph.D. Australien 30. oktober 1979 Irving Hexham,
Læs mereÅbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereOdder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003
Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og
Læs mereHelligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106
1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereÅrsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen
Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereReligiøs filosofi, religion og kirke
Religiøs filosofi, religion og kirke G.C. Oosthuizen, dr.theol. Professor (pensioneret), Afd. for Videnskaben om religion University of Durban-Westville Natal, Sydafrika 1977 Religiøs filosofi, religion
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereSCIENTOLOGI. Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC
SCIENTOLOGI kirken Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC Helsingfors, Finland maj 1996 SCIENTOLOGI KIRKEN Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC Helsingfors, Finland maj 1996 Scientologi
Læs merePrædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher
Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mereKender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på.
1.søndag efter påske 2013 DEN VANTRO THOMAS Det er så sandt, at ingen så, Vor Herre ud af graven gå For det, der aldrig kunne ske Det skulle intet øje se. Men det som intet øje så Vil kirken holde søndag
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereSTART hvorfor denne familie?
START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.
Læs mereÅrsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015
Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand
Læs mereStudie 12 Menigheden 68
Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville
Læs mereHOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Anne, 34 år, der beskriver sig selv som religiøst søgende. HVEM ER DU? Jeg har prøvet at sætte mig på et helligt bjerg i Indien
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs meremellem og andre religioner Fumio Sawada Ottende indehaver af hemmelighederne i Yui-itsu shinto
Forholdet mellem Scientologi og andre religioner Fumio Sawada Ottende indehaver af hemmelighederne i Yui-itsu shinto April 1996 Forholdet mellem Scientologi og andre religioner Forholdet mellem Scientologi
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereTema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske
Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Du skal kunne forklare, hvad begreberne tro og viden hver især betyder, - hvad de hver især be-griber af virkeligheden. Hvad er de vigtigste forskelle på
Læs mereOVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG
TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må
Læs merePrædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om
Læs mereKristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne
Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mereER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT?
ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? Gennem 10 spørgsmål om din tro, din samvittighed, dit syn på almisser, kontakten til Gud, meninger om kirken, køb af aflad og meget mere vil du kunne finde ud af, om du
Læs mere20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.
20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereVEJEN, SANDHEDEN OG LIVET
VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereTeologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket
https://k.dk/s/gxu2 Tro&tvivl Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket Professor i teologi Anders-Christian Jacobsen bruger en stor del af sin arbejdstid på at
Læs mereTil min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej
Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets
Læs mereEnneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess
DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6
Læs mereSCIENTOLOGI: ET RELIGIONSFÆLLESSKAB DER TILBEDER
SCIENTOLOGI: ET RELIGIONSFÆLLESSKAB DER TILBEDER Lonnie D. Kliever, ph.d. Professor i religionsstudier Southern Methodist University Dallas, Texas, USA 26. september 1994 Scientologi: Et religionsfællesskab
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs merePrædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2
Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereat jeg forstod, at hun havde kræft.
at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereI Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige
Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereMenneskets potentialer
1 Menneskets potentialer skal søges i det indre univers Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneskets potentialer skal søges i det indre univers Af Erik Ansvang Meditation er et stort emne. Interessen
Læs mere6. søndag efter påske
6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereLidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen
Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig
Læs mereISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE
ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs mere