SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCIENTOLOGIS. Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England"

Transkript

1 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England 1977

2

3 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England

4

5 Scientologis religiøse beskaffenhed Indhold I. Introduktion 1 II. Guds position i Scientologis tro 2 III. Ceremonier og deres betydning 3 IV. Den religiøse beskaffenhed af Scientologis tro 4 V. Konklusion 5

6

7 SCIENTOLOGIS religiøse beskaffenhed Geoffrey Parrinder, ph.d. Professor emeritus Komparativt religionsstudie Londons universitet England 1977 I. Introduktion Jeg må gøre det klart, at jeg ikke er scientolog. Tværtimod, jeg har været ordineret metodistpræst i over 40 år. 1 Jeg er ikke blevet orienteret på forhånd om Scientologis anskuelser og udøvelser, og jeg er måske kritisk over for nogle af dem. Men jeg er interesseret i religiøs frihed, som er afgørende for et demokratisk samfund. Repræsentanter for Scientologi henvendte sig til mig i 1971, da min interesse i religions betydning var kendt fra mit forfatterskab og min position som professor i komparativt religionsstudie på Londons universitet. Jeg studerede litteratur, der blev sendt til mig, og jeg tænkte, det ville være gunstigt at få førstehåndsinformation ved at møde bevægelsens repræsentanter flere gange og at besøge deres britiske hovedkvarter. Saint Hill Manor, East Grinstead, er en gammel, nu udvidet bygning på en passende, men ikke meget omfattende grund. Mit besøg var blevet arrangeret, men, som det ofte sker, ankom jeg en halv time tidligere og var i stand til at vandre lidt rundt på egen hånd. Jeg havde halvvejs forestillet mig fra rygterne om scientologer, at der ville være en vagt ved indgangen eller endog vagthunde, men alt var åbent, og jeg kørte ubemærket ind på parkeringspladsen. Så gik 1. Professor Parrinder skrev denne afhandling i 1977.

8 Side 2 jeg ind i bygningerne, hvor eleverne arbejdede, så åbne kursuslokaler og til sidst gik jeg ind i kirkesalen, hvilken så ud som mange andre frikirkers. Der var billeder af Ron Hubbard mange steder og tekster på væggene, der næsten indikerede hans tilstedeværelse, såsom Hast ikke, du kunne løbe ind i Ron. Da koret gik ind i kirkesalen, var nogle af ordene i deres processionssalme slående: Denne mand alene gjorde vejen kendt. Der lyder den religiøse dogmatismes stemme. Måske er det, at ligesom Buddha ville Ron Hubbard blive tildelt overnaturlig autoritet og endda blive en guddom i funktion, hvis ikke i teorien. Men der er andre artikler om tro, der går imod denne tendens. Den søndagssamling var fyldt med folk i alle aldre, som var muntre og lydhøre. Justice Ashworth bemærkede, at præsten konfronterer menneskene og siger hej til dem, men det er almindeligt i kirker af forskellige trosretninger. Præsten bar en præstekrave og et slags kors eller hankekors, men disse er religionens symboler, ikke dens indhold. Der var hymner, en tid med stilhed der omfattede en bøn, og en prædiken der nævnte Gud adskillige gange. II. Guds position i Scientologis tro Guds plads i Scientologis tro ser ikke ud til at være dominerende, som den er i kristendommen, judaismen og islam, men den er helt klart til stede. I bogen Scientologi religionen, kapitlet om doktrinen og udøvelsen, definerer den sin mission, som at hjælpe individet til at blive mere bevidst om sig selv som et udødeligt væsen, og at hjælpe sig selv til at opnå og nå de grundlæggende sandheder med hensyn til sig selv, sit forhold til andre... og det Højeste Væsen. Både her og under almindelige samlinger erklæres det, at vi ønsker at slette hans synd, så han kan blive god nok til at erkende Gud, og Menneskets bedste bevis på Gud, er den Gud, som han finder i sig selv. Det anerkendes, at det at undervise om den indre Gud samt reinkarnation forbinder Scientologi til østens og Indiens former for religiøs tankegang. Den erklærer målet individuel frelse i harmoni med andre livsformer, det fysiske univers og i sidste ende det Højeste Væsen. Det er i denne østens tradition, at vi finder baggrunden for Scientologi. Gud omtales som den Ottende Dynamik, det højeste niveau af realitet som man opnår, når Syvendedynamikken, det åndelige univers, er opnået i sin helhed. Gud og det åndelige univers er også klassificeret som theta-universet, og theta eller thetan er beskrevet som ånd og personen selv. Der er en konstant insisteren på mennesket som en åndelig entitet og afvisning af materialistiske forklaringer på menneskelig oprindelse. Mennesket er udødeligt, han har levet utallige liv, og han kan stige op til Gud. Dette ligner ganske vist nogle indiske religiøse overbevisninger, og det er vigtigt i kravet om, at Scientologi er en religion.

9 Side 3 III. Ceremonier og deres betydning En vielsesceremoni, som måske almindeligvis betragtes som religiøs og skal udføres i kirken, er ikke først og fremmest religiøs. Det er en verdslig kontrakt mellem to enige parter og foran to vidner. Den tidlige kirke indså dette og fulgte statens praksis i mange århundreder, men ofte med en kirkelig velsignelse på et senere tidspunkt. Kun post-reformationsrådet Trent forordnede, at kristne ægteskaber skal udføres i en kirke og ved en præst. Moderne protestanter og missionærer, der har forsøgt at påtvinge kirkeægteskab på konvertitter, har fulgt forordningerne fra Trent. Selv hvis ægteskab anses for et sakramente, er en præst og en kirke ikke det afgørende for dets gyldighed i kristen teologi. Sakramentets celebranter er manden og konen, der afgiver løfterne til hinanden, og dette kan udføres religiøst hvor som helst. Mange lande, som har en kristen tradition, insisterer alligevel på, at ægteskabsceremonier udføres af en ikke-religiøs myndighed, en vicedommer, dommer eller borgmester. Selv hvor der er en etableret kirke, kan ægteskaber udføres i andre kirkesale eller af en vicedommer. Det er derfor ikke i Scientologis ægteskabsceremoni, hvor man skal se efter bevis på religiøs tro og udøvelse. De to vigtigste kirkehandlinger er barnedåb, eller navngivning af børn, og begravelse af de døde. Tro, der er forbundet med de to, går dybt ind i vores natur og historie, og de udgør menneskehedens mest almindelige sakramenter. Scientologi tror på thetanen, dens eget ord for den udødelige sjæl, som stammer fra det ottende bogstav i det græske alfabet, theta, og måske i betragtning af dets symbolske, ovale form. Den ceremoni siger, at hovedformålet med en navngivningsceremoni er at hjælpe thetanen med at orientere sig. Han har for nylig overtaget sin nye krop. Thetanen bliver introduceret til sin krop, sine forældre og faddere. Dette er klart en åndelig og ikke en materialistisk ceremoni. På samme måde kan Scientologis begravelsesceremoni gøre krav på at være åndelig. Sjælen hjælpes videre til et fremtidigt liv: Gå nu, kære (afdød), og lev endnu engang i en lykkeligere tid og sted. Tro på en slags åndelig natur i mennesket, der overlever døden, er måske menneskehedens ældste og mest udbredte religiøse overbevisning. Der er sandsynligvis ingen stamme eller folk, der ikke har haft en eller anden tro på liv efter døden, og tilstedeværelsen af en sådan tro er et meget klart tegn på religion. De gamle egyptere (ikke de moderne som er muslimer) troede på sjæle og guder og var religiøse, det samme er buddhister, der strengt taget ikke tror på nogen af dem i det mindste i vestlig forstand. Men begge havde religiøse ritualer, som Scientologi bevidst kommer tæt på.

10 Side 4 IV. Den religiøse beskaffenhed af Scientologis tro Hvis Scientologi sammenlignes med ikke-religiøse organisationer, bliver den religiøse beskaffenhed af noget af det, den tror på, snart meget tydelig, selv hvis den endnu ikke har udviklet en kompleks teologi. Den er meget forskellig fra politiske samfund, der ikke har nogen specifik interesse i udødelige sjæle. På samme måde adskiller den sig fra klubber som Oddfellows eller den Loyale forenede orden af angelsaksere. Den ligner mere frimurerne, som tror på Gud, den guddommelige arkitekt og på åndelige væsner. Men frimurerlogen har ofte sagt, at deres organisation ikke er en religion. I en stor del af Europa i det mindste indtil for nylig var frimurerne meget kirkefjendske, en slags irreligiøs religion. Men i Storbritannien og i de Forenede Stater har frimurere ofte også været medlemmer af etablerede kirker og har ønsket at vise, at de ikke følger en rivaliserende religion, men følger snarere en moralkodeks og en virkelig sand religion. En yderligere kort henvisning kan gøres til gamle og moderne religiøse bevægelser. Jainaer fra Indien tror på mange sjæle, men ikke på Gud, dog regnes de for at være en religion. Buddhister tror hverken på en øverste gud eller på en sjæl, der kan beskrives, selvom der er forskelle mellem teori og praksis, men de er en af de største verdensreligioner og missionerende religioner. Mange hinduistiske vedanta-tænkere er ikke-dualistiske ved, at de tror på, at mennesket og det guddommelige er et, eftersom den individuelle sjæl er den universelle sjæl. Det er ikke Gud som i den kristne eller vestlige, juridiske forstand, dog er hinduismen en betydningsfuld religion. I moderne tider har den indiske neo-vedanta haft en omfattende indflydelse i Europa og Amerika, da dens lære afveg fra de fleste vestlige religioners stive dogmer og også fra mange moderne videnskabers materialisme. Scientologi ser ud til at have antaget en åndelig holdning til livet fra starten af og som en grundlæggende doktrin. Grundlæggeren og Scientologis Mål erklærer, at formålet er at frigøre mennesket fra trældommen at søge at reducere ham til en tilstand af celler, hjerne og krop, en videnskabelig løgn som har medført umådelige skader på mennesket, og som, medmindre den korrigeres, til slut vil resultere i total udslettelse. Og igen at mennesket er først og fremmest en ånd, udødelig og grundlæggende set uforgængelig.

11 Side 5 V. Konklusion Udtalelsen om doktrinen og udøvelsen i Scientologi religionen begynder med en kort bekræftelse af dens åndelige beskaffenhed og fortsætter med det samme at betragte bevægelsens baggrund med specielle sektioner om hinduisme og buddhisme. Det er klart, at Grundlæggeren og medarbejdere senere hen er blevet påvirkede af at studere disse asiatiske religioner og på denne måde genspejler de udbredte tendenser af moderne tanke. I over et århundrede er påvirkningen af asiatiske især indiske idéer blevet stærke i Europa og Amerika, og dette må have indflydelse på forståelsen af religion. Religion beskæftiger sig med menneskets åndelige beskaffenhed og med målet for sin tilbedelse, uanset om det er Gud eller det Absolutte eller Buddha. Som Scientologi udvikler sig, kunne den yderligere fremhæve det Højeste Væsens position som ikke bare målet, men kilden og den bærende kraft for alle menneskets bestræbelser. Faktisk er den omsiggribende lære om menneskets åndelige beskaffenhed og hans uforgængelige indre dybest set i overensstemmelse med nogle af de store religioner i verden. Geoffrey Parrinder 1977

12

13 Geoffrey Parrinder Da han skrev Scientologis religiøse beskaffenhed, var Geoffrey Parrinder professor i komparativt religionsstudie ved Londons universitet. Han er nu professor emeritus i komparative religionsstudier. Han er også fellow af Kings College, London, og metodistpræst i 60 år. Han er forfatter til over 40 bøger om verdens religioner med oversættelser på 12 sprog. Han har redigeret et leksikon og en ordbog om verdens religioner.

14

scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland

scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland scientologi Dens sande natur Harri Heino Professor i teologi Tampere Universitet Helsingfors, Finland 26. oktober 1995 scientologi Dens sande natur Scientologi Dens sande natur Indhold I. Ingen entydig

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Scientologi: En sand religion

Scientologi: En sand religion Scientologi: En sand religion Urbano Alonso Galan Doktor i filosofi og licentiat i teologi Gregoriansk Universitet og Saint Bonaventure Pontifical fakultet, Rom Juni 1996 Scientologi: En sand religion

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England

Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion. James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion James A. Beckford, Ph.D. Professor i sociologi University of Warwick England December 1980 Scientologi, socialvidenskab og definitionen på religion

Læs mere

SCIENTOLOGI. Dens historiske morfologiske ramme. Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom

SCIENTOLOGI. Dens historiske morfologiske ramme. Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom SCIENTOLOGI Dens historiske morfologiske ramme Dario Sabbatucci Professor i religionshistorie Universitetet i Rom Rom, Italien 12. december 1983 SCIENTOLOGI Dens historiske morfologiske ramme Scientologi

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kampen om verdensreligionerne. Nedenfor finder du ordkort og opgaveplade i to versioner en let

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige

PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige ScientologI En sammenligning med religioner i øst og vest PER ARNE BERGLIE Professor, religionshistorie Stockholms Universitet Stockholm, Sverige 20. marts 1996 Scientologi En sammenligning med religioner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Den religiøse dimension

Den religiøse dimension Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er

Læs mere

Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen

Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen Beskrivelse af trossamfundet Nagapoosani amman som trosretningen Vi er et trossamfund, som tror på Nagapoosani amman(en af de hinduistiske guder). Læregrundlaget stammer fra en gren af Hinduismen. Trossamfundet

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 Herre Jesus, stærk og mild, gyd din kraft, og tænd din ild i vort lunkne indre! Du, som gør den svage stærk, gør os varme for dit værk,

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Kort analyse af Scientologis religiøse beskaffenhed

Kort analyse af Scientologis religiøse beskaffenhed Kort analyse af Scientologis religiøse beskaffenhed = J. Gordon Melton, Ph.D. USA 10. maj 1981 Samuel S. Hill, Ph.D. USA 12. august 1979 Gary D. Bouma, Ph.D. Australien 30. oktober 1979 Irving Hexham,

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Religiøs filosofi, religion og kirke

Religiøs filosofi, religion og kirke Religiøs filosofi, religion og kirke G.C. Oosthuizen, dr.theol. Professor (pensioneret), Afd. for Videnskaben om religion University of Durban-Westville Natal, Sydafrika 1977 Religiøs filosofi, religion

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

SCIENTOLOGI. Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC

SCIENTOLOGI. Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC SCIENTOLOGI kirken Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC Helsingfors, Finland maj 1996 SCIENTOLOGI KIRKEN Juha Pentikainen, ph.d. Marja Pentikainen, MSC Helsingfors, Finland maj 1996 Scientologi

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på.

Kender du typen., sådan hedder et af de populære fjernsynsprogrammer, som mange af os nok har smugkigget på. 1.søndag efter påske 2013 DEN VANTRO THOMAS Det er så sandt, at ingen så, Vor Herre ud af graven gå For det, der aldrig kunne ske Det skulle intet øje se. Men det som intet øje så Vil kirken holde søndag

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET

HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Anne, 34 år, der beskriver sig selv som religiøst søgende. HVEM ER DU? Jeg har prøvet at sætte mig på et helligt bjerg i Indien

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

mellem og andre religioner Fumio Sawada Ottende indehaver af hemmelighederne i Yui-itsu shinto

mellem og andre religioner Fumio Sawada Ottende indehaver af hemmelighederne i Yui-itsu shinto Forholdet mellem Scientologi og andre religioner Fumio Sawada Ottende indehaver af hemmelighederne i Yui-itsu shinto April 1996 Forholdet mellem Scientologi og andre religioner Forholdet mellem Scientologi

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske

Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Du skal kunne forklare, hvad begreberne tro og viden hver især betyder, - hvad de hver især be-griber af virkeligheden. Hvad er de vigtigste forskelle på

Læs mere

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT?

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? Gennem 10 spørgsmål om din tro, din samvittighed, dit syn på almisser, kontakten til Gud, meninger om kirken, køb af aflad og meget mere vil du kunne finde ud af, om du

Læs mere

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. 20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter

Læs mere

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9) Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket

Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket https://k.dk/s/gxu2 Tro&tvivl Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket Professor i teologi Anders-Christian Jacobsen bruger en stor del af sin arbejdstid på at

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6

Læs mere

SCIENTOLOGI: ET RELIGIONSFÆLLESSKAB DER TILBEDER

SCIENTOLOGI: ET RELIGIONSFÆLLESSKAB DER TILBEDER SCIENTOLOGI: ET RELIGIONSFÆLLESSKAB DER TILBEDER Lonnie D. Kliever, ph.d. Professor i religionsstudier Southern Methodist University Dallas, Texas, USA 26. september 1994 Scientologi: Et religionsfællesskab

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

at jeg forstod, at hun havde kræft.

at jeg forstod, at hun havde kræft. at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Menneskets potentialer

Menneskets potentialer 1 Menneskets potentialer skal søges i det indre univers Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneskets potentialer skal søges i det indre univers Af Erik Ansvang Meditation er et stort emne. Interessen

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere