Indledning... 5 Sammenfatning Indsatser, centralt... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7"

Transkript

1

2 2

3 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling Skoletjenesten Skolerne - Pædagogiske processer Bakkeskolen Bakkevejens Skole Blåbjerggårdskolen Boldesager Skole Bryndum Skole Danmarksgades Skole Darum Skole Egekratskolen Fourfeldtskolen Gredstedbro Skole Gørding Skole Hjerting Skole Kvaglundskolen Nordre Skole Nørremarkskolen Præstegårdsskolen Rørkjær Skole Skads Skole Spangsbjergskolen Sønderrisskolen Tjæreborg Skole Vadehavsskolen Valdemarskolen Vejrup Skole Vestervangskolen Vittenbergskolen Ådalskolen

4 Rammer og resultater Antal elever og Andel i SFO Klassekvotient Antal spor Elevfravær Aflyste lektioner Karakterer Overgangsfrekvenser Udgifter pr. elev Undervisningsandel Elever pr. lærer Antal planlagte timer Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC Udgifter til kompetenceudvikling Den løbende evaluering Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjem-samarbejdet Linjefagskompetencer, dækningsprocent Specialundervisning Ressourcer til specialpædagogisk bistand Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand, Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser Dansk som andetsprog Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere Ressourcer til tosprogede Dansk som andetsprog som supplerende undervisning Modtageklasser Bilag Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørelsens krav

5 Indledning Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40.a af og Bekendtgørelse nr. 162 af , som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til formål at: - styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, - give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på skolernes faglige niveau, - fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet, - bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport. Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer. Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune. September 2012 Skolechef Preben Jensen 5

6 Sammenfatning Sammenfatning af de pædagogiske processer. Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og et indsatsområde. Der beskrives mange forskellige indsatsområder, og hver skole tilrettelægger indsatser med hvert sit særpræg, men især overskrifterne læsning, innovation, klasseledelse og inklusion går igen på flere skoler. Når skolerne skal pege på egne styrker, beskriver skolerne ofte, hvordan de får trivsel og faglighed til at gå hånd i hånd. Herunder ligger, at skolerne er inkluderende og har plads til forskellighed både blandt elever og forældre. Det understreges ofte, at medarbejderne er udviklingsorienterede og gode til at samarbejde. Det viser alt i alt, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der stilles til folkeskolen i dag, der kan siges at handle om at sikre grundlæggende faglighed og trivsel samtidig med at de udvikler sig fremadrettet. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Udvalgte dele af Rammer og Resultater: Antal elever: Der går elever i kommunens 27 skoler. Der går 96 elever på den mindste skole og 997 elever på den største. Klassekvotienten er gennemsnitligt 20,0, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,2. SFO: 74 % går i SFO, og tallet varierer fra 56 % på èn skole og 91 % på en anden. Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,6 dage om året. 6,7 dag pga. sygdom, 1,0 dag pga. ulovligt fravær og 2,9 dage pga. ekstraordinær frihed. Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 3,0 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbygningen. Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler ligger 0,2 under landsgennemsnittet. Bedst ser det ud i Dansk orden og Tysk, der begge ligger over landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i mundtligt Dansk (0,4 under) og skriftlig Engelsk (0,5 under). Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 47 % af eleverne i gang med 10. klasse og 45 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr ,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrupper og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecificere. Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,5 % af deres arbejdstid, og alle skoler ligger på mindst 40 % med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Timetal: Alle skoler underviser mere end det vejledende timetal. Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr ,- pr. elev. Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr ,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udviklingsarbejde på skolen. Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside. Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i undervisningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau. Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde. Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. 6

7 Indsatser, centralt 7

8 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport Opsummering på samtaler om kvalitetsrapport foråret 2012 Det lovgivningsmæssige formål med kvalitetsrapporter er, at politisk niveau får indblik i niveauet på kommunens skoler. Derudover har vi i skolevæsenet et ønske om, at denne type dokumentation bruges proaktivt og i et læringsperspektiv internt. Opfølgende samtaler om kvalitetsrapport foregik dette år regionsvis, hvilket vil sige, at der i hver samtale deltog ledelserne fra 5-6 skoler. Denne ramme var skabt ud fra ønsket om at skabe mulighed for gensidig sparring og inspiration skolerne imellem, samtidig med, at der blev foretaget opfølgende dialog mellem skolerne og administrationen. Temaet for dette års opfølgende samtale var et review på 5 års kvalitetsrapport set i et ledelsesmæssigt strategisk lys. Spørgsmålet til skolernes ledelser inden mødet var: I hvilken grad er kvalitetsrapporten udtryk for et stykke strategisk arbejde på skolen? Nogle skoleledelser gav udtryk for, at de gennem læsning af andres bidrag til KR er blevet inspireret og har kunnet anvende viden og erfaringer fra én skole ind i sin egen. Nogle skoleledelser gav udtryk for, at det nu at have KR fem år tilbage gav en dokumentation omkring egen skole som var hensigtsmæssig, og som kan anvendes til at illustrere en udvikling både over for personale og forældre. Mange skoleledelser gav udtryk for stor læringsværdi i at reflektere over hinandens strategiske overvejelser. Skoleledelserne var enige om, at KR som dokumentation kan opfattes løsrevet fra helheden, når den laves, men i det store perspektiv er KR med til at give retning og statusbilleder. Dialogen handlede også om, i hvor høj grad skolevæsenet i et fremtidigt perspektiv vil kunne anvende KR som et strategisk redskab. Der var stor opbakning til, at der forsøges etableret en kobling mellem skolernes strategiske overvejelser og den efterfølgende dokumentation i KR. Derved kan KR også blive et dialogisk redskab med politikerne om, hvor skolevæsenet i Esbjerg kommune bevæger sig hen. 8

9 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) Ny lovgivning på specialundervisningsområdet. Definitionen på specialundervisningsbegrebet er ændret. Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i specialklasse eller specialskole. Der gives desuden specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 lektioner ugentlig. Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering eller holddannelse, skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning er tiltag, som iværksættes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der skal fortsat ske en indstilling til PPR ved specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Ved supplerende undervisning kan skolens leder beslutte, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering. Beslutningen træffes i samråd med forældrene. I forhold til lovændringen og den ændrede definition af specialundervisningsbegrebet er der stort set tale om en tilpasning til den eksisterende virkelighed i det etablerede og formaliserede samarbejde mellem skolerne og PPR. Samarbejdet tager som tidligere udgangspunkt i Specialcentermødet (SC-mødet,) hvor beslutningen er, at alle sager, hvor en elev eller en gruppe af elever giver anledning til bekymring, behandles med udgangspunkt i SC-mødet. Beslutningen omfatter såvel indstillede som ikke indstillede sager, og indsatsen finder sted på både organisations-, gruppe- og individniveau afhængig af, hvad der vurderes at være behov for i den konkrete sag. Formålet med Specialcentermødet er med fokus på elever i vanskeligheder at understøtte skolens inklusionsproces og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning med henblik på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole. Samarbejdsmøder mellem skolerne og PPR. I det forløbne skoleår har lederen af PPR sammen med den enkelte skoles psykolog afholdt samarbejdsmøder med skoleledelsen. Formålet har været at afstemme forventningerne til PPRs ydelser primært på psykologområdet, men også i forhold til PPRs konsulentydelser. Forventningsafstemningen er sket med udgangspunkt i PPRs tre-bens strategi, som beskriver nye indsatser samtidig med, at dialogen naturligvis skulle sikre, at skolens ledelse kunne fremkomme med yderligere ønsker. Disse ønsker fra skolerne er blevet indarbejdet i den endelige udgave af tre-bens strategien. Alle skolerne har været meget positive i forhold til det nye initiativ med afstemningsmøder på den enkelte skole. I det kommende skoleår vil samarbejdsmøderne mellem skolerne og PPR som tidligere finde sted på skolernes regionsmøder. Projekter. Projekt FORM. Implementering af LP-modellen er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systematisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analysen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. LP-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en professionalisering af sagsbehandlingen på de deltagende skoler, men også i forhold til en udvikling af det generelle teamsamarbejde. Samtidig har det systematiske og kontinuerlige samarbejde om LP-modellen mellem skolerne og PPR også afdækket nogle svagheder og mangler ved modellen, hvilket har ført til, at PPR har udviklet en ny pædagogisk analysemodel FORM. Grundtanken er, at FORM i modsætning til LP-modellen skal være mere enkel og lettilgængelig samtidig med, at kvaliteten i analysearbejdet fastholdes. I skoleåret deltager 4 af kommunens skoler i det første år, som er et projektår. Projekt Samskabte processer Formaliseret samarbejde om vurdering af børnehaveklasse - elevers motorik i skoleår 2012/2013. Projektet ledes af PPR s børnefysioterapeuter og en teamleder fra Sundhedsplejen, Familierådgivning og sundhed. Formålet med projektet er at skabe en model for et samarbejde mellem sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder omkring den motoriske vurdering af børnehaveklasseelevers motorik. Modellen skal kvalificere den motoriske vurdering på den måde, at de involverede faggrupper (sundhedsplejerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder) er til stede samtidigt under den motoriske vurdering og under efterbehandlingen, således at analysen og de efterfølgende handlinger tager afsæt i samskabte processer. 9

10 Projektperioden er fra april 2012 til december 2012, hvor 18 folkeskoler og privatskoler deltager. Observationsskemaet, der skal anvendes til den motoriske vurdering ligger fast, men ellers planlægger den enkelte skole selv deres forløb. Evalueringen foregår i januar 2013 I skoleåret iværksættes et projekt med afsæt i det specialpædagogiske undervisningstilbud på Blåbjerggårdskolen. Projektet har fået betegnelsen N.O.K., som står for Nærvær, Opmærksomhed og Krop og ledes af PPRs børnefysioterapeuter og en PPR-psykolog i samarbejde med personalet i tilbuddet. Hensigten er gennem forskellige kropslige øvelser at øge børnenes bevidsthed om deres egen krop, sanser og følelser. Projektet evalueres efterfølgende med henblik på videre implementering evt. også i andre relevante specialpædagogiske tilbud. Helle Bjerre Leder af PPR, ledende psykolog. 10

11 Pædagogisk Udvikling. Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam af otte konsulenter og en chef, der understøtter skolerne i deres udvikling. Årets fokus: SOL De tider er forbi, hvor man mente at børn primært skulle sidde stille og høre efter, for at lære noget. I stedet handler det nu om at gøre eleverne aktive i deres egen læringsproces samtidig med, at der er en tydelighed fra lærerens side om, hvad undervisningen går ud på. Det er nogle af grundelementerne i Samarbejde om læring (SOL), der er inspireret af bl.a. Cooperative Learning og Kooperativ læring. SOL er nogle arbejdsstrukturer en undervisningsform hvor elevernes aktive læringstid er meget høj hvor lærerens taletid er kort der bygges på samarbejde og gode sociale relationer. Bl.a. de pædagogiske udviklingskonsulenter Birgit Juhl Kjems og Dorte Vind kan hjælpe skolerne med at implementere SOL. Samarbejde om læring fremmer differentieret undervisning, der tilgodeser elever med vidt for skellige forudsætninger. Gennem arbejdet med forskellige strukturer sker der nye og overraskende ting med elevernes motivation og fokus i undervisningen. Det indbyggede arbejdet med elevernes sociale og kommunikative færdigheder stimulerer lysten og evnen til samarbejde og gør samtidig klasseværelset til at rart sted at være. SOL er tæt beslægtet med klasseledelse med anerkendende tilgang som også hører til nogle af Pædagogisk Udviklings mest efterspurgte som konsulentydelser. PU samarbejder gerne med andre. I 2011/2012 har PU samarbejdet med partnere udenfor skolevæsnet, bl.a. Den Innovative Skole, UC-Syd, Udeskole, Videnstrategi, Friluftnet, MUSKO, Din Kirke, Forskningens døgn. Udover skoleprocesser laver PU også oplæg og konsulentarbejde, der har mindre målgrupper. Desuden afholder PU kurser og netværk for de ansatte i Esbjerg kommunale skolevæsen. PU har arbejdet på skolerne med bl.a: Samarbejde om læring (SOL) Skads Skole, Gredstedbro Skole, Spangsbjergskolen, Bakkevejens Skole, Boldesager Skole, Vestervangskolen. Klasseledelse og relationskompetencer Gørding Skole, Skads Skole, Spangsbjergskolen, Vejrup Skole, Kvaglundskolen, Præstegårdsskolen, Ådalskolen, Fourfeldtskolen Værdiproces Danmarksgades Skole, Valdemarskolen. Teamudvikling Vittenbergskolen, Sønderrisskolen, Bakkeskolen, Bryndum Skole. Læsning Gørding Skole, Valdemarskolen, Vestervangskolen, Vittenbergskolen. TASC Præstegårdsskolen, Nordre Skole. Udeskole Gredstedbro Skole, Gørding Skole, Innovation Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen og Rørkjær Skole. SOL: Her arbejdes der med den struktur der hedder Dobbelt-cirkler. 11

12 Skoletjenesten Hurra, vi vandt udeskoleprisen Hvert år uddeler Foreningen UdeskoleNet en hæderspris til personer, skoler, forskere, organisationer eller andre, der har gjort noget særligt for udeskole og udeundervisning i Danmark. Udeskoleprisen blev overrakt på UdeskoleNet s 12. møde på Sophienborgskolen i Hillerød den 17. april. Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling, modtog prisen på vegne af Esbjerg Kommune. Understøtte udvikling med vedholdende indsats UdeskoleNet s formand, Karen Barfod, motiverede hædersprisen således: Esbjerg Kommune har gennem mange år gjort et enestående pionerarbejde for at understøtte udvikling af udeskole i kommunen. Ved en vedholdende indsats på skoleområdet, efteruddannelsesområdet og de flotte tilbud fra Skoletjenesten er der i Esbjerg vokset et miljø og en vidensbank op omkring udeskole og undervisning i naturen, som lokale børn, lærere, borgere og besøgende ved Vadehavet og på Naturcenter Myrthuegård, har stor glæde af. Samtidig har Esbjerg Kommune og kommunens meget levende stab af udeskolefolk, naturvejledere, lærere med flere hele tiden haft lyst til at dele deres erfaringer med andre. Derfor er kommunens arbejde en inspiration for kommuner over hele landet. Lang tradition for udeundervisning i Esbjerg Kommune Skoletjenesten har i mange år været kendt for sine gode ud af skolen tilbud til skolerne: Jernalderlandsbyen, Guldager Naturskole, Myrthuegård, Havneskolen med flere. I 2005 greb Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten fat i udeskoleideen og har siden sammen med lærere og pædagoger arbejdet aktivt for at udvikle udeskole på kommunens skoler. Det har betydet, at masser af børn i Esbjerg Kommune i dag får lov at være og lære ude i natur og kultur. 12

13 Et udeskoleæbletræ plantet på Gørding Skole Med Udeskoleprisen følger et æbletræ, og det blev plantet på Gørding Skoles grund. Hvorfor det? Det kunne lige så godt have været på Egekratskolen, Danmarksgades Skole, Gredstedbro Skole, Præstegårdsskolen, Vadehavsskolen, Vittenbergskolen, Blåbjerggårdskolen, Kvaglundskolen, Valdemarskolen eller, hvor mange ildsjæle lærere, pædagoger og skoleledere giver børn mulighed for lære andre steder end i klasselokalet. Når valget faldt på Gørding Skole, er det fordi, de er den eneste skole i kommunen, som med en omfattende skoleudvikings proces har valgt at inddrage alle fra børnehaveklasse til 9. klasse. En fredag i april var alle elever fra Gørding Skole med, da æbletræet blev plantet, og borgmesteren, som var mødt op for at plante træet understregede, at træet er et fint symbol på, at udeskolearbejdet på alle måder bærer frugt. 13

14 14

15 Skolerne, Pædagogiske processer 15

16 Bakkeskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Klasseledelsesprojekt for indskolingen her alle klasser fra Mål Handleplan Projekt primært fokus på de børn på skolen, der udviser en positiv og samarbejdende adfærd. Vi ønsker, at energien også skal flyde i retning af dem. Projektets primære formål er at skabe alsidige udviklingsmuligheder i skole og fritidslivet for samarbejdende børn med positiv adfærd fra Bakkeskolens fra 1. til 4. klassetrin. Projektets sekundære formål er at hjælpe elever fra Bakkeskolens 1. til 4. årgang, som ikke er positive og samarbejdende, til at blive dette. Projektets tertiære formål er, at skabe optimale rammer for undervisning og læring, gennem positiv, tydelig og letgenkendelig pædagogik. Der er udviklet et klasseledelseskoncept i samarbejde med kommunens AKT-team. Alle deltagende lærere og alle deltagende klasser har været på uge kursus i implementering af dette system. Grønne, gule og røde elever For at få de voksne på skolen til at rette deres fokus på de positive og samarbejdende elever, lavede vi en opdeling af eleverne i tre grupper. En grøn gruppe, en gul gruppe og en rød gruppe. De grønne elever er elever, der i høj grad kan indfri nedenstående forventninger, Gule elever kan i lidt mindre grad indfri de nedenstående forventninger, og de røde elever kan i ringe grad indfri forventningerne. Elevforventninger Jeg kan samarbejde. Jeg kan tale respektfuldt til mine klassekammerater og skolens lærere. Jeg kan løse mine konflikter på en fredelig måde. Jeg kan være stille, når den voksne taler i klassen. Jeg kan række fingeren op, når jeg vil spørge om noget. Jeg kan blive på min plads i klassen. Hver fredag bad vi lærerne om at placere klassens elever i hver af de tre grupper (Grøn, gul og rød), afhængigt af elevernes evne til at indfri elevforventningerne. Eleverne var naturligvis i forvejen orienteret om elevforventningerne, og om vigtigheden af at arbejde på at indfri dem. Det samme var elevernes forældre, der var blevet orienteret om elevforventningerne under skole-hjem samtaler. De elever, der efter en uge i skole blev grønne, havde i den kommende uge adgang til et spændende og udfordrende skoleliv. Mens røde elever, modsat de grønne, i den kommende uge fik et mere indskrænket og simpelt skoleliv. De gule elevers muligheder i deres skoleliv placerede sig mellem de grønne og de rødes. 5.3 Effekt for både børn og voksne Effekten af farveinddelingen af eleverne i 3. A var stor fra begyndelsen. For eleverne er det blevet meget konkret, at positiv adfærd i skolen afstedkommer et godt, udfordrende og udviklende skoleliv. For de voksne er det blevet tydeligt, at langt den overvejende del af eleverne i klassen er grønne, og den motivation lærerne har fået i deres arbejde, ved at rette fokus på de grønne elever afstedkommer et undervisningsmiljø, der er konstruktivt og fremadrettet. Pædagogisk udvikling Som beskrevet i afsnit 5.3, har selve metoden med fokus på elevernes indfrielse af elevforventningerne, samt den ugentlige inddeling af eleverne i farvegrupper været meget effektfuld. Vi oplever, at denne effekt er skabt som følge af mange forskellige faktorer. Af disse kan fremhæves: 16

17 Tydelighed overfor eleverne ifht. hvilken adfærd der forventes. Forældrenes kendskab til og accept af skolens arbejde med elevforventningerne. (Forældreinddragelse). Klare fordele for eleverne ved at udvise samarbejdende og positive adfærd. Konkret og målrettet hjælp til røde elever, så de hurtigt kan blive grønne igen. Positiv energi i mødet mellem elev og voksen, fordi den voksne i højere grad ser og fremhæver samarbejdende adfærd. Disse faktorer er naturligvis af stor betydning for effekten af metoden, men den faktor, der formodentlig er af størst betydning for effekten er, at alle voksne der arbejder konsekvent med elevforventninger, hele tiden forholder sig til spørgsmålet: Hvordan sætter jeg/vi eleverne i stand til at.(indsæt elevforventning)? Eksempelvis: Hvordan sætter jeg/vi eleverne i stand til at Løse sine konflikter fredeligt? Hvordan sætter jeg eleverne i stand til at være stille, når den voksne taler i klassen? Det er i ovenstående spørgsmål, at den pædagogiske udvikling genereres. Det er de voksnes refleksioner over dette spørgsmål og den praksis, der deraf følger, der er afgørende for, at mødet mellem elev og voksen bliver konstruktivt og tillidsfuldt. Dette i såvel skoleregi som i det boligsociale regi. Evalueringsplan Der er afholdt evalueringsmøde på skolen for alle involverede ansatte. Her er det blevet tydeligt, at indsatsen har givet stor effekt, og det har været muligt at tilrette projektet og dermed optimere de anvendte metoder. Fremadrettet afholdes kvartalsvis evaluerings/fastholdelsesmøder for alle involverede, for at sikre den fortsatte udvikling og implementering af projektet. Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? De foreløbige resultater er gode. Mange elever responderer positivt på projektet, og mange lærere melder tilbage om tydelig effekt ift. undervisningsmiljøet i klassen. Projektet er ikke slutevalueret, da der er tale om et fortløbende projekt. Se ovenstående for evaluerings og opfølgningsplan. 17

18 Styrkeområde Styrke(r) Bakkeskolen er langt ud over det sædvanlige god til at inkludere alle elever. Hvordan kan det ses? Det ses bl.a. på skolens på alle måder mangfoldige elevflok. På Bakkeskolen er der på alle måder plads til at være speciel. Ofte oplever nye elever, der måske tidligere har haft en omtumlet skoletilværelse med mange skift, at de på Bakkeskolen kan både rummes, accepteres og også inkluderes. Indsats over år Indsats i 2011/2012 Der er generelt gennem mange år udviklet en inkluderende og accepterende kultur på skolen der gør, at vi i dag opererer med et ret omfattende normalitetsbegreb. Samtidig er der konsekvent og målrettet arbejdet med at opbygge en organisation, der formår at tage vare på både den enkelte elev, men også den enkelte lærer. Skolen har et stort og kompetent beredskab i forhold til vejledning af elever, familier, lærere og teams, både med hensyn til AKT, DSA, specialundervisning og skolehjemvejledning. I dette skoleår er opstartet forsøg med Skolecoaching, der målrettet skaber udvikling og fastholdelse for elever i vanskeligheder. Andre aktiviteter - Alle skolens gangarealer og klasseværelser males og istandsættes i øjeblikket løbende. - Tilbud om voksenstyrede aktiviteter i pauserne. - Projekt i gang omkring faglig læsning og genrepædagogik. - Treårigt uddannelsesforløb for alle skolens specialklasselærere. - IT-projekt for alle elever i 7 og 8. klasse. - Teamsamarbejde med brug af udviklingsplaner for alle teams. Vidste du at. Alle elever på skolens 7. og 8. årgang får stillet en personlig, bærbar computer til rådighed? Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 18

19 Bakkevejens Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Den innovative skole. Mål Handleplan At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning, så rummeligheden øges. I forbindelse med skolens tiltag omkring LP skulle Projekt Den innovative Skole s deltagere placeres, så der var en deltager i hvert LP-team. En form for forstyrrende element. Dette er nu implementeret i en ny teamstruktur på årgangene, hvor både tovholdere og innovationsrepræsentanter indgår. Deltagerne i projektet blev, gennem en kursusdag og en Camp med udgangspunkt i "Den kreative platform", styrket til at bringe nye planlægnings-strukturer og andre måder at spørge på med sig i de respektive teams. Deltagerne mødtes i Innovationsgruppen, hvor tiltag for kommende skoleår til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål drøftedes. Planlægningen af en alternativ uge i uge 6, 2013 med udgangspunkt i de "timeløse fag" tog gruppen op med en idégenerering og et overordnet udgangspunkt for ugen. Dette blev tildelt en styregruppe, som sikrer en koordination mellem faserne på skolen. Som et led i at styrke kreativitet og fællesskab blev alle kolleger udsat for en planlægningsdag med elementer fra "Den kreative platform". Det blev til to anderledes fagdage. Det nye tiltag i 2012/13, "Fordybelsesfag" har ført til en ændret tænkning af valgfag og en markant ændring af det kollegiale samarbejde omkring dette. Omplacering af faserne, som skal føre til et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrin, er gennemført. Evalueringsplan For skolen er udviklingen således godt på vej, og som evaluering har projektgruppen brugt elementer fra bl.a. "Det røde hav" - en del af Kreativ Platform. Inden for projektgruppen har evalueringen af år 2 vist glæde ved forløbet og ny tænkning om egne fag, samarbejde og anderledes muligheder. Dette skal bruges fremadrettet. Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Præsentationen af Kreativ Platform blev godt modtaget og denne pædagogiske dag, hvor man arbejdede meget kreativt og blev udfordret i forhold til omstilling og nye planlægningsformer viste, at stemningen og paratheden til at afprøve noget ukendt er tilstede. Valgfagsordningen er afløst af "Fordybelsesfag", som omfatter hele udskolingen. Dette blev det konkrete resultat af skoleåret 2011/12, og store dele af personalet indgår i disse "fag", som er delt i tre perioder og samtidigt tre sag-faglig tilgange,- naturvidenskabelige, humanistiske og kreative/produktive. Da dette tiltag er et fireårigt forløb i samarbejde med PU i Esbjerg Kommune, er vi godt begyndt. Der vil naturligvis komme en samlet evaluering omkring dette samarbejde for de deltagende skoler. For Bakkevejens Skole er GUF (Glæde, Udvikling og Fællesskab) det faste værdisæt. Håbet er, at det er væsentligt forøget med afslutningen på Projekt Den Innovative Skole i Hvordan det måles er naturligvis ikke planlagt endnu. 19

20 Andre aktiviteter - Der er min. 150 unge i Linje Skolen har kendskab til og kan bruge LP metoden. - Hele personalet har arbejdet med Cooperative Learning. - Revidering af skolens principper i samarbejde med skolebestyrelsen. Vidste du at - Hele skolen har arbejdet med Læsning i alle fag og Cooperative Learning (CL), så alle taler samme sprog omkring læsning og kan anvende CL. 20

21 Styrkeområde Styrke(r) Høj og bred faglighed. Før skole til 10. Fokus på læsning. Turde nytænke Innovation. Høj grad af inklusion. Stærkt og engageret forældresamarbejde. Dialogbaseret. Forankret i lokalsamfundet. Hvordan kan det ses? Der afsættes de nødvendige ressourcer, se evt. ressourcefordeligsproces beskrevet i tidligere kvalitetsrapport. Der er stor forældretilfredshed. Lavt sygefravær. Indsats over år Læsning har været et fokusområde siden Skolen har siden 2004 været faseopdelt, og har sideløbende arbejdet på at opbygge teamstrukturen i personalet, senest ved at indarbejde den innovative tilgang i alle team. Indsats i 2011/2012 Samarbejdet med PU vedr. CL. Tværkommunalt samarbejde omkring Innovation. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 21

22 Blåbjerggårdskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde/ Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater At skabe en superskole i Gjesing. Gennem møder, samtaler og artikler skabe opbakning til, at de 2 skoler i Gjesing lukkes og sammenlægges til en ny skole. Evaluering består i, at Byrådet vedtager visionen og, at personale og befolkningen støtter ideen. Personale, forældrevalgte og byrådspolitikere udtaler sig anerkendende og positivt. Slutevaluering Slutevalueringen må afvente sammenlægningen efter 1/ Ny indretning af blok 2 hvor eleverne har lavet kunst til væggene. 22

23 Indsatsområde Da Vinci Linjen. Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering At øge optaget til 6 klasser à 24 elever. At kommunikere klart og bredt. At vi udvikler indholdet. Resultatet måles via følgende: elevsamtaler, elevudtalelser, forældresamtaler, forskningsrapporter, elevkarakterer, gymnasiefrekvens. Ved skoleårets start 2012 var elevoptaget i 6 klasser, i alt 130 elever. I løbet af skoleåret 2012/13 forventes slutrapporter fra forskerne. Vidste du at. - alle elever på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold? - alle elever tilbydes studietur til et engelsk- eller tysktalende land? - Blåbjerggårdskolen har 3 linjer: C-linjen: en linje for elever med tilpasningsvanskeligheder, som forventes udbygget. A-linjen: en linje fortrinsvis for distriktseleverne. D-linjen: Da Vinci Linjen, som til stadighed udbygges. - Blåbjerggårdskolen har over 500 elever, men alligevel arbejder skolen aktivt for at Blåbjerggårdskolen skal lukkes. 23

24 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Udviklingskraft. Nye projekter f.eks.: Ny skolestart. Kantinen. C-klasserne. Da Vinci klasserne. Skolesammenlægning. Konstant fokus på at skelne mellem drift og udvikling. Talrige møder i udviklingsudvalg, personalemøder, kursusvirksomhed, rejser. Udegruppens studietur til Bern i Schweiz - udfordrende indlæring på det fysiske plan for store C-elever. Udegruppen forberedte sig intensivt hele året til studieturen i Schweiz, så de kunne klare de mange udfordringer, som blev stillet under turen. Der er skemalagt cykling hver uge, og i skoleåret 2011/12 cyklede de ca km hver. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 24

25 Boldesager Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Undervisning. Mål At opkvalificere debatten omkring Den faseopdelte skole og en eventuel beslutning om indførelse af en model for Boldesager Skole. Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Foråret Gruppearbejde i Pædagogisk Råd. Fordele og ulemper ved indførelse af Den faseopdelte skole. September 2011 temamøde, hvor Tjæreborg Skole og Skads Skole fortæller om deres erfaringer med faseopdelt skole. November 2011 møde i Udviklingsrådet med opsamling af inputs. Den videre proces aftales. Februar 2012 beslutning om eventuel indførelse af Boldesager model. Pædagogisk Råd. Skolens Udviklings Råd. Debatten om Den faseopdelte skole er blevet betydeligt opkvalificeret med elevernes læring i centrum. Foråret 2012 med videre procesplan til ny Udviklingsplan. Vidste du at. Boldesager Skole efterhånden er ved at blive en 2-sporet skole, som netop passer til den omfattende ombygning/renovering, som blev afsluttet i

26 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Boldesager Skole har for 5.-7.årgang en P-fagsordning. En styrkelse af de praktisk/musiske fag. Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på mindre hold i de kreative fag: Musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd billedkunst, drama, idræt. P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes hvert år informationsmateriale til elever og forældre. Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. semester Andre aktiviteter I skoleåret 2011/2012 har vi brugt meget tid på udarbejdelse af digitaliseringsstrategi for Boldesager Skole. Vi har desuden haft fokus på lærernes kompetenceudvikling med Cooperative Learning og Faglig læsning. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 26

27 Bryndum Skole Indsatsområde Mål Handleplan (På vores skole betyder det, at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP). Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for KOMPETENCEUD- VIKLING sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt Ledelsen. Alle medarbejdere med undervisningsmæssige og øvrige pædagogiske opgaver forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen praksis. Teamet styrkes i sit samarbejde gennem refleksion over egen og teamets faglige- og pædagogiske praksis. Teamet og den enkelte agerer og håndterer vanskelige situationer og elever i vanskeligheder proaktivt. Handleplanen for det samlede forløb beskrevet i 2009 følges. Nytilkomne lærere og pædagoger fra V.Nebel Skole tilbydes E-learning. Gennem tovholdermøder sikres opfølgning og evaluering af indsatsen. Dokumentation og skriftlighed (indstillinger til SC-møder, elevsamtaler og handleplaner) udarbejdes med afsæt i LP. Der vil løbende være evaluering i form af LP-styregruppens evaluering i samarbejde med PPR og UCN. E-learning forløbet evalueres særskilt. Årgangsmøderne/LP-møder evalueres fortløbende samt tilkobles vejledning fra PPR. Der evalueres via 4 årlige LP-Tovholdermøder. Vi deltager i UCN s fokusinterviews. Der refereres til terminologien fra LP i teamets arbejde med og drøftelse af elever og klasser. Analysemodeller fra LP er inddraget i skole-hjemsamtalerne. Drøftelse af elever på specialcenteret sker med udgangspunkt i LP-beskrivelser af eleverne. Tovholderne melder tilbage fra LP-grupperne, at der fortsat arbejdes godt og udbytterigt med LP i grupperne. Indsatsområdet løber fra og er således afsluttet med skoleåret Vi afventer svarene fra fokusinterviews. Særligt i SC-sammenhæng er det tydeligt, at LP-tilgangen har ført til anden struktur og proces for møderne. Vi nåede målet et klarere udgangspunkt / fælles sprog for vores pædagogiske tilgang, men må også erkende, at det nok er en ongoing proces. 27

28 Bryndum Skole er by-skolen på landet. Med over 500 elever har vi byskolens størrelse, og de fordele det giver. Samtidig giver vores beliggenhed omgivet af dejlige grønne områder og tæt på det lokale foreningsliv os nogle af landsbyskolens fordele. Hvad er Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Bryndum Skole som et godt sted at lære og et godt sted at være står stærkt i bevidstheden hos vore elever og skolens ansatte. Skolen vægter et højt fagligt niveau i undervisningen med stor opmærksomhed på den enkelte elevs tryghed og trivsel. Den seneste UMV viser, at vore elever trives og er glade for skolehverdagen. APV en for medarbejderne peger i samme retning. Der arbejdes målrettet med nye og anderledes metoder til organisering og ledelse af undervisningen og teamsamarbejdet. Fokus på god omgangstone kaldet Takt og Tone. Med særligt fokus på teamudvikling den faglige fundering, er der arbejdet med udvikling af teamstrukturer og mødeformer. Hertil kommer fortsat implementering af LP og CL. Andre aktiviteter På faglighedsmøder har SFO en haft fokus på faglig identitet og udvikling. Biblioteket gør en stor indsats for at være attraktiv i både undervisning og frikvartererne. 28

29 Undervisning og læring foregår både inde og ude. Vi benytter gerne gæstelærere til at bringe hverdagen og oplevelserne helt tæt på som her i projekt Affald, som vi deltog i. Vidste du at. Bryndum Skole i skoleåret 2012/13 forsøger at tilbyde frisk frugt & grønt i skoleboden. Skolen både har musikalsk forskole, kor, eget band og deltager hvert år i både skolefodbold og volleyturneringer. Skolens indsat for gode læseresultater fortsat vægtes højt og med gode resultater til følge. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 29

30 Danmarksgades Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Læsning i alle fag på alle klassetrin. Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Siden 08/09 har vi arbejdet på at gøre Danmarksgades Skole til en Læsefremmende skole, hvor læsning er en central og synlig del af skolens hverdag for elever, forældre og medarbejdere. I indeværende skoleår arbejder vi med følgende: Læsevejlederne kan deltage i fagudvalgsmøder. Læseprojekt (2.og 3. årgang). IT som værktøj i forbindelse med læsning. Læsevejlederne deltager i udarbejdelsen af skolens medieplan. Forældreinformation, læsevejlederne kan holde oplæg ved forældremøder. Ældre elever højtlæser for yngre elever, f.eks. i læseprojektet og i forbindelse med julelæsning. Læsebånd for alle skolens elever (undtagen 9. klassetrin). Klasselæsekonferencer (herunder vejledning af kolleger og gennemgang af børn med særlige behov med deltagelse af dansklærere samt evt. støttelærere). Eleverne fra klassetrin har ugentlige læsekontrakter med biblioteket. Læsevejleder uddannet. Der arbejdes bl.a. med læsefremmende aktiviteter og strukturer i forbindelse med Cooperative Learning. Vi evaluerer i overensstemmelse med trinmål og slutmål på de enkelte klassetrin på klasse læsekonferencerne. Klasserne testes efter særlig plan. Nationale læsetest og afgangsprøve. Resultater og tegn: Gode læseprøveresultater og afgangsprøver. Hyppig brug af læsevejlederne. Øget læselyst og øget udlån på biblioteket i forbindelse med Læsebånd og læseaftale. Siden 08/09 har der været sat fokus på Læsning i alle fag og faglig læsning på i alt 3 pædagogiske arrangementer, afholdt af skolens læsevejledere. Her er alle lærere blevet klædt på til at indtænke læsning i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i alle fag. Vi anser målene for at være nået. 30

31 5.a koncentreret om læseudvikling. Styrkeområde Styrke(r) På Danmarksgades Skole har vi en god og populær skolestart. Hvordan kan det ses? Det kan ses på, at rigtig mange forældre ønsker at skrive deres børn ind på Danmarksgades skole. Indsats over år Indsats i 2011/2012 I de senere år har vi gjort en særlig indsats med kontakt fra forældre til forældre. Skolebestyrelsen har kontaktet samtlige forældre på vores liste over kommende børnehaveklasseelever telefonisk og aftalt med dem, at de kom til vores informationsarrangement om skolestart og skoleforløb på Danmarksgades Skole. Det har vist sig over år at være en succes. I november 2011 havde vi det største informationsarrangement nogensinde og det var med til, at 44 elever blev indskrevet til vore børnehaveklasser. Denne indsats fortsætter vi. Det betyder også, at vi om 2 skoleår igen er en to-sporet skole på alle klassetrin. Endvidere er vores SFO blevet DGI-certificeret. 31

32 Andre aktiviteter - I skoleåret har næsten alle klasser arbejdet med Cooperative Learning. - Danmarksgades Skole har i skoleåret afsluttet arbejdet med skolens nye værdigrundlag: Professionalisme, Trivsel, Anerkendelse, og vi har fået udarbejdet en flot folder, der fortæller, hvad ordene betyder for elever, forældre og personale. - I forlængelse af dette har Danmarksgades Skole fået et nyt logo. - Vi har forberedt et matematikprojekt for klassetrin efter samme koncept, som læseprojektet for 2. og 3. klassetrin bygger på. Projektet gennemføres i 2 x 10 uger i skoleåret 2012/ Vi arbejder med AKT- kurser for alle medarbejdere med Jens Møller Andersen. - Vore læsevejledere har gennemført kursus for alle lærere om Faglig Læsning. F-eren får overrakt beviset på at være DGI-certificeret. Vidste du at. - Danmarksgades Skole har fået et nyt LOGO. - vores SFO blev DGI - certificeret den 22. juni Danmarksgades Skole nu er en Læsefremmende skole. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 32

33 Darum Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Værdigrundlag. Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Skabe sammenhæng mellem værdier og handling. Skolebestyrelsens bidrag til værdigrundlaget er færdigt. Personalet arbejder med handlinger, som understøtter værdierne. Arbejdet forventes færdigt og klar til vedtagelse i skolebestyrelsen i uge 41. Værdigrundlaget evalueres årligt i skolebestyrelsen og blandt personalet på PR-møde. Evalueringen tager udgangspunkt i overensstemmelsen mellem værdier og handlinger. At der opleves overensstemmelse mellem det vi gerne vil, og det vi gør. Værdigrundlagets overordnede temaer skal kunne genkendes i skolens hverdag. Derfor er det genstand for drøftelse på diverse møder samt et gennemgående tema for personalesamtaler. Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Det påregnes, at der opleves virkning i løbet af foråret 2013, og at der kan foretages en samlet vurdering af indsatsområdets virkning i juni Da dette indsatsområde er en kontinuerlig proces, vil der ikke være en egentlig slutevaluering, men en fortløbende evaluering og justering af værdier og handlinger.

34 Styrkeområde Hvad er Styrke(r) Hvordan kan det ses? Indsats over år Indsats i 2011/2012 Darum skole har markant gode resultater i læsning. Vurderet efter Esbjerg Kommunes interne læseundersøgelser samt nationale test er Darum Skoles læseresultater på årgang over rigtig gode og et pænt stykke over gennemsnittet. Læsehandleplan og vedvarende fokus på læsning som disciplin i alle fag. Der er en implementeret læsehandleplan, som bruges som udgangspunkt for årsplaner og generel tilrettelæggelse af det faglige indhold. I er linjen fra de foregående år fulgt. De aftalte tiltag fra de foregående år er gennemført med bl.a. læsebånd af 3x3 ugers varighed. Andre aktiviteter - Der påbegyndes arbejdet med at implementere LP som en naturlig del af teamsamarbejdet. - Der arbejdes på at indholdsbeskrive forventninger og indhold i teamsamarbejde. - Der arbejdes på en kommunikationsstrategi som en del af en samlet kommunikationspolitik. - Der arbejdes på et generelt løft af IT kompetencer samtidig med opgradering af maskinel. Vidste du at. Darum skole i samarbejde med klub, børnehave og dagplejere hvert år afholder en idrætsdag kaldet Børnefællesdagen? Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 34

35 Egekratskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde År 2 Den innovative skole fordybelsesuger 4 x 3 uger. Mål Handleplan Evalueringsplan Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Skolens slutevaluering Resultater Nåede vi målene? I 4 perioder à 3 uger afprøves på tværs af alle årgange organisations og læringsmodeller/metoder. Elev og lærerevaluering efter hver periode på alle trin. Pæd. Udvikling medvirker ved evalueringerne. Efter sidste periode med fordybelsesugerne var der tydelige tegn på, at eleverne selv inddrog en del af de lærte metoder og modeller, der var arbejdet med i løbet af året - specielt i 3., 4., 5. og 6. klasse Skolen opnåede de fastsatte mål med en række afprøvninger af uv. former og modeller. Erfaringerne fra fordybelsesugerne implementeres i projektets år 3 og år 4. Styrkeområde Styrke(r)? Udeskole året rundt i alle klasser i alle fag. Hvordan kan det ses? Udeskolen er en helt integreret del af skolens hverdag. Indsats over år Indsats i 2011/2012 Almindelig kursus og netværksdeltagelse i forhold til skolens udeskolekoordinator samt opbygning af materialesamling. Ingen særlige tiltag. Vidste du at. Egekratskolen startede i skoleåret 2011/12 en skak/lektiecafe op 1 time pr. uge børn møder frivilligt op hver uge for at være med. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 35

36 Fourfeldtskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Den inkluderende skole. Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Optimal læring for alle børn i et skabende læringsrum/ miljø. Gennem et styrket og forpligtigende teamsamarbejde med fokus på klasseledelse skabes og udbygges elevernes læring på både det faglige, sociale og personlige plan. Vi har et tæt samarbejde med PU, de ansatte og ledelsen og evaluerer i vores koordineringsudvalg. Elevernes undervisningsmiljøplan danner udgangspunkt for en løbende evaluering af elevernes trivsel. Resursecenter er etableret med lærere og pædagoger. Holddannelse i læsning på årgang etableret. Holddannelse i faglig læsning på 4. årgang. Inka (dynamisk holddannelse) i engelsk og matematik på både 7. og 8. årgang. I forbindelse med vores udviklingsprojekt Det forpligtende teamsamarbejde/klasseledelse laver skolen en brugerundersøgelse på forældre og lærere. Vi har nu som et resultat af samarbejdet med PU opstartet SOL/CL - Samarbejde Om Læring med klasseledelse (CL) også denne gang i et samarbejde med PU. Glade børn lærer bedst 36

37 Styrkeområde Styrke(r) Hvordan kan det ses? Skolen er kendt for, at børnene og forældrene værdsætter deres skole. Trygt og udviklende læringsmiljø. Skole-hjemsamarbejde præget af gensidig respekt og tillid. Resultaterne i elevernes undervisningsmiljøplan dokumenterer dette. Lavt elevfravær. Ingen hærværk på skolen/inventar m.m. Indsats over år Indsats i 2011/2012 Infomøder for forældre ved nye tiltag og forældredeltagelse i årets forskellige begivenheder. Kommunikationen - specielt den skriftlige - er intensiveret mellem skole og hjem. Der er lavet et skoleblad Fourfeldt News udkommer 4 gange årligt. De glade vindere af konkurrencen om navnet til det nye skoleblad Andre aktiviteter - Udvikling af læringscenter med særlig fokus på digital læsning. - Udvikling af lege i pauserne med særlig fokus på legepatrulje og sociale lege i et samarbejde med Gerlev Legepark der uddannes 2 pædagoger fra Børnehaven Nordalsparken, 2 pædagoger fra SFO og 2 børnehaveklasseledere fra skolen for at sikre den røde tråd i førskoleforløbet. Vidste du at. - Fourfeldtskolen inden for en meget kort periode har fået hele deres ledelsesteam på plads, som nu består af skoleleder Mogens Falk, viceskoleleder og pædagogisk leder Pernille Plantener, administrativ leder Kira B. Jensen og SFO-leder Torben V. Jørgensen. - der arbejdes med at indfase breddeidrætskole efter TeamDanmark-konceptet. Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau: Tilfredsstillende 37

38 Gredstedbro Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde Samarbejde om læring (SOL). Mål Handleplan Evalueringsplan Foreløbige resultater Slutevaluering Resultater Nåede vi målene? Øget motivation for opgaver. Bedre til samarbejde om opgaver. Mere elevinvolvering alle elever aktive i opgaveløsningen. I samarbejde med PU har vi lavet en procesplan i form af en kontrakt mellem Skolen og PU. Således har forløbet været: 1. Emnet SOL besluttet på et PR møde. 2. Pædagogisk opstartsarrangement 5 timer (PU). 3. Afprøvning og refleksion (lærerne og pæd.). 4. Opfølgning og fastholdelse 2 timer (PU). 5. Afprøvning og refleksion (lærerne og pæd.). 6. Opfølgning og fastholdelse 2 timer (PU). 7. Afprøvning og refleksion fortsætter i klasse/årgangsteam, samt på fasemøder. Spørgeskema udarbejdet af PU. Ud fra samtaler og klassebesøg kan vi se, at SOL bruges i udvalgte lektioner, kortere og længere perioder i undervisningen, ved forældremøder og interne møder. Skolen er endnu ikke nået i mål med projektet, da det er vores opfattelse, at arbejdsformen kan benyttes i endnu højere grad med gode resultater for at understøtte både undervisningsdifferentiering og inklusion. I skoleåret skal SOL opfriskes ved et ekstra opfølgnings- og fastholdelses arrangement. Vidste du at. - på mellemtrinet har alle elever 4 ugentlige idrætstimer. - der er indført bevægelsesmodul i ind skolingen. - der er etableret madordning for eleverne i klasse i Kongeåhallen. 38

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009 Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Indsatser, centralt... 9. Skolerne: Pædagogiske processer... 15

Indsatser, centralt... 9. Skolerne: Pædagogiske processer... 15 1 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 7 Indsatser, centralt... 9 Pædagogisk Udvikling.... 10 Skoletjenesten... 11 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 12 Læsning.... 13 Skolerne: Pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009

Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009 Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009 Sammenfatning af høringssvarene Generelt er kvalitetsrapporten blevet modtaget positivt og konstruktivt i bestyrelserne. Forvaltningen opfordrede

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Kvalitetsudvikling på skoleområdet Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret Troværdighed og professionalisme. Sammenhæng og helhed. Udvikling og forankring

Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret Troværdighed og professionalisme. Sammenhæng og helhed. Udvikling og forankring Årsrapport Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2011-2012 Troværdighed og professionalisme Sammenhæng og helhed Udvikling og forankring Synlighed og dokumentation Pædagogisk Udvikling - et konsulent team Fordeling

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6

Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010... 8 Pædagogisk Udvikling.... 10 Skoletjenesten... 11 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)...

Læs mere