Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5 I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg, have fået en abort samt at være udsat for trusler med våben. Denne fokus på udsathed og konkrete overgreb er i høj grad motiveret af resultaterne fra tidligere analyser på 15-årige anbragte (Lausten m.fl., 2015), der viste, at hver femte af de anbragte 15-årige (22 pct.) angav, at de havde været udsat for et overgreb (i bred forstand, dvs. denne definition indeholder fx også mobning) inden for det sidste halve år primært fra andre unge uden for anbringelsesstedet, men også fra voksne på og uden for anbringelsesstedet samt andre unge. Vi har derfor ønsket at undersøge nærmere, hvilke konkrete overgreb tidligere anbragte har oplevet, og i hvilket omfang overgrebene hænger sammen med karakteristika i forhold til anbringelsesforløb. Grundlaget for analyserne er SFI s forløbsundersøgelse af anbragte født i 1995 (AFU). Forløbsundersøgelsen inkluderer nogle af de allermest udsatte børn og unge i samfundet og belyser deres familievilkår og den indsats, der ydes. Der er tale om børn og unge, hvor samfundet opfatter deres opvækst i familien som så problematisk, at de ikke kan forblive i hjemmet, men anbringes uden for hjemmet igennem hele eller dele af deres barndom med henblik på at sikre dem en opvækst på lige vilkår med andre børn og unge. Lige fra den første dataindsamling har hensigten været at følge alle de børn fra 1995-årgangen, der i løbet af barndommen anbringes uden for hjemmet, gennem barndom, ungdom og ind i voksenlivet. Der er derfor gennemført dataindsamlinger, hvor børnene var 7, 11, 15 år og senest, da de var 18 år gamle. Datagrundlaget er

6 vokset fra årige børn, der i 2003 var eller havde været anbragt uden for hjemmet til årige, der alle har oplevet at være anbragt uden for hjemmet i kortere eller længere tid gennem deres barndom. De har alle fået tilbuddet om at deltage i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, og 42 pct. af dem har besvaret spørgeskemaet som 18- årige. Det er deres besvarelser, sammen med besvarelserne fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 (BFU, se Thomsen, 2016, for yderligere beskrivelse af data), der ligger til grund for dette notat. Her skal bemærkes, at udfaldet for en udsat gruppe, som tidligere anbragte er, ikke nødvendigvis kan sammenlignes direkte med udfald for en gruppe af unge, der er repræsentativt udvalgt blandt den danske befolkning af 18-årige. Udsatte unge har haft en meget anderledes opvækst end repræsentativt udvalgte unge. Vi vil derfor ikke kunne forvente, at udsatte og anbragte unge, selv med den rette indsats og støtte, vil kunne komme ned på samme lave udfaldsmål som repræsentative unge. Sammenligningerne i dette notat med BFU, som er repræsentativt for alle danske 18-årige, skal derfor kun bruges som en meget grov beskrivelse af de tidligere anbragtes udsathed. En anden sammenligning inden for gruppen af anbragte er mellem forskellige anbringelsesforløb, som de anbragte unge har været igennem. Baseret på de unges veje gennem anbringelsessystemet, dvs. hvor og hvornår de har været anbragt og alder ved første anbringelse, har vi konstrueret 8 typer af anbringelsesforløb, som vi inddeler de 18-årige tidligere anbragte i. De 8 typer af forløb er kort beskrevet i tabel 1.1. Metode, fremgangsmåde og typer af forløb er nærmere beskrevet i den kommende rapport om de 18-årige tidligere anbragte fra SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995.

7 I litteraturen er der variation i beskrivelsen af selvskade. De mest kendte former for selvskade er, når en person skærer i sig selv (cutting), brænder sig selv, slår hovedet mod eller med forskellige objekter, eller når en person hiver hår ud af hovedbunden. I nyere forskning er der enighed om, at det er vigtigt at adskille selvskadende adfærd fra at have intentioner om selvmord. Selvskadende adfærd skal således ikke betragtes som et ønske om at dø, men tværtimod som en coping-mekanisme, som den selvskadende anvender for at håndtere eller lindre negative følelser (Duffy, 2009; Klonsky, 2007; Møhl, 2006; Stanley m.fl., 2001). Selvskadende personer bærer ofte på traumatiske oplevelser fra barndommen eller andre følelsesmæssige og/eller sociale problemer. Den selvskadende adfærd er et forsøg på at håndtere disse følelser. For at undersøge om de unge i forløbsundersøgelserne har en bevidst selvskadende adfærd, er de blevet stillet følgende tre spørgsmål, både som 15-årige og ved seneste opfølgning som 18-årige: Har du inden for de seneste 4 uger tænkt på at skade dig selv eller på at begå selvmord? Har du inden for de sidste 4 uger forsøgt at skade eller såre dig selv? I hele dit liv, har du nogensinde forsøgt at skade eller såre dig selv? De tre spørgsmål følger DAWBA (the Development And Wellbeing Assessment), der er to separate, dybtgående spørgeskemaer med det formål at diagnosticere psykisk sygdom hos hhv. børn og unge i alderen 5-17 år og voksne fra 18 år og op. Hvis respondenten svarer Ja til bare 1 af de 3 spørgsmål, betegnes personen som værende i risikogruppen for bevidst selvskade. Selvskade blandt 15-årige blev analyseret i en tidligere rapport (Lausten m.fl., 2013), der viste, at 44 pct. af de anbragte 15-årige havde selvskadende adfærd, sammenlignet med 11 pct. af 15-årige i øvrigt. Tabel 1.2 viser, at andelen blandt 18-årige tidligere anbragte, der har bevidst selvskadende adfærd eller tanker om selvskade, stadig er på 44 pct.,

8 dvs. ikke er højere end den tidligere fundne andel blandt 15-årige anbragte. Til gengæld viser opdelingen på køn her, at det i langt overvejende grad er piger, der er bevidst selvskadende. 61 pct. af de tidligere anbragte piger angiver at være bevidst selvskadende eller at have haft tanker om selvskade, sammenlignet med 25 pct. af 18-årige piger i øvrigt. For tidligere anbragte unge har vi i figur 1.1 opdelt andelen, der er bevidst selvskadende, i forhold til både køn og anbringelsesforløb. Piger, der hovedsageligt har modtaget forebyggende foranstaltninger eller hovedsageligt har været i familiepleje, har markant lavere andel af bevidst selvskade (44-46 pct.), end piger, der har haft andre anbringelsesforløb. Det er især piger, der hovedsageligt har været på døgninstitution (75 pct.) eller har været anbragt tidligt, men derefter ikke fået nogen støtte (type 6, 79 pct.), der er bevidst selvskadende. I sammenhæng med en række spørgsmål om udsathed har vi spurgt, om de unge nogensinde har forsøgt selvmord (tabel 1.3). Mere end hver fjerde af alle anbragte unge (28 pct.) svarer, at de har forsøgt at tage deres eget liv. Blandt 18-årige i øvrigt har 5 pct. svaret, at de har forsøgt selvmord. Som ved selvskade er pigerne i særlig grad udsatte. Det viser sig her ved, at 40 pct. af alle tidligere anbragte piger har forsøgt selvmord, sammenstillet med 7 pct. af piger i øvrigt.

9 Vi har også analyseret andelen, der har forsøgt selvmord, i forhold til anbringelsesforløb. Andelen af tidligere anbragte, der har forsøgt selvmord, varierer betydeligt mellem de 8 typer af anbringelsesforløb (figur 1.2). Andelen, der svarer bekræftende på spørgsmålet, er størst for gruppen af tidligere anbragte, der har været anbragt på en døgninstitution. Her svarer 42 pct., at de har forsøgt at begå selvmord en eller flere gange. De laveste andele af unge, der har forsøgt selvmord, findes blandt unge, der har haft et anbringelsesforløb med tidlig familiepleje (19 pct.), og blandt unge, der hovedsageligt har været anbragt på socialpædagogiske opholdssteder (23 pct.). I de andre anbringelsestyper ligger andelen, der har forsøgt selvmord, på pct. Der er store forskelle mellem drenge og piger i forhold til, om de har forsøgt at begå selvmord. Pigerne fra alle anbringelsesgrupperne har i

10 signifikant højere grad forsøgt selvmord (figur 1.3). Den eneste undtagelse er blandt de drenge og piger, der har været i tidlig familiepleje, hvor der ingen forskel er mellem kønnene. I denne gruppe er der relativt få piger, der har forsøgt selvmord, i forhold til piger i de andre grupper. Særligt bekymrende er det, at unge, som har været anbragt på døgninstitution, har en klar overhyppighed i forhold til selvmordsforsøg. 3 ud af 4 piger, der hovedsageligt har været anbragt på en døgninstitution, har forsøgt selvmord (74 pct.), mens det samme gælder for 23 pct. af drengene. Ligeledes har piger med hovedsagelig forebyggelse i højere grad end piger fra andre typer af anbringelsesforløb forsøgt selvmord, nemlig over halvdelen af dem (55 pct.). I spørgeskemaet er de unge blevet spurgt, om de nogensinde er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget. Selvom der er stor forskel på en fuldbyrdet voldtægt og et voldtægtsforsøg, er begge hændelser er meget alvorlige. Vi kan imidlertid ikke skelne mellem disse to begivenheder grundet spørgsmålsformuleringen, så vi kan ikke endelige afgøre, hvor stor en andel der reelt er blevet voldtaget. Der er kun en lille andel af alle drenge (under 1 pct.), der angiver, at de har været forsøgt voldtaget eller er ble-

11 vet voldtaget. Tallene i tabel 1.4 og figur 1.4 er derfor kun baseret på pigernes svar omkring voldtægt og voldtægtsforsøg. Hver tredje pige, der har været anbragt (34 pct.), svarer, at hun mindst en gang i sit 18-årige liv har været udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt. For piger i øvrigt gælder det, at 6 pct. af dem har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Sammenholder vi pigernes besvarelser med typen af anbringelsesforløb, ser vi samme store forskel mellem typerne som ved selvmordsforsøg.

12 Næsten halvdelen af de unge piger, som har været anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, angiver, at de er blevet forsøgt voldtaget eller voldtaget (47 pct.), mens knap halvdelen af piger, der har haft hovedsagelig forebyggelse (43 pct.), og piger, der tilhører typen Little n Late (41 pct.) har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Piger, der har været i tidlig familiepleje, er den gruppe af tidligere anbragte piger, hvor færrest har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg (23 pct.). Vi anser det for bekymrende, at hver tredje tidligere anbragte pige har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Det er endnu mere bekymrende, at næsten halvdelen af alle pigerne, der har været anbragt på et socialpædagogisk opholdssted, har haft disse oplevelser. Selv for de anbringelsesgrupper, der har den laveste andel af piger, som har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, er det stadig omkring 1 ud af 5 piger, der har oplevet en voldtægt eller et voldtægtsforsøg. Vi har dog ikke mulighed for at fastslå, om voldtægten, eller voldtægtsforsøget, er sket før eller efter anbringelsen. Det er muligt, at voldtægten eller voldtægtsforsøget er sket før anbringelsen og hænger sammen med faktorer, der har ført til anbringelsen, hvormed anbringelsen bliver en beskyttende faktor. Uagtet hvordan forløbet har været, er det en høj andel af tidligere anbragte piger, der har været udsat for overgreb. Vi har ligeledes spurgt pigerne, om de har fået en abort (tabel 1.5). At få en abort er ikke kun en direkte konsekvens af en evt. voldtægt, men kan også være en konsekvens af et liv med usikker sex. I denne sammenhæng medtager vi abort som endnu en indikation af udsathed. Tidligere anbragte piger har i langt højere grad i en alder af 18 fået en abort (18 pct.), sammenlignet med piger i øvrigt.

13 En anden form for udsathed er, hvis man bliver truet med kniv, skydevåben eller anden form for våben (tabel 1.6). Mere end hver fjerde af de tidligere anbragte unge (27 pct.) har været udsat for at blive truet med en kniv, et skydevåden eller lignende. Det samme gælder kun for 7 pct. af unge i øvrigt. Der er samlet set statistisk signifikant forskel mellem de anbragte drenge og piger, hvor hver tredje tidligere anbragt dreng (34 pct.) er blevet truet med et våben i sammenligning med hver femte tidligere anbragte pige (20 pct.). Disse andele er ligeledes langt større end andelen af drenge og piger i øvrigt, der har blevet truet med våben. Opdelt på type af anbringelsesforløb (figur 1.5) har tidligere anbragte unge, der hovedsageligt har været anbragt på en døgninstitution (37 pct.), på socialpædagogisk opholdssted (36 pct.), eller som hovedsageligt har fået forebyggelse (33 pct.), oftest været udsat for trusler med våben. Her svarer 1 ud af 3 tidligere anbragte bekræftende. Derimod er det i mindre grad de unge, der har været anbragt i familiepleje, enten i tidlig (17 pct.) eller i sen familiepleje (16 pct.), der har været ude for denne form for trusler. Der er da heller ingen statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper af unge, der har været i familiepleje, ligesom der ingen signifikante forskelle er mellem unge fra døgninstitutioner, unge fra socialpædagogiske opholdssteder og unge med hovedsagelig forebyggelse.

14 Der er særligt forskelle inden for gruppen af drenge og gruppen af piger, når man opdeler dem på anbringelsesforløb (figur 1.6). Drengene, der har været anbragt på et socialpædagogisk opholdssted eller har haft hovedsagelig forebyggelse, er med andele på henholdsvis 43 pct. og 42 pct. i højere grad blevet truet end de øvrige tidligere anbragte drenge. Derimod har drengene, som har været anbragt i sen familiepleje (19 pct.) eller tidlig familiepleje (25 pct.), i mindre grad været udsat for denne type trusler. Også pigerne, som har været anbragt i sen (13 pct.) eller tidlig familiepleje (11 pct.), har været mindre udsat for denne type trusler. For pigernes vedkommende er denne typer trusler primært gået ud over dem, der har været anbragt på døgninstitutioner, hvor 38 pct. har været udsat for trusler med våben.

15 Tidlig og sen familiepleje skærmer muligvis anbragte mod at blive udsat for trusler med kniv, skydevåben eller lignende. En anden forklaring kan være, at børn og unge i familiepleje har andre karakteristika end de øvrige anbragte og i mindre grad er tilbøjelige til at komme i miljøer, hvor man udsættes for trusler. Vi kan endvidere ikke afgøre, hvornår truslerne har fundet sted, og det er således ikke muligt at undersøge, om de unge er blevet truet inden, efter eller mellem anbringelser. Analyserne i dette notat viser, at tidligere anbragte unge lever et mere udsat liv end andre unge. Når vi, via de unges egne besvarelser, kan påvise, at unge tidligere anbragte i langt højere grad end unge i øvrigt har været udsat for konkrete alvorlige hændelser i form af bevidst selvskade (34 pct.), selvmordsforsøg (28 pct.), voldtægt/voldtægtsforsøg (34 pct. af pigerne) og trusler med våben (27 pct.), giver dette også anledning til at overveje, hvorvidt det sociale hjælpesystem formår at beskytte denne gruppe af unge tilstrækkeligt. Som nævnt kan vi ikke afgøre, hvor og hvornår hændelserne har fundet sted. Det kan være før, under og/eller efter en anbringelse, på anbringelsesstedet eller andre steder, og der kan være flere end et tilfælde. Muligvis kan nogle hændelser have bidraget til

16 anbringelsen. Det, vi hæfter os ved, er blot, at der er en meget bekymrende overhyppighed på disse udsathedsindikatorer, som giver anledning til at overveje, om der er tiltag, der kan reducere udsatheden hos denne gruppe af børn og unge ligegyldigt om overgrebene finder sted under anbringelsen, hvor de unge er i det offentliges varetægt, eller på tidspunkter, hvor de unge ikke er anbragt. Når vi i forløbsundersøgelsen blandt anbragte unge født i 1995 spørger ind til alvorlige konkrete hændelser i de unges liv, ser vi, at det især er de anbragte drenge, der har været udsat for trusler med kniv, skydevåben eller lignende, mens det i altovervejende grad er pigerne, der er bevidst selvskadende, har forsøgt selvmord eller har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Vi finder endvidere nogle sammenhænge med anbringelsesforløb, hvor resultaterne i et overordnet perspektiv peger på, at de unge, der har været anbragt i familiepleje, har været mindre udsatte i forhold til disse alvorlige hændelser. Dette giver os ikke nogen information om, hvorvidt familiepleje er en bedre anbringelsesform end institutionsanbringelse, da det i andre analyser er påvist, at der er markant stor forskel på børn og unge, der anbringes i familiepleje, og børn og unge, der anbringes i andre anbringelsesforløb. Det giver os derfor ikke mulighed for at vurdere, om det er unge i bestemte anbringelsesforløb, der i højere grad bliver udsat for en bestemt risikoeksponering. Eller om det snarere handler om, at det er unge med risikoeksponering, der ender i bestemte anbringelsesforløb, hvilket er højst sandsynligt. Resultaterne giver således anledning til overvejelser om (yderligere) forebyggelse, men også til (yderligere) overvejelser om, hvordan man bedst hjælper de unge, hvor man ikke har kunnet forebygge. Der bør være ekstra opmærksomhed på, om der er adækvate støtte- og behandlingstilbud til de unge, der har været udsat for overgreb, samt om de unge får talt med nogen om deres oplevelser.

17 Duffy, D.F. (2009): Self-Injury. Psychiatry, 8(7), s Klonsky, E.D. (2007): The Functions of Deliberate Self-Injury: A Review of the Evidence. Clinical Psychology Review, 27(2), s Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen (2013): Anbragte 15- åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:07. Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T. Bengtsson (2015): Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. København: København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:42. Møhl, B. (2006): At skære smerten bort: en bog om cutting og anden selvskadende adfærd. København: PsykiatriFonden. Stanley, B., M.J. Gameroff, V. Michalsen & J. Mann (2001): Are Suicide Attempters who Self-Mutilate a unique Population?. The American Journal of Psychiatry, 158(3), s Thomsen, J.P. (red.) (2016): Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:18.

SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK

SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK ARBEJDSNOTAT SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK KIRSTINE KARMSTEEN KØBENHAVN 2016 SELVSKADE BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og unge 2016 SFI Det

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 KRIMINALITET BLANDT UNGE OG VOKSNE, DER HAR MISTET EN FORÆLDER I BARNDOMMEN

Læs mere

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 At opleve en forælders død i løbet af barndommen er associeret med en lang

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Selvskade i den danske befolkning August 2015

Selvskade i den danske befolkning August 2015 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 3520 0446 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Monitoreringsrapport MST

Monitoreringsrapport MST Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

ANBRAGTE BØRNS LÆRING

ANBRAGTE BØRNS LÆRING Til Egmontfonden Dokumenttype Notat Dato April, 2012 ANBRAGTE BØRNS LÆRING PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT SOM BARN ELLER UNG Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet

Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet Jeanette Østergaard Forskningsleder, Ph.d. SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER RAPPORT FRA TREDJE DATAINDSAMLING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AF ANBRAGTE BØRN FØDT I 1995 15:42 METTE LAUSTEN SIGNE FREDERIKSEN RIKKE FUGLSANG OLSEN ALVA ALBÆK

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets

Læs mere

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8

Læs mere

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT FRIVILLIGRAPPORTEN 216-218 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup, Ph.d. Forskernetværket for seksuelle overgreb mod børn 4.9.2017 Disposition 1. Formål og baggrund for undersøgelse 2. Metode 3. Omfang

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere