Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017"

Transkript

1 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Udvikling i de offentlige finanser til Skøn for de offentlige finanser sammenlignet med regeringen Udvikling i den strukturelle offentlige saldo mod Strukturelle saldo budgetlovens metode Strukturelle saldo bottom-up metoden Finanseffekten Vurdering af udgiftslofter Vurdering af overholdelse af finanspolitiske målsætninger

3 1 Indledning Dette baggrundsnotat dokumenterer talgrundlaget til fremskrivningen af de offentlige finanser i kapitel I.4 i Dansk Økonomi, forår Talgrundlaget til konjunkturvurderingen i kapitel I.2 og I.3 i Dansk Økonomi, forår 2017 er dokumenteret i Baggrundsnotat til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår Afsnit 2 beskriver udviklingen i de offentlige finanser frem mod 2025, hvor der også sammenlignes med regeringens skøn i Danmarks Konvergensprogram 2017 (KP17). Den offentlige saldo er knap ½ pct. af BNP bedre i 2025 i denne prognose end i KP17. Forskellen dækker over en lang række modsatrettede forhold. En forklaring på den bedre saldo er, at den gennemsnitlige arbejdstid forudsættes at stige, hvor den antages uændret i KP17. Stigningen i arbejdstiden forbedrer saldoen med ca. ¼ pct. af BNP. I afsnit 3 redegøres for udviklingen i den strukturelle saldo frem mod Formandsskabet for de Økonomiske Råd beregner den strukturelle saldo efter to metoder og udviklingen på baggrund af begge metoder beskrives i afsnittet. Den strukturelle saldo beregnet efter budgetlovens metode skal være mindre end ½ pct. af BNP på det tidspunkt hvor finanslovsforslaget fremlægges. Derudover beregnes den strukturelle saldo også efter en bottom-up metode, som udviser væsentligt større underskud på den korte bane. Den forskellige udvikling i de to metoder afspejler blandt andet, hvordan rentefradraget i personskatterne håndteres i beregningen af den strukturelle saldo. I afsnit 4 beskrives finanseffekten. Der skønnes en kontraktiv finanseffekt på ca. -¼ pct. af BNP i alle årene frem mod Dette skal primært ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse vurderes at stige væsentligt mere end den offentlige beskæftigelse. Afsnit 5 redegør kort for de kommunale, regionale og statslige udgiftslofter i regnskaberne for Der har været et betydeligt mindreforbrug i kommunerne og staten på service- og driftsudgifter i I regionerne viser regnskaberne et forbrug, som omtrent svarer til udgiftsloftet. Som led i budgetloven er formandskabet for Det Økonomiske Råd tildelt rollen som finanspolitisk vagthund. Dette indebærer blandt andet, at formandsskabet skal vurdere den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, den strukturelle saldo og hvorvidt de vedtagne udgiftslofter overholdes i regnskabet og i planlægningsfasen. I afsnit 6 redegøres for formandskabets samlede vurderinger af de finanspolitiske målsætninger, som alle vurderes overholdt i Dansk Økonomi, forår

4 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025 Skønnene for de offentlige finanser tager udgangspunkt i konjunkturprognosen samt forudsætninger om den vedtagne finanspolitik, herunder finansloven for 2017, den vedtagne skattelovgivning og øvrige politiske aftaler, herunder konsekvenserne af Tryghed om boligbeskatningen fra maj 2017, jf. boks 1. Boks 1 Fremskrivningsprincipper Fremskrivningen af de offentlige finanser tager udgangspunkt i vedtagen politik. Det vil i praksis sige, at der indarbejdes den gældende lovgivning på skatteområdet, udgiftslofter og overførselssatser. Derudover indarbejdes indgående politiske aftaler også selvom de endnu ikke er udmøntet i lov. Centrale forudsætninger: I årene følger realvæksten i det offentlige forbrug regeringens skøn fra KP17. Fra 2021 og frem forudsættes det offentlige forbrug at følge et demografi- og velstandsreguleret forløb, hvilket forudsætter en vækstrate på ca. 1¼ pct. årligt. I 2017 forudsættes de offentlige investeringer at følge regeringens skøn fra KP17 nominelt. Niveauet for investeringerne følger således finansloven for 2017 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Fra 2018 følger investeringerne et beregningsteknisk forløb, hvor K/Y-forholdet holdes omtrent konstant. Indkomstoverførslerne fremskrives med afsæt i de gældende regler vedtaget af folketinget. Det indebærer blandt andet, at en række overførselsindkomster mindrereguleres i forhold til satsreguleringsprocenten i perioden frem til 2023 som følge af skattereformen fra Provenuet af skatter og afgifter fremskrives med udgangspunkt i de lovbestemte satser. Det forudsættes således, at nominalprincippet for en række punktafgifter fastholdes også efter 2020, da Folketinget ikke har besluttet at ophæve nominalprincippet for disse punktafgifter. Der er indarbejdet indgåede politiske aftaler, der endnu ikke er vedtaget ved lovgivning. Det gælder aktuelt aftalen om udvikling af Nordsøen, Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF, 22. marts 2017 og Tryghed om boligbeskatningen, maj Den offentlige saldo har i årene efter tilbageslaget i 2008 udvist underskud. I takt med forbedringen af konjunkturerne, stigninger i beskæftigelsen og en moderat vækst i det offentlige forbrug er det løbende underskud på saldoen gradvist blevet reduceret, så underskuddet udgør 0,9 pct. af BNP i 2016, jf. tabel

5 Tabel 1 Faktiske offentlige indtægter og udgifter Pct. af BNP Personskatter a) 25,2 25,2 25,2 25,3 25,2 24,8 Selskabsskat ekskl. Nordsø 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,2 Pensionsafkastbeskatning 1,6 0,4 0,7 0,9 0,8 1,1 Nordsøindtægter 0,1 0,2 0,2 0,1 0,1 0,3 Afgifter b) 16,3 16,0 16,2 16,1 16,1 15,9 Øvrige indtægter 5,1 5,1 5,3 5,3 5,2 5,0 Indtægter i alt c) 50,8 49,4 50,0 50,0 49,8 49,4 Offentligt forbrug 25,5 25,2 25,1 25,1 25,0 24,8 Offentlige investeringer 3,6 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 Indkomstoverførsler 17,4 17,3 17,1 16,9 16,8 16,3 Øvrige udgifter 4,9 4,6 4,6 4,8 4,5 4,3 Udgifter i alt c) 51,2 50,4 50,0 50,1 49,5 48,8 Primær saldo -0,4-1,0 0,0 0,0 0,2 0,6 Nettorenteindtægter -0,5-0,2-0,2-0,2-0,1-0,2 Offentlig saldo -0,9-1,3-0,2-0,2 0,1 0,4 a) Personskatter omfatter kildeskatter herunder ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag, husholdningernes vægtafgift og andre personlige indkomstskatter, som omfatter beskatning af kapitalpension. b) Posten omfatter blandt andet grundskyld. c) Indtægter og udgifter i alt er ekskl. renter. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger. I årene frem mod 2025 ventes en gradvis forbedring af de offentlige finanser. Forbedringen af de offentlige finanser drives primært af, at indkomstoverførslerne vurderes at aftage som andel af BNP frem mod 2025, mens indtægterne vurderes at holde en næsten konstant andel af BNP fra På indtægtssiden ventes der forholdsvise lave indtægter fra PAL-beskatningen i de førstkommende år, da rentenormaliseringen vil reducere afkastet i pensionskasserne, men frem mod 2025 ventes PAL-beskatningen at blive normaliseret fra det skønnede lave niveau i Det trækker i retning af at styrke de offentlige finanser. Derimod vurderes det, at personskatterne vil falde lidt frem mod Faldet i personskatterne dækker over to modsatrettede forhold. På den ene side trækkes personskatterne op af, at det forventes, at lønsummen vil vokse lidt hurtigere end nominelt BNP frem mod Det skyldes, at der er forudsat en normalisering af lønkvoten, der aktuelt er lavere end det vurderede strukturelle niveau. På den anden side reduceres personskatterne af rentenormaliseringen. De stigende renter medfører, at - 5 -

6 husholdningerne får stigende renteudgifter og derigennem et stigende rentefradrag, hvilket mindsker indtægterne fra personskatterne. Når de offentlige udgifter vurderes at vokse i et langsommere tempo end BNP frem mod 2025, hænger det i vid udstrækning sammen med den gradvise forhøjelse af tilbagetrækningsalderen i de kommende år. Den stigende tilbagetrækningsalder medfører, at den samlede strukturelle beskæftigelse og dermed BNP stiger forholdsvis meget frem mod Samtidigt vil den højere tilbagetrækningsalder reducere udgifterne til overførselsindkomster, da færre personer vil have retten til at modtage folkepension eller efterløn. Endvidere blev det i forbindelse med skattereformen i 2012 besluttet, at en række overførselsindkomster skal mindrereguleres i forhold til satsreguleringsprocenten i perioden frem til 2023, hvilket yderligere trækker i retning af at mindske overførselsindkomsterne som andel af BNP. 2.1 Sammenligning af skøn for de offentlige finanser med regeringen I Dansk Økonomi, forår 2017 er der generelt forventet en højere BNP vækst frem mod 2025 i forhold til KP17, jf. tabel 2. Som en konsekvens af den højere BNP-vækst er væksten i det private forbrug også højere i nærværende prognose, mens det private forbrug som andel af BNP i 2025 er omtrent på linje med KP17. Den højere BNP-vækst mod 2025 afspejler blandt andet, at arbejdstiden stiger i denne prognose, hvor arbejdstiden er uændret i KP17. Stigningen i arbejdstiden forbedrer den offentlige saldo med ca. ¼ pct. af BNP. Dertil kommer en væsentligt højere produktivitetsvækst, som dog ikke vurderes at have nævneværdige konsekvenser for forskellen. Tabel 2: Nøgletal vedrørende den makroøkonomiske prognose Dansk Økonomi, forår 2017 BNP (realvækst, pct.) 2,1 2,1 2,2 1,8 2,2 Privat forbrug (realvækst, pct.) 2,2 2,4 2,4 2,5 2,6 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 0,8 1,0 1,0 0,4 1,3 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) 32,7 27,0 24,2 14,0 13,6 Ændring i ledighed (1.000 pers.) -2,0-1,5-1,1-0,5-0,2 Danmarks Konvergensprogam 2017 BNP (realvækst, pct.) 1,5 1,7 1,7 2,0 1,4 Privat forbrug (realvækst, pct.) 1,8 2,0 2,0 2,1 2,1 Offentligt forbrug (realvækst, pct.) 0,8 1,0 1,0 0,4 1,2 Ændring i beskæftigelse (1.000 pers.) 28,7 25,6 19,2 23,5 12,8 Ændring i ledighed (1.000 pers.) -5,1-1,1 1,9 1,0 0,1 Anm.: Kolonnen dækker over den gennemsnitlige vækstrate eller ændring fra 2020 til Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og egne beregninger

7 Den offentlige saldo vurderes at være bedre frem mod 2020 end vurderet af regeringen i Danmarks Konvergensprogram 2017, jf. tabel 3. Den bedre saldo skyldes, at indtægterne vurderes noget højere i alle år og særligt i 2018 og 2019, mens udgifterne er lidt højere som andel af BNP i 2019 og I Dansk Økonomi, forår 2017 er der indarbejdet konsekvenserne af boligaftalen Tryghed om boligbeskatningen, hvilket ikke er tilfældet i KP17. Der er således taget højde for, at ejendomsværdiskatten og grundskylden bliver lavere i 2025 som følge af aftalen, samt at der i 2019 sker en engangstilbagebetaling til ejendomme, hvor der er betalt skat af for høje vurderinger. Uden boligaftalen ville overskuddet udgøre 0,6 pct. af BNP i Tabel 3: Den offentlige saldo Pct. af BNP Dansk Økonomi,forår 2017 Offentlig saldo -1,3-0,2-0,2 0,1-0,2 0,4 Nettorenter -0,2-0,2-0,2-0,1-0,1-0,2 Indtægter i alt 49,4 50,0 50,0 49,8 49,6 49,4 Udgifter i alt 50,4 50,0 50,1 49,5 49,6 48,8 Danmarks Konvergensprogram 2017 Offentlig saldo -1,9-0,9-1,2 0,0 0,1-0,1 Nettorenter -0,2-0,2-0,2-0,2-0,2-0,3 Indtægter i alt 49,0 49,2 48,6 49,1 49,2 49,0 Udgifter i alt 50,6 49,9 49,6 49,0 48,8 48,8 Forskel Offentlig saldo 0,6 0,8 1,0 0,2-0,3 0,4 Nettorenter 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 Indtægter i alt 0,4 0,8 1,5 0,6 0,4 0,5 Udgifter i alt -0,2 0,1 0,5 0,5 0,7 0,1 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og Dansk Økonomi, forår I 2025 vurderes det, at saldoen vil udvise et overskud på ca. 0,4 pct. af BNP, mens regeringen vurderer, at der vil være et underskud på 0,1 pct. af BNP. Forskellen i 2025 dækker over, at udgifterne vurderes at udgøre stort set den samme andel af BNP, mens indtægterne vurderes at være ca. 0,5 pct. højere i denne fremskrivning end vurderet af regeringen. Kildeskatterne ventes at give et lidt højere provenu. Det dækker blandt andet over, at det ventes, at lønsummen vokser lidt hurtigere som andel af BNP i Dansk Økonomi, forår - 7 -

8 2017 end i KP17, jf. tabel 4. Derudover er rentefradraget mindre i Omvendt er der taget højde for effekterne af forliget Tryghed om boligbeskatningen, hvilket har reduceret ejendomsværdiskatten, der indgår i kildeskatterne. Afgifterne vurderes at blive lidt mindre i 2025 end i KP17, hvilket skal ses i lyset af, at der i Dansk Økonomi, forår 2017 er taget højde for, at der kommer lidt lavere indtægter fra grundskyld som følge af forliget Tryghed om boligbeskatningen. Øvrige indtægter udgør en lidt højere andel af BNP, end det er tilfældet i KP17 i Dette afspejler, at vurderingen af det langsigtede niveau for andre løbende overførsler fra privat til offentlig sektor er lidt højere, mens vurderingen af kapitaloverførsler fra privat til offentlig sektor er lidt mindre negativ end i KP17. Det er yderst vanskelige at forudsige det langsigtede niveau for disse indtægter, og forskellen på 0,2 pct. af BNP skal ses i det lys

9 Tabel 4: Offentlige indtægter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2017 Indtægter i alt 49,4 50,0 50,0 49,8 49,6 49,4 Direkte skatter, heraf 28,3 28,6 28,9 28,6 28,6 28,5 Kildeskatter 20,0 20,0 20,0 19,8 19,7 19,5 Pensionsafkastskat 0,4 0,7 0,9 0,8 0,9 1,1 Øvrige 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 7,9 Afgifter 16,0 16,2 16,1 16,1 16,0 15,9 Andre skatter 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,3 Øvrige indtægter 4,7 4,9 4,9 4,8 4,7 4,7 Danmarks Konvergensprogram 2017 Indtægter i alt 49,0 49,2 48,6 49,1 49,2 49,0 Direkte skatter, heraf 28,0 28,1 27,6 28,4 28,3 28,2 Kildeskatter 19,9 19,9 19,8 19,7 19,6 19,3 Pensionsafkastskat 0,2 0,3 0,2 1,1 1,1 1,1 Øvrige 7,9 7,9 7,6 7,6 7,6 7,7 Afgifter 16,2 16,3 16,2 16,1 16,1 16,1 Andre skatter 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Øvrige indtægter 4,5 4,6 4,5 4,4 4,5 4,5 Forskel Indtægter i alt 0,4 0,8 1,5 0,6 0,4 0,5 Direkte skatter, heraf 0,3 0,5 1,2 0,2 0,2 0,4 Kildeskatter 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Pensionsafkastskat 0,1 0,3 0,7-0,3-0,2 0,0 Øvrige 0,1 0,1 0,4 0,4 0,3 0,3 Afgifter -0,2-0,1-0,1 0,0-0,1-0,1 Andre skatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige indtægter 0,3 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og Dansk Økonomi, forår I 2025 er vurderingen udgifterne som andel af BNP stort set ens, men der er forskelle på fordelingen af underposterne, jf. tabel 5. Efter 2020 fremskrives både de offentlige forbrugsudgifter og de offentlige investeringer med udgangspunkt i beregningstekniske principper. I denne fremskrivning reduceres det offentlige forbrug som andel af BNP fra 2020 til 2025, mens de offentlige investeringer er omtrent uændrede. I KP17 øges de offentlige forbrugsudgifter, mens de offentlige investeringer reduceres

10 I 2020 skyldes de højere udgifter primært lidt højere udgifter til overførselsindkomster. Det dækker over, at lønningerne stiger mere end BNP som følge af normaliseringen af lønkvoten. Dette indebærer, at satsreguleringen af overførselsindkomsterne vurderes lidt højere end i KP17. Tabel 5: Offentlige udgifter Pct. af BNP Dansk Økonomi, forår 2017 Udgifter i alt 50,4 50,0 50,1 49,5 49,6 48,8 Offentligt forbrug 25,2 25,1 25,1 25,0 25,0 24,8 Offentlige investeringer 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Indkomstoverførsler 17,1 16,9 16,8 16,7 16,7 16,3 Subsidier 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 1,5 Øvrige udgifter 2,8 2,8 3,1 2,8 2,9 2,8 Danmarks Konvergensprogram 2017 Udgifter i alt 50,6 49,9 49,6 49,0 48,8 48,8 Offentligt forbrug 25,4 25,2 25,2 25,0 25,1 25,2 Offentlige investeringer 3,5 3,4 3,4 3,3 3,3 3,2 Indkomstoverførsler 17,1 16,7 16,5 16,3 16,3 16,1 Subsidier 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 Øvrige udgifter 2,8 2,8 2,7 2,8 2,6 2,7 Forskel Udgifter i alt -0,2 0,1 0,5 0,5 0,7 0,1 Offentligt forbrug -0,2-0,1-0,1 0,1 0,0-0,4 Offentlige investeringer 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 Indkomstoverførsler 0,0 0,2 0,2 0,4 0,4 0,1 Subsidier 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 0,0 0,0 0,4 0,0 0,2 0,1 Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017 og egne beregninger

11 3 Den strukturelle offentlige saldo Den faktiske offentlige saldo er et veldefineret begreb, der er beskrevet i internationale manualer til opgørelsen af stillingen for de offentlige finanser. Den faktiske saldo vil imidlertid svinge væsentligt fra år til år. Det skyldes, at en lang række af de offentlige indtægter og udgifter afhænger af konjunkturudviklingen, fx er der typisk færre skatteindtægter under en lavkonjunktur, da beskæftigelsen er lav, samtidigt er der flere udgifter til dagpenge. For at kunne vurdere den underliggende udvikling på de offentlige finanser er der således behov for at rense for disse kortvarige udsving. Det gøres ved at opgøre den såkaldte strukturelle saldo. Modsat den faktiske saldo er der ikke en klar international standard for, hvordan den strukturelle saldo skal opgøres. Den strukturelle saldo kan opgøres på flere forskellige måder og det er ikke entydigt, hvilken metode der er den bedste. Formandskabet for De Økonomiske Råd opgør den strukturelle saldo på to forskellige metoder. Dels opgøres den strukturelle saldo efter en bottom-up metode, som er en metode udviklet i DØR. Derudover opgøres saldoen efter en top-down metode, som er den der gælder i forhold til budgetloven. For en nærmere beskrivelse af de to metoder se boks

12 Boks 2 To metoder til opgørelse af strukturel saldo Formandskabet for De Økonomiske Råd foretager to forskellige beregninger af den strukturelle saldo. Den ene metode er udviklet af De Økonomiske Råd sekretariat og følger en disaggregeret tilgang. Den anden metode er udarbejdet af Finansministeriet og følger en mere aggregeret tilgang. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, jf. Dansk Økonomi, efterår Budgetlovens metode (top-down) Efter budgetlovens metode beregnes den strukturelle saldo ved at rense den faktiske saldo ( ) for konjunktursituationen. Det sker ved at fratrække et konjunkturgap ( ) ganget med en budgetelasticitet ( ), som er ca. ¾. Herudover korrigeres for en række særlige poster ( ), hvor der særskilt fastlægges et strukturelt niveau ( ). Det drejer sig blandt andet om Nordsøindtægterne og indtægterne fra PAL-skatten. Herudover foretages en række korrektioner for andre midlertidige forhold ( ). = ( ) Budgetelasticiteten er udtryk for, hvor følsomme de offentlige finanser er overfor konjunkturudsving. Konjunkturgappet er et vægtet gennemsnit af BVT- og beskæftigelsesgap og er et udtryk for, hvor meget den nuværende konjunktursituation afviger fra en normal situation. Bottom-up Beregningen af den disaggregerede strukturelle saldo tager udgangspunkt i afgrænsningen af de offentlige udgifter og indtægter i den makroøkonomiske model SMEC. I beregningen bestemmes et strukturelt niveau for de enkelte udgifter og indtægter. Den strukturelle saldo ( ) fås som de strukturelle indtægter fratrukket de strukturelle udgifter tillagt de strukturelle nettorentebetalinger ( ): = Strukturel saldo budgetlovens metode Den strukturelle saldo ifølge top-down metoden i budgetloven udviser i alle årene fra 2014 til 2017 et underskud på over eller tæt på ½ pct. af BNP, der er grænsen for det maksimalt tilladte underskud i budgetloven, jf. tabel

13 Grænsen i budgetloven skal overholdes når finanslovsforslaget for det kommende år fremlægges i august måned. Ved formandskabets vurderinger af finanslovsforslagene for det efterfølgende år i efterårsrapporterne har grænsen været overholdt. Vurderingen af den strukturelle saldo er efterfølgende blevet svækket. I 2018 ventes et underskud på 0,2 pct. af BNP. Dette er på linje med regeringens vurdering i KP17. Det dækker dog over forskellige forhold, der trækker i hver sin retning. De strukturelle indtægter fra Nordsøen vurderes at blive lavere end vurderet af regeringen. Modsat vurderes en lidt højere beskæftigelse i timer, og et lidt højere privat forbrug som andel af BNP at forbedre saldoen. Mindre forskelle i vurderingen af det offentlige forbrug og de offentlige nettorenteudgifter giver kun begrænsede forskelle i opgørelsen af den strukturelle saldo frem mod Tabel 6: Strukturel saldo - budgetlovensmetode Pct. af strukturelt BNP De Økonomiske Råd -1,4-0,5-0,5-0,6-0,2 0,1 0,3 Finansministeriet -1,0-0,6-0,2-0,5-0,2-0,1 0,0 Forskel -0,4 0,1-0,3-0,1 0,1 0,1 0,3 Bidrag til forskel: Beskæftigelse inkl. timer 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,3 0,3 Privat forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 Offentlig forbrug og investeringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1 Offentlige nettorenter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nordsøindtægter -0,3-0,4-0,4-0,3-0,2-0,1 0,1 Øvrige forhold -0,3 0,3 0,0 0,2 0,1-0,1-0,1 Anm.: Øvrige forhold dækker blandt andet over offentlige renteudgifter, strukturelle ændringer i øvrigt f.eks. ændringer i den strukturelle lønkvote og skift i de relative priser på offentligt varekøb og investeringer i forhold til den generelle prisudvikling. Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2017, Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger. 3.2 Strukturel saldo bottom-up metoden Den strukturelle saldo opgjort med afsæt i en bottom-up metode udviser et underskud på 1,7 pct. af BNP i både 2016 og 2017, jf. tabel 7. Det strukturelle underskud på den korte bane er dermed væsentligt større, hvis opgørelsen tager udgangspunkt i bottom-up metoden end top-down metoden. Når de to metoder giver forskellige resultater, afspejler det en forskellig vurdering af midlertidige og strukturelle forhold, herunder er konjunkturrensningen af de offentlige udgifter og indtægter forskellig i de to metoder. Det er vanskeligt at dekomponere

14 forskellene i udviklingen baseret på de to metoder fuldstændigt. En hovedforklaring på forskellene vurderes dog at være håndteringen af rentefradraget i de to metoder, jf. nedenfor. Udviklingen i den strukturelle saldo efter bottom-up metoden kan beskrives med udgangspunkt i de strukturelle indtægter og udgifter. De strukturelle indtægter vurderes at udgøre en nogenlunde konstant andel af BNP fra 2016 til Personskatterne giver et nogenlunde konstant strukturelt provenu, hvor det faktiske provenu ventes at falde gradvist frem mod 2025, jf. tabel 1 ovenfor. De strukturelle personskatter i 2016 og 2017 følger en normalforrentning for skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. I beregningen af de strukturelle indtægter fra personskatter tages der højde for, at renten aktuelt er meget lav, hvilket medfører, at det faktiske rentefradrag er væsentligt lavere end det strukturelle rentefradrag. Dette er medvirkende til, at de strukturelle personskatteindtægter er mindre end de faktiske i 2016 og I beregningen af den strukturelle saldo på en top-down metode tages udgangspunkt i det faktiske rentefradrag. Tabel 7: Strukturelle indtægter og udgifter Pct. af strukturelt BNP Personskatter a) 24,8 24,5 24,7 24,8 24,7 24,8 Selskabsskat ekskl. Nordsø 2,3 2,3 2,3 2,2 2,2 2,2 Pensionsafkastbeskatning 1,3 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 Nordsøindtægter 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,3 Afgifter 16,4 16,3 16,4 16,2 16,2 15,9 Øvrige indtægter 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Indtægter i alt b) 50,2 49,6 49,8 49,6 49,5 49,4 Offentligt forbrug 25,7 25,3 25,2 25,1 24,8 24,8 Offentlige investeringer 3,5 3,5 3,4 3,3 3,3 3,4 Indkomstoverførsler 17,6 17,5 17,2 17,0 16,9 16,3 Øvrige udgifter 4,7 4,6 4,6 4,5 4,5 4,3 Udgifter i alt b) 51,5 50,9 50,4 50,0 49,5 48,8 Primær saldo -1,3-1,3-0,6-0,4 0,0 0,6 Nettorenteindtægter -0,4-0,3-0,3-0,2-0,2-0,2 Offentlig saldo -1,7-1,7-0,9-0,6-0,2 0,4 a) Personskatter omfatter kildeskatter herunder ejendomsværdiskat, arbejdsmarkedsbidrag, husholdningernes vægtafgift og andre personlige indkomstskatter, som omfatter beskatning af kapitalpension. b) Indtægter og udgifter i alt er ekskl. renter. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank og egne beregninger

15 Forbedringen af den strukturelle saldo frem mod 2025 afspejler primært finanspolitik og reformer. Den diskretionære finanspolitik skønnes at bidrage til en gradvis stramning af finanspolitikken frem mod Det afspejler blandt andet en relativ beskeden vækst i de offentlige udgifter set i forhold til væksten i strukturel BNP. Derudover vurderes stigningen i den strukturelle beskæftigelse at forbedre den strukturelle saldo med 0,2 pct. af BNP årligt i 2017 til 2019 og med 0,1 pct. af BNP i de efterfølgende år. Samlet set ventes den strukturelle saldo ved bottom-up metoden at blive forbedret forholdsvist hurtigt frem mod 2020, som følge af diskretionær finanspolitik og allerede vedtagne reformer, der styrker beskæftigelsen. Efter 2020 sker forbedringen af saldoen i et langsommere tempo frem mod 2025, jf. tabel 8. Stigningen i beskæftigelsen afspejler primært Tilbagetrækningsreformen, hvor pensionsalderen stiger forholdsvist kraftigt frem mod 2025, hvorfor den strukturelle beskæftigelse stiger, samtidig med at antallet af personer på indkomstoverførsel stiger mindre end ellers. Samtidigt mindrereguleres en række overførselsindkomster frem mod 2023 som følge af skattereformen fra 2012, hvilket reducerer de samlede udgifter til overførselsindkomster. Tabel 8 Årlige ændringer i den strukturelle saldo a) Pct. af strukturelt BNP Strukturel saldo -1,7-1,7-0,9-0,6-0,2 0,4 År-til-år udvikling 0,0 0,7 0,3 0,4 0,1 Heraf bidrag fra: Diskretionær finanspolitik -0,2 0,2 0,2 0,2-0,1 Strukturel beskæftigelse mv. 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 Nordsø -0,2-0,1 0,0 0,0 0,0 PAL-skat, skattepligtige renter mv. 0,2 0,1 0,0 0,1 0,0 Strukturel forbrugskvote 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Offentlige rentebetalinger 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 Øvrige forhold -0,1 0,2-0,3-0,1 0,0 a) 2025-søjlen angiver den gennemsnitlige årlige ændring i den strukturelle saldo i perioden fra 2020 til Anm.: Diskretionær finanspolitik dækker over effekten af ændrede satser, ændringer i offentlig beskæftigelse mv. Bidraget er knyttet til de såkaldt direkte provenuer, der indgår i beregningen af finanspolitikkens aktivitetsvirkninger (finanseffekten). Strukturel beskæftigelse mv. dækker over reformvirkninger og demografisk betingede ændringer i strukturel arbejdsstyrke og ledighed samt antal indkomstoverførselsmodtagere. Øvrige forhold dækker over strukturelle ændringer i øvrigt, herunder eksempelvis ændringer i den strukturelle lønkvote, ændringer i den trendmæssige gennemsnitlige arbejdstid og skift i den relative pris på offentligt varekøb og investeringer i forhold til den generelle prisudvikling

16 4 Finanseffekter Den etårige finanseffekt beskriver den førte finanspolitiks bidrag til BNP-væksten det første år. Finanspolitik i denne sammenhæng er defineret som diskretionære politiske beslutninger, der direkte påvirker de offentlige udgifter og indtægter. Finanseffekten beskriver forskellen mellem den planlagte finanspolitik og et finanspolitisk neutralt forløb. Den neutrale finanspolitik kan defineres på flere måder. I formandskabet for De Økonomiske Råds definition af neutral finanspolitik gælder, at et neutralt forløb for indkomstskatter, arbejdsmarkedsbidrag og selskabsskatter forudsætter, at satser og fradrag er uændrede. Mens definitionen af et neutralt forløb for det offentlige forbrug er, at det offentlige varekøb følger udviklingen i strukturelt BNP, mens den offentlige løn følger den private løn og antallet af offentligt beskæftigede følger udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse. Behandlingen af den offentlige beskæftigelse i et neutralt forløb afviger fra Finansministeriets definition, hvor det neutrale forløb forudsætter uændret offentlig beskæftigelse. I den aktuelle situation med en stigende strukturel privat beskæftigelse vil det umiddelbart medføre, at den samme vækst i det offentlige forbrug vil give en mere positiv finanseffekt hos Finansministeriet end hos formandskabet for De Økonomiske Råd. Finanspolitikken er svagt kontraktiv i hele perioden frem mod Det er særligt udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter, der dæmper aktiviteten, jf. tabel 9. Det skyldes primært, at udviklingen i den offentlige beskæftigelse stiger langsommere end den strukturelle private beskæftigelse frem mod

17 Tabel 9 Finanseffekter Udgifter i alt 0,1-0,4-0,4-0,4-0,3-0,2-0,3 heraf offentligt forbrug 0,0-0,2-0,4-0,3-0,1-0,2-0,3 offentlige investeringer 0,2-0,1 0,0 0,0-0,1 0,0 0,0 indkomstoverførsler 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 øvrige -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter i alt 0,1-0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 heraf personlige skatter 0,0-0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 selskabsskat 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 boligskatter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 punktafgifter 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 øvrige 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Finanseffekt i alt 0,2-0,4-0,4-0,2-0,3-0,2-0,3 Anm.: Den etårige finanseffekt angiver finanspolitikkens aktivitetsvirkning målt som finanspolitikkens vækstbidrag til BNP, sammenholdt med en situation med neutral finanspolitik i forhold til året før. Der er ingen større planlagte skatteændringer i perioden, der giver sig udslag i en væsentlig aktivitetspåvirkning. Den målte finanseffekt af de personlige skatter er ganske vist svagt ekspansiv i 2017, men det skyldes diverse forskydninger, der beregningsmæssigt giver anledning til en svagt positiv finanseffekt. Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger. 5 Vurdering af udgiftslofter Som led i budgetloven har formandskabet fået til opgave at vurdere, hvorvidt de vedtagne udgiftslofter overholdes i regnskabet og i planlægningsfasen. Regnskaberne for 2016 viser, at såvel stat, kommuner som regioner overholder de fastlagte udgiftslofter. Faktisk er der samlet set et væsentligt mindreforbrug i forhold til det planlagte. Derved fortsætter tendensen fra de senere år, hvor de offentlige delsektorer bruger mindre end planlagt. Finansministeriet har orienteret Finansudvalget om, at det statslige delloft for driftsudgifter er 5,5 mia. kr. lavere end udgiftsloftet, og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 4,6 mia. kr. lavere end udgiftsloftet, jf. aktstykke nr. 76 fra 8. maj De regionale regnskaber for 2016 er meget tæt på, men under udgiftsloftet for I 2016 udviser kommunernes regnskaber et mindreforbrug på serviceudgifterne i forhold til udgiftsloftet på 3 mia. kr. Det bemærkes dog, at kommunerne har et

18 merforbrug på anlægsudgifterne på 2 mia. kr. Anlægsudgifter er ikke omfattet af udgiftslofter. Der var særligt umiddelbart efter indførelsen af sanktioner i 2011 en tendens til, at en stor del af kommunerne havde et mindre forbrug. Der var en tendens til, at mindre forbruget de seneste år var blevet mindre. Dette gælder dog ikke for 2016, jf. figur 1. Figur 1 Antal kommuner med mer- og mindreforbrug Mindre end -2,5-2,5 til 0 0 til 2,5 Større end 2, Anm.: Figuren viser antallet af kommuner med et merforbrug (udgifter I regnskab større end budget) hhv. et mindreforbrug (budgetterede udgifter større end regnskab). De budgetterede udgifter er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændringer i medfør af DUT mv. Disse korrektioner er skønsmæssigt fordelt på de enkelte kommuner via befolkningsandele. I 2013 er budgettet endvidere korrigeret for aftalen mellem regeringen og KL om at veksle 2 mia. kr. fra service til anlæg. Denne korrektion er fordelt på de enkelte kommuner via årets budgetandele. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger. Det vurderes endvidere, at budgetterne for 2017 overholder de vedtagne udgiftslofter. 6 Vurdering af overholdelse af finanspolitiske målsætninger Som led i budgetloven er formandskabet for Det Økonomiske Råd tildelt rollen som finanspolitisk vagthund. Ifølge loven om Det Økonomiske Råd har formandskabet fået til opgave at vurdere den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser og den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo. Formandskabet skal også vurdere, om

19 de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger, og om de vedtagne udgiftslofter overholdes. De finanspolitiske målsætninger vurderes at være overholdt. Den strukturelle saldo som opgjort efter budgetlovens metode vurderes at være -0,2 pct. af BNP i 2018 og derved overholde grænsen i budgetloven. Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med en betydelig usikkerhed, hvilket betyder, at nedjusteringer i vurderingen af f.eks. den strukturelle beskæftigelse kan medføre, at budgetlovens grænse bliver brudt. Regeringen har en målsætning om balance på den offentlige saldo i I denne prognose skønnes et strukturelt overskud på 0,3 pct. af BNP i 2020, hvorfor også denne målsætning vurderes overholdt. Den faktiske saldo vurderes at blive svækket i 2017 til -1,3 pct. af BNP, men der er fortsat en rimelig afstand til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Fra 2018 ventes den faktiske saldo at blive forbedret, og der forventes en betydelig margin til 3 pct. grænsen. Den faktiske saldo kan dog svinge væsentligt fra år til år f.eks. som følge af meget lave PAL-skatter eller et pludseligt opstået konjunkturtilbageslag. Finanspolitikken vurderes overholdbar, jf. kapitel II i Dansk Økonomi, forår Udgiftslofterne vurderes overholdt i regnskabet for 2016 og budgettet for

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Strukturel saldo tæt på ½ pct.- grænsen i 2017 De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Finanspolitiske rammer i Danmark Rolle som finanspolitisk vagthund Vurdering afspejler ikke 2025-plan De finanspolitiske rammer i Danmark er blandt andet

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter

Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. april 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 29. januar 2016

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2019 teknisk fremsættelse

Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2019 teknisk fremsættelse Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2019 teknisk fremsættelse August 2015 Opdateret 2020-forløb, august 2015: Grundlag for udgiftslofter 2019 teknisk fremsættelse Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere