CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Transkript

1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel Holte vil det være muligt at forlænge ruten mod Hørsholm Kommune I Københavns Kommune har ruten et fælles forløb med Øresundsruten mellem Svanemøllen Station og Indre by Det fælles forløb er beskrevet i notatet om Øresundsruten Figur 1 Gammel Holte ruten vist med orange streg er en af radialruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg Rudersdal Kommune, 5,5 km Ruten mellem Gl Holte og Nærum går på separate stier relativt tæt på vestsiden af Helsingørmotorvejen og med cykelstiforbindelse til byområdet Trørød øst for ruten Ruten mellem Nærum og kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk går i et mere bugtet forløb på separat sti gennem grønne områder og skov frem til Mølleåen ved kommunegrænsen

2 2 / 14 Lyngby-Taarbæk Kommune, 5,4 km I Lyngby-Taarbæk Kommune går ruten på separate stier mellem Mølleåen og Lundtofte Mellem Lundtofte og Fortunen tæt på Klampenborgvej går ruten på enkeltrettede stier forbi DTU langs trafikveje i et meget åbent gaderum Mellem Klampenborgvej og Jægersborgvej ved kommunegrænsen til Gentofte går ruten på en separat sti og en lokalvej relativt tæt på Helsingørmotorvejen Ruten har fra Jægersborgvej en forbindelsesrute mod Lyngby til Birkerødruten Gentofte Kommune, 6,2 km I Gentofte Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs trafikveje tæt på S-togslinjen (Hillerødbanen) mellem Jægersborgvej og kommunegrænsen til København lige syd for Hellerup Station Gaderummet langs strækningen er relativt åbent med åben lav bebyggelse, men i den sydligste del er der en rimelig tæt randbebyggelse Ruten har fra Jægersborgvej en forbindelsesrute mod syd til Birkerødruten langs Lyngbyvejen Københavns Kommune, 1,7 km I Københavns Kommune går ruten på enkeltrettede stier langs en trafikvej mellem kommunegrænsen til Gentofte Kommune og mødet med Øresundsruten lige nord for Svanemøllen Station Gaderummet er åbent med S-togsbanen på den ene side og åben bebyggelse på den anden side Rutens tilgængelighed og potentiale Gammel Holte ruten er en radialrute i nettet af cykelsuperstier og supplerer Øresundsruten i at give cyklister i Helsingørfingeren tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet I den sydlige del giver ruten en dækning med en maskevidde på under en km Ruten forbinder byområderne Gammel Holte, til dels Trørød, Nærum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Jægersborg, til dels Gentofte, Hellerup og København Undervejs passerer ruten relativt tæt på Nærum Station (lokalbane) og meget tæt på stationerne Jægersborg, Gentofte, Bernstorffsvej, Hellerup og Svanemøllen (de to sidst nævnte er knudepunktsstationer) på S-togsnettet I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af for-

3 3 / 14 skellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Gammel Holte ruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Gammel Holte ruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er ca pendlere, heraf knap 4300 cykelpendlere, inden for Gammel Holte rutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 950 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 22 procent flere cykelpendlere Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter

4 4 / 14 Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Rudersdal 5,5 km kr kr Lyngby- Tårbæk 5,4 km kr kr Gentofte 6,2 km kr kr København 1,7 km kr kr Total 18,8 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Rudersdal Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen til at sikre stikrydsninger med trafikveje og udvide de relativt smalle dele af stien, hvor der også færdes mange fodgængere i de rekreative grønne områder I den ideelle løsning kan stierne udvides flere steder for yderligere at forbedre fremkommeligheden I Lyngby-Taarbæk Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen ligesom i Rudersdal Kommune at udvide og forbedre de dele af de separate stier, som i dag er ret smalle Desuden indgår forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder som elementer for at forbedre fremkommeligheden i basis løsningen I den ideelle løsning kan forbedringerne ved busstoppesteder og i signalkryds styrkes for yderligere at forbedre fremkommelighed og tryghed I Gentofte Kommune dækker udgifterne til forbedringer i basis løsningen især signalkryds og busstoppesteder for at øge fremkommeligheden I den nordlige del, hvor der skabers forbindelse til Birkerød ruten dækker udgifterne desuden forbedringer i form af bedre belysning i og gennem tunneller under motorvejen Forbedringerne i den ideelle løsning går hovedsageligt på, at cykelstierne på sigt kan udvides til en bredde på min 2,5 m, som giver bedre plads til både hurtige og langsommere cyklister Stierne er i dag relativt smalle på ca 2 m I Københavns Kommune er udgifterne i basis løsningen relativt små og består i at forbedre tryghed og komfort ved at føre cykelstien niveaufrit forbi en række sideveje Strækningen har i dag en relativt smal sti på ca 2 m og i den ideelle løsning udvides stierne for at give bedre plads til både hurtige og langsommere cyklister Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne

5 5 / 14 indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Rudersdal 5,5 km kr kr Lyngby- Tårbæk 5,4 km kr kr Gentofte 6,2 km kr kr København 1,7 km kr kr Total 18,8 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed Fremkommelighed I Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner vil forbedringer af den separate sti inkl den forbedrede afmærkning og skiltning give et nyt samlet tilbud med en god fremkommelighed I Gentofte og Københavns kommuner vil forbedringerne bestå i en række mindre forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre m længere på samme tid En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningerne, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men der er store variationer på de separate stier i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner Rutens delstrækninger i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner forløber i en blanding af skov og

6 6 / 14 åbne grønne områder med mange visuelle indtryk, og nærmere gennemgang kan evt skabe mere udsyn og forøge rutens herlighedsværdi Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv kan naturligt placeres tæt på de stationer, der passeres samt ved knudepunkter, feks syd for DTU ved mødet med Birkerødruten Ruten forløber på en kort delstrækning i Rudersdal Kommune meget tæt på Helsingørmotorvejen foran støjskærmen, hvilket giver et højt støjniveau På størstedelen af den separate sti forløber ruten i fredelige omgivelser langt væk fra trafikveje I Gentofte og Københavns kommuner forløber ruten langs trafikveje med biler i døgnet, hvilket naturligvis giver støj Gaderummet er rimelig bredt og åbent, hvilket giver relativ lille eksponering for luftforurening Udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 20'erne, pendlerafstand mellem Østerbro i København og DTU Lundtofte ca 12 km, bruger forbindelsesrute mellem Klampenborgvej og Lyngbyvejen: Der mangler lys når man kører under motorvejen fra DTU ind mod byen Kan være ubehageligt at køre der, da man ikke kan se hvor man kører Udsagn fra testpendler efteråret 2010, kvinde i 30'erne, pendlerafstand mellem Lyngby og København ved Rigshospitalet ca 10 km, bruger forbindelsesrute mellem Klampenborgvej og Lyngbyvejen: Der er steder, hvor man skal holde tungen lige i munden for at være sikker på at følge stien Især mellem Jægersborg Station og IKEA (Lyngbyvejen), hvor man kører igennem et lille boligområde Strækningen mellem Klampenborgvej og Jægersborgvej er ikke særlig god Det er en forholdsvis smal cykelsti, taget i betragtning af hvor mange der færdes der, som både skal ind mod byen og ud til DTU Omkring rideskolen skal man også holde øje med fodgængere, heste og biler Sikkerhed og tryghed På trafikvejsstrækningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune er der registreret 11 ulykker med cyklister i perioden For Gentofte Kommune er tallet 16 og for Københavns Kommune er tallet 8 cyklistulykker Det må forventes, at dette antal kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer På delstrækningerne i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk på de separate stier vil en udvidelse af stierne i den ideelle løsning give en større trafikal tryghed for både fodgængere og cyklister

7 7 / 14 Gammel Holte rutens forløb vist på kort Rutens forløb i Rudersdal Kommune mellem Øverødvej og kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk

8 8 / 14 Rutens forløb i Lyngby-Taarbæk Kommune fra kommunegrænserne til Rudersdal til lige syd for Klampenborgvej

9 9 / 14 Rutens forløb i sydligste del af Lyngby-Taarbæk og nordlige del af Gentofte Kommune til Bernstorffsvej Station

10 10 / 14 Rutens forløb i sydlig del af Gentofte og i Københavns Kommune frem til det fælles forløb med Øresundsruten ved Svanemøllen Station

11 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Rudersdal Elleslettegårdsvej (Gøngehusvej) - Skodsborgvej 4200 Hele strækningen, i dag 2,5-3 m Sideudvidelse separat sti Nyt signal ved stikrydsning af Øverødvej vej 1 Stitunnel Nyt signal ved stikrydsning af vej Skodsborgvej Krydsning af andre stier nord for Skodsborgvej og Prioritering af cykelsti ved ved Egebakkevej krydsning af vej Hele strækningen, i dag under 2,5 m Sideudvidelse separat sti Skodsborgvej - Langebjerg 420 Langebjerg (Sandbjerg sti) - Skoven 310 Hele strækningen Hastdæmp foranstalt 310 Ny dobbeltrettet separat sti

12 12 / 14 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Ved Langebjerg Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Langebjerg (ad Sandbjerg Sti, Mølleåstien) - kommunegrænsen 556 Hele strækningen i dag under 2,5 m bred Sideudvidelse separat sti Adskil cyklister og fodgængere Lyngby-Tårbæk Hele strækningen med græsrabat Hele strækningen i Skilte og afmærkning langs Rudersdal Kommune ruten Kommunegrænse - Nymøllevej Hele strækningen i dag ca sti 700 2,5 m bred Sideudvidelse separat sti Adskil cyklister og fodgængere Hele strækningen med græsrabat Hele strækningen Ny belysning Prioritering af cykelsti ved 2 stikryds krydsning af vej Bump eller steler ved stiudmunding 1 Nyt signal ved stikrydsning af vej Nymøllevej stiudmunding Nymøllevej sti - Lundtoftegårdsvej - Klampenborgvej(Lyngbygårdsvej) ud af 10 busstop Fremrykket busstoppested Klampenborgvej(Lyngbygårdsvej) - Jægersborgvej/kommunegrænse 1150 Jægersborgvej (mellem kommunegrænse og Lyngby Hovedgade, forbindelsesrute til Birkerødrute) 850 Lundtoftevej,Lundtofteparken, Lyngbygårdsvej Rævehøjvej, Anker Engelundsvej Ved stikryds på strækningen Lokalvej ved Rideskole, krydsende fodgængere mv I basis løsning prioritering ud for rideskole Ideel løsning hastighedsdæmpning på hele strækningen Hele strækningen i dag ca 2 m bred Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 3 Detektering af cyklister i signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej Nyt signal ved stikrydsning 60 af vej Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej 1 Hastdæmp foranstalt sti (< 0,5 m)

13 13 / 14 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning 6 ud af 6 busstop ellign) 6 Fremrykket busstoppested Cykelsignal, nedtælling for Detektering af cyklister i Jægerborgvej cyklister ellign 1 signalanlæg Hele strækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune Skilte og afmærkning langs ruten Gentofte Jægersborgvej - Lyngbyvejen (forbindelsesrute til Birkerødruten) 1000 Mod syd: Ørnegårdsvej, 2* stikryds Mod nord: Ved Stadion/rampestrækninger Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej Ved rideskole, forlængelse Kommunegrænse/ Jægersborgvej (Helsingørmotorvejen) - Jægersborg Alle Jægersborg Alle - Bernstorffsvej Bernstorffsvej - Gersonsvej af sti forbi rideskole Ny dobbbeltrettet separat sti sti (< 0,5 m) Sydlig del mod syd I tunneller Ny belysning Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 2 Fremrykket busstoppested ud af 2 busstop 2*Motorvejsrampe, Jægersborg Allé Ibstrupvej * 2 Hele strækningen 2900 Gentoftegade, Adolphsvej 8 sideveje Hele strækningen i dag ca 2 m bred Gentoftegade, Bernstorffsvej, ny sti ved højresvingsbane ud af 4 busstop Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 3 Detektering af cyklister i signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej sti (< 0,5 m) Cykelsignal, nedtælling for Detektering af cyklister i cyklister ellign 2 signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej sti (< 0,5 m) Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 4 Fremrykket busstoppested

14 14 / 14 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Ingeborgvej, Charlottenlundvej Ingen niveauforskel ved sidevej Til Gersonsvej Cykelshunte for højresving Hele strækningen i dag ca 2 m bred sti (< 0,5 m) Tranegårdsvej - Hellerupvej 880 I dag afkortet cykelsti, Gersonsvej Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Gersonsvej, Duntzfelts Allé, Hellerupvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 3 Detektering af cyklister i signalanlæg sideveje Ingen niveauforskel ved sidevej Hele strækningen i dag ca 2 m bred sti (< 0,5 m) Hellerupvej - kommunegrænsen Detektering af cyklister i sig- Cykelsignal, nedtælling for 250 Callisensvej nalanlæg 1 cyklister ellign Hellerupgårdsvej Ingen niveauforskel ved sidevej Hele strækningen sti (< 0,5 m) København Hele strækningen i Gentofte Kommune Kommunegrænsen v Ryvangs Alle - Ryvangs Alle/Strandvejen Hele strækningen i Københavns Kommune sideveje Hele strækningen i dag knap 2 m bred Skilte og afmærkning langs ruten Ingen niveauforskel ved sidevej sti (< 0,5 m) Skilte og afmærkning langs ruten