STUDIEORDN ING for. Kultur- og. sprogmodestudier. lnternationa[ udviklingsst 1ier CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. og sprogmodestudier udviklingsst 1ier lnternationa[ Kultur- og STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforlob 3.4 Speciale 4. UddanneLsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/tramelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannetser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kultur- og sprogmødestudier udgør fag i og Internationale udviklingsstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for inden for Kultur- og Sprogmødemødestudiers samt Internationale Udviklingsstudiers genstandsfelter, teorier og metode med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for NGOer, kommuner, ministerier, analyse- og rådgivningsvirksomheder, højskoler, museer, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser, samt at løse kulturmødefagtige og internationale udviklingsfaglige analyse- og formidlingsopgaver i flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor. Kandidaterne vil være kvalificeret tit beskæftigelse i jobs hvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsretevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og internationale udviklingsfagtige felter. Kombinationskandidatuddannetsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannel.se. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 KompetenceprofiL Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier giver den studerende følgende kom petencer: Viden: Viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og gtobalt Viden om forskellige teoretiseringer af kutturbegrebet og anatytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis. Empirisk viden om problemstittinger, der vedrører ftersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstiltinger håndteres af forskellige relevante aktører. Teoretisk og praktisk indsigt i processer relateret tit utighed og udvikling i det gtobate syd samt deres samspil med politiske, kulturelle, sociale og økonomiske forhold. Færdigheder: Kandidaten kan anvende de to fags videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse at probtemstittinger retateret til kulturelle og forskelle, ligheder og fælteskaber samt til internationale udviklings processer. Kandidaten kan indsamte, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs af flerkutturetle og ftersprogtige kontekster på tværs af sprogskettet engelsk/dansk Kandidaten kan arbejde tværfagligt med inddragetse at teorier og metoder fra andre samfunds- og kutturvidenskaber i analyser af fterkutturetle probtemstittinger Kan formidle forskningsbaseret viden om kutturmoder og internationale udviklingsprocesser på tværs at sprogskettet engelsk/dansk. Færdigheder til at kunne gennemføre kvantitative og kvalitative analyser, evatueringer og vurderinger af forskellige dansk og internationale samfundsmæssige, politiske, institutionelte eller organisatoriske tittag, aktiviteter eller praksisformer, i forhold tilsigtede og utitsigtede effekter at disse tittag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det udviktingsfagtige og kutturmødefagtige område. Kompetencer: 3

4 Kan, på tværs af sprogskellet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen af samfundsfaglige såvel som kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner og udviklingsprocesser i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst Kan projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante analyserammer i konkrete opgaver relateret til sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fællesskabskategorier gør sig gældende. Kompetence til selvstændigt at udvikle, igangsætte, facilitere, varetage og gennemføre opgaver (feks. sagsbehandling, formidling, evaluering, analyse, projektledelse, koordination mf) i offentlige, private og selvejende institutioner, organisationer og virksomheder i relation til det kulturmødefaglige og internationale udviklingsfaglige område 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Internationale udviklingsstudier hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and International Development Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorp5tiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Uddannelseselementer for Internationale udviklingsstudier hører under censorkorpset for internationale udviklingsstudier. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgorelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbe ken dtgø relsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studleelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesfortøb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 SpeciaLe Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i speciatet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAGI FAGI FAG2 FAG2 5 ECTS io ECTS 5 ECTS 10 ECTS FAG 2 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tit studieptanlægning, anbefales følgende studiefor[øb: 1. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Vatgkursus C, D eder E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 2. semester (Internationale Udvik[ingsstudier): Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 3. Semester (KuLtur- og Sprogmødestudier samt Internationale Udvik[ingsstudier) Kultur- og sprogmødestudier: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Vaigkursus C, D eder E (5 ECTS) Internationale udviklingsstudier: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Vatgkursus: Metodekursus I (5 ECTS) Valgkurserne C, 0 og E må hver kun tages maksimalt én gang i Løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). 4. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier): Speciale i Kultur- og Sprogmødestudier (30 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på 1. semester (i stedet for kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier) eller på 3. semester på Kultur- og 6

7 ligesom forholder Sprogmødestudier eller på 3. semester på Internationale Udviklingsstudier. Der kan i løbet af kandidatuddannetsen kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder Uddanne[seselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: 6. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS). Der kan i løbet af kandidatuddannelsen kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Tt i e Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og globaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmoder. 7

8 Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser at tid, sted og rum. Kompetence Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at forskellige udlægninger at globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse at magtforhotd og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter at globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne ertaringer i den nutidige globale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg at sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen at fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; trivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og tænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan torskellige udlægninger er torankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at torstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale sketsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger at, hvordan den tysisk-materielle, geogratiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indtlydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det eftertølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som trie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der torelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende torberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform.. tekster, men ogsa tormuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager torm som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætn ing tor deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform Det anbetales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, ettersom de er tæt indbyrdes forbundne, Forsiden til den skriftlige opgave skal være udtyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skrittlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formuterer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: reterenceliste udtyldt torside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdstortegnelse. 8

9 eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige efterårssemestre) og august (forårssemestre) Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamenssprog. kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus deres i praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen januar i (ved har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Læringsudbytte/ Kompetencer epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til videnskabelig validitet, epistemologi, ontotogi, ideologi, agens etc. modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såel som til socialt, sprogligt betingede og / eller medieskabte socialt, medieret) samt forskellige opfattelser af magtpositioner/ tværs at relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til hoveddiskussioner. Viden og at mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser af magtpositioner politik og kultur i det globale nord og syd. bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, globalisering og lokalisering. koloniatisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til ECTS-normering 5 LCTS Type Obligatorisk kursus Undervisningssprog Dansk eller Enge[sk Seneste ændring 1. september 2016 sprogmødestudier) Tit e B. Ku[tur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (Kultur- og Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk,. Identificere, forsta og analysere, hvordan forskellige teorier optræder Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på evt, på tværs af magtbetonede sprogskel. og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, bedømmelseskriterier. relationer og af mobilitet/rodfæstethed. hvor der indgår forskellige opfattelser at tid, sted og rum (historisk, Færdigheder Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler tilladt. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. 9

10 globaliserings-og lokatiseringsprocesser projektformuteringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontotogiske rammer. Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globate orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer at nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange tit kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele at verden? Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmat og kommentarer til tekst og p roble mfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, ftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skat være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne tit at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet Prøveform i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skat forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den 10

11 .. studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriate, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilting. Materialet skat være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrive[sen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eder færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestud ler) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Læringsudbytte/ Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og bedømmelseskriterier problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder 11

12 forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige.,. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro b lemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstitlinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform. Gruppepreve eller individuel prøve Individuel prøve. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referencetiste, udfyldt forside; ekskl, mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end.. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. 12

13 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobiliteter (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/ foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, bedømmelseskriterier. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og akterer i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetence identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier at mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der torelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte tinde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemtelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. 13

14 og Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den obligatoriske forside tit besvarelsen skat være udfyldt korrekt og omfangskrav tit besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skat indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: reterenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnetse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation at kulturelle og /etter sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen Læringsudbytte/ mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser af bedømmelseskriterier magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. 14

15 Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Prøveform I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)madeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranettora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og pro blemfelte r. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk... Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning at et vatgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Projekt Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS (KuLturog Sprogmødestudier) Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab tit og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter af relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og retiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komptekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kompetencer forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. sam teo 16

17 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer problembaseret projektarbejde, skat de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvatgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider i i En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl, mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl. mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere 17

18 tre kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme lses kriterier Overordnet indhold Praktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebs[iggørelse af kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanatytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefagtighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs. videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) 18

19 L Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvva[gte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: i studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs at sprogsketlet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Individuel eller gruppe Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nogle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål Formålet med andet semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udviklingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabelige 19

20 diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfaglige område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion til Internationale Udviklingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med utigheder og udviklingsprocesser gennem to obligatoriske kurser og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale UdvikLingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fælleskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus i Teori i Internationale Udvik[ingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus I (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type S-normering NY: Teori indenfor International.e Udviktingsstudier (Course fri Theory in International Development Studies) (Internationale Udvi klingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for Internationale Udviktingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt Færdigheder Færdigheder i at sammenligne og analysere kerne bidrag til den akademiske litteratur via læsning af originale tekster Færdigheder i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden af, og anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Læringsudbytte/ Færdigheder i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og bedømmelseskriterier diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kompetencer Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige diskussioner i Internationale Udviklingsstudier Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til læringsmiljøet Kompetencer til at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og I reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udviklingsstudier. 20

21 Overordnet indhold. Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse at de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier. Derved har det til formål at udvikle de studerendes evne til at læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og. relaterede emner med særlig fokus pa teori og dens operationalisering; typer at argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviklingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Undervisnings- og arbejdsform Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet at semesteret. Det torventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises på bacheloruddannelsen Internationale Studier. Eksamen består af en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. På baggrund af den grundlæggende litteratur skal opgaven diskutere en række udvalgte bidrag til de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination at den teoretiske opgave og et casestudie, skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdstortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Der gives en samlet karakter for opgaven. Opgaven afvises tra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omp røve: Omprove: Der udleveres ét spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e, Undervisningssprog Type ECTS-normering Læri ngsudbytte/ bedømmelseskriterier Ny: Udviktingspraksis og udfordringer (Course in Deve[opment Practices and Cha[[enges)(Internationa[e Udvik[ingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om centrale diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forstaelse af de sammenhængende processer, som karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater 21

22 Overordnet indhold Indsigt i udviklingsrelaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdigheder Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende strategier benyttet af både udviklingsaktører og målgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne af udviklingstiltag; Færdighed i at foretage policy analysis og formulere relevante policy anbefalinger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner relateret til globale udviklingsproblemer; Kompetencer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Kurset i udviklingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståelser af aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk økonomiske. I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder relateret til arbejdet med internationale udviklingsspørgsmål og diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspolicys og projekter. Policy Analysis består af en systematisk empirisk undersøgelse af projekt og policy-cykler, herunder problemformulering, målsætning, policy- og projektformulering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse af styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviklingsinitiativer og interventioner. Undervisnings- og arbejdsform Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og evalueringen af forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeøvelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviklingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktører fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Prøveform Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om internationale.... udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består af en mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamensspørgsmålene besluttes af eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Dmprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen 22

23 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Noter samt kursusmateriale må medbringes 7-trins-skalaen Intern Tite[ Vaigkursus: Metodekursus I Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp at akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og vetargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse at globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen 23

24 Tfte Undervisningssprog Type ECTS-normering Redigeret bogprojekt (Edited book project - IU) (Internationa[e Udviklingsstudier) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den retevante faglitteratur. Kendskab tit kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forsk ni ngste m a et. Færdigheder Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvætge, afgrænse og analysere et delemne og placere dette i forhold tit den overordnede kontekst for bogens forskningstema. Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om Læringsudbytte! detemnet, der skat undersøges. bedommelseskriterier Færdigheder i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk anatyse. Færdigheder i at vurdere relevansen og pålidetigheden af den valgte empiri. Færdigheder i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format. Kompetencer Kompetencer tit at arbejde effektivt med tværfaglige problemstiltinger i teams. Kompetencer tit at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af delemner og teams. Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen af viden. Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskeltige bogkapitler om et fættes tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vit der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester tit semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt e Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Undervisnings- og arbejdsform Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende tit dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannetsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinket på temaet, som vil komme tit at udgøre et kapitel i stutproduktet. De enkelte grupper skal bidrag med deres det til en fælles indledning. En lille gruppe af vejtedere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire halve dages workshops i løbet af semesteret. I forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede tit at 24

25 indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning tit grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion af vigtige aspekter af bogprojektet, som f.eks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skat empiriske data præsenteres i et kapitel? Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Mundtlig eksamen. Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skat fremlægge en præsentation at en selvvalgt problemstilling relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. Hvert kapitel må ikke overstige anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnetse, litteraturliste og evt, bilag. Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Afvisning at ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers mulighed for eksamen. Prøvens varighed inkl. votering er følgende: 2 eksaminander :45 min 3 eksaminander: 60 min 4 eksaminander: 75 min 5 eksaminander: 90 min Der gives én karakter. Ved fastsættelse at karakteren vægter den skriftlig opgave og den mundtlige prøve hver 50%. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få mulighed for at revidere kapitlet og komme til mundtlig eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier. Formål 3. semester på Kultur- og Sprogmødestudier har til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg af specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling at kultur- og sprogmødefaglig viden tit relevante målgrupper. Formålet med tredje semester for Internationale udvik[ingsstudier er at sætte sig ind i avancerede teoretiske, empiriske og metodiske diskussioner indenfor Internationale udviklingsstudier. Det har to komponenter, der består at Valgkursus: Specialiseringskursus, hvor de studerende får avanceret og specialiseret viden om et bestemt område inden for Internationale udviklingsstudier samt evnen til at foretage komplekse analyser. Valgkursus: Metodekursus II, hvor de studerende udvikler evnen til at forstå, hvordan kvantitative og kvalitative metoder anvendes til udviktingsmæssige problemstillinger. Metodekurset er specielt designet til at forberede de studerende metodisk til specialet. 25

26 Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Kultur- og sprogmødestudier: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E med progressionsmarkør (5 ECTS) Internationale Udviklingsstudier: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Kultur- og Sprogmødestudier eller på Internationale Udviklingsstudier. Der kan i løbet at kandidatuddannelsen kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobi[iteter (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg at temaer og fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser af Læringsudbytte/ mobilitetsprocesser samt at de teorier, metoder og tilgange der bedømmelseskriterier anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet at mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse at konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. 26

27 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Arbejdsformen Lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk.. Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En skriftlig besvarelse, der svarer på et at tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og ind holdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig, viden pa tværs af sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern T t i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. E. Ku[turmøder og forskelle (med workshops) sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle... eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx.... institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane omrader) Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i (Kulturog og! 27

28 og Overordnet indhold - - H Undervisnings- og arbejdsform disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering af forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling af en problemstilling og en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og form id Ii ngssprog Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs at sprogsket mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggore struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund at metodotogiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. --i 28

29 Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse at cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. En skriftlig besvarelse, der svarer på et at tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: ,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig, viden pa tværs af sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar at kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige e ksa m e nss p rog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvare[sen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestud ier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefagtige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstitlinger, der knytter sig til dette emne, Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømme[seskrjterier forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmedefaglige viden på baggrund at kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning 29

30 Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken anatyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige.. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro blemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav tit besvarelsen overholdt. Proveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indhotdsfortegnetse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end.. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 D. Mobi[iteter (KuLtur- og sprogmødestud ler) 30

31 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform, Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Komp etencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier at mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobititet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer tit tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Prøveform. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. 31

32 Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrive[sen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannetsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen ntern TiteL E. KuLturmøder Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bed øm m elses kriterier Overordnet indhold Dansk eller EngeLsk Valgkursus 5 ECTS og forskelle (KuLturog sprogmødestudier) Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inktusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser at magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en, analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og Ligheder inden for specifikke dom æ n er. 32

33 I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse Undervisnings- og at arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansva rlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Preveform Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse tor metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk ret erenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at J 33

34 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel kursusbeskrivelsen. KursusbeskriveLsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tiliadte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visue[ præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Specialiseringskursus med mundtlig prøve (International.e udviktingsstudier) Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udvi klingsstudier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget; Færdigheder Færdigheder i at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område; Læringsudbytte/ Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og bedømmelseskriterier metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers tæring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Moderne teorier om staten i det Globale Syd. Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskab Policys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af klimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmm, der tilsammen 34

35 dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedetsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind tit hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tiuadt i forberedetseslokatet. eksamenstokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenstokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Speciatiseringskursus med skriftlige opgaver (International.e udviklingsstudier) Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udvi kli ngsstudier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner retateret til faget; Færdigheder Færdigheder i at udvælge relevante teorier tit at undersøge et valgt om råde; Læringsudbytte/ Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og bedømmelseskriterier metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers tæring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Formålet med speciatiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Overordnet indhold Moderne teorier om staten i det GlobaLe Syd Governance og økonomisk omstilling i en globatiseret verden Migration og statsborgerskab PoLicys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter at klimaændringer Undervisnings- og arbejdsform Kursusfortøb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et 35

36 . - spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Prøveform Den ene detopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to detopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter Ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tte[ Vaigkursus: Metodekursus II. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. 36

37 Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Overordnet indhold Metodekurserne udbydes indenfor et af følgende emner: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt akademisk felt. 4. international komparativ metode. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 norma[sider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve individuel prøve Omprøve: er en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen ingen Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Projekt Engelsk Projektorienteret praktikforlob 15 ECTS Viden Læringsudbytte/ Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og bedømmelseskriterier genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. 37

38 Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgavetøsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med p roje kta rbej det. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence tit at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere paratlelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold. Læringen i praktikfortøbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige. udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under jvejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikfortøbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, Ca. 400 timer (forventelig ca. 300 timer til praktikværten og ca. 100 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets gensta ndsfelt. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indholde 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og af to sides refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. 38

39 Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. Se iøvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform. ndividuel mundtlig eksamen på baggrund af praktikprojektet. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider af anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det faglige område, praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). Prøveform Litteraturen til projektet består af i alt 650 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Omfanget af det samlede projekt må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normatsider af anslag) Alt undtagen standardforside og bilagjapendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Karakteren er baseret ligeligt på den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Der gives én samlet karakter. Omprøven har samme form som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet Ingen 7-trins-skalaen Intern J semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Kultur- og sprogmødestudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kultur- og sprogmødestudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersogelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. 39

40 Viden om den akademiske genre og den akademiske må[gruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, Litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kom peten cer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet af specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat af Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget af specialet er: 1 person: anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforseg. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedommetsesformer anvendes: i. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedommelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedommelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt i). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig speciateprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan 40

41 fastsættes medmindre dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en retevant specifik funktionsnedsættelse - formuteringsevnen er en væsentlig det at prøvens formål Resumeet skat indgå i speciatebedømmetsen med vægten 5%. stave- og Specialet bedømmes efter 7-trins-skaLaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmetser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for ktager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamting/uddannetse/ 6.1 Titmelding/framelding og omprøve Den studerende skat selv titmelde sig det kommende semesters studleaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter etter prøver i det følgende semester, jf. titmeldings- og eksamensordningen. Regter om titmelding, framelding og omprøve - og evt. dispensationsmutigheder - i universitetets titmetdings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsætte[se, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevitkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestitle sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 41

42 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. tov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbninges for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

43 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbachetoruddannelse på RUC Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier (cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kultur- og sprogmødestudier og Internationale udviklingsstudier, skat du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannetse. Det vil sige, du skat søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannetser Pædagogik og Uddannelsesstudier og Socialvidenskab Humanistisk-teknotogiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddanneser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. SamfundsvidenskabeLige bacheloruddannelser Geografi og Plan, By og Proces Geografi og International Studies Geografi og TekSam - miljøplanlægning Geografi og Socialvidenskab Geografi og Miljøbiologi Geografi og Historie Geografi og Kommunikation Geografi og Kultur- og Sprogmødestudier Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier Sociatvidenskab og International Studies Socialvidenskab og Plan, By og Proces Socialvidenskab og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Psykologi Socialvidenskab og Pædagogik og Uddannelsesstudier Socialvidenskab og Historie Socialvidenskab og Kultur- og Sprogmødestudier 43

44 eller 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Geografi med et at følgende tilvalg Antropologi Globalisering og kulturel identitet Komparative kulturstudier Konsstudier Minoritetsstudier Sociologi Sociologi Statskundskab med et at følgende tilvalg Antropologi Globalisering og kulturel identitet Komparative kulturstudier Kønsstudier Minoritetsstudier Sociologi økonomi med et af følgende tilvalg Antropologi Globalisering og kulturel identitet Komparative kulturstudier Kønsstudier M inoritetsstudier Sociologi en kombination at disse: eller en kombination af disse: eller en kombination at disse: Syddansk Universitet (SDU) Sociologi og kulturanalyse Aarhus Universitet (AU) Antropologi Statskundskab med et at følgende tilvalg eller en kombination at disse: Antropotogi Globatisering og kulturel identitet Komparative kulturstudier Kø nsstu d i er Minoritetsstudier Sociologi 44

45 eller økonomi med et af fø[gende tivatg Antropotogi Gobatisering og kutturet identitet Komparative kulturstudier Kensstudier Minoritetsstudier Sociotogi AaWorg Universitet (AAU) Geografi med et af føtgende titvatg Antropotogi Gtobatisering og kutturet identitet Komparative kutturstudier Kønsstudier Minoritetsstudier Sociotogi Samfundsfag med et af følgende ti[valg Antropotogi Gtobalisering og kulturel identitet Komparative kutturstudier Kønsstudier Minoritetsstudier SocioLogi SocioLogi etter en kombination at disse: eller en kombination at disse: eller en kombination at disse: økonomi med et at følgende titvatg en kombination af disse: Antropotogi Gtobatisering og kulturel identitet Komparative kutturstudier Kønsstud ier Minoritetsstudier SocioLogi Det Kongelige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Designskolen KoLding Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frédskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachetor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. 45

46 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bachetoruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vit universitetet lave en vurdering af det fagtige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannetse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre fagtig supptering på op tit 10 ECTS for at btive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannetsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannel.ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 46