København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008"

Transkript

1 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008

2 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen, som det er at børste tænder. Og det skyldes, at cyklen er et helt centralt element i planlægningen af byen. Med andre ord formår vi sammen i København at vise, at cyklen er den moderne storbys foretrukne transportmiddel. Men det er desværre en sjældenhed i en verden, hvor mange storbyer kæmper med trængsel og luftforurening. Hvis vi fortsat vil skabe et bæredygtigt og tilgængeligt København, bliver vi også i fremtiden nødt til at prioritere, hvordan vi indretter byens trafikårer også selvom det betyder flere fordele for nogle transportformer og færre for andre. Cykling rummer store fordele både for det enkelte menneske og for byen. For det enkelte menneske er cyklen sund, fleksibel og hurtig. For København betyder de mange cyklister først og fremmest en mere effektiv trafikafvikling. Derudover betyder cykling også mindre CO2-udledning og mere plads til liv i byen. Derfor har vi i løbet af de sidste år investeret massivt i at forbedre forholdene for nuværende og fremtidige cyklister. Cykelregnskabet er i den forbindelse en vigtig publikation, som er med til at vise os, hvor vi skal sætte ind - hvis vi fortsat vil sætte handling bag ordene og skabe verdens bedste cykelby. God fornøjelse med læsningen! Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester Hvad er Cykelregnskabet? Cykelregnskabet er en evaluering af udviklingen på cykelområdet i Københavns Kommune. Regnskabet omhandler derfor både kommunens indsats på cykelområdet, københavnernes oplevelse af København som cykelby og andre forhold, der påvirker udviklingen på området. Cykelregnskabet udkommer hvert andet år. Dette års cykelregnskab baserer sig på tal fra 2008 og bygger blandt andet på telefoninterview med 1025 tilfældigt udvalgte københavnere og Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport. Cykelregnskabet 2008 er det ottende cykelregnskab i rækken. Cykelregnskabet henvender sig blandt andet til københavnerne, der forhåbentlig kan bruge det som en inspirerende kilde til indsigt. For Københavns Kommune er cykelregnskabet et vigtigt værktøj i arbejdet med at gøre København til en endnu bedre cykelby. På kan du finde flere analyser og tal vedrørende cykling i København.

3 København som cykelby Cyklisternes tryghed Mængden af cykelstier Cykelstiernes bredde Cykelstiernes tilstand Vejenes tilstand Cykelparkering generelt Kombination af cykel og kollektiv trafik De københavnere, der cykler, er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med forskellige forhold i København. Deres vurdering omsættes til et pointsystem, som bygger på 10 små cykler - jo flere cykler, jo bedre! 10% tilfredse cyklister udløser en cykel. En københavnsk cyklist defineres i undersøgelsen som en person, der enten har cyklen som sit foretrukne transportmiddel eller minimum benytter cyklen en gang om ugen. 723 af de 1025 interviewede betegnes på den baggrund som cyklister i undersøgelsen. 6 5 København De cyklende københavneres holdning til cykelforholdene i København minder i 2008 på mange måder om den holdning, der herskede, da vi sidst spurgte i Der er dog tre afvigelser, som både dækker over fremgang og tilbagegang. På den positive side stiger København fra otte til ni små cykler i københavnernes overordnede vurdering af København som cykelby. Det kan ses som et udtryk for, at københavnerne påskønner de sidste års investeringer på cykelområdet. Cykelstier På den negative side falder tilfredsheden med cykelstiernes bredde fra fem til fire små cykler. Undersøgelsen giver ikke konkrete bud på, hvad den faldende tilfredshed dækker over. Men et oplagt bud er, at den generelle vækst i cykeltrafikken, og ikke mindst væksten i antallet af ladcykler, fører til øget trængsel på de københavnske cykelstier. I det lys kan den faldende tilfredshed både ses som et positivt problem og som en udfordring for byens planlæggere. Cykel & tog Tilfredsheden med at kombinere cyklen med kollektiv trafik er dalet fra seks til fem små cykler, og er dermed tilbage på niveauet fra Kombinationen af cykel og tog rummer et betydeligt potentiale som alternativ til privatbilen, og Københavns Kommune vil derfor fortsat være i dialog med DSB og Metro om, hvordan mulighederne for at kombinere cyklen med tog kan forbedres. 4

4 MÅL I MILJØMETROPOLEN Andel, der cykler til arbejde og uddannelse(%) Alvorligt tilskadekomne cyklister (antal pr. år) Andel cyklister, der er trygge (%) ANDRE NØGLETAL Cyklede km (mio. km pr. hverdag) Cyklede km mellem hver alvorlig ulykke (mio. km) Cyklisternes hastighed (km/t) Cykelstier (km) Cykelbaner (km) Grønne cykelruter (km) Cykelparkeringspladser på veje og fortov (1000 stk.) ,93 0,92 1,05 1,11 1,13 1,15 1,17 1,2 1,8 2,4 2,4 3,0 4,2 3,2 15,3 16,0 16, ,5 34,8 Tabellen på side 6 giver et overblik over udviklingen inden for vigtige cykelområder i København. De tre første emner forholder sig til de politiske målsætninger for 2015, som indgår i Københavns Kommunes miljøpolitiske vision Miljømetropolen vores vision CPH Arbejde & uddannelse I 2008 valgte 37% af alle, der arbejder eller studerer i København, at tage cyklen til jobbet eller uddannelsen. Dermed er der tale om en svag fremgang i forhold til 2006, hvor tallet var 36%. Der er således stadig et stykke til målet på 50%, som Københavns Kommune har sat for Set i et større perspektiv er udviklingen dog flot. Ifølge Danmarks Statistik er det cyklede antal kilometer i Danmark faldet omkring 23% i løbet af de seneste 15 år. Derimod er antallet af cyklede kilometer i København alene i perioden steget med 26%, så der i dag cykles kilometer om dagen. Tilskadekomne cyklister Antallet af alvorlige ulykker, der involverer cyklister, er reduceret væsentligt gennem de seneste 10 år. Udviklingen er imidlertid gået i den forkerte retning de sidste par år. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister lå i 2008 på 121. Målet er i 2015 at nå ned på højst 59, som er halvdelen af de cyklister, der kom alvorligt til skade i Kommunen har lavet en indsatsplan for cyklisters trafiksikkerhed og forbedrer løbende farlige kryds og strækninger. Tallene tyder dog på, at det vil kræve øget opmærksomhed på trafiksikkerheden, hvis målet skal nås. Tryghed i trafikken Tendensen fra 2006 med et svagt fald i de cyklende københavneres oplevelse af tryghed fortsætter. I 2008 følte 51% af de cyklende københavnere sig trygge i trafikken. En markant styrket indsats er derfor nødvendig, hvis 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i De tre cykelmål fra Miljømetropolen vores vision CPH 2015 Mindst 50% cykler til arbejde eller uddannelse i København. Antallet af alvorligt tilskadekomne københavnske cyklister er mere end halveret i forhold til Mindst 80% af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken. 7

5 Cykel Transportform til arbejde eller uddannelse i København (ture): 37% gang 4% 31% bil 28% bus og tog De, der alene cykler til/fra en station, registreres under Bus og tog mere 37% af alle, der arbejder eller studerer i København, tager cyklen til job og uddannelse i byen. Tallet dækker både over københavnere og folk fra andre kommuner, der arbejder eller tager uddannelse i København. Med andre ord ankommer ca mennesker hver morgen på cykel til arbejde eller uddannelse i København. Skal den politiske målsætning om, at 50% i 2015 skal tage cyklen til arbejde eller uddannelse i København, nås, svarer det i absolutte tal til, at yderligere mennesker skal vælge cyklen. Ser vi udelukkende på mennesker med bopæl i Københavns Kommune, som arbejder eller studerer i byen, har cyklen en markedsandel på 55%. Københavnere er generelt mere tilbøjelige til at tage cyklen end personer bosat i omegnskommunerne uanset afstanden til arbejde. Arbejdspladser De arbejdspladser, der registreres flest cykelture til i Københavns Kommune, er Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Det hænger naturligvis sammen med arbejdspladsernes størrelse. Derudover er mennesker, der beskæftiger sig med offentlig administration, uddannelse og sundhed, med 45% den branchegruppe, der har flest cyklister. Til sammenligning er det 27% af de ansatte inden for handels-, hotel- og restaurationsbranchen, der tager cyklen til og fra arbejde. Nye tiltag Hvis målet om, at 50% i 2015 skal tage cyklen til arbejde eller uddannelse i København, skal nås, handler det om fortsat forbedring af cykelinfrastrukturen, kampagner og byudvikling, der konsekvent tilgodeser cyklen. Både de københavnere, der cykler, og de, der ikke gør, fremhæver flere cykelstier og færre biler som de vigtigste forudsætninger for at øge cyklingen. En forudsætning for at nå målet er desuden restriktioner af biltrafikken i form af trængselsafgifter. Det lovgivningsmæssige grundlag for trængselsafgifter er dog endnu ikke på plads. 9

6 Flere cyklister, mere sikkerhed! Det er sikrere at cykle i København end i de fleste andre storbyer. Det er der to årsager til. For det første er infrastrukturen tilpasset cyklister - blandt andet i form af et omfattende cykelstinet og cyklistvenlige kryds. For det andet betyder de mange cyklister i København, at byens øvrige trafikanter er vant til at tage hensyn til cyklisterne i gadebilledet. Arbejdet fortsætter Københavns Kommune arbejder til stadighed på at forbedre trafiksikkerheden gennem fysiske ombygninger af kryds og strækninger. Dét arbejde blev i 2008 fortsat blandt andet med ombygningen af de store ulykkesbelastede kryds, hvor H.C. Andersens Boulevard krydser Farimagsgade og Jarmers Plads. Samtidig blev hastighedsgrænsen på H.C. Andersens Boulevard sænket fra 60 til 50 kilometer i timen. Københavns Kommune indledte i 2008 et større projekt, der sætter fokus på, hvordan København kan forebygge højresvingsulykker, hvor lastbiler og cyklister kolliderer. Tung trafik er blevet forbudt i Vester Voldgade, og yderligere tiltag på området vil blive iværksat i Bløde trafikanter Tilsammen udgør de bløde trafikanter - cyklister, fodgængere og knallertkørere - 74% af de dræbte eller alvorligt tilskadekomne i den københavnske trafik. I 2008 var der 121 alvorlige ulykker med cyklister, mens tallene for fodgængere og knallertkørere var henholdsvis 66 og 34. Af de 121 alvorligt tilskadekomne cyklister i 2008 blev fem cyklister slået ihjel. Heraf indtraf fire af dødsfaldene i forbindelse med højresvingende lastbiler. Som tidligere nævnt er udviklingen over en længere periode gået den rigtige vej. I 1996 var der således 252 alvorligt tilskadekomne cyklister i den københavnske trafik. Inden for de sidste par år er der dog tale om en stigning i antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister. Facts om ulykker i København I dag sker der én alvorlig ulykke for hver 3,2 mio. cyklede kilometer i København. Til sammenligning var det tilsvarende tal i 1996 én ulykke pr. 1,2 mio. cyklede kilometer. Risikoen for som cyklist at blive involveret i en alvorlig ulykke er således reduceret med 65% i perioden fra 1996 til TRYGHED tal og perspektiver Tryghed vs. sikkerhed 51% af københavnerne føler sig trygge, når de cykler i København, 36% føler sig delvist trygge, og 13% svarer nej til, at de føler sig trygge på cykel i byen. Københavnske cyklisters følelse af tryghed i trafikken er både kompliceret at måle og forandre. Mange faktorer kan have indflydelse på resultatet af målingen. Eksempelvis kan man forestille sig, at et massivt mediefokus på en voldsom højresvingsulykke kan have lige så stor indflydelse på den enkelte cyklists opfattelse af tryghed som cyklistens egne erfaringer fra den daglige cykeltur. Faktum er i hvert fald, at det statistisk set er blevet sikrere at cykle i København, samtidig med at følelsen af tryghed daler. Øget trængsel på cykelstien Et andet interessant forhold er, at bredere cykelstier i Cykelregnskabet 2008 næsten når flere cykelstier som det forhold, flest københavnere nævner, når de bliver spurgt om, hvad der kunne gøre dem til mere trygge cyklister. Det kan ses som en naturlig følge af den stigende cykeltrafik og dermed øgede trængsel på cykelstierne. Selvom de adspurgte cyklister forholder sig til begrebet utryghed, er målingen ikke udtømmende i forhold til, hvad den enkelte cyklist forbinder med tryghed eller utryghed. Københavns Kommune har derfor fokus på at opnå større viden om københavnernes oplevelse af tryghed. Kilder til utryghed Direkte adspurgt angiver gruppen af københavnere, der ikke føler sig trygge i trafikken, følgende årsager til utryghed: 58% bliver utrygge af bilister. 43% bliver utrygge af andre cyklister. 17% bliver utrygge af busser. Kilder til tryghed Direkte adspurgt angiver gruppen af københavnere, der ikke føler sig trygge i trafikken, følgende forhold, der kunne gøre dem mere trygge: 37% ville blive mere trygge af flere cykelstier. 36% ville blive mere trygge af bredere cykelstier. 14% ville blive mere trygge af mere cyklistvenlige lyskryds. 11

7 Åbuen Københavns Kommune har siden sidste cykelregnskab investeret i at forbedre forholdene for cyklister i byen. Fælles for investeringerne er, at de bidrager til at skabe en sikrere, tryggere og mere effektiv cykelby. Et af de tydeligste eksempler på en investering, som både skaber øget tryghed, sikkerhed og fremkommelighed i byen, er broen Åbuen. Åbuen blev indviet i juni 2008 og forbinder Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune over den stærkt trafikerede Ågade. Allerede i den første uge benyttede mere end cyklister broen i dagtimerne. Og tre måneder senere var tallet steget til mere end cyklister. De Grønne Bølger Tidligere var københavnske lyskryds i stort omfang programmeret til fordel for biler og busser. Nu er lyskrydsene på flere af de vigtigste trafikårer i byen indstillet, så de københavnske cyklister med en gennemsnitsfart på 20 kilometer i timen kan køre gennem trafikken uden at sætte en fod til jorden. De Grønne Bølger for cyklister er således gode eksempler på billige og effektive tiltag, der kan lade sig gøre, fordi de københavnske politikere har prioriteret cyklisterne i trafikken. De Grønne Bølger fungerer i dag på Nørrebrogade og dele af Amagerbrogade, Østerbrogade og Farimagsgade. Cyklen frem i krydset Et andet indsatsområde har i de forgangne år været at gentænke mange af de københavnske lyskryds, så de i højere grad tilgodeser de cyklende københavnere. Det er eksempelvis sket ved at trække stopstregerne for bilister fem meter tilbage i 117 københavnske kryds. På den måde bliver cyklisterne mere synlige i krydset blandt andet fordi de kan nå at komme helt ud i krydset, inden bilerne begynder at dreje til højre. Endvidere er der blandt andet blevet etableret nye cykelstier på Nørre Voldgade, Folke Bernadottes Allé og i Hillerødgade. TRAFIKFORSØGET PÅ NØRREBROGADE Hvis man også i fremtiden vil have en bæredygtig og levende storby med en effektiv trafikafvikling, må man nogle gange gå nye veje. Et eksempel er trafikforsøget på Nørrebrogade, der blev indledt i efteråret Idéen med forsøget er at indrette Nørrebrogade, så den både tilgodeser miljøet og dem, der bruger gaden. Derfor giver forsøget ekstra plads til fodgængere, cyklister og buspassagerer. Og derfor har bilerne fået trangere kår på Nørrebrogade. Da forsøget blev indledt, så et trafikdøgn på Nørrebrogade nogenlunde således ud: cyklister buspassagerer personer i bil. Mange tusinde fodgængere. Sammenligner man trafikken på Nørrebrogade fra november 2007 med tallene fra november 2008, er cykeltrafikken steget med 15%. Tallene tyder dermed på, at forsøget allerede tidligt i forsøgsfasen har medvirket til, at markant flere vælger cyklen ad Nørrebrogade. 13

8 Flere ladcykler i gadebilledet En cykeltur i den københavnske morgentrafik viser det. Et kort ophold foran en børnehave viser det. Og kommunens tal viser det. Ladcyklen er blevet en veletableret transportform i København. Begrebet ladcykel dækker her både ladcykler og cykelanhængere. Københavns Kommune har ikke tidligere foretaget systematiske målinger af, hvor udbredt ladcyklen er. Det er ambitionen, at dette cykelregnskab bliver et springbræt til, at vi i fremtiden kan følge udviklingen for ladcykler i den københavnske trafik. Et alternativ til bilen I 2008 havde 6% af alle husstande i København en ladcykel. Af dem angiver 22%, at de har ladcyklen som erstatning for en bil, mens 24% har en ladcykel som supplement til bilen. Disse tal viser, at mange af turene på ladcykel erstatter bilture. Af dem, der har en ladcykel, angiver 40%, at de benytter ladcyklen til transport af varer. 50% siger, at de benytter ladcyklen til transport af børn. Ikke overraskende er ladcyklen derfor mere udbredt blandt børnefamilier end andre samfundsgrupper. Hele 25% af københavnske familier med to hjemmeboende børn har en ladcykel. Nye udfordringer Derfor giver det god mening at tilgodese ladcyklerne i det fremtidige arbejde med at skabe en klimavenlig og levende storby med en effektiv trafikafvikling. En af de væsentligste udfordringer bliver i den forbindelse at håndtere den øgede trængsel på de københavnske cykelstier. En anden udfordring er i stigende grad at indtænke gode parkeringsforhold for ladcyklerne i byplanlægningen. Tallene i Cykelregnskabet indikerer, at ladcyklen er bredt accepteret i de københavnske gader. Selvom utilfredsheden med cykelstiernes bredde er steget en smule siden 2006, er det kun 2% af cyklisterne i København, der føler sig særligt generet af ladcyklerne % af alle tobørns-familier i København har en ladcykel.

9 Cykelparkering 4000 nye stativpladser fordelt på over 100 forskellige steder i København mobile stativpladser til brug ved koncerter og andre større arrangementer fjernede herreløse cykler. Flere cykler end københavnere Københavnerne har cykler, og der er indbyggere i København. Hertil kommer de mange herreløse cykler, der tager ophold i det københavnske byrum, og de overnattende cykler, byens stationer har i pleje for pendlere, der ikke bor i København. Det er et positivt tegn, at der er mange cykler i København. Men det stiller store krav til parkeringsfaciliteter. Hvis ikke parkeringsfaciliteterne for cykler er i orden, har det mindst to konsekvenser. For det første bliver livet gjort sværere for de mennesker, der cykler i byen. For det andet risikerer man, at cykler bliver parkeret alle steder - til gene for fodgængere og andre, der bruger byens rum. Nye cykelparkeringspladser Københavns Kommune har i løbet af de sidste par år fokuseret massivt på at etablere flere og bedre parkeringsforhold for de cyklende københavnere. I 2006 var der offentlige cykelparkeringspladser i København. Alene i 2008 har kommunen etableret ca nye parkeringspladser til cykler, så tallet i dag er oppe på Heraf er pladser mobile stativpladser. Det svarer til en forøgelse af det samlede antal offentlige cykelparkeringspladser på 18%. Cykelgribben kommer! En del herreløse cykler tager permanent ophold i de københavnske cykelstativer. En måde at frigøre flere pladser på er derfor at fjerne de ubenyttede cykler for at skaffe plads til de cykler, der bliver brugt. Metoden er også kendt som gribmetoden, fordi kommunen kaster sig over de hensygnende cykel-lig i byen. Alene i 2008 er der fjernet over herreløse cykler i København. 16 Nyt byggeri = Ny Cykelparkering Forslaget til Københavns kommuneplan for 2009 understreger, at der i forbindelse med nybyggeri i kommunen skal tages højde for etablering af cykelparkering. Bolig: 2,5 cykelparkeringspladser per 100 m² boligareal (eller alternativt per bolig). Arbejdsplads: 1,5 cykelparkeringsplads per 100 m² kontor. Butik: 3 cykelparkeringspladser per 100 m² butik + 0,5 cykelparkeringsplads per ansat. Bolig og butik: 1 cykelparkeringsplads til pladskrævende cykel per 1000 m². 17

10 Fordele & ulemper En samfundsøkonomisk analyse indgår ofte i det politiske beslutningsgrundlag forud for trafikinvesteringer. Samfundsøkonomiske analyser indebærer, at der sættes værdi i kroner og øre på fordele og ulemper ved et byggeprojekt. Det gør det muligt at veje fordele (fx kortere rejsetid og mindre forurening) op imod ulemper (fx anlægsudgifter og støj). Cykelprojekter Transportministeriet har en manual for samfundsøkonomiske beregninger. Manualen indeholder imidlertid ikke en metode til vurdering af cykelprojekter. Og det er ikke hensigtsmæssigt i et land med en hovedstad, hvor over en tredjedel af alle ankommer til arbejde eller uddannelse på cykel. Københavns Kommune har derfor fået udarbejdet en cykelmetode baseret på principperne i manualen. Københavns Kommune vil bruge metoden i forbindelse med kommende vurderinger af større cykelprojekter. Desuden stilles nøgletal til rådighed for Transportministeriet som et første bud på, hvordan en metode til analyse af cykelprojekter kan indarbejdes i ministeriets eksisterende manual for samfundsøkonomiske analyser. Fornuftige investeringer Den nye metode er indtil videre testet på to konkrete cykelprojekter i Københavns Kommune - Bryggebroen og ombygningen af krydset Gyldenløvesgade/Søgade og konklusionen er i begge tilfælde klar: Investeringerne er i et samfundsøkonomisk perspektiv særdeles fornuftige og har en tilsvarende eller bedre forrentning end aktuelle anlægsprojekter som for eksempel udvidelsen af motorvejen rundt om Roskilde eller en ny motorvej ved Silkeborg. 18 Cykling i kroner & øre Når en person vælger at cykle, får samfundet en nettogevinst på 1,22 kr. per cyklet kilometer. Modsat har samfundet et nettotab på 0,69 kr. per kørt kilometer i bil. Samfundsøkonomisk er sundheds- og levetidsgevinsten ved at cykle syv gange større end ulykkesomkostningerne. Omkostningen til en cykel er 0,33 øre per kørt kilometer i form af køb og vedligehold. Tilsvarende er omkostningen for en bil 2,20 kr. per kørt kilometer. CYKLING & SUNDHED Børn, der cykler til skole, har næsten 10% bedre kondition end de klassekammerater, der går eller bliver kørt af forældre. Voksne, der cykler til arbejde eller bruger cyklen i hverdagen, har 30% lavere dødelighed end andre, der ligner dem på alle andre områder.

11 Udgivet i juni 2009 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Foto: Troels Heien Grafisk design: Monoline

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2010 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2010 2010 FORORD Når vi siger, at København skal være en af verdens bedste byer at leve i, betyder det også, at København skal være Verdens Bedste Cykelby. Vi tror

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Ny institution i Hareskovby

Ny institution i Hareskovby Kunde Sag: Furesø Kommune 30. november 2016 JKD, MLJ Rev. 20. december 2016 Ønske om en ny institution Furesø Kommune ønsker at bygge en ny institution i Hareskovby til at afløse det nuværende Hareskov

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive!

Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Den statslige cyklepulje er kommet for at blive! Transportminister Hans Christian Schmidt (V), januar 2011

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

egnskab 2002 elr Cyk

egnskab 2002 elr Cyk Cykelregnskab 2002 Forord København har et godt image som cykelby. Næsten 80% af cyklisterne synes, at København er god at cykle i bedre end andre storbyer. Igennem alle de år, Københavns Kommune har lavet

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere