BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i 2020.

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. SMAG Dir. tlf BILAG 1: Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som geografisk område jf. Borgmesterpagtaftalen om 20 % CO2 reduktion i august 2014 Klima- og Miljøudvalget har på møde den 3. juni 2014, under pkt. 80, bestilt en analyse vedrørende økonomien i et højere ambitionsniveau på klimaområdet for derved at hæve kommunens klimamålsætninger til mere end de 20 % CO2 reduktionsmål i 2020, som Roskilde Kommune er forpligtet til i Borgmesterpagten. Forvaltningen har derfor udarbejdet dette notat med en række indsatser, der vil medvirke til lavere CO2-udledning fra Roskilde Kommune som geografisk område. Til støtte for dette notat og som videre grundlag til processen omkring strategisk energiplanlægning og klimapolitik- og plan i efteråret har forvaltningen fået konsulentvirksomheden Rambøll til at udarbejde rapporten Basisfremskrivning af CO2 udledningen, mulige projekter og indsatsområder indenfor klimaområdet. Rapporten lægger sig i forlængelse af CO2-kortlægningen, fremskriver den nuværende situation og peger på mulige indsatser. Resultatet af fremskrivningen viser, at Roskilde Kommune som geografisk område opnår 28 % CO2 reduktion i 2020, alene baseret på de nationale indsatser, der ligger i regeringens Energiaftale fra 2012, og at der umiddelbart er grundlag for at forhøje målsætningen. Dertil kommer muligheden for Roskilde Kommunes egne supplerende indsatser. 7 større indsatser er beregnet detaljeret i konsulentrapporten, disse bidrager samlet med ca. 3 % reduktion. Dette indikerer samtidig, at det er i de større nationale og fælleskommunale indsatser, at de største CO2-reducerende indsatser er at hente, mens de mindre indsatser har mere marginal betydning om end signalet om medvirken til den nationale indsats også har betydning. I dette notat er de 7 indsatser fra Rambøll-rapporten kort beskrevet og suppleret med forvaltningens vurdering. 2 af rapportens indsatser vurderes til at kunne igangsættes i Øvrige indsatser kræver tæt samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber, borgere og andre parter, og det anbefales, at de afventer og indgår i processen omkring strategisk energiplanlægning. Derudover er der i dette notat beskrevet yderligere 5 indsatser, der alle vurderes mulige at igangsættes i Oversigt over alle indsatser findes på side 2. I Rambøll-rapporten er København Kommunes indsats kort beskrevet. Københavns Kommunes klimamålsætning om 100 % CO2 neutralitet i 2025, er primært baseret på mere biomasse i fjernvarmesystemet og en massiv investering i vindmøller opsat i andre kommuner. Den videre drøftelse af Roskilde Kommunens klimamålsætninger og handlemuligheder frem til 2020 og 2030, foreslås videresendt til processen omkring kommunens klimapolitik og strategisk energiplan. I efteråret 2014 begynder processen omkring den strategiske energiplan og ny klimapolitik- og plan. Dette indsatskatalog vil bidrage til at kvalificere disse processer. Såfremt der i forbindelse med budgetlægningen besluttes en eller flere indsatser fra dette notat, vil de automatisk indgå i den kommende klimaplan og den strategiske energiplan.

2 Side2/9 Strategisk energiplan, har blandt andet, til formål at sikre lokale bidrag til den langsigtede nationale målsætning om 100 % vedvarende energi i el og varme i Oversigt over indsatser Nr. Indsatser a) Årlig CO2 reduktion b) Reduktion Borgmesteraftale Investering b) Realisering Mulighed til budget Mulig i gangsættelse 20 % c) Investering i solcelleanlæg 78 ton 0,01 % 3,6 mio. kr. Kommunalt Selskab Afvente 2 Etablering af fjernkøling i Roskilde By 871 ton 0,16 % 320 mio. kr. Roskilde Forsyning Afvente 3 Investering i lokale landvindmøller ton 0,26 % 57 mio. kr. Øvrige Afvente 3a Foranalyse for lokale - - Kommunen kr vindmøller 4 Investering i solvarme til fjernvarmesystemet ton 1 % 140 mio. kr mio. kr. Roskilde Forsyning/ Afvente VEKS 5 Varmeprojektforslag til ton 0,3 % Kommunen kr olielandsbyer (i 2 år) 6 Fjernvarmeområder Himmelev og fortætning ton 1,2 % 144 mio. kr. Roskilde Forsyning Afvente 7 4 busser på biodiesel 264 ton 0,09 % Kommunen kr løbende Bycykler 40 ton 0,01 % Kommunen 1,4 mio. kr ,3 mio. kr. løbende 9 Grøn Puls fortsættelse 200 ton 0,06 % Kommunen kr af partnerskab Partnerskab løbende 10 Byfornyelsesmidler til 240 ton 0,08 % Kommunen kr energirenovering og konvertering 11 Adfærd nudging 48 ton 0,01 % Kommunen Fremrykning af investeringer i cykelstier - - Kommunen 1,5 mio. fra 2015 til 2018 (3 mio. i alt årligt) 2015 a) Indsats 1 7 er yderligere beskrevet og beregnet i Rambølls rapport. b) Investeringerne og CO2 beregningerne er alle estimerede og cirka tal. c) CO2 kortlægning 2014, viste en samlet udledning på ton CO2 årligt fra Roskilde Kommune. 2

3 Side3/9 Indsats 1 Investeringer i større solcelleanlæg Roskilde Kommune kan via et kommunalt ejet selskab opføre et solcelleanlæg til produktion af el til elnettet. Opførelsen af et solcelleanlæg med lokal vedvarende el til elnettet vil medføre en direkte CO2-reduktion. Andelen af vedvarende energi fra egenproduktion, der på nuværende tidspunkt dækker 3 % af det samlede elforbrug i kommunen, vil stige som følge heraf. Større solcelleanlæg kræver en god landskabsmæssig placering, lokalplan og godkendelse hos Energitilsynet. 78,4 ton kr. / tilbagebetalingstid 14 år. Forvaltningen vurderer, at en investering i solcelleanlæg ikke umiddelbart kan igangsættes, men skal indgå som et indsatsområde i strategisk energiplan. Der er flere planmæssige barrierer, der skal belyses, inden der kan blive tale om en konkret opsætning af et storskala solcelleanlæg. Der skal ydermere oprettes et selskab enten i kommunalt eller privat regi og placeringsanalyser skal gennemføres. Beskrivelsen af indsatsområdet tages med i den videre proces omkring udarbejdelsen af strategisk energiplan. Indsats 2 Etablering af fjernkøling i Roskilde by Fjernkøling af byområder kan reducere elforbruget til aircondition, proceskøling mv. væsentligt. Udover at reducere energiforbruget og CO2 - udledningen, findes der synergi med produktionen af varme til opvarmning. I dag er der gode erfaringer fra Københavns Kommune omkring køling med havnevand i fjernkølingssystem, ligesom der også findes erfaringer med grundvandskøling og fjernkøling. Konsulentrapporten har lavet en gennemgang af bygningsmassen for at beregne potentiale for fjernkøling og vurdere effekten af fjernkølingsetablering. 871 ton (ved etablering af fjernkøling i Roskilde by) kr. Forvaltningen vurderer, at indsatsen ikke umiddelbart skal igangsættes, da investeringerne og arbejdet er meget omfattende. Indsatsen vil blive yderligere kvalificeret i strategisk energiplan, hvor grundlaget for en igangsættelse af fjernkøling vil bliver beskrevet i samarbejde med Roskilde Forsyning. Indsats 3 Investeringer i lokale vindmøller Vedvarende energi til elnettet indgår som grundfundamentet i Energiaftalen fra 2012, hvor udbygning af landvindmøller de næste 20 år er en af forudsætningerne. Landmøller er der, hvor man får meget CO2 for investeringerne. På nuværende tidspunkt produceres kun 3 % af elforbruget gennem VE energiproduktion i Roskilde Kommune. Med udgangspunkt i 5 nuværende vindmøller i kommunen, har konsulentrapporten beregnet CO2-reduktionen, såfremt nuværende møller udskiftes til tidssvarende møller - så både produktion, økonomi og CO2-fortrængning optimeres. 3

4 Side4/9 Vedrørende nye vindmøller har kommunen har i efteråret 2013 henlagt vindmølleplanlægningen, indtil resultaterne af den statslige undersøgelse om virkninger af lavfrekvent støj fra store vindmøller foreligger. Indtil da kunne det være en indsats, i forlængelse af konsulentrapporten, at få lavet en nærmere analyse, der beskriver hvad der skal til for at forny den eksisterende vindmølleproduktion. Analysen vil omfatte dialog med ejerne og vil skitsere ejerforhold og lokal opbakning, investering osv. i de områder der har nuværende møller, samt foreslå processer, der kan skabe lokal opbakning. Analysen vil også indeholde de nye oplysninger, der kommer frem med undersøgelser om lavfrekvent støj ton ved udskiftning af 5 udvalgte vindmøller kr. udskiftning af 5 udvalgte møller/ tilbagebetalingstid 10 år kr. til foranalyse. Forvaltningen vurderer at nye vindmøller i kommunen, kræver befolkningens opbakning og vejen til dette kræver en langsigtet plan for processen. Forvaltningen vurderer at indsatsen med nye vindmøller fortsat er vigtig og anbefaler at afsætte kr., til at få lavet en foranalyse i 2015.Indsats 3a i oversigten. Dette vil også bakke op om regeringens energiaftale om 100 % VE i el og varme i 2035, som er del af opgaven i strategisk energiplanlægning. Indsats 4 Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring Solvarme til fjernvarmesystemet kan bedst betale sig ved et mindre fjernvarmesystem, men det er også muligt at bidrage til mere VE i det storkøbenhavnske fjernvarmenet. I denne indsats har konsulentrapporten beregnet på et solvarmeanlæg, der kan bidrage til VEKS fjernvarmesystem. Investeringen i et solvarmeanlæg er vurderet i forhold til fjernvarmenettet, og i forhold til indsatsen omkring varmeprojektforslag til olielandsbyer. Solvarme er bedst, når det er muligt sæsonlagre solvarmen. En realisering kræver en koordinering med andre interessenter i VEKS fjernvarmesystem og VEKS. Investering i solvarmeanlæg kræver, at et kommunalt selskab, eksempelvis Roskilde Forsyning, der eventuelt investerer for Roskilde Kommune. Årlig CO 2 reduktion ton kr. solvarmeanlæg kr. dampvarmelager Investering i solvarmeanlæg vurderes til ikke at kunne igangsættes før udarbejdelsen af strategisk energiplan og det efterfølgende implementeringsforløb. Konsulentrapportens analyse om solvarme og varmelagre vil indgå i processen omkring strategisk energiplan, med koordinering af de øvrige interessenter i VEKS fjernvarmesystem og VEKS. 4

5 Side5/9 Indsats 5 Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer Der kan udarbejdes varmeprojektforslag for konvertering af 5-7 landsbyer, der primært er forsynet med olie, el eller fast brændsel, til en fælles varmeforsyning baseret på vedvarende varmekilder. I landsbyerne ses på alle relevante alternativer i forhold til den nuværende individuel forsyning. Hvert varmeprojektforslag vil fastslå om landsbyen er egnet til fællesløsning eller individuelle løsninger. Den fremadrettede indsats med at få landsbyerne i tale, vil basere sig på projektforslagenes fakta om hvilke varmekilder og systemer, der vil være bedst egnede. De enkelte landsbyer skal være hoveddrivkraften i etableringen af fælles løsninger. Individuelle løsninger er den nemmeste vej at gå men ikke nødvendigvis det samfundsøkonomisk eller privat økonomisk bedste valg. Fælles løsninger kræver en langt større indsats at få opbakning til og kræver kommunale ressourcer. Konsulentrapporten vurderer at der mulighed for at lave 5-7 fælles varmeanlæg ud af 18 screenede landsbyer ton (7 landsbyer konverteret.) kr. årligt i 2 år - projektforslag, proces og facilitering kr. per realiseret fællesvarmeprojekt. Forvaltningen vurderer at det er muligt at igangsætte indsatsen på baggrund af konsulentrapporten samt erfaringsudveksling med andre kommuner i region Sjælland i forbindelse med projektet. Landsbyer primært forsynet via oliefyr er, i projektet, identificeret som en af de lokale udfordringer i omstillingen til vedvarende energi, hvor kommunerne kan tage en aktiv rolle i her og nu i forhold til proces, facilitering samt fagligt grundlag. Varmeprojektforslagene vil fastslå om fremtidens energiforsyning i den enkelte landsby, ligger i fælles løsninger eller individuelle løsninger, samt hvilken fælles løsning der vil være mest økonomisk fordelagtigt. Varmeprojektforslagene præsenteres til de enkelte landsbyer og der planlægges en proces, så den bedste løsning for den enkelte landsby vælges. Fokuseringen på olielandsbyer har en række positive følgevirkninger i forhold til udviklingen af landdistrikterne, hvor lavere energiudgifter vil gøre områderne mere robuste, og hvor en fornyelse af boligmassen vil være med til at fremtidssikre områder udenfor kollektiv varmeforsyning. Indsatsen vil medføre vækst i lokale håndværksvirksomheder. Indsats 6 Udvidelse af fjernvarme Fjernvarme er en miljøvenligt varmekilde med lav CO2 udledning, hvorfor det er vigtig at sikre størst muligt tilslutning der, hvor der eksisterer fjernvarme. Kommunen kan sammen med VEKS og Roskilde Forsyning arbejde aktivt for en udvidelse af fjernvarmeområderne, samt øge tilslutningen i de nuværende fjernvarmeområder. Konsulentrapporten har skitseret CO2 reduktionerne ved en fuld udbygning af fjernvarme i Himmelev, udvidelse af fjernvarmeområder til Vindinge og Veddelev samt fortætning af nuværende fjernvarmeområder ton ved Himmelev og fortætning i nuværende fjernvarmeområder 9500 ton inkl. Veddelev og Vindinge kr. ved Himmelev og fortætning af nuværende fjernvarmeområder kr. Veddelev og Vindinge. 5

6 Side6/9 Forvaltningen vurderer at der ikke umiddelbart er nogen konkrete handlinger i forbindelse indsatsen. Udvidelse af fjernvarmeområder er styret gennem varmeforsyningsloven med tilhørende projektbekendtgørelse, der betinger en positiv samfundsøkonomi, hvilket ikke er tilfældet i forhold til Veddelev og Vindinge. Roskilde Forsyning har godkendte projektforslag for udvidelse af fjernvarme områder i Himmelev. Der er ikke nogen planer for fjernvarme til Veddelev og Vindinge på grund af ringe samfundsøkonomi. En succesfuld udvidelse af fjernvarme i Himmelev samt fortætning af fjernvarme vil derimod indgå i strategisk energiplan, hvor kommunen som ejer af Roskilde Forsyning, kan påvirke indsatsen og kommunen kan eksempelvis vælge at styrke samarbejdet i at få flere varmekunder tilsluttet fjernvarmen, i eksisterende fjernvarmeområder. Indsats 7 Miljøvenlige busser I forlængelse af den allerede trufne politiske beslutning om indfasning af biodiesel (2 generation) på enkelt buslinje, har Rambøll beregnet investering og potentiale på anskaffelse af miljøvenlige busser på alle buslinjer. Miljøvenlige busser vil reducere partikelforurening og nedsætte CO2 udledningen, samt understøtte udviklingen på biodiesel området. Indsatsen vil være synlig for borgere ved at markere indsatsen på busserne. Det er muligt at udvide indsatsen løbende i samarbejde med Movia, og derfor foreslår forvaltningen at der, hvis dette område vælges, i første omgang satses på et mindre projekt. 264 ton ved 4 busser, der skifter fra diesel til biodiesel kr. for yderligere busser så, der samlet er 4-5 busser I budgettet for 2014 og frem er allerede afsat til udskiftning af diesel til biodiesel på 1-2 busser. Med yderligere kr., vil i alt 4-5 busser være omfattet, og det vil betyde en solid og synlig indsats, der giver et godt grundlag til, at det senere kan vurderes, om der skal afsættes yderligere til biodiesel til alle busser i Roskilde Kommune. Indsats 8 Bycykler Kommunen kan investere i 40 by- og pendlercykler (elcykler) med 6 stationer i kommunen. Bycykler fortrænger ofte kortere ture i bil, der bruger ca. dobbelt så meget brændstof som normalt på grund af kold motor og en mere uren forbrænding. En reduktion af korte bilture vil medføre mindre partikelforurening og mindre CO2 udledning. Derudover vil bycykler have en række positive sideeffekter som mere motion, mindre støj og give fokus på cyklen frem for bilen. Der er mulighed for at tage en vis brugerbetaling, som dækker en mindre del af den årlige driftsudgift, som det er gjort i København og Frederiksberg kommuner. CO2 reduktion 40 Ton CO kr. køb af cykler kr. til elinstallation kr. årligt (Betingelse: 4-årig aftale) 6

7 Side7/9 Indsats 9 GRØN PULS fortsættelse af partnerskab om energirenovering hos private Kommunen har støttet etableringen af partnerskabet Grøn Puls (kommunen, erhvervsforum og Roskilde Forsyning) med én mio. kr. til energirenovering og jobfremme. Det er et spørgsmål, om Grøn Puls nu kan (og skal) fortsætte på markedsvilkår, eller skal understøttes fremadrettet i endnu en periode, til vi fx kender effekten af det landsdækkende initiativ Bedre Bolig. Erfaringer fra andre kommuner er, at der skal et langt og vedholdende arbejde til for at motivere og markedsføre mulighederne og udbrede fortællinger om gode energirenoveringer, samtidig med at et energivejledernetværk fastholdes lokalt. Dertil kommer, at finansiering af energirenoveringer er en af en de helt store barrierer for mange husejere, og GRØN PULS arbejder målrettet på at etablere hurtigere og bedre adgange til finansiering af energirenoveringer for boligejerne og er frontløber på dette punkt. Med en årlig støtte på 0,5 mio. kr. fremadrettet, kan der sikres et fortsat fokus på at fremme energitjek og markedsføre energirenovering og fastholde lokalt energivejledernetværk. Initiativet skal også ses i sammenhæng med markedsføring af det landsdækkende initiativ Bedre Bolig, hvor Roskilde Kommune har været pilotkommune 200 ton (100 boliger) 2 ton per bolig (13 % af en families årlige bolig udledning af CO2 ) kr. årligt i fremover til fortsat fokus på fremme og markedsføring af energirenovering Indsats 10 Byfornyelsesmidler som incitament til energirenovering og konvertering Byrådet kan via byfornyelseslov og ramme yde støtte til ejerboliger med 50 % statslig medfinansiering af op til 25 % af den samlede udgift til energirenoveringer af klimaskærm inklusiv energitjek. Der kan gives samme støtteprocent til andre typer af energirenoveringer (eksempelvis konvertering fra olie og el til varmepumper), hvis forbedringerne er foreslået i en energimærkningsrapport. Den statslige medfinansiering er afhængig af, at kommunen opnår andel i byfornyelsesrammen. En anden mulighed er via lovens 98 at yde støtte til selve energitjekket. 98 udløser dog ikke statsligt medfinansiering. Bolius Boligejerundersøgelse 2014 viser, at finansiering af klimaskærmrenoveringer er en stor barriere for mange husjere. I energirenoveringskredse er der for tiden øget fokus på, om energitjek i sig selv fører til nok energirenoveringer. Dette gør det derfor interessant at fremme energitjek i kombination med økonomiske incitamenter. 240 ton (120 boliger) 2 ton per bolig (13 % af en families årlige bolig udledning af CO2 ) kr. i 2015 (pulje med fuld overførsel) til fremme af klimaskærmrenoveringer, konvertering fra oliefyr/elopvarmning til varmepumper med videre, heraf reserveres ca kr. til administration, udvælgelsesog evalueringsinitiativer. Med den statslige medfinansiering medregnet og en forudsætning om støtte på max kr. pr. bolig, vil støtten kunne bidrage til energirenovering af mindst 120 boliger. Med en sådan pulje kan det afklares, om økonomisk støtte i form af byfornyelsesmidler fører til, at energirenovering udføres i videre udstrækning. Støtten eller dele af den kan målrettes ejerboliger med oliefyr/elopvarming i 7

8 Side8/9 eksempelvis 1) olielandsbyer generelt eller 2) uden for fjernvarme- og potentielle fjernvarmeområder generelt eller 3) i én eller to specifikke olielandsbyer. Udbetaling af et tilskud på kr. forudsætter en samlet energirenovering på mindst kr. for at leve op til kravet om mindst 75 % egenfinansiering. Det er en forudsætning for udbetaling af støtte efter byfornyelsesloven, at byrådet vedtager den endelige byfornyelsessag for det konkrete projekt. Indsats 11 Adfærd, nudging og life feedback energibesparelser hos private I samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner kan gennemføres kampagner og nudging-tiltag med henblik på at påvirke Roskilde-borgernes energiforbrug. Indsatserne målrettes konkrete borgergrupper og der evalueres tæt, både kvantitativt (konkrete energibesparelser) og kvalitativt (oplevede ændringer). Erfaringerne formidles til kommunens øvrige borgere med henblik på at sprede indsatsen. 48 Ton CO2 (svarende ca. til 25 husstandes energiforbrug) kr. Indsats 12 Fremrykning af investeringer i cykelstier Fremrykning af investeringer i cykelstier søges i kraft af budgetøgning fra 1,5 mio. kr. til 3,0 mio. kr. årligt fra 2015 til 2018 Formålet er at erstatte flest mulige bilture med cykelture. Der køres dagligt næsten bilture mellem 0 og 5 km fra Roskilde bymidte, heraf bilture i selve bymidten. Fem km regnes ofte som en acceptabel cykeldistance for de fleste. Potentialet for at erstatte bilture er derfor særlig stort i bymidten og i pedalzonen, og det er således her det anbefales at øge cykelfremme budgettet. Revideret Cyklisthandleplan Stier Køgevej og styrkelse Musiconsti (2g, 2h) Cykelstier Tingvej/ Vindinge, Forbedring til Svogerslev (2f1, 2j) Cykelstier Vindingevej (Bymarken til Ny Østerade) (2f2) Bedre sikkerhed, Himmelevstien (2b) Cykelforbindelse til Sankt Hans (2k) Svogerslevstien opgraderes, (supercykelsti vest) (2J) Københavnsvej opgraderes (supercykelsti østlig del) (2e) Cykelstier Frederiksborgvej v. Sankt Josef Skole (1i) Cykelparkering i bymidte Cykelstier Dronning Margrethesvej (1f) Røde løbere mod ensretning, Læderstræde Røde cykelstrimler/ røde løbere Vindinge Landsby (2f3) 800 Sum øvrige fra cyklistplan Sum i alt Nr. 1 indgår i 2015 i den aktuelle cyklisthandlingsplan. Nr. 2 er fremrykket fra 2016 til

9 Side9/9 Nr er tilføjet til den reviderede cyklisthandlingsplan fra gruppen af øvrige projekter. Opsummering I forlængelse heraf kan forvaltningen pege på følgende pakker til overvejelse i forbindelse med budgettet: A: Fokus på mindre energiforbrug i private boliger og virksomheder Projekt om varmeforslag til 5-7 olielandsbyer, kortlægning, analyse og dialog kr. årligt i 2 år (Indsats nr. 5) Grøn Puls, videreførelse af markedsføring, netværk og formidling i partnerskab med kr. årligt fremover Erhvervsforum og Roskilde Forsyning (fremme af energirenovering og jobskabelse) (Indsats nr. 9) Byfornyelsesmidler som incitament til energirenovering og konvertering. Hvis der kan kr. årligt i 1 år opnås byfornyelsesramme dækkes 50% af kommunens udgift af staten (Indsats nr. 10) I alt 2 mio. kr. i ,2 mio. kr. i ,5 mio. kr. i 2017 og frem B: Fremme af cyklisme, der erstatter privatbilisme Fremrykning af investeringer i cykelstier Det afsatte beløb i SA2015 hæves fra 1,5 mio. kr. årligt til 3,0 mio. kr. årligt. Det betyder, at enkelte projekter fra cyklistplanen kan fremrykkes og at en række af projekterne på planens øvrige-liste kan realiseres. Det er fortrinsvis projekter indenfor pedalzonen, som forventes at kunne give incitatement til at erstatte kortere bilture med cykelture til gavn for både CO2, partikelforurening og trængselsproblematik. (Indsats 12) By- og pendlercykler 40 by- og pendlercykler (elcykler) med 6 stationer i kommunen. Engangsudgift: 1,1 mio. kr. + 0,3 mio. kr. til elinstallation, i alt 1,4 mio. kr. Årlig udgift incl. vedligehold, el og redistribution: kr. årligt (fra og med 2015) Betingelse: 4-årig aftale Mulighed: der kan tages en vis brugerbetaling, som dækker en mindre del af den årlige driftsudgift. København og Frederiksberg implementerer denne cykel. (Indsats 8) 1,5 mio. kr. årligt i ,68 mio. kr. i kr. årligt i 2016 og frem I alt 3,18 mio. kr. i 2015 C: Foranalyse fornyelse af vindmølle produktionen Foranalysen skal komme i dybden i forhold til mulighed for fornyelse af vindmøller. Der skal fokuseres på dialog med mølleejere, naboer m.fl. med henblik på at lokale kræfter bliver bærende i projekter. (Indsats 3a) kr. årligt i 1 år. 1,78 mio. kr. i ,28 mio. kr. i 2019 og frem 9