Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21)

Transkript

1 Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By. Plantagen afgrænses mod vest af havet, mod nord af Sdr. Vorupør, mod syd af Stenbjerg Klithede og mod øst af landbrugslandet. Arealerne er erhvervet i Yderligere arealer er erhvervet i 1913 samt talrige mindre parceller i perioden Plantageområdet gennemskæres af amtsvejene Stenbjergvej i øst-vestlig retning og af Kystvejen i nord-sydgående retning. Desuden går kommunevejen Tyskebakken gennem den østligste del af plantagen fra Nørhå til Faddersbøl, medens Istrupvej og Stenbjergvej går gennem den vestlige del af området. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1

2 1.2 Geologi og jordbund Plantagens undergrund er ikke kendt i detaljer, men ved Stenbjerg der kridt ca. 26 m under overfladen, og ved nordenden af Ovesø når kridtet op til jordoverfladen i Legind kalkbrud. Landhævningen siden Stenalderen andrager på stedet 3-3,5 m. Plantagen er anlagt i et typisk flyvesandslandskab. Klittopografien er fremherskende med et stort antal veludviklede parabelklitter jævnt fordelt på en klitslette. Sletten er særlig veludviklet i plantagens centrale og vestlige del, hvor også flere klitsøer forekommer (Saltekær, Skomagervand, Blåbærhul). Plantagen begrænses mod vest af en bræmme af havklitter ud mod Vesterhavet. Mod øst er vandreklitterne standset op, hvor stenalderhavets nord-sydgående kystskrænter markerer overgangen til morænelandet. Flyvesandsdækket fortsætter mod øst ind over istidslandskabet, som et lag af varierende tykkelse (½-5 m), der dog ikke har formået at tilsløre det bølgede morænelandskab. Der hvor sandlagets tykkelse ikke overstiger ca. 1 meter, er der gode vækstforhold for de fleste træarter, når rødderne kan nå morænejorden, som er gruset og let leret. 1.3 Landskab Stenbjerg Klitplantage er hovedsagelig beliggende på den hævede havbund, som består af klitsand med tilhørende markante klitformationer vekslende med store afblæsningsflader og mange fugtige partier. I forbindelse med tilplantningen er stort set hele området afvandet ved gravning af grøfter. Den vestlige del af plantagen strækker sig langt ud mod kysten. Den yderste fjerdedel af plantagen er stadig værnskov med bjergfyr plantet for ca. 100 år siden. Længst mod øst hæver landskabet sig op på morænen uden en markant afgrænsning af den gamle kystskrænt. Skalaen i området er stor. Overgangen mellem det lukkede/bevoksede klitlandskab bugter sig og følger landskabet med klitrimmer og afblæsningsflader. Parabelklitterne har mange steder overlejret hinanden, og tilsammen udgør de et kaotisk/tilfældigt landskabsbillede. Højden over havet på den hævede havbund ligger i kote 23 med rimmer i en højder op til kote 34. Den østlige del på morænen ligger i kote 51 m på toppen af Dyrhøj Bakker og skråner mod øst til kote 23 m. Turistvejen med gamle skovfyr 2

3 1.4 Plantagen Værnskoven af bjergfyr længst mod vest har været og er grundlaget for skovklimaet i den resterende del af Stenbjerg Klitplantage. Længere mod øst er der konverteret til skovfyr, sitkagran og contortafyr. I sidste planperiode og i forbindelse med LIFE projektet er store dele af værnskoven konverteret til klithede. Vest for Kystvejen drives plantagen ekstensivt. Stort set hele den vestlige del af plantagen har været dækket af 1. generations bjergfyr. Størstedelen af dette areal er nu konverteret til sitkagran, skovfyr, fransk bjergfyr og contortafyr. Enkelte partier - hovedsagelige på klitrimmerne - er stadig bevokset med den gamle bjergfyr. Enkelte striber med løvtræ er introduceret. Mod nord er enkelte områder konverteret tilbage til klithede. Området er udsat for forårsnattefrost og har lav bonitet. Skovdriften i området er ekstensiv. Det østlige område på morænen er bevokset med sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, nobilis, skovfyr, omorika og lærk samt partier med eg, bøg og andet løvtræ. Sitkagranen og ædelgranen trives godt især længst mod øst, hvor sandlaget er tyndt. 1.5 Naturen I de senere år er det søgt at skabe bedre sammenhæng mellem de mindre, åbne naturarealer, idet bevoksningen er ryddet på fortrinsvis lave partier, men også på høje klitrimmer. Flere grøfter er tildækket for at genskabe naturlig hydrologi. Indre naturområder øges gradvist, og holdes ryddet for opvækst. Vandstanden søges forhøjet, hvor det er muligt. Næsten alle småsøerne inde i plantagen er kunstigt anlagte ved opstemning. De har haft en god effekt på biodiversiteten samt været uundværlige som vandforsyning ved brandslukning. Flora og fauna indeholder flere særlige og plejekrævende arter. Specielt floraen indeholder mange planter fra den oprindelige klithede, samtidig med at arter, som kendes fra den nordiske nåleskov, efterhånden er ved at indfinde sig. Dværgsiv, tusindfrø, fin bunke, alm. ulvefod, liden ulvefod, bjerg dunbregne, guldskæl mangeløv, svømmende sumpskærm, farve visse og linnæa. Natravn og ynglende grågæs. Kronvildt, råvildt, ræv og odder. Linnæa- en karakterplante for nordiske nåleskove 3

4 Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha Friluftsliv Stenbjerg Landingsplads er et yndet udflugtsmål. Som et af det få steder i landet er det er lykkedes at bevare et unikt kulturmiljø midt i en storladen natur. Det tiltrækker mange mennesker. Stranden, plantagen og hederne udnyttes især af den stille vandrer, der her har muligheder for oplevelser væk fra de afmærkede ruter. Der drives fiskeri fra stranden. Vestkyststien følger Redningsvejen (vandre) og Istrupvej (cykler). Der er anlagt en primitiv lejrplads i plantagens læ mellem vandre og cykelruten. Distriktet har udgivet en folder: Vandreture i Stenbjerg Klitplantage med 7 afmærkede ture. Stenbjerg Landingsplads I Stenbjerg er der en kro og 2 små campingpladser, der begge ligger direkte op til plantagen. Plantagen udnyttes i stor udstrækning af skoler i forbindelse med naturvejledning, motions og oplevelsesture. Lokalbefolkning benytter ligeledes i stor udstrækning området. Der er udgivet en vandretursfolder for plantagen med 7 forskellige ture på i alt 20 km med udgangspunkt i områdets parkeringspladser. Der er indrettet en bålplads som hovedsagelig benyttes af skolerne og lokalbefolkningen. Aktivitet er der hele året rundt med skiftende kunder, f.eks. øges af antallet af udlændinge i svampetiden. Aktivitet er størst i området vest for Tyskebakken. 1.7 Kulturmiljø Sandflugten er det altdominerende naturfænomen. Under sandet findes flere kulturlag. Tørvelagene ses bedst fra stranden oppe i havklitten. Nationalmuseets udgravninger har i flere af lagene fundet tegn på bebyggelse, stolpehuller, ardfuger, kornarter og bearbejdet rav. Området har i nyere tid været udnyttet til græsning, lyngslet ligesom små engstykker - sig - har været udnyttet landbrugsmæssigt. Historien om sandflugten, Stenbjerg By og fiskernes landingsplads er beskrevet i en udstilling i Redningshuset på Landingspladsen. Redningshuset ejes af staten og er bygget i 1931 og bygningsfredet i Plantagen i sig selv er i høj grad kulturhistorie og har haft stor betydning for lokalsamfundet de sidste 100 år. De resterende 1. generations bjergfyr har betydelig kulturhistorisk værdi. 4

5 På de høje partier i den østlige del ligger gravhøje. Størstedelen af det tilplantede areal var oprindelig klithede, mens flere af de østlige parceller har været landbrugsjord. Enkelte steder kan findes rester af jordarbejde fra 2. verdenskrig. Skovvejen Flyverlinie har navn efter et flystyrt her under 2. verdenskrig. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Stenbjerggård 253 a 1895 / (1895 og 1946) Tjenestebolig Stenbjerghus 233 a 1979 / (1980) Skovløberbolig Stenbjerg Redningshus 296 a 1931 / (1965) Museum (Bygningsfredet) Maskinhus 244 d 1975 Driftsbygning Tal i parentes angiver opførelse af udhuse og stalde. Stenbjerg Redningshus 1.9 Andet Vandindvinding: Vorupør Vandværk 3 boringer 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan(2005) Beskyttelsesværdige kulturmiljøer (Redningsvejen og landingspladsen i Stenbjerg), særlig beskyttelsesområde, SFL-område, kystbeskyttelseszone, særlige drikkevandsinteresser, negativområde for skovrejsning, stilleområder, vandmålsætning (Skomagervand) og 3 områder. 5

6 2.2 Internationale beskyttelsesområder Habitatområde nr. 184 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (1998/2003). Udpegningsgrundlaget indeholder 9 forskellige naturtyper. Hovedsagelig klitnaturtyper. Natura 2000: 2.3 Fredninger og vildtreservater Arealfredning nr Stenbjerg Vorupør (1964) Den nordlige del af Stenbjerg Klitplantage grænser op til arealfredning nr Førby Sø (1977) 6

7 2.4 Naturskovsudpegninger Der findes ikke naturskov i plantagen. 2.4 Forsøg Ingen. 2.6 Pyntegrønt Der er en mindre produktion af pyntegrønt og juletræer i plantagens østlige del. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Stenbjerg Klitplantage er udlejet til to konsortier: Stenbjerg østlige del: 652 ha Stenbjerg nordlige del: 1201 ha 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab I Stenbjerg Klitplantage, som for størstedelen er beliggende på hævet havbund, er det de landskabelige og biologiske værdier, der vægtes højest. De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til de vestligste dele af plantagen, de brændte arealer (2004) og nogle mindre arealer på den højtliggende moræne længst mod øst. I den vestlige del er det målet at genskabe klitheden ved omfattende rydninger af bjergfyr i de fugtige områder og på nogle markante klitpartier, så der opstår et varieret landskab med åbne sletter og mindre frilagte temporære søer. Skovbevoksede holme bevares, så der dannes et overgangslandskab fra plantage til åben klithede. Den naturlige hydrologi genskabes ved at lukke de eksisterende grøfter. I planperioden ryddes der 45 ha. Branden i forsommeren 2004 har givet anledning en anden vision om de landskabelige muligheder og naturindholdet i området. De markante terrænformationer mod øst fremhæves, så det brændte areal holdes åbent fra det højeste punkt og ned over skrænten og over det flade stykke. Her kan den naturlige hydrologi genskabes evt. sammen med et gravet vandhul/sø og sløjfning af grøfter. Der bør etableres et løvtræsbælte mod vest, hvor såret ind mod den tilbagestående nåletræsbevoksning stadig står. Den nye udsigt fra klitparablen mod nord bevares åben. Resten af overgangszonen en del af den store afblæsningsflade skal på længere sigt åbnes så meget, at klitheden kan genskabes. Grøfter lukkes og den naturlige hydrologi genskabes. I planperioden ryddes der 47 ha. 7

8 Stenbjergbranden 2. og 3. juni ha På morænen længst mød øst er det kultursporene (gravhøjene) og de landskabsmæssige værdier prioriteres højest. Det centrale område omkring gravhøjene friholdes helt for træer bortset fra enkelte solitære træer. Skovpartier med skovfyr og eg skal afløse den eksisterende bevoksning i mindre områder, hvor landskab og udsigt ikke sløres. I planperioden ryddes ca. 5 ha af det område, som er brændt. 8

9 Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er et naturnært skovbrug under hensyntagen til de øvrige værdier der i øvrigt forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Stenbjerg Klitplantager. På den hævede havbund, hvor vækstpotentialet er lavt, er det skovudviklingtyperne 23 (Eg med skovfyr og gran), 41 (birk med skovfyr og gran), 51 (Sitkagran og fyr med løvtræ), 81 (Skovfyr med birk og gran) og 82 (Bjergfyr) der dominerer. Herudover er der udlagt en særlig skovudviklingstype 95 (Brændt skov), som skal henligge urørt. På morænen mod er det skovudviklingstype 71 (Ædelgran og bøg), som dækker de områder, længst mod øst, hvor sandlaget er tyndest. Skovudviklingstypen 23 (Eg med skovfyr og gran) dækker de arealer, hvor sandlaget er tykkere medens skovudviklingstype 41 (Birk med skovfyr og gran) er udlagt på mere fugtige arealer. Skovudviklingstyper i Stenbjerg Klitplantage Skovudviklingstype Eg med skovfyr og gran Birk med skovfyr og gran Sitkagran og fyr med løvtræ Ædelgran og bøg Skovfyr, birk og rødgran Bjergfyr Brændt skov I alt ha Hektar 140,9 93,4 121,1 141,7 229,7 40,0 55,0 821,8 % 17,1 11,4 14,7 17,2 28,0 4,9 6,7 100 % 9

10 3.3 Natur Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer. Planerne for naturplejen, herunder en prioritering af plejebehov og tiltag på specielt de åbne naturtyper, gennemføres i planperioden. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter. Den naturlige udvikling (succession) på det brændte areal følges og registreres løbende. 3.4 Friluftsliv Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne. Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Eventuelle nye faciliteter placeres under hensyntagen til naturmæssige interesser. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre de sårbare områder mod forstyrrelser. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed. 3.5 Kulturmiljø De fredede fortidsminder, som findes i plantagen, plejes og beskyttes løbende, og formidlingen styrkes. De mest markante gravhøje, i alt, ligger oven for kystskrænten mod øst. Ved foryngelse af de omkringliggende bevoksninger skabes der i planperioden mere rum omkring højene. 3 gravhøje med Store Dyrehøj længst borte Markante bevoksninger af 1. generations bjergfyr har betydning som en del af kulturhistorien og skal bevares og plejes ved fjernelse af selvsået sitkagran og contortafyr. 10

11 3.6 Køb og salg Der er ikke aktuelle planer om køb og salg. Dog er naboarealer, som ligger i fredede eller habitatområder og tæt på naturarealer under observation for muligheder for erhvervelse. 11