Rammerne for samarbejdet mellem skolerne og Tværfagligt Center
|
|
- Cecilie Vestergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rammerne for samarbejdet mellem skolerne og Tværfagligt Center Samarbejdet mellem skolerne og Tværfagligt Center udspiller sig på forskellig vis. Opgaven for Tværfagligt Center er at bidrage til, at lærere, pædagoger og ledere kan lykkes med kerneopgaven: at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn og unge i Vejle Kommune. Samtidig skal Tværfagligt Center bidrage i forhold til de børn og læringsmiljøer, hvor der er størst behov. For at lykkes med det, er skolens ledelse og ressourcecentre/plc helt centrale samarbejdspartnere. I notatet beskrives rammerne for samarbejdet på hvilken måde Tværfagligt Center er tilgængelig. Men det er kun rammerne. Herunder mulighederne for fleksible til- og fravalg på den enkelte skole. Vigtigst er naturligvis, at rammerne udfyldes med høj faglig ekspertise og evne til at inspirere og reaktivere de gode idéer, medarbejderne på skolen allerede har. Betjeningen skal afspejle skolens lokale behov. Derfor er det centralt, at der foregår en løbende dialog og forventningsafstemning mellem skolens ledelse og de medarbejdere fra Tværfagligt Center, der har deres gang på skolen. Desuden laves en årlig forventningsafstemning af rammerne for samarbejdet. Det vil ske på den enkelte skole mellem skolens ledelse, betjenende psykologiske rådgiver, tale/hørekonsulent, socialfaglig rådgiver (i distrikter hvor en sådan er tilknyttet) og distriktsleder. Særligt om skoler med specialtilbud Én af de bundne opgaver for Tværfagligt Center er at understøtte inklusion. Det fordrer, at vi styrker psykologbetjeningen af almenområdet. Men en omstilling fra special- til almenområdet kræver dialog om, hvordan betjeningen tilpasses, og fortsat udvikles og kvalificeres. For stort set samtlige skoler med specialtilbud gælder, at samme psykologiske rådgiver betjener almenskolen og specialtilbuddet. Øvelsen med at sikre, at tiden i det daglige i højere grad bruges på almenområdet, vil derfor afhænge meget af den løbende dialog mellem skolelederen og skolens psykologiske rådgiver. For specialtilbud, der ikke ligger i tilknytning til en almenskole, er der behov for selvstændigt at drøfte, hvordan betjeningen tilpasses. Det gælder Skovagerskolen, Vejle Fjord, Fårupgård og Ungdomsskolen og vil ske som en del af forventningsafstemningen. Fælles for alle specialtilbud er et ønske fra Tværfagligt Center om i endnu højere grad end hidtil at fokusere samarbejdet med specialtilbuddene omkring to grupper af elever: elever med potentiale for inklusion i almenskolen og elever, der er særligt udfordrende i det daglige pædagogiske arbejde i specialtilbuddet. For til gengæld at bruge mindre tid på de elever, der er velplacerede i specialtilbuddet. Hvordan vi i praksis tilpasser samarbejdet på den enkelte skole, vil der også være særligt fokus på i den årlige forventningsafstemning. 5. september 2016 Side 1
2 Betjeningsmodellen Skolen og Tværfagligt Center har en række faste samarbejdsfora (fast konsultation, åben dør med skolens psykologiske rådgiver, åben dør med socialfaglige rådgivere, konsultation plus ). Og skolen har mulighed for at trække på Tværfagligt Center, når der opstår behov (inklusionspakker og konsultativt forløb, vejledning vedr. skriftsproglige vanskeligheder, en faglig vurdering). Begge dele beskrives i dette notat. Faste samarbejdsfora I. Fast konsultation II. Åben dør med skolens psykologiske rådgiver III. Åben dør med skolens socialfaglige rådgiver (i de områder, der har én tilknyttet) IV. konsultation plus Muligheder for råd og vejledning efter behov V. Inklusionspakker VI. Konsultativt forløb VII. Vejledning vedr. skriftsproglige vanskeligheder VIII. Indstilling til en faglig vurdering/ppv I. Fast konsultation Den faste konsultation er skolens møde. Det er en drøftelse af den pædagogiske praksis i forhold til en elev/klasse, hvor skolen mangler inspiration til at løse opgaven. I et struktureret samtaleforløb, hvor Tværfagligt Center som udgangspunkt ikke møder eleven/klassen, afdækkes muligheder for at skabe forandringer. Den faste konsultation er et afsæt for at drøfte og aftale, hvordan skolen selv arbejder videre. Det er som oftest de personer, som arbejder med eleven eller gruppen, der har viden og ressourcer til at komme videre. Det er målet, at disse muligheder bliver tydeligere i løbet af refleksionen, som grundlag for den fortsatte, positive proces i skolen. Det vil medarbejderen fra Tværfagligt Center være med til at understøtte. Den faste konsultation skal med andre ord betragtes som et læringsrum, hvor lokal viden (klasseteamet) mødes med ekstern viden (Tværfagligt Center) 5. september 2016 Side 2
3 Forældre giver samtykke eller deltager, afhængig af problemstilling. En problemstilling kan også drøftes anonymt. Hvad aftales på baggrund af mødet?. 1. De faste konsultationer er altid afsæt for at drøfte og aftale, hvordan skolen selv arbejder videre 2. På de faste konsultationer kan også aftales, hvilke initiativer der udover skolens egne skal sættes i værk. Fx i form af et konsultativt forløb fra Tværfagligt Center, eller et forslag til skolen om at bestille en inklusionspakke 3. Desuden kan det aftales på en fast konsultation, at skolen indstiller til en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering), som Tværfagligt Center herefter udarbejder. Det er en forudsætning for en PPV, at sagen forinden har været drøftet på den faste konsultation. På den faste konsultation drøftes nye børn og opfølgning på allerede igangsatte initiativer. Vær opmærksom på at adskille de to typer af problemstillinger på selve dagsordenen. Mellem to faste konsultationer kan der være et konsultativt forløb. Fx kan medarbejderen fra Tværfagligt Center have en samtale med eleven/forældre, lave en kort observation i klassen eller lignende. Opfølgningen kan altså være på initiativer fra Tværfagligt Center. Men det vil som oftest være drøftelse af de initiativer, som skolen selv har arbejdet med. Opfølgningen er med til at sikre, at hvis der ikke kom det ud af det, som vi forventede på sidste møde, har vi lejlighed til at sætte andet i værk. Hvem deltager? - Dette aftales lokalt - Fra Tværfagligt Center er skolens psykologiske rådgiver fast deltager - Ad hoc deltagere: tale/hørekonsulent, socialfaglig rådgiver, småbørnskonsulent, læsekonsulent, inklusions- og udskolingskonsulent, forældre. Hvis kollegaen fra Tværfagligt Center ikke var indkaldt til mødet Der kan opstå situationer, hvor det i løbet af det konsultative møde står klart, at en kollega fra Tværfagligt Centers faglige vurdering eller rådgivning er nødvendig. Men at vedkommende ikke er med til mødet. I de tilfælde er det deltagende medarbejder fra Tværfagligt Centers ansvar at sende en mail til sin kollega med kort baggrund for, hvorfor vedkommende ønskes inddraget, samt evt. referat fra mødet. Om nødvendigt sker overlevering og koordination typisk på det efterfølgende distriktsmøde. Den faste konsultation er skolens møde og planlægges/indkaldes for ét år ad gangen. Det er en repræsentant fra skolens ledelse, som er mødeleder, og som forud for mødet vurderer, hvilke fagpersoner, der er relevante i forhold til problemstillingen. Og det er mødelederen, der sikrer, at relevante aktører modtager dagsorden senest 14 dage før mødets afholdelse. Der kan ved særlige, akutte behov indkaldes til ad hoc konsultationer. 5. september 2016 Side 3
4 Hvilken kadence for løbende prioritering, Åben Dør og de faste konsultationer? Små skoler (op til 260 elever) Den løbende prioritering Månedligt Mellemstore skoler (ml elever) Den løbende prioritering Månedligt Store skoler (over 470 elever) Den løbende prioritering Månedligt Åben Dør 1 time hver 14. dag/2 timer pr. mdr. Åben Dør 2 timer hver 14. dag Åben Dør 2 timer hver 14. dag Faste konsultationer 2 timer hver 8. uge Faste konsultationer 2 timer hver 6. uge Faste konsultationer 2 timer hver 4. uge Oversigt over små, mellem og store distriktsskoler (elevtal i parentes 1 ) Små skoler (op til 260 elever) Mellemstore skoler (ml elever) Store skoler ( over 470 elever) 10. Klasse UngdomsCenter Vejle (244) Engum skole (146) Grejsdal skole (171) Gårslev skole (136) Højen skole (157) Kollerup skole (114) Vejle Komm. Ungdomsskole (8) Øster Nykirke (136) Balle Friskole (191) Bredballe Privatskole (70) Børne Unge Center Vejle Fjord (32) Fårupgård Ungecenter (20) Grejs Friskole (177) Hedegaard Friskole (156) Jelling Friskole (138) Karlskov Friskole (131) Steinerskolen (188) Team Ravning (5) Vejle Friskole (208) Vejle Privatskole (178) Egtved skole (441) Firehøjeskolen (288) Gadbjerg/Bredsten skole (438) Skibet skole (418) Smidstrup-Skærup skole (296) Thyregod skole (351) Ødsted skole (359) Øster Starup (262) Lukasskolen (294) Bredagerskolen (707) Englystskolen (833) Firkløverskolen (731) Fælleshåbsskolen (582) Hældagerskolen (687) Kirkebakkeskolen (740) Midtbyskolen (566) Mølholm skole (617) NOVAskolen (483) Petersmindeskolen (682) Søndermarksskolen (489) Vinding skole (578) Kirstine Seligmann (536) Sct. Norbert (531) II. Åben dør med skolens psykologiske rådgiver Hvordan imødekommer Tværfagligt Center behovet for decentral tilstedeværelse? I lyset af at skolernes behov er forskellige og vil ændre sig over tid? Ét af svarene er, at vi tilbyder åben dør med skolens psykologiske rådgiver på alle skoler, dog ikke fri- og privatskoler. Det er en annonceret træffetid, hvor man ved, at den psykologiske rådgiver er på skolen. Det tilrettelægges med en fast kadence og efter lokale forhold. Små skoler (op til 260 elever) Mellemstore skoler (ml elever) Store skoler (over 470 elever) 1 time hver 14. dag/2 timer pr. mdr. 2 timer hver 14. dag 2 timer hver 14. dag 1 Normeret antal elever pr. 5/ september 2016 Side 4
5 Hvem må benytte sig af åben dør og hvilke typer af problemstillinger drøftes her? Det er op til skolen at overveje og det aftales for et år ad gangen i den årlige forventningsafstemning. Det bør overvejes, hvordan åben dør supplerer den faste konsultation på skolen, så skolens medarbejdere ikke er i tvivl om, hvornår man bruger det ene og det andet fora. Det er et fælles ansvar (ledelse og psykologisk rådgiver), at dette formidles til skolens relevante medarbejdere. Nedenfor vises tre eksempler på, hvilke målgrupper åben dør kan målrettes: Åben dør til alle medarbejdere: giver mulighed for nemt og hurtigt at vende en problematik eller bekymring. Sparring på igangsatte tiltag Åben dør til medarbejdere i ressourcecenteret/plc: giver mulighed for at styrke skolens egne ressourcepersoner Åben dør til skolens ledelsesteam: giver mulighed for at styrke skolens mere strategiske udvikling Der kan måske også tænkes i andre målgrupper, ligesom modellerne evt. kan kombineres (fx hver anden gang målrettet ressourcecenteret). Også ved åben dør er det skolens medarbejdere, der har ansvaret for det videre forløb. Men uanset målgruppe er åben dør en mere uformel ramme end fx konsultationen. Det er en mulighed for kort sparring på medarbejdernes egne udfordringer. Konkrete elever kan naturligvis drøftes anonymt, men hvis drøftelsen kræver samtykke, er tommelfingerreglen at det tages op på konsultationen frem for i åben dør. Der kan ikke igangsættes et konsultativt forløb (fx observation i klassen) alene på baggrund drøftelse i åben dør. Et konsultativt forløb forudsætter, at skoleledelsen sikrer et tydeligt snit til det arbejde, der i øvrigt foregår på skolen, fx i ressourcecenteret/plc. Derfor er det en forudsætning for et konsultativt forløb, at sagen har været drøftet på en konsultation. III. Åben dør med skolens socialfaglige rådgiver 2 I de skoledistrikter, hvor der er tilknyttet en socialfaglig rådgiver, er der mulighed for vejledning fra denne faggruppe. Fokus er barnets og familiens trivsel i et socialfagligt perspektiv. Følgende skoler har, sammen med dagtilbuddene i distriktet, adgang til en socialfaglig rådgiver: Nørremarksskolen, Midtbyskolen, Skibet skole, Grejsdalens skole, Højen skole, Egtved skole, Firehøjeskolen, Firkløverskolen, Søndermarksskolen. IV. konsultation plus konsultation plus består altid af en mødeleder fra skolen, en familierådgiver/en socialfaglig rådgiver, en psykologisk rådgiver og en sundhedsplejerske. Der kan deltage andre faggrupper i teamets møder ad hoc. Teamet har planlagt møder ca. én gang om måneden. Formålet med konsultation plus er: - At en tovholder kan få en tværfaglig belysning af de beskrevne vanskeligheder og få input til at 2 Da de socialfaglige rådgivere ikke er tilgængelige for skoler og dagtilbud i hele kommunen, vil fri- og privatskoler heller ikke blive betjent af denne faggruppe. 5. september 2016 Side 5
6 udforme en indsatsplan for at komme videre. - At mødedeltagerne i fællesskab breder vanskelighederne ud i forskellige faglige perspektiver. - At iværksætte og koordinere en tværfaglig indsats i forhold til et barn eller ung og deres familie. - At problemer løses så tidlig og så tæt på hverdagen, som det er muligt. V. Inklusionspakker En anden måde at imødekomme behovet for decentral tilstedeværelse, er inklusionspakkerne. Det er Tværfagligt Centers nye måde at samarbejde og stille sin faglighed til rådighed for skoler og dagtilbud. Inklusionspakkerne er et tilbud til daginstitutioner og skoler om at sætte fokus på et bestemt emne indenfor den ramme, som inklusionspakken angiver. Forløbet er skræddersyet skolens behov og rettet mod at understøtte og styrke inkluderende læringsmiljøer skulder ved skulder. Det er ikke en forudsætning for at bestille en inklusionspakke, at emnet/gruppen har været drøftet på den faste konsultation. Læs mere på Fri- og privatskoler tilbydes ikke inklusionspakker. VI. Konsultative forløb Efter en drøftelse på en af de faste konsultationer kan der sættes et konsultativt forløb i værk et kortere forløb, der ligger udover den faste konsultation. Det kunne fx være en enkelt kort observation i klassen og efterfølgende fælles drøftelse med et klasseteam. De konsultative forløb involverer også ofte forældre. Medarbejderen fra Tværfagligt Center møder typisk eleven/klassen, som afsæt for sammen med klasseteamet at drøfte mulighederne for at skabe forandringer en skulder-ved-skulder indsats. Et konsultativt forløb forudsætter, at skoleledelsen sikrer et tydeligt snit til det arbejde, der i øvrigt foregår på skolen, fx i ressourcecenteret/plc. Derfor er det en forudsætning for et konsultativt forløb, at sagen har været drøftet på en konsultation. Forløb kan gennemføres i samarbejde mellem skolen og fx en psykologisk rådgiver, tale/høre konsulent, en fysio-/ergoterapeut eller en socialfaglig rådgiver. En variation af de konsultative forløb er de såkaldte netværksmøder, som er opfølgning på sager over en længere periode. Typisk størstedelen af skoleforløbet. Her er deltagerkredsen defineret individuelt, alt efter hvad der giver mening. VII. Vejledning vedr. skriftsproglige vanskeligheder Formålet med læsekonsulenternes betjening er at bistå skolernes læsevejledere i arbejdet med elever i skriftsproglige vanskeligheder. Læsekonsulenten kan altid kontaktes, hvis der er behov for vejledning og rådgivning også i forbindelse med klasselæsekonferencerne, som læsevejlederne afholder minimum på de årgange, hvor der foretages obligatoriske Nationale Test i læsning. Desuden vil skolen være i kontakt med læsekonsulenten, når: - Skolen forestår screening af alle elever i 2. klasse. Skolen sender resultatet til læsekonsulenterne og kan anmode om konsultation vedrørende elever, hvor der er mistanke om dysleksi, hvis testresultaterne giver anledning hertil 5. september 2016 Side 6
7 - Ved øvrige elever, hvor der er en begrundet mistanke om dysleksi, og elever der er udfordret på deres skriftsprog af andre årsager end dysleksi, kan læsekonsulenterne naturligvis også kontaktes - Læsekonsulenterne kan inddrages til opfølgningsmøde for indstillede elever (typisk ved overgang fra mellemtrin til udskoling) I tilfælde af diagnosticering skal eleven indstilles til en læsepædagogisk vurdering. Skriftlig dokumentation kan anvendes i forbindelse med indmeldelse til Nota og skal anvendes som dokumentation for støtteberettigelse i ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. For fri- og privatskolers vedkommende kræves dokumentation til søgning af IT-rygsæk ved SPS-styrelsen. VIII. Indstilling til en faglig vurdering/ppv Hvis der er behov for specifik viden om eleven udover skolens egen viden har Tværfagligt Center mulighed for at udarbejde en faglig vurdering/ppv 3. Den faglige vurdering kan udarbejdes af én eller flere af faggrupperne i Tværfagligt Center, afhængig af behovet. Indstillingsskema til en PPV: Find Kladdeskabelonen i SBSYS under BU Folkeskoler Hvilke mulige veje har vi i samarbejdet? Forslag om at bestille en inklusionspakke Fast konsultation Åben dør med skolens psykologiske rådgiver Åben dør med skolens socialfaglige rådg. Konsultativt forløb Netværksmøde PPV Fast konsultation Konsultativt forløb konsultation plus Sp.pæd. bistand ved tale/høre kons. Vis. til specialtilbud konsultation plus Skolen/familie arbejder selv videre Konsultativt forløb Inklusionspakke Vejledning vedr. skriftsproglige vanskeligheder 3 Pædagogisk-psykologisk vurdering. Konsultativt forløb (læsekonsulent) 5. september 2016 Side 7
8 Husk også, at børn, unge og familier kan gøre brug af de Forebyggende Indsatser: 24 timer, Åben Rådgivning, Tidlig Hjælp, Parrådgivning og Sorggrupper. Se mere på Notatpligten Ansatte i Tværfagligt Center har notatpligt i sager, der er formelt indstillede til Tværfagligt Center. Det vil sige, at når en elev er indstillet til en faglig vurdering/ppv, skal Tværfagligt Center føre notat og journalisere alle informationer, der danner grundlag for den faglige vurdering. Notatpligten kan både ses som en beskyttelse af eleven/forældre, der har mulighed for aktindsigt og klageadgang, samt af Tværfagligt Center, der i tilfælde af klager, kan dokumentere forløbet 4. Det betyder modsat, at Tværfagligt Center ikke har notatpligt, når vi yder rådgivning og vejledning (det vil sige indsatserne beskrevet i dette notat). Her er det skolen, der har ansvar for at relevante iagttagelser, handleplaner, aftaler osv. journaliseres på elevsagen. Hvordan skal samarbejdet udvikles? Med etableringen af Tværfagligt Center er der et ønske om at gøre mere af noget og skære ned på andet. Det vil både være et ansvar for skolerne og for Tværfagligt Center at bidrage til, at omstillingen lykkes. - Tværfagligt Center vil have fokus på at skabe større decentral tilstedeværelse. I kraft af at vi er mere tilgængelige, fx gennem åben dør med skolens psykologiske rådgiver og inklusionspakkerne. - Fortsat fokus på at understøtteudviklingen af de professionelles egen, daglige praksis. At give hjælp til selvhjælp fordi vi er sikre på, at det er en bedre måde at udnytte ressourcerne - Tværfagligt Center vil have fokus på at være en smidig samarbejdspartner, hvor vi udnytter, at vi er mange fagligheder i den samme organisation. Denne større smidighed vil forhåbentlig blive tydeligere i takt med at vi også internt lærer hinanden bedre at kende med etablering af distrikterne og et fælles hus. Hvad skruer vi op for? Inklusionspakkerne og åben dør med skolens psykologiske rådgiver er måder at imødekomme behovet for decentral tilstedeværelse. Og to nye måder at stille vores faglighed til rådighed på, som vi håber, skolerne bliver glade for. Der ligger ikke i betjeningsmodellen, at skolens tilknyttede psykologiske rådgiver kun er på skolen til de faste konsultationer og åben dør. Men på disse tidspunkter kan man altid regne med, at den psykologiske rådgiver vil være der Èn af inklusionspakkerne handler om at sikre en god og nænsom overgang fra daginstitutionen til skolen for børn med særlige behov. I form af en pædagogisk vejleder, der følger med i overgangen og som supplerer og understøtter skoleteamets fokus på inklusion. 4 Socialministeriets Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser (nr. 813 af 12. september 1994) med tilhørende vejledning samt afsnittet om journalpligt i vejledningen om forvaltningsloven. 5. september 2016 Side 8
9 Opnormering af socialfaglige rådgivere (og fys/ergo fra 3 til 4) betyder også, at disse fagligheder vil opleves at være tilgængelig for flere om end ikke alle. Hvad gør vi mindre af? Når vi skruer på for noget, betyder det samtidig, at der er noget, vi vil gøre mindre af. I takt med at fokus rettes mod hvordan vi skaber inkluderende og udviklende fællesskaber, vil der anvendes færre pædagogiske ressourcer på børnene individuelt. Det betyder konkret, at vi forventer at bruge færre ressourcer på PPV er. Både i forhold til omfang og antal. Men det kræver naturligvis, at antallet af indstillinger til PPV er falder. En PPV skal udarbejdes, når det er nødvendigt og være målrettet hvad den skal anvendes til. I den daglige psykologbetjeningen er der sat færre ressourcer af til specialområdet. Specialtilbuddene vil således opleve en reduceret betjening. På almenområdet er de faste konsultationer et omdrejningspunkt. Her er det den betjenende psykologiske rådgiver fra Tværfagligt Center, der er fast deltager i konsultationen. Med mindre skolelederen evt. i samråd med den psykologiske rådgiver forud for mødet vurderer, at der er behov for flere fagpersoner. Altså de rette fagpersoner på rette tidspunkt. Endelig vil vi have fokus på administrativ forenkling og lettere digitale arbejdsgange både internt i Tværfagligt Center og i samarbejdet med skolerne. 5. september 2016 Side 9
Rammerne for samarbejdet mellem dagtilbud og Tværfagligt Center
Rammerne for samarbejdet mellem dagtilbud og Tværfagligt Center Samarbejdet mellem daginstitutionerne og Tværfagligt Center udspiller sig på forskellig vis. Opgaven for Tværfagligt Center er at bidrage
Læs mereAKT-FORLØB FOR DAGTILBUD
TCBUs opgave Opgaven for Tværfagligt Center er at bidrage til, at lærere, pædagoger og ledere kan lykkes med kerneopgaven: at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn og unge Karin Oudshoorn Adm.
Læs mereSocialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune
Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune Ved distriktsleder Vivian Anditsch & socialfaglige rådgivere Nina Møller Kristiansen og Christina Damgaard 2 3 Tværfagligt Center for Børn
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov
SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang for børn med særlige behov Hvorfor sætte fokus på den gode overgang? Alle offentlige
Læs mereNotat om visitation af støtte til enkeltbørn
Notat om visitation af støtte til enkeltbørn I form af timer fra pædagogiske vejledere fra Tværfagligt Center for Børn og Unge eller midlertidig opnormering af daginstitutionens eget personale Indenfor
Læs mereSocioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver
Socioøkonomisk for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for
Læs mereVejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Petersmindeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.7 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer
Læs mereVejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereKvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereUDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018
UDKAST Vejle Kommune Trafiksikkerhedsplan 2018-2020 Bilagsrapport 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 SAMMENFATNING... 3 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG...
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereFolkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereMellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.
SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereRammer for visitation, revisitation og afslutning af forløb i specialtilbud
Rammer for visitation, revisitation og afslutning af forløb i specialtilbud Revideret 25-7-17 Indhold Forældresamarbejde...4 Forud for visitationsprocessen...4 Vejledningsforum... 4 Beslutningskompetence
Læs mereRammer for visitation, revisitation og afslutning af forløb i specialtilbud
Rammer for visitation, revisitation og afslutning af forløb i specialtilbud Revideret 25-7-17 Indhold Forældresamarbejde...4 Forud for visitationsprocessen...4 Vejledningsforum... 4 Beslutningskompetence
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereVisitationsprocessen. Hvilke tilbud? til Solen, minigrupper og dobbelt dagplejeplads
Visitationsprocessen til Solen, minigrupper og dobbelt dagplejeplads Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil inklusion står der i vores Børne- og Ungepolitik. Inklusion er en klar værdi
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereOverførselssag 2016/ overførsler DRIFT BILAG 1 Udvalg: Børne- og Familieudvalg 4%
Overførselssag 2016/2017 - overførsler DRIFT BILAG 1 Udvalg: Børne- og Familieudvalg 4% Nettobeløb i 1.000 kr. Korr. Budget Restbudget Overførsler Overførsler Restbudget Note- Pengeposer udenfor 2016 2016
Læs mereVarme-El og vandforbrug i Vejles skoler 2014
Vejle Kommune Varme-El og vandforbrug i Vejles skoler Kommunale Ejendomme Henrik Krogh Jensen 10-02-2015 Indhold Samlet oversigt... 2 Varmeforbruget... 5 Varmeforbrug i energi enheder:... 8 Varmeforbrug
Læs mereByrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere
Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere Vedtaget af Byrådet i Viborg Kommune den 30-08-2017 Indhold Beslutning om udmøntningen af midler
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereRammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand
SKOLEOMRÅDET, december 2018 Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand Formålet med retningslinjen Rammer
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereSkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereDistriktsinddeling + betjening
Distriktsinddeling + betjening Tværfagligt Center for Børn & Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013. Baseline & 1. opfølgning
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2013 Baseline & 1. opfølgning Børn og Unge 2014 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013. Det indebærer
Læs mereDistriktsinddeling + betjening
Distriktsinddeling + betjening Tværfagligt Center for Børn & Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereDistriktsinddeling og betjening
Distriktsinddeling og betjening Tværfagligt Center for Børn og Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereDistriktsinddeling + betjening
Distriktsinddeling + betjening Tværfagligt Center for Børn & Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereBørn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereDistriktsinddeling og betjening
Distriktsinddeling og betjening Tværfagligt Center for Børn og Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereDistriktsinddeling + betjening
Distriktsinddeling + betjening Tværfagligt Center for Børn & Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereDistriktsinddeling + betjening
Distriktsinddeling + betjening Tværfagligt Center for Børn & Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereStyringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse
Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereFra tværfagligt team til distriktsteam
Fra tværfagligt team til distriktsteam OPLÆG til, hvordan vi udvikler Børn og Familie Nordfyns Kommune er nu over et år gammel. Vi har fået de første erfaringer med de tværfaglige team. Kan vi gøre det
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner Opdateret 1. Januar 2019 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereTemapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1
Temapakker fra PPR KL konference juni 2015 Side 1 Ca. 48.000 borgere Greve kommune Børne- og Ungeområdet Ca. 2500 børn på Dagtilbudsområdet 32 dagtilbud - mange dagplejere - 3 specialtilbud i Basisgrupper
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,5%
Vejle Kommune Antal besvarelser: 8.602 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereTILBUD TIL Kunde Tilbuddets titel
Pædagogik & Undervisning Esbjerg Kommune Ydelser i Pædagogik & Undervisning TILBUD TIL Kunde Tilbuddets titel Telefon 76 16 88 70 Telefax 76 16 16 17 b-k@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå SBSYS Vejledning rev. oktober 2015 asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd nyvisitation
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereDistriktsinddeling og betjening
Distriktsinddeling og betjening Tværfagligt Center for Børn og Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginst. Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen Højen
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereDistriktsinddeling og betjening
Distriktsinddeling og betjening Tværfagligt Center for Børn og Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginst. Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen Højen
Læs mereDen tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge
Den tværfaglige model Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Forord I Børn & Unge i Viborg Kommune er der stor opmærksomhed på de krav, der i dag stilles til landets kommuner. I takt med
Læs mereDistriktsinddeling og betjening
Distriktsinddeling og betjening Tværfagligt Center for Børn og Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginst. Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen Højen
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereTil almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i
Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i persondataloven. Skolen skal også understrege, at der
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereDistriktsinddeling og betjening
Distriktsinddeling og betjening Tværfagligt Center for Børn og Unge Hvilke skoler og dagtilbud i hvilke distrikter? Folkeskoler Daginstitutioner Nord Vest Midt Øst Engum Skole Grejsdal skole Firkløverskolen
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mere