Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1."

Transkript

1 Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte (+45) / t incentive.dk / w

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne Konceptet De analyserede cykelsuperstier 6 3 Resultater resultater Følsomhedsanalyser Fordeling af gevinster på stat, region og kommuner Ikke medregnede effekter Cykelsuperstiernes samfundsøkonomiske afkast sat i forhold til andre investeringer i infrastruktur 15 4 Samfundsøkonomisk metode og grundlag Overordnet tilgang Definition af 0-alternativerne og projektalternativerne Anvendte enhedspriser Anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Gevinster for nye og eksisterende cyklister Gener for bilisterne Effekter for den kollektive trafik Sundhedsgevinster Uheld 23 5 Trafikale vurderinger Eksisterende trafik Trafikspring Gennemsnitlig rejselængde 27 6 Fremtidige forbedringer af den cykeløkonomiske metode Mangler i sundhedsomkostningerne Mangler i forlænget levetid Præcisionen i de anvendte nøgletal Viden om cyklisternes adfærd 29 Bilag A Trafikspring og potentiale på Albertslundruten 30 Bilag B Økonomiske effekter for stat, regioner og kommuner 33 B.1 Enhedsværdier opdelt på stat, region og kommuner 33 B.2 Enhedsværdier for undgået sygdom 33 B.3 Enhedsværdier for uheld 39 Bilag C Cykling og sygefravær 42 7 Kilder 44 2

3 Kolofon Om Incentive Kontakt Forfatter(e): Jonas Herby og Anders Friis Dato: April 2013 Version: 2 Hvad er vi? Et konsulenthus med økonomiske analyser som omdrejningspunkt. Hvad laver vi? Vi fjerner gætværk fra beslutninger. Spørg os Om prissætning. Præferencer. Markedsanalyser. Business cases. Konkurrence og regulering. Samfundsøkonomi. Energi- og miljøøkonomi. Transportøkonomi. Sundhedsøkonomi. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte (+45) incentive.dk 3

4 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser, vi har gennemført af de planlagte og foreslåede cykelsuperstier i Region Hovedstaden. Analyserne er de mest omfattende samfundsøkonomiske analyser, der hidtil er lavet af cykelinfrastruktur. Resultaterne af analyserne viser, at der er store forskelle i det samfundsøkonomiske afkast for de analyserede cykelsuperstier, men også at konceptet bag cykelsuperstierne som helhed giver et stort positivt samfundsøkonomisk afkast. Samarbejdet om cykelsuperstierne startede i 2009 med det formål at lave et net af cykelpendlerruter i hovedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne i hovedstadsregionen er et vigtigt fundament for at udvikle grøn vækst og bæredygtig transport i regionen. Visionen for cykelsuperstierne er, at hele hovedstadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion. Cykling har en lang række direkte og indirekte effekter, som bidrager positivt til samfundet. Fx ved man, at: øget cyklisme sparer både cyklisterne og resten af samfundet for sygedage og fremtidige sundhedsudgifter. forbedret fremkommelighed for cykler kan bidrage til at reducere trængslen på vejene og reducere miljøbelastningen fra trafikken fx CO 2, NO x m.m. Der er et stort sammenfald mellem øget cyklisme og kommunernes målsætning inden for andre områder. Bl.a. vil øget cyklisme bidrage til kommunernes målsætning om, at trængslen skal reduceres sygefraværet skal falde klimapåvirkningerne skal begrænses udledningen af sundhedsskadelig NO x skal reduceres. Der findes imidlertid kun meget sparsom viden om, hvordan investeringer i cyklisme bidrager til målsætningerne, og hvor meget man får for pengene i forhold til mere målrettede tiltag. Der er desuden relativt lidt viden om, hvordan fx sundhedsgevinsterne ved cyklisme fordeler sig på forskellige offentlige kasser, hvilket vil være vigtigt, når finansieringen af større cykeltiltag som fx cykelsuperstierne skal findes. I det følgende giver vi først en introduktion til konceptet Cykelsupersti. I afsnit 3 gennemgår vi de samfundsøkonomiske resultater og den samfundsøkonomiske metode i afsnit 4. De trafikale input, der ligger til grund for de samfundsøkonomiske analyser, bliver gennemgået i afsnit 5. 4

5 2 Cykelsuperstierne 2.1 Konceptet Formålet med cykelsuperstierne er at skabe bedre betingelser for cykelpendlere og dermed gøre cykeltransport til et mere attraktivt alternativ til bilen og kollektiv transport. Stierne anlægges, så de følger de mest direkte ruter og forbinder fortrinsvis større by- og boligområder med knudepunkter som uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Cykelsuperstierne er markeret med et skilt med et hvidt 'C' på en orange cirkel eller som en orange stribe langs kanten af selve stien. Etableringen af cykelsuperstierne finansieres af de enkelte kommuner med støtte bl.a. fra Pulje til supercykelstier i større byer (herefter supercykelstipuljen). Cykelsuperstierne er defineret ved at følge fem principper om bedre tilgængelighed, fremkommelighed, komfort, tryghed og sikkerhed for cyklisterne. En central del i anlæggelsen er at sikre en jævn belægning, at øge bredden på cykelstien, så det er nemt at overhale, samt at sikre at der er så få stop som muligt på ruten, fx ved at lede cykelstien uden om veje med mange lyskryds. Anlæggelsen af stierne sker hovedsageligt ved at tilpasse eksisterende stier og veje, mens enkelte cykelsuperstier bliver etableret helt fra bunden. I forhold til almindelige cykelstier er cykelsuperstierne forbedret på en række konkrete områder. Det gælder fx: grøn bølge adaptive cykelsignalprogrammer opdeling i Hurtigbane og Komfortbane markeringslys sikring mod højresvingsulykker park and bike udstyr: Fodhvilere, cykelpumper servicestationer rejsetidsinfo, nedtællingssignaler Der er udviklet to løsninger for cykelsuperstierne. Basismodellen Basismodellen tilpasser i højere grad de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, fx andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv. stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier. Den ideelle model Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv., og dermed lever op til alle kvalitetsmålene. De samfundsøkonomiske analyser i denne rapport er baseret på basismodellen for cykelsuperstierne. 5

6 2.2 De analyserede cykelsuperstier Danmarks første og foreløbigt eneste cykelsupersti C99 Albertslundruten mellem Albertslund og Vesterport Station i København blev indviet den 14. april 2012 og kostede 13,4 millioner kr. Cykelsuperstien er 17,5 kilometer lang, og ruten er anlagt med få stop, og en del nye stier er placeret et stykke væk fra biltrafikken. Farumruten, som bliver indviet i april, bliver Cykelsupersti nummer to. Herudover blev der i 2013 søgt om økonomisk støtte til 10 cykelsuperstier hos supercykelstipuljen. Resten af de analyserede cykelsuperstier er planlægningsfasen, men der er endnu ikke søgt om midler til dem. De cykelsuperstier, der er lavet samfundsøkonomiske analyser af, fremgår af nedenstående tabel. På kan man finde mere info om cykelsuperstierne. Tabel 1: Overblik over de cykelsuperstier, der er lavet samfundsøkonomiske analyser af Navn Navn Navn Albertslundruten Indre Ringrute Søruten Allerødruten Ishøjruten Vandledningsstien Amagerbrogaderuten Isterødruten Vestamagerruten Damhusruten Københavnerruten Vestbaneruten Dragør Vestruten Nordre Sjælsøruten Vestvold Østruten Farumruten Park Alléruten Vestvoldruten Fasanvejruten Ring 3-ruten Værløseruten Frederikssundsruten Ring 4-ruten Ørestadsruten Havneruten Roskildevejruten Øresundsruten Helsingørruten Sengeløseruten Ud over analyserne af de enkelte cykelsuperstier har vi desuden gennemført en samfundsøkonomisk analyse af cykelsuperstier som helhed. I det følgende gennemgår vi de samfundsøkonomiske resultater for cykelsuperstierne. 6

7 3 Resultater I dette afsnit præsenterer vi resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser, vi har gennemført. Resultaterne er inddelt i fem overordnede afsnit: 1. De samfundsøkonomiske resultater 2. Følsomhedsanalyser 3. Fordeling af gevinster på stat, region og kommuner 4. Ikke medregnede effekter 5. Sammenligning af det samfundsøkonomiske afkast for cykelsuperstierne med andre infrastrukturprojekter. I afsnit 3.1 beskriver vi de overordnede samfundsøkonomiske resultater for hver enkelt af cykelsuperstierne. Herefter gennemgår vi det detaljerede resultat for alle cykelsuperstierne under et. Da en del input til de samfundsøkonomiske analyser er usikre, har vi gennemført en række følsomhedsanalyser. Resultaterne af disse præsenteres i afsnit 3.2. I afsnit 3.3 belyser vi fordelingen af gevinster mellem stat, kommuner og regioner, mens vi i afsnit 3.4 ser på de væsentligste effekter, der ikke indgår i analyserne. I afsnit 3.5 sammenligner vi de samfundsøkonomiske resultater for cykelsuperstierne med samfundsøkonomiske resultater for andre infrastrukturprojekter i Danmark. 3.1 resultater Overordnede resultater Analyserne viser, at der er store forskelle i det samfundsøkonomiske afkast for de analyserede cykelsuperstier, men også at konceptet bag cykelsuperstierne som helhed giver et stort positivt samfundsøkonomisk afkast. Samlet set giver cykelsuperstierne et samfundsøkonomisk afkast på 19%, hvilket ligger over de 5%, der normalt kræves af Finansministeriet for investeringer i infrastrukturprojekter. Resultatet af de samfundsøkonomiske analyser for hver enkelt cykelsupersti fremgår af tabel 2. 7

8 Tabel 2: resultater for hver enkelt Cykelsupersti Nettonutidsværdi (mio. kr.) Intern rente Rang (intern rente) Albertslundruten 35,8 10% 18 Allerødruten 481,4 23% 12 Amagerbrogaderuten 7,1 6% 21 Damhusruten 10 6% 23 Dragør Vestruten 29,3 9% 20 Farumruten 75,0 10% 19 Fasanvejruten -7,9 5% 26 Frederikssundsruten 400,6 25% 11 Havneruten -53,7 0% 28 Helsingørruten 63,8 6% 22 Indre Ringrute 189,2 11% 17 Ishøjruten 747,5 120% 2 Isterødruten -0,2 5% 25 Københavnerruten 542,2 32% 9 Nordre Sjælsøruten -138,7 Negativ Ej mulig Park Alléruten 429,6 93% 4 Ring 3-ruten 903,2 144% 1 Ring 4-ruten 521,0 106% 3 Roskildevejruten 638,2 65% 5 Sengeløseruten -10 1% 27 Søruten 527,5 36% 7 Vandledningsstien 56,4 28% 10 Vestamagerruten 101,3 16% 16 Vestbaneruten 802,7 35% 8 Vestvold Østruten 94 17% 14 Vestvoldruten 647,7 64% 6 Værløseruten 72,9 17% 15 Ørestadsruten 50,8 21% 13 Øresundsruten 76,8 6% 24 I alt % Som det fremgår af tabel 2, vurderer vi, at langt de fleste cykelsuperstier vil være samfundsøkonomisk rentable. Beregningerne viser, at 24 af ruterne giver en samfundsøkonomisk forrentning på mere end 5%, mens der kun er fem af ruterne, der giver et samfundsøkonomisk forrentning under 5%. Nogle af ruterne giver et meget højt samfundsøkonomisk afkast. Det gælder fx Ring 3-ruten, Ring 4- ruten og Ishøjruten, som alle giver en samfundsøkonomisk forrentning på mere end 100%. De fleste cykelsuperstier giver dog et afkast på mellem 5% og 40%. Detaljerede resultater Nedenfor præsenteres de detaljerede resultater for alle cykelsuperstierne under et. 8

9 Tabel 3: Detaljerede resultater for cykelsuperstierne under et Mio. kr., 2013-priser Nutidsværdi Anlægsomkostninger Restværdi 130 Driftsomkostninger -377 Effekter for bilisterne -739 heraf inddragede arealer -710 heraf prioritering i kryds -46 heraf trængselsgevinster 17 Cyklister heraf eksisterende heraf nye og overflyttede 636 Uheld 0 heraf staten 0 heraf kommunerne 0 Sundhed heraf staten heraf kommunerne Miljø, klima og støj 4 Afgiftskonsekvenser -40 Skatteforvridningstab 151 NNV (intern rente) (19%) De detaljerede resultater viser, at cyklisterne er de store vindere, når man etablerer cykelsuperstier. Dette skyldes en bred vifte af forbedringer for cyklisterne, som fx højere gennemsnitlig rejsehastighed, større tryghed og sikkerhed, færre ujævnheder m.m. Det er især de eksisterende cyklister, der vinder på projektet. Dette skyldes, at der er langt flere eksisterende cyklister end nye cyklister. De eksisterende cyklister udgør over 90% af cyklisterne på cykelsuperstierne. Dette svarer til resultaterne fra andre samfundsøkonomiske analyser uafhængig af område. For både cykelbroen over Københavns Havn, Bryggebroen, den nye jernbane mellem København og Ringsted og broen over Femern Bælt, kommer de største samlede samfundsøkonomiske gevinster således fra de mange eksisterende rejsende, der får gavn af projekterne (se henholdsvis COWI (2009), Trafikstyrelsen (2009) og Trafikministeriet (2004)). Herudover er der store sundhedsgevinster forbundet med at etablere cykelsuperstierne. Sundhedsgevinsterne kommer som følge af, at cykelsuperstierne samlet set fører til anslår vi, at cykeltrafikken langs cykelsuperstinettet stiger med 9%, svarende til ca. 6,1 mio. ekstra cykelture om året. De største omkostninger er anlægsomkostningerne (1,4 mia. kr.) og generne for bilisterne, som vi har anslået til ca. 700 mio. kr. Den største gene for bilisterne er inddragelsen af parkeringsarealer i forbindelse med anlæg af nye og udvidelse af eksisterende cykelstier. Bilisterne oplever dog også en lille gevinst som følge af reduceret trængsel. Samlet set viser analyserne, at samfundet vil vinde ca. 7,3 mia. kr. over 50 år, hvis man anlægger samtlige cykelsuperstier. 9

10 Analysen viser også, at hvis man ser bort fra cyklisternes gevinster, vil det samfundsøkonomiske resultat stort set være 0, da anlægsomkostningerne og generne for bilisterne næsten modsvares af gevinster i sundhedssektoren. Hvad betyder resultaterne? I dag er der ca cyklister, der cykler langs de fremtidige cykelsuperstier på et hverdagsdøgn. Herudover forventer man, at godt nye cyklister vil bruge cykelsuperstierne, når de er etableret. Sammenholder man resultatet med antallet af cyklister, svarer det til et samfundsøkonomisk overskud på ca. 4 kr. pr tur. 1 Ser man udelukkende på cyklisternes personlige gevinster, svarer resultatet til, at cyklisterne i gennemsnit får en velfærdsgevinst på ca. 3 kr. pr. tur af, at man etablerer cykelsuperstierne. Med en tidsværdi på ca. 85 kr./time, svarer det til, at gevinsterne for cyklisterne er ækvivalente med, at de kommer godt 2 minutter hurtigere frem på den 7,4 km lange cykeltur. 3.2 Følsomhedsanalyser En del af inputtene til analysen er usikre, og det konkrete valg kan derfor påvirke analysens resultater. For at belyse usikkerheden har vi derfor gennemført en række følsomhedsanalyser for at vurdere effekten af vores antagelser på resultaterne. Når man gennemfører en følsomhedsanalyse, ændrer man på et input af gangen, for at belyse effekten på det samlede resultat. For at belyse vigtigheden af den gennemsnitlige distance, som cyklisterne kører, har vi fx lavet følsomhedsanalyser, hvor vi sætter den gennemsnitlige distance til 6 km i stedet for de 7,4 km, der er anvendt i den centrale analyse (basis). Alle andre input er uændrede. Som ventet påvirker det resultaterne negativt, hvis den gennemsnitlige distance er mindre, fordi bl.a. sundhedsgevinsterne bliver mindre (se følsomhedsanalyse nr. 4 i figur 1). Der er gennemført en række følsomhedsanalyser. Et udvalg er beskrevet i tabellen nedenfor og resultaterne illustreret i figur mio. kr./ cyklister pr. dag/200 pendlerdage pr. år/25. (Tallet 25 svarer til den faktor, der skal bruges for at omregne nutidsværdien af hele analyseperioden på 50 år til værdien af cykelsuperstierne i 2014) 10

11 Tabel 4: Overblik over gennemførte følsomhedsanalyser Nr Følsomhedsanalyse Beskrivelse Beregning af trafikspring som andel af potentiale Trafikspring = samme som Albertslundruten Gennemsnitlig distance på 8,9 km 4 Gennemsnitlig distance 6 km Høj faktor ved omregning af hverdagsdøgn til årstrafik, erhverv (230) Lav faktor ved omregning af hverdagsdøgn til årstrafik, erhverv (170) Tillæg til trafikspring på 1% på Albertslundruten Ingen fremtidig vækst i cykeltrafikken Høj fremtidig vækst i cykeltrafikken på 2,5% Høj andel af trafikspringet overflyttet fra bil (50%) Ikke medregning af effekter fra hastighedsdæmpende foranstaltninger Brug af individuel rejsetidselasticitet Beregning af sundhedsomkostninger som 100% interne jf. TØE 14 Kort analyseperiode på 20 år 15 Ingen reduceret uheldsrisiko I basis beregnes trafikspringet på baggrund af afstanden til potentialet. I denne følsomhedsanalyse beregnes trafikspringet som andel af potentialet. På Albertslund var trafikspringet 4,4% svarende til godt 1/5 af potentialet på 20% (svarende til 21,9% af potentialet). I denne følsomhedsanalyse er trafikspringet på alle ruter sat til 21,9% af potentialet fra rutebeskrivelserne. I basis beregnes trafikspringet på baggrund af afstanden til potentialet. I denne følsomhedsanalyse er trafikspringet sat lig med trafikspringet på Albertslundruten, som blev mål til 4,4%. I basis er den gennemsnitlige distance, der cykles på ruterne, taget fra evalueringen af Albertslundruten (7,4 km). I denne følsomhedsanalyse er distancen sat lig med den gennemsnitlige distance fra potentialeberegningerne (8,9 km). I basis er den gennemsnitlige distance, der cykles på ruterne, taget fra evalueringen af Albertslundruten (7,4 km). I denne følsomhedsanalyse er distancen sat lig med 6,0 km. I basis regnes med 200. I basis regnes med 200. Albertslundruten lever ikke 100% op til kvaliteten i basisløsningerne for cykelsuperstierne. Derfor har trafikspringet sandsynligvis været lidt lavere, end man ville have set, hvis Albertslundruten var en basisløsning. I denne følsomhedsanalyse lægger vi derfor 1% til det trafikspring på 4,4%, der ligger til grund for alle analyserne. I basis regner vi med en fremtidig trafikvækst på 1,3% om året. I basis regner vi med en fremtidig trafikvækst på 1,3% om året. I basis regner vi med at trafikspringet er 10%. I basis medregner vi tab for bilisterne, når de "presses" til at overholde hastighedsbegrænsningerne. Dette er modsat, hvad DTU gør i deres samfundsøkonomiske analyse af automatisk trafikkontrol. I denne følsomhedsanalyse forsøger vi derfor ikke at medregne tabet for bilisterne. I basis bruger vi en rejsetidselasticitet på -1 for alle ruter. I denne følsomhedsanalyse er elasticiteten baseret på resultaterne fra DTU Transport, hvor elasticiteten afhænger af cyklens markedsandel og rejsetiden. I vores analyse er sundhedsomkostningerne opdelt på interne og eksterne omkostninger. Dette er i strid med det officielle nøgletalskatalog fra Transportministeriet (TØE). I denne følsomhedsanalyse følger vi retningslinjerne mht. sundhedseffekterne. I basis anvender vi en analyseperiode på 40 år. I denne følsomhedsanalyse betragter vi en markant kortere analyseperiode. I basis regner vi med, at stigningen i antallet af uheld som følge af flere cyklister modsvares af et fald i antallet af uheld som følge af forbedret sikkerhed (reduceret uheldsrisiko). I denne analyse medregner vi kun det øgede antal uheld som følge af, at der kommer flere cyklister. Ser man på cykelsuperstierne som et samlet koncept, giver alle følsomhedsanalyser et positivt samfundsøkonomisk resultat. Dette fremgår af figur 1. 11

12 Figur 1: Følsomhedsanalyser for det samlede net af cykelsuperstier, nettonutidsværdi i mio. kr. Intern rente i parentes. 1. Beregning af trafikspring som andel af potentiale 2. Trafikspring = samme som Albertslundruten (10%) (12%) Basis (19%) 3. Gennemsnitlig distance på 8,9 km (23%) 4. Gennemsnitlig distance 6 km 5. Høj faktor ved omregning af hverdagsdøgn til årstrafik, erhverv (230) 6. Lav faktor ved omregning af hverdagsdøgn til årstrafik, erhverv (170) 7. Tillæg til trafikspring på 1% på Albertslundruten (15%) (16%) (22%) (21%) 8. Ingen fremtidig vækst i cykeltrafikken (16%) 9. Høj fremtidig vækst i cykeltrafikken på 2,5% 10. Høj andel af trafikspringet overflyttet fra bil (50%) 11. Ikke medregning af effekter fra hastighedsdæmpende foranstaltninger (19%) (19%) (19%) 12. Brug af individuel rejsetidselasticitet (16%) 13. Beregning af sundhedsomkostninger som 100% interne jf. TØE 14. Kort analyseperiode på 20 år (18%) (13%) 15. Ingen reduceret uheldsrisiko (13%) Vi har desuden gennemført følsomhedsanalyserne for hver enkelt cykelsupersti. På baggrund af følsomhedsanalyserne har vi opdelt de analyserede cykelsuperstier i fem kategorier baseret på vurderingen af den interne rente. Kategoriseringen er beskrevet i nedenstående tabel. Tabel 5: Beskrivelse af kategorierne for de enkelte cykelsuperstier Kategori Beskrivelse Med stor sandsynlighed > 5% Mindst 15 af de 16 analyser (inkl. basis) giver en intern rente > 5% Sandsynligvis > 5% Mindst 11 af de 16 analyser (inkl. basis) giver en intern rente > 5% Afhænger af antagelser Mindst 5 af de 16 analyser (inkl. basis) giver en intern rente > 5% Måske < 5% Mindst 2 af de 16 analyser (inkl. basis) giver en intern rente > 5% Sandsynligvis < 5% Øvrige På denne baggrund er hver enkelt Cykelsupersti kategoriseret. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. 12

13 Tabel 6: Resultaterne af følsomhedsanalyserne for hver enkelt cykelsupersti Rutenavn Vurdering af intern rente Albertslundruten Med stor sandsynlighed > 5% Allerødruten Med stor sandsynlighed > 5% Amagerbrogaderuten Sandsynligvis > 5% Damhusruten Sandsynligvis > 5% Dragør Vestruten Med stor sandsynlighed > 5% Farumruten Med stor sandsynlighed > 5% Fasanvejruten Afhænger af antagelser Frederikssundsruten Med stor sandsynlighed > 5% Havneruten Sandsynligvis < 5% Helsingørruten Sandsynligvis > 5% Indre Ringrute Med stor sandsynlighed > 5% Ishøjruten Med stor sandsynlighed > 5% Isterødruten Afhænger af antagelser Københavnerruten Med stor sandsynlighed > 5% Nordre Sjælsøruten Sandsynligvis < 5% Park Alléruten Med stor sandsynlighed > 5% Ring 3-ruten Med stor sandsynlighed > 5% Ring 4-ruten Med stor sandsynlighed > 5% Roskildevejruten Med stor sandsynlighed > 5% Sengeløseruten Sandsynligvis < 5% Søruten Med stor sandsynlighed > 5% Vandledningsstien Med stor sandsynlighed > 5% Vestamagerruten Med stor sandsynlighed > 5% Vestbaneruten Med stor sandsynlighed > 5% Vestvold Østruten Med stor sandsynlighed > 5% Vestvoldruten Med stor sandsynlighed > 5% Værløseruten Med stor sandsynlighed > 5% Ørestadsruten Med stor sandsynlighed > 5% Øresundsruten Afhænger af antagelser Samlet Med stor sandsynlighed > 5% Som det fremgår af tabel 6, vurderes de fleste af cykelsuperstierne med stor sandsynlighed at give en intern forrentning, der er større end de 5%, der normalt kræves af Finansministeriet. For nogle af cykelsuperstierne afhænger resultatet af de konkrete forudsætninger, mens det samfundsøkonomiske afkast for enkelte stier er under 5% for de fleste antagelser. 3.3 Fordeling af gevinster på stat, region og kommuner Hvordan man skal fordele omkostninger, når man anlægger cykelsuperstierne, er et helt centralt spørgsmål for kommunerne og staten. Der er i dag ordninger, som medvirker til at fordele omkostnin- 13

14 gerne mellem stat og kommuner. Dette gælder fx supercykelstipuljen, som medvirker til at finansiere supercykelstier i større byer. Som nævnt tidligere, er der i 2013 søgt om tilskud til 10 cykelsuperstier hos supercykelstipuljen, hvor tilskudsandelen maksimalt er 50% 2, svarende til en egenfinansiering på mindst 50%. De samfundsøkonomiske resultater for cykelsuperstierne viser, at statens og kommunernes kasser bliver påvirket forskelligt af cykelsuperstierne jf. tabel 3. Ser vi bort fra anlægsomkostningerne, er den samlede påvirkning af statens og kommunernes kasser i forbindelse med cykelsuperstierne som illustreret i tabellen nedenfor. Tabel 7: Poster ekskl. anlægsomkostninger, der påvirker statens og kommunernes kasser, hvis man etablerer de cykelsuperstier, der indgår i analysen, nutidsværdi 2013 mio. kr. Staten Kommunerne Sundhedsgevinster Uheldsomkostninger 0 0 Afgiftskonsekvenser Driftsomkostninger I alt ekskl. anlægsomkostninger Tabel 7 viser, at statskassen vinder ca. 1,6 mia. kr., hvis alle de analyserede cykelsuperstier etableres. Kommunerne vinder i alt ca. 0,7 mia. kr.. Da staten får knap 70% af gevinsterne, kan man argumentere for, at kravet om en egenfinansiering på mindst 50% i supercykelstipuljen er relativt højt. Med en selvfinansieringsgrad på 50% løber kommunernes andel af anlægsomkostninger inkl. restværdi op i 769 mio. kr., hvilket stort set er det samme som nettoresultatet af de besparelser, de opnår i sundhedssektoren, og omkostninger til øget vedligehold. Påvirkningen af kommunernes og statens økonomi ved en medfinansiering på 50% fremgår af tabel 8. Tabel 8: Poster inkl. anlægsomkostninger, der påvirker statens og kommunernes kasser, hvis man etablerer de cykelsuperstier, der indgår i analysen, nutidsværdi 2013 mio. kr. Staten Kommuner Sundhed Uheld 0 0 Afgiftskonsekvenser Driftsomkostninger Anlægsomkostninger I alt inkl. anlæg Dette fremgår af Vejdirektoratets Vejledning til ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

15 3.4 Ikke medregnede effekter En række effekter er ikke medregnet i analysen, fordi der enten ikke eksisterer viden om effektens størrelse eller værdi. De vigtigste udeladte effekter er: gevinster for lokale cyklister. Vi har ikke medregnet gevinster for lokale brugere i København. Dette betyder, at vi undervurderer gevinsterne, når fx åbning for cykeltrafik i begge retninger i Gothersgade kun kommer brugerne på Farumruten til gode. I virkeligheden vil det i høj grad være lokale rejsende, der får den største glæde af det projekt, men hele omkostningen til projektet er regnet med for Farumruten. mangler i sundhedsomkostningerne: I opgørelsen af omkostningerne til behandling af sygdom er ambulante behandlinger ikke medtaget 3. I analysen undervurderer vi derfor sundhedssektorens besparelser, når der cykles mere. mangler i omkostningerne for forlænget levetid: De øgede omkostninger, der er forbundet med forlænget levetid, indeholder kun behandlingsomkostninger og ikke de omkostninger, der er forbundet med ekstra pensioner og pleje. I analysen undervurderer vi derfor sundhedssektorens øgede omkostninger, når der cykles mere. 3.5 Cykelsuperstiernes samfundsøkonomiske afkast sat i forhold til andre investeringer i infrastruktur Sammenligner man de samfundsøkonomiske resultater for cykelsuperstierne med andre infrastrukturprojekter, der er gennemført, eller er på vej til at blive gennemført, viser det, at cykelsuperstierne er en relativt god investering for samfundet. 3 Statens Institut for Folkesundhed (2006), side 158, afsnit

16 Figur 2: Intern rente for cykelsuperstierne og andre infrastrukturprojekter Cykelsuperstierne, samlet set 19% Ring 3 Metro Cityring Cykelsuperstierne (trafikspring på 2,4%) Femern Bælt Jernbane, København - Ringsted Motorvej herning - Holstebro Cykelsuperstierne (laveste vurdering) 2,8% 3,1% 5,0% 6,0% 6,2% 8,2% 9,7% Bryggebroen 12,6% Gyldenløvesgade 33% Kilder: Trafik- og energiministeriet (2005), Trafikstyrelsen (2009), Transportministeriet (2010), Transportministeriet (2007), Vejdirektoratet (2012) og Københavns Kommune (2010) samt egne beregninger. Note: Vi har gennemført en break-even analyse, som viser, at cykelsuperstierne som helhed vil give et afkast på 5%, hvis trafikspringet er 2,4% for alle cykelsuperstier. Laveste vurdering dækker over den følsomhedsanalyse, der giver det dårligste afkast. Som man kan se af figuren, er det samfundsøkonomiske afkast i form af intern rente højere for cykelsuperstierne end for de øvrige fem projekter. Selv hvis man betragter den følsomhedsanalyse, der giver det dårligste afkast for cykelsuperstierne (9,7% i følsomhedsanalyse nr. 2 i afsnit 3.2), er afkastet bedre, end det er for fire af de projekter, der sammenlignes med. En break-even analyse har vist, at med et trafikspring på kun 2,4% vil cykelsuperstierne samlet set give et samfundsøkonomisk afkast på 5%, svarende til det, Finansministeriet normalt kræver for investeringer i infrastrukturprojekter. Selv i dette tilfælde vil en investering i cykelsuperstierne give et bedre samfundsøkonomisk afkast end andre investeringer, der er eller med stor sandsynlighed bliver vedtaget. 16

17 4 Samfundsøkonomisk metode og grundlag I dette afsnit gennemgår vi det samfundsøkonomiske metodegrundlag, der ligger til grund for analyserne. 4.1 Overordnet tilgang Den samfundsøkonomiske analyse er baseret på vejledningerne i Trafikministeriet (2003). De centrale metodemæssige principper er kort opridset i tabel 9. Tabel 9: Grundlæggende metodiske principper Parameter Grundlæggende metode Tidshorisont og åbningsår Kalkulationsrente 5% Skatteforvridningsfaktor 20% Nettoafgiftsfaktor (NAF) 17% Trafikvækst Indsvingningsperiode Realvækst i enhedspriser Prisniveau Antagelse/Beskrivelse/Kilde Markedsprismetode baseret på velfærdsøkonomisk metodegrundlag (jf. Transportministeriets retningslinjer). Alle ruter er regnet som etableret i 2012 med åbningsår i Tidshorisonten er 50 år (indregnet scrapværdi). 1,3% pr. år svarende til den målte trafikvækst i København Nå cykelsuperstierne bliver etableret, bliver der gennemført en større PR-kampagne for at gøre borgerne opmærksomme på de nye muligheder. Vi forventer derfor, at effekterne opstår relativt hurtigt og regner derfor ikke med en indsvingningsperiode. Velfærdsdelen af enhedspriserne er fremskrevet med den forventede vækst i BNP. Alle priser er angivet i faste 2013-priser Resultatår Alle nettonutidsværdier er angivet for Definition af 0-alternativerne og projektalternativerne Som nævnt tidligere, blev cykelsuperstien C99 Albertslundruten indviet den 14. april Derudover er der andre af de planlagte cykelsuperstier, hvor der allerede er gennemført en række forbedringer i forhold til en almindelig cykelsti. For at gøre analyserne konsistente har vi i beregningerne defineret 0- alternativet som situationen uden cykelsuperstier (dvs. med almindelige cykelstier på (en del af) ruten), mens projektalternativet er defineret som situationen med cykelsuperstier. Det betyder, at vi fx ikke medregner de investeringer, der allerede er foretaget på Farumruten, i 0-alternativet, fordi de er relateret til etableringen af en cykelsupersti. 4.3 Anvendte enhedspriser Analysen er baseret på enhedspriserne i COWI (2009). Vi har yderligere opdelt enhedspriserne for sundhed og uheld på stat og kommuner. Opdelingen er dokumenteret i Bilag A. Transportøkonomiske Enhedspriser, Transportministeriet (2010). 17

18 4.4 Anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Ud over omkostningerne til at anlægge cykelsuperstierne, medfører cykelsuperstierne øgede omkostninger til ny infrastruktur (primært nye eller udvidede cykelstier) samt til et generelt løft i cykelstiernes kvalitet. Både anlægs- og driftsomkostninger indgår i den samfundsøkonomiske analyse. De anlægs- og driftsomkostninger, der er anvendt i analyserne, fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 10: Anlægs- og driftsomkostninger for cykelsuperstierne Mio. kr. Anlægsoverslag Årlige driftsomkostninger Længde Ny infrastruktur Generelt løft Km Albertslundruten ,5 Allerødruten ,2 Amagerbrogaderuten ,5 Damhusruten ,3 Dragør Vestruten ,2 Farumruten ,6 Fasanvejruten ,4 Frederikssundsruten ,3 Havneruten ,0 Helsingørruten ,4 Indre Ringrute ,3 Ishøjruten ,1 Isterødruten ,8 Københavnerruten ,5 Nordre Sjælsøruten ,4 Park Alléruten ,6 Ring 3-ruten ,0 Ring 4-ruten ,7 Roskildevejruten ,8 Sengeløseruten ,0 Søruten ,0 Vandledningsstien ,9 Vestamagerruten ,8 Vestbaneruten ,8 Vestvold Østruten ,1 Vestvoldruten ,0 Værløseruten ,4 Ørestadsruten ,8 Øresundsruten ,1 I alt Kilde: Rutebeskrivelserne, ansøgninger til supercykelstipuljen og realiserede samt egne estimater. Note: For de ruter, hvor der er søgt om midler fra supercykelstipuljen, svarer anlægsbudgettet til det beløb, der er søgt om hos supercykelstipuljen inkl. egenfinansiering. Hertil er der lagt eventuelle anlægsomkostninger, der vedrører cykelsuperstierne, men som er finansieret fra andre kilder for at sikre, at de anvendte anlægsomkostninger stemmer overens med potentialeberegningerne. Nedenfor beskriver vi kort kilderne til anlægsomkostningerne, samt hver af de to kilder til øgede driftsomkostninger. 18

19 Anlægsomkostningerne Anlægsomkostningerne er baseret på tre kilder: 1. Realiserede omkostninger. Dette gælder Albertslundruten og første del af Farumruten. 2. Ansøgningerne til supercykelstipuljen. Dette gælder Ishøjruten, Allerødruten, Helsingørruten, Indre Ringrute, Ring 4-ruten og Frederikssundsruten samt til dels Farumruten. 3. Anslåede omkostninger fra Projektsekretariatet for Cykelsuperstier (2011). For hver Cykelsupersti er der udarbejdet en rutebeskrivelse, som bl.a. indeholder et bud på anlægsomkostningerne. Disse bud danner baggrund for de resterende cykelsuperstier. Ifølge Transportministeriet (2007) skal man lægge et korrektionstillæg til basisoverslaget for anlægsomkostningerne i samfundsøkonomiske analyser med statslig finansiering afhængig af, hvilken fase projektet er i. For analyser i fase 1 lægger man 50% til anlægsomkostningerne, mens man lægger 30% til analyser i fase 2. For realiserede projekter tillægger man ikke et korrektionstillæg. I analysen er de ruter, hvor der er sendt en ansøgning til supercykelstipuljen (punkt 2 ovenfor), behandlet som fase 2-analyser, mens realiserede projekter naturligvis er behandlet som realiserede projekter. Øvrige projekter er behandlet som fase 1-projekter. Bemærk, at en del af Farumruten allerede er realiseret denne realiserede andel er derfor ikke tillagt et korrektionstillæg. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger: Ny infrastruktur 4 Ved etableringen af cykelsuperstierne anlægges der i visse tilfælde nye cykelstier, ligesom eksisterende cykelstier ofte udvides. Det medfører højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for kommunerne. I alt er der planlagt 35 km ny enkeltrettet cykelsti, 8 km ny dobbeltrettet cykelsti og udvidelser af 62 km eksisterende cykelsti. Ifølge Københavns Kommune (2012) er 17 mio. kr. om året nok til at fastholde cykelstierne i optimal stand. Ifølge Københavns Kommune (2010) er der 346 km cykelstier i Københavns Kommune, så de 17 mio. kr. om året svarer altså til ca kr. pr. km cykelsti om året. I analyserne har vi derfor estimeret de ekstra drifts- og vedligeholdelsesomkostninger som kr. pr. km cykelsti x km ny cykelsti. Vi har anvendt samme driftsomkostninger for enkelt- og dobbeltrettede cykelstier, mens udvidelser er medregnet som en halv cykelsti. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger: Generelt løft i vedligeholdelsen Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandarden. Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer. De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden er estimeret på baggrund af data fra Københavns Kommunes genopretningsplan Et løft til vejene, Københavns Kommune (2012). Ifølge 4 Driftsomkostningerne for den nye infrastruktur er også opgjort i rutebeskrivelserne. De afviger dog markant fra fx Københavns Kommunes erfaringer. Københavns Kommune har 346 km cykelsti. Ifølge Kræftens Bekæmpelse (2012) koster 100 meter cykelsti mellem 0,4 og 1,0 mio. kr., så Københavns Kommunes netværk koster anslået mellem 1,4 og 3,5 mia. kr. Ifølge Københavns Kommune (2012) er 17 mio. kr. om året nok til at fastholde cykelstierne i optimal tilstand, hvilket svarer til 0,5% til 1,2% af anlægsomkostningerne. Dette er markant mindre end de omkostninger, der er anslået i rutebeskrivelserne fra COWI, som i gennemsnit løber op i 10% af anlægssummen. Vi har derfor valgt at benytte en anden kilde til at estimere driftsomkostningerne. 19

20 Københavns Kommune (2012) er 17 mio. kr. om året som nævnt nok til at fastholde cykelstierne i optimal stand. Fra og med 2011 blev der afsat 10 mio. kr. mere til at vedligeholde cykelstierne i København så det historiske budget var kun 7 mio. kr. i København. Da København har ca. 346 km cykelsti svarer stigningen i budgettet til ca. 10/346 = kr./km/år. Dette har vi anvendt som et estimat for omkostningerne til et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard for cykelsuperstierne. 4.5 Gevinster for nye og eksisterende cyklister Mange effekter Cykelsuperstierne forbedrer forholdene for cyklisterne på en række områder. Fx har etableringen af Albertslundruten ført til, at muligheden for at holde den ønskede hastighed og jævnheden af cykelstien er forbedret, og mange cyklister benytter de servicefunktioner, der er etableret langs ruten 5, se COWI (2012). Det er ikke muligt at opgøre de samfundsøkonomiske gevinster af alle disse enkelttiltag på en konsistent måde. I stedet har vi valgt en tilgang, hvor vi estimerer gevinsterne på baggrund af trafikspringet. Dette gør vi ud fra en antagelse om, at cykelsuperstier, der fører til et højt trafikspring, alt andet lige må have medført en relativt større forbedring end cykelsuperstier, der fører til et mindre trafikspring. På baggrund af de ventede trafikspring har vi estimeret gevinsten for cyklisterne som den rejsetidsforbedring, der skal til for at opnå samme trafikspring. Det vil sige, at hvis de mange forbedringer medfører et trafikspring på 10%, har vi på baggrund af rejsetidselasticiteter beregnet, hvor stor tidsgevinsten skulle have været for at opnå samme trafikspring. Værdien af forbedringerne er herefter estimeret som værdien af den tilsvarende tidsgevinst. Rejsetidselasticiteter og tidsgevinster Ved beregning af tidsgevinsterne er der anvendt en rejsetidselasticitet på Rejsetiden i basis er baseret på den gennemsnitlige rejselængde samt en gennemsnits hastighed på 16,8 km/t, svarende til det målte på Albertslundruten, se COWI (2012). 5 Fx har 2/3 benyttet fodhvilerne, mens 1/4 har benyttet luftpumperne. 6 Vi har været i dialog med DTU Transport, som i 2008 analyserede sammenhængen mellem rejsetid og cykling, se DTU Transport (2008). Her fandt de, at rejsetidselasticiteten afhænger af cyklens markedsandel og turens længde. Rejsetidselasticiteten kan på den baggrund estimeres som -3,5 x T x (1-M), hvor T er tiden i timer og M er cyklens markedsandel. Vi har på denne baggrund beregnet rejsetidselasticiteten for hver enkelt Cykelsupersti, og får i gennemsnit en rejsetidselasticitet på -1,26. I Holland har man estimeret langt lavere rejsetidselasticiteter (omkring - 0,34 jf. DTU Transport (2008)). Vi har derfor valgt at bruge -1 som et centralt skøn, men laver følsomhedsanalyser for øvrige rejsetidselasticiteter. Bemærk, at en lav rejsetidselasticitet resulterer i høje gevinster, da den nødvendige tidsgevinst skal være tilsvarende større. 20

21 Eksempel Allerødruten Trafikspringet for Allerødruten er anslået til 11%. En gennemsnitlig cyklist på Allerødruten cykler 7,4 km i gennemsnit med en gennemsnitshastighed på 16,8 km/t. Før cykelstien bliver anlagt, tager en gennemsnitlig cykeltur derfor ca. 26 minutter. * Med en rejsetidselasticitet på -1 vil en 11% stigning i trafikken kræve en rejsetidsforbedring på 11%, hvilket svarer til 2,7 minutter (inkl. afrundinger). For de eksisterende cyklister på Allerødruten har vi derfor beregnet gevinsten af forbedringerne til ca. 2,7 minutter pr. tur. For de nye og overflyttede cyklister er gevinsterne på baggrund af rule-of-a-half ** beregnet som halvdelen af gevinsten for de eksisterende cyklister. * 7,4 km / 16,8 km/t x 60 minutter/time = 26 minutter. **Rule-of-a-half er den metode, man anvender til at estimere gevinsten for nye og overflyttede brugere i samfundsøkonomiske analyser. For en nærmere beskrivelse af metoden henvises til Trafikministeriet (2003). 4.6 Gener for bilisterne I analysen har vi medregnet tre typer af gener for bilisterne. Generne er relateret til følgende punkter: 1. Cyklisterne prioriteres i kryds 2. Der indføres hastighedsdæmpende foranstaltninger 3. Der inddrages arealer til nye cykelstier eller udvidelser af eksisterende cykelstier Nedenfor beskriver vi kort tilgangen for hvert punkt. Prioriteringer i kryds Prioriteringer i kryds vil føre til, at bilisterne bruger en smule mere tid, hver gang de krydser cykelstierne. Denne effekt har vi estimeret som gennemsnitlig forsinkelse pr. bilist x antallet af bilister. Vi har antaget, at den gennemsnitlige ventetid for bilisterne er to sekunder, og at antallet af bilister uden for København er 400 bilister i døgnet, mens den i København og Frederiksberg er bilister i døgnet. Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger medfører, at bilisternes hastighed reduceres. Vi har estimeret genen for bilisterne ved at antage, at hastigheden reduceres fra 60 km/t til 50 km/t på de strækninger, hvor der er gennemført hastighedsreducerende tiltag. Dette tidstab er ganget med antallet af bilister (400 uden for København og i København og Frederiksberg jf. ovenstående). Inddragelse af arealer Værdien af de arealer, der inddrages til cykelstier, er medregnet på baggrund af priser på parkering i København. Ifølge Q-parks hjemmeside koster det 625 kr. pr. måned at leje en udendørs parkeringsplads i Valby. Da en parkeringsplads er ca. 12,5 m 2, svarer det til ca. 600 kr. pr. m 2 pr. år. Værdien af arealer uden for København er skønsmæssigt sat til 25% af værdien i København. Det samlede areal, der er inddraget, er opgjort som længden af nye enkeltrettede (2,0 m), nye dobbeltrettede (3,0 m) og udvidede (0,3 m) cykelstier, hvor tallet i parentes angiver den anvendte bredde. Det kan diskuteres, hvorvidt det i alle tilfælde vil være en gene for bilisterne at inddrage arealer, da det ofte vil være muligt at anlægge cykelstien på tomme arealer. Da den samfundsøkonomisk værdi af 21

22 arealerne bør indgå i den samfundsøkonomiske analyse under alle omstændigheder, har vi dog valgt at medtage den som en gene for bilisterne. Eksempel Vestbaneruten Nedenstående tabel beskriver de tiltag, der skal laves ved etableringen af Vestbaneruten. Tabel 11: Gener for bilisterne i forbindelse med Vestbaneruten input Uden for København København Prioriteringer i kryds (antal) 18 2 Hastighedsdæmpning (m) Ny enkeltrettet cykelsti (m) Ny dobbeltrettet cykelsti (m) Udvidelse af cykelsti (m) På baggrund af ovenstående tabel kan vi opgøre generne for bilisterne i form af effekter. Tabel 12: Gener for bilisterne i forbindelse med Vestbaneruten Uden for København København Prioriteringer i kryds (timer) Hastighedsdæmpning (timer) I alt timer pr. år Ny enkeltrettet cykelsti (m2) Ny dobbeltrettet cykelsti (m2) Udvidelse af cykelsti (m2) I alt, m m 2 Som det ses i Error! Reference source not found., vil Vestbaneruten påføre bilisterne gener i form af timers ekstra rejsetid årligt og inddragelse af parkeringsarealer svarende til m Effekter for den kollektive trafik En del af cyklisterne er overflyttet fra den kollektive trafik, som derved mister billetindtægter. I gennemsnit vil den kollektive trafik dog også spare driftsomkostninger, da man kan nøjes med færre busser og tog, når der er færre passagerer. Da den gennemsnitlige billetpris i den kollektive trafik langt fra dækker de samlede omkostninger, vil en person, der er overflyttet fra den kollektive trafik til cyklen, i gennemsnit samlet set medføre en gevinst i den kollektive trafik. Der kan imidlertid argumenteres for, at der er stordriftsfordele i den kollektive trafik. Den samlede effekt på den kollektive trafik er derfor skønsmæssigt sat til nul. 4.8 Sundhedsgevinster Beregningerne af sundhedsgevinsterne afviger fra Transportministeriet (2010), hvor alle sundhedsomkostninger regnes som internaliserede. Hvis alle sundhedsomkostninger blev regnet som internaliserede, ville det påvirke resultaterne negativt, da de samlede sundhedsgevinster så ville være nul. 22

23 Vi mener dog, at det mest korrekte er at regne en del af sundhedseffekterne som eksterne omkostninger, da det er økonomisk intuitivt, at cyklisterne ikke inddrager effekterne på de offentlige kasser i deres valg, når de vælger, om de skal cykle eller ej. Vi har derfor valgt samme tilgang som i COWI (2009), hvor en del af sundhedsgevinsterne regnes som eksterne gevinster. Vi har herudover opdelt sundhedsgevinsterne på kommuner og stat (se Bilag A). De anvendte enhedspriser for sundhedsgevinsterne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 13: Sundhedsgevinster opdelt på staten og kommunerne, kr. pr. km cykling, 2013-priser Forlænget levetid Sundhed I alt I alt 0,07-2,37-2,30 - heraf staten 0,04-1,44-1,40 - heraf kommunerne 0,03-0,92-0, Uheld Stigningen i antallet af cyklede km vil alt andet lige føre til flere uheld, hvilket vil påvirke de samfundsøkonomiske resultater negativt. På den anden side regner Sekretariatet for Cykelsuperstier med, at de sikkerhedstiltag, der etableres i forbindelse med cykelsuperstierne, reducerer antallet af uheld med ca. 15%. De to effekter opvejer til dels hinanden, hvorfor vi i analyserne har valgt at sætte uheldseffekten forbundet med cykelsuperstierne til Det gennemsnitlige trafikspring for cykelsuperstierne er 9%, hvilket alt andet lige får antallet af uheld til stige med 9%. Dette modsvares af reduktionen i antallet af uheld på 15% fra sikkerhedstiltagene. Samlet set er der altså tale om en forventet reduktion i antallet af uheld på ca. 5%. Alt i alt ville en medregning af uheldseffekterne derfor medføre en samfundsøkonomisk gevinst, da det samlede antal uheld falder. Hertil kommer en lille besparelse for uheld som følge af overflytningen fra bil til cykling. 23

24 5 Trafikale vurderinger Et væsentligt input til de samfundsøkonomiske analyser er de trafikale vurderinger, som beskriver trafikken med og uden cykelsuperstierne. Mængden af trafik er afgørende for de samfundsøkonomiske resultater, da det alt andet lige er bedre at forbedre forholdene for mange cyklister end for få. Vi har baseret de trafikale vurderinger på de rutebeskrivelser, der er udarbejdet for hver enkelt Cykelsupersti. 8 Rutebeskrivelserne indeholder bl.a. informationer om det samlede antal pendlere i rutens opland, antallet af cykelpendlere samt en vurdering af det teoretiske potentiale for hver rute. De samfundsøkonomiske analyser er primært baseret på tre trafikale input: 1. Eksisterende trafik, dvs. hvor mange kører på eller langs ruten i dag og vil derfor få glæde af cykelsuperstien? 2. Trafikspring, dvs. hvor mange nye cyklister kan vi forvente? Og hvordan rejser folk inden man etablerer cykelsuperstierne? 3. Gennemsnitlig rejselængde, dvs. hvor langt kører cyklisterne på cykelsuperstierne? De anvendte trafikdata fremgår af nedenstående tabel. 8 Potentialevurderingerne indeholder ikke opgørelser af cykeltrafikken på de tværgående cykelsuperstier i København (fx Fasanvejruten). Vi har i stedet skønnet antallet af brugere på baggrund af trafiktællinger langs de tværgående cykelsuperstier. 24

25 Tabel 14: Trafikale input til analysen Cykelsupersti Eksisterende trafik Trafikspring Turlængde Pendlere* Ikke-pendlere I alt Km Albertslundruten % 7,4 Allerødruten % 7,4 Amagerbrogaderuten % 7,4 Damhusruten % 7,4 Dragør Vestruten % 7,4 Farumruten % 7,4 Fasanvejruten % 7,4 Frederikssundsruten % 7,4 Havneruten % 7,4 Helsingørruten % 7,4 Indre Ringrute % 7,4 Ishøjruten % 7,4 Isterødruten % 7,4 Københavnerruten % 7,4 Nordre Sjælsøruten % 7,4 Park Alléruten % 7,4 Ring 3-ruten % 7,4 Ring 4-ruten % 7,4 Roskildevejruten % 7,4 Sengeløseruten % 7,4 Søruten % 7,4 Vandledningsstien % 7,4 Vestamagerruten % 7,4 Vestbaneruten % 7,4 Vestvold Østruten % 7,4 Vestvoldruten % 7,4 Værløseruten % 7,4 Ørestadsruten % 7,4 Øresundsruten % 7,4 I alt % 7,4 *Pendlere er defineret ud fra TU-data (Purpose-kode 1, 11,12 el. 13) som personer, der rejser mellem hjem og arbejdsplads, skole, uddannelsessted, fritidshjem, ungdomsklub eller SFO. Som det fremgår af tabel 14, er der store forskelle i antallet af eksisterende cyklister og anslåede trafikspring for de enkelte cykelsuperstier. Nedenfor beskriver vi baggrunden for tallene i tabel Eksisterende trafik Mængden af eksisterende trafik er et afgørende input til de samfundsøkonomiske analyser. De forbedringer, som de eksisterende cyklister oplever, medregner vi nemlig i de samfundsøkonomiske analyser jf. afsnit 4.5. Er der mange cyklister på ruterne i dag, kommer forbedringerne mange til gode, og det samfundsøkonomiske resultat vil derfor alt andet lige blive bedre. Antallet af eksisterende cyklister er baseret på de rutebeskrivelser, der er udfærdiget for hver Cykelsupersti. Da rutebeskrivelserne kun indeholder informationer om antallet af pendlere, har vi anslået det 25

26 samlede antal cyklister på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen (2011). Det har vi gjort ved at se på antallet af pendlere og ikke-pendlere, der ifølge Transportvaneundersøgelsen (2011) årligt kører mellem omegnskommunerne og København-Frederiksberg. For hver Cykelsupersti har vi vurderet, hvilke kommuner der er relevante for Cykelsuperstien, og efterfølgende har vi skaleret antallet af pendlere fra rutebeskrivelserne op med antallet af ikke-pendlere fra Transportvaneundersøgelsen (2011). For at undgå store udsving som følge af usikkerheden ved få observationer har vi i forbindelse med skaleringen krævet, at der var mindst 100 observationer i Transportvaneundersøgelsen (2011). Hvis dette ikke var tilfældet, har vi suppleret med gennemsnitlige observationer. Eksempel Allerødruten Ifølge rutebeskrivelserne er der i alt er ca pendlere, heraf knap cykelpendlere, i Allerødrutens opland. Fra Transportvaneundersøgelsen (2011) ved vi baseret på141 observationer, at der på årsbasis er ca pendlerture på cykel mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner og København-Frederiksberg *. Derudover er der godt ikke-pendlerture på cykel. Det samlede antal cyklister har vi derfor estimeret som pendlere plus ikke-pendlere altså i alt. ** Da der er mere end 100 observationer i Transportvaneundersøgelsen, har vi ikke gjort yderligere for at justere for usikkerhed. * Tallet dækker over hele kommunernes cykeltrafik og ikke kun cykelsuperstiernes opland. Derfor er det større end tallet fra rutebeskrivelserne. ** I TU-data er der ca / = 1,9 ikke-pendlere for hver pendler. Derfor er der i alt ca x 1,9 = ikke-cykelpendlere pr. dag. 5.2 Trafikspring Stigningen i antallet af cyklister som følge af, at man etablerer cykelsuperstier, trafikspringet, bruges til at beregne stigningen i antallet af km på cykel og dermed sundhedsgevinsterne. I modsætning til vej og bane er der endnu ingen trafikmodeller, der konsistent kan estimere de trafikale effekter, der er forbundet med forbedringer af cykelinfrastrukturen. Vi har derfor valgt en tilgang, hvor trafikspringet for hver rute er estimeret på baggrund af erfaringerne fra Albertslundruten samt rutebeskrivelserne for hver Cykelsupersti. Etableringen af cykelsuperstierne vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkelig til at indfri det fulde potentiale. Dette gælder fx Albertslundruten, hvor potentialet er estimeret til 20%, hvilket er langt højere end det trafikspring, man har registreret efter ruten åbnede i Samtidig er der store forskelle mellem de tiltag, der bliver gennemført på de forskellige cykelsuperstier. Selvom alle ruter i analysen forudsættes at leve op til basisløsningerne i rutebeskrivelserne, er der store forskelle på, hvad det betyder for hver enkelt rute. På nogle ruter vil cyklisterne kun opleve mindre forbedringer mens de på andre ruter vil opleve markante forbedringer. 26

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale 60.000. kr 460.000. kr 3.800.000. kr 160.000. kr 13.680.

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale 60.000. kr 460.000. kr 3.800.000. kr 160.000. kr 13.680. 120.000 r 15.740.000 r 8.720.000 r 2.930.000 r 8.010.000 r 35.400.000 lbertslund lostrup røndby ødovre øbenhavn rederiksberg otal 15.860.000 3.440.000 18.740.000 38.160.000 kr 25.390.000 kr 12.490.000

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Intern Q&A dansk 2015

Intern Q&A dansk 2015 Intern Q&A dansk 2015 INDHOLD BAGGRUNDEN... 2 Q: Hvad er Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er formålet med Supercykelstierne?... 2 Q: Hvad er målsætningen for Supercykelstierne?... 2 Q: Hvem står bag Supercykelstierne?...

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne

Læs mere

Kom sund frem! 25. maj 2016

Kom sund frem! 25. maj 2016 Kom sund frem! 25. maj 2016 Indhold Hvad er Supercykelstier? Et samarbejde, et løft, et reelt alternativ til cykelpendlere Status Hvad er anlagt, hvad er på vej? En god forretning Trængsel, klima og sundhed

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015 Cykelkonference 18. maj 2015 Plan ogkoncept Samarbejde 22 kommuner og Region Hovedstaden Identitet Forankring og godkendelse af C logo og regionale rutenumre i Vejdirektoratet Supercykelstier pålandkortet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Damhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Damhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Damhusruten Nuværende forhold Damhusruten er en ringrute, der forbinder byområder i Frederiksberg og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten kan især

Læs mere

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Dragør vest ruten Nuværende forhold Dragør vest ruten forbinder Dragør, Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten møder flere af de øvrige cykelsuperstier

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL BAGGRUND OG INDHOLD Kattegat-komitéen spørger: Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013

Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB 2016 INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 Indhold

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Roskildevejsruten Nuværende forhold Roskildevejsruten forbinder Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Albertslund

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Styregruppemøde 26. januar 2015

Styregruppemøde 26. januar 2015 Styregruppemøde 26. januar 2015 Dagsorden 1. Velkommen 2. Highlights fra SCS 3. Ny principplan og visioner 4. Ansøgninger til pulje 5. Missing links brugerperspektiv 6. Cykelkonference og SCS 2015 7. Frem

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

cykelsuperstier i hovedstadsregionen

cykelsuperstier i hovedstadsregionen cykelsuperstier i hovedstadsregionen Januar 2012 indholdsfortegnelse Cykelsuperstier giver gevinster til alle Målsætning Et konkurrencedygtigt alternativ Supercyklisten... er helt almindelig Et unikt samarbejde

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionalt cykelregnskab Region Hovedstaden. Baggrundsrapport Region Hovedstaden

Regionalt cykelregnskab Region Hovedstaden. Baggrundsrapport Region Hovedstaden Regionalt cykelregnskab 2016 - Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Kolofon Udarbejdet af: Mathilde Bechmann og Jonas Herby Dato: 19. maj 2017 Kontakt Incentive, Holte Stationsvej 14,

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013

Cykelsuperstier. Styregruppemøde 24. september 2013 Cykelsuperstier Styregruppemøde 24. september 2013 Dagsorden 1.Velkommen 2.Projektplan 2014-2015 Leverancer, set-up og økonomi 3.Vejdirektoratets deltagelse v. Ivan Christensen 4.Underskriftsceremoni v.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Bilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune

Bilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune Bilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund Januar 2013 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

ALLERØDRUTEN FREDERIKSSUNDRUTEN FARUMRUTEN VÆRLØSERUTEN RING 4-RUTEN ALBERTSLUNDRUTEN INDRE RINGRUTE ISHØJRUTEN

ALLERØDRUTEN FREDERIKSSUNDRUTEN FARUMRUTEN VÆRLØSERUTEN RING 4-RUTEN ALBERTSLUNDRUTEN INDRE RINGRUTE ISHØJRUTEN ALLERØDRUTEN FREDERIKSSUNDRUTEN FARUMRUTEN VÆRLØSERUTEN RING 4-RUTEN ALBERTSLUNDRUTEN INDRE RINGRUTE ISHØJRUTEN Super cykelstier i hovedstadsregionen KONTAKT Sekretariatet for Supercykelstier supercykelstier@tmf.kk.dk

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Birkerødruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Birkerødruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Birkerødruten Nuværende forhold Birkerødruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Birkerød vil det

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Af Maria Helledi Streuli Projektleder Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Henrik Grell Seniorspecialist COWI Plan, Udvikling og Trafik

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere